eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.

Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.
    - Tillæg (3. del, nummer 105 - 152)

Kbh. Thiele. 1859-63

Holger Fr. Rørdam (1830-1913)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet november 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.

Ændringer i forhold til originalen: I webudgaven er tillæget delt i tre dele, hvoraf dette er 3. del.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

151

105.

1517. 2 Januar. Biskop Lage Urne stadfæster S. Katrine Gildes og S. Nicolai Sognefolks Stiftelse af en Gudstjeneste for S. Nicolai Alter i S. Nicolai Kirke.

Lagho Vrne, Dei et apostolice sedis gratia episcopus Roschildensis, ad perpetuam rei memoriam constare volumus vniuersis, quomodo, senescente iam mundo, humane fragilitatis condicio inextricabilibus peccatorum nexibus aggrauatur, vt verificari iam possit propheticus ille sermo: Omnes declinauerunt simul, inutiles facti sunt; propter quod scelerum vltor Deus multis jam piagis, tum bello, tum peste, tum graui morbo, catholicum hoc alioquin vetustissimum Danorum regnum sepius affligi permiserat, sicut ipse ait: Si in iudiciis meis non ambulauerint, et mandata mea non custodierint, visitabo 1) in verberibus peccata eorum; maiori procul dubio vindincta digni sumus, quanto ad expianda delicta nostra et redimendam offensam divinam necligentiores fuerimus siue tardiores. Etenim misericors pater idem Deus et Dominus noster plus gaudet de vno penitente quam nonaginta novem iustis. Item prelatus fuit filius minor fratribus omnibus, qui rediit, mortuus est et reuixit etc. Siquidem dilecti nobis filii, fratres et sorores conuivii sancte Katherine ciuitatis Haffnensis nostre diocesis, ac parochiani et vtriusque sexus incole parrochie sancti Nicolai ibidem nuper nobis humiliter exponi fecerunt, quomodo illi, ad laudem et gloriam omnipotentis Dei, et in remedium animarum suarum, vnanimi omnium et singulorum dictorum conviuarum et parochianorum consilio et assensu, vnam missam in honorem venerabilis sacramenti sub officio Cibauit eos etc. coram altari sancti Nicolai episcopi in eiusdem sancti ecclesia ibidem singulis quintis feriis posthac in perpetuum cantandam cum organorum ludo et processione intra ecclesiam

__________

1) I Afskriften staar: visitabus.


152

(cui ipsi ac alii ad hoc deuoti candelas accensas in manibus honorifice deportantes intersint) de nouo fundare ac de nostro consensu erigere deliberarunt. Nos vero eorundem dicti conuiuii fratrum et sororum ac parochianorum piis et iustis supplicationibus paterne et fauorabiliter inclinati, ipsarum misse et processionis fundacionem et nouam institutionem admittimus, approbamus, et presentibus in Domino confirmamus, prouiso, quod huiusmodi processio non fiat nisi deputatis cum plebano ydoneis capellanis siue clericis et precedentibus faculis, ac eorundem conuiuarum et parochianorum multitudine inibi confluente, quodque ipsa processio ecclesie nostre collegiate Haffnensi in nullo afferat preiudicium seu grauamen. Cupientes igitur, animos fidelium per stipendia spiritualia, peccatorum remissiones videlicet et indulgentias, ad maiorem deuocionis fauorem excitare, omnibus vtriusque sexus Christi fidelibus vere penitentibus, contritis et confessis, dictis misse et processioni deuote interessentibus, aut prefato altari beati Nicolai ad sui ornamentorum meliorationem ac diuini cultus ibidem augmentacionem manus adiutrices quomodolibet porrigentibus, de omnipotentis Dei misericordia ac beatorum Petri et Pauli apostolorum, eius auctoritate confisi, quadraginta dies indulgentiarum de iniunctis eis penitentiis tociens quociens misericorditer in Domino relaxamus. Datum in castro nostro Hiortholm octaua passionis beati Stephani prothomartiris anno domini millesimo quingentesimo decimo septimo, nostro sub secreto presentibus inferius appenso.

Langebeks Afskr. i Diplom. »Orig. membr. af Nicolai Kirkes Archiv. 1747«; »sigillum adest«.


106.

1517. 24 Januar. Den pavelige Legat Arcimbolds Indulgensbrev for det kgl. Slotskapel i Kjøbenhavn.

Johannes Angelvs Arcimboldus, juris vtriusque doctor, prepositus de Arcisate, sedis apostolice prothonotarius, ae


153

sanctissimi in Christo patris et dominj nostri dominj Leonis pape decimj referendarius domesticus, necnon in Coloniensi, Treuerensi, Saltzburgensi, Bremensi, Bisuntinensi et Vpsalensi prouincijs, earumque ac in Cameracensi, Tornacensi, Morinensi, Attrebatensi, Caminensi et Misnensi ciuitatibus et diocesibus, Datieque et Norwegie regnis cum potestate legati de latere nunctius et commissarius, vniuersis et singulis presentes litteras inspecturis salutem in Domino sempiternam. Sincera feruensque deuotio, quam serenissimus et illustrissimus princeps et dominus, dominus Christiernus, Datie et Norwegie etc. rex, ad sanctam Romanam ecclesiam et predictam sedem apostolicam gerere comprobatur, non indigne meretur, vt illius petitionibus, illis presertim quas ex deuotionis feruore prodire conspicimus, fauorabiliter annuamus. Hinc est, quod nos ipsius supplicationibus inclinati, vt ipse dominus rex ac serenissima et illustrissima domina Elizabeth eius regina, necnon omnes et singuli eorundem vtriusque sexus curiales et omnes aduenientes hodie in rerum natura existentes, ac ipsorum quilibet, aliquod seu aliqua altare seu altaria ad hoc per eos in capella castri regalis Haffnensis, Roskildensis diocesis, situm et sita eligendum seu eligenda cum suis deuotis orationibus, quas voluerint, deuote singulis quadragesimalibus et alijs diebus, quibus ecclesie vrbis et extra eam per Christi fideles pro consequendis indulgentijs stationum vrbis visitari solent, quoad vixerint, visitando tot et similes indulgentias et peccatorum remissiones consequj valeant et possint, quas consequerentur, si singulis diebus eisdem dictas ecclesias cum eisdem suis deuotis orationibus personaliter visitarent, auctoritate apostolica, qua sufflcienti facultate muniti fungimur in hac parte, de spetialis dono gratie tenore presentium concedimus pariter et indulgemus, non obstantibus in contrarium fatientibus quibuscunque. In quorum fidem presentes litteras fieri sigillique nostri iussimus et fecimus appensione muniri. Datum in opido Haffnensi, Roskildensis diocesis, anno incarnationis domi-


154

nice millesimo quingentesimo decimo septimo, nono Kal. Februarij, pontificatus prefati sanctissimj dominj nostri pape anno quinto.

Jo: Paelsoll de mandato.

 (Paa Folden) Her: Vridach.

Orig. paa Perg. Seglet er tabt. Geh.-Ark.


107.

1517. 11 September. Forening mellem Kapitlet i Kjøbenhavn og Skomagerlaget sammesteds angaaende en Gaard, som laa til S. Marcus og S. Lucas Alter i Vor Frue Kirke og som Kapitlet solgte for at skaffe Penge til at opbygge denne Kirkes Spir.

Wij Knudt Walkendorp, dæghen, oc menighe capittel vdj Kiøbenhaffn giøre witterligt oc kiendis for alle neruerendis och kommeskullendis medt dette wort obne breff, at effterdj hederlig mand her Hans Kortssen fordome kanick her vdj wor Frue kircke y Kiøbenhaffn, hues siel Gud naade, for sin och sine forelderis siælis saligheds skyld gaff och vnte en sin gord medt itt steenhuss, liggendis vdj Sudereboder sønder paa gaden nest østen wed thend gord, som nu y boer Jens Laurissen skomagere, och nest westen then gordt, som Søffren skomagere nu vdj boer, thill wor Frue kircke y sammestedt, medt saadant skeell oc wilkor at kircke wærie thill forskreffne wor Frue kircke skulle aarlige aar giffue den, som vicarius er, och bliffue skall thill eth altar, som hand medt forskreffne gaard funderede, ij lødige mMk. for jj messer, som hand skall derfore holde y huer vge thill euig tidt; och skomagere, som ere oc effter tiden bliffue vdj Kiøbenhaffn, och saa gaffue paa samme tijdt oc ij lødige mMk. aff theris embede til at fundere oc ij messer thill euig tidt for forskreffne altar, huilckit altar til wiet er sanctis Marco et Lucæ euangelistis ac sancto Auiano 1) biscop, dog saa at hues forskreffne steenhus gordt kunde ydermeere rente end forskreffne ij lødige mMk.,

__________

1) Sic! bør rettes til Aniano.


155

thet schulle were til forskreffne wor Frue kircke, som fundatsen indholder. Tha effterdj forskreffne wor Frue kircke nu er trengt och nødis till at sællie aff sit vrørende godz for thet store kostning, som hun haffuer giort och end nu giør paa thenne spir, som op er reiste paa forskreffne wor Frue kirckes torn, som tackt er medt kobber, oc paa thet at Gudz tieniste schall this ydermeere øghis for forskreffne altar, tha med werdige faders medt Gudz her Laue Wrnis, biscop vdj Roschilde, raad oc samtøcke haffue wij forskreffne deghen oc capittel solt, skøt oc affhent, oc med dette wort obne breff selie, skøde och affhende fra oss och forskreffne wor Frue kircke och wore effterkommere canicker y sammestedt forskreffne steenhus gordt beskedene mend vdj skomagere laghet, som ere patroner och procuratores til forskreffne altar, huilcken forskreffne gaard er paa stenhus aff øster oc y wester vd med gaden halff tiende Sielinds alne oc iij fingresbret y sit lenge, och inden vdj gorden paa steenhusit aff øster y wester x alne iij fingres bret minde(!), aff huilcken lenge nu nest beneffndt skall were til wor Fruis gordt østen nest op thill liggendis saa megit bredere, som end mursteen kand sette paa sin lenge, oc ther effter skall were skillerommit y mellom samme tho gorde langt neder vdj gorden. Item lengen paa forskreffne steenhus gordt aff noer och y synder lxxxvj alne j quartir, paa breden nederst vdj gorden aff øster oc y wester xvj alne itt quartir; item nedre vdj gorden xxiij alne op fra enden xiij alne iij quartir paa breden mit vdj gorden paa breden ix alne j quartir oc iij fingris bret: til euindelige eige haffue och brugende skullendis til forskreffne altaris forbedring och Gudz tienistes ydermeere formeerelsse, at y ingen anden maade att haffue oppeborit fullest, wærdt oc penninge paa forskreffne wor Frue kirckis wegne for forskreffne gordt effter gode nøie, dog medt saadant forskiell oc forordt, att kircken skall der medt wære quit, ledigh oc løss for forskreffne ij lødige mMk. aarlige, som hun thilforn plictig wor vd at giffue. Tij thil


156

plicte wij oss oc wore effterkommere, dæghen och canicker vdj forskreffne capittel, forskreffne skomagere lagh forskreffne gaard fri himle och tilstande for huer mands gensigelsse, som der oppaa kand tale med rette. Thill ydermeere stadfestelsse er wort capittels indsegel medt forskreffne werdige faders hengt neden for thette wort obne breff, som giffuit er vdj Kiøbenhaffn aar effter Gudz byrd m dx vij, fredagen nest effter wor Frue dag natiuitatis.

Gammel Afskrift i Geh.-Ark.


108.

1517. 22 September. Den pavelige Legat Arcimbolds Bekræftelse og Udvidelse af Biskop Lage Urnes Stadfæstelsesbrev paa Oprettelsen af en Gudstjeneste for S. Nicolai Alter i S. Nicolai Kirke.

Johannes Angelus Arcimboldus, juris vtriusque doctor, prepositus de Arcisate, sedis apostolice prothonotarius, ac sanctissimi in Christo patris et domini nostri, domini Leonis diuina prouidentia pape decimi referendarius domesticus, nec non in Coloniensi, Treuerensi, Saltzburgensi, Bremensi, Bisuntinensi et Vpsalensi prouintiis, earumque et in Cameracensi, Tornacensi, Morinensi, Attrebatensi, Caminensi, et Misnensi ciuitatibus. et diocesibus, Datieque et Noruegie regnis cum potestate legati de latere, nuntius et commissarius, vniuersis et singulis presentes literas inspecturis salutem in Domino sempiternam. Ad ea ex iniuncto nobis legationis officio libenter intendimus, que ad diuini cultus augmentum tendere dinoscuntur, et illis, que propterea facta et ordinata existunt, cum a nobis petitur, fauoris nostri dona impartimur, ac Christi fideles cunctos ea, que pro salute animarum rite ordinata et concessa sunt, vt illibata persistant, nostre confirmationis robore ad pia opera exercenda frequenter inuitamus, vt per hec salutem ipsam ab omnibus desideratam auxiliante Domino facilius valeant adipisci. Exhibita siquidem nobis nuper pro parte dilectorum nobis in Christo fratrum et sororum confraternitatis sancte Katherine opidi Haffnensis,


157

Roschildensis diocesis, ac parochianorum et vtriusque sexus incolarum parochialis ecclesie sancti Nicolai dicti opidi Haffnensis, quod ipsi ad laudem et gloriam omnipotentis Dei et salute animarum suarum, vnanimi omnium et singulorum confraternitatis et parochianorum ae incolarum predictorum consilio et assensu, vnam missam in honorem venerabilis sacramenti, sub officio Cibauit etc., in dicta ecclesia parochiali sancti Nicolai et coram altari eiusdem sancti Nicolai in eadem ecclesia sito, singulis quintis feriis cum ludo in organis decantandam, ac cum processione intra dictam ecclesiam in perpetuum fienda fundarunt et instituerunt; atque reuerendus in Christo pater dominus Lagho, Dei et dicte apostolice sedis gratia episcopus Roschildensis, auctoritate sua ordinaria, ob prefati venerabilis sacramenti venerationem et venustatem ac confraternitatis et parochianorum ac incolarum huiusmodi totiusque populi dicti opidi Haffnensis deuotionem, premissa solempniter fieri per suas literas patentes gratiose concessit atque indulsit. Nec non vt fratres et sorores predicte confraternitatis ac parochiani siue incole prefati cunctique Christi fideles eo libentius deuotionis causa eisdem singulis quintis feriis, quibus missa huiusmodi decantatur, ac predicta fit processio ad eandem ecclesiam, eo libentius deuotionis causa confluant, omnibus et singulis Christi fidelibus vtriusque sexus vere penitentibus et confessis, misse et processioni huiusmodi cum cereis et aliis luminaribus deuote interessentibus, ac pro dicti altaris sancti Nicolai ornamentorum melioratione et diuini cultus augmento manus adiutrices porrigentibus, vt ex hoc ibidem dono celestis gratie vberius se conspexerint refectos, de omnipotentis Dei misericordia ac beatorum Petri et Pauli apostolorum, eius auctoritate confisus, quadraginta dies indulgentiarum de iniunctis eis penitentiis misericorditer in domino relaxauit, prout in eisdem literis suis inferius insertis plenius continetur. Vt autem premissa omnia et singula inconcusse, prout ordinata et instituta sunt, obseruentur, pro parte dictorum fratrum


