Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: V
Side: 249-259
Nummer: 578

Brandanordning.

Wi borgemestere oc raadmænd udi Kiøbenhaffn giøre alle vitterligt, at eftersom sig (dis ver) tit oc ofte, stor ilds-nød oc fare her udi staden tildragis, oc formedelst des offverhaandtagelse megen skade giort oc foraarsagit haffver, en deel til paamindelse oc advarsel for voris daglig øfvende oc udi svæbende mangfoldige synder, en part (maa skee) for huszfædrene, som husene oc des tilstand (nest Guds idelig paakaldelse baade aarle oc silde) udi god act oc tilsiun hafve skulle oc burde, deris store skødesløs- oc v-actsomhed, oc somt fordi hvis til dets leskelse oc dempelse behøfvende instrumenter oc andet ey allesteds, som det effter anordning bør holdis, naar det aff høy fornødenhed paaholdis oc brugis skulle, udi beredskab hafver værit tilstede, saa vel oc, at alle, naar saadant (hvorfra os Gud efter sin faderlig villie naadeligen bevare) paakommer, med alsomstørste flid oc iffrighed sig iligen der til burde forføye, oc til des redning oc affvergelse, efter Guds forlenende naade hos finde oc bruge lade, det ey saa ordentlig oc flittig, som det sig burde, betractet oc giort haffve, med megen meere u-ordning oc miszbrug, som udi slig bedrøfvelig tilfald hidindtil udi gang værit hafver. Da paa det at all den deraff foraarsagende wlycke oc skade, nest Guds hielp, een gang for alle affvergis, forekommis oc forhindris, oc det der imod udi en god skick, som udi andre velordnede stæder, saa viit mueligt skee kand, oc til os staar, maatte oc kunde bringis, haffve vi med den høye øfrigheds naadigste consent oc gunstige behag, effter voris embedis paaliggende plict, saa oc stadsens hopmands oc compagniernis officerers tilstemmelse, for got oc raadsomt eractet oc anseet, denne nærværende brandt oc ilds-forordning, en hver til stedtze efterretning, at lade udgaa oc publicere som effterfølger. Først eftersom vi aldeelis intet uden Guds naadige hielp oc bistand kand formaa, da bør en hver for alting den allermæctigste Gud stedse inderligen at bede oc paakalde, at hand denne stad oc meenighed fra all nød oc fare, oc i synderlighed ilds-nød naadeligen vocte oc bevare vilde. Dernæst skal en hver, saa vit hannem vedkommer, dette effterfølgende udi act hafve oc efterkomme.

Skal stadsens hopmand, saa oc hver compagnies officerer, en rictig fortegnelse eller rulle paa alle oc hver, som under deris faner boende ere, altid ferdig holde, oc med hver andre offte der om con-

V s.249

ferere, saa vel som ocsaa flittig inqvirere, om en hver udi deris huuse det, som dennem udi denne forordning paalagt er, udi beredskab hafve. Vdi lige maade god opsiun haffve, at hvis som her udi forordnet er, hos staden oc kirckerne at skal holdis, at det oc altid tilstede er, oc uden nogen mangel vel ferdig haffvis. Hvorfore rodemesterne hver halff aar nemlig strax efter paaske oc Mickels dag, naar folckene ere omfløtte, forplict oc her med paalagt skal være, it rictigt mandtal oc fortegnelse, til huer capitein, paa alle de som udi de qvarteer, under hans fane er, boende ere, huem de monne være, oc hvo de tiene, at ofverlevere.

Skal alle bryggergaarde oc vaanhuse, som to tusende daler oc der ofver værd ere, huer sex gode ledder-spande oc to haandspøiter, oc de andre huse, undertagen gemeene aff fattig folck, bevaanende leye-boeder, hver to ledder-spande oc en haand-spøite stedse vel ferdig holde.

