eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Nyboder og dets Beboere, især i ældre Tid

Nyboder og dets Beboere, især i ældre Tid

Kbh., Cohen, 1882

Hans Daniel Lind (1847 - 1924)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er produceret med OCR-teknik hos eremit.dk i februar 2002.

Ændringer i forhold til originalen: Forkortelsen "d." er anvendt hvor originalen angiver dødsår med et kors. Forkortelsen "i.e." er anvendt hvor originalen anvender omvendt c.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

 

Boderne.

I.

Kristian den tredje og Skipperboderne. - Kristian den fjerde. - Østerports Forstad. - Baadsmandsvaaningerne. - Deres Navn. - Deres Anlæggelse. - Nyboder i København, - Nyboders Gader, deres Navne. - En enkelt Boligs Indretning.

__________

Med Kristian den tredje begynder et nyt Tidsrum i vor Søkrigshistorie. I den foregaaende Periode havde Danmark hverken haft særlige Krigshavne eller fast, særligt øvet Mandskab; naar der skete Opbud, udrustedes et eller flere Skibe i de forskællige "Styrits-havne" rundt omkring i Landet og samledes, hvor Kongen havde dem behov; men naar Togtet var endt, skiltes Flaaden, og hvert Skib og dets Besætning drog hjem til den Egn, der havde udsendt dem. Men kort før Kristian den tredjes Regering var Flaaden begyndt at føre Kanoner, som krævede større og stærkere Skibe, end Landets private Kræfter i Almindelighed kunde præstere; tillige gik Udviklingen paa den Tid i Retning af en stærkere udpræget Centralisation, der gav Stødet til Dannelsen af en Hovedstation, hvor nye Orlogsskibe

[1]

 

2

kunde bygges og gamle repareres, og hvor den hele Flaade kunde ligge i samlet Oplag; og ihvorvel Staten baade den Gang og senere ejede mindre Orlogsværfter paa andre Steder i Riget, (Glykstadt, Neustadt, Frederiksværn, Trosvig o. s. v.), saa var og blev Hovedstationen for Flaaden fra den nævnte Konges Dage dog al Tid ved København, hvor Bremerholm indrettedes til Orlogsværft af Kristian den tredje, der altsaa kan hævde sig Æren af at have opelsket den første Spire til Marinens nuværende storartede Etablissementer.

Men til at skabe en god Flaade udfordres der foruden et hensigtssvarende Materiel ogsaa et paalideligt Personel, øvede Mænd, som ere i Stand til at bygge, reparere, udruste, bemande og navigere de Skibe, hvoraf Flaaden bestaar. Kristian den tredje skal ogsaa her nævnes som den, der først havde øvet Mandskab i fast Tjeneste. Hans faste menige Søkrigere stod under Kommando af Statholderen paa Københavns Slot; denne havde nemlig blandt andet ogsaa Overbefalingen over Bremerholm og Flaaden. Holmens Folk, der nærmest ansaas for en Art Slotstjenere og behandledes som saadanne, havde det Hværv i Fredstid at holde Vagt ved Flaaden, som laa i Oplag lidt Nord for Slottet, og at reparere Skibene; Mandskabet var i Begyndelsen ikke talrigere, end at det kunde rummes paa Bremerholm, hvor der maa have været Boliger til Folkene; 1587 boede der i det mindste Skippere paa Holmen. Mandskabet fik i Aaret 1578 sin egen Befalingsmand, som vel endnu stod under Statholderen eller Rigens Hovmester, men efter Haanden saa sin Magt vokse betydeligt. Udnævnelsen af denne Befalingsmand,

 

 

3

Bremerholms Admiral eller Holmens Chef *), som han senere kaldtes, maa agtes som et Tegn paa, at de faste Søkrigeres og Haandværkeres Tal er betydeligt øget paa denne Tid; det har nødvendiggjort en tilsvarende Forøgelse af deres Boliger; ogsaa nu boede Folkene paa Holmen, men der var tillige anvist dem Hus i de saa kaldte Skipperboder."

