eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Vor Frue Kirke kortelig beskreven ...

Vor Frue Kirke kortelig beskreven

København, Popp, 1833

Frederik Thaarup (1766-1845)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er udgivet af eremit.dk i maj 2004.

Note: Titelbladets påbegyndte liste over kirkens ansatte på udgivelsestidspunktet, fortsætter på bogens sidste side. Begge steder er teksten i den trykte udgave indrammet med en bort. Af praktiske grunde er denne bort, i webudgaven, begrændset til en frise øverst og nederst på de pågældende sider.


Indholdsfortegnelse

__________


Titelark
§. 1. Kirkens ældste Tider, og dens Historie under Katholicismen.
§. 2. Kirkens Historie efter Reformationen indtil dens Ødelæggelse ved Ildebranden 1728.
§. 3. Kirkens Historie indtil den nye opførte blev 1807 ødelagt.
§. 4. Kirkens Ødelæggelse 1807. Plan til Gjenopbyggelse; Grundstenen til det ny Alter lagt 1817.
§. 5. Om Bekostningerne paa den nye Kirkebygning med Inventarium, og de Kilder, hvorfra Penge ere erholdte.
§. 6. Den nye Kirke indvies d. 7 Juni 1829.
§. 7. De Thorvaldsenske Værker for den nye Kirke.
§. 8. Kirkens Størrelse, Ydre, Taarn, dets Klokker, Uhr, etc.
§. 9. Om Menigheden, hvilke Gader høre til Sognet etc.
§. 10. Præster, Kathecheter. Præsternes Embedsforretninger.
§. 11. Kirkegaarde.
Trykfejl.
Indhold.

Vor Frue Kirke

kortelig beskreven

af

Frederik Thaarup,

Etatsraad.


Kjöbenhavn, Juli 1833.
Trykt paa Udgiverens Forlag,
i det Poppske Bogtrykkeri.

Koster 32 Rbskl.

Kirkeværger:

Hr. Professor og Doctor Theol. J. Møller, R. af Dbr. og Dbm. Boer i st. Fiolstrædet No. 180.

Hr. Borgercapitain og Urtekræmmer J. E. Friborg. Boer paa Hjørnet af Fiolstræde og Krystalgade No. 68 og 194.

Provst, Præster og ord. Kateket.

Hr. G. H. Clausen, Stiftsprovst og Sognepræst, R. af Dbr. og Dbm. Boer i l. Fiolstrædet No. 200

Hr. G. H. Waage, første Kapellan, boer i Løngangsstrædet No. 169, i Stueetagen.

Hr. A. N. G. Smith, anden Kapellan, Krystalgade No. 50.

Hr. J. W. Marchmann, ordineret Kateket; Krystalgade Nr. 74.

[Titelblad]

[ Tom side ]

[Tom side]

Vor Frue Kirke. *)

__________

§. 1. Kirkens ældste Tider og dens Historie under Catholicismen.

Da Danmarks Hovedstad endnu var et ringe Fiskerleje under Roskilde Bispestol, og førend, paa den Ø, som nu bærer Christians=

__________

*) Under Kirkens Gjenopførelse efter Ødelæggelsen 1807, og ved dens nye Indvielse 1829 udkom nogle Smaaskrifter om den og dens Historie, af hvilke vi nævne: 1. "Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn før og efter Branden i Aaret 1807. Fra Kommissionen for Kirkens Gjenopbygning." Khvn. 1818. 36 S. 8. med 3 Kobbere. - 2. "Vor Frue Kirkes Indvielse første Pintsedag d. 7 Juni 1829. Khvn. 40 S. 8. (paa Reitzels Forlag.) I dette lidet Skrift er S. 30=40 Kirkens Historie i Korthed givet; sammendraget for det meste af "Pontoppidans Origines Havnienses." - Ældre Efterretninger om Kirken og dens Historie kan man, foruden paa de anførte Steder, læse i: Resenii Inscript: Havn. 1663. 4. pag. 1-113. - Pontoppidans Marmora Dan. p. 48-87. - Sammes Orig. Havn. passim. Registret. - Thuras Havn. hod. p. 233-54. - Samme Thurahs Vitruvius II., og [ fortsat side 2 ] Værkets utrykte III D. S-350=534 med Tegninger XLIII-LI. - Dansk Atlas II. 119=122 - Hoffmanns Fundatssamling IX. 1-12. - Jonges Kjøbenhavns Beskriv. I. S. 144-241. - Nyerups Kjøbenhavns Beskriv. S. 547-8. - En liden, sielden, særskilt trykt, Piece: Kort historisk Beskrivelse om vor Frue Kirke af J. C. G. (formodentlig Groth, i hvis Bogtrykkerie den er trykt omtrent 1744) er optaget i Østs Arkiv, 21de Hefte 1825. S. 323=328. - I Kjøbenhavns Skilderie 1825 No. 83 og 84. og 1829 No. 64 findes adskillige Optegnelser om denne kirke.

[1]

2

borgs Slot, Axelhuus var opført af Absalon, Skjalm Hvides Søn, dengang Biskop af Roeskilde, omsider tillige Erkebiskop af Lund, og den danske Kirkes Primas, stod der allerede en Sognekirke, som havde sin egen Menighed, hvis Bopæle vare adskilte fra de øvrige kirkers Distrikter, og som kaldtes Vor Frue Kirke. Stadens Nørreport laae Kirken nærmere end nu, efterdi Staden fra denne Side blev snart noget udvidet, og en hel Landsby, Serritslev, hvis Sognekirke nuværende St. Petri Kirke skal have været, omsider blev draget ind i dens Mure. Saaledes gaaer Frue Kirkes Alder op til den første Halvpart af det tolvte Aarhundrede, da Kongerne Magnus og Erik Emun regjerede i Danmark, og Eskild maaske var Biskop af Roeskilde, hvilket Emebede han beklædte, inden han blev forfremmet til


3

den højeste geistlige Værdighed i Norden. Men det varede til Slutningen af 12te eller Begyndelsen af 13de Aarhundrede inden denne Kirke erholdt nogen Udmærkelse frem for de øvrige, og blev Hovedkirken i Kjøbenhavn. Absalons Farbroders Sønnesøn, og hans Efterfølger paa Roeskilde Bispestol, Peder Sunesen, ansatte til dens Tjeneste, for at forøge Gudstjenestens Værdighed, nogle Kaniker, hvis Samfund kaldtes et Kapitel, som havde en Decanus til Foresat, hvilken stedse blev agtet som en af de største gejstlige Embedsmænd i Riget, næst efter Dom=Kapitlernes Prælater. Biskop Peder oprettede sex Kanonikater, ethvert forsynet med sin Præbende; disse bestode af Sognekirkerne i Staden og nogle udenfor, hvoraf da sees, at Frue Kirke allerede dengang blev betragtet som Kjøbenhavns Hovedkirke. Den første Decanus hed Absalon, og levede i Aaret 1209, ved hvilken Efterretning vi ere satte istand til nogenledes at bestemme Kapitlets Alder. Omsider blev, uden Tvivl efterhaanden ved Biskoppens og Andres milde Gaver, Kannikkernes Antal forøget, og Kapitlet erholdt, foruden Decanus, en anden Prælat, sin Kantor. Denne Forøgelse fandt allerede Sted 1436, i hvilket Aar Præbendernes Antal ogsaa var voxet til det dobbelte. I Fortegnel=


4

sen over de enkelte Præbender finde vi de tre Kjøbenhavnske Sognekirker, Nikolai, St. Peders, og St. Clemens Kirker, som formodentlig have hørt til de ældste Præbender, dernæst nogle i Nærheden af Kjøbenhavn, saa som Brønshøj, Avedøre, Valbye, hvis Tiende nu er tillagt Stiftsprovstiet, Buddinge og nogle længere bortliggende, saasom Ølsted, Thune og Wassingerød. Imod at oppebære visse Indkomster maatte Kannikerne holde Vikarier ved Kirkerne, hvilke nu kaldes residerende Kapellaner. Disse nøde den tredie Del af Tienden, om hvilke Indtægter de i Aaret 1483 vandt en Proces imod St. Clemens Kirkes Forstandere, da denne tredie Del af Tienden egentlig var bestemt til Kirkernes Vedligeholdelse, der nu faldt Sognemændene til Byrde; ligesom de kort derpaa 1487 maatte forsvare deres Andel i den aarlige Fisketiende mod Nicolai Kirkes borgerlige Forstandere. Kannikerne selv var det paalagt at varetage deres Pligter med Hensyn til Gudstjenesten i vor Frue Kirke, især den latinske Chorsang, som den latinske Kirke foreskriver, til de forskjellige Dagstider; men vante til lediggang, lode de denne dog ofte besørge ved dertil antagne Vikarier, hvilke ogsaa, ligesom de andre Collegiat=Kirker, nøde mindre Præbender, saa at Kannikernes For=


5

retninger for det meste bestode deri, at de i deres Kapitelforsamlinger, i hvilke Decanus førte Forsædet, bestyrede deres fælleds Gods af samtlige Præbender, med den Jurisdiction som var dem tillagde." *)

Hvad ellers vides om Kirkens Skjæbne hele Middelalderen igjennem indtil Reformationen er ufuldstændigt.

Da Kirken i Aaret 1316 efter en Ødelæggelse fik en Hovedistandsættelse, eller Ombyggelse, efter en mere udvidet og regelmessigere Form end forhen, havde den allerede fire Gange forud været afbrændt, hvorom en latinsk Indskrift, som før Stadens store Ildebrand 1728 stod udhuggen over den nordre Kirkeport, bar Vidne. Engang var Branden en Følge af Lybekkernes, en anden Gang af de Norskes Indfald. Man kan med Sandsynlighed antage, at de første Bygninger tildels have været af Træ. Hver Gang blev Kirken opført af nyt, vist nok tillige, efter dens tiltagende Formue, med større Befolkning.

"Kong Christian I. henlagde sex af Kapitlets Præbender til det nyelig stiftede Universitet, hvilket dog ikke kan være at forstaae saaledes, at Kapitlet mistede dem, men at sex af Professorerne stedse vare Kanniker

__________

*) Af ovennævnte korte Historie.


6

ved Collegiatstiftet, og dette synes at have været Oprindelsen til den Forbindelse, som endnu finder Sted mellem Frue Kirke, og Universitetets Consistorium, for saavidt dette er dens Patron. Forholdet imellem Universitetet og Kapitlet var ogsaa fra Begyndelsen af venskabeligt; dette kan sluttes af at Kapitlet laante 1478 til Universitetet, som endnu ikke havde Høresale, Rum paa Kirkens søndre Side til Brug for Forelæsninger og Øvelser, indtil det selv kunde faae sine Bygninger færdige."

"Om der har været en Skole forbunden med Kirken, som Tilfældet var med saamange større, især Domkirker, i og uden for Danmark, vides ikke; men Kapitlet synes at have havt en Bogsamling. Vi finde i det ringeste i et Dokument af Aar 1470 en Mængde Navne af kirkens Velgjørere, blandt hvilke Nogle havde testamenteret den Bøger." *) I Aaret 1514 blev Klokketaarnet allerførst siret med et Spir, hvis Højde (vel fra Jorden af at regne,) opgives at have været lige med Kirkegaardens Længde, eller 114 Alen, samt paa de fire Hjørner omgivet med fire smaae Spir, hvert paa aatte Alens Højde. "Det hændte sig da, at en Tømmersvend blev

__________

*) See ovennævnte korte Historie om Kirken.


7

uenig med sin Mester, og pralede i Vrede af at være vel saa dygtig en Tømmermand som han. Da lagde Mesteren, for at gjøre Striden kort, en Bjelke ud fra det øverste af Taarnet. Tog han derpaa en Øxe i Haanden, gik ud paa den tverlagte Bjelke og hug Øxen fast i Bjelkens Ende. Befol han da Svenden: at gaae ligerviis ud og bringe Øxen tilbage. Svenden tøvede vel ikke, men da han stod ved Bjelkens Ende og vilde gribe efter Øxen, syntes det ham som om der var to Øxer, hvorfor han i Angst og Forfærdelse raabte: Mester! hvilken Øxe skal det være? Da vidste Mesteren tilfulde, hvorlunde det nu havde sig med ham, og svarede: Gud være din arme Siel naadig! og i samme Stund svimlede Tømmersvenden fra Bjelken." *)

__________

*) Vi have anført Sagnet med Thieles Ord i hans danske Folkesagn, 1 Samling 1818. Historien fortælles af Hvitfeld S 1103. Siden af Resen i hans Atlas 1,193, - i Wolfs Encom. regni Dan. - i Holbergs Danmarks Hist. 2den Del - af E. Pontoppidan fl St. - Af Jonge i Kjøbenhavns Beskriv. S. 148, hvor Datum, 20 Sept. anføres. - Omtrent en lige Historie fortæller Thiele l. c. S. 107 og 195 om St. Knuds Taarn i Odense, efter mundtligt Sagn, ligesom han og S. 162 har et paa nogen Maade lignende Sagn om en saakaldet Skræderklint i Sverrig, som har sit Navn af at en Skræ [ fortsat side 8 ] dersvend, som havde forbrudt sig, blev dømt til at sidde yderst paa Klinten med nedhængende Ben, og saaledes sye en Klædning færdig. Det var gaaet godt indtil han skulde tage den Traad ud, som holdt Sømmen, men ved denne bevægelse styrtede han ned i Havet."


