Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: V
Side: 264-271
Nummer: 591

Vagtordning.

Alle borgere oc indbyggere her i staden, som ere forordnit til at holde den store vact, skulle paa taag oc vact holde deris tilfor-

V s.264

ordnede officerer udi tilbørlig respect oc ære, være dennem hørige oe lydige, oc uden modsigelse udrette oc bestille, huis dennem effter denne ordning bør at giøre oc befalit bliffuer.

En huer skal med gode oc velferdig holdne offuer- oc vnder-gevehr paa taag oc vact, naar det dennem tilkommer, fremkomme, saa oc med nødtørfftig krud, lod oc lunte, disligeste ey druckne, mens skickeligen oc vel for sin corporals logement møde oc sig præsentere, strax at trommen førstegang at samble rørt er, paa det de ufortøfuit kand følgis med hannom ordentlig, som det sig bør, til den forordnede sammelplatz, saa snart der slaes anden gang til forsamling, under 1 rigs daler straff, saa fremt corporalerne icke haffue flittig indseende hermed, mens findis forsømmelige, da skulle de være lige straff undergiffne.

Huer borger skal selff udi egen person være forplict med sin gevær oc tilbehør (som før er sagt) uden nogen modsigelse at møde paa vacten, naar oc saa ofte den hannem tilfalder, uden saa er at hand forreist, siug, skrøbelig, gammel er, eller anden saa loulig forfald haffuer, at hand selff icke kand præsentere; huem som haffuer saadanne loulige forfald, oc det capiteinen betimeligen tilkiende giffuer, saa det aff hannem nøyactig erkiendis, hand maa sende for sig en døctig oc væractig person, som kand forsee hans vact som tilbørligt, oc dersom samme udsende person forseer sig imod articklerne, da skal icke alleene samme person, effter hans forseelse, straffis, mens principalen, som hannem haffuer udsent, der fore oc at staa til rette oc suare. Huem, som ey haffuer saadan loulig forfald, oc selff ey møder, mens en anden fremsender, eller om hand end først sig selff indstiller, oc dog siden sig absenterer oc en anden fremskicker, skal giffue til straff 1 rix daler huer gang. Mens huem, som gandske borte bliffuer oc ingen fremsender, skal bøde 2 rix daler.

Huo som lader sig leye for andre, som loulig forfald haffuer, at gaa paa vact, den maa ey tage mere om vinteren end 2 marck, oc om sommeren 1 1/2 marck nat oc dag, oc selff skaffe sig døctig gevær, samt krud, lod, lunte, øll, mad, ild oc lius, uden den som hannem leyed haffuer hans videre bekostning i alle maader.

Skal ingen paa vacten udi nogen offuerflødig drick oc fylderi, daabel, spil, suergen oc banden sig lade befinde, ey heller effter be-

V s.265

sat vact øll, vin eller brendeviin hente eller sig tilbære lade, mens huis en huer aff nødtørfftig mad, øll, ildebrand oc lius behøfuer, dermed skal hand sig forsørge, før end det blifuer mørckt oc nat vacten besat er, under en r. d. straff. Foraarsager sig offuer saadan fylderi nogen klammer eller trætte, bøde 2 r. dal. Mens dersom nogen slagsmaal eller større vlycke skeer, tagis i arrest oc forvaring, indtil det samptlige borgemestere oc raad tilkiende giffuis, at derom effter loven oc privilegierne kand bliffue procederit oc ordelit; befindis ellers nogen saa beskenckit, at hand ey kand forsee sin vact, skal hans gevær tagis fra hannem, er det en borgere, da forvares udi Cortegarden, er det en hyrling, settis i kielderen, til krigs ræt der offuer holdis, ad samme delinquent andre til exempel tilbørligen for sin forseelse kand bliffue straffit. Befindis nogen officerer beskenckt paa sin vact eller naar hand vacten op eller affører, da skal hand icke allene fra sin officie casseris, men oc tilbørligen andre til exempel straffis.

