Forsigtighedsregler for, hvorledes Pesten kan holdes borte fra
Slottet.
Til her Axell Vrop.
F. 3. Vor synderlig gunst tilforn. Efftersom wi naadigst erfarer,
att i effter voris forrige naadigste befalling haffuer begiffuett
eder fra vor slott Kiøbenhaffn och der alleene befallett voris
huusfogett och thorengiemmer indtill paa wiidre naadigste anordning
att forbliffue, saa er vi naadigst tillfrids, att bemelte huusfogett
maa effter sin begiering haffue nogle aff hans folch der paa hos sig,
mens hans qvinde eller andre i byen maae hand icke besøge,
viinskiencken maa ey heller der op komme, i huad skade viinen och der
offuer skulle tage, ey heller myndt mesteren eller hans folck, huad
arbeyd de och kand forhaffue. Men pusereren haffuer i och der paa att
lade forbliffue och hans arbeyd fortsette, dog att hand kommer ned i
byen det ringeste mueligt er. Alttfruen kand begiffue sig, om hun
vill, ud till hendis piger paa Ladegaarden och der indtill paa viidre
anordning tillsammen forbliffue och deris løn nyde. Herforuden
haffuer i forskreffne voris huus fogett paa vore vegne allvorligen
att tilholde, att hand gemacker dagligen lader rense och flitteligen
udi dennem ryge saa och slosporten altid tillugt at holde och ey
tillstede nogen menniske, huo dett och vere kand, viidre end som
forskreffuett staar, der paa slotten att komme, huor vid nogen smitte
eller siugdom der oppe kunde fororsagis, saa och om enten hand eller
de, som der inde ere och som forbemelt er skulle bliffue siuge, att
de sig da strax der aff Slottett andensteds hen udi byen begiffuer,
haffuendis, saa vit mueligt er, indseende, att slottett fra den
grasserende siugdom vid Guds naadige bistand kunde bliffue bevaret.
Flensborghuus den 9 septembris 1654.
Sæl. Tegn. XXXIII. 142-43.
|
V s.379
|