8

Dette 1514 oprejste Spir maatte, da det strax efter blev beskadiget af Lynild, ombygges Aaret derpaa.

"I Begyndelsen af det sextende Aarhundrede var Kirken rigt doteret. Det ejede endel Gods i Kiøbenhavn, hvorfor en Convention blev sluttet af Kapitlets Decanus Knud Walchendorf med Kjøbenhavns Magistrat, hvilken Kong Frederik den første stadfæstede i Aaret 1524. Dens Formue erkjendes ogsaa især af de 25 Altre den havde; af hvilke ethvert, efter katolsk Skik, var tillagt en Præbende, som forsyner den Kannik eller den Vikar, som skulde betjene det, med de fornødne Indkomster." *)

"I Reformationstiden var Kjøbenhavns Kapitel, ligesom Dom Kapitlet i Roeskilde og alle de øvrige Kapitler i Riget den nye Læres ivrige Modstandere. Dette var ogsaa rime=

__________

*) Dokumenter angaaende et af Kirkens Alteres, den hellige Trefoldigheds Alters Vikarie, fra dens Stiftelse 1464 indtil Aaret 1541; med Indkomster og Skjøder paa dets Godser, ere trykte i Ny danske Magazin I. 123=128. 151=160 og 181=188.


9

ligvis Aarsag i, at en Billedstorm af endel alt for ivrige protestantisk sindede Borgere, under Anførsel af Borgermester Ambrosius Bogbinder, udbrød imod den tredie Juledag 1531. Kannikerne, som vilde forsvare Billederne, blev fordrevne; Billederne nedrevne og ødelagte med bittert Haan. Kong Frederik 1ste lod derpaa Kirken tillukke for begge Parter; men Kannikerne fik den 1532 igjen, indførte atter den katolske Gudstjeneste, og vedbleve at være i Besiddelse deraf. Reformationen blev fuldkommen stadfæstet paa Herredagen i Kjøbenhavn 1536, hvorpaa Frue Kirke blev en Sognekirke for Petri, og den 1530 nedbrudte St. Clemens Kirkes Sognefolk, og for alle dem, som tilforn havde hørt til den." *)

Endnu maa vi til Kirkens Historie under Catholicismen bemærke, at flere af de danske Konger og Dronninger, kronedes i denne Kirke af Lunds Erkebiskop; saasom Christian den første Aar 1449; Kong Hans med hans Dronning Christine 1483; Christian den anden i Mai 1514; Frederik den første 1524.

__________

*) Af ovennævnte korte Historie.


10

§. 2. Kirkens Historie efter Reformationen indtil dens Ødelæggelse ved Ildebranden 1728.

Kirken blev første Gang efter Reformationen brugt til den højtidelige Forretning, da Dr. Johan Bugenhagen d. 12 Aug. 1537 salvede og kronede i den Kong Christian 3die og hans Dronning Dorothea, ligesom han i samme Aar kort derefter d. 2 Sept. ordinerede paa engang de første lutherske Biskopper eller Superintendenter, 7 i Tallet. Siden bleve ogsaa Frederik 2den 1559, Christian d. 4de 1596, og hans Dronning Anne Catherine 1598, Frederik d. 3die d. 23 Nov. 1648 og hans Dronning Sophie Amalie d. 24 Nov. s. A. salvede og kronede i denne Kirke. Christian d. 4de var døbt her 1577 af Dr. Poul Madsen. (vide Resenii vita Friderici 2di. pag. 305.)

Efter Souverainitetens Indførelse 1600, er ingen kongelig Salvings Akt udført i denne Kirke, men i Frederiksborgs Slotskirke.

I ældre Tider, førend Kjøbenhavns Slot fik sin egn Kirke, var Frue Kirke den, som, for det kongl. Huus, tildels og Hoffet, blev brugt. Saaledes heder det: "at Kong Christian d. 3die, indtil Slotskirken blev færdig paa Slottet, lod holde Prædiken for


11

sig og Dronningen i Vor Frue Kirke, hvortil Kongen forordnede den Kirketjeneste, som kaldes Tolvprædiken. Til samme Prædiken at bivaane kjørte Kongen med Hofjunkerne, og Dronningen med sine Jomfruer, men naar det var smukt Vejrligt saa red baade Kongen og Dronningen med sine Jomfruer paa Gangere; men Slotsherren og andre Slottets Folk og Tjenere gik ned til St. Nicolai Kirke at høre Prædiken." (Jonge 1 S. 154. Wolfs Encom. R. D. 145. 146.)

Da det var bleven Sjellands Biskops Forretning, at ordinere samtlige andre Biskopper, blev denne høitidelige Handling ogsaa udført i denne Kirke, ligesom de fleste Præsteordinationer for Siellands Stift.

Det blev 1568 befalet, og siden ved Christian 5tes Lov 2=4=4 og Kirkeritualet igjentaget: at i alle Rigets Kirker skal Kirketjenesten holdes med de Ceremonier, som i denne vor Frue Kirke i Kjøbenhavn holdes og bruges efter Ritualet:

Saaledes var efter Reformationen denne Kirke vedbleven at være ej blot Hovedkirken i Kjøbenhavn, men og, som Metropolitankirke, at være den hvor foruden Kirketjeneste i Almindelighed og for dens tillagte Sogn, endvidere de for Staten i det Hele vigtigste religiøse Højtideligheder skulde hol=


12

des. Dens Sognepræst blev Stiftsprovst. Kanikernes Kapitel ophævedes og de fleste Indkomster tillagtes Universitetet, hvilket ogsaa erholdt Patronatet over Kirken. Den fik foruden sin Sognepræst først en, omsider 1625 en anden Kapellan, for at betjene en Kirke ved Vesterport, som blev bygget paa Kirkens Bekostning, men i Kjøbenhavns Belejring 1658 nedbrudt og afbrændt, tilligemed den Forstad, for hvis Tjeneste den var bygt. *)

Hvad Kirkebygningen angik da blev 1550 baade Kirken og Taarnet udbedret, og mærkeligen prydet, baade udvendig og indvendig.

Tre Gange i det 16 Aarhundrede 1567, 1573, og 1584 blev Kirken rammet af Lynild, dog uden synderlig Skade.

1606 blev Spiret for sin Brøstfældigheds Skyld nedtaget, og paa Kong Christian 4des Bekostning blev et nyt igjen 1609 opsat. "Dette nye Kirkespir var 100 Sjællandske Alen i Høiden, foruden Jernstangen, som var 14 Alen, hvilket var prydet med en forgyldt Krone. Spiret blev tækket med 96 Skpd. Kobber, og paa de fire Hjørner paa Taarnet stode 4 smaa Spir, af hvilke hvert var 28 Alen højt; men da et af dem nogen Tid derefter blæste ned, saa bleve de

__________

*) Om denne Kirke see Jonge, 238-239.


13

andre tre ogsaa nedtagne. For Spiret at opsætte fik Tømmermændene 4000 Rdlr. og Kobbertækkeren fik 700 Rdl." (Jonge S. 152.)

1627 d. 18 Jan. i en Orkanstorm nedblæste atter Spiret, faldt ind paa Kirken og slog den hele Kirkehvelving ned, hvorfor man nu et helt Aar holdt Gudstjeneste under aaben Himmel. Taarnet blev opbygt igjen herligere end tilforn; Omkostningerne beløb sig til over 19000 Rdl.

I den svenske Belejring 1659 led Kirke ej nogen Skade.

1675 blev den beriget med et lidet men udvalgt Bibliothek med endel Manuskripter, som Licentiatus Juris J. Høpfner forærede derhen, og som i Konventhuset bevaredes.

Men al denne Herlighed, Kirken, der var en Pragtbygning i den Tids Smag, der inden i var prydet med mange Monumenter, og der prunkede med hint høje Spir, gik til Grunde i Stadens sørgelige store Ildebrand 1728. En Ildklump fra en Bygning i Nærheden (kaldet Blasen, paa Hjørnet af Nørregade og Gammeltorv), hvilken Bygning blev for at standse Ildens Fremgang sprængt i Luften, hæftede sig til Taarnets Spir, og antændte samme. Derfra udbredte sig Ilden ned i Kirken selv, som ødelagdes, saa at kun et Stykke af Choret


14

og et Kapel, Rochi Kapel, hvor endel Epitaphier stode, bleve forskaanede.

§. 3. Kirkens Historie indtil den nye opførte blev 1807 ødelagt.

For at see Stadens mange, under dette overordentlige Uhæld, ødelagte offentlige og andre Bygninger paa nye oprejste, blev over begge de den Tid forenede Riger paabudet en almindelig saa kaldet Brandstyr, der fordeltes som Formueskat, og erlagtes i de tre Aar 1729, 1730 og 31. Af Indkomsterne fra dette Paabud fik ogsaa denne Kirke sin Andel, og derved rejste sig dens Hovedbygning, hvortil Grundstenen blev lagt d. 11 Sept. 1731 af Kong Christian d. 6. Man bevarede hint Stykke af Choret, og det forskaanede Kapel i den nye Kirkebygning, ved hvilken og en Del af Grundmuren blev brugt, og saavidt mueligt den gamle Kirkes Form efterlignet.

Da man under Bygningsarbejdet nedbrød 1732 en gammel Muur af Kirkens Sakristie, fandt man 26 Kofferter staaende her indmurede under en Hvelving, hvilke Kofferter vare fyldte med Papirer af Regninger, Kontrakter, Protokoller. Disse Sager vare tildels meget gamle og lige op til Christian d. 1stes Tid. -

Indtil Bygningsarbejdet var fuldført


15

blev Menighedens Gudstjeneste holdt i St. Nicolai Kirke.

- 1738 d. 30 Apr. blev første Gang efter Branden prædiket i den opførte Kirke, ved dens højtidelige Indvielse. Siden drog man, i samme Konges Regjeringstid, Omsorg for, at Kirken ikke skulde savne sin forrige Prydelse af Taarn og Spir, saa at begge i Tidsløbet fra 1742 til 1751 bleve tilbyggede højere og skjønnere end forhen; Generalbygmesteren, Generalmajor Laurits de Thurah, havde Overbestyrelsen af Arbejdet, men Architecturen var inventeret af en Geheimekonferentsraad Wincents Lerche. *) Taarnets Højde fra Grunden til det Sted, hvor Spiret tog sin Begyndelse, var 148 Fod; Spiret 246 1/2 Fod; den hele Højde altsaa 394 1/2 Fod. Paa den øverste Stang var, foruden en Fløj, anbragt tre kongl. Kroner over hinanden og to Kugler, alt af Kobber, stærkt forgyldt.

__________

*) Saaledes beretes i Danske Atlas 2 D. S: 120. Denne Lerche nævnes ikke i Weinwichs Skrifter blandt vore Architekter. Man læser Indholdet af et Reskr. af 29 Apr. 1740 i Registret til Fogtmans Samling, hvorefter Lerche skulde have Directionen. I Thurahs Vitruvius S. 234 siges Taarnets Opførelse at være skeet under Thurahs Direction.


16

Fløjen var 7 1/2 Fod lang, og 3 1/2 Fod høj. *) Taarnet og Spiret medtog en Bekostning af mellem 80 til 90000 Rdl. rede Sølv. **) Til at skaffe disse Penge anordnedes en Afgivt af Benaadninger med Karakterer, og et Bidrag af dem, som med Ridderordner benaadedes. ***)

Dette i den højeste Del af Staden, opførte Taarn og Spir med dets mange Sirater og rigtige Forgyldning viste sig som Kongestadens i længste Frastand beskuelige Prydelse. Da Vinden i Stormvejr tog alt for stærkt i Spiret blev i Aaret 1755 Fløjen nedtaget, og Spiret gjort 14 Fod lavere.

"Der var ved Taarnets Bygning begaaet en Fejl, saa at Vandet for endel havde sit Løb igjennem Taarnet, hvis Kobbertækning desuden var slet gjort, istedetfor uden for samme. Følgen var, at endel Bjelker efterhaanden bleve angrebne af Fugtighed, og at Universitets Consistorium saae sig i Aaret

__________

*) Nøjere beskreven i Thurahs Havn. hod. S. 235.

**) Saaledes opgivet S. 21 i Beretningen om Kirken 1818.

*) See Reskr. 21 Sept. 1742. 5 Febr. 1746 o. fl. cf. Thaarups Journal for Kiøbenhavnere 2 H. 1727. S. 290 o.f.


17

1788 nødsaget til at forlange en Hovedreparation, som medtog næsten hele Kirkens Formue. *)"

Til denne Hovedreparation, som iværksattes i Aarene 1791 til 1795, medgik over 70000 Rdl. dansk Cour., som efter daværende Cours stod omtrent pari med rede Sølv **).