Ved Skipperboderne ville vi standse et Øjeblik, dels fordi disse Boliger kunne hævde sig Prioritet paa Navnet "Nyboder", ja bære dette Navn, endog efter at de Huse, vi nu benævne saaledes, ere fremstaaede; dels fordi det ældste Nyboder ved Bremerholm i visse Henseender kan antages at have været Forbilledet for sin yngre Navnebroder, som rejste sig ved Østerport.

Allerede 1558 havde Kristian den tredje den Plan at lade saadanne Huse som Skipperboderne bygge baade paa "then Jordt hoes sancti Nicolaj Kierkegordt oc paa Bremmerholmenn, at setthe Temmermend wdj oc andre Slottzthiennere"; og at denne Plan er bleven realiseret, se vi af en omtrent 30 Aar yngre Beretning, som klager over, at Kongens Boder i (Lille) Kongensgade trænge til Eftersyn, da de ere slemt forfaldne. Kristian den fjerde fortsatte Byggeværket paa Arealer, der hidtil havde været benyttede som Have eller "Vingaard" for Københavns Slot. 1620 høre vi nemlig om flere "nybyggede Huse" ved "Holmen" eller "udi Hol-

__________

*) Embedet som Holmens Chef bestod lige indtil Aar 1792, da dets Forretninger overtoges af Holmens Overekvipagemester. I vor Tid hedder den øverstbefalende paa Holmen Orlogsværftets Chef.

 

 

4

mens Sogn"; de ere dog ikke nyere, end at de allerede have været beboede i nogen Tid, og at deres Beboere have kunnet gøre sig skyldige i adskillige Misbrug. Vi blive tillige bekændte med nogle af disse "Holmens Gader" i det nye Kvarter; der nævnes (1625) en Adelgade, som løber fra Stranden og op udi vore nye Boder, maaske den samme som Størregade (Støregade?), der 1654 havde 18 Vaaninger; der nævnes en Skippergade, en Baadsmandsgade, et Delfinstræde (med 24 Vaaninger), senere kaldet Dybensgade, et Laksestræde (48 Vaaninger), et Hummerstræde (40 V.) o. s. v. De fleste Gadenavne mindede altsaa om Beboerne og deres Element. 1630 blev Boderne forsynede med Vandledning, der stod i Forbindelse med Stadens øvrige Vandforsyning, og der blev oprettet Poster, ved hvilke Vandet oppumpedes; det er ogsaa værdt at lægge Mærke til, at Gadenavnene 1654 vare paamalede alle Hjørnebygninger.

Medens dette "Nyboder'' vel oprindeligt beboedes af Holmens Folk af alle Grader, har Søetatens stadigt voksende Styrke snart bevirket, at det kun havde Plads til "Skippere, Styrmænd, Højbaadsmænd og andre Hans Majestæts Skibsofficerer", og at det gængse Navn for Husene derfor blev "Skipperboderne." Disse vare ikke længe i Statens Besiddelse. Ikke alene pantsatte eller solgte Kongerne i deres Pengeforlegenhed enkelte af Boderne, men 1694 bleve alle baade fri og pantsatte, som endnu vare i Kongens Eje, solgte ved Avktion til private 1). Hvorledes Skipperboderne have set ud, kunne vi nu ikke danne os nogen Forestilling om, da de ere gaaede til Grunde. Allerede 1690 hærjedes de af en Ilds-

 

 

5

vaade 2), og under Københavns store Ildebrand 100 Aar derefter afbrændte de totalt. Men samtidige Øjenvidner beskrive dem som skønne af Grunden opmurede Huse." -

Sømagten vedblev at gøre store Fremskridt. En betydelig Forøgelse fik Mandskabet, da Kristian den fjerde i Aaret 1615 udskrev ikke mindre end 1500 Søfolk fra Købstæderne og Landet til fast Tjeneste ved Søværnet og tilsagde dem Lønning saa vel i Freds- som i Krigstid. Men hvor skulde disse mange Mennesker bo? Det kunde give Anledning til Uorden, naar det store Antal fæstede Bo paa Holmen; desuden var Pladsen der snart optaget, og det samme var Tilfældet med Skipperboderne; man maatte da ty til at lægge Folkene i Borgerleje, en Art Indkvartering hos Byens Borgere, som ingenlunde yndede denne Foranstaltning, men dog maatte finde sig i den, efterdi København var det fornemste Sted, "hvor Kongen havde sine Orlogsskibes Udredning og for den Lejlighed maatte forskrive og forordne fra andre Steder de Folk, som behov gjordes til samme Skibe og anden Brug." Men som Borgerlejet var til Besvær for Værterne, saaledes skadede det ogsaa Arbejdet paa Holmen, idet Folkene ikke vare samlede paa et Sted eller lette at finde, naar man havde Brug for dem. Alle disse Ulemper kunde hæves, naar der blev opført særlige Boliger ogsaa for det menige Mandskab; det andet Nyboder fremstod. -