158

et sororum dicte confraternitatis ac parochianorum et incolarum predictorum nobis humiliter fuit supplicatum, quatenus premissis pro eorum subsistentia firmiori nostre, ymmo verius apostolice, confirmationis robur adiicere, nec non quod fratres dicte confraternitatis aliquem presbiterum secularem ydoneum ad predictam missam decantandam deputare ac eundem ad eorum voluntatem, prout hactenus consueuerint, destituere, ac postqvam prefata confraternitas ex contributione Christi fidelium ad pinguiorem deuenerit fortunam, proprium altare in eadem ecclesia sancti Nicolai ad premissa peragenda construere et illud dotare ac cum ornamentis debite prouidere, nec non qvod in eadem ecclesia sancti Nicolai bina vice singulis annis anniversaria fratrum et sororum dicte confraternitatis defunctorum coram dicto altari sancti Nicolai seruari facere possint et valeant, de novo concedere et indulgere dignaremur. Nos igitur, qui diuini cultus augmentum supremis desideramus affectibus, huiusmodi supplicationi fauorabiliter annuentes, institutionem predicte misse ac processionis cum deportatione venerabilis sacramenti intra dictam ecclesiam solempniter obseruande, nec non indulgentias ac subinsertas literas desuper auctoritate ordinaria concessas, quas sanas, integras et illesas, ac omni prorsus vitio et suspicione carentes comperimus, auctoritate apostolica, qua legationis virtute sufficienti facultate muniti fungimur in hac parte, tenore presentium approbamus, laudamus, ratificamus, et confirmamus, presentisque rescripti patrocinio communimus, ac ea perpetuis futuris temporibus obseruari volumus, et prefata auctoritate apostolica dictam missam de mane hora sexta decantari et celebrari decernimus per presentes. Supplentes omnes et singulos defectus vicium, non afferentes, si qui forsan interuenerint in eisdem, nec non confraternitatis huiusmodi fratribus predictis, quod ipsi aliquem presbiterum secularem ydoneum, quem maluerint, ad eam missam decantandam recipere et sub condigno stipendio deputare, ac ipsum, quociens voluerint, destituere, et alium


159

loco sui recipere, et altare construere, et illud dotare ac ornamentis debitis providere, sine tamen preiudicio rectoris dicte parochialis ecclesie sancti Nicolai, quando facultas suppetit, ac in sepefata ecclesia sancti Nicolai singulis annis bina vice, videlicet Lune post sancte Katherine et Lune diebus post Corporis Christi, festifitates anniuersaria fratrum et sororum prefate confraternitatis defunctorum cum vigiliis, missis et commendationibus coram dicto altari sancti Nicolai deuote seruari facere libere et licite possint et valeant, auctoritate et tenore predictis concedimus pariter et indulgemus, in contrarium facientibus non obstantibus quibuscumque. Tenor vero literarum, de quibus supra fit mentio, sequitur et est talis [Her er Lage Urnes Brev indført, se ovenfor Nr. 105]. In quorum fidem presentes literas fieri sigillique nostri iussimus et fecimus appensione muniri. Datum in dicto opido Haffnensi anno incarnationis dominice millesimo quingentesimo decimo septimo, decimo Kal. Octobris, pontificatus prefati sanctissimi domini nostri Pape anno quinto.

Approbamus Jo. Ang. Com.

Jo. Paelsoll de mandato scripsit. Expedita xxv Septembris. Franciscus de Albertis de simili mandato sst (subscripsit).

  Io: Ba: Paelsoll.

Langebeks Afskrift i Diplom. (»Orig. membran, i Nicolai Kirkes Arkiv. 1747«; »et Stykke af Seglet er tilovers i en aflang Blikdaase, hængende i en rød, flettet Snor«).


109.

1517. 14 Oktober. Hr. Lavrits Olsen i Roskilde tilskriver M. Matthis (Persen), Collegiatus i Kjøbenhavn, angaaende dennes Strid med Kantoren i Roskilde Domkapitel.

Amicabiles et obsequiosas commendaciones. Kiere magister M. Sinderliig gode weenn. Scripsit michi nudius 2dus magister P. Nicolaj volens certificari de exitu cantoris Roschildensis: cui propter multa pondera negociorum tunc emergencia paucicissimis(!) respondebam. Intelligo eundem


160

d. cantorem 1) proximis superioribus diebus admissionem conferendj se ad aliquam superioris Almanie partem aliquamdiu temporis impetivisse. Constituit eciam super hiis et aliis negociis reuerendum dominum meum episcopum in Lechinge vel alibj in hiis finibus visitare. Men ieg er icke wess poæ, huad dag eller tiid hand will giffue seg wd. Huor mand wore wess, at hand icke skulle bye terminum comparicionis inter vos positum, ware thet godt, atj weste ænde poæ ederss sag tiilfornn. Gud giffuet ieg westæ eder noger gode raad, tha wille ieg saa gerne dele them met eder som myn broder. Offerens me in hiis et o(mnibus) maioribus, quibus d(ominacionem) v(estram) gratificatam iri intellexero, promptum et totis viribus paratum. Viuitis felices. Raptissima manu ex Roskildia feria quarta post Dionysii anno etc. Mdxvij.

  L(aurentius) O(laui) 2)
vester ad vota.

Udskrift: Venerabili viro domino magistro Mathie, collegiato 3) Hafmensi, domino et preceptori obseruandissimo.

Orig. paa Papir i Konsist. Arkiv.


110.

1517. 12 November. Dr. Peder Albretsen giver fire Boder i S. Pedersstræde til Universitetets S. Jakobs Alter i Vor Frue Kirke.

Jeg doctor Per Albretssen, rodmand vtj Købnehaffn, giør witterlig met thette mit obne breff for alle, som nw ære och komme skulle, at jegh meth min fry vilge och

__________

1) Hans Luchesen.

2) Brevskriveren har kun anført Begyndelsesbogstaverne af sit Navn, men der er neppe Tvivl om, at han er den Lavr. Olsen, der 1518 omtaltes som Kannik i Roskilde og senere blev Biskopperne Lage Urnes og Joach. Rønnovs Kansler (se D. Mag. 3 R. III, 242-43).

3) Angaaende Betydningen af dette Ord er foran i Skriftet (S. 148) meddelt en urigtig Formodning; den rette Betydning er upaatvivlelig: Medlem af et Fakultet ved Universitetet, og da formodentlig det filosofiske Fakultet (collegiatus facultatis artium). Jfr. Baltische Studien. I, 366.


161

velberadde hw, och met myn søns samtycke, haffwer wnt, giffuit, skødt och affhendt, och nw met thette mit breff skøder och affhender fra megh och mine arffwinge och till vniversitatis altere sancti Jacobi in ecclesia collegiata Haffnensi juxta chorum situato, fyre mine boder met grunden, som the nw paa bygde ære, liggendis nest synden for myn colhaffue vtj sancte Peders stræde østen for sancti Vilhelmi jordt, och norden for alstræditt vtj sancte Peders sogen her sammestedz, doch met saadant skel och vilchor, at capellanen till forne altere, saa tiidt som han siger messe om vgen for forne altere, skall han lesse thesse collecta vtj messen: Deus veni largitor, och nar messen er vde, post lectum ewangelium Johannis, gange neder paa myn graff och lesse r(esponsorium): Deus eterne, cum collecta: Omnipotens sempiterne Deus, cui nuncquam sine spe, pro defunctis; och therfore skall jegh, myn søn, eller hvem som forne iiij boder i forsiwn haffuer, vtj myn eller myn søns tiid, giffue aarlige capellanen til forne altere fire Sk. grot til twende tider, ij om poske och ij til Michelmøsse, altidt bethimelighe vd ath giffue. Jtem, effther myn och myn søns dødth skall capellanen til forne altere holle en lessen messe hwer vge de quinque vulneribus cum collecta: Deus veni, pro defunctis; och tha skall forde iiij boder met then grwnd, som the nw ere bygde vppa, bliffue quitt och fry til forne altere till ewerdelighe eyæ. Skede thet swa, ath forne thieniste ey huldes som forskreffuit stoor, tha skall regentes principales in vniversitate cum decano facultatis arcium haffue macht ath annamme forne iiij boder meth theris grwndh och legge them till ith andett altere, hwor saadan tienneste kan ophollis til ewigh tiidh. Jn cuius rei testimonium sigillum meum vna cum sigillis venerabilium virorum ad hoc rogatorurn, videlicet cantoris magistri Frisii, magistri Mathie, och Per Andersen bagere, burger her sammestedz, presentibus est appensum. Datum Haffnis anno domini M.d. xvij, altera die Martini epischopi.

Afskrift (»ex pergameno«) i Gl. kgl. Saml. 727. Fol.


162

111.

1517. 12 December. Karmeliterordenens Forpligtelse ved Overtagelsen af S. Jørgens Hospital, Kapel og Gaard udenfor Kjøbenhavn.

Wii broder Anders Christiernssen, prior prouincialis aff jomfrw Marie ordhen y Danmarck, som kalles de monte Carmeli, oc alle priores locales aff samme orden y Danmarck giøre alle vitterligth, ath effter thi ath hogbornne herre och fførste her Christiern, med Gwdz nade Danmarcks, Norges, Vendes och Gotes konningh, vdualth konningh til Swerige etc., haffwer vndt och giffuit til fforneffnde vort orden sancte Jøriens hospital och kappel och gordth her vden ffore Købnehaffn, som han nw forfwnden er, med all fforne hospitals rentte och tilliggelsse, til euigtidh ath bliffue til fforne vort orden, Gwd till loff oc jomfrw Marie, och till ath opholde eth collegium her vti Købnehaffn, som forne vore closters brødre kwnne y studere och forbeyres. Och haffuer hans naade giortt ther saadan skickelsse vppa i fforne hospital och kappelle, som her effter følliger. Fførst ath wy skulle lade holde ther daulige messe vti saa modhe, ath hwer søndag skal holdes siwngen messe aff the hellige trefoldighed, hwer mondag lessæ requiem for alle cristne sielle, tisdagen aff sancte Jørien, onsdagen de sancto spiritu, torsdagen de corpore Cristi, ffredagen de passione domini, løffwerdagen de domina, vthen ther faller nogen anden mercheligh høgtiidhz dagh om wgen, tha skal ther holles messe then dagh aff høgtiden, och skall ther hwer helligdagh holdes syungen messe och predicken, och skall ther hwer tampper onsdagh om arith holdes begengelsse med messer och vigilie med prester och brøydre, som y fforne collegium studere, ffor fforne hogborne herre kongh Cristiern, hans nades herre fader kong Hans, fforfære och effterkommere, konger i Danmarck, och alle cristen sielle till roo och lysze. Item skullæ wy och holdhe vti fforneffnde hospitall xx fattige siwge menniske til kledhe, fødhe, senghe, hws och yldbrandh, och tesse fforne stycker skulle wy begynde strax ath holle, nor som wy fforne hospitall annamme. Item skulle wy och


163

til ewig tiid holde hær in vniuersitate en doctorem eller baccularium theologie, som læse skall ydelighe en leyxse om dagen in theologia, och Ihet skulle begynde inden thw aar hær effter nest til kommendes, och siden forfølgitt, som fforskreffuit stoor. Item skulle wy och byggæ och fforbeyræ fforne sancte Jøriens kappelle och hospitall, och them och thet godz, ther till ligger, holde vedh heffdt och macht, och ey selliæ eller affhende nogen the gordhe eller godz, ther til ligger, vden med hans nades eller hans nades effterkommeres villiæ och samtycke, och skulle wy och icke kiøbe eller pantthe ther till nogit ydermere kiøbstede godz eller landz godz, en ther nw til ligger, vti nogen modhe. Therthil bynde och beplicthe wy oss och vore effterkommere prouincialis och priores op ath holdhe wforbrydelighe alle fforne artickelle paa fforne kappelles och siwge folcks veghne til ewigh tiidh y alle mode, som forskreffuit stoor, effter vor nadige herres villiæ och samtycke, och hans nades breff ydermere therom vduiser. Til yddermere vidnesbyrdt och stadfestelsse her vppa tha haffwe wy hengdt vortt embeds indzsigle med menige prouintiis indzsigle for thette vortt obne breff, aar effter Gwdz byrdt tusende femhundret paa thet søttende, then tolffte dagh vti December.

Paategnet: Priorens breff aff Helsingøør.

Orig. paa Perg. med Brudstykker af Seglene. Geh.-Ark.


112.

1518. 2 Februar. K. Christiern II.s Bekræftelse af fremfarne Kongers Stadfæstelse af S. Katrine Gilde i Kjøbenhavn, og hans egen Stadfæstelse af den af Gildet oprettede Guds Legems Messe i S. Nicolai Kirke.

Wii Christiernn met Gudts nade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis koning, vduald koning tiill Suerige, herthug i Slesuig, Holstenn, Stormernn och Ditmersken, greffue i Oldenborg och Delmenhorst, giøre alle wittherligt, at wore kiere vndersotte borghere vdi wor køpstedt Kiøpnehaffnn haffue nu hafft fore oss nogle wore kiere


164

farfaders och herre faders, koninger i Danmarck, huis siele Gudt nade, obne stadfestelsse breff, lydendis paa sancte Karine gildhe, som nu noghen aar siidhen forledhen upthagit er her i Kiøpnehaffn. Sameledis haffue the och berettet fore oss, at the haffue ythermere, then aldsomegtugste Gudt tiill loff, hedher oc ære, stifftet och forøgdt Gudts tiæneste i samme sancte Karine gildhe met een ewiigh Gudts legoms messæ och loff at holdis huer torsdag om vghen vdi sancti Nicolai kirke her i Kiøpnehaffn fore sancti Nicolai alther tiill ewiigh thiidt. Huilcke forscreffne gilde, breff, messe, och Gudts tiænesthe wii aff wor synderlige gunst och nade, saa och then aldsommegtugste Gudt tiill loff, hedher och ære, haffue fuldburdt, samthygt och stadfestet, och nu met thette wort obne breff fuldburde, samtycke och stadfesthe, wiidt theris fuldhe magt at bliffue, met alle theris puncthe, ordt och artickle, ligeruisth som the indeholde i alle maade. Thii forbiwde wii alle, ehuo the helst ære eller wære kunde, serdelis wore fogether och embitzmenn, borgemesthere, raadmen och alle andre, thennom her emodt at hindre, hindre lade, møde, platze, vmaghe, eller i noger made vforrette, vnder wor koninglige heffnn och vrede. Giffuit paa wort slot Kiøpnehaffn wor Frowe dag purificationis, aar etc. Mdxviii.

Langebeks Afskrift i Diplom. (»Orig. membr. af Nicolai Kirkes Archiv. 1747«).


113.

1519. 24 Januar. Mageskifte imellem Karmeliterklosteret i Helsingør og S. Peders Kirke i Kjøbenhavn angaaende nogle Ejendomme i Kjøbenhavn.

