Introduktion med hjælp og vejledning:
Om samlingen
Samlingen indeholder digitale udgaver af litteraturen om København. Ikke blot faglitteratur, men også skønlitteratur og digte. Gå enten direkte til en af de tre indekser i menuen, eller se denne introduktion igennem først.
Er det lovligt?
Vi er meget omhyggelige med at kontrollere rettigheder til den
litteratur, som gøres tilgængelig på disse sider. Rettighederne til
litteratur og kunst ophører 70 år efter forfatterens død. Værket
bliver så offentlig ejendom, og alle kan udgive det.
 Del af filmenu i Mozilla Firefox |
Hvordan kan jeg bruge
teksterne?
Som allerede nævnt andetsteds, er du velkommen til at bruge de
digitaliserede bøger på eremit.dk efter behag. Du må linke,
downloade og printe som du har behov for, blot du henviser til din
kilde. Det meget minimalistiske og bog-agtige design er netop skabt
i et forsøg på, at gøre brugen af teksterne så fleksibel som
mulig. Alle sider, bortset fra enkelte forstørrelser af kort, er
printvenlige, og vil således se pæne ud på en A4 side. Hvert
skærmbillede svarer som regel til et kapitel eller en anden logisk
inddeling af bogen, men disse kan omfatte fra nogle få til op imod
100 sider. Derfor vil jeg anbefale, at du starter med et "Print
Preview" (se billedet) så du kan se hvor mange sider dokumentet
fylder. Ønsker
du at gemme et dokument, kan du bruge "Save Page As..." (se
billedet). Denne funktion vil i de fleste nyere browsere gemme den
HTML-fil du har fremme på skærmen, samt en mappe med de tilhørende
billeder, Style Sheets o.s.v. Til sammen udgør HTML-filen og mappen
en enhed som du kan arbejde med, uden at være på internettet.
Specielt skolebørn og unge vil jeg minde om, at ældre litteratur, som den du finder her, kan indeholde oplysninger som ikke længere er videnskabeligt korrekte. Derimod har den en historisk værdi som kildemateriale og som skridt på vejen til den viden vi i dag har om et emne som f.eks. Københavns historie.
Eremit.dk kan ikke påtage sig ansvar for din brug af det materiale du henter her. Bruger du materiale fra disse sider, bedes du angive din kilde.
Gammeldags retskrivning.
I 1872 udkom den første retskrivningsordbog, Svend Grundtvig: Dansk
Haandordbog, 1872. Den byggede på de retskrivningsregler, Kirke- og
Undervisningsvæsnet fremlagde i et cirkulære af 21. februar 1872. Før
denne tid, var der ingen faste regler for hvordan man skrev og
stavede. Du vil således opleve det samme ord stavet på mange
forskellige måder. Prøv for eksempel at følge ordet "København".
Enkelte ord bruges i dag helt anderledes end tidligere. Læg f.eks.
mærke til det meget brugte "billig" og "ubillig". I ældre dansk
retskrivning betyder det henholdsvis "rimelig" og
"urimelig".
Hvor høj er kvaliteten?
Det er målet, at de elektroniske udgaver skal være så nøjagtige som
muligt, så tæt på en "faksimile" som muligt. Det betyder at den
originale tekst digitaliseres som den er, med de fejl og mangler der
måtte være. En undtagelse fra denne regel er oplagte satsfejl, der
som regel blive rettet. Ældre litteratur, som er trykt med
skrifttypen Fraktur, skrives rent i hånden direkte fra originalen,
eller evt. fra et scannet billede af tekstsiden. Når der er tale om
nyere kilder trykt med skrifttypen Antikva, scannes tekstsiderne til
TIFF-filer som så behandles i et OCR program. Dette omsætter billedet
af tekstsiden til en redigerbar og søgbar tekst. Derefter læses der
normalt 2 gange korrektur, hvorunder årstal og andre talværdier
kontrolleres særligt omhyggeligt. Naturligvis vil fejl forekomme, og
skulle du opdage en sådan, er du velkommen til at skrive.
Hvor nøjagtig er teksterne?