Man saa i Kirken mange Begravelses Monumenter, og Epitaphier, der mere eller mindre fra Kunstens Side tiltrak sig Opmærksomhed. Før Ildebranden 1728 havde mange gamle adelige Familier, og berømte gejstlige og verdslige mærkelige og anseete Personer Arve=Begravelsessteder her; saasom af Slægterne: Oxe, Walkendorf, Rud, Friis, Sehested, Ulfstand, Sparre, Ulfeld, Urne, Gøe, Bilde, Vind, Podebusk, Brahe og flere; ligeledes de Sjællandske Biskopper, og mange Professorer. De fleste Monumenter ødelagtes 1728; nogle sparedes dog nogenledes, og blev af de efterladte Familier istandsatte; og endel blev siden oprettede. Indskrifterne, der bevare mangen Hæderspersons berømmelige Minde, ere at læse i Resenii Inscript. Havn.; i Pontoppidans Marmora Danica, og i Jonges Kjøbenhavns Beskriv. 1ste Del, S. 176. o.f. hvor de fuldstændigst ere samlede.

__________

*) Efter ovennævnte korte Historie om Kirken. S. 38.

**) Efter Beretningen 1818. S. 28.


18

Iblandt de mærkværdigste Monumenter vare: den Gyldenløviske og Laurvigske Families, af Marmor. Det var 1766 bragt "i ligesaa fuldkommen Stand som det var førend den store Kjøbenhavnske Ildebrand 1728." Professor Stanley, den ældre, har lagt den første Haand derpaa. Sønnen Carl Stanley "har ført det til den rosværdigste Fuldkommenhed." (Saaledes siges i Khvns Adr. Av. 1766 No 63, hvor det beskrives). Ramdohr skriver: at det var "en stor Composition, men uden Smag og af maadelig Udførelse." Det beste Monument var det over Søhelten Cort Adler (omstændelig beskreven af Jonge) "Fama kronede hans liggende Statue, og ved Sarkophagens Fødder vare to lænkebundne Tyrker, af hvilke den ene var god akademisk Figur. Arbejdet var af Thom. Quilinus, men fordærvet ved Ildebranden og urigtigt sammensat." (Ramdohr.) Det Bartholinske af Wiedewelt; Andre mindre af samme Kunstner, saasom over den virksomme Kjøbmand Etatsraad Suhr, og flere. Om det over Suhr var Ramdohrs Kritik, at det var "fuld af ædel Simplicitet." Alle ødelagtes ved Kirkens Brand 1807.

Om Orgelværket hed det (i Thurahs Havn. hod. 249), at om det end ikke kan berømme sig af den Pragt, Størrelse og Her=


19

lighed, som det forrige, der forgik i Ildebranden 1728, og var det ftørste i Danmark, og maaske i Europa, kunde det dog fornøje baade Øjen og Øren, dels formedelst det nette og sirlige Arbejde, som derpaa er anvendt, og dels formedelst sin skønne og liflige Klang. (cf. Jonge S. 153.)

Det store Kirketaarn havde førend Ildebranden 1728 fem store Klokker, kaldte Kongens Klokke, Frimands Klokken, Vagt Klokken, Tolv=Klokken, Pinsen. Efter Ildebranden bleve fire ny Klokker for det store Taarn støbte i Gjethuset paa Kongens Nytorv. (Det blev bafalet, at deres Forfærdigelse paa musikalsk Maade nøje maatte iagttages, saa at de maatte være af musikalsk Harmoni. Reskr. 3 Apr. 1739; i Regist. til Fogtmans Samling. Den største kaldtes Kongens Klokke (ogsaa Stormklokken), af Vægt 12022 Pd. og holdende 7 Fod i Tversnit; den anden kaldtes Søndags Klokken, af Vægt 5878 Pd. og holdende 5 1/2 Fod i Tversnit; den tredie Vagt=Klokken vejede 3376 Pd., 5 Fod i Tversnit; den fjerde, Tolv Klokken, vejede 1389 Pd., og havde 3 Fod 4 7/8 Tomme i Tversnit. Disse fire Klokker bleve d. 15 Aug. 1747 ophidsede i Taarnet og d. 4 Oct. næstefter første Gang ringede man med dem. Tre af dem kom 1768 til Skade ved Ringningen, og maatte


20

omstøbes. Lige over Choret havde Kirken et lidet Taarn med Spir, og deri to Klokker. Om alle disse Klokker og deres Indskrifter giver Jonge Efterretning i hans Kjøbenhavns Beskrivelse (See 156. 160. 163)

I Taarnet var anbragt et saakaldet "Sangværk" eller Klokkespil, hvorpaa blev spillet til visse Tider; ligesom og imod Betaling ved Bryllupper, Ligbegjengelser o. s. v. Det var først opsat i Nikolai Taarn efter Reskript 7 Jan. 1736 og med Privilegium paa 30 Aar for en Organist Breitendich, som havde indrettet det; men ifølge Reskr. 5 Apr. 1743 blev det forflyttet til Vor Frue Kirke, som derfor skulde betale 6000 Rdl. (Mere herom i F. Thaarups Journal for Kjøbenhavnere 3 H. 1797 S. 470=488.)

§. 4. Kirkens Ødelæggelse 1807. Plan til Gjenopbyggelse. Grundstenen til den nye, atter lagt 1817.

"Et Uvejr trak frem - ikke af dem, som i naturlig Orden kunne reise sig og ramme - men af dem, som Menneskers Stolthed og Avind, og Rovsyge og Grusomhed, forenede med Klygt og Kraft, kunde fremkunstle. Rasende Luer, de meest flammende som Fjendehaand nogensinde udspredte, fore frem over Axels gamle Stad, de krydsedes i Hobe om=


21

kring det trekronede Spir; Alt Antændeligt maatte antændes, Redning blev umuelig. Spir og Kirke sank i Grus." *)

Saasnart der kunde tænkes paa at rydde op i og omkring den afbrændte Kirke, og at samle, samt opbevare de uforbrændelige Ting, som Ilden havde efterladt, blev dertil fra Universitetet, ifølge Curatel for Kirken, føjet fornøden Foranstaltning. Overbygningsdirektøren, Hr Konferentsraad Hansen, blev derefter overdraget at forfatte Plan og Overslag til Kirkens beste og hensigtsmessigste Istandsættelse. Valget maatte blive mellem to Planer, enten nemlig at opbygge Kirken i sin forrige Form, og da indskrænke sig til de forrige Fundamenter, samt benytte Rudera, som de stode, eller at vælge en forandret Form, som mere stemmede med den simplere og ædlere græske og romerske Stil. Da nu en Plan af Overbygningsdirektøren var lagt, og hvorved det var ham tilladt, ikke at være bunden til den ældre Form, men blot at kunne benytte de staaende Rudera, forsaavidt og saaledes som de kunde passe i en forandret Bygningsform, bleve Tegninger udarbejdede, forelagte Kongen og approberede.

__________

*) O. Mallings Ord i Talen, da Grundstenen til Alteret i den nye Bygning blev lagt.


22

Nu blev under 21 Juni en Kommission udnævnt, for at bestyre de Sager, som maatte angaae Opførelsen. Til sammes Medlemmer valgtes: et Medlem af det danske Cancellie, et af Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler, Overbygningsdirektøren, og den af Universitetets Consistorium, til hvem Curatellet over kirken var anbetroet; alle de samme Mænd, der efter 18 Aars Forløb ved kirkens Indvielse vare det; nemlig den siden afdøde Geheime=Statsminister O. Malling, Konferentsraad og Overbygningsdirektør Hansen, Konferentsraad og Cancellideputeret Lassen, og afdøde Prof. Dct. Theol. Horneman.

Grundtegning og Planen haves i de tre Kobbere, som følge det ovenfor S. 3 nævnte 1818 udkomne Skrift.

Nu begyndtes strax i Midten af Aaret 1811 Arbejdet med Kirkebygningen. Under Krigsaarene og de nærmest følgende maatte det gaae langsomt, men fra 1817 blev Arbejdet angrebet med større Kraft. De religiøse Højtideligheder, som Reformationens Jubelfest, gav Anledning til, fremskyndede dette, thi det blev besluttet, at formere disse Højtideligheder ved, at Kongen vilde paa Jubelfestens anden Dag lægge Grundstenen til Metropolitankirkens Alter.


23

Dette blev saaledes iværksat. Højtideligheden er beskreven og de holdte Taler indførte i fornævnte Skrift. Den Plade, som blev nedlagt havde følgende Indskrift: "Aar efter Christi Byrd 1817 fejredes det tredie Aarhundredes Jubelfest, til Minde om den ved Dr. Morten Luther forkyndte evangeliske Lære. Paa Festens anden Dag d. 1 Nov. lagde Danmarks Konge, Frederik d. Sjette, Grundstenen til Alteret for Vor Frue=Kirke, efterat Kirkens Mure ved Kongens priselige Omhue vare oprejste fra det Grus hvortil fjendtligt Overfald havde nedstyrtet dem." Tilligemed denne Plade bleve nedlagte to Skuepenge, som vare prægede til Erindring om Jubelfesten.

§. 5. Om Bekostningerne paa den nye Kirkebygning med Inventarium, og de Kilder, hvorfra Penge ere erholdte.

Fra 1811 til 31 Aug. 1817 var for Materialier, i Arbejdsløn og hvad ellers behøvedes udbetalt i alt 367836 Rbdl. 70 Sk. man da Arbejdet var fremgaaet og Materialierne ere anskaffede under afveslende, især i Aarene 1813, 1814, 1815 højst ufordelagtige Courser af Sedler mod Sølv, saa reducerer Seddel=Summen sig til en meget mindre i reel Værdi, hvilken dog er den, hvorefter


24

Materialier, Arbejdsløn ec. rette sig. Man kan antage Middelcoursen igjennem alle Aarene slettere end 500; men lægger man endog saadan Middelcours til Grund, beløber dog den ovennævnte Udgivtssum, beregnet til Species, sig ikkun til 73567 Species, eller 147134 Rbd. rede Sølv, nemlig til bemeldte Tid; thi det siden Medgaaede udgjør langt mere.

Kilderne, fra hvilke Indtægterne til at udrede disse Udgivter ere indkomne, have været:

Sedl. o. T.
1) Brandforsikrings Summen, som var den højeste, der efter Brandforsikringsforord. af 1795 for nogen Bygning er tilstedt, nemlig 50,000 Rbdl. er efter Fradrag for Rudera m. M. modtaget, tillige med nogle i Dansk Courant efter slet Cours i Aaret 1812 bortsolgte Materialier. Det hele kun . . . . . . . 36577. 38.
2. En frivillig Collect i begge Riger og i Hertugdømmerne, ifølge kongl. resol. 16 Juli 1812. Indsamlingstiden uhældig . . 26354. 48.

Ved kongl. Resol. 24 Dec. 1817 blev tilladt, at Kollekten ogsaa maatte skee paa de danske vestindiske Øer.


25

Sedl. o. T.
3. Et Bidrag, eller en saa kaldet Brandhjelp fra samtlige Kirker i Danmark, paalagt at udredes af hver Tønde tiendeydende Hartkorn i Danmark i 4 Aar; ifølge kongl. Resol. og Plak. af 22 Oct. 1813. (Cf. Collegialtid. 1817, S. 347.) Deraf til 31 Aug. 1817 indkommen . . . . 148794. 19.
4. En Gave af Statskassen af 200,000 Rbdlr. Sedler, ifølge kgl. Resol. 8 Apr. 1817, hvoraf til 31 Dec 1817 var modtaget . 165000.
5. Nogle Renter . . .    2893. 27.
6. Nogle indkomne Gaver .    3502. 84.
__________
383122. 24.

Den betydeligste af Gaverne var ved testamentarisk Disposition skjenket af den her i Staden afdøde Stadsvejermester Thomsen, og hans Broder Raadmand Thomsen i Fredericia, som var i en Panteobligation paa 10,000 Rbdlr. Sølv; og ikke strax disponibel; derfor ikke iblandt de contante Midler anført.

Nuværende Geheimekonferentsraad, Storkors af Dbr. Ridder af Nordstjernen, Constantin Bruun skjenkede Kirken en Kirkeklokke.


26

I andre Smaagaver og nogle faa tilfældige Indtægter, som dertil ere lagte, var indkommen den ovenanførte Sum 3502 Rbd. 84 Sk.

Disse vare Resultaterne af Kirkebygnings Indtægterne og Udgifterne til 31 Aug. 1817 efter den nedsatte Kommisions trykte Beretning. (Kf. med Coll. Tid. 1817, S. 346-9. 1818 S. 81).

Den Sum, der fremdeles behøvedes, var langt større.