Endog hans Kongl. Mayestat, naar ilds-nøden hender at paakomme, en stor deel ledder-spande oc andet til des dempelsis fornødenhed allernaadigst forunder oc tillader, (huorfore, oc for hvilcken Hans Majestatz faderlig forsorg mand Hans Majestat aldrig nocksom paa det underdanigste kand betacke) saa vel som oc at ocsaa en antal ledder-spande, ildhager, lange stier, vandspøiter 1), øxer oc gammel seigel allerede hos staden paa raadhuuset oc andensteds udi forraad er, hvilcket stedse, som det sig bør, med god tilsiun ferdig holdis skal. Saa er dog derforuden forordnet oc samtyckt dette effterskreffne hos hver sogne-kircke altid udi beredskab at hafvis oc holdis, nemlig:

Ledder-spande 80. Lange stier lempelige oc velbehændige 3. Baadshager 3. Øxer 8. Kar med jern beslagne 2. Haand-spøiter 8. Store spøiter 1.

Ledder-spande 50. Lange stier 2. Baadshager 2. Øxer 5. Kar med jern beslagne 2. Haand-spøiter 5. Store spøiter 1.

Skal oc alle embeder udi deris laugshuse en temmelig deel ledder-spande, naar paaeskis och fornøden giøris, vel ferdige tilstede holde.

__________

1) I Udgaven af 1653: to store oc fire smaa vandspøiter.

V s.250

Skal alltid haffuis paa rede hænder store kar til vand, nemlig to hos posten paa Gammel Torff, to paa Amager Torff, it hos Veyerhusit oc it udi Graabrødre inde hos en aff de nestboende naboer, som der til best rum oc leilighed haffuer. Item to udi Aufflsgaarden i Springgaden, huilche allesammen alltid paa sluffer fulde aff vand staa skulle 1).

Skal en hver borger oc indvaaner offte, oc udi det ringeste en gang hvert halfve aar lade deris skorstene reengiøre oc feye, under en richsdalers straff, mens dersom der kommer ild udi nogen skorsteen, aff aarsage, at den ey i forskreffne halffve aar er feyet, da skal den straffis paa 10 richsdaler. Skal de oc flittig tilsiun haffve, oc deris tiunde alvorligen befale oc tilholde, at ild oc lius vel bliffver forvaret oc udi act haffvis, saa fremt de icke, om nogen ilds-nød for deris forsømmelse foraarsagis, alvorligen ville straffis som vedbør.

Efftersom det her til sedvaanligt oc brugeligt værit haffver, at brandmesterne aarligen om juletide den gandske stad igiennem gaa, oc en hver for deris døre om ildstedernis reenholdelse, ilds oc liusis forvarelse, (efftersom neste artickel om formelder) formane, at de saadant jo icke skulle forsømme, under hossatte straff, da skal det oc fremdelis saaledis aarligen continueris.

Skal skorsteensfeyerne sig effter sin instruction ideligen udi gaderne oc stræderne lade høre oc finde, at en hver, som dennom behøfver, kand vide dennem at indfordre. Disligeste skal de oc forplict være, alle oc en hver, som deris tieniste behøfver eller begierer, deris huuse at besøge, baade aarle oc silde, villig at tiene, oc hvis skorsteene de til bestilt vorder, flitteligen rense oc reengiøre, under tilbørlig straff, om nogen wleilighed for deris forsømmelse skeer. Oc skal de icke maa begiere eller annamme nogen for en skorsteen udi it lofft høyt huus at feye oc reengiøre meere end 10 skilling, oc for en to lofft høyt en richs marck, oc saa fremdelis effter høyheden. Ey heller maa de sig nogensteds her fra staden, uden kiemnerens forloff, begiffve.

__________

1) I Udgaven af 1653 hedder det: Skal altid paa byens vegne haffvis paa rede hænder store oc smaa kar til vand udi Auflsgaarden i Kattesund, saa oc hos kirckerne, hvilcke allesammen altid vel ferdige til rede staa skulle.

V s.251

Oc paa det alle befryctendis brandtskade oc ilds-nød disz bedre maatte oc kunde forekommis, da hafve vi udi hvert qvarteer en beqvem mand til brandmester udvalt oc forordnet, som paa denne ordning flittig act haffve oc den til god effect forhielpe och forfordre skulle, saa oc tilsiun hafve, at ingen esser oc u-loulige ildsteder haffvis, men at der med effter kongl. Majest. naadigste forordning tilbørligen forholdis, saa vel som ocsaa med dennem, som gaarkøcken os giesterie udi kielderne eller paa andre u-tilbørlige steder, hvor ingen skorsteene findis, holde, flittig indseende hafve. Oc naar nogen aff samme brandmestere nogensteds ville forreise, skal hand den captein (under hvis compagnie hand boende er) det tilkiende gifve, at hand en anden dyctig mand i hans sted kand forordne, som hans bestilling, indtil hand igienkommer, betjene oc forrestaa vilde oc kunde.