Wii efftherskreffnne broder Anders Cristiernssen, prouincialis offwer jomfrw Maria orden i Danmarck de monte Carmeli, broder Anthonius Franchonis, prior i Helsingør, och menige conuenttes brødre aff fforne orden i sammestedh giøre vitterligth med thette vort obne breff, ath wy aff vor velberodde hwgh med allis voris samtycke kennes


165

oss ath haffue giortt ith kerligtt maghe skifftthe 1) med hederlighe mend doctor Ditleff Smitter, cannick i vor Frowe kircke i Købnehaffn och kircke herre til sancte Peders kircke her sammestedtz, Rasmus Kellesmed och Rasmus Bagere, borgere, kircke verge till fforne sancte Peders kircke, vti saa modhe ath fforne sancte Peders kircke til euigh tiidh skall haffue, nyde, brwge och beholde tesse effterskreffnne vor fforne closterss gordt och boder, jordt och grwndh, som her effter følliger. Fførst een gordt, jordt och grwndh, som Anders Ronde, bøckere, nw vti boer i Lasse Winderes strede, som nw kalles thet gamlle Hyskenstrede, liggendes vesten wed streditt synden nest nest optill then gordt, Jenss Inguorssen skreddere nw vti boer, och norden nest op til døffwe her Hansses gordt. Jtem tho boder mwrede mellem stolppe liggendes i Vandmøllestreditt østen for adelstreditt, synden nesth op til wor Frowe kirckes gordt och norden nest op till Siæle altteres gordt i wor Frowe sogen her sammestedz, hwicke forne gordt och boder, jordt och grwndh i lengge och brede vppe och nedre, som the gamlle howett breff inneholder, som wy fforne kircke verge antuorditt haffwe, som skall wære och bliffue till fforne sancte Peders kircke till euerdelig eyædom beholde skullendes. Och kendes wy oss och wore effterkommere, prouincialis, priores och conuentes brødre i fforne vort orden de monte Carmeli, inggen part, lott eller rettighed effter thenne dagh att haffue i fforne gordt och boder, jordt och grwndh. Thy att wy vppa fforne vortt ordens veghne kendes oss till vortt ffulkommelighe nøghe haffwe fongitt fulleste vederlagh aff forne sancte Peders kircke for fforne gordt och boder, jordt och grwndh, och ligger thet veder-

__________

1) I Biskop Lage Urnes Stadfæstelse af dette Mageskifte (af 20 Marts 1519) siges blot, at »renlivet Mand Doctor Anders, prior conventus Carmelitarum oppidi Helsingørensis, haver effer vort fulde Ja, Minde og Samtykke gjort paa forne Klosters Vegne et Magelag med os elskel. Dr. Ditlev« o. s. v.


166

lagh, som wy ighen fongitt haffue, strax vesten nest op till vor goer i sancte Peders strede her sammestedz, som the breff inneholder, the oss ther paa giffuit och antuorditt haffwe. Thi beplicthe wy oss och vore effterkommere aff fforne orden ath frii hemble och fulkommelighe tilstaa forne sancte Peders kircke forne gordt oc boder, jordt oc grwndh i alle mode for hwers mandz tiltalle, som ther paa kan tale mett retthe. Skede thet saa, thet dogh Gudh forbiwde, ath fforne gordt och boder, jordt och grwnd eller nogre theres rette tilhørelsse blefwe fforne sancte Peders kircke i nogre mode aff wunden med kirckelow, landzlow eller med nogre andre retgangh eller for vor vanhembles brøst skyll, tha til beplicthe wy oss och vore effterkommere prouincialis, priores och menige conuenttes brødre aff fforne orden, ighen ath giffne fforne sancte Peders kircke saa goedh en gordt och boder, jordt och grwndh och saa velbeleyligh her i Købnehaffn, eller anditt jordt godtz, som fforne kirckes forstandere med nøges, innen sex vger ther nest effter kommendes, och holde fforne sancte Peders kircke thett i alle mode skadeløst. Thil ydermere beuisningh och beyre foruaringh, tha haffwe wy forne prouincialis, prior och forne conuenth vppa vortt ordens veghne hengt wore indsigle neden for thette vort obne bref, som giffuit er i Købnehaffn aar etc. tusinde femhundrede paa thett nittende, sancte Powels conuersionis affthen.

Orig. paa Perg. med alle tre Segl. Geh.-Ark.


114.

1520. 31 Juli. Dekanen M. Knud Valkendorp og Kapitlet i Kjøbenhavn overdrager Præsten Hr. Niels Jensen S. Anne Alters Vikarie i Vor Frue Kirke, der var ledigt ved Mag. Haagen Pellesens Død.

Canutus Walckendorp, artium magister et decretorum baccalaureus, decanus Haffnensis, totumque capitulum ibidem, dilecto filio domino Nicolao Johannis, presbitero et in artibus baccalaureo, primum affectum in Domino cum


167

salute. Tue probitatis ac virtutum merita, quibus apud nos fidedigno commendaris testimonio, nos solicitant et inducunt, vt personam tuam prosequamur fauore gratie specialis. Eapropter premissorum meritorum tuorum intuitu perpetuam vicariam ad altare sancte Anne in ecclesia nostra collegiata beate Marie virginis Haffnis per obitum cuiusdam magistri Haquini Pellessen, vltimi et immediati possessoris eiusdem, de iure et de facto vacantem, cuius collatio ad nos de iure dinoscitur pertinere, vna cum omnibus et singulis dicte vicarie iuribus, redditibus, fructibus, prouentibus et obuentionibus quibuscunque, in nomine Domini conferimus, teque per birreti impositionem presentialiter inuestimus de eadem. In quarum collationis et inuestiture testimonium sigillum nostrum capitulare presentibus est appensum. Datum Haffnis in profesto ad vincula Petrj, anno domini mdxx0.

Paategnet: Collacio super vicaria sancte Anne in ecclesia Haffnensi.

Orig. paa Perg. i Konsist. Arkiv. Seglet mangler.


115.

1520. M. Anders Friis, Kantor i Vor Frue Kirke og Sognepræst ved S. Nicolai Kirke, og Kirkeværgerne ved sidstnævnte Kirke oprette en Gudstjeneste for S. Nicolai Alter sammesteds.

For alle nerwærendis oc komme skullendis kwngøre vy Andreas Fryss, cantor vthi vor Frue kircke i Købnehaffn oc sogneprest paa capitels vegne till sancti Nicolai kircke her sammesteds, Engelbret Fincke oc Thomes Læstemager, kircke verge till samme kircke, gøre vitterlict meth thette vort obne breff, ath efftherthy vy kwnne kenne, besynne oc betracte, at enthet ær nytteligere till menniskens ewyghe bestandeisse oc salighæd, en at elskæ then alsommectugste Gud, hans verdughe modher Mariam, och alle hans verduge helliæn, oc gøre them alle loff, heder oc ære. Thy acthe vy vthi the hellige trefollighædz naffn, meth almenige sognemeentz oc almwes villiæ oc samtycke, som boo i forneffnde


168

sancti Nicolai sogn, ath styckte oc fundere en ewyg Gudz tiænniste vthi forneffnde sancti Nicolai kircke till sancti Nicolai altare i sammestæd, for alle leffuendis oc døde, som i noger maadhe haffue hulpet, hielpe oc her effter hielpe skulle noget got till forneffnde kircke oc forneffnde altæris forbedringh till ewyg tiid, vthi saa maade som her effther følger: ath hwer onsdagh eller en dagh vthi hwer vge till ewyg tiid skall holdis en messæ læsæn aff sancto Nicolao, meth thette officio: Statuit ei dominus etc. meth en collecta for alle leffuendis oc døde, som foreskreffne staa, vden ther falder noget andet stoert fest paa samme dage, som ickæ maa forsømmis at holle messe aff, ta skulle the messer, som tilburligt ær, meth theris officiis holdis meth memoriis, som foreskreffuit staaer, for alle leffuendis oc døde, vbrødelige vti alle maade. Tyll thenne Gudz tiænniste oc messæ ath oppe holdis meth haffue vy forneffnde Andreas Fryss, Engelbret Fincke oc Thomas Leste-mager, meth forneffnde sognementz oc almues endrectelige fulkommelige fry villiæ oc samtycke, skycket the saa, ath the dannemeen forneffnde Engelbret Fincke oc Thomes Læstemager, som nw ære kircke verge, oc alle theres effterkommere, som bliffue kirckæ verge till samme kirckæ, skulle giffue then danneman hær Niels Laurenssøn, som nw ær capellan till forneffnde altare, i hans tiid, oc alle hans effterkommære, som blyffue capellani till samme sancti Nicolai altære, till ewyg tiid aarlige aars ottæ mark Danske peninge till thoo tydhær om aareth, firæ marck till posken oc firæ marck till Michelsmøsse, betymmelige vden alle hinder eller gensielsse vthi noger maadhe. Oc emod tesse forneffnde ottæ mark, som forneffnde kirkæ verge oc alle theres efftherkommere kirckæ verge till samme kirkæ skullæ saa aarlige aars giffue forneffnde her Niels Laurenssøn oc alle hans efftherkommere paa forneffnde sancti Nicolai kirckes vegne, thær fore haffue vy skycket thet saa samme tiid, at alle the faræ peninge, som haffue været till forneffnde sancti Nicolai altære till thenne tiid, skulle nw her effther være fra forneffnde altære


169

vthi alle maadhe. oc till forneffnde sancti Nicolai kircke qwyt oc fry till ewyg tiid for vden alle hinder vthi noger maade. Jtem skede thet oc saa, thet Gud forbiwde, ath forneffnde hær Niels Laurenssøn eller noger aff alle hans effterkommere, som blyffue capellani till samme altære, villæ forsømmæ, vden ræth siwgdom tager them thet aff, meth ræt forsømmelsse forneffnde messæ oc Gudz tiænistæ, oc henne icke hollæ eller hollæ ladhe, som wy thet skyckedh haffue, Gud oc sancte Nicolao till loff, heder oc ære, tha skullæ bodhe kirckæ verge, som tha ære kirckæ verge till samme sancti Nicolai kirckæ, haffuæ fulkommelige macth ath skylliæ hanum vedh forneffnde altære, oc skyckæ ther en annen god danneman till samme altære igeen i hans stæd, som thenne forneffnde messæ oc Gudz tiænniste oc all anden Gudz tiænniste oc messær, som rettelige skyckede oc funderede ære till forneffnde altære, hollæ vill, meth alle theris vilkor, articlæ oc punctæ vthi gode maadhe erlighe oc skycklige, som vedbør, vbrødelige i alle maadhe. Thyll bedræ forwaringh oc ydermere videndis bird hænghe vy vore yngzeglæ neden fore thette vort obne breff, oc sammeledis meth flere hederlige oc beskedne dannemeentz yngzeglæ, som ære mesther Peder Nielssøn, canick vthi forneffnde vor frue kirckæ her sammestæd, oc Thomes Gulsmed, burgemestære her sammestæd, her vppaa, ath alle puncte, articlæ oc vilkor skulle saa vthi alle maadhe vbrødelige holdis som foreskreffuit staaer. Datum anno domini millesimo quingentesimo vicesimo.

Langebeks Afskrift i Diplom (»Orig. membr. af Nicolai Kirkes Arkiv. 1747«).


116.

1521. 22 April. Præsten Peder Pedersen (Tollers) Testament, hvori han betænker Kjøbenhavns Kirker, Klostere og Hospitaler.

In nomine domini amen. Men inthit er vissere en døden etc. Jeg Per Persson presth, dog jeg er skrøbelig


170

til mith legeme, hobess dog til Gudh, ath ieg er karsk til min syel, acler ieg ath skicke mith testamente, Gudh til loff, min oc alle cristne syele til roe oc lisze, aff thet gotz, som Gud haffuer mig meth forlenth. Førsth giffuer ieg min herre bispen min minste sølf skoldh. Item til min sognekircke ii mark oc min bestthe kanne. Item min sogneherre iij mark, capellanen j skilling grot, dyegnen j hyinnde, klockeren vi skilling. Item til vor Frue kirke, huor som ieg vdvel min leyerstedh vedh mith altere, min besthe hesth, til capellen min rosenkrandss meth sølffuith, til mith altere alth thet gotz, som ieg tilforne haffuer skickidh ther til, Gudh til loff oc alle hanss hellgen, min oc alle cristne syele til roo oc liisze. Item sogneprestten til vor Frue, som skal begraffue mit ligh, ii mark. Item til Helligesstuss i pund malth oc j tønde mel, til Klare kloster j pund byg, til groe brødre i pund byg. Item til sancte Nicolai kircke i mark, til sancte Clementis kircke i mark, til sancte Gertrvds capelle i skilling grot, til sancti Jeorgii capelle en grøyde meth in stackidh fodh, her Moenss Nielssøn mith beste løfuekar, min vescke oc i aflang bøstekedel. Item her Per Snostrvp min skiffue, som stor i then store stuffe. Item her Hans Gunderssøn eth lidith skaff, som stonder i min stue. Item her Jenss til syele altere mith beste sølspende oc en mullu. Item her Hanss til Gristofferi altere en skyorthe oc eth becken. Item her Laurenss til Brønshew legendam sanctorum, her Søfrin min frenne en farbog effter Riber stickh, ii tenfadh, eth hyninde oc en mullu, Morten hører min paltzrock. Item Berte Jep Nielssøns iij mark, Elszebe Nielsse datter en sye flesk, iii duge, eth hyinnde oc ten kanne, som hennes broder mester Peder gaff meg, Bodil henniss dater en bloe dictenss døyne oc hoffuitdøyne, i par lagen, i dug oc en kanne. Item Albrecth min søsterssøn mit besthe follebordh, in hesth, som han fick meth sig, oc ijc mark, som min successor


171

skal fornøge hannum meth tiden, oc min fæderne gord poe vestre gade meth thet jordegotz, som ieg haffuer i Stranbastustredith. Item til Strøbøy kircke v marføl, som ieg haffue ter gongendess, til presthegorden en koe. Item Anderss Knudhssøn min frende min groe fole, en sengedyne oc en hofuidøyne, i par lagen, eth sengklede, i groyde, en kanne oc en kistthe. Item Lusze hanss søster en kanne, en groyde, i dug. Item Jøren Skreder en kanne, Rasmus Bunthmager en gryde. Item min moersyster i hesth poe vi mark. Item Nielss min frenne, som er til skole i Landskrune, en opredh seng, en grøyde, en kanne, ith hyninde, en bogh som kallis ortulus anime. Item Kistine Nielsse doter i Verløse magle eth hyninde, en ørek oc eth horss. Item Oluff henniss broder en korde, en annen pige, teriss søster, ii tenfadh smoe. Item Kistine, meg tyen, en opredh seng meth then træ seng i mit herberge, min kanne, som her Rasmus gaff megh, nogen høer, som liger i kistten, en kedel, som ieg lodh gøre en noy bodn i, en benckedøyne, en koe, math oc øll, som her findess i gorden ath bruge til sancte Michelsdag; Laurenss, henness søn, eth follebordh pae mith loffth, en opredh seng, i grøyde, i kanne, eth hyninde, i dug, en tyebog poe pergmen, oc i fole som ieg haffuer i Strøby. Item bode skulle the nøyde thet nøy høge huss frith i teriss tidh. Item ad Vniuersitatem iii marchas, til Kalente lagith mith store becken, til Anthonii gillith i dug, i tenstob oc eth hanklede, ad domum vicariorum eth glaruindue, ii tenfadh, i tenstob. Item til min residenciam mine brøygekar, j lesth tønner, iestru, vrtekedel, trath oc thet skal altidh bliffue vedh gorden oc ladess soe goth. Item iii syelebadh fatige folck. Item tetthe mith testamente oc yderste willye befaller ieg hederlige men her Per Ippssøn, her Moenss Nielssøn vicariis oc her Lauerenss Perssøn min successor, ath the thet soe vdredhe, som the ville forsuare for Gudh. Til større foruaringh oc bedre stadh-


172

festning haffuer ieg trycth mith ingsszel neden for thette mith testamente meth hederlige mendss kerligen tilbedne, som ere her Ipp Perssøns prioris vicariorum oc her Hans Gunderssøn vicarii, giffuith oc gyorth i Københafn, anno domini millesimo quingentesimo vigesimo primo, in profesto Jeorgii martiris etc.