I Aaret 1819 beregnedes, at der endnu skulde behøves 300,000 Rbd. Sølv, ved hvilken Sum Kirken om muligt skulde være færdig, uden og inden, i Løbet af tre Aar. Efter Overvejelser om denne Sums Tilvejebringelse blev indstillet til Hans Majestæt Kongen og ved kongl. Resol. af 12 Maj 1819 approberet: at et Laan indtil 300,000 Rbd. Sølv maatte optages i tre Aar med 1/3 aarlig; - at Laanet tilbagebetales i 28 Aar med 6 Procent Sølv i Rente og Afdrag paa Capitalen; - at Obligationerne udstædes af Consistorium ved Kjøbenhavns Universitet, men at de Summer, som henlægges til Forrentning og Afdrag maatte inddrages til Universitetets Qvæstur og Regnskab der holdes over Indtægter og Udgivter, samt hvad videre til Amortisementet henhører; - at dette Laan, saavel i


27

Henseende til Afdrag som Renter, maatte gives kongelig Garanti; - at den aarlige Sum (18000 Rbd. Sølv), som er nødvendig til at betale Renter og Afdrag paa de laante Kapitaler i 28 Aar, maatte tilvejebringes: 1) ved en aarlig Afgift af 2 Rbd. Sølv af hvert ordentligt Medlem i enhver Klub og ethvert dramatisk Selskab i Danmark. Denne Afgivt beregnede man at ville være i det mindste 10,000 Rbd. Sølv aarligen. 2) af Frue Kirke selv 1000 Rbd. Sølv aarligen. 3) Det øvrige at reparteres paa Kirketienderne i Danmark. (Herom see Coll. Tid. 1819. S. 779-90.)

Derefter udkom Plak. af 20 Oct. 1819 om de Bidrag, som til Fuldførelsen af Kirken bleve anordnede, nemlig Afgiften paa Klubberne og Selskaberne; og Repatitionen paa Kirketienderne. I Anledning af Afgiften paa Klubber og Selskaber see fremdeles Canc. Skriv. af 18 Dec. og 28 Dec. 1819 (i Rescr. Samlingen.)

Der maatte efter faa Aar gjøres flere Udveje til Indtægt for Kirkebygningen; og derfor blev dels en ny Kollekt dels en ny Afgivt anordnet:

Det blev nemlig, da H. M. kongen befalede, at der Pinsedag den 14 Maj 1826


28

skulde holdes en Jubelfest til Erindring om Christendommens Indførelse i Danmark, tillige bestemt, at Præsterne paa den Dag skulle fra Prædikestolen opmuntre Menigheden til med christelig Velgjørenhed at bidrage til Fuldfærdigelse af Landets Hoved=Kirke: vor Frue Kirke i Kjøbenhavn, og at da samtidigen dermed en almindelig Kollekt skulde udgaae til Beste for Kirkens bygningsfond. I Anledning heraf udgik Cancelliets Cirkulairer af 25 Marts 1826 om Kollektbøgers Ombærelse. (Coll. T. 1826 S. 254.)

Hvad Afgivten angik da udgik Reskript af 19 April 1826 til Kjøbenhavns Magistrat, hvorved blev fastsat, at der, for at tilvejebringe de fornødne Resourcer til Fuldendelsen af vor Frue Kirkes Gjenopbyggelse skal af Lig, som for Fremtiden begraves paa Kirkegaardene i Kjøbenhavn, (Christianshavn dog derunder ikke indbefattet) eller bisættes i noget til en Stadens Kirke hørende Kapel, til Frue Kirkes Bygningsfond, erlægges følgende Afgivter: 1. naar Ligvognen bruges, en Afgivt af samme Størrelse, som den Betaling, der erlægges for Ligvognene, altsaa respective 20, 10, 8, 5, 2 eller 1 Rbdlr. Sølv; 2. naar Ligvogn ikke bruges: 5 Rbd. Sølv, med mindre det er et Barn under 14 Aar, i hvilket Tilfælde kun det Halve betales; og


29

at Vedkommende, der oppebære Betalingen for Jorden, tillige skulle indkassere den ommeldte Afgivt, og derefter halvaarligen indbetale Afgivtens Beløb, ledsaget med behørigt Regnskab for samme, til Kommissionen for Frue Kirkes Gjenopbyggelse. (See Coll. Tid. 1826. No. 22.)

§. 6. Den ny Kirke indvies den 7de Juni 1829.

I Tidsskriftet "Dagen" d. 8 Jun. 1829. Nr. 135 er en Beretning herom, som her optages." "Den høitidelige Indvielse af dette Tempel, ødelagt af Fjendehaand, men af Sjette Frederik gjenrejst til Guds Ære, fandt Sted igaar Middags, i Nærværelse af Deres Majestæter Kongen og Dronningen, Deres Kongelige Højheder Kronprindsesse Caroline, Prindsesse Caroline Amalia, Prinds Frederik Carl Christian med højkongelige Gemalinde, Prinds Frederik Ferdinand og Hans højfyrstelige Durchlauchtighed Prinds Wilhelm af Hessen=Philipsthal med højkongelig Gemalinde. Ved Deres Majestæters Ankomst modtoges Allerhøjstsamme af Sjællands Biskop, Rector Universitatis, Procurator Templi, Universitetets fire Dekaner, og de til Kirken hørende Geistlige.


30

Efterat der med alle Stadens Klokker var ringet Kl. 11, 11 1/2 og 12, tog Gudstjenesten ved Deres Majestæters Ankomst, sin Begyndelse med en Psalme, under hvilken Biskoppen i fuld biskoppelig Ornat, og Stiftsprovsten i Messesærk og Messehagel, ledsagede af de trende andre ved Kirken ansatte Geistlige i Messehagel, hensatte Kalken og Biblen paa Alteret. I Choret sad paa den ene Side Kjøbenhavns Geistlige, samtlige hvidklædte, og paa den anden Universitetets Rektor, Decani og Professorer.

Hans Højærværdighed Hr. Stiftsprovst Clausen, holdt derpaa fra Prædikestolen Intimationstalen, og efter en kort Psalme udførtes derpaa den i denne Anledning af Hans Excellence Hr. Geheime=Statsminister Ove Malling forfattede, og af Hr. Professor Weyse componerede Cantate, af de kongelige Sangere og Sangerinder og det kongelige Kapel.

Herpaa fremtraadte Hans Højærværdighed Hr. Biskop Münter, i biskoppelig Ornat, for Alteret og holdt Indvielsestalen. Ved dens Slutning gjenlød Chorets Amen, hvorpaa Biskoppen fra Alteret lyste Herrens Velsignelse over Forsamlingen.

Efterat en Psalme var afsjungen messede Hr. Stiftsprovsten Kollecten og Velsignelsen, og en Psalme endte derpaa Højtideligheden."


31

Biskoppens og Stiftsprovstens Taler bleve trykte, tilligemed Cantaten, i det lidet ovenfor S. 1. i Noten nævnte Skrift: Vor Frue Kirkes Indvielse første Pindsedag d. 7 Juni 1829; i hvilket tillige blev givet den korte Underretning om Kirkens Historie, af hvilken enkelte Smaastykker foran ere optagne. Der udkom ogsaa: Prædikener holdne paa 2den Pindsedag 1829 ved Gudstjenestens Begyndelse; af Kirkens Præster: Stiftsprovst Clausen og de residerende Kapellaner Waage og Gad." (hos Reitzel.)

§. 7. De Thorvaldsenske Værker for den ny Kirke.

Til den ny Kirkes herligste Prydelser høre de af Billedhuggerkunstens udmærkede Frembringelser, der skyldes vor udødelige Thorvaldsen's Genie og Kunst. Ved at beskrive disse holde vi os til Hovedkilden, hvorfra Kundskab herom bedst kan søges, nemlig: "B. Thorvaldsen og hans Værker, ved Professor J. M. Thiele, i hvilket Skrifts 2den Del S. 65-71. 89-111 og Tabell. CX-CXI. CXV-CXL. de Smykker for Kirken, som dels ere komne, dels ventes, findes beskrevne og afbildede.

Da Kommissionen for Kirkens Opbyggelse, under Kunstnerens Ophold i Kjøbenhavn,


32

i Aarene 1819-1820 raadførte sig med ham i Henseende til Plastiken i denne Kirke, udviklede sig hos ham den skjønne Idee til Kirkens Smykke, "at forene et Antal Arbejder til en stor Helhed, en Dekoration, som skulde udstrække sig ligesom ved en stor Komposition, ligefra Frontonnens og Peristylens Smykker indtil det hellige Alter og dets Omgivelse. Til Frontonfeldtet vilde han, ved en stor Gruppe af fritstaaende Figurer i Legemsstørrelse, fremstille som Christendommens Indledning, Johannes den Døber, der forkynder Christi Komme; i Peristylens Nitscher vilde han henstille Billeder af dem, der i den hellige og profane Historie have forudsagt Christi Komme, tvende Propheter og tvende Sibyller. I Kirkens Forhalle skulde en Frise fremstille Christi Vandring fra Pilati Hus og til Golgatha. Ved Kirkens Piller skulde Billederne af de tolv Apostler henstilles, og i deres Midte foran Alteret Billedet af den Opstandne, der træder frem, og hilser Menigheden med sit: Fred være med Eder. Paa den ene Side af Alteret over Indgangen til Døbe=Kapellet et Basrelief, fremstillende Christi Daab, og paa den anden Side over Indgangen til Skriftestolen, Indstiftelsen af den hellige Nadver."

Thorvaldsen begyndte under sit ophold


33

i Kjøbenhavn Arbejdet og allerede i Januar 1820 modellerede han de sidstnævnte Basreliefer: Christi Daab og Nadveren.

Strax efter hans Ankomst til Rom blev Christusstatuen Gjenstand for hans Stræben. Han blev snart fuldkommen bestemt paa, at dette Billede ikke skulde vise Frelseren i nogen særegen Handling; det skulde være som en Aabenbaring af det guddommelige Væsen under et Menneskes Skikkelse, forklaret i Døden og forherliget ved Opstandelsen. Efter fem forskjellige Modeller, som alle forkastedes, aabenbarede sig omsider ligesom tilfældigt det Billede, hvilket han siden fastholdt; og overrasket i Følelsen af dette Motivs Uovertreffelighed udbrød han: "Nu har jeg det! saaledes skal det være." Efter denne, den sjette Model, som var i halvnaturlig Størrelse, lod han sin Elev Billedhuggeren Tenerari forberede Værket ved Anlæg af den colossale Figur i en Højde af 10 1/2 Fod, hvilken, fuldført ved hans egen Haand, stod færdig i Gibsafstøbning i Nov. 1821. Denne Fremstilling af den opstandne Sejrherre over Døden og over Graven, træder her forklaret ind i Midten af de forsamlede Apostle med den Hilsen: Fred være med Eder. I det skjønne Hoved har Kunstneren lagt den nedarvede Typus, forædlet og friere behand=


34

let ved en større Kunst. Over Issen adskilles Haarets rige Fylde, og strømmer blideligt ned over begge Skuldrene, begrændsende et Aasyn, som er et summarisk Udtryk af alle de høje og hellige Ord der ere udgangne fra disse Læber. Det grandiøse Gevandt er kastet om venstre Skulder, saaledes, at den højre Arm er fri, og Brystet med Spydsoddens Mærke ubedækket. Begge Arme ere indbydende udstrakte, og Hænderne, som bære Sporene af Korsets Nagler, kalde alle dem, som arbejde og ere besværede, til hos ham at søge Hvile."

I Aaret 1828 ankom denne Statue i Gibs til Kjøbenhavn, hvor den forløbigen opstilledes i Kirken. Imidlertid havde Thorvaldsen sendt et andet Exemplar til Carrara, for der at lade Udførelsen i Marmor skee, og denne ventes hertil i Sommer. De tolv Apostle, i den Orden, i hvilken de afstøbte i Gibs bleve færdige, fra Efteraaret 1821 til Foraaret 1827, ere:

Petrus holder i den højre Haand begge Nøglerne, og samler foran Brystet en Deel af Mantelen, der kun lader Undergevandtet tilsyne ved den højre Arm, ved Brystet, og ved Fødderne. Hovedet med det krusede Haar og Skjæg er vendt til højre Side, Øjet hviler trofast og tillidsfuldt paa Mesteren.

2. Paulus, betegnet med Sværdet, som Martyr for den Lære, hvis ivrigste Apo=


35

stel han var, træder talende frem i Menigheden, og løfter begejstret og overbevisende den højre Arm. I det skjønne Hoved ligger Udtrykket af den ved Granskning og dybt Menneskestudium øvede Tænker, - af en Dannelse der udmærker ham selv imellem de høje Apostler. Overgevandtet falder fra venstre Skulder bag om Ryggen henunder den højre opløftede Arm, og hænger samlet ned over den venstre, i hvilken han støtter Sverdet imod Jorden.

3. Mattheus, fremstillet som Evangelisten. Den højre Fod hviler paa en Sten; paa det bøjede Knæ støtter han Tavlen, hvilken han holder med den udstrakte venstre Haand. Medens han igjennemtænker det Evangelium han vil nedskrive, hviler den højre Haand med Griffelen paa Tavlen. Hans Særkjende som Evangelist, den lille Engel, knæler paa Stenen ved hans højre Fod med Armene korslagte over Brystet, og med Aandens Blik dybt inde i sin højere Tilværelse. Apostlens Hoved bærer Udtrykket af den reneste Sandrughed i Fremstillingen af det hellige Levnet, der er Gjenstanden for hans stille Eftertanke. Undergevandtet er ham bundet omkring Livet. Overgevandtet er kastet over højre Skulder under venstre Arm op over det Knæ, hvorpaa Tavlen hviler. Ved hans


36

Fod hentyder den henstillede Pung paa at han tilforn var en Tolder.