Skal ingen skorsteen maa settis eller haffuis aff kielderne ved siden paa murene aff husene, ey heller udi nogen udbiugde skure hos husene, men inden murene i husene opmuris oc igiennom tagit vdføris, oc de ved siden udsatte oc udi skurene brugende skorsteene inden it fierding aar effter denne forordnings forkyndelse forandris oc effter denne forordning opmuris vnder 10 richsdalers straff, oc skal dog skorsteenene, som saa ulowlige ere, affbrydis 1).

__________

1) I Udgaven af 1653 hedder det: Oc paa det at brandmesterne, som udi hvert qvarteer ere forordnede, skal oc kand haffve disz bedre tilsiun, at ildstederne, køller oc bager-owne lowlig holdis oc giøris, brandstier, spøiter, kar, ledder-spande oc andet, som til ildens dempelse behøfvis oc er forordnet, altid vel ferdigt holdis, saa vel som oc, naar nogen ilds-fare (hvilcken Gud dog naadelig affvende), sig kand begiffve, udi tide med hielp til at redde oc dempe kunde være dis sterckere, da er ey alleene hver brandt-mester til bistand forordnet en vnder-brandt-mester, som hannem med tilsiun oc redning kand være behielpelig; mens derforuden endoc tilordnet hver brand-mester i særdeelished 10 tilhielpere aff mure- oc tømmermænds-svenne, huilcke, naar ilds-fare er, sig oc strax uden forhaling huer for sig, vnder-brand-mesteren med en brand- eller ildhage, oc sær tilhielperne med en ledder-spand, (som dennem aff byens til den ende med byens vaaben oc nomero paaleverit er) oc en øxe til ilden skulle forføye, deris brand-mestere der søge, oc huis dem da der aff øffrigheden, hopmanden, officererne oc brand-mesterne til ildens dempelse befalis, det skulle de med flid saa viit mueligt forrette, oc sig der til oc paa huad sted, de ordinerendis vorde, villig lade finde. Oc skal bemelte ledder-spande altid udi god forvaring aff dennem tilstede holdis, oc ey u-nødig lade forekommis, huor med brand-mesterne huer med sine skal haffve tilsiun. Oc naar nogen aff samme sær tilhielpere [ fortsat side 253 ] enten ved døden aff gaar, eller for nogen aarsag skyld fra denne bestilling bliffver affskaffet, da skal brand-mesteren den til hannem leverede ledder-spand affordre, oc igien til den som i den frakomnis sted bliffver ordineret levere, saa snart oc at nogen aff forbemelte vnder-brand-mestere eller sær tilhielpere formedelst dødsfald, bortfløttelse eller i andre maader fattis, oc skal saadant strax aff brand-mesteren giffvis borgemestere oc raad tilkiende, paa det at en anden god karl i den sted igien uden forhaling kand vorde tilsat oc indskreffven. Oc paa det her med kand holdis des rictigere, da skal hopmanden haffve rictig fortegnelse paa brand-mesterne, vnder-brand-mesterne oc deris sær tilhielpere, oc dennom een eller tuende gange om aarit, naar hannem siunis, paa raadhuusit lade forsamle, huor de oc da, naar de tilsigis, møde skulle, haffvendis med sig huer for sig ildhager oc spande, som dennem aff byens ere leverede, paa det des bedre vides kand, at baade det oc de ere tilstede, som det sig bør. Oc efftersom at forbemelte brand- oc vnder-brand-mestere sampt deris halffemtesindstifve sær tilhielpere, saaledis som forskreffvit staar, i synderlighed at haffve tilsiun oc strax sig til ilds-faren at lade finde til at hielpe oc redde ere forplictet, da er dennem for saadan deris umage, saa længe de det at betiene antegnede ere, indtil videre anordning bevilgit, at brand-mesterne udi fredstid skal oc maa bliffve fri for indqvarteering oc den liden vact, vnder-brand-mesterne oc de halffemtesindstiffve sær tilhielpere skulle oc for den liden vact at holde være forskaanede, huor imod de huer for sig altid skal lade sig finde flittige oc vindskibelige med tilsiun, raad oc daad, at ilds-fare næst Guds hielp kand forekommis, affvendis oc dempis saa vit dem mueligt er.