København syntes paa Kristian den fjerdes Tid at ville sprænge de Baand, som Fæstningsværkerne lagde paa Byens raskt fremadskridende Udvikling. Voldene

 

 

6

ved Vester- og Nørreport fandtes i denne Konges Regeringstid omtrent paa samme Sted som i Nutiden; men ikke langt fra Nørreport svingede Fæstningsværkerne temmelig brat imod Øst hen til Bremerholm, som først Aar 1608 indlemmedes i Befæstningen. Østerport stod for Enden af Østergade ved Hallandsaas. Uden for Portene havde der dannet sig Forstæder, der vare saa betydelige, at man var betænkt paa at opføre Kirker for dem. Forstaden uden for Østerport var sikkert ikke den mindste; her laa adskillige Borgerbygninger, ordnede i flere Gader, omtrent hvor Kongens Nytorvs nordlige Husrække nu er; her var udstrakte Haver; her var blandt andet et offentligt Herberg, en Ladegaard, en kongelig Reberbane, Slottets Svovlhus m. m. Beboerne i denne Forstad skulde søge "den trinde Kirke", som under Navn af "Sct. Anna rotunda" blev opført omtrent paa den Plads, som senere indtoges af Sølvgadens Kaserne. Hvor Østerports Forstad hørte op, begyndte Byens Mark og Fælled, og hinsides dette Terræn, der fladt og jævnt skraanede ned mod Havet, øjnede man Sortedams Ferskvandssø, flankeret mod Øst af et Fæstningsværk, der kaldtes Ny Vartov, og til højre ude ved Stranden saas et andet, men større fortifikatorisk Værk. Østerports Forstad laa altsaa ikke ubeskyttet mod en eventuel Fjendes Angreb. Det sidstnævnte Fæstningsværk ved Stranden havde Kristian den fjerde ladet anlægge her Aar 1627; det angives som liggende "ved St. Annæ Bro" den nuværende St. Anna Plads, men behøver derfor ikke at søges i Broens umiddelbare

 

 

7

Nærhed *); der kan næppe være nogen Tvivl om, at dette med saa stor Bekostning opførte Værk er den første Begyndelse til Citadellet Frederikshavn, da det (1643) udtrykkeligt kaldes "Kastellet ved St. Anna Bro" eller lige frem "St. Anna Kastel."

Kastellet havde faaet en Nabo i de nye Boliger, som opførtes til Søetatens Mandskab her ude i Forstaden. Det var nemlig Byens "Marck og Fellit", som til Borgernes store Misfornøjelse maatte afgive Byggegrund til den nye Koloni. Men hvad Navn gav Samtiden den nyfødte? Den ældste Betegnelse, vi træffe paa, er slet og ret: "dy Boer til Søefolckid"; men snart blev dog "Baadsmandshusene" eller "Baadsmændenes Vaaninger" (Boder) det almindelige Navn. Vel tænkte Kristian den fjerde paa at kalde Boderne tillige med hele Østerports Forstad "St. Annæ By": men dette Navn fandt ingen Indgang; en Genlyd deraf er dog "St. Annæ Boder", som bruges en enkelt Gang. Kort før Frederik den tredjes Tid blev det derimod Skik at sætte Ordet ,,ny" foran de ældre Benævnelser; derfor tales der nu om de nye Baadsmænds Boder, om Kongens nye Boder og om "vores Nyboder"; indtil endelig "Nyboder" vandt Hævd og de andre Betegnelser gik i Glemme.