4. Jacobus major, Johannes's Broder, er fremstillet paa sit apostoliske Vandringsskab. I højre Haand bærer han Pilgrimsstaven, og paa Ryggen den bredskyggede Hat. Den venstre Haand ligger frimodigen paa Brystet, skjult under Overgevandtet, som hviler over begge Skuldrene. Over Issen deler sig det nedhængende Haar, og det skjønne Aasyn synes at antyde hans Slægtskab med Johannes.

5. Thomas er fremstillet som Tvivleren, efter ældre Forbilleder, med Vinkelen i den venstre Haand. Han synes derved at være betegnet, som den der ikke troede førend han havde maalt. Grundene støtter han den skjæggede Hage mod den højre Haand, medens Munden og Øjet noksom udtrykke Tvivlen i hans Hjerte. Overgevandtet, der fra venstre Skulder hænger ned over Armen, som hviler deri, medens den fastholder det imod Brystet, er bag om Ryggen samlet under højre Arm, hvorfra det, forenet med den anden Flig, nedhænger imod Fødderne.

6. Philippus bærer i sin højre Haand ved Brystet et Rørkors. Overgevandtet, som næsten gandske skjuler den under Arbejde og Lidelser hensjunkne Olding, er foran Brystet


37

kastet fra højre til venstre Skulder, saaledes at Haanden, der bærer Korset, hviler deri. I den venstre Haand bærer han den ved Siden nedhængende Flig af Gevandtet.

7. Jacobus, Alphæi Søn. Hensjunken i de svundne dages hellige Erindringer støtter han imod en stor Stav den venstre Haand, over hvilken den højre hviler. Under de over Issen til begge Sider delte Lokker ligger i det fromme Aasyn den Lighed antydet, som denne Apostel efter Sagnet skal have havt med den store Mester. Overgevandtet som hænger over den højre Skulder, fastholdes under den venstre Arm og er kastet over den højre.

8. Simon Zelotes. Foran sig i den højre Haand holder han sit Martyrmærke, Saugen, den venstre Haand hviler over højre Haandled. Det fra begge Skulderne nedhængende Gevandt er trukket op imellem de korslagte Arme, og falder derfra ned bagved Saugen, hvortil han støtter sig.

9. Bartholomæus holder i sin højre Haand en Kniv, Mærket paa de Lidelser, hvormed han efter den armeniske Konges Astyages's Befaling, bekræftede Sandheden af den Lære, til hvis Forkyndelse han var udgangen. Det skjønne Undergevandt sammenholdes om Livet ved et Belte. Over den højre


38

Skulder er Overgevandtet kastet bag om Ryggen ned til den venstre Haand, som holder det.

10. Andreas, støtter sin venstre Arm til det liggende kors, paa hvilket han endte sit Liv i Herrens Tjeneste. I mild Alvor hæver han belærende den højre Haand. Overgevandtet er kastet over højre Skulder, under vendtre Arm, og samles nedhængende over Korset.

11. Johannes holdende i den venstre Haand en Tavle, over hvilken den højre med Griffelen tankefuldt hviler. Det fromme blide Aasyn, der til begge Sider begrændses af nedhængende Lokker, er vendt imod Himlen, som for at modtage dens Aabenbarelser. Overgevandtet, som skjuler begge Armene, er foran Brystet sammenhæftet, medens dens Flige paa begge Sider ere kastede tilbage over Skuldrene. Undergevandtet er opbundet omkring Livet. Ved hans venstre Side sidder Ørnen, hans Særkjende som Evangelist.

12. Thaddeus fremstilles med Armene udstrakte og Hænderne samlede i Tilbedelse. I den højre Arm hviler Stridsøxen, ved hvilken han led Martyrdøden. Undergevandtet, sammenhæftet foran Brystet, er opbundet om Livet ved et Belte. Overgevandtet hænger fra Skuldrene over Ryggen, og en Del deraf paa den højre Arm."


39

Ifølge Bestillingen skulde disse Apostelstatuer udføres i en bestemt Højde, for at kunne indsættes i Nischer. Men da Statuerne ankom til Kjøbenhavn, og fandtes at være, ved en Misforstaaelse, for høje, lukkedes Nischerne og de opstilledes i Kirken fritstaaende paa fremspringende Fodstykker. Man beklagede almindeligen, at Statuerne ikke skulde udføres i Marmor. Imidlertid har man senere fra Rom erfaret, at Thorvaldsen for egen Regning udfører dem i Marmor, og at ved Slutningen af Aar 1831 allerede 6 af dem næsten vare færdige.

§. 8. Kirkens Størrelse, Ydre, Taarn, Klokker, Uhr, etc.

Bygmesteren Hr. Konferentsraad Hansen var, som sees af det, der foran er sagt S. 21, givet saa fri Hænder som muligt, men maatte tage Hensyn paa de gamle Fundamenter, og Benyttelse af de staaende Ruiner. Han har i sit bekjendte architectoniske Værk i 13 Plader (Tab. XXXVII-XLIX) leveret Planer, perspectiviske Anskuelser, Profiler, samt Portaler, Døre, Gesimser og forskjellige Detailler.

Her opgiver man nogle Maal af Kirken efter bemeldte Plader. Kirkens udvendige Længde i det Hele med Murene, men


40

foruden kollonaden mod Nørregade, og den halvcirkelformige østlige Udbygning mod Fiolstræde, er 114 Alen; Breden ligeledes 54 Alen.

Den indvendige Længde af det store Kirkegulv 66 Alen; Breden 24 Alen; Chorets Oval med og omkring Alteret i Gjennemsnit 34 Alen i Længde, og 24 Alen i Breden. Den bag Choret værende Afdeling, som kan benævnes Pantheon, fordi Monumenter kunne der opsættes for Afdøde, og passende Sted er givet for Tavler og Indskrifter om dem, som ved Goddædighed vise sig som Kirkens Velgjørere, har en indvendig Brede af syv Alen.

Taarn=Uhret blev sat i Gang Løverdagen d. 6 Juni 1829. Det er førfærdiget af afdøde Makanikus Johannes Friis, som forhen havde forfærdiget et Taarnuhr for Stadens Vagttaarn; Ham blev afforderet 3200 Rbd. r. Sølv for dette Arbejde, der beskrives i Dagen s. A. No. 138 som et udmærket mekanisk Arbejde. Efter denne Beskrivelse er det omtrent 4 Alen langt, 2 Alen bredt, og 3 1/2 Alen i Højden. Pendulen er noget over 6 Alen lang; den gjør i en Time omtrent 1829 1/2 Sviugninger, eller 30 22/45 i en Minut. Paa Cylinderen er 16 Omgange Snorer anbragte, i hvilke Lodderne, der give


41

Kraften, hænge; disse have formedelst Taarnets Højde en tilstrækkelig Plads til at synke lodret ned, nemlig over 40 Alen. En Beskrivelse over dette Taarnuhr, med stannographeret Tegning, blev givet i Professor Ursin's Magazin for Kunstnere og Haandværker 2det Bind 1827 Nr. 52. - og i Handels og Industri Tid. 1827 Nr. 73, ogsaa med stannographeret Afbildning efter dobbelt stor Maalestok imod hin førstnævnte.

Blandt Klokkerne er den mærkværdigste den store paa Frederiksværk støbte Klokke, som er 3 Alen 3 Tommer i Diameter, 2 Alen 18 Tommer høj, og vejer 8050 Pund, tilligemed den største Del af Beslaget til dens Axel i alt 2000 Pund, altsaa tilsammen 10050 Pd. Den blev, paa en dertil construeret Blokvogn ved 3 Par Vognmandsheste, i tolv Timer af to paa hinanden følgende Dage, med Tid til at smøre og fodre, bragt 7 1/2 Mil til Kjøbenhavn uden Vanskelighed eller Uhæld, og uden at angribe Hestene som skulde kunne i Uger i Rad udholde en saadan Transport. Construktionen af denne Vogn er beskrevet af afdøde Oberst Tscherning, og med stannographert Tegning oplyst i Prof. Ursins Magaz. 1829. Nr. 153-154.


42

§. 9. Hvad hører til Sognet?

Til Sognet hører den vestlige Del af Byen, som begrændses af følgende Linier: Fra Langebro langs Volden indtil Fiolstræde, Rosengaardens sydlige Side, den vestlige Side af lille og store Kjøbmagergade indtil Skindergaden, dennes og Klædebodernes nordlige Sider, Gammeltorvs nordlige og vestlige, Nytorvs vestlige og sydlige Sider, Raadhusstrædets vestlige Side, Frederiksholms Kanal, lige til Enden ved Bryggerhuset, og alle de Gader som af bemeldte Linier indsluttes, fremdeles den vestlige Side af Nørrebro. En liden Del af Sognet, nemlig hvad der ligger sydligt for Stormgaden, laae forhen til St. Nicolai Kirkes Sogn, indtil samme ifølge kongl. Resol. af 27 Juni 1800 og Reskr. 21 Dec. 1804 *) blev fordelt til andre Sogne.

§. 10. Præster; ordineret Catechet; Præsternes Embedsforretninger.

Fra Reformationen til Aar 1783 have i alt 34 Mænd været Sognepræster ved Frue kirke; og derhos Stiftsprovster. De opreg=

__________

*) Collegial=Tid. 1804 Nr. 52. De Gader der førend denne liden Udvidelse, hørte til Sognet, opregnes af Jonge S. 239-240.


43

nes i Jonges Kjøbenhavns Beskrivelse 1 D. S. 240=245. Af samme overgik 14 til Bispe=Embeder. Den sidste, som af Jonge nævnes, var Hr. Jac. Hviid.

Efter ham kom Hr Poul Dankel Bast, som i Aaret 1788, efter forhen at have været i andre Kald, hidkom. Han døde 1803. Efter ham

Hr. Dct. Theol. Fr. Plum, beskikket d. 25 Nov. 1803. Han forflyttedes d. 2 May 1811 til Bispe=Embedet i Fyen.

Nu Hr. Stiftsprovst Henr. Georg Clausen, R. af Dbr. Dbm., som d. 8 Juli 1811 beskikkedes.

Noget om hvo der have været residerende Kapellaner (hvorom Jonge intet har) er meddelt i Kjøbenhavns "Nyeste Skilderi" 1829 Nr. 64.

De nuværende tvende ere:

1. Hr. G. H. Waage, forhen Sognepræst for St. Mortens Menighed i Nestved, 1828, 27 Aug. beskikket til første residerende Kapellan ved Kirken.

2. Hr. A. N. C. Smith. 1831 4 Juni beskikket. (Var forhen ordineret Katechet ved Kirken).

Ordineret Katechet er nu Hr J. W. Marchmann, beskikket 1831 d. 10 August.


44

Sognepræsten og de residerende Kapellaner havde hver sin Embedsbolig førend Bombardements Aaret 1807, beliggende i Kannikestræde og Fiolstræde.

Sognepræstens og den anden Kapellans Boliger ødelagdes aldeles; den tredie Bygning blev meget beskadiget: men, efterat Brandforsikringskassen havde betalt den taxerede Skade, taget i Brug efter sin Bestemmelse af da værende første Kapellan; der fremdeles, nu som Sognepræst, beboer den.

Sognekaldet er beneficeret med Konge= Kirke=, og Præstetienden fra Valdbye og Vigersløv i Hvidovre Sogn.

Med Sognepræstens Embede er forbundet af være Stiftsprovst. En derom gjeldende Bestemmelse optages her:

Ved Reskript af 8 Aug. 1880 til Biskoppen over Sjellands Stift blev nemlig da værende Stiftsprovst Bast entlediget fra Provstiet over Sokkelunds Herred; og i den Anledning blev tillige anordnet og fastsat følgende: "1. At Sokkelunds Herred, udenfor Kjøbenhavn, skal herefter være et særskilt Provsti under sin egen Provst, hvilken skal vælges paa den i Lovene og Anordningerne foreskrevne Maade, og ifølge deraf indsættes og tage Sæde i Landemodet, samt tiltræde alle præstelige Forretninger og Rettigheder i bemeldte Herred.


45

2) at Vor=Frue=Provsti, hvortil de Sogne og Kald i Kjøbenhavn, som hidtil have ligget derunder, fremdeles skulle henhøre, skal ligeledes være et særskilt Provsti. 3) at nuværende Provst i bemeldte Frue Provsti, saavelsom hans Eftermænd, skal desuagtet vedblive at være tillige Stiftsprovst, og beholde de Sjællands Stiftsprovsti, Vor Frue Provsti og Sognekaldet ved Frue Kirke tillagte Tiender, Indkomster og Rettigheder, og endeligen 4) at Provsten over Holmens Provsti i Kjøbenhavn skal ogsaa indsættes og tage Sæde ved Landemodet næst efter Stiftsprovsten, samt, lige med andre Herredsprovster, deltage i Landemodets Forretninger."