V s.252

Alle de som giesteri oc andre, som heste oc qvæg holde, skulle deris tiunde flitteligen oc hart formane oc tilholde, at de med ild oc lius actsom omgaais, oc icke om afftenen eller nattertide, udi stalde eller paa loffte, med lius (uden det udi en løgte sættis oc haffvis) at omgaa tilstedis. Dersom nogen sligt offverbevisis, oc skade derofver foraarsagis, da skal hand efter skadens vilkaar oc tilstand, uden all naade, alvorligen oc tilbørligen straffis,

Paa det ocsaa, at hereffter aff bager-owne ingen ilds farlighed skal befryctis, da skal alle bagere, saa vel som andre der slige owne til deris huusbehoff hafve oc bruge lade, under alvorlig straff, hermed paalagt oc befalit være, at de brandtmurene, hvormed samme owne omgiffne ere, vel ferdig holde, oc alle mangler oc breck, som der paa findis kunde, uden all forsømmelse lade forferdige. Oc saa fremt nogen mangel paa samme bager-owne oc des muurverck tre maaneder, efter at denne ordning publicerit er, befindis, da skal de som brødige ere paa 10 richsdaler derfore straffis. Oc icke at bage

V s.253

eller bage lade tilladis, før end saadanne mangler lowlig ferdig giort oc forbemelte straff betalt er, som det sig bør.

Bryggere oc brygger-svenne skulle, imidlertid de malt paa kølnerne haffve at tørre, eller de brygge, ideligen god act paa ilden haffve oc giffve, saa vel som oc kølnerne, saa tit de dennom tømme, flittig oc vel reengiøre, saa at for deris onde varetægt, druckenskab, søffnighed eller anden forsømmelse oc skødiszløszheds skyld ingen ilds-skade foraarsagis, under allerhøyeste straff, som vedbør, oc skal [de], saa længe de malter, stedtze en tønde med vand ved kiølnen haffve staaendis, under en richsdalers straff, hver gang den icke der hos befindis.

Skal alle kiøbmænd oc andre, som med hør, hamp, beeg, tiere oc andre saadanne vahre handle, her med alvorligen advarit oc paamindet være, at de ingen hamp eller hør aaben lade ligge. Men det med haar offverdrage, forvare oc tiltecke, saa vel som tieren oc beeg paa beqvemme steder, huor ingen ild eller lius nær ved brugis, hedenlegge, saa at det, om nogen ilds vaade paakom, saaledis kand være forvaret, at ey der aff større skade, end ellers skee kunde, foraarsagis skulde, under tilbørlig straff.

Naar ilds-nøden (huilcken Gud naadeligen affvende) sig tildrager, da skal den eller de, som udi huusit, huor wlycken begynder, tilstede ere, være sig nat eller dag, strax et stort geskrey til naboerne oc andre giøre, under alvorlig oc høyeste straff.

Oc skal væcterne paa vor Fruekircke-taarn, strax de nogen ilds-fare fornemme, om natten en løgte med tænde lius udi, paa huilcken side ilden udi byen løs er, effter vactmesterens instructions tilholdelse, paa en der til giort stang udhenge, til et tegen omtrendt at efftersee, paa huad sted udi byen ilden optendt er, oc de som redde ville oc skulde, sig heden forføye skulle, oc saa fort uden all forsømmelse med klockerne, udi samme saa vel som udi de andre kircke-taarne, klemte under tilbørlig straff 1).

__________

1) I Udgaven af 1653 tilføjes: Vactmesteren skal oc strax, naar ilds-fare om natten fornemmis, med de tvende trommer, som paa raadhuusit der til ere forordnede, byen igiennem lade gaa oc larm slaa, at en huer desz bedre saadant kand vide och fornemme.

