falle, attj wdj alle portterne herudj wor kiøbstedt Kiøbenhaffn
wagten alffuorligenn sielff tilholder, att de alle de wogne, were sig
prester, borgere eller bønnderwogne, som iche befindis dette maall
att holde, som forordnitt er, naar di sig wdaff byenn wille begiffue,
synderhugger. Dog mue di fremmede well lade inndkomme i byen deris
wahre att selge och erinde att forrette, men naar de wille wd igienn,
skulle de med ingen see igiennom finger. Befindis wagtens
forsømmellse herudinden, da skulle de wdj kiellderenn straffis wdj
nogle dage till wannd och brød, och skulle nogle forordnis, som nogle
dage om wgen wdenn byenn wformerkitt kunde tage wahre paa, om wagtenn
nogle wille med saadanne wogne wstraffitt igiennom padtzere lade.
Wdjj lige maade dersom nogle wognemend smalle wogne haffuer, da
skulle saadanne wogne synnderhuggis och di straffis till wannd och
brød. Dog huis smaa wogne, som till en hest allenne bruggis kunde och
ere giortt till att agge wd till løsthaffuer eller allene bruggis
inden byen, iche hermed att were meendt, och skall hermed flichtigenn
och alffuorligenn procederis; saa frempt nogen saadanne wogne
hereffter befindis, wij dett iche hoes eder wiide skulle. Der med
etc. Actum Haffniæ 21 februarii anno 1620.
Sæl. Tegn. XXI. 494.
|
V s.37
|