Skal en huer, saa snart vacten er opført paa volden, sette sin kugel eller lod paa krudet udi sin musquet eller bøsse, oc holde den skarp lad, indtil hand bliffuer aff ført, saa oc hans lunte om natten brendendis, under 1 r. dal. straff.

Ingen skal paa vacten legge sit siidgevær fra sig, under des forlust til den det antreffer, oc derforuden 1 r. dal. straff, ellers maa den eene icke borttage, forsticke eller forvende noget aff den andens paa vacten, være sig gevær, klæder eller dislige, enten i skempt eller alvor under 2 r. dal. straff, oc derforuden erstatte den anden sit igien.

Corporalen skal med hans corporalskab (som icke staa paa skiltvacten) forbliffue i Cordegarden, oc holde god regiment, i synderlighed tage i act, at disse articuler holdet oc effterkommet bliffuer, saa frembt hand ey selff derfore vil straffis oc staa til rette.

Ingen corporal maa ude bliffue eller gaa fra sin poste, ey heller forløffue nogen aff sit corporalskab der i fra effter besat vact om natten, saa fremt hand icke med fængsel til vand oc brød eller liffs straff effter tidsens leylighed vil straffis. Vnderstaar sig nogen for sig selff at gaa bort, uden eller imod corporalens villie oc vidskab, den haffuer forbrøt sit gevær, oc derforuden straffis til vand

V s.266

oc brød paa nogen dags tid. Der som nogen om dagen begierer at gaa hiem, deris nødvendige ærende at forrette, kand corporalen dennem det forløffue, dog ey meere end en eller to aff et corporalskab tillige, oc det paa en timestid; huo som lenger end dend bevilgede tid ude bliffuer, bøde for huer time 2 m. danske, saa fremt hand dog kommer igien før end vacten affføris, thi da bør en huer at være til stede, oc vacten ordentlig affølge, mens de som slet ude bliffue, eller de som saa druckne igien komme, at de ey kand forsee deris vact, saa oc de som uden forloff bortgaar, de haffue forbrut deris gevær, oc ellers straffis, som sidst udi dend fierde artickel formeldis.

Skal en aff tromslagerne med sin tromme huer nat være i hoffuidvacten, oc sig ey derfra begifue før det er dag, under tilbørlig straff.

En huer, som bliffuer udsat aff corporalen paa skildtvact, skal bliffue oc lade sig finde paa samme sted, som hannem aff corporalen er commanderet, indtil hand vorder affløst, oc ingenlunde sin sted forandre, eller videre derfra at gaa end maneerligt, under 1 r. dalers straff, mens den, som gandske fra skiltvacten affgaar, før end hand vorder afløsit, eller vorder befunden sofuendis eller drucken paa skiltvact, eller skyder sin muszquet aff foruden aarsage, den haffuer forbrut sit liff, om det skeer om natten, skeer det om dagen, da miste hand sit gevær, oc straffis til vand oc brød i kielderen, to eller tre dage.

Corporalen skal oc forplict være skiltvacten huer time at affløse, oc en anden igien udsætte, under 1 rix orts straff for huer quarteer aff en time det forsømmis, mens findis forsømmelsen hos den, som igien skal udsettis, haffue forbrut dobbelt.

Skiltvacten maa aldeelis ingen samtale holde med nogen, eller nogen med hannom under 1 r. d. straff. Item maa skiltvacten ey heller nogen lade komme under sin gevær, bekiendt eller ubekiendt, under sin geværs fortabelse og straff paa kroppen, om det skeer om natten; skeer det om dagen, da bøde 1 r. daler.

Dersom nogen enten dag eller nat vilde stiele sig offuer volden, ind eller ud aff byen, eller om natten vilde forraske skildvacten under hans gevær udi mørck oc molm, da skal skiltvacten trende gange

V s.267

raabe: wer da, wer da, (staa) oc saa udfordre corporalen, vil da dend, eller de, icke staa eller giffue god beskeed, da maa skiltvacten giffue fyr oc giøre larm, faar nogen i saa maade skade, haffue den for hiemgield.