Spørges der om Nyboders Fødselsaar, da er det ikke muligt at give et bestemt Svar derpaa. Nogle Forfattere pege paa Aarene kort efter 1608, andre standse først ved Aaret 1636. Men begge Opgivelser

__________

*) Det nye Nyboder siges ogsaa at ligge ved St. Annæ Bro, skønt det jo laa et godt Stykke derfra.

 

 

8

maa anses for lige urigtige. Den 9de Januar 1636 akkorderer og handler Kristian den fjerde med Villum Mortensen, Tolder i Helsingør, Jørgen Andersen, Borger og Indvaaner samme Steds, og Jakob Madsen, Indvaaner udi Kristianshavn, om Opbyggelsen og Forfærdigelsen af "alle huis (i.e.: de) Baadsmends Waaninger, som kand behøffuis, ved St. Anne Broe"; 100 Boliger skulle være fuldfærdige til Mikkelsdag, og inden Vinteren skal Resten være i Stand. For hver Bolig skulle Bygmestrene have 220 Rigsdaler in specie. Tilsyneladende omhandler denne Kontrakt Nyboders første Anlæg; men en mindre overfladisk Betragtning vil give et andet Resultat. Selve Dokumentet henviser nemlig til andre Vaaninger og Boliger her ude, som Kongen selv hidtil har ladet bygge, og som Entreprenørerne skulle bruge til Mønster for de Huse, hvis Opførelse de have paataget sig: Husene skulle bygges med Murværk (i.e.: Grundmur) samt Skorstene og Tage, "skellnett" (med Skillerum) som de andre ere *). Sporene vise altsaa længer tilbage i Tiden. Og Kongens skriftlige Ordrer og egenhændige Breve give os bestemtere Antydninger. 1635 skriver Kongen, at Kalk og Sten til "Boerne" er at faa hos "Tommis Wolmeiister", som skal levere Materialierne for en vis Penning. Denne Tommis fremtræder her kun som Leverandør til Nyboder; men i oven-

__________

*) Nogle have antaget, at Nyboder fra først af har bestaaet af simple Barakker, der senere ere blevne ombyttede med Huse af solidere Art. Vel kaldes Nyboder under Tiden i Dokumenterne for Barakker, men de ovenfor anførte Ord af Kontrakten vise, at Nyboder alt i sin første Skikkelse har været opført af Grundmur.

 

 

9

nævnte Kontrakt af 1636 omtales han endog som den Bygmester, Kongen har benyttet til selve Opførelsen: han er den, "som de andre Boeliger, Gader och Gaarder forferdiget haver." 1633, to Aar længer tilbage i Tiden, giver Kongen Anvisning paa Sten til Gadernes Anlæg; det forudsætter, hvad han ogsaa selv tilføjer, at Baadsmandshusene ere under Bygning samme Aar. Og endelig have vi fra 1631 tvende Breve, hvori Kongen ytrer sin Utaalmodighed over, at det paa Grund af Pengemangel gaar saa langsomt med Nyboders Opførelse; han mener, at Boderne paa den Maade ikke ville blive færdige i de første 60 Aar. Af hans Yttringer underrettes vi om, at der samme Aar var bleven lagt en Skat paa Skibsfarten til dette Formaals Fremme; men den havde kun forslaaet lidet; og Raadet mente, at der ikke kunde udfindes nye Paalæg for at skaffe de fornødne Penge til Veie; Boderne maatte nøjes med, hvad der aarligt var deputeret til dem; dog hermed var Kongen ingenlunde tilfreds: "dy Husse och Boeliger at laade opbigge, epthersom dy begiindt er, ded er ganske wmueligdt." Paa den anden Side havde Kongen dog heller ikke Lyst til at give Forskud af sine egne Penge; han var bleven klog af tidligere Skade: miig, at forlegge Penningen och siiden taage Snack derfor, som uell før skeed er, ded er ynted myn Leiilighed. Saaledes se vi Byggearbejdet i fuld Gang 1631; det er maaske begyndt et Par Aar forinden. Dog er det vist ikke tilstedeligt at gaa længer tilbage end til 1629, hvis ikke Bygningsværket skulde antager at være bragt i Gang under den uheldige Krig med Tyskland, hvilket har al Sandsynlighed imod sig. Vi

 

 

10

ville da anse Aarene 1629-30 som det Tidspunkt, da de første Grundsten til Nyboder bleve lagte.

