eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.

Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.
    - Titelark

Kbh. Thiele. 1859-63

Holger Fr. Rørdam (1830-1913)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet november 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

KJØBENHAVNS

KIRKER OG KLOSTERE

I

MIDDELALDEREN.

AF

HOLGER FR. RØRDAM.


__________


KJØBENHAVN.

SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE.

THIELES BOGTRYKKERI.

1859-63.

[I]


[Tom side.]


[II]

Spørgsmaalet om Staden Kjøbenhavns Ælde har længe været af de omstridte. Medens mange nemlig vare tilbøjelige til at antage, at Byen, før Kong Valdemar I skjænkede den til Biskop Absalon, kun var et ringe Fiskerleje med nogle Kjøbmandsboder og Pakhuse, have andre, og det de dygtigste Historieforskere, som Otto Sperling og Langebek, ment, at Byen alt dengang ikke var saa ringe, som man gjerne antog 1). Saaledes siger t. Ex. Langebek i nogle haandskrevne Optegnelser om Vor Frue Kirke: »Jeg er snart af de Tanker, at baade Byen og Kirken er ældre, end man gemenlig holder dem for at være. Det er bekjendt, hvor stor Troskab og Tjeneste den i vores Historie udødelige Helt Absalon bevisede sin Konge og sit Fæderneland, baade før og efter han kom til biskoppelig Værdighed. Det er troligt, at saa viis og erkjendtlig en Herre, som Kong Valdemar den Første var, har villet aflægge saa stor en Rigets Mand og saa kjær en Ven, som Absalon var, med nogen anseelig og mere end almindelig Belønning. Og har da Kjøbenhavn, som Kongen forærede ham fra Kronen, vel ikke just været et gement Fiskerleje, men uden Tvivl en god Flek og et Søsted af Betydning, hvor fremmede

__________

1) Den stærkeste Ytring om Kbhvns Ringhed paa Absalons Tid finde vi vistnok hos M. Jon Tursøn i hans Danske Kirkekrønike, hvor han endog lader Absalon bygge de første Fiskerhytter »paa Strandebakken« (se Kirkehist. Saml. II, 311).

[1]

2

Kjøbmænd, som handlede paa Riget, har haft en sikker Havn, og fundet sig vel holdne med deres drivende Kjøbmandskab. Og bliver der derfor allerede i Absalons Tider udi Historien talt om Kjøbenhavn ikke som en ny, men som om en da allerede blomstrende mærkelig By og bekjendt under det Navn af Kjøbmænds-Havn (mercatorum portus). Tilmed finder man neppe noget gammelt og ægte Bevis, at Absalon har anlagt Byen, men hvad man vist finder om den gode Herre er, at han ved Kjøbenhavn har anlagt et Slot eller en liden Befæstning . . . Vel læser man hos Saxe, at Kjøbenhavn kaldes Absalons By (urbs Absalonica): deraf følger ikke, at Absalon først har lagt Grundvold til Byen; men den kaldtes saa, fordi Absalon har hjulpet til dens Opkomst, gjort den større end tilforn, draget flere Indbyggere derhen, forsynet dem med Friheder, og saa videre. Og ved man da ikke, om de have Ret, der sige, at Kjøbenhavn ikke kan rose sig af nogen sønderlig Ælde.« - I vore Dage er Langebeks Formening om Kjøbenhavns Ælde hævet til en høj Grad af Sandsynlighed ved den skarpsindige Formodning, Prof. P. A. Munch har fremsat om Stedet, hvor det gamle Haløre laa 2). Er Munchs Antagelse nemlig rigtig, hvad jeg ikke nærer nogen Tvivl om, saa er hin »mercatorum portus«, som Saxe omtaler, ensbetydende med det fra de islandske Sagaer noksom bekjendte Haløre, der alt i Oldtiden var det vigtigste Samlingssted for Nordens Kjøbmænd og Handelsskibe. Kjøbmand-Havn er da omtrent saa gammel som Historien, og ældre kan ingen Stad bevises at være.

Bestemmelsen af Byens eller, om man hellere vil, Handelspladsens Ælde har naturligvis ogsaa Vigtighed med Hensyn til Spørgsmaalet om Kirkernes første Oprindelse; thi hvorvel vi ingen Efterretninger have om nogen af dem før Absalons Dage, ligger den Formodning dog nær, at som det ingenlunde var Skik i gamle Dage at lade

__________

2) Nordisk Universitets-Tidsskrift. 2 Aarg. I, 30 ff.