Paategnet: Her Per Tollers testament 1521.

Orig. paa Papir i Geh.-Ark., med tre paatrykte Segl.


117.

1521. 24 September. Forlig oprettet mellem Dr. Hans Luchesen, Kantor i Roskilde, og Mester Mads (Persen), »Kollegial udi Kjøbenhavn«, til Afgjørelse af et Klagemaal, den sidste førte, fordi Dr. Hans Luchesen ikke vilde yde den vedtagne Afgift af det Vikarie og Alter, M. Mads havde overladt ham.

Vij Laghe Vrne, met Gudz naade biscop i Roschilde, giøre widerligt oc kendes met thette wort obne breff, at aar effter Gudz byrd mdxxi, tigsdagen nesth effter sancti Mauricij dagh, her paa wor gard Bestrop, neruerendes oss elskelige her Oluff Andersen, her Hanss Olsen wor canceller, och her Hanss Persen, canicker vdi wor domkircke Roskilde, møtte wore fore oss oss elskelige doctor Hanss Luchessen, cantor vdi forscreffne wor domkircke Roskilde, oc mester Matts, collegiatæ (!) vdi Køpenhaffn, om nogen sagh, forscreffne mester Matts gaff ther foræ i saa mode, at forscreffne her cantor schulle icke haffue fornøget hanom met beneficien for siit vicariæ oc altere apostolorum vdi vor Froekircke i Køpenhaffn, som hand forscreffne her cantor till wilge oc gode resignærede effter then handell och contracht, thenom emellom ther om giordt wor. Thaa paa thet at trette oc wwilghe skulle thenom fortagis och aff stilles, roodde wij thenom ther offuer till en godh oc wenligh foreningh och forligelse: hwilken oc thaa mett begge partes fulde wilghe oc sambtycke vdi saa mode


173

endelige giordt och besluttet bleff. Fførst loffuede oc tilsagde forscreffne her cantor at vele fly och frij samme mester Matts forscreffne vicariæ oc altare igen till rett eyedom innen iwledagh nest kommendes, oc at forscreffne mester Matts moo oc schall nw strax sancte Michaels dagh nest kommendes anamme samme altares procuratorium oc veræ fuldmectigh offuer thet gotz och renthe, ther till ligger, at holle Gudz tieniste oc andre onera vppe mett oc brwghe thet till forscreffne alteres oc siit eget forbedringh oc gaffn skellighe oc retferdeligen, oc ther offuer ey wære nogen plictiigh till regenscab i noger mode. In cuius testimonium sigillum nostrum presentibus est impressum. Datum anno, die et loco, quibus supra.

Paategnet: Litera concordie inter D. Lucam cantorem Roschildie et M. Mathiam Petri Haffnis altaris (?) apostolorum in ecclesia collegiata . . . . pe . . orem.

Orig. paa Papir i Konsist. Arkiv med udvendig Forsegling.


118.

1523. 17 Juni. K. Frederik I giver Hr. Jep Heye Livsbrev paa S. Jørgens Gaard udenfor Kjøbenhavn.

Her Jeib Heye

ffick liiffs breff paa sancti Jyrgenns gaardt vden for Køpennhaffnn met alldt sit rette tilligellsze, ehuordt thet hellstt er eller were kandt, inthet vndertaget, daag met saa skell, handt scall holle thendt Gudtz tienneste ved mactt, kyrckenn och samme gaardt vedt skellig bygning, och gøre the siuge mendiscke tiidt fføris aff the herret, som handt allmøsze kornn aff fangenndis worder, theris prouenntt och daglige føde, som the pleye att fange aff gamell tiidt, som handt ville anttsuaare for Gudt och vere bekenndt for oss. Cum inhibitione solita. Giffuit vdi vortt fellttleyere vdenn for Køpennhaffnn, sancti Botulphi dag, aar etc. mdxxiij.

Registre over alle Lande. III, 197.


174

119.

1524. 12 September. Kongelig Bekræftelse af en Overenskomst mellem Kapitlet i Kbhvn og Borgemester, Raad og menige Almue smsts angaaende nogle ny Bestemmelser om Jordskylden af Kapitlets og Kirkernes Gaarde, der vare indrømmede af Kapitlet for at fremme god Enighed og bevæge Borgerne til »af yderste Evne afværge og modstaa Luthers Kjætteri og Vildfarelse«.

Wii Frederick met Guds naade Danmarcks, Vendis oc Gottis koning, vdwald koning till Norge, hertug i Sleswiig, Holsten, Stormarn oc Ditmersken, greffwe i Oldenborg oc Delmenhorst, giøre alle witterlictt, att aar efftter Guds byrdtt tussinde fem hwndrett tiwffue paa thet fiærde, mandagen nest efftter wor Fruæ dag natiuitatis, paa wortt slott Kiøpnehaffn, nærwærindis oss elskelige her Moenss Giøye, Danmarcks rigis hoffmester, her Prebiørn Podebusk, her Henrick Krwmmedige, her Hanss Bilde, her Albrett Jepssen, her Jehan Oxæ, her Otte Holgerssen oc her Truett Greerssen, riddere, wore mendt oc raadt, wor skickett for ooss ooss elskelige werdiige fader mett Gudt her Laghe Vrne, biscop till Roschild, oc menige capitell i Kiøpnehaffn, fuldmecktige paa then enæ, oc borgemester, raadt oc naager aff menigheedtt vtaff forskreffne wor stadtt Kiøpnehaffn, paa then andhen side, om trette oc dele thennom emellom vor for nogen bygning, som borgerne vti Kiøpnehaffn bygtt haffwer och her efftter byggendis worder paa capitels, vor Frue kirckis oc alle kirckers oc alteris jorde vtii Kiøpnehaffn. Oc bleff saa endeligen for oss taleedt oc forlictt mett begge parters wiliæ oc samtycke , att saa skall holdes thennom emellom paa baade sider efftter thenne dag, som thette breff, her efftter følger, indeholler oc vtwiisszer. - Vij Knutt Walkendorp, degen i Kiøpnehaffn, oc menige capitell ther samme stedtz giøre witterlict, at paa thet borgemester, raadt oc menige almwe her i byen vele oc skulle her efftter være then hellige kircke oc henness personer theess willigere oc staa i wilie, wenskab oc gott naboskab met thennom, oc aff theris ytterste mact affwerge oc emoedt staa Lutterss kiætterij oc wildfarelsze, haffue


175

wij mett werdiige faderss met Gudt her Lawe Vrness, biscops till Roschild, vor kiere nadige herris wilie, raadt oc sambtycke vndt oc i leye ladett oc mett thette wort obne breff vnde oc i leye lade hederlige mandt N. borgere i Kiøpnehaffn, hanss husfrue, beggis theris æckte børn oc theris arffwinge en vor Frue kirckis gardt oc grundt liggendis N., som N. vtij boer, mett all syn rette tilligelsze vtij lenge oc brede, som handt nw begreben oc indhegnett er, att haffue nyde oc i leye beholle vtij alle theris liiffs tiidt, then enæ efftter anden met saadantt skiæll oc wilkor, att the skulle forskreffne gardt bygge oc forbeidre, besynderligen ett stenhwss tw lofftt høgtt vdt till allgaden, eller, huo thet icke formoer, ett merckelict hwss mwret emellom stolpe met anden good kiøbstedtz bygning inden i garden oc met stentack, oc samme gardt oc bygning vtii gode mode weedt mackt holle oc giffue ther aff forskreffne vor Frue kircke aarligen till leie oc landgiældt saa møget, som fire aff capitell, fire vicarier, fire aff raadtmendt oc fire acktte borgere thet settæ vtij Danske peninge, som her i landet gienge oc geffue ære, halffdelen till poske oc halffdelen till sancte Mickels dag, betimeligen till gode rede yde oc betale skullendes. Item skatt oc all anden tynge, kongelig eller stadts tynge, som nw seedwonlig er eller her effter paa leggis kandt, skulle the selffue vdgiffue oc inthet ther fore affkortte i samme leie. Item skeer thet oc saa, at forskreffne N., hans hwsfrue, theris børn eller arffwinge, effter the saa merckeligen paa samme gardt bygtt haffue, trænges met armoedt, fattigdom, siwgdom, eller for nogen anden redelig oc nytterlict sag att seliæ eller pantsettæ samme theris eigen bygning, oc thet kandt forfaris vtij sandheedt, tha mwe oc skulle the ther till haffue fuldmact att selie, pantsette oc affhende samme gardt oc bygning en besiden borgere vtij Kiøpnehaffn, som skatter oc skuller vor kieriste nadige herre, oc ingen anden, dog at thet skeer met forskreffne capitels viidskab oc sambtycke, oc forskreffne leie till kircken weedt mackt bliffwer. Och skall tha forskreffne


176

capitell haffue all eniste iij marc Danske sedwonlige breffue penninge. oc ey mere begiære for samme theris sambtycke. Item huor oc saa skeer, at forskreffne N., hans hwsfrue, theris børn oc arffwinge eller huem forskreffne gardt aff thennom fangendis worder, hannom icke bygger, forbeidrer oc i gode mode holler, oc forskreffne landgille oc leyen ther aff ey till gode rede betale ville, tha skulle the vdtwiissis, oc en anden borgere effter forskreffne xvj dannemendtz tygge oc beste skiæll indsettis i gien, som ther aff bedræ skiæll oc fyllest giøre will, som forskreffuet stander. - Teesligest skulle oc tesse effterskreffne artickle oc punckter holdis vbrødeligen, som her effter følger: Att hwilcken borgere, ther icke nøgess me[t] thet breff, hand nw haffwer aff kircken, skall fange breff paa ny, om hand merckeligen bygge will, effter som forskreffuet staar. Item huilken borgere som haffwer breff paa kirckenss gardt oc sider for læætt leiæ oc icke haffwer bygtt, saa at kircken ther vtij skeer skiæll, hans breff skall oc fornyess, oc leien settis skiælligen efftter the sextenss mendz gode tycke. Item huilken borgere, som bygtt haffwer oc will dog nøyess met thet gamble breff oc ther vtij will besørije syn siæls saligheedt, hand skall icke nødis till at tage nyett breff. Item hues garde eller iorder kircken haffwer nw vbebreffuet bortt oc will them selffue lade bygge oc forbeidre, thennom skall kircken icke være plicktig at bebreffue bortt, vden hwn løster. Item skall inghen formeness at giffue syn bygning till kircken at forøge Gudts tieneste met, Gudt allmecktiste till loff oc ære, syn siæll till saligheedt, dog at samme bygning strax skall vrdis aff forskreffne sexten dannemendt, oc penningen till kircken, oc bygningen seliess en besiden borgere oc inghen anden, som forskreffuet stander. Item offwer altt haffwer borgemester, raadt oc menige almwe loffuett oc tillsagtt os oc forneffnde oss elskelige werdiige fader met Gudt her Laghe Vrne, biscop till Roschild, at the wille saa rædeligen oc skælligen handle met then hellige kircke, att thet skall wære kircken vden skade oc


177

thennom vden syndt. Till yttermere witningsbyrdt oc bedræ forwaring lade wij henge wore inghseglæ met forskreffne oss elskelige werdiige faders her Laghe Vrness, biscops till Roschild, menige capitels oc stadtz indseglæ i forskreffne Kiøpnehaffn. Giffuet aar, dag oc stedt, som forskreffuet stander.

Samtidig Afskrift i Konsistoriets Arkiv. Dette Aktstykke er allerede trykt hos Hvitfeldt S. 1273-74, men da Aftrykket er ukorrekt, meddeles det her paany.


120.

1524. 25 September. K. Frederik I.s Fundats for det ny S. Anne Hospital, der skulde opføres paa den Plads hvor S. Gertruds Kapel stod i Kjøbenhavn.

Claus Denne

ffick breff, att hanndt maa nu andenn reysze vpbyge sancte Anne hospitall vdi Køpennhaffnn ther, som nu sancte Gertrudtzs capell stander, huilcken capell aff(!) verdiige fader her Lage Vrne, biscop vti Roschilldt, haffuer met degenns vti forne Køpennhaffnn villig och sambtycke ther till vntt met alle sine hwss, jorder, hawer och alle retthe tilligellsze, inthet vndertaget, till ewindelig eye nyde schullendis, daag met saa skell att thendt, szom forsiwnns mandt er till forne hospitall, schall her effther giffue forne degenn thye marck Danske pendinge och en gylldernn pro visitatione aarligenn till ewiig tiidt och ther met vere frii for forscreffne degenn och alle andre aandelige och verdslige kraff eller besuaaringe. Ther till haffuer burgimestter och raadt vdi Køpennhaffn giffuit och tillagdt aff byenns och borgers jorde paa thenndt nørre siide liigebredt viidt sancte Gertruds jordt, saa att planen er till haabe met forne sancte Gertruds jordt tollff och firetiuffue fawne vdi østter och vestter och firetiuffue fawnne vdi sønder och nøer, szom the haffue vndt till forscreffne hospitall, met huss, jorder och hawer quiit och ffrii tiill ewindelig eye. Och haffuer forne Claus Deenne vedttaget och forpligtidt seg och sine efftherkomere att schulle