Første Kapellan er beneficeret med 150 Rbd. Sølv aarlig, som af Sognepræsten til Frederiksberg og Hvidovre udbetales ham. Det har hermed følgende Beskaffenhed: 1573 d. 23 Aug. blev ved aabent Brev af Kong Frederik 2den befalet, at Oureydre (Hvidovre) Sogn skulde altid være og blive annecteret ved Frue Kirke i Kjøbenhavn, samt at den ældste Kapellan ved samme Sogn, imod at betjene Sognefolkene inden og uden Kirken som en ret Sjælesørger. Dette vedvarede saaledes indtil Kapellanens, Magister Köllichen's Død d. 6 Jan. 1746, da det ved


46

Reskr. af 17 Februar 1747 blev bestemt, at Hvidovre Kald skulde annecteres til Frederiksbergs Sognekald, saaledes at af Sognepræsten til sidstnævnte Kald udredes til første Kapellan ved Frue Kirke 150 Rbd. Sølv aarligen, nemlig 50 Rbd. til hver af de tre store aarlige Festligheder.

Et ved Renters Oplag stærkt opvoxet Legat til Kapellan=Enkers Pensionering er det som af Magist. Richard Hansen Nordthuus, øverste Medtjener ved Kirken, og Sognepræst for Hvidovre Sogn, blev stiftet, ved Gavebrev af 31 Aug. 1668, med kongl. Confirmation af 6 Nov. s. A., hvorved blev bestemt: at Renten af hans Boes beholdne Midler skulde tjene til hans svage Datters Underholdning; men efter hendes Død deles, saaledes at den halve Del tilfaldt Enten Ditlef Schrøders, under hvis Omsorg Datteren blev sat, den anden halve Del derimod være et Legat, hvis Renter skulde være tillagt en fattig Kapellan=Enke ved Kirken; ved Stiftets Slutning d. 19 Apr. 1687 var Kapellan=Enke=Legatets Halvdeel 1314 Rbd. 3 Mk. 2 Sk. Efter Datterens Død blev endelig Skrifte afholdt d. 25 Juni 1697, og nu blev til daværende Kapellaner, Magist. Hylling, og Hr. Mariager, afgivet som Legatets Halvdel 1315 Rbd. 2 Sk. Efter de


47

benævnte Kapellaners Død nøde deres Enker godt af Legatet. Da sidstnævntes Enke var død, blev ifølge kongl. Resol. 2 Marts 1725, en Enke efter Sognepræst Glud tillagt Renten, dog saaledes, at om der imidlertid blev nogen Kapellan=Enke, skulde denne være berettiget til at nyde det ved Legatet fastsatte Beneficium. Ved kongl. Reskr. af 10 Marts 1741 (efter benævnte Præste=Enkes Død) blev, da ingen Kapellan Enke var, 10 Rdl. af Renten aarligen tillagt en Enke efter Klokker Paludan. 1747 d. 11 Juni udgjorde Legatets Kapital 1675 Rdl. 4 Mk. 5 Sk. - Ved kongl. Rescr. 11 Juli 1755 (hos Hoffmann IX. l. c.) blev bestemt: at Forvaltningen af det Nordthuusenske Legat skulde af Kapellanerne selv besørges, "dog saa at Stiftsprovsten skal have Indseende med Kapitalernes Udsættelse paa sikkert Pant." 1757 d. 25 Jan. ejede Legatet kun 407 Rbd. 5 Mk. 14 Sk., efter lidt Tab i afdøde Professor Blochs Bo. Fra denne Sum, og under streng Orden og Forvaltning, er Kapitalen, da ingen Kapellan=Enker have været, idelig fremvoxet. Under 18 Marts 1786 blev af da værende Kapellaner, med Stiftsprovstens Samtykke, vedtaget: "at en Kapellans Enke skulde nyde af Renten af den hele Legats Kapital, saalænge den ej overstiger et hundrede Rbd., da i saa Fald


48

det som som overstiger 100 Rbd. skulde henlægges til Hovedstolen." Dette blev senere under 11 Dec. 1802 erklæret af da værende Kapellaner og Stiftsprovst, at være ophævet og ugyldigt, som stridende mod Fundators Villie. Ved Pengevæsens=Forandringen var Legatet saa heldigt, at dets Kapital bestod i kongl. Obligationer og transportable Statsfonds. Efter kongl. Resol. af 11 Juni 1821 maatte Ketechet Henriksens Enke af Legatet nyde aarligt 50 Rbd. Sølv.

Legatets Fond ved Udgangen af Aaret 1832 var 17514 Rbdlr. 64 Sk. Sølv i Statspapirer. Der er nu ingen Enke der kan nyde Godt af Legatet.

Om Præsternes Embedsforretninger ved denne Kirke er under 10 Sept. 1828 følgende kongelige Reskript til Biskoppen over Sjællands Stift udstædet:

"V. s. V. Da os af vort danske Cancellie allerunderd. er foredraget et indgivet Forslag til et Regulativ for Præsternes Embedsforretninger ved vor Frue Kirke i vor kongelige Residensstad Kjøbenhavn, saa ville vi, efter allernaad. at have overvejet denne Sag med samtlige dens Omstændigheder, og den derover afgivne Erklæring, herved allernaad. have følgende Punkter fastsatte som Regler for Embeds=


49

forretningernes Besørgelse af Præsterne ved bemeldte Vor Frue Kirke:

1. Det skal tilfalde Sognepræsten at prædike til Højmesse hver anden Søn= eller Hellig=Dag, skiftevis med de to Kapellaner, saaledes at af fire paa hinanden følgende Højmesseprædikener paa Søn= eller Hellig=Dage Sognepræsten besørger den første Højmesseprædiken, første residerende Kapellan den anden, Sognepræsten igjen den tredie, og anden residerende Kapellan den fjerde. Dog tilfalder Højmesseprædiken paa 1ste Jule=, 1ste Paaske=, og første Pintsedag, samt Nytaarsdag, og paa Festdage, som ved en eller anden overordentlig Leilighed maatte paabydes, altid Sognepræsten, uden Hensyn til den ovenanførte Prædiketour; ligesom og Højmesseprædiken paa anden Jule=, anden Paaske=, og anden Pintse=Dag tilfalder Kapellanerne, indbyrdes afvexlende, at forrette.

2. Froprædiken, Tolvprædiken paa den almindelige Bededag, og Aftensang tilfalder det det ordentligvis de tvende Kapellaner at forrette skiftevis; dog at Froprædiken tilfalder Sognepræsten de Søn= eller Hellig=Dage, paa hvilke det tilfalder en af Kapellanerne at prædike til Højmesse.

Fasteprædikerne tilfalde samtlige Sognepræsten.


50

4. Messen saavel paa Søn= og Hellig=Dage til Højmesse, som ved Kommunionen om Onsdag og Fredag, forrettes af begge Kapellaner skiftevis; dog tilkommer det Sognepræsten at messe de tre første Højtidsdage.

5. Sognepræsten uddeler altid Brødet ved Kommunionen og den af Kapellanerne, der forretter Messen, Vinen.

6. Ved Præste=Ordinationer forretter Kapellanerne skiftevis Skriftemaalet med Ordinandi, Messen og Intimationen.

7. Kapellanerne forretter skiftevis hver Uge de Brudevielser, som holdes i Kirken efter Tillysning; hvorimod det tilfalder Sognepræsten at forrette de Brudevielser, som finde Sted uden Tillysning.

8. Sognepræsten tilfalder det stedse at forrette Daaben, og dens Stadfæstelse i Kirken, hvorimod det i Henseende til Hjemmedaab forbliver ved Forordn. af 30 Maj d. A. (1828) §. 7.

9. Med Hensyn til Konfirmationen bliver Reskriptet af 28 Marts 1804 fremdeles Reglen, saa at foruden de anordnede Konfirmations=Søndage, den næstfølgende Onsdag og Fredag anvendes til Konfirmationen, og Sognepræsten, saavelsom begge Kapellanerne efter Omgang skiftes til at confirmere paa enhver af de benævnte Dage; hvorhos den Præst, som det


51

i Medhold heraf tilfalder at forrette Konfirmationen om Søndagen, ogsaa forretter Prædiketjenesten samme Dag, hvilken Prædiken altsaa og bliver udenfor den i § 1 forskrevne almindelige Omgangstour.

10. Til at besørge Jordpaakastelse i Huus, og paa Kirkegaard har hver af Kirkens tre Præster sin Maaned efter Omgang; Sognepræsten nemlig Novemb., Febr., Maj, og Aug. Maaneder; første residerende Kapellan Dec., Marts, Juni og Sept. Maaneder, og anden residerende Kapellan Jan., April, Juli, og Oct. Maaneder.

Derefter du dig allerund. haver at rette, og Vedkommende saadant til Efterretning at tilkjendegive.

§. 11. Kirkegaarde.

Førend Kirkens sidste Ødelæggelse 1807 omgaves den af en Kirkegaard. Nu er den fritstaaende, og Menighedens Kirkegaarde udgjøre nu Dele af de saa kaldte Assistenskirkegaarde udenfor Stadens Nørreport. Det vilde blive for vidtløftigt, at optage alle Monumenter og Indskrifter som her findes. Kun nogle optages, hvorved vel især mange af dem, der reistes for berømte og højstmærkelige Personer, men dog overhovedet af alle Klas=


52

ser. En anden Gang skulle nogle flere meddeles; i øvrigt følger jeg en vis Orden efter Beliggenheden, henholdende mig til den Vejviser med Kaart, som 1831 udkom. Ved hver af Anførslerne betegnes Sted og Nummer i bemeldte Vejviser: Indskrifterne optages ordlydende, men, til Rums Besparelse, ikke i den Lapidar=Stils Form de havde, ej heller med den paa dem brugte Retskrivning, der paa nogle er fejlagtig. Vi følge den Orden, som antages beqvemmest for dem der vilde følge Ledsagelsen; altsaa hverken den alfabetiske efter Navnene, eller Talrækken; men her hensættes i ( ), foran hvert Minde, det Nummer samme har i ovennævnte Vejviser, og anføres derhos, med Mærket "Bl." hvilke der ere anbragte i Murenes Blændinger.

1. Den gamle Kirkegaard.

(87. Bl. 2.) Et blaafarvet Marmormonument, i hvis Midte en hvid Marmorplade med Indskrift: Herunder blev Legemet lagt af Jean Hecquet, Kjøkkenmester hos Kongen. Han var fød d. 7 April 1733, død d. 21 Aug. 1797, men Mindet om hans Dyd og Retskaffenhed lever.

(82 Bl. 7, ej i Vejviseren.) "Herunder hvile de dødelige Levninger af Grev Adolph Sigfried von der Osten, fød i Sorø


53

d. 21 Octbr. 1726, død d. 2 Jan. 1797 i det faste og levende Haab, at blive salig alene ved Jesu Christi Naade." (Paa en Marmorplade i Muren.) Den Afdøde, som, efter at have havt adskillige høje Poster, blev Overpræsident i Kjøbenhavn, efterlod sig i Stadens Velgjørenheds Historie et hæderligt Minde ved sit betydelige Legat til St. Hans Hospital.

(63.) En Sandstens=Støtte med Indskr. C. F. Degen, født 1767, død d. 8de April 1825. Professor Mathemaseos ordinarius ved Kjøbenhavns Universitet. Den sande Menneskeven, den ømmeste og trofaste Ægtemand, den kjærligste Fader, savnes og begrædes af sin taknemmelige Kone. - Paa højre Side af Støtten findes en hvid Marmorplade med Indskrivten: Johanne Severine Augusta Degen, født d. 30te Juli 1814, død d. 2den Jan. 1831. Kun 16 Sommere saae denne gode Pige, som forenede med en lys Aand det blideligste Hjerte. Hun var sin Moders eneste Trøst og Haab.

Paa en Sandstens=Støtte, med en hvid Marmorvase, læses: I denne Grav er nedlagt Nils Stub Bjerrum, Bogholder i det Kgl. danske Cancellie, født d. 3 Febr. 1764, død d. 26 Aug. 1825. Hans retskafne Vandel, trofaste Venskab, og Nøjag=


54

tighed i Opfyldelsen af Embedspligter erhværvede ham et hæderligt Eftermæle.

(32). En blaaflammet Marmorstøtte med Indskrift: Herunder hviler den forgjengelige Deel af Njels Lunde Rejersen, Etatsraad, Fabrikdirecteur og Handelsmand, fød d. 16 Febr. 1742, død d. 20 Juli 1795. Store Sjele=Evner og en dyrket Forstand gjorde ham til en duelig og nyttig Borger. Til Staten gav han det som han ved flid og Sparsomlighed havde samlet sig. Han vilde, at den største Del af hans betydelige efterladte Ejendomme skulde blive en Opmuntring og Belønning til at fremme det store Øjemed: Industri og Manufakturvæsen. Fædrenelandets Gavn var hans sidste Villie. Vandrer, lad Skumleren ikke bedaare dig, men tro, at sjelden Værd og sjelden Lykke var Mandens Lod. Dette er sat til et Minde om Erkjendtlighed af hans efterladte Ven, H. Brandorf.

(23). En hvid Marmorplade hvorpaa: Christian Olufsen. Fød d. 20 Jan. 1764, død d. 19 Maj 1827. Her nedlagdes den jordiske Indhyldning under Fædrenelandets Savn og Venners Taarer. Den lyse utrættet stræbende Aand kaldtes til Lysets Hjem. Han efterlod sit Navn udmærket blandt Dan=


55

marks Lærde, og sit Minde elsket i den Kreds, han havde gjort lykkelig.