Som vi have set, faldt Nyboders Grundlæggelse i en pengeknap Tid, og Pengetrangen var i de derpaa følgende Tider stadigt trykkende; men det storartede Værk krævede ogsaa betydelige Midler til sin Fuldførelse. Naar vi anslaa det oprindelige Antal af Nybodershusene til 600, og hvert Hus beregnes til de ovennævnte 220 Rdl. Sp., da maa Kristian den fjerdes Nyboder have kostet ikke mindre end 132,000 Rdl. Sp. at bygge. Orlogsflaaden havde ogsaa Brug for store Summer; af den Grund bestemtes 1640, at der af den før omtalte Tolds Indtægter ikkun skulde anvendes 16,000 Rdl. om Aaret til Nyboders fortsatte Forøgelse; Resten af Pengene gik til Flaadens Behov; 1641 slugte "den trinde Kirke" alle disponible Summer, og derfor blev der det Aar slet ikke bygget noget i Nyboder. Dog er det sandsynligt, at Kristian den fjerde oplevede at se Baadsmandsboligerne færdige i det Omfang, han oprindeligt havde tænkt sig.*)

Men Nyboder var før denne sin Fuldendelse kommen til at ligge inden for Voldene. Medens det 1635 hedder: "vore Boedsmendboeder vden Østerportt", og der endnu 1645 tales om "Baadsmandsboderne indenbys (i.e.: Skipperboderne) og udenbys (i.e.: Nyboder)", saa ligger Nyboder 1649 i Følge Opgivelser fra dette

__________

*) Nyboders Opførelse gjorde Borgerlejet overflødigt for Baadsmændenes Vedkommende; heri kunne vi da se en af Grundene til, at Borgerne (1645) betingelsesvis bleve fritagne for at tage Kongens Folk i Kvarter. - Den trinde Kirke, der i øvrigt ikke skulde have været Nyboders Sognekirke, blev nedbrudt- under og efter Belejringen 1658.

 

 

11

Aar "her i vor Kiøbsted Kiøbenhaffn". 1642 begyndte nemlig Kristian den fjerde at udvide Fæstningen efter en større Maalestok. Volden blev draget fra St. Anna Kastel i en Bue uden om Rosenborg hen til Gotersgades Ende. Den gamle Vold forsvandt hastig, thi dens Jordmasser brugtes til de nye Anlæg; Rigsraadet ønskede vel, at den skulde blive staaende, men Kongen bemærker (1646) hertil: "det kan nu ikke mere ske, thi der er Hul nok allerede derpaa." 1647 var man kommen saa vidt, at den gamle Østerport kunde nedrives og en ny opføres (til Dels af den gamles Materiale) paa det Sted, hvorfra den først i vore Dage fjærnedes. Inden for de nye Fæstningsværker blev der afstukket Gader, hvoraf nogle bleve planerede, ja endog brolagte.

Ved denne Udvidelse realiserede Kongen en Plan, som han sikkert har havt længe i Tanken. Han siger et Sted (1646): "havde de Godtfolk, adel og uadel, i forrige Tider villet gøre mig det til Vilje, som de nu erbyde sig at gøre, da havde København for tyve Aar siden været in perfectione". Det var for at fremme denne Plan, at han alt forlængst havde exproprieret 38 Borgerhuse her i Forstaden; og med denne Plan for Øje var ogsaa Nyboders Beliggenhed fra først af bleven bestemt. Thi hvor let lod ikke Nyboder, som dog i henved 18 Aar havde ligget uden for Voldene, sig nu (1647) indføje som et organiskt Led i den øvrige By. Det bliver især klart, naar vi lægge Mærke til, at Nyboders Gader ere aldeles parallelt løbende med de af af Byens paa denne Tid nyanlagte Gader, hvis Hovedretning er fra Øst til Vest (f. Ex. Gotersgade).