3

Guds Hus være det sidste, man opførte, naar en By rejste sig, saa har Kjøbenhavn ogsaa tidligt haft et eller flere Kapeller (eller mindre Kirker), hvad enten man nu vil antage, at S. Nicolai Kirke var den ældste, fordi den laa lige ved Stranden og S. Nicolaus var de søfarendes Patron 3), eller man med Hvitfeld vil gjøre S. Klemens Kirke til den første 4), eller man endelig med Langebek vil give Vor Frue Kirke Aldersfortrinnet 5). Hvorledes dette end forholder sig, og her lader Sikkerhed sig neppe nogensinde opnaa, saa meget er vist, at hvad Morten Borup synger om Kjøbenhavn:

»Clericali et regali
Turba gaude Hafnia«,

hvorvel det kunde gjælde paa Borups Tid, ligesaalidt før Absalons Tid gjaldt hvad det første, den gejstlige Herlighed, angaar, som det endnu længe efter gjaldt med Hensyn til det sidste. Og selv om vi gaa ned til Tiden lige før Reformationen, kunde Kjøbenhavn dog vanskeligt i kirkelig Betydning stilles ved Siden af de egentlige Stiftsstæder, hvorvel dets Hovedkirke, Vor Frue, som siden skal vises, i en vis Henseende havde et Fortrin for enhver anden af Landets Kirker.

Naar vi imidlertid se hen til Indvaanernes rimelige Antal i Kjøbenhavn - det har neppe før Reformationen overskredet 20,000 - indeholdt Staden dog en ikke ringe Mængde Kirker og kirkelige Stiftelser. Af Sognekirker var der saaledes fire, Vor Frue, S. Peders, S. Nicolai og S. Klemens, men foruden disse var der følgende Klostere og Hospitaler med tilhørende Kirker og Kapeller: Helligaands, Graabrødre, S. Klare, S. Gertruds, S. Jørgens, S. Anne og desuden det kongelige Slotskapel. Om Karmeliterklosteret, der opstod ikke længe før

__________

3) Pontoppidan, Origines Hafnienses. S. 36.

4) Danmarckis Rigis Krønicke. Fol. 1335.

5) I de ovenfor omtalte Samlinger om Vor Frue Kirke. (Langebeks Excerpter i det kong. Bibl., Fasc. 254).


4

Reformationen, har haft egen Kirke, kan jeg ikke sikkert afgjøre, jeg har ikke truffet noget Spor dertil.

Det er dog de færreste af disse, hvis første Oprindelse med Sikkerhed kan paavises, for de fleste maa vi indskrænke os til at sige: paa den Tid er det vist, at de existerede, men det er rimeligt at de ere ikke lidet ældre. Heldigvis besidde vi et forholdsvis gammelt Dokument, der giver os et saadant Datum for de vigtigste Kirker; det er Præsten Hinze (el. Henrik) Bagges Testament af 1304 6). Denne Præst havde aabenbart til Hensigt at betænke alle Kirker og kirkelige Personer og Stiftelser, der paa hans Tid fandtes i Kjøbenhavn. Vi kunne derfor gjøre den Slutning, at ved Erik Menveds Tid bestod de fire ovennævnte Sognekirker 7), Minoriternes eller Graabrødrenes Kirke, Helligaands Hus og S. Jørgens Hospital. De øvrige ere senere komne til.

Idet jeg gaar over til at fremstille, hvad man ved om disse Kirker, Klostre og Kapeller, skal jeg først tage Sognekirkernes Historie for, og da blandt disse først og fremmest Vor Frue Kirke, der ved sin Størrelse, ved Mængden af sine gejstlige, sine Altere og sine Helgenlevninger langt overstraalede alle de øvrige. - Det er nu over hundrede Aar siden vor berømte Langebek tænkte paa at skrive denne Kirkes Historie. Han havde gjort ikke ubetydelige Samlinger, udkastet Planen for det hele, skrevet Titel, Dedikation 8) og Fortale, og paa flere Steder begyndt Udarbejdelsen; men pludseligt er han standset og har i sine senere Aar ikke forøget sine Samlinger, som derfor mangle Henvisning til en stor Del Dokumenter, som findes afskrevne,

__________

6) Dette hidtil utrykte Dokument skal meddeles blandt Tillægene (2).

