|
kiøbsted Helszingøer vdi Ibstrupsz dyrhaffue, som skall vere
gandske forfalden, till med intet at vere tillagt thill samme huusz
som alleuegne thill de andre husze, om der fore iche motte tagis aff
det gamle timmer aff de nederbrøtte staalde och bygge et got fast
huusz op igien; da effterdi same huusz giøris høylig fornøden, ere vi
naadigst tilfredtz, at der maa tagis aff det gamle timmer aff de
nederbrutte stalde saa viitt fornøden giøris och bygge et got fast
huusz op igien. Diszligeste ville vi naadigst, at den huuszmand, som
kommer i det huusz i Ibstrups dyrhaffue, skall niude det halffue aars
kost som den der boer i det huusz ved Thangewang till disz hafft
haffuer, och ville vi naadigst, at du skall sette bønder paa
Thangewangs eyendomb. For det andet huad sig de 16 mend vdi Madtz
Raffns sag belanger, som begierer endnu respit at giøre derisz toug
till første sogneting effter juell, effterdi endnu en heell haab
skall vere vdspurdt(!) vdi sagen, saa er osz nochsom tilforn derom
beret; ere vi derfore naadigst tilfredtz, at dermed saa lenge maa
beroisz. For det tredie anlangendis det korn, som forskreffne Madtz
Raffn paa sitt lofft skall haffue liggendis, som du vnderdanigst
begierer at vide, om det motte selgis, effterdi der er intet andet i
huuszet at tage till, och det dog aff røtter och muusz nu opskeris
och opædis, da ere vi naadigst tilfredtz, at det maa selgis det
dyreste mueligt er boen thill beste och dennem dertill er berettiget.
For det fierde efftersom du lader berette ingen byeskriffuer at vere
vdi Christianshaffn, huorudoffuer alting ganger meget vrichtig thill
vdi thingbogen, sær i en och sær i en anden maade, da ville vi
naadigst, at du skall forhøre dig om en døchtig person thill
byskriffuer och huad hans løn skall vere; diszligeste endnu om en
byesuend thill den, der er paa forskreffne Christianshaffn, och dig
siden om huis de begierer thill løn imod os erklere. For det femte
huad sig sleder at lade giøre vdi vorisz hiulhuusz saa vell som paa
Cronborg och Frederichsborg belanger møg och tørffager at indage med,
om saa vaar, hastig snee indfalt, da skall det nøduendig strax
bestillis. For det siette belangende du begierer at vide, om den
tørffue, som i huszet staar, skall først indføris, efftersom den er
tør, och derimod indlegge vdi huuszet den vaade, som sidder vden
omkring stachen, huor aff en gandske haab skall vere forderffuede aff
regen, da ville vi, at den tørffue, i huuszet findis, skall først
indføris, effterdi den anden er iche tør noch, och den anden i
huuszet igien indførisz at tørrisz. Huad sig belanger dem, som mand
skall faae till at hielpe at lasze paa vognene, jtem och at føre
den vaade ind vdi huuszet igien, effterdi huuszmendene
|
V s.183
|