Vi ville nu kaste et Blik paa Nyboders Omfang

 

 

12

og Gader paa Kristian den fjerdes Tid. Nyboder bestod da af 20 Dobbeltlænger, om hvis anseelige Udstrækning (7,500 Alen) vi kunne gøre os en Forestilling ved at betænke, at Husrækkerne, lagte i én uafbrudt Linie, vilde kunne naa fra Østerport til Hellerup paa Strandvejen. Husene laa ordnede i atten Gader eller Stræder, *) - saaledes kaldes de i Flæng foruden de Gader, der dannede Ydergrænsen for det bebyggede Areal, hvis Størrelse maaanslaas til henved 18 Tønder Land geometrisk Maal. Mod Nord begrænsedes Nyboder af Tulipanstræde, Elefantstræde og Hundestræde; ind ad mod Byen dannedes Grænsen af Lavendelstræde, Hjortestræde og Hindestræde; mod Øst strakte Nyboder sig ned "mod Stranden", det vil sige til den senere Ny (nu Store) Kongensgade; endelig naaede Nyboder mod Vest næsten hen til (den senere) Rigensgade. Husrækkerne ligge i Retning fra Nordøst til Sydvest og gennemskæres af to Tværgader, Adelgade og Borgergade. Den førstnævnte, hvis Navn i ældste Tid varierede mellem "den store Algade" __________

*) Over Nyboders Gader i ældste Tid findes en Fortegnelse fra 1651, som vi her ville anføre. De vedføjede Tal, hvoraf enkelte ere noget for høje, angive, hvor mange Numre hver Gade talte det nævnte Aar. 1) Tulipanstræde, 13, Timianstr. 26, Merianstr. 26, Krusemyntestr. 26, Salviestr. 25, Balsamstr. 25, Nellikestr. 26, Rosenstr. 26. Lavendelstr. 11. - 2) Hinsides Dyregade: Elefantstr. 26, Harestr. 49, Kamelstr. 45, Rævestr. 41, Ennjørningsstr. 37, Ulvestr. 33, Bjørnestr. 29, Løvestr. 25, Hjortestr. 11. 3) Den nederste Række ved Stranden: Elsdyrsstr. 18 (?), Kattestr. 33 (?), Pindsvinestr. 27 (?), Kaninstr. 24, Hindestr. 9. Bryggerlængen omtales først 1689, men Nyboders Husnumre i denne Gade er i ovenstaaende Fortegnelse medindbefattede i Kaninstrædes.

 

 

13

og "Djuregade", er skraatløbende, sandsynligvis for at føre Passagen direkte mod Nord; Borgergade, hvis ældste Navn i Nyboder var Prinsestræde eller Fyrstegade, danner derimod en ret Vinkel med Husenes Rækker; da den allerede før Fæstningens Udvidelse synes at have været en brolagt Vej, som fra Byen førte ud til Nyboder i Forstaden, har den i Menigmands Mund sikkert ogsaa heddet "Stenbroen" eller blot "Broen" *).

I øvrigt fortjene selve Nyboders Gadenavne et Øjebliks Opmærksomhed. "Der skal tænkes paa Navn til alle Gader og Stræder, som Søfolket nu ibor og i Fremtiden kommer at bo i". Saaledes bestemte Kristian den fjerde 1641; Nyboders Gadenavne stamme altsaa fra den kongelige Grundlæggers Tid. **) Gaderne Vest for Adelgade have Plantenavne, sagtens laante fra de Urter, som i hine Tider vare mest yndede, og som maatte kunne findes blomstrende i Potter inden for Nyboders Vinduesruder eller voksende i Gaardsrummets Smaahaver. Her nævnes Krydderplanter, som Merian og Timian, sammen med Lægeplanter som Salvie; den prangende Tulipan, den mere beskedne Krusemynte, den duftende Nellike, ja selv Blomsternes Dronning have maattet laane Gaderne deres Navne. Gaderækkerne mellem Adegade og Store Kongensgade benævnedes efter forskællige Dyr; her findes Løven og Ulven ved Siden af den fredelige "Jordt"; ogsaa Ræven og Haren,

__________

*) 1661 tales der om en Grund paa Hjørnet af Prinsensgade og Borgergade, "som ligger næst til den gamle Stenbro for de ny Boder... og støtter med den ene Ende til Stenbroen."