7) Der siges hos Nyerup (Kbhvns Beskrivelse, S. 8) og andre, at Kbhvn allerede i 12te Aarh. havde disse fire Sognekirker. Man kan i det højeste formode det, men bevises kan det ikke.

8) Dedikationen lyder: "Alle Vor Frue Menigheds Anseelige Lemmer, Høie og Lave, Lærde og Lægmænd, tilskrives dette ringe Arbeid af enhvers ærbødigste Tiener J. L."


5

tildels med hans egen Haand, i Gehejmearkivets Diplomatarium. Hvad Aarsagen til denne Standsning var, kan ikke afgjøres med Vished, maaske forhindrede andre Arbejder Værkets Fuldførelse, maaske saa Langebek, at Skriftet vilde blive altfor omfangsrigt efter den Plan, han havde udkastet, eller det blev foregrebet ved Pontoppidans Kjøbenhavns Beskrivelse. Nok er det, han kom ikke længere end til Grundtrækkene og de første Materialsamlinger, dermed blev Arbejdet lagt hen for ikke atter at optages, noget, der saameget mere maa beklages, naar man kjender Langebeks sjeldne Nøjagtighed og Grundighed, Egenskaber, som man vil føle sig overbevist om ogsaa vilde være blevne dette Værk tildel, naar man læser, hvad han skriver i Forordet 9) :

»Jeg har gjort mig stor Møje for at faa alt samlet, som muligt var til denne Materie, og derfor ej allene selv besøgt alle her i Staden nærværende Velyndere og brave Folk, som jeg vidste havde Bibliotheker og smukke Samlinger af rare Ting, saavelsom og igjennemsøgt de offentlige Bibliotheker og Brevkamre, saavidt tilladeligt, men endog vexlet Breve med en og anden curieus Mand, som sidder her og der i Landets Hjørner ligesom med et begravet Liggendefæ, foruden at melde om, hvad jeg selv har haft iblandt mine mange Aars møjsommelige samlede Excerpter. Altsaa kan ingen undre sig, at saa particulaire en Beskrivelse er bleven saa vidtløftig. Var det kun saa godt, som det er meget, maatte det være et fornøjeligt og umisteligt Værk. Men der kommer adskilligt ind med, som synes af liden Betydenhed. Dog siden min Hensigt er at se hver en Lap om muligt conserveret af vore endnu overblevne Papirer, har jeg ikke nennet at forkaste et Stykke af hvad

__________

9) Jeg har med Flid her og i det følgende søgt at bevare Langebeks egne Ord, hvor det lod sig gjøre. Hans Ytringer i dette Forord karakterisere ganske hans flittige Samleraand og inderlige Kjærlighed til Fædrelandets Minder.


6

mig er kommen for Haanden, siden det dog bekvemmeligen kan her have Sted, og dog i visse Maader have sin Nytte. Der findes vel de, som holde dette Slags Antikviteter for Pedanteri og unyttige Ting, og heller fordybe sig i græske og rommerske gamle Ting, men jeg lader enhver beholde sin Smag, og for min Part heller bliver i de Ting, som kan give mit Fædreland Lys og de curieuse blandt mine Landsmænd Fornøjelse 10).«

Da Langebek imidlertid, som ovenfor er bemærket, tidligt afbrød med Indsamlingen af Materialier til dette Emne, har det været nødvendigt paany at gjennemgaa alle de Skrifter og Arkivsamlinger, hvor der kunde ventes Bidrag til Emnets Oplysning. Vistnok er herved fremskaffet en ikke ringe Mængde Aktstykker, der paa forskjellig Maade oplyse Kirkens Historie, men der mangler dog aabenbart særdeles meget navnlig fra den ældre Tid, som der nu ikke mere kan være Haab om at faa bragt tilveje. Fremfor alt savne vi den gamle Kirke selv, der som bekjendt blev ødelagt ved Ildebranden 1728. Selv den ny Kirke, som opførtes nogle Aar efter væsentlig i Siil med den gamle og med skjønsom Benyttelse af de levnede Mure, er nu forsvunden ligeindtil sidste Sten, og vi kunne kun danne os en Forestilling om den gjennem Beskrivelser og Afbildninger.

__________

10) Forøvrigt ytrer L. et andetsteds: "Ingen maa tænke, at dette er et Hovedværk, som jeg skulde have anvendt min bedste Tid paa. Nej det er alleneste et Biværk, som jeg ikkun en ganske kort Tid har anvendt nogle Timer om Dagen paa."


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: man nov 8 20:42:47 CET 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top