Naar skiltvacten saaledis giør eller i andre maader skeer larm, da skal alle de som i Cordegarden ere, iligen komme ud med deris fulde gevær oc brendendis lunter, disligeste alle de andre corporaler med deris folck i lige inaader findis allert til at erfare huad forhaanden er; befindis sig da nogen fiendtlighed, da skal strax den ene komme den anden til hielp med sin halffue rode første gang, oc haffue flittig opsict huer paa sin egen post, oc skulle ufortøffuit giffue officererne paa hoffuit vacten det tilkiende, saa fremt de icke ere paa volden eller ved portene, oc siden forholde sig fremdeelis effter deris ordre i alle maader.

Runden skal maa passere u-opholden forbi den forlaarne skiltvact, naar den paa hans raaben giffuer sig tilkiende, mens hos skiltvacten, som staar for Cordegarden, skal hun anholdis oc tage eller giffue ordet eller løssen fra eller til corporalen, som strax med sin dragen siitgevær oc med 2 eller 3 musqueterer udi deris fulde gevær oc med brændendis lunter skal komme fræm, oc skulle alle andre hans rotgeseller præsentere sig i midler tid i deris fulde gevær for Cordegarden; huem her udi findis brødig eller det forsoffuer, bøde 2 m. Mens findis corporalen brødig, bøde dobbelt, ellers maa ingen anden passere forbi nogen skiltvact, før end corporalen haffuer taget ordit aff hannem; kommer nogen som icke haffuer ordit, den skal tagis oc forvaris i Cordegarden, indtil hoffuitvacten hannem fri kiender.

Officererne oc corporalerne skulde grandgiffueligen bemercke oc beholde det udgiffne løssings ord, oc under liffs straff til ingen anden det giffue, uden alleniste naar Hans Kongl. Maytt., Hans Printzl. Durchl., Hans Excel, her rigens hoff-mester eller nogen aff borgemesterne (huilcke alle actis for hoffuid runden) komme frem udi egen person, oc er det begærendis, ellers skal alle andre, som gaa runden, giffue ordet fra sig til corporalen, dog skulle alle corporaler gifue ordet fra sig til den officerer, som giør den første runde, strax efter vacten er udsat, i mens det endnu er saa liust, at mand nocksom kand kiende hin anden, paa det mand kand erfare, om de ocsaa det rette løssings ord haffue observerit oc beholden.

V s.268

Forseer sig nogen paa vacten, saa at hans capitein, leutenant, eller andre, som hafuer hannem at commandere, straffer hannem for sin forseelse, oc hand da bruger uquemme ord imod dend eller dennem, hannem skal tagis sit gevær fra, oc straffis efter leyligheden enten til sluterens eller udi raadhuskielderen, oc giøre siden offentlig afbed, mens dersom han skielder nogen paa ære oc gode nafn, da straffis hand efter privilegierne; griber hand til sit gevær dermed modstand at ville giøre, da skal hannem ober oc under gevær fratagis, oc straffis paa sit liff, uden øffrigheden oc hans vederpart hannem benaade ville.

Ingen maa skertze med hin anden med deris gevær, krud eller lunte, eller kaste krud i ilden hueranden med at skamfere eller bravere, under straff til vand oc brød.

Ingen maa fordriste sig til paa volden, i portene, eller anden steds, plancker, deeler, stolper, stackitverck, vacthuse, vinduer, bencker, klæderammer, eller andet saadant, til at brende, affbryde, skamfere eller forderffue, under 10 r. dal. straff, oc derforuden lade det forfærdige igien saa gaat som det var tilforne; huo som dølger oc seer igiennem fingre med dend det giør, være lige straff undergifuen.

Forbydis ocsaa hermed alvorligen, at ingen effter besat vact, ey heller naar vacten affføris enten paa volden, for Raadhusit, paa gaden, eller i sit hus, sin musquet eller bøsse skal afskyde, mens en huer skal den til det maal, der til paa wolden er oprettit, om hand saa vil, oc til intet andet losse oc affskiude, oc skal officererne, baade naar wacten op oc afføris, deris underhaffuende folck herom alvorligen formane oc paaminde; huem her imod giør, skal alvorligen straffis enten met fengsel til vand oc brød, eller paa sit liff efter tidsens tilstand oc leylighed.