V s.254

Dersom nogen ilds-skade sig om natten hender, da skal hver borger oc indvaaner en løgte, med brændendis lius udi, for sin dør udhenge, oc den icke, saa længe nøden varer, aftage, førend det er dag, huem som der udi forsømmelig befindis, skal giffve til straff hver gang en richsdaler, Oc skal paa huer hiørnehus, huor grundmur er, en fyrløgte paa byens bekostning opsettis 1).

Skal alle stads-portene, naar nogen ilds-nød paakommer, strax tilsluttis, oc icke igien, saa længe nøden varer, uden det med høy øffrigheds eller borgemesternis bevilgning skeer, opladis, oc skal stadsens hopmand diszmidlertid en borger-vact udi hver port forordne, hvilcke dennem, som ud eller ind skulle, igiennem laagen skulle lade gaa.

Naar nogen ilds-nød begyndt, oc saadant ved klempten eller i andre maade kundgiort er, da skal en rott, nemlig 10 mand 2) aff hver fane, efftersom det dennem ordentlig kand tilkomme, sig strax uden all forhaling, med deris der til nødvendige oc forordnede gewehr, paa de steder som nøden er, indstille, under alvorlig straff. Dog den, som samme tid for ilds-faren skyld, sit egit at redde, foraarsagis, derfore undskyldet.

Skal stadsens hopmand, sampt alle capiteiner, leutenanter, fendricker oc andre officerer aff alle faner, sig oc strax, saa snart det klempter, der som ilds-faren er, iligen heden forføye, oc sammesteds alle gader oc stræder der omkring, saa viit fornøden giøris, med deris corporalskaber besætte, oc dennem befale, der at blifve bestaaendis oc god tilsiun haffve, at fattige folck, som aff ilden betrængde ere, deris gods oc formue icke aff slemme tiuffactige oc forhærdede mennisker forryckis. Men at det til got folck udi god forvaring hedenbæris oc forvaris, oc at ingen der forbi eller til ladis, uden de som ville oc kand ledske oc redde, oc sig saa strax til ilden forføye, hvor de saa vel som brand-mesterne (hvilcke oc strax skal være tilstede) folcket, som sig til at ledske oc redde indstille, flitteligen tilskynde oc formane skal, saadant med høyeste flid at forrette, saa oc selffve med raad oc daad tilhielpe, at alting ordentlig uden confusion kand tilgaa, saa at den eene den anden ingen forhindring

__________

1) Det sidste Punktum findes ikke i Udgaven af 1653.

2) 1653: tvende corporalskaber.

V s.255

eller skade giør, paa det at saadan ilds-fare næst Guds hielp disz snarere maatte oc kunde dempis oc sluckis. Oc skal de icke igien, før end ilden udsluckt er, der fra gaa.

Skal oc stadsens kiemner, officerer, rod- oc brand-mestere iligen forskaffe, at kar, vandspøiter, stier, ildshager oc alt andet, som til ildens ledskelse behøffvis, uden all forhaling fremført vorder. Diszligeste skal vact-skriffveren sig ocsaa strax uden all forsømmelse ved raadhusit lade finde, det oplucke, oc hvis ledder-spande oc andet, som der forvaris oc til ilden at dempe fornøden giøris, udlade, hvilcket byens svenne sampt andre stadsens tienere skal befordre, at det iligen bliffver frembaaren, oc indtil ilden dempet vorder tilstede bliffve.

De, som er befalet det, som hos huer aff kirckerne til ildens dempelse er forordnet, udi forvaring at hafve, skulle sig en hver til det sted, som saadant i forvaring hafvis, strax forføye, oc derfra at lade følgactig være, saa viit som aff officererne oc brandt-mesterne eractis fornøden at være, som det ved een eller tuende aff deris middel skulle lade affordre.

Skal aaldermændene aff alle embederne sig strax til deris langs-huuse forføye, oc der fra huis ledder-spande oc andet, som der forordnet er, iligen forskaffe, oc følgactig lade være.