**) Kattegade nævnes allerede Aar 1650.

 

 

14

Hunden og Katten maa leve her i god Forstaaelse; vi mindes om en stor Del af "Pattedyrenes Naturhistorie", som dog vist næppe vil kændes ved den fantastiske Enhjørning, der har forvildet sig ind i Flokken. Medens de fleste Plantenavne vare ret ejendommelige for Nyboder, kunde det ikke længe hævde sig Eneret paa Dyrenavnene; thi ogsaa Københavns Volde fik (efter 1669) sine Defensionsværker eller "Bolwerker" opkaldte efter Dyreriget; der fandtes saaledes i den nordlige Del af Fæstningen Bastioner med Navne efter Elefanten, Løven, "Refen", Hjorten, Bjørnen, Ulven, Kamelen o. s. v. Kristian den fjerdes Gadenavne ere med ganske enkelte Undtagelser bevarede indtil vore Dage. "Lavendelstræde" omskiftedes med "Klærkegade", "Nellikegade" med "Kokkegade", "Hjortestræde med "Skolemesterlængen", "Hindegade" med "Hoppenslænge"; Balsamgade blev ogsaa kaldet "Bagerens Gade" og Kamelgade synes i nogen Tid at have heddet "Canjnestræde" (?); men værst til at skifte Navn var dog den nordøstlige Grænsegade i Nyboder. Da den er Nabo til Kattegade, har dens første Navn vel været Hundestræde (saaledes 1661); men da dette Navn havde en daarlig Klang, ombyttedes det strax fra Begyndelsen med Elsdyrstræde (1654), som dog snart maatte vige for "Nylængen" (1689) eller den "nybyggede Længe" (1721), der gaar igen i den senere "Nygade" (efter 1755?); dette sidste Navn maatte atter i vore Dage forsvinde for "Gernersgade".

Det lader sig ikke med Sikkerhed afgøre, om disse Gadenavne oprindeligt vare malede paa Nyboders Hjørner; det kan antages at have været Tilfældet, naar vi tør slutte fra Forholdene i Skipperboderne. I ethvert

 

 

15

Fald ere de malede Navne ikke blevne bibeholdte længe; thi allerede 1721 klages der over, at de savnes, saa at det ikke er muligt at finde sig til Rette i Gaderne 3), og endnu ved dette Aarhundredes Begyndelse var den samme Mangel til Stede. Naar der 1721 tillige føres Klage over, at der intet Nummer er malet paa Husdørene, da har dette ikke været saaledes fra Begyndelsen. 1645 befalede Kristian den fjerde en Art Husundersøgelse i Nyboder og paalægger ved den Lejlighed vedkommende at optegne Beboernes Navne "saa vel som Lossamentet med det, som derpaa malet er." En saadan Nummerering skulde jo ogsaa synes ganske nødvendig da Boligernes Tal var saa stort, og da Husene benævnedes efter Nummeret (ikke f. Ex. efter Beboerens Navn *)); men senere har man dog ikke anset det for Umagen værdt at vedligeholde Nummerangivelserne paa Dørene.

Ønske vi nu i Tanken at aflægge Besøg i Kristian den fjerdes Nybodershuse, da behøve vi blot at tage ét af samtlige 600 i Øjesyn, thi de ere i Hovedsagen ganske ens.**) Vi gaa ned ad den henved 25 Alen brede Gade, som danner en hæderlig Modsætning til det daværende Københavns snævre Gyder; her er gode Betingelser for en uhindret Luftfornyelse. Allerede 6) skinne de rødmalede Vinduesskodder og Døre os i Møde; de ere grelt afstikkende imod de hvidkalkede Murflader, hvis Grundmur ogsaa er mærkelig, eftersom Datiden ofte lod sig nøje med Bindingsværk i Yder-

__________

*) 1659 nævnes saaledes "Nr. 2" i Hindegade.

**) Antallet paa Nyboders lave Huse angives 1654 til 611, 1661 til 566, 1689 til 588, 1721 til 588 3), 1749 til 585 4), 1782 til 534 (og 16 toetages Huse) 5), 1834 til c. 460.