(Bl. 12). Et Monument med Indskrift: "Herunder hviler det Forgængelige af Christen Waage, fordum Raadmand og Grosserer i den Kongelige Residensstad Kjøbenhavn, fød i Aalborg i Jylland d. 21 Juni 1723, død i Kjøbenhavn d. 25 Juli 1791 i hans Alders 69 Aar, værdig dette Minde, hvormed hans efterladte Arvinger til Erkjendtlighed have villet hædre hans Hvilested." Monumentet, som er af Wiedewelt, er en Støtte, den første der paa denne Kirkegaard var fristaaende, da de forhen oprettede alle vare anbragte i Muren. Ovenpaa en Vase, som tilligemed den paa Støtten anbragte Tavle er af hvidt Marmor. Mellemdelen af Støtten er af lysegraa, det Øvrige af flammet Marmor. Afbildet hos Lahde, med Waages Biographie af R. Nyerup.

(20). En rund Støtte af blaaligt Marmor, med Indskrift: "Sødt slumrer under dette Marmor en ædel retskaffen Mand, Andreas Falch, fordum Grosserer og Bankkommissair. Efter 48 Aars Vandring paa Jorden gik han uventet fra de blideste Kaars, fra Kjerligheds og Venskabs yndigste Samfund i Graven den 4 August 1797, ledsaget af en kjer Mages, elskede Børns, Frenders


56

og Venners Taarer, og sine Medborgeres sande Agtelse. Velsignet være hans Minde. Ved hans Side lagdes hans elskede Hustrue Charlotte Sophie Suhr, født d. 11 Nov. 1756, død 23 Marts 1822, inderlig savnet af hendes Efterladte for hendes Kjerlighed, Blidhed og Fromhed.

Op til Støtten ligger en hvid Marmorplade med Indskrift: Ellen Pauline Falch, født Suhr, sjelden Hustru, Moder og Datter, fød d. 12 Febr. 1785, død d. 28 Decbr. 1823. Dorothea Falch, hendes elskede Datter fød d. 30 Juli 1807, død d. 4 Aug. 1824.

Paa en Støtte af bornholmsk rødlig Sandsten, læses: "Ved denne Steen erindres O. J. Samsøe som døde d. 24 Jan. 1796, savnet som Digter, men endnu mere som Ven." Over Indskriften hans Billede i hvidt Marmor. Monumentet af Dajon er afbildet hos Lahde, hvor Digterens (Dyvekes Forfatters) Levnet kortelig er givet af F. Høegh Guldberg.

En rund Støtte med Indskrift: E. W. Stibolt. fordum dansk Fabrikmester og Kommandør=Capitain. Født d. 14 Febr. 1742, død d. 29 Febr. 1796, agtet, elsket, savnet af sine Venner. Et uopretteligt Tab for hans sørgende Enke, Kirstine Kaas. Paa en


57

firkantet Marmorplade sees paa den ene Side et Basrelief, paa den anden Side Emblemer paa hvad den Afdøde var, Skibbygger for Sø=Etaten; nemlig, Tegneredskaber, en Passer, Triangel m. M. Udstaaende fra Støttens Sider ere Enderne af et Skib.

(19). Et fritstaaende Monument for Georg Nielsen. Indskriften paa Postamentet er: Georgii Nielsen adspice tumulum, integritate, doctrina, modestia præclari multisque ad virtutem & sapientiam ducis. - Collegii sui sodali semisæculari atque pridem magistro B. M. grati cippum posuere latomi Hafnienses. - Nat. d. 3 April 1710. Obiit octogenario major d. 19 Apr. 1797. S. T. T. L. (Paa dansk: See her Georg Nielsens Grav. Han var udmærket ved Retskaffenhed, Lærdom, Beskedenhed, og ledede Mange til Dyd og Kundskab. For deres Samfunds halvhundrede Aars Medlem, og fordum fortjenestefulde Formand satte denne Sten de kjøbenhavnske Frimurere. Født d. 3 Apr. 1710. Han døde over 80 Aar gammel d. 19 Apr. 1797. Blid være hans Hvile). Monumentet, opfundet og udført af Wiedewelt, som holde det for et af sine bedste paa denne Kirkegaard, er af blaat flammet norsk Marmor. I dets øverste Deel


58

af hvidt italiensk Marmor udarbeidet en Gradsker, med Underskrift: (Kjend dig selv). I Lahdes Mindesmærker er Monumentet afbildet, og Nielsens Biographi meddeelt af Abrahamson.

(3 Bl. 3). Johan Samuel Augustin's Minde. Et af de mærkeligste paa denne Kirkegaard, baade fordi det er det ældste paa samme, og for Mandens Skyld, der hæderligen mindes, og Kunstnerens, fra hvis Haand det kom. Augustin, som døde 1785, var "den første Mand af nogen Anseelse og ophøjet Stilling i Staten, der valgte denne Plads til sit Hvilested, og da alle Oplyste allerede vare enige i at ansee Kirkehvelvinger og Kapeller, som aldeles upassende Begravelsessteder, blev hans lysende Exempel siden fulgt af saa stor en Mængde." Mindestenen, som er af blaat og hvidt Marmor, har øverst de tre Bogstaver I. S. A., som betegne Mandens Navn. Derunder: Bene latuit qui bene vixit. (Den levede best, der levede ubemærket). Derefter i en liden Hulning: Emblemet: Katosiurten og Arons Kiep med tilhørende Underskrift: Foris Malva Asphodelusque, Intus Mortuus. (Udentil er Malva og Asphodil, men indvendig en Afdød.) Augustin havde selv angivet dette, og i Henseende til Betydningen deraf henviist til


59

Hesiodi Opera & Dies. Vers. 4. Nederst 1785. Mindestenen er udarbeidet af Augustins mangeaarige Ven, Wiedewelt. Afbildning haves i Lahdes Samling; og derhos Augustins Biographie af R. Nyerup. (Ef. Liter. Lexik.)

(2 Bl. 2). "Her under hviler det jordiske af John Collett, Justitsraad og Committeret i General=Told= og Commerce=Collegiet. Født i Norge d. 22 Decbr. 1775, død d. 29 Septbr. 1824. Hædret som Embedsmand og Borger, savnet som Mand og Fader." - Paa Monumentet, af Sandsten, findes en hvid Marmorplade, hvorpaa er udhuggen en Bikube omgivet med Bier; noget ovenfor hænger en brændende Lampe. Indskriften findes paa en sort Plade.

(1 Bl. 1). En Marmorplade med Indskrift: Her hviler Jonas Broager, fød i Norge i Laurvig 1753 d. 2 April, død i Kjøbenhavn den 3 Jan. 1790, kongl. Kammerraad, Kammer Arkivarius, Underbibliothekar ved det kongel. Bibliothek, Bibliothekar ved endel andre Bibliotheker, en duelig driftig virksom Mand, ufortrøden til al sin Gjerning, hurtig og snild til at opfinde, til af udføre, en trofst Ven, Fader og Egtefælle, derfor beklages og savnes han af Mange,


60

mest af sin efterladte Kone og 5 Børn; men ogsaa af hans Ven P. F. Suhm.

(17). En Støtte med Indskriften: "Her hviler Peter Christian Abildgaard, Professor, Veterinairskolens Stifter og Lærer, Secretair i Videnskabernes Selskab, fød i Kjøbenhavn d. 22 Decbr. 1740, hvor Døden lukkede hans blide Øje d. 21 Jan. 1801. Som Videnskabsmand var han kjendt og hædret i Europa for Lærdom og ubredte Kundskaber, som Embedsmand agtet for utrættelig og gavnrig Virksomhed, som Borger og Menneske for Vennesalig Fromhed, usvigelig Trofasthed og ædel Beskedenhed. Derfor væde Venskabs Taarer hans Aske, derfor sørger Danmarks Muse ved sin elskte Søns Grav.

Paa en særskilt til Monumentet hvilende Marmorplade er følgende Indskrift: Her hviler Margrethe Kirstine fød Jagenreuter, fød d. 11 April 1738, død d. 23 Aug. 1825 som Enke efter Peter Christian Abildgaard.

Under Indskriften paa Støtten sees en ephesinsk Diana=Figur, som Symbol paa Naturen og dens Frugtbarhed, hentydende paa P. C. Abildgaards Videnskabs og Kalds Fag. Hans Broder, Historiemaleren M. Abildgaard gav Tegning til Monumentet, som


61

er afbildet i Lahdes Samling. Hs. Ex. Hr. Overkammerherre Hauch skrev Biographien.

(35). En Sandstens Støtte med Indskrift: Hans Wilhelm Riber. Født d. 7 Jan. 1760. Død d. 26 Novbr 1796. Alle Godes Ven, Religionens, Danneshedens, Sandhedens trofaste og redelige Talsmand, hvis Hjerte var reent som hans Pen, hvis Aand blid som hans Omgang, hvis Husliv skjønt som hans Borgerfærd. - Dette af Tiden forstyrrede Minde gjenrejste hans Ungdoms moderlige Veninde, og hans ældste Ven satte denne sandru Indskrift. 1827.

(118). En Støtte med Indskrift: "Frederik Avemann, Geheime=Legationsraad fød d. 3 Marts 1753, død d. 12 Juli 1800. Venskab offrede Duelighed, Flid og Erkjendtlighed dette." Monumentet er af norsk Marmor med to Basreliefs af det hvide italienske; det større over Indskriften forestiller Erkjendtlighed; det mindre, under Indskriften, har en Ugle etc. tydende paa Videnskabelighed. Det er af Dajon, og afbildet i Lahdes Samling, hvor en kort biographisk Skildring af Avemann, ved Abrahamson, læses.

(114). Et Monument med Indskrift: Her gjemmes Støvet af Søren Gyldendal, Agent og Boghandler. Født d. 12


62

April 1742. Død d. 8 Febr. 1802. Han savnes af Børn og Venner, men især af hans efterlevende Ægtefælle Frederique Kraft, som har sat ham dette Minde. - Monumentet, af Dajon, er en blaafarvet Marmorstøtte, hvilende paa et Postament af tilhugne Kampesten, i hvis Midte sees en Marmorvase. Ovenover Indskriften findes en Medaillon med Portrait af hvidt Marmor.

(128) Dr. Medicinæ.
Med sjeldent Lys i Aand
Af ussel Bram ei blendet
Gav Lægens vise Haand
Naturens Kræfter Svinget
Ukunstlet stille stor,
Sand ædel Armodsven.

Saa var den Mand her hviler,
Trofast i Ord og Daad!
Ro til hans Leie smiler;
Ömhed omfreder det.
Mens Tro og Haab mod Hjemmet vise.

      1766 - 1832 - 65

En kjærlig Haand udhuggede denne Steen.

(Efter Vejviseren findes herunder Støvet af Dr. med. Magnus Strøm. Født d. 28 Aug. 1766, død d. 16 Martz 1832. - Den simple Sten, hvorpaa ovennævnte Ind=


63

skrift er udhuggen af en, som man kan see, uøvet Haand, har det sjældne Værd, at det strax vises, at det sandeste Venskab har ført den kjærlige Haand). I Dagen 1832 Nr. 68 er en kort Skildring af den ædle Mand, som her mindes.

En Kampestensstøtte med hvid Marmorplade og Indskrift: Vandrer! Christian Hornemann, Visdoms Dyrker, Skjønheds Beundrer, Dydens Ven lever i hans Philosophiske Skrifter, i den Retskafnes Forjettelse, og i den Taare hvormed du læser dette. 1793. (See Liter. Lexikonnet).

2. Den saa kaldte Interims Kirkegaard.

(16). Paa en med Oliefarve malet Jernstøtte findes paa Forsiden følgende Indskrift: Her hviler Professor Martin Vahl, Botaniker, Zoolog, Naturens Fortrolige, Videnskabens Venners Ven og Savn. Født i Bergen d. 10 Octbr. 1749, død d. 24 Decbr. 1824. - Støbt paa Bærums Jern=Værk. Paa Bagsiden læses: H. I. E. Martinus Vahl Scientia naturæ Vegetabilium inprimis et Animalium præcellens, scriptis, præceptis, comitate in amicos, facilitate erga tirones clarus, præmature morbo ereptus. Die XXIV Decembris MDCCCIV ætatis Anno LVI.


64

(6 Bl. 2). En Marmorplade med Indskrift: Her hviler født Raadmand og Brygger Andreas Skibsted, fød d. 2 Marts 1752, død d. 14 Febr. 1806. Enke og Børn græde ved hans Urne, men Læser, vil du vide hans Værd som Menneske, saa spørg de mange Medborgere, som bare ham i deres Hænder til dette Hvilested. Saa skrev de Sørgende.

(5). Paa en hvid Marmorsten læses: Herunder hviler Lieutenant, Bogtrykker og Skriftstøber Hartvig Friderich Popp. Født d. 2 Apr. 1786, død d. 16 Apr. 1829. Han var en trofast Ægtefælle, en kjærlig Fader, og en oprigtig Ven.