De, som haffue wact i portene, skulle med flijd giffue act paa huis folck, som kommer reysendis til byen ind igiennem portene, oc naarsom befindis nogen fremmede wbekiente personer at ankomme, da skal de aff skilt-vacten opholdis, oc strax corporalen udfordris, som om deris leilighed oc beskeed skal erfare, huad deris nafn er, oc huor de acter at logere, antegnis; siden med en eller tuende musqueterer effter leiligheden lade dem følge til deris logemente oc erfare

V s.269

hos verten om deris vilckor oc condition; befindis de aff verten at være velbekiente, oc hand for dennem vil god sige, da maa de der forbliffue, dog des leilighed at gifue dend borgemester tilkiende, som nest ved haanden er, mens vil verten ey for dennem god sige, da føris de strax til borgemesteren, eller om de ere aff høy qualitet, da at føris til Hans Excellentie her rigens hoffmester, der videre om deris vilkor oc forretning at giffue beskeed. Findis nogen her udi forsømmelig, dend skal alvorligen straffis.

Ingen, som vact i portene haffuer, skal understaa sig, voldelig eller snildeligen fra nogen at tage noget, aff huis som hidføris til byen, enten brendeved eller andit, ey heller nogen med hug eller slag eller ubeskeden ord uforskylt offuerfalde, under straf som vedbør. Vil ellers nogen godvilligen giffue til vacten it stycke træ at brende, det staar en huer fri.

Naar nogen larm med trommen eller i andre maader skeer, da skal en huer borger, som icke da paa vact er, strax forføye sig med sit fulde gevær for sin fendricks logiment, uden nogen forhaling, at de ufortøffuit samptlig derfra sig til deris forordnede loebplatz kand begiffue, under liffs straff.

Om nogen ilds nød (huilcken Gud dog naadelig affvende), i medens denne store vact holdis, paakommer, udi eller nær hos nogen deris huse, som da paa vacten ere, saa at de oc derfore aarsage hafue hos deris huse, deris at redde, tilstede at være, da skal strax af officererne forordnis, at de, som saadan fare betreffe, fra deris poste paa vacten ufortøffuit affløsis, oc andre i deris sted igien forordnis, ellers forholdis udi ildsfare efter den paa trøck udgangue brand eller ild ordning i alle maader.

Dersom nogen forseer sig oc handler imod forskreffne artickler, oc icke aff hans corporal giffuis officererne tilkiende, førend vacten er forløffuit, da skal samme corporal, som det fordølger, være dobbelt straff undergifuen; forseer corporalen sig, da skal hans corporalskab være forplict saadant i lige maader at giffue tilkiende, med mindre de til samme straff ville være brødige.

Huem som truer eller undsiger sine officerer, corporaler eller rotgeseller, siden hand er straffit, for at di haffuer giffuit hans

V s.270

brystfeldighed tilkiende, hand skal siden paa ny igien dobbelt straffis.

Alle penge, som til straff udgiffuis, skal indleggis udi bøssen til videre order.

Vactskriffueren, som til dend store vact er antagen oc forordnit, skal huer dag, naar vacten op oc affføris, være tilstæde hos Raadhusit, oc protocollere huis forseelser tilkiende giffuis, oc huis ellers hannem aff officererne befalis.

Oc paa det ingen sig med nogen v-videnhed skal haffue at undskylde om disse artickler, da skal corporalerne forplict være, naar de ere paa vact, huer forskreffne artickler for sit corporalskab ord fra ord at læse eller læse lade, huorom ocsaa dennem aff officererne, huer gang vacten opføris, skal paamindis oc formanis.

Vi ville os hermed haffue forbeholden, disse forskreffne artickler at forandre, formere eller formindske effter tidsens tilstand oc leylighed, giffuet udi Kiøbenhaffn dend 18 martij anno 1644.

En trykt Bog i Kvart 1644. 4 Avg. 1657 er den udstædt uforandret paany og ligeledes trykt.

V s.271