 

 

16

murene. Gadedøren er simpel, sammenslaaet af Brædder; den bestaar af to Halvdøre, hvoraf hver kan lukkes op for sig, og har som alle Husets Døre det saakaldte Klinkefald, men desuden en stor Træklaas. Have vi faaet Døren lukket op, maa vi bukke os for at gaa ind, thi Døraabningen er lav; i hele Lejligheden er der lavt lil Loftet, lidt over 3 Alen; ja Huset selv er ikke højere, end at vi mageligt kunne naa Tagskægget med Haanden. Vi træde først ind i den lille Forstue, - 2½ Alen i Firkant, der fortsættes umiddelbart af et lille mørkt Køkken, som er fælles for Husets to Lejligheder, danner den eneste Gennemgang til Gaardsrummet og kun faar Lys, naar vi aabne Gaarddøren, der ligner Gadedøren, men ingen Laas har. Hvert Hus bestaar, som sagt, af to Lejligheder, hvoraf den til Gaden indbefatter en Stue (knap 4 Alen dyb, 6 Alen lang) med 2 Fag Vinduer, og et Kammer (af samme Dybde, men 3 Alen langt) med et halvt Fag Vindue. Lejligheden til Gaarden ligner Gadelejligheden, men har kun 1 Fag Vindue i den største Stue. De to Lejligheders Beliggenhed i Forhold lil Verdenshjørnerne maa kaldes ret uheldig, idet begge Stuer i den ene Bolig, som vender mod Nord, kun i Sommermaanederne have en Smule Morgensol, medens den tilsvarende Nabolejlighed mod Syd er besværet af Varmen, da Solen her "staar paa" netop i de hedeste Middagstimer. Avtoriteterne synes ogsaa at have været sig denne Mangel bevidste, idet de godt kænde Forskæl paa "Solsiden" og paa "Mørkesiden" af Nyboders Huse 7). Udstyrelsen af Huset er i øvrigt simpel; hvert Vinduesfag tæller 30 til 40 blyindfattede Ruder; Glasset er grønligt og kun lidet gennemsigtigt;

 

 

17

Gulvet bestaar kun af stampet Ler "ligesom udi alle Hans Majestæts Baraquer" 3); det er disse Lergulve, som Byggekontrakten af 1636 hentyder til ved at omtale "Fyllingen inden udi Husene". Væggene, der fremvise den raa Kalkpuds, Bjælke- og Bræddelofterne, hvorpaa Værelsets Vanddampe om Vinteren ville fortætte sig og danne en Perlebesætning af Draaber, kunne ikke tilfredsstille selv beskedne Fordringer om en hyggelig Bolig. Den største Mangel ved Lejligheden er dog den, at der ingen Ovn findes 8). Da Skorstensaabningen ikke er vendt ind i Stuen, kan Arnens Ild ikke opvarme dette Rum; men Køkkenet, som er udsat for Trækvinde, er det eneste Sted, Arneildens Varme kommer til gode. - Udenomslejligheden er ikke saa mangelfuld. Kælderen, som adskillige Steder er udgravet under Gulvet i det lille Kammer 3), maa være til megen Nytte, naar den blot ikke trækker Vandet fra den fugtige Grund til sig; Gaardsrummet, der ikke belemres af høje Tværbygninger, er luftigt og godt (20 Alen bredt); Loftsrummet under Tegltaget frembyder ligeledes et anseeligt Areal; en Lem i Forstuen aabner Adgang hertil; Trappe eller Stige leverer det offentlige dog ikke. Her oppe er der kun et tyndt Bræddeskillerum mellem dette Loft og Naboens; forneden ere derimod Husnumrene adskilte ved en solid Grundmur; Tværskillerummene mellem Værelserne ere dog af Bindingsværk, ja Skærværket paa langs mellem Husets to Lejligheder bestaar af simple Brædder *).

__________


__________

*) Er det omtalte Bræddeskillerum først senere tilkommet, og bestod Nyboderhuset oprindeligt kun af 2 Stuer, hvoraf den forreste havde 2 Vinduer til Gaden og 1 til Gaarden? Herpaa kan vist næppe svares ja. De to Stuer, som da vilde fremkomme, vilde blive af en altfor uforholdsmæssig Størrelse (73/4 Alen dyb, 6 Alen lang) og Form (73/4 Alen dyb, 3 Alen lang).

 

<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: 17-03-2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top