Skal (foruden huis de næst omkring boende naboer strax forskaffer) først hentis, oc til ildens dempelse brugis, aff huis som hos raadhuset oc byen, saa oc hos den kircke oc de laugs-huse, som ilden næst er, befindis at være forordnet, oc det saa vit som officererne oc brand-mesterne siunis nødigt at være. Mens dersom (det Gud forbiude) ilden offverhaand tog, oc nøden fordrede, da i lige maader hos de andre kircker, laugs-huuse oc andensteds at hente oc affodre, saa viit aff officererne oc brand-mesterne befalis oc begieris. Oc skulle rodemesterne, sampt stadens tienere ved ilden flittig tilsiun haffve, at ledder-spande, øxer, haand-spøiter oc deszlige (i huem det oc tilhører) ey bortstieles, sønderskæris oc forderffvis. Deszligeste oc naar ilden (næst Guds hielp) dempit er, skulle de sampt kiemnerne med flid lade sammensancke, huis som fra een oc anden steds til ildens dempelse kand være forskaffit, være sig Tyghusens, byens, kirckernis eller andris, at en huers der aff, saa viit mueligt, paa sin tilbørlig sted igien vorder forskaffit oc leverit.

V s.256

Skal udi huert quarter være sex stier, huer saa store, som to karle een der aff kand regiere, saavel som 8 baadshager, huer til en karl.

Skal alle byens brønde aff omkring boende naboer forferdigis, oc med pumper udi ved lige holdis, oc icke effter denne dag, som til des skeed er, tilluckis.

Skal alle de borgere oc indvaanere, som haffue brønde udi deris gaarde, tilfortænckt være, dennem ved heffd oc lige at holde, oc skal rod- oc brandmesterne huer i sit quarteer en gang eller to om aarit udi quarteerit omgaa, oc flitteligen besictige, huorledis de dennem ved lige holde, oc os det effterhaanden avisere.

Dersom oc nogen befindis deris brønde at haffve ladet effterkaste, da skal de tilfortænckt være, dennem med allerforderligste igien at lade opkaste oc reparere. Saa fremt de icke derfore ville lide tiltale, oc stande til rette som vedbør.

Skal oc bryggerne strax kar oc balger der heden, som ildsnøden er, forskaffe, saa oc med deris heste oc sluffer vand udi tønder flittig tilføre, som aaldermanden skal befordre, oc opsiun haffve, huilcket bagerne oc slagterne i ligemaade giøre skal, under tilbørlig straff.

Skal vognmændene sig uden all forsømmelse med deris heste oc vogne sampt sluffer indstille, oc kar, stier, ildhager, vandspøiter, ledder-spande, item vand udi tønder oc andet at hente, oc til ilden føre, huilcket deris aaldermand i lige maade skal uden all forsømmelse befordre oc tilskynde. Huorfore de oc, som flittige ere, tilbørlig løn skulle bekomme, men de, som borte bliffver, alvorligen straffis.

Skal oc huer oldermand for laugene flittig indseende haffve, at alle de, som effter denne forordning vand oc andet at tage oc tilføre bør, eller oc de, som at ledske skulle tilhielpe, tilstede møder oc hielper, oc huem, som ude bliffve, øffrigheden om anden dagen tilkiende giffve, at de derfore tilbørligen kand vorde straffet, saa fremt de icke selffver ville stande til rette, som vedbør 1).

__________

1) I Udgaven af 1653 tilføjes: Oc paa det at ingen sig med nogen w-videnskab her om skal undskylde, da skulle aaldermændene i huert laug denne brandt-ordnung huert aar i deris allmindelige laugs-steffne lade [ fortsat side 258 ] for samptlige laugs-brødrene læse oc forkynde, oc en huer sig effter at rette alvorlig formane.

V s.257

Skal ingen aff dennem, som vand til ilds-nøden age, sig der fra igien, før ilden aldeelis dempit er, oc de forloff fra hopmanden eller den, som befalning haffver, fanger, maa begiffve, under tilbørlig straff.