(1 Bl.) Paa en Marmorplade læses Indskriften: Her hviler Nicolas Svenson, dansk Consul i Barbariet i 23 Aar. Død 1805 i sit 78 Aar. Kongens tro Mand, sine efterladte Børns gode Fader; ja Gud lønne ham.

(45). Paa en hvid Marmorplade, under den Afdødes Vaaben, findes følgende Indskrift: Denne Grav gjemmer de jordiske Levninger af Contra=Admiral Paul Løvenørn; Over=Lods i Sjælland og Directeur for det kongelige Søkort Arkiv m. M. Storkors af Dbrog samt Dannebrogsmand, Ridder af St. Annæ Ordenens 1ste Klasse, Komm.


65

af Sværdordenen og af Ordenen pour le merite militaire, samt Ridder af St. Vladimir Ordenen. Død d. 16 Martz 1826 i sin Alders 75 Aar. I Livet utrættelig, i Fædrenelandets og Medborgeres Sag aaben for Næstens Kummer. Elsket af Undergivne, agtet af Overmand. Nu begrædt af hans dybtsørgende Efterladte.

(43). En Støtte med Indskrift: Herunder hviler det Jordiske af Joh. Fr. Blix v. Oppen, Kammerherre, Oberst, Kommandør af Dbr. og Dbm., fød d. 5 Febr. 1766, død 20 Jan. 1826, og Hustrue Nicoline Antoinette Oppen, født Sehuus den 20 Maj 1822. Trofast Kjerlighed forenede dem i Livet. En Grav gjemmer deres Støv, en Kjerlighedens Himmel har gjensamlet dem hisset. Han var sin Konges tro Tjener og beholdt sin Konges Naade indtil Døden.

Her gjemmes Støvet af Kleinsmedmester Jens Jacobsen Lange. Født d. 25 Mai 1775, død d. 17 Novbr. 1827. Monumentet: Et hvidt Marmorkors oprejst paa tilhugne Kampesten, hvortil hviler en stor hvid Marmorplade.

c. Ny Kirkegaard.

(68). Grosserer Oluf Berendt Suhr, fød den 16 Jan. 1762, gift den 12 Aug.


66

1783 med Dorothea Beckmann, Fader til 6 Sønner og 2 Døttre, af hvilke to Sønner før ham forlode Verden, døde d. 25 Septbr. 1815, og her hvile hans jordiske Levninger. Han var meget elsket i Livet, er meget savnet i Dødes. Efter 32 Aars lykkelige Egteskab trøstes hans Hustrue ikkun ved Haabet om den evige Forening. Hans Børn erindre den kjerligste Fader, hans Venner den trofaste Ven, de Trængende den utrættede Velgjører, og Enhver, som kjendte ham, mindes hans oprigtige Sindelag, hans christelige Vandel. Men ham er skeet som han troede; han er gaaet bort i Fred.

(15). D. Nicolao Edinger Balle præsuli optimo pietas Cleri Selandici.

Sancto perfunctus jam Balle labore quiescit, deliciæ populi, cleri amor atque decus. Quam pius & doctus fuerit sua scripta loquuntur, quam prudens sacris commoda parta docent, impendit vitam recto non fortior alter, mitior aut vindex religionis erat.

Erat ille Theologiæ doctor & professor, Sælandiæ per 26 annos episcopus, Confessionarius regius atque ordinis Danebrogici Commendator. Natus die 14 Oct. 1744, denatus d. 19 Oct. 1816.


67

(20. Bl. t. Ndr. 20.) Et Marmormonument med denne Indskrift: Saa segner kraftfuld Mand i Støvet, og hævet over jordisk Plage slumrer roligt Frederik Blücher, Kammerherre og Oberst, samt Kommandeur af Garden til Hest, fød d. 14 Jan. 1761, død d. 6 Maj 1806, gift den 7 Maj 1802 med Frederikke Helene Blücher, fød Thygeson, et blidt velvilligt Menneske, trofast i Haandslag, redelig i Vandel, kyndig Høvding, mild mod Undergivne. Hans Kone og tre Børn, der med ham vare saa lykkelige, nævne hans Navn med længselsfulde Taarer, og velsigne hans Minde. Sandhed læste disse Ord, rakte Venskab sin Haand, og bekrandste sørgende hans Urne." Ovenover Hjelm, Sværd og flere militaire Attributer.

(43. Ml. t Nbr 25) Et Monument som en Grotte af tilhugne Steen. Ovenover Samme en Ugle og Indskriften: Justitsraad F. Udbye og Frue H. Udbye. I Grottens Midte findes en sort Marmorvase med Paaskrift: Ikke tabt men gaaet forud 1812. - Gjenforenet med den Efterladte 1820.

(34) Thomas Bugge, Etatsraad, Professor, Ridd. af Dbrogen, fød d. 13 Octbr, 1740 og Død d. 15 Jan. 1815. Staten, som han under tre Konger tjente i 53 Aar, har tabt en virksom og duelig Embedsmand, der


68

som udmærket Videnskabsmand var hæderlig kjendt og agtet af Europas Lærde. Monumentet, som findes paa Muren ud til Vejen, er af Sandsten, blaaligt og hvidt Marmor. Rundtom en halv Solskive sees forskjellige Himmeltegn.

En Sandsteens=Støtte, paa hvis Midte findes en hvid Marmorplade med Indskriften: Her slumre Jørgen Møller, Bolette Møller, Jørgen Grønfeldt, Boletta Grønfeldt.

Forkrænkeligt naturligt svagt
I Gravens Støv blev Støvet lagt
Men engang ved almægtigt Bliv
Det vaagne skal til Kraft og Liv.

Under indskriften sees i en Fordybning en Bikube.

(153.) En Støtte hvorpaa læses: Daniel Gotthilf Moldenhawer. Nat. d. XI Dec. MDCCLIII. Denat. d. XXI Novbr. 1823. Memoriam viri ingenio, eloqventia, eruditione, perinsignis, de Cathedra academica, scholis litteratis, et Bibliotheca regia meritissimi grata mente prosequuntur discipuli et cives. Optimo parenti posuit liberorum pietas. Op til Graven findes paa en hvid Marmorplade: Christine Margarethe Moldenhawer, en hæderlig Hustrue og trende Børns


69

ypperlige Moder. Født d. 18 Febr. 1766. Gift d. 7 Septbr. 1787, død d. 22 Martz 1823.

(469). Paa en Sandstensstøtte læses: Abrahamus Kall natus die 2 Julii 1743, denatus die 5 Decembris 1821. Merenti coronam lauream musæ, querceam cives porrexere; - og paa en sort Marmorplade: Her hviler Støvet af Maria Anna Sophia Rosenstand Goiske, fød 7 Juli 1749, gift d. 11 Novbr. 1774 med Professor A. Kall, død 11 Nov. 1825. Hun var det ædleste Menneske, den frommeste Kristen, den kjærligste Ægtemage, den ømmeste Moder. Hun gik i Fred til sin Gud, for at høste sine Gjerningers Frugter.

(475). Frederik Carl Gutfeld, fød 9 Octbr. 1761, død 9 Jan. 1823. Salige ere de Døde, som søge Herren, thi Aanden siger, at de hvile af deres Arbejder, men deres Gjerninger følge med dem. (Aab. 14. 13.)

(141). Peder Boll Wiwet, Etatsraad, Generalfiskal og Højesterets=Advocat. Født d. 4 Jan. 1760, død d. 16 Aug. 1824. Fri er din Aand, kun Støvet slumrer i sin Død. See dines Taarer bringe dig et Vidne, hvad du var for dem, som Mand og Fader elskelig, og Sjelen i et gjestmildt Hjem. En trofast Ven du var i Sorg og Nød, i Raad


70

og Daad indtil din Død. Thi skal du leve, Wiwet, efter fuldendt Møje, dit Minde iblandt os, din Sjæl udi det Høje.

(21). En stor Ligsten, i hvilken paa den venstre Side er anbragt en liden hvid Marmorplade med Indskriften: Herunder hviler Kongens tro Tjener Christian Colbjørnsen, Justitiarius i Højesteret, fød d. 29 Jan. 1749, død d. 17 Decbr. 1814.

(121). Paa en Kampesten et hvidt Marmorkors, hvortil støder en hvid Marmorplade med Indskrift: Ellen Elisabeth Ibsen, Enke efter afdøde Kjøbmand Ibsen paa Bornholm, hun forlod det Jordiske i sin Alders 72 Aar. - Hansine Helena Ibsen hensov i den blomstrende Alder af 17 Aar d. 3 Decbr. 1829. For en elsket Moder, for en Datter kjær, har Kjærlighed sat Sorgens Minde her.

(112). En hvid Marmorplade med Indskriften: Herunder gjemmes Støvet af Peder Andreas Kolderup=Rosenvinge, Etatsraad og Postdirektør, Ridd. af Dbr. Født d. 9 Jan. 1761, død d. 18 Aug. 1824. Retskaffen og virksom vandrede han sin Bane, den var for kort for de Mange, som glædtes ved hans Liv, og som nu begræde hans Død.


71

En Sandstensstøtte med en hvid Marmorplade, hvorpaa læses: Her gjemmes Støvet af den trofaste Mand og Fader, Krigsassessor og kgl. Portcontrolleur Henrich Haas, født d. 21 Aug. 1771, død d. 17 Martz 1817. De jordiske Levninger af Inger C. Christensen fød Hansen, død d. 24 Decbr. 1825, 76 Aar gammel. Ved disses Side hviler Støvet af Christian Agerskov, Etatsraad og første Toldinspecteur i Kjøbenhavn. Fød d. 3 Jan. 1753, død d. 20 Mai 1832. Over et halvt Seculum tjente han sin Konge og sit Fødeland tro og redelig. En kjær Hustru, 5 Børn og 2 Søstre begræde i ham deres trofaste Ven og Støtte. - Ovenover Monumentet findes en hvid Marmorvase.

En Sandstensstøtte med en hvid Marmorplade hvorpaa læses: Niels Morville, Mathematiker. Født d. 29 Juli 1743, død d. 11 Novbr. 1812.

Søren Bruun, Justitsraad og Ridder af Dannebrog. Født d. 20 Januar 1751, død d. 6 Apr. 1830. Salige ere de, som dø i Herren, de skulle hvile fra deres Arbejde, men deres Gjerninger følge dem. Joh. Aab. 14. 13. Monumentet: En Kampesten med et hvidt Marmorkors, hvortil støtter sig en Marmorplade med ovenstaaende Indskrift.


72

Vi slutte disse Notitser med at benævne en af de højest berømte udmærkede Lærde, der paa denne kirkegaard fik sit Gravsted, Lingvisten Rasmus Kristian Rask, der døde 14 Novbr. 1832, 45 Aar gammel. See Dagen f. A. 308=9. Lit. T. og mange andre Steder. Gravstedet er ved den Mur som vender mod Frederiksberg, No. 24. Endnu intet Monument.

__________

Trykfejl.

S. 4. 14 Lin. Istedetfor 1463 læs: 1473.

- 2den L. fra neden istedetfor: de læs: med.

- 16. Noten sidste L. læs: 1797.

- 17. sidste L. læs: S. 167.

- 12. 17 L. istedetfor S. 3 læs: S. 1 i Noten.


__________



Indhold.

__________

Side.
§. 1. Kirkens ældste Tider, og dens Historie under Katholicismen . . . 1.
§. 2. Kirkens Historie efter Reformationen indtil dens Ødelæggelse ved Ildebranden 1728. . . . 10.
§. 3. Kirkens Historie indtil den nye opførte blev 1807 ødelagt. . . . 14.
§. 4. Kirkens Ødelæggelse 1807. Plan til Gjenopbyggelse; Grundstenen til det ny Alter lagt 1817. . . . 20.
§. 5. Om Bekostningerne paa den nye Kirkebygning med Inventarium, og de Kilder, hvorfra Penge ere erholdte. . . 23.
§. 6. Den nye Kirke indvies d. 7 Juni 1829. . . 29.
§. 7. De Thorvaldsenske Værker for den nye Kirke. . . 31.
§. 8. Kirkens Størrelse, Ydre, Taarn, dets Klokker, Uhr, etc. . . 39.
§. 9. Om Menigheden, hvilke Gader høre til Sognet etc. . . 42.
§. 10. Præster, Kathecheter. Præsternes Embedsforretninger . . . 42.
§. 11. Kirkegaarde. . . 51.

__________


[73]

[ Tom side ]

[74]

[ Tom side ]

[75]


Andre Kirkebetjente.

Klokker. Hr. Kammeraad N. E. Hansen. Ulfeldsplads No. 12.

Kantor. Hr. J. A. Wiberg. Frederiksborggaden No. 138.

Organist. Hr. Professor C. E. F. Weyse; R. af Dbr.; Kronprindsessegade No. 399.

Første Graver. Hr. M. L. Sandstød, Studiistrædet No. 54.

Anden Graver. Hr. C. J. Harreschow; Skidentorvet No. 228.

Tredie Graver. Hr. S. Zweidorff; Studiistrædet No. 95, Stueetagen i Baggaarden.

den 6te Juli, 1833.

__________


[76]

Opdateret: lør maj 1 21:28:46 CEST 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top