Det tilstræbes at tekstene er lige så nøjagtige som et fotografisk
optryk, men i præsentationen af dem indgår nogle kompromiser. Af og
til bruger den tryke original specielle tegn, som ikke indgår i
computernes tegnsæt, eller som man ikke kan være sikker på vises
korrekt i alle browsere, f.eks. Mozilla/Netscape. Man kunne vælge at
indsætte disse tegn som billeder, og det sker da også i enkelte
tilfælde, men for at kunne levere en ren og søgbar tekst, omskrives
nogle tilbagevendende specialtegn:
- [] (dobbelt skarp parentes) erstatter en firkant, som forkortelsestegn for flademål.
- d. erstatter et kors som forkortelsestegn for en persons dødsår.
- Sk. erstatter forkortelsestegnet for Skilling.
- Mk. erstatter forkortelsestegnet for Mark.
- i.e.: erstatter det omvendte c: som forkortelsestegn for id est:
- = erstatter en skrå dobbelt bindestreg, bl.a. ved deling af ord.
- Notemarkeringer i de trykte kilder, angives som oftest med hævet skrift eller lign.. Her erstattes de med det pågældende tegn efterfulgt af parentes: 1) eller *) eller a) eller b) eller hvad det nu kan være.
Designbeslutninger
Ligeledes er der truffet nogle designbeslutninger med hensyn til
layout. Ser man sig om på internettet efter, hvordan andre
digitaliserer bøger, finder man mange forskellige løsninger. Jeg har
valgt to forskellige strategier, afhængig af litteraturtypen. Er der
tale om skønlitteratur vælger jeg kapitlet som enhed for en Webside.
Er der derimod tale om faglitteratur, er der ofte så mange fodnoter,
margennoter o.s.v. at det vil betyde et stort og farefuldt
ombrydningsarbejde at opdele i kapitler. Jeg har derfor valgt det
kompromis, at fastholde originalens sideinddeling, men så til gengæld
lade den enkelte Webside bestå af en lang kæde originalsider delt af
en vandret streg. I begge tilfælde prøver jeg at ramme en
filstørrelse på ca. 200 Kb. pr. side. Det synes at være smertegrænsen
for ventetid når filen skal hentes ned af browseren.
Med hensyn til layout er følgende fastlagt, dog kan tidlige eksperimentelle udgivelser variere fra dette:
- Den enkelte bogside holdes på plads af en skjult tabel, indeholdende en klumme og en bred højremargen.
- Sider der ikke er nummereret i bogen, men som af hensyn til overskueligheden ønskes nummereret, har et sidenummer i skarp parentes i højre margen. Ligeledes er eventuelle kommentarer fra min side sat i skarp parentes.
- Originalens sidenummer er placeret øverst til venstre i klummen.
- Fodnoter der er så store, at de er trykt over flere sider, er altid holdt samlet på den side hvor de begynder. Skillepunktet angives således: [ fortsat side xxx ]
- Der skelnes ikke mellem højre- og venstresider. Alle sider opfattes som højresider.
- Bøger ombrydes normalt ikke, men udgives i deres helhed fra første til sidste side, som var der tale om et fotografisk optryk.
Siderne indeholder kun ren HTML, suppleret med Style Sheets. Til trods for dette, kan man risikere at forskellige browsere viser nogle HTML-koder (i.e.: tags) forskelligt. Derfor kontrolleres siderne regelmæssigt med andre browsere end de mest udbredte.
| Kilder og links | Top |
Trykte kilder:
- Dansk Biografisk Leksikon. København, 1983
- Svend Dahl: Forsøg til en ordbog for bogsamlere, 3. udgave. København, 1944
- Erik Ellegaard Frederiksen: Bogens Funktion og Æstetik, 2. udgave. København, 1981
- Ludvig Meyer: Fremmedordbog. Kjøbenhavn, 1853
- Georg Simon: Gotisk skrift. Læsning af slægts- og lokalhistoriske kilder. København, 1998
WWW kilder:
- Først og fremmest:
- Københavns historie:
- Historie, delvist om København:
- Særlige perioder:
- Historiske ejendomme:
- Lokalhistoriske sider:
- Festivaler og særarrangementer:
|
|