178

bygge paa szamme plann eth merkeligt hospitall, szom noget kandt findis vti Danmarck, vpmwret aff grwndenn och indenn bygning met bastue och anden qwemhedt, som siwge mendische sunderligenn behoff haffue. Item schall skickis en kiistte met loessz for huer seng att gemme the siwge mendiskis tyngist vdi, som indtkomme, saa lenge (till) the bliffue till passz, oc tha mwe the vdtage met thennum thet mynstte met thet meestte, the haffue indtførdt, endog the haffue leyett vdi hospitallet vti x eller femttenn aar. Item schulle alle indtages vdi hospitallet for Gutzs skylldt forudenn godts eller pendinge, men dø the ther inde, tha schall hospitalet vere theris arffuinge. Item naar nogle affdøer, tha schulle burgimestter och raadt vdi forne Køpennhaffn met forne her bispenns commissariis ther sammesteds aff konningenns och Danmarcks riigis raads beffalling formere och indtlegge the siwge mendische. Szom the kwndne kendne met tiidenn, thet hospitalet forbedres kandt oc hospitalet komme till saadann riigdom och forbedring, som thet vaar før thet bleff ødelagt, tha schall ther holldis jc siuge och szaare mendische paa sengenne met presttere, sannger och hittebørnn och the qwinder, som børnn och siuge mendische plegher att røgtthe, szom ther plegede att holldis tillfornn myndre eller mere effther hospitalenns formwe och formendtszenns kendinge. Ther till et offuit hospitall for alle fattige vandrende pellegrime, och alldrig tages pendinge for madt eller øll och ey sønnis nogenn mendische herberge, szom skicket vaar tillfornn. Schulle och forne burgimestter och raadt i Køpennhaffn tillsee, att szamme fattige mendiske holldis erligenn och renligenn met reenne lagenn paa alle sengenne huer løffuerdag, godt kaastt och vell tillreedt. Item naar nogre ere saa siuge, som tiitt och offtte skeer, att the ligge en gandske dag och giide inthet ther fortheret aff thet i hospitalet er, tha schall thenndt, hospitalenns forstander er, lade hente vdi byenn vin, huedebrødt, eble eller anden deell, som the siuge mendiske attløstte. Item forwdenn


179

thette forne siuge huss schall byggis ett hospitall for fattige vandrende pelegrimme, att the kwndne ther haffue tilfluctt met seng, husly och fry fyring, szaa mange ther komme hungrue och tørstte och begere herberge till retthe tiidt for Gutzs skylldt, naa(r) klockenn slaar vj, schall huer haffue øll och brødt paa vj pendinge. Item the, szom icke saare ere trengde icke hellder komme forscreffne tiidt, schulle alldene haffue herberge och seng. The som komme effther vij slaar, schulle icke indladis, och schall ingenn indladis, och schall ingenn herbergis mere endt en natth. Item schall ingenn qwindne, szom ligger oppenbarlig i skøerleffnet, boe paa lxxx fawne ner hospitalenns fortaa. Item naar forne Claus Denne eller hannss efftherkomere affdøer, tha schulle forne burgimestter oc raadt met samme her bispenns commissariis skicke the fattige mendiske en andenn erlig och gudtfryctig mandt vdi hannss stedt till forstander, thendt som ther er indgiffuenn och icke haffuer børn eller barnung qwindne att besørge. Och schall hospitalet och the fattige mendiske vere samme forstanders arffuinge och ingenn andenn. Item schall och forne hospitall nyde och behollde sancte Anne capell, szom forne Claus Denne vdenn for Køpennhaffn tillfornn oppbygde met allt offer, godtzs eller gaffue, ehuadt ther nu er eller komendis vorder. Item scall forscreffne hospitall nyde thendt vor helligste ffaders pauenns stadtfesttellsze, szom Claus Denne tillfornne forhuerffde till sancte Anne hospitall, och scall samme stadffestellsze vere och bliffue ved euig magtt vdi alle szine ordt och article. Item maa och scall forne Claus Denne och hanss efftterkomere forstandere till forne hospitall nyde och bruge gode mendiskes allmisse i vore riiger Danmarck och Norge, huor hannum løstter och handt vedt seg nogenn behiellping och fattige mendiske. Item scall forde hospitall nyde alle sine retthe tilligellse met alldt tillbehøring, och szaa huad thet her effther formeris och forbedris kanndt, scall hospitalet nyde och behollde till forne siuge mendiskis ophollding, och ey brugis till andet. Item schall forne


180

hospitale och forstander vere vnder forne her bispenns aff Roschilldt och hanss efftherkomeres forsuaar och beskermellsse, szom kircker, clostter, hospitale och anndre Gutzs hwss bør att vere effther kirckelogenn etc. Datum Haffnie dominica proxima post festum Mathei apostoli, anno etc. mdxxiiij.

Ad mandatum domini regis proprium.

Registre over alle Lande. III. 220-22.


121.

1525. Fortegnelse over de Vikariernes Kapitel tilhørende Brygger-kjedler, samt over de for disse betingede Aartider.

Anno domini mdxxv ipso die sancti Egidii abbatis annamede iegh procuratorium capituli vicariorum poe alle panner oc kelle, oc fandz thetthe register som her efter følger.

Primo Cristofer Dirickssøn haffuer i panne poe ix tr, som mester Hanss Nyman gaff, oc giffuer Michaelis iij march.

Item dominus Petrvs Jacobi haffuer i kedel, oc gifuer Michaelis viij Sk.

Item Nielss Tynnebinder poe Gamle torgh i kedel, oc giffuer xxiiij Sk. Pasce et Michaelis.

Item Jon Bryger poe Nørregade i kedel poe v tønner, som her Michel Matzen gaff, oc giffuer iij march Pasce et Michaelis.

Item Hanss Trøyne kellesmedth haffuer i kedel poe ii tr, oc giffuer Michaelis xij Sk.

Item Rasmus Brygere i kedel, som Jep Perssen burgere gaff, oc giffuer ii march Pasce et Michaelis.

Item Anderss Bryggere i her Iohan Oxess gordh i Kødmangere gaden haffuer en panne poe vij tr, som Karine Per Hanssens gaff, oc giffuer iij march Pasce et Michaelis.

Item her Ipp Perssen prior i kedel poe ji tr, oc giffuer i Sk. grot.

Item Jep Brygger poe Rosengorden en kedel poe iiij tr, som her Nielss Seufrinssen cannic gaff, oc giffuer ij march Michaelis.


181

Item Hans Nielssen poe Nørregade i kedel poe iiij tr, som her Hanss Anderssen vicarius gaff, oc giffue ij march Michaelis.

Item her Oluff Brandani i kedel poe iij tr, oc giffuer xx Sk. Michaelis.

Item mester Class Uess i Skomagere boderne i kedel poe vij tr, er ny, som her Jep Nielssen gaff pro vno anniuersario, oc giffuer iij march Pasche et Michaelis.

Item Jenss, bonde i Valinsbeck, i kedet poe iij tr minus i fyerding, giffuer i march Pasche, pro quo dominus Olauus Sko(ning).

Item Per Grutbe(?) poe Vestergade i kedel poe iij tr, dabit ix Sk. Michaelis.

Item Gregerss Bøtker i Kødmengerborne i kedel poe ij tr, et dabit i march Michaelis, pro quo Lasse Murer poe Nørregade.

Item Nielss Remmesnidere i kedel poe iij fyerdinge, et dabit x Sk. Pasce.

Item Mattis Kødmongere haffuer i kedel poe vj tr oc giffuer iij march Pasce et Michaelis.

Item her Michel i Gladsaxe haffuer i kedel, som her Jesper i Birckerødth gaff, poe ij te, oc giffuer i march Pasce 1).

Item Anderss Jenssen(?) poe thet hyerne vedh ... h haffuer i kedel poe iij tr oc giffuer i march Michaelis. *

Item Moenss Remmesnidere i Kloster st(r)ædith i kedel poe ij tr, oc giffuer i march Michaelis 2).

Med en anden Haand er senere tilføjet:

Christiern Harniske wiskere in bodis Per Jonssens in parochia sancti dementis een kædill paa ij tr, dabit j march Micaelis.

__________

1) Med en anden Haand tilføjes herefter: »Hennæ haffuer Oluff Snigiere wed Graabrødre for xij Sk. . . aarlig«. Paa Heftets Omslag er antegnet »Restans aff kelle lleye,« og derunder: »Her Michel i Gladsaxe - i march.«

2) Siden rettet til: Pasce.


182

Item her Nielss Riiber haffde een capittelss kædill paa ij te oc j fjæring oc giffwe j Sk. grot tiill sancti Micaelis dag.

Item een kædill paa iiij ter, som wor tiili her Pæders Snostorps oc ey kunne wære paa leye, førre æn han forbædredes, som Maaenss Bryggere i Klædebode hawer oc giiffuer ij marck Pasce et Micaelis.

Item dominus Cristofferus Andree perpetuus vicarius ad altare sancti Llucij, qui obiit 2da feria ante beati Thome apostoli in anno domini mdxxvto, llegauit capitulo vicariorum i brygge kædell paa ij te oc j færiing oc ij brygge kaar, purstummen(?) øøsze oc tratt, som er paa lleye oc Per Clæmitzen haffuer fore ij march.

Item Morthen Kongh i Bagswær haffuer een capittilss kædell i lleye, som tiill forne her Nielss Ribere haffde, fore xij Sk., foreloffuere her Jeip Anderssen Kalendarum . . .

Item her Hanss Køge in cimiterio ecclesie beati Nicolai haffuer een capittilss kædell, som her Hanss Monssen pie memorie haffde, stoor paa iij tr oc scal giffwe annuatim xx Sk. tiill Micaelis 1).

(Næsten alle Antegnelserne ere senere overstregede).

Registrum anniuersariorum de caldaribus capituli
vicariorum.

Primo mester Hanss Nymandss de iii Sk. gr. in aduentu domini. - Misse pro altaribus.

Item anniuersarium magistri Joannis Lagonis vicarii et parentum eius de ii Sk. gr. - Misse pro altaribus.

Item anniuersarium domini Nicolai Seuerini canonici de ii Sk. gr. circa purificationis. - Misse pro altaribus.

Item anniuersarium dominorum Erasmi de Gladsaxe et Laurencij Bundonis de ii Sk. gr. ex duobus cacabis. - Misse pro altaribus.

Item anniuersarium domini Jacobi Nicolai vicarij in

__________

1) Med anden Haand er her endnu tilføjet: Poael Hansen oc giffuer j march.


183

ebdoma post Letare de ii marcis cum nouem lectionibus. - Misse pro altaribus.

Post Pasca.

Anniuersarium Catherine Per Hanssens de ii Sk. gr. de magna sartagine. - Misse pro altaribus.

Item anniuersarium domini Joannis Magni vicarii, altero die Egidii de ii Sk. gr. - Misse pro altaribus.

Item anniuersarium Jacobi Petri et vxoris eius Kristine circa festum Mathei de ii Sk. gr. - Misse pro altaribus.

Item anniuersarium domini Joannis Andree vicarii de ii /3 gr. - Misse pro altaribus.

Senere er til forskjellig Tid tilføjet:

Item anniuersarium domini Cristofferi Andree, vicarii sancti Lucij altaris, de tribus solidis grossorum circa Thome apostoli. - Misse pro altaribus.

Erogata ex parte capituli.

Item panthede jeg capittill tiill brygning oc gaffn eet braadde jern, som langge hr. Anders haffde fore ij mr. Anno dominj mdxxvj post Michaelis.

1528 var capittelss kelle 22.

En bleff borthe i her Seufrin Kockes tidh hoss Mogens Bryger.

Item iiij forkommes i her Oluffs tidh.

Item iij soldes anno dni 1538, peninge bleffue skiffthe.

Item iij liden hafuer her Jens Jonssen ath foruare (med en anden Haand er tilføjet): bleff bortthe i bestolling.

Item vij skippund kelle kober fick kongen, viij kelle oc en panne anno 1540 skath.

Originale Optegnelser i Geh.-Ark.


122.

1525. Optegnelse om Præsten Hr. Christoffer Andersens (Vic. perp. ved S. Lucii Alter i Vor Frue K.) Sjælegave til Vikariernes Kapitel.

Dominus Christoferus Andree dedit capitulo pro legatis: Primo textus biblie, i lydhen trefod, i lywzestage meth


184

sancti Cristofori beledhe, i braspyd, i kæell paa iii spaner van oc alth hanss brygerede, tali condicione ath ther skal holles for hannum oc for alle cristne syele eth anniuersarium meth tre leszer i koer aff vicariis i aduentus fore Jull huerth aer poe xxiiij Sk., saelenge som samme kedel oc kar kandh vare. Qui obiit die beate Barbare virginis, videlicet 2a feria aduentus domini. Anno dominj mdxxv.

Original Optegnelse i Geh.-Ark.


123.

Her Jeib Heye

ffich stadtfesttellsze breff paa thet breff, handt haffde paa sancti Jyrgenns gaardt vdenn fore Køpennhaffnn hans liiffuis tiidt. Datum Ottonie feria 3tia post assumptionis Marie anno mdxxvij.

Registre over alle Lande. III, 239.


124.

1530. 25 April. Graabrødrene oplade deres Kloster i Kjøbenhavn for Borgemestre og Raad og menige Borgere sammesteds.

Wy effter screffne broder Hans Brwn, minister och offuerst offuer alle grobrødre closter l Danmarck, brodher Barnardinus, gardian i Grobrødre closter i Køppnehaffm (!), broder Hans Staffenssen, vicegardian, och menig conuentz brødre i samme stedz, gøre witterlicth och kendiss meth thette worth obne breff: effther thi wij eræ obenbarligh nøødæ till for mange suaræ sagher skill, och menyg mand i Køppnehaffm icki wilæ lydhæ oss heer, for then leyelighed som nw paa fardhæ er, och wij er yndæluctt oc ey mue gaa i thermen eller bedhæ om Guodz almyssæ; ffor sadhen sagher och andræ fleræ thaa haffue wij allæ samdrectelighæ forlatth erlighe och well fornwmstigh mend burgemester och raad mend och menigh burger i Køppnehaffm altt wor closter heer i sammæ stedt och samledess


185

huess klenodie, som ther er, opo wor nadighæ herris konyngs weynæ, som tiil fornæ registrerett eræ, och som then wdskornæ scrifft, oss ther opo i mellom giortt eræ, yndholler och forclarer. Till iddhermeræ wittnesbyrdh och fasteræ foruaringh ladhæ iegh fornenffnæ broder Hans Brwn trøcke mith embitz indzegle meth forne wor conuentz indzegle neden for thette worth obne breff. Datum in prefato nostro loco, anno a natuitate saluatoris mdxxx, ipso die beati Marci euangeliste.

Orig. paa Perg. med to velbevarede Segl (begge afbildede paa Tab. II.). Kbhvns Magistrats Arkiv.


125.

1530. 25 April. Fortegnelse over Graabrødre Klosters Klenodier, Ornamenter og øvrige Inventarium ved Klosterets Rømning af Munkene.

Wy effterscreffne Anders Halagre, Ambrosius Bogebinder, borgemestere, Thomes Meygenris, Thomes Lestemagere, Oluff Scriffuere, Pouill Hansen, rodmend, Thomes Briggere, Henrick Trwmmeslagere, Søffren Posche, Niels Bagere, borgere i Køpnehaffn, gøre vitterlicht och kendis meth thette wdskiorne screfft, ath nw vtii dagh wore wy forsamlede j Grobrødrecloster her samestedz effter erlige och welffornumstige mendz, borgemesteres, rodmendz och menige borgeres befalingh, och lode bescriffue alle closters clenodie, ornamenta, som ære kalke, dyske, mesze hagle, subtiler, malth, mell, øll, fetalie, briggeredh, køcken tøy och andet, som her effter i thenne samme scrifft findis. Item vii forgilte kalke och diske, som veye xviij veyne mark sølff. Item en kalk, som hører Tidsk compani till, eth lidet pixis, noget smoed sølff, som hører sancte Karine till. Ffem gillenstøcke hagle, tho subtiler aff gillenstøcke. Ffem fløyels hagle, iiij røde och j bio. Item vii sorthe fløyels hagle, en gammell grøn fløyels hagell. Item tho huide gamle subtiler aff gillenstøcke. Item j gammell rødh gillen støcke subtill. Item en gammell gillenstøcke hagell meth eth korss. En gammell hagell aff grønth damask. Tho


186

gamle grønne subtiler ther till. Item iiii damaska hagle. Item iiij gamle gillenstøcke hagle. Item iij tønner ij fierdingh sildh. (Herefter anføres en Del Fødevarer, Sengklæder, Kjøkken-redskaber og andet Huusraad. Fortegnelsen er underskreven:) Screffuidh i Køpnehaffn sancti Marci ewangeliste dagh, anno domini mdxxx.