Oc enddog høybemelte kongel. Majest. (naar saadan nød paakommer) Hans Majestatz artollerie oc søefarende folck, som formedelst deris officerers anordning oc tilskyndelse ere flittige at ledske oc dempe, naadigst forunder; saa oc derforuden brand-mesterne som med deris vnder-brand-mestere oc sær tilhielpere tilsammens ere hundrede oc otte personer, plictige ere saa som før er meldt, sig strax til ilden at indstille, oc med ledsken oc redden deris beste at giøre. Saa skal dog derforuden alle huuse- oc skibs-tømmer-mænd, item muremænd, smede, saa vel mestere som svenne, disligeste søefarende folck, fiskere, draugere, prammænd, fergemænd oc andet arbeids-folck, som indvaanere ere, oc deris tilhold her udi staden haffve, sig i lige maade strax uden all fortøgering hos ilden indstille, oc allesammen aff deris yderste formue at redde oc ledske forplict være, saa oc stier, ild-hager, ledder-spande oc andet, som fornøden er, flittig tilbære. Oc saa fremt nogen aff dennem, som føre oc karske ere, udebliffve, oc sig ey indstille, da skal de, som udi embederne ere, deris ampts rettighed forbrut haffve, oc de andre ey heller deris næring oc handtering her i byen meere at søge eller bruge tilstedis, uden det med øffrighedens bevilling skeer.

Om saa (hvilcket Gud naadeligen affvende) skeede, at ilden ofverhaand tog, da skal alle haandvercks-folck, mestere oc svenne, saa vel som alle andre borgere oc indvaanere sig iligen der til forføye, oc een hver aff sin yderste formuffve at ledske oc dempe tilhielpe.

Skal oc brønd-mestere oc vandkickere ufortøffvit tilstede være, oc de næste vandledninger, om fornøden er, aabne, under tilbørlig straff.

Skal alle de, som nær omkring, huor ilden løs er, boendis ere, strax huis kar oc balger de haffve, fremskaffe, saa oc deris rendesteene tilstoppe oc med vand at pompe oc tilbære flittige være, under 2 richs-dalers straff.

V s.258

Oc naar saadan ilds-nød optændt er, da skal ingen qvindfolck, drenge eller anden saadant gesinde, som intet hielpe kand, sig paa gaden nær hos eller omkring ilden lade finde, eller at staae, tilstedis, men aff de forordnede udi deris gewehr staaende borgere der fra tilbage holdis, oc om fornøden giøris med hug affvisis, undertagen nogle bekiendte qvindis personer oc andre, som sig deris venners mobilier oc gods at vill redde angiffve, dennem oc ingen anden skal mand lade passere.

Skal vdlændske oc fremmede folck, som sig her udi verts-huuse eller hos andre borgere opholde, aff deris vert tilkiende giffvis, at de ey udi ilds-nøden paa gaden maa komme, men i deris losementer forbliffve, uden de der til høyligen foraarsagede ere, under tilbørlig straff.

Skal ingen sig til fordriste ildhager paa nogit huus, til nederriffvelse, at kaste, førend saadant tilforne aff øffrigheden, officererne, brandt-mesterne, tømmermænd oc muremestere som der paa forstand haffve, vel offverveyet vorder, om de at nøden saadant udkræffver befinde, oc det da, større v-lycke der med at forrekomme, befale.

Oc paa det at de, som udi saadan ilds-nød med arbeyden sig flittig lader befinde, en billig løn derfore maa oc kand haffve at forvente, da ville vi to eller tre dage, effter at ilds-nøden offverstaaen er, hos officererne, brandt-mesterne oc aaldermændene med flid erfare oc udforske lade, hvorledis enhver sig forholdit haffver, oc dennem da, som effter god kundskab troligen at haffve arbeydet befindis, tilbørligen lønne, saa oc dennem, som denne forordning tilholder at skulle være tilstede, oc dog ere udebleffven, alvorligen straffe.

Saa fremt nogen formedelst sin flittig arbeyden udi ilds-nøden paa sine lemmer eller liffs førlighed bliffver beskadiget, da skal den icke alleene paa meenighedens bekostning curerit oc lægt vorde, men end oc for hans tro arbeyd vel belønnis. Oc om hand saaledis er forderffvit, at hand sit brød ey fremdeelis kand fortiene, da skal hand med fri vnderholding sin liffs-tid vorde forsørget, som det sig bør. Giffvit udi Kiøbenhaffn Nyt-aars dag anno 1643.

Gengivet efter et trykt Skrift paa 10 Blade i Kvart, uden Angivelse af Trykkested. 1653 er der udgivet en anden Udgave, »igien paa ny reviderit oc forbedrit aar M. DC. LIII. Prentet i Kiøbenhaffn«, ogsaa i Kvart, udstædt 23 Feb. 1653, med de Forandringer, der ere angivne i Noterne.

V s.259