Orig. paa Papir (udskaaren). Kbhvns Magistrats Arkiv.


126.

1530. Avgust 1). Tvende Kongebreve, hvorved Kjøbenhavns Hospitaler reformeres og der træffes Bestemmelser med Hensyn til en Del af Graabrødre Klosters Gods.

a.

Thesse suaar haffuer kongelig Mt. her Ffrederich met Gutzs naade Danmarcks, Wendis och Gottis konning etc. ladet giffue burgimesttere og raadt vdi Køpenhaffn paa theris begerings weg(ne) paa thet hospitall, the nu wille lade reformere.

Ffurstt er konge Mt. well till fredtzs, att Hellig geest hwss vdi Køpennhaffnn bliffuer till ith hospitall till fattige siwge och saare mendiskes vpholldelsze och behoff, effther thi thet ther till stiffttet och ffunderit er.

Och thesligestte att alltt thet godtzs och renntte, som ligger till same Hellig geesthwss nu baade indenn byes och vdenn, bliffuer till samme hospitall till the siuge faalch, och samledis att alld thenndt renntte, som nu ligger till sancte Jyrgenns hospitall vdenn fore Køpenhaffnn och thesligeste till sancte Gertrudtzs hospitall, leggis till Hellig geest hwss och bliffue ith hospitall, och samme hospitall nyde alldt termindt termindt och rentte baade inden byenn

__________

1) Intet af Brevene er dateret, men det forudgaaende Brev i Registranten er af 6 Avgust 1530, det følgende af 25 September 1530. Da imidlertid K.Frederik I.s Brev af 3 September 1530 (i Kbhvnske Selskabs Skr. VI, 48) sikkert er udstedt efter det første af de her meddelte to Breve, kunne de vistnok begge henføres til Avgust.


187

och vdenn, som pleiger att ligge till samme tre hospitaler, vnndertagenn thenndt rentte, som pleyger attfyllge degendomet vdi Køpenhaffnn aff sancte Gertrud hospitall, dog saa att huem Køpenhaffns slott haffuer aff konge Mt., nyder forswaar och arbeydet till slotthet aff allt thet godtzs, till hospitaler ligger. Samledes att sancti Jyrgenns søe bliffuer och tiil Køpenhaffns slott for ith friitt fiskewanndt till slotthet.

Samledis er konge Mt. och till fridtzs, att the siuge faalch, som ligge vdi sancte Jyrgenns och sancte Gertrudtzs hospitaler indtføris vdi thet anndet hospitall, dog ther bliffuer itt gaatt huss wed magtt, som sancte Jyrgenns hospitall nu staar vdenn byenn, till speteelsk faalck, och thenndt affuell, ager och eyng, som nu hører och bruges till sancte Jyrgenn, bliffuer till the siuge mendiske vdi baade hospitaler attholde qweyg met till theris behowff.

Er och ko. Mt. till ffridtzs, att burgimestter och raadt haffue fulld magtt attillskicke thennom, som samme hospitalis forstander skulle were, dog met ko. Mats samtycke och samme forstannder skulle aarligenn gøre burgimesttere och raadt vdi ko. Mats embitzsmandtzs paa Køpenhaffn slott nerwerelse gode reede och regenscab baade fore vppeberelse och vdtgifft aff wess och vwess renntte, och schall hospitalet were samme forstannders arffuing.

Thesligistte schulle och tillskickis fyre gode gudtfrygttige borgere aarligenn, som schulle haffue tillsiwn, att thett gannger skellig till baade met bygning och anndet, och att the siuge faalck fange redelighedt huer epter sin leylighed.

Samledis er ochsaa ko. Mat. till fridtz, att thend rentte, som borgernne haffue attforsee ther vdi byenn, att thenndt leggis till hospitalet till annden gudtzs tiennistte, dog att the, som nu haffue breff paa samme renntte, nyde thennom epther theris breffuis liudelse, vdenn the kunde thennom ther fran formynde aff, som nu siist vdi Køpenhaffnn sambtycktt bleeff.

Och will och konge Maiestat lade forhanndle met adelenn, att the och wille beuillge theriss rentte, som the


188

haffue attforlee vdi Køpenhaffn, att thenndt och kanndt kome till hospitalet.

Och ther som konge Mat. formercker, att samme hospitall fanger en godt skickelig och christtelig fram ganng, paa huilcket konge Mat. ingthett twiffueler, will hannss naadis konge Mat. ytthermere ramme och wnde samme hospitalis och the ffaalckis bestte i framtiden.

b.

Kongelige Maiestatis woer naadigestte herris her Fredericks met Gutzs naade Danmarcks, Wendis och Gottis konning etc. gode behafflige och gunstige suaar och samtycke om thet academie oc vniuersitatis vdi h. n. k. M. stadt Køpenhaffn forbedring och reformation.

Samledis will och konge Mat. wndne, att Graabrødre kircke och kircke gaardt met the trye hwss, som ligge vpp till kirckenn, schulle bliffue till ith studium, och schulle same hwsse och kircke och kircke gaardt ingenn forgiffuis eller sellies annderledis ennd bliffue till ith studium, och thet andet gamble studium bliffue till rentte till vniuersitetit, och thesligeste thenndt renntte, som ligger till thet gamble vniuersitett, oc huess rentte 1), som byggis vdi the streder, som dragis egemell Graabrødre apellgaardt och Hellig gesthuss, bliffuer till hospitalet.

Registre over alle Lande, III. 266-67.


127.

1530. 17 Oktober. Jens Pedersen kaldet Kammersvend, og Mester Hans Vinke, Raadmænd i Kbhvn, tilstaa paa Kirstine Henrik Dringelbergs Vegne, at de havde modtaget i Forvaring af Kbhvns Kapitel en forgyldt Sølvkrone, som Dorothea Dringelbergs i sin Tid havde givet til et Mariebillede i Vor Frue Kirke; de forpligte sig til at give den tilbage, naar »Kirken kom til sig igjen og maatte nyde sit eget.«

Alle nerwærendis oc her effter komme scullendis, som thette breff seer eller hører leses, helsse wij efftterskreffne

__________

1) Her synes at mangle: af de Huse.


189

Jenss Perssen kallett Kammerswendt oc mester Hanss Vincke, raadmendt i Købnehaffn, ewindelige med Gudt oc giøre vitterliictt med thette vortt obne breff, att aar efftter Gudts byrdtt mdxxx wore vij i sacristie husset i vor Frue kircke i forneffnde Københaffn, sancte Marthe dag efftter natsang, paa hederlig qwinness vegne husfrue Kirstine Henrich Dringelbergs, borgerske i Malmøø, oc ther begiærede at vdt faa aff erligt capitill ther samestædts till troer henner for thenne tiidts leilighedt then sølffkronæ eller sæppell, som erlig oc velburdig qwinne husfru Dorethia Dringelbergs, hues siæll Gudt nade, gaff till same vor Frue kircke at pryde jomfru Marie bellede med, med saadantt forordt oc vilckor, at vore thet saa, Gudt haffde forseedt, at kircken komme till seg i gien oc motte nyde siitt eyett oc hues gode menniske haffde giffuett ther till, tha forpliicthe wij oss oc vore arffwinge, oc med thette vortt obne breff forpliicthe oss oc alle vore arffwinge, at forskreffne sæppell eller forgylthe sølffkronæ skall komme i gien till same vor Frue kircke efftter then gode qwinness yderste vilie oc begiæring, som henne tiidt gaff, forskreffne husfru Dorethia, Gudt henness siæll nade, eller oc fuldt værdt for henne. Skedett oc saa, thet Gudt forbiwde, at kircken icke komme till seg i gien, eller ey motte nyde siitt, huad gott folck haffde giffuett ther till, tha sculle oc motte samme sæppell bliffue heller hooss rætte arffwinge, som handt vor fraa kommen, ændt i fræmmede hender. Efftter saadanne vor forpliicttelsse oc cristelige tilbudt paa forneffnde husfru Kirstiness Henrich Dringelbergs vegne, tha gick forneffnde erlig capitell till i forneffnde Købnehaffn oc antwordede oss samme sølffkronæ till troer henner efftter væcktt, som holtt lxxv lott i qwinthin vell veytt. Att wij saa oss oc vore arffwinge forpliictthet haffue oc efftter saadanne vor forpliicttelsse haffue saa anammett forskreffne sølffkronæ till troer henner aff forneffnde hederlige capitell, bestaa wij oc bekenne i alle mode, oc ville oc saa vbrødelige holde. Till yttermere viidningsbyrdtt henge wij vore indsegle neden for thette


190

vortt obne breff, som giffuett oc skreffuett er aar, dag oc stedt, som forskreffuet staar.

Orig. paa Perg. med vedhængende Segl. Konsist. Arkiv.


128.

1530. Efteraaret(?). Forslag fremsat paa de kjøbenhavnske Borgeres Rodemaalsstevne, om at alle Byens Borgere skulde forpligtes til at leve og dø ved den evangeliske Lære.

Item om paamendelsse tiill alle rodermoll steffne. Item thet første, ath wij endeligen ville, att hwer borgere vtij Køpenhaffn hwer vtij sith scall swerie, lige som sich thet tiillhørrer, tiill thet hellige Gutz ordh ath leffue och døø ther hoss, lige som wor predicanter nw prædicke och haffue prædickith, och ath the skulle wære then gamle hyckellij och papisteske regementte y modh inden liff och halss, oc hwilcken som thette icke vill gørre, hanum maa man scriffue aff och visse hanum aff tiill en anden tidh. Item er thet och saa, ath somme bliffue hiemme, tha sender borgere tiill hanum och lader hanum hente, och ath alle, som villæ booe vdij Køpenhaffn, sculle thette vidhe. Første thette hersens er giorth, tha tage iiij mendh aff huer roormoll, som tiæne tiill sligh handell, disse xxxij mendt sculle giffue thette borgemester oc raadh tiill kendhe och tage lige sligh en edh aff them huer vtij sin stædh, lige som vij haffue giorth, saa fræmth som vij sculle wære theris lidige borgere, oc hwadt straff som her scall wære hoss, thet scall staa vtij borgemester och raadz hender intell the xxxij mæn; thet ville wij aldeles haffue holleth vidt macth, ath hwilcken som faller vtij sligh brødhe, thet scall holdis vidh ære och rælighedt. Item første thette altsamen er giorth, tha ville vij scriffue bispen tiill ith swar oc icke før. Item er thet saa, at somme er icke tiill stædhe enthen vden lantz eller ingen lantz, tha sculle iiij hans neste naboo hanum tiill sige och tage lige sligh en edh aff them vidh then edh, som the


191

haffue sorith, och ville the icke swerie, tha sculle the samme iiij mæn theris neste naaboo giffue thet menigheden tiill kendhe.

Paategnet: Thenne scrifth bleff send po rormalsstefnæ, at almwen willæ at bormesther och rod skwllæ aldeless rettæ seg effther thenne scrifth.

Samtidig Optegnelse i Geh.-Ark.


129.

1530. 3 December. Mageskifte mellem Dekanen Klavs Gjordsen og Kjøbenhavns By om nogle Jorder udenfor Byen.

Jeg Claus Gørtzse, woer naadige herris canceller och degenn vdi Køpnehaffn, giør alle wittherligt och kendis met thette mitt opne breff, att ieg met stormectigestte ffursttis konning Ffredericks, woer naadigestte herris, och menige capitels vdi Køpnnehaffn willig och sambtycke haffuer giordt itth wenligt och kerligt mageskiiffthe met hederlige och fornumstige mendt, burgimesttere, raadt och menighedt vdi Køpnnehaffn stadt vdi saa maade, att the och theriss eptherkomere skulle haffue, nyde, bruge och behollde till euiig tiidt till Køpnehaffns stadt for euiig eigendom en haue liggendis vdi theris marck, som kaldis Degennss haue, vdi sin lenge och breede, som thenndt nu forfunden er, szom herre till leiget och hørett haffuer till degendommet vdi Køpnehaffn. Och kendis ieg meg och mine eptherkomere, degne, vdi Køpnehaffnn, ingenn reett eller rettighedt athaffue till forne Degenns haue epther thende dag vdi nogen maade och ther emodt schall ieg och mine eptherkomere degene vdi Køpenhaffn igenhaffue aff burgimesttere, raadt och menighedt och Køpnehaffns stadt en iordt liggendis endelangs vdtmet stranden fran Rosbecks mølles fang, som nu indhegnet er till møllen, och indtill Serritzsløff diighe, och tuertt offuer fran strandbackenn och indtill thett gamble diighe, som och nu indhegnet er, met huess iordt, torn och kratt ther fore indenn er, vdi sin lenge och breede, som


192

thet nu forfunden er, att haffue, nyde, bruge och behollde till forne degendom vdi Køpnehaffnn till euiig tiidt for euindelig eygendom. Till ythermere winttnisbiurdt och bethre foruaaringe haffuer ieg ladet henge mitt indtsegell mett hederlig capitels indtsegell vdi Køpnnehaffnn nedenn for thette mitt opne breff, som er giffuit vdi Køpnnehaffnn, aar epther Gutzs biurdt mdxxx, løuerdagen nest epther sancti Andree apostoli dag.

Orig. paa Perg. med Seglene. Kbhvns Magistrats Arkiv.


130.

Omtr. 1530. Fortegnelse over Aartider, der skulde holdes af Vikarierne ved Vor Frue Kirke for Gaver skjænkede til deres Kapitel.

Item anniuersarium domini Joannis Dwe militis et vxoris Gisle de ii Sk. grot, procurator Barbare. - Missa in choro.

Item anniuersarium domini Petri Tollere vicarii de iij Sk. gr., procurator altaris omnium sanctorum. - Missa in choro.

Item anniuersarium høstrw Gertrwdz de ij Sk. gr., tutor ecclesie satisfaciat de curia, quam inhabitabat Petrus Grøidestøber circa forum antiquum. - Misse pro altaribus.

Item anniuersarium dominj Joannis Jenssøn sacerdotis de ii Sk. gr., cum canonicis circa omnium sanctorum, procurator altaris Canutj ducis circa chorum. - Missa in choro.

Item anniuersarium dominj Christophorj Andree vicarii sanctj Lucii altaris de tribus solidis grossorum circa Tome appostolj, procurator capittulj. - Misse pro altaribus.

Item anniuersarium dominj Joannis Hiortt et domini Laurentii Berg de ij Sk. gr. de dvobus fundis, vnum in Pilestredh et alterum in parochia sanctj Clementis, procurator capitulj. - Misse pro altaribus.

Post natiuitatem Cristj.

Anniuersarium domini Joannis Hermannj fratrisque eius Joannis Møller et Jacobj Sugge et vxoris de ij Sk. gr., procurator Georgii. - Missa in choro.


193

Anniuersarium magistri Joannis Lagonis vicarii et parenturn eius de ii Sk. gr., procurator cacaborum. - Misse pro altaribns.

Anniuersarium dominj Joannis Petrj canonicj de ij Sk. grott et vj grote ad manus pauperum de tribus bodis in Studii stredh, procurator Andree. - Missa in choro.

Anniuersarium dominj Regnichinj sacerdotis de ii Sk. grot de vna boda in parochia sanctj Nicholaj, procurator capitulj. - Missa in choro.

Anniuersarium Elzebe Copss de iij Sk. grot de boda in Feriistred, quam inhabitat Hans fan Reyn, procurator capitulj. - Misse pro altaribus.

Anniuersarium dominj Michaelis Mathie canonicj de ii Sk. grott, tutor ecclesie satisfaciat ex curia circa mare, quam inhabitat Anne Pariss. - Misse pro altaribus.

Anniuersarium dominj Tigonis Mathie cum fratribus sanctj Kanutj post conuersionis sanctj Paulj de iij Sk. grot, procurator altaris sanctj Canutj regis anno dominj Mdxxvj. - Misse pro altaribus.

Anniuersarium dominj Magnj Giøe militis et vxore (!) de ii Sk. grot, ex fundatione altaris procurator Barbare. - Missa in choro.

Anniuersarium dominj Boecij Laurentij de ij Sk. grot, procurator altaris quinque vulnerum de residentia. - Misse pro altaribus.

Anniuersarium Jacobj Petrj laicj et vxoris Kirstinæ de ij Sk. grot, procurator cacaborum. - Misse pro altaribus.

Anniuersarium magistri Petrj licenciatj et fratrum eius de iij march cum ix lectionibus, procurator capitulj. - Missa in choro.

Anniuersarium dominj Joannis Andree de ij Sk. grot, procurator cacaborum. - Misse pro altaribus.

Anniuersarium dominj Nicolaj Brøidhe de ij Sk. grot, cum canonicis, procurator altaris Anthonij in choro. - Missa in choro.


194

Anniuersarium omnium benefactorum de iij Sk. grot, procurator capituli. - Misse pro altaribus.

Original Optegnelse paa et løst Blad i Geh.-Ark. Begyndelsen synes at mangle.


131.

1531. 6 Februar. Hr. Hans Olsen, Kantor i Roskilde, tilskriver M. Matthis (Persen), Kannik i Kjøbenhavn, om en Strid (om noget Altergods), denne havde med Dr. Hans Luchesen i Roskilde.

Affectuosam commendationem et salutem. Kiere mester Mattis, synderlig gode ven, ieg haffuer effter eders begere werffwet hoss docther Hans Luce. Tha, som ieg gaff eder selff tilkende, swaride han soo, at hand gerne oc heldst begerer, ati vele besinde boode eders egen oc hanss lempe ther ebland oc vere till fredz met sagen; teckis eder thette icke, tha vill hand met tiden, nar Gud føger hanum swndhed oc beleylig tiid oc sted, pleye ether enthen mynne eller rett. In Christo valete. Ex Roskildia die beate Dorothee virginis mdxxxj.

 Jo. Olaui
cantor Roschildensis.

Udskrift: Venerabili viro magistro Matthie, canonico Haffnensi, amico meo obseruandissimo.

Orig. paa Papir i Konsist. Arkiv.


132.

1531. 27 April. Dekanen Klavs Gjordsen meddeler Hr. Anders Jensen Kollats paa S. Josts eller de fire Læreres Alter med tilhørende Vikarie i Vor Frue Kirke.

Nicolaus Gørizsse, decanus Haffnensis, dilecto nobis filio domino Andree Joannis, presbitero Roschildensis diocesis, paternum affectum in Domino cum salute. Tue probitatis ac virtutum merita, quibus apud nos fide digno commendaris testimonio, nos sollicitant et inducunt, ut personam tuam prosequamur favore gratie specialis. Eapropter premis-


195

sorum meritorum tuorum intuitu, altare sancti Jodoci alias quatuor doctorum, et vicariam eiusdem in ecclecia collegiata Haffnensi, vacantem per obitum cuiusdam domini Calixti Petri, pie memorie presbiteri, ultimi et immediati possessoris eiusdem, una cum omnibus suis juribus, fructibus, proventibus, redditibus et obventionibus quibuscunque, quorum quidem altaris et vicarie merum jus patronatus et collatio, quotiens vacare contigerit, ad nos nostrosque successores decanos ecclesie predicte Haffnensis dinoscitur pertinere, tibi tanquam bene merito in nomine Domini conferimus, investientes te per bireti nostri impositionem presentialiter de eisdem. In quarum collationis et investiture testimonium sigillum nostri decanatus presentibus inferius est appensum. Datum Haffnis anno incarnationis dominice m. d. xxxi., quinta feria post festum divi Marci evangeliste.

Orig. paa Perg. blandt Arne Magn. danske Diplom.


133.

1531. 8 September. Borgemestere og Raad i Kjøbenhavn give Kapitlet Tilstaaelse om, at de have modtaget endel Kalentelaget tilhørende Klenodier til Byens Fornødenhed.

Vij borgemestere oc raadmend vdi Kiøpenbaffn giøre vittherliigt oc kendess mett thetthe wort opne breff, attwij i dag haffue anammett aff hederliige herrer capitell her i Kiøpenhaffn hues clenodia vdj sølff, som Kalenthe lawett her sammesteds tilhører (som thenne vdskorne screfft, oss emellom giort er, ydermere vduiszer oc forclarer) huilket sølff wij nw strax vdj wor store nød oc trang acthe att brughe tiill Kiøbenhaffn stads merckeliige store nøtthe oc behoff, som hanom i thenne tiid poo henger. Oc huor som saa sker, att noger aff forne Kalenthe brødre eller søstre effther thenne dag haffue noger tilltall tiill forne capitell om forne sølff, tha beplicthe wij oss oc wore efftherkommere borgemester oc raadmendt poo Køpenhaffn


196

stads wegne att staa ther till retthe fore. Tiill vitnesburd lade wij trøcke wortt stadz indzegle neden poo thetthe wort opne breff. Screffuet i Kiøpenhaffn fredagen nest effther sanctj Egidij abbatis dag, aar etc. mdxxxj.

Orig. paa Papir med paatrykt Segl i Geh.-Arkivet.


134.

1531. 20 September. K. Frederik I giver M. Ghristiern Hvid Livsbrev paa Degnedømmet i Kjøbenhavn.

Mestter Christiern Huiidt

ffich breff pro seruitio facto et faciendo per liberam resignationem domini cancellarij magistri Nicolai Gørtzsze oppaa degenndommet vti Køpnehaffnn vdi woer Ffrue kircke, att nyde bruge och behollde hannss liiffuis tiidt, met alle forne digniteter, rette tilligelsze, iurisdiction, tiennere, købsttedtzs godtzs och lanndtzs godtzs etc., som forscreffné mester Claues Gørtzsze canceller thet nu fore hannom friiestt haffdt haffuer. Cum inhibitione solita. Datum Gottorpp vigilia Mathej apostoli, aar etc. mdxxxj.

Dominus rex per se.

Registre over alle Lande, III. 270.


135.

1531. 21 September. Fortegnelse over de Klenodier, som Kjøbenhavns By fik af Kalentelaget (jfr. Nr. 133).

Anno etc. mdxxxprimo sancti Mathei apostoli dag bleff thette efftherscreffne sølff anammet tiill Kiøpenhaffn stads nøtthe oc behoff aff Kalenthe skrinet, offueruerendes mester Peder Amage oc her Jep Heye cannick her sammestedz. Item en bulle met syt log, weyer xxxiij lod. Item en liden sølff stob met en trumper poo laaget, veyer xiij lod j quintyn. Item en stor sølffstob met sancti Hanses billede poo laaget, veyer iiij lødemarck oc ith lod. Item then store sorthe skall, weyer met skalen xx lod. Item then lille sorthe skall, weyer met skalen xiiij lod j quintyn. Item the iiij sølff


197

stobe vden log oc vden fod, veye lxxxv lod j quintyn. Item then sølffstob med fod oc ith mercke poo foden foruden log, veyer xxj lod j quintyn. Item then stob met fod oc stander K. 1. poo, veyer xxv lod. Item then lille sølff stob, veyer vij lod j quintyn. Summa poo alt forne sølff foruden the tho stobe met skalerne ijc xlj lod oc j quintyn.

Orig. paa Papir (udskaaren) i Geh.-Arkivet.


136.

1531 (?). Forhør, optaget i Anledning af oprørske Ytringer af nogle Medlemmer af Kjøbenhavns Magistrat under Striden med Biskoppen i Roskilde 1530.

Item Per Kempæ 1) han sigher, at han wed ther ynthet aff andet æn ther bispen och borghernæ bleff forligtæ, thet wiillæ ickæ Rasmws Bagher (och) Kort Berman 2), at so waræ skwllæ.

Item Per Jørenssen 3) widnæth, at Ambrosius 4) sagde, at han wistæ iijc po syn hond, then tiid then trættæ kom mellem bispen och Københaffns by, och at de fynge wel en herræ them willæ forswaræ, ther som kongh Fredryck ickæ willæ, och at han befrycthet, at then predikanther skwllæ meræ predyckæ kong Cristiærn till gode æn wor nadige herræ.

Item Anders Hallægher 5) widnæth, at Ambrosius sagde, then tiid then trættæ kam mellem bispen och Københaffn by, ta sagde han, at ther som w. n. herræ ickæ willæ for-

__________

1) Borgemester i Kbhvn. (jfr. S. R. D. II, 587. Røn, H. Tavsen, S. 74).

2) Raadmand, den samme Stilling indtog formodentlig ogsaa Rasmus Bager 1530, skjønt han 1527 og 1533 nævnes blot som Borger. Begge disse Mænd nævnes i den skibyske Krønike blandt Kirkestormerne 1530, thi der er neppe Tvivl om, at Kort Berman er den der omtalte »Conradus cognomento Kiøkenfiit.«

3) Borgemester.

4) Amb. Bogbinder var Borgemester 1530, »quo magistratu paulo post ob proditionis crimen est spoliatus,« bemærker den skibyske Krønike ved Beretningen om Kirkestormen 1530. I denne Bemærkning have vi maaske ogsaa en Hentydning til den Sag, som omhandles i det her meddelte Aktstykke.

5) Borgemester.


198

swaræ them, te fynge wæl en herræ, och at han Ambrosius sagde then tiid, at han wistæ iijc borgher paa syn hand och waræ besoræth till hanum, och then tiid ther then contracht bleff lest po radhuss, ta sagde Kort Berman och Rasmws Bagheræ, at ther som predicantheryn ickæ mattæ predike Gudz ord, ta waræ de begherindes at mattæ faræ aff byend, och sagde Andhers, at ther war en monck hyem till hans och sagde, at de skullæ ickæ lade fleræ landz knectæ her ind i byend æn en fenyck, so at borgherne waræ them sterkæ noch.

Item Ambrosius widnæ om Rasmws Bagher och Kort Berman ligæ som Andhers Hallagher.

Item Tamiss Gwlsmid 1) wydnæde, at han wistæ ynthet om thenne handell.

Item Lawretz Jenssen 2) wydnædæ, at then tiid then contracht bleff gyort mellem bispen og borghernæ, ta sagde Ambrosius, at han willæ bliwæ wid thet helle ewangelium, och at han wistæ iijc borgher po syn hand, de han war forsoren till them.

(Endeel andre Vidner, som Tamiss Lestæmagher 3), Oluff Scriweræ 4), Jens Perssen 5), Powil Hanssen, Mester Hans Wynck 6), Cristiærn Æsgessen 7), Tamess Brøgheræ 8), Rasmus Kellesmid 9) og Henrick Tromæslar 10), afhørtes; men enten vidste de intet, eller ogsaa sagde de det selvsamme - kun mindre udførligt fremsat - som de tidligere afhørte Vidner).

Samtidig udateret Optegnelse i Geh.-Arkivet, med Paategning: De ærynde som her wdi Københafn mact po liggher.


137.

1532. 17 April. K. Frederik I gaaer i Forbøn for Hr. Holger Ulfstand, at han maa faa et af Kapitlets Gaarde i Kjøbenhavn til Leje.

Frederiich mett Guds naade Danmarcks, Wenndis och Gottis koning, vdtualdt koning tiill Norghe etc.

Wor sønnderlig gunst tilfornn. Kiere herrer och wenner, wij giffue etther kierligenn tilkiennde, at oss elskelige her

__________

1) Tidligere Borgemester, nu maaske Raadmand.

2) Raadmand.

3) Raadmand.

4) Raadmand.

5) Raadmand.

6) Var 1531 Byfoged; tidligere havde han været Raadmand.

7) Raadmand.

8) Raadmand.

9) Raadmand.

10) Var Raadmand 1533 (Røn, Hans Tavsen, S. 74) og formodentlig ogsaa 1530.


199

Holgerdt Wlffstandt, wor tro manndt, raadt och embitzmannd paa wort slott Lawgholm, haffuer werit hoss oss och berett, at hand haffuer her vdi wor stadt Kiøpnnehaffnn ingen eygen gorde, som hannom tillhører, och ingen anden bequem wesen och stedt, som hand roligt kannd were, effther thij hand ald tidt skall were her hoss oss till stede. Och gaff tilkiennde, atj skulle haffue en gord liggindis her i byenn, som nu Lauritzs Grersen i boor 1), och hand wille gierne haffue then vdj leye aff ether, effther thij at Lauritzs Grersen skall ingen arff breff haffue ther paa. Och ther for wor begierindis, at wij wille vnnde hannom wor schriffuelse till etther, atj for wor bønn och schriffuelse skyldt wille vnde hannom samme gord for saadann jordtskyldt, som forschreffne Lauris Grersen ther pleyer aff atgiffue; och i wille giffue hannom sliigth ethers breff, som borgerne her i byen pleye atfange paa kircke godts. Thij bethe wij ether kierligenn, atj wille annsee thenne wor bønn och scriffuelse, och vnde forscreffne oss elskelige her Holgerdt Wlffstandt och i leye lade hannom samme gordt for saadan leye och skyld, som ther pleyer aff at gange, och sliigth ethers breff ther paa, som i pleye atgiffue paa kircke gods, som forscreffuit staar. Her forlade wij oss wisseligenn till, och wille thet met wor sønnderlig gunst och naade ald tidt gierne met ether alle och huer serdelis forskylde och bekiende. Befallenndis ether Gudt. Schreffuit paa wort slott Kiøpnnehaffnn othensdagen nest effther søndagen Misericordia domini, aar etc. Mdxxxij. Vnder wort signnett.

Udskrift: Oss elskelige her degenn, canntori och menige cappittell vdi wor Frue dom kircke i Kiøpnnehaffuenn, samptlig och huer besønderligen.

Original paa Papir i Konsist. Arkiv.

__________

1) I et Dokument af 8 Apr. 1525 omtales »Apostolorum Alteres Gaard, som Lavrits Greersen nu i bor«, i S. Klemens Sogn; det er upaatvivlelig den, her menes.


200

138.

1532. 16 Maj. Kontrakt angaaende en Gaard og Grund i Kjøbenhavn, oprettet imellem en Borgerske sammesteds og Kapitlet.

Jeg Eletze Jostes borgerske i Kiøpnehaffn giør vitterliictt for alle oc kienness mett thette mitt obne breff, att jeg haffuer i leie anammett aff hederlighe herrer mester Christiefn Hwiidt deghen, docther Ditleff Smither canther, oc menige capitell i Kiøpnehaffn en wor Frue kirckes gardt oc grundt ligendes i Kiødtmanger bodernæ, østen vdt mett gaden, i wor Frue sogn, nordhen nest frue Gwndell Oluff Daass gardt, Berittæ Per Otzenss søn nw i boer, synden nest Calendarum alteres gardt, Oluff Jenssen nw i boer, oc som jeg nw selffue i boer, mett all syn rette tilligelsze vtij lenge oc brede, som handt nw begreben oc indhegnett er, att haffue, nyde oc i leie beholle vtij myn oc alle myne arffwinges liiffs tiidth, then ene efftther anden, mett sodantt skiæll oc vilckor, att wij sculle her efftther wære then hellige kircke oc henness personer theess villigere oc staa i vilie, venskab oc gott naboskab mett thennem oc aff wor ytterste mactt affwerye oc emoedt staa Lutterss kietterij oc wildfarelsze. Item sculle wij forne gardt bygge oc forbeidre, besynderligen ett stenhwss tw lofft høgtt vdtill algaden, eller, om wij thett icke formwe, ett merckeliictt hwss mwrett emellem stolpe, mett anden goodt kiøbstedts bygning jnden i garden, oc mett stentack, oc samme gardtt oc bygning vtij gode mode weedt mactt holle, oc giffue ther aff then canick, som kircke werye er till forne wor Frue kircke, aarligen till leie oc landgieldt siw marc, som wij ther om nw selffue jndburdes venlig oc well forliictte ære, vtij Danske penninge, som her i landet gienge oc gieffue ære, halffdelen till poske oc halffdelen till sancti Michilss dag betimeligen oc till gode rede yde oc betale scullendes. Item skatt oc all anden kongelig eller stadts tynge, som nw siidwonlig er eller her effther po legges kandt, sculle wij selffue vdtgiffue oc jnthett ther fore affkorttæ i samme leie. Item


201

skeer thett soo, att wij forne, efftther wij soo merckeligen po same gardt bygtt haffue, trænges mett armoedt, fattigdom, siwgdom eller for nogen anden rædelig oc nøtthelig sag att selie eller pantsettæ samme wor egen bygning, oc thett kandt forfares vtij sandhedt, tha mwe oc sculle wij ther till haffue fuldt mactt att selie, pantsettæ oc affhende samme gardt oc bygning en besidhen borger vtij Kiøbnehaffn, som skatther oc scyller wor kierte nade herre oc jnghen anden, dog atthett skeer mett forne capitelss wiidskab oc sambtycke oc forne leien till kircken weedt mact bliffuer, oc skall tha forne capitell haffue all eneste tre marc Danske siidtwonlige breffue penninge oc ey mere begiære for samme theress sambtycke. Item huor oc saa skeer, at wij forne eller huem forne gardt off oss fangendes worder, hannem icke bygger, forbeidrer oc i gode mode holler oc forne landgiældt oc leien ther aff ey till gode rede betale wille, tha sculle wij vdtwiisses oc en anden borger efftther thee sexten dannemendtz tycke oc beste skiæll, som priuilegen jndeholler, jndsettes egien, som ther aff bedræ skiæll oc fyllest giøre will, som forscreffuett stander. Till yttermere forwaring herom beder jeg kierligen myn fuldmyndtige forswaer Nielss Bager om siit jndsegle i myn stedt mett beskene mendtz jndsegle Michell Nielsen kiøtmangeres oc Rassmwss Hanssen bryggeres, borgeres i Kiøbnehaffn, att henghe nedhen for thette mitt obne breff. Giffwett i Kiøbnehaffn, torsdagen Worherres opfarelses otthendedagh, anno eiusdem ab jncarnatione sua millesimo quingentesimo trigesimo secundo.

Orig. paa Perg.; af Seglene findes endnu et. Konsistoriets Arkiv.


139.

1532. 6 Avgust. K Frederik I bemyndiger Borgemestere og Raad i Kjøbenhavn til at tage Graabrødre Kloster med Tilliggende til sig og anvende samme til Helliggejst Hospitals Nytte.

Wii Ffrederick mett Gudts naadhe Danmarckis, Wendis oc Gottis konning, vduold konning tiill Norghe, hertug


202

vtj Slesuig, Holstenn, Stormaren oc Ditmerskenn, greffue wti Oldenborg oc Delmenhorst, giøre alle witterligtt, att vy aff wor sønnderlige gunst oc naade, szaa oc fattiige wonføre oc siuge menniske, szom ligge oc ære wtj hospitall oc Helliggesthuss vty Køpnehaffn, tiill hielp, trøst oc theris liiffs nyttørfft oc wpholdelsze, haffue wndt oc tilladett, oc mett thette vortt obne breff vnde oc tillade, att oss elskelige vore borgemestere oc raad vti vor stad Køpnehaffn mue oc schulle tiill thennom anname Graabrødre closter, kyrcke, kyrkegord oc alle the husze, ther paa staar, oc all forne closters gordt oc haffuer, som thet nu forfundett er, oc siiden forne closter oc closter gord, szom forscreffuitt staar, att haffue, nyde, bruge oc beholde tiill euig tiid for frij eyndom. Dog szaa att all then rentthe, szom ther paa kand forbyggis vtij hwsse oc gaarde, schal optagis oc all ene komme the siuge oc vonføre mennisker tiill vphollding oc trøst, oc icke brugis til nogen anden mandtz gaffn oc nytthe vti noger maadhe. Thii forbiude vy alle vore fogetter, embitzmend oc alle andre forne vore vndersotthe, borgemestere oc raad her emod paa forne Graabrødre closter oc clostergordt, huss oc byggening, szom forscreffuit staar, att hindre, hindre lade, mødhe, platze, eller i noger maade forfang att gøre vnder vortt hyllest oc naade. Giffuitt paa vortt slott Køpnehaffn tiisdagen nest epter sancti Petrj ad vincula dag, aar etc. mdxxxij, vnder vort signet.

Dominus rex per se.

Orig. paa Perg. med Seglet. Kbhvns Magistrats Arkiv. (Forhen trykt i Hofmans Fundationer X, 181 og Nye D. Mag, I, 54).


140.

1533. 30 Januar. K. Frederik I annekterer Karlebo Kirke til Degne- dømmet i Kjøbenhavn.

Mestter Christiernn Huiidt, degen vdi Køpnehaffn, ffick breff, att epther thij konge Mt. vdi sandthedt forfarret haffuer, att thett degenndom vdi woer Ffrue kiircke vti


203

Køpnnehaffnn, som er och schall were ith prelatuer, er møgett ringe tiill thenndt, som thett nu haffuer, som er forne mestter Christiernn, eller tiill hannss eptherkommere attuphollde theris nottorfftt och statt mett, och thesligestte baade for forne mestter Christierns bøn, seruitio facto et faciendo och thesligestte fore throe tiennestte, som thee samme, huilcke epther hannm forne degendom, aff kon. Mi. vtj forne woer Ffrue kiircke funderet, vti forleening fangenndis worde, hannss naadis høgmectighedt och riiget gøre mue och schulle: Tha haffuer kon. Mt. for saadan leylighedtzs skyldt annecteret, vnieret och incorporeret Karlleboe kiircke, liggenndis vdi Ørrekraags leenn vti Trye herret, att mue och schulle bliffue tiill och hoess forne degen dom met aldt sin rentte och rette tiilligelsze tiill euiig tiidt. Daag saa att her Niels Riiber 1), som forne Karlleboe kiircke nu vti forleenning och besidtning haffuer, schall thendt beholde vdi alle maade vfforckrenckeligenn epther hannss breffuis liudelsze. Cum inhibitione etc. Datum Gottorp torsdagenn nest epther sancti Pauli conuersionis dag, aar etc. mdxxxiij.

Dominus rex per se.

Registre over alle Lande III. 283-84.


141.

1533. Fortegnelse over Vikariernes Altere i Vor Frue Kirke og deres aarlige Indkomster og Udgifter, samt Tallet paa de ugentlige Messer, der skulde synges eller læses for dem.

Bona altarium vicariorum Haffnensinm.

Altare trium Regum

Habet ix pund korn xxxjx marc iij Sk. Seruicium altaris: tres misse cantande, 4or legende. Pro cera vj marc. Item pro anniuersariis et ministro cantanti v marc iiij Sk.

__________

1) Denne havde 21 Avg. 1528 faaet kgl. Præsentation paa Karlebo Kirke »per obitum Dn. Joannis Amag ultimi possessoris.« (Lang. Dipl.).


204

Altare Dionisij.

Habet v pund korn; xv marc vij Sk. Seruieium: vna missa cantanda, tres legende, pro cera iiij marce, pro carbonibus in ecclesia iiij marce, pro anniuersariis et cantanti xi Sk. grot.

Altare Eligij.

Habet xv pund korn, iij marcas argenteas. Seruicium: vna missa cantanda, vj legende, pro cera vj marce, pro anniuersariis et cantanti v Sk. grot.

Altare apostolorum.

Habet xlij marcas. Seruicinm: vj misse legende, pro cera v marce.

Altare Laurencij.

Habet liij marcas. Vna missa cantanda, 4or legende, pro cera v marce, pro anniuersariis iiij Sk. grot.

Altare Margarete.

Habet liiij marcas. Vj misse, pro cera v mMk., pro anniuersariis viij Sk. grot.

Altare Trinitatis.

Habet xxxij marcas, iij pund korn. Due misse cantende, ije legende, pro cera vj marce, pro anniuersariis et cantanti x Sk. grot.

Altare Barbare.

Habet xliiij marcas, vj pund korn. Vna missa cantanda, vj legende, pro cera vj marce, pro anriiuersariis et cantanti vij Sk. grot.

Altare Kalendarum.

Habet xliiij marcas. Vna missa cantanda, vj legende, pro cera vj marce, pro anniuersariis et cantanti v Sk. grot. .

Altare Lucij.

Habet lx vij marcas j Sk. Vj misse legende, pro cera v marce, pro anniuersariis vj mMk. ij Sk.


205

Altare Olauj.

Habet xxj marcas, x pund korn.

Altare Christoferi.

Habet xlij marcas, iij pund korn. Due misse cantande, v legende, pro cera vj marce, pro anniuersariis er cantanti xj Sk. grot.

Altare Birgitte.

Habet viij Sk. grot, xx pund korn. Missa quotidiana, pro cera vj marce, pro anniuersario jx Sk. grot.

Altare animarum.

Habet lxxx marcas. Seruicium: vj misse legende, pro cera vj marce, pro anniuersariis x Sk. grot, ad vsum altaris omni anno xx mMk.

Altare v vulnerum.

Habet xxviij marcas, iij pund korn. Due misse cantande, v legende, pro cera vj marce, pro anuiuersariis et cantanti vij Sk. grot.

Altare Sebaldi.

Habet viij pund korn, viij marcas vij Sk. Tres misse legende, pro anniuersariis viij mMk.

Altare seniorum.

Habet lj marcas ij Sk. Tres misse, pro cera iij marce, pro anniuersariis v Sk. grot.

Altare Katerine.

Habet xxxvij marcas. Missa quotidiana, pro cera vj marce, pro anniuersariis vi Sk. grot.

Altare Michaelis.

Habet xlv marcas. Vna missa cantanda, 4or legende, pro cera v marce, pro anniuersariis et cantanti viij Sk. grot.

Altare Georgij.

Habet xv marcas. lij misse, pro cera iij marce, pro anniuersaris ij Sk. grot. 0

Altare compassionis.

Habet xxj, marcas, viij pund korn. Missa quotidiana, pro cera vj marce, pro anniuersariis v marc j Sk.


206

Altare resurrectionis Domini.

Habet xxxiij marcas extra portas ij pund korn oc xix Sk. grot, j tønde smør. Seruicium: jna missa cantanda, 4or legende, pro cera v marce, pro anniuersariis vij Sk. grot.

Altare Andree.

Habet xxij marcas. Vna missa cantanda, v legende, pro cera v marce, pro anniuersariis et cantanti vij Sk. grot.

Altare Anne.

Habet vj marcas infra portas, extra portas xj marcas, ix pund korn. Seruicium: vna missa cantanda, vj legende, pro cera vj marce, pro anniuersariis et cantantibus xv marce vi Sk.

Altare doctorum.

Habet xxij marcas viij pund korn. Vna missa cantanda, iij legende, pro anniuersariis et cantanti ix Sk. grot, pro cera iiij marce.

Altare Jacobi.

Habet lij marcas, v pund korn. lij misse, vna cantanda, pro cera iij marce, pro anniuersariis et cantanti viij Sk. grot.

Orig. Optegnelse i et lille Hefte i Geh.-Arkivet. I samme Hefte findes med samme Haand følgende Fortegnelse over de Bidrag, endel af disse Altere 1534 maatte udrede til Kjøbenhavns Befæstning.

Tilhielp til then vold, som giørdis anno Domini Mdxxxiiij.

Eligij iiij mrc.
Laurencij iij mMk.
Apostolorum iiij mMk. ij Sk.
Margarethe iij mMk.
Trinitatis iij m$.,
Lucii iij mMk.
Olauj ij Mk.
Christoferi iij mMk.
Animarum v mMk.
Quinque vulnerum ij mMk.
Sebaldi ij mMk.
Seniorum iij mMk.
Katerine ij mMk.
Michaelis iij mMk.
Compassionis iij mMk.
Andree ij mMk.
Anne iij mMk.
Jacobi iij mMk.

207

142.

1536(?). Ny Formular for Fæstebreve paaVor Frue Kirkes Gaarde og Huse i Kjøbenhavn.

Wij epterne N giøre alle wiittherliigtt mett thette wortt opne breff, att wii nu haffue wndtt och tilladitt och nu mett thette wortt opne breff wnde och tiillade, att thenne breffuiszer N oc hans arffuinge mue och skulle haffue oc beholle enn wor Ffrue kirckes iord oc grund ligendes wtj N strede och i N sogenn wptill N, mett huss, bøgning och goordtz romb i lengen oc bredenn, ligeruis som then forfunde[n er, i] alles thieris liiffs tiidtt och saa lengi thii leffue, for euige eyendom. Och skall forne N. oc hans arffuinge eller huo som same gaard oc grundtt epther thenne dag fangendes worder giiffue ther aff till wor Ffrue kirche N. march till tuynne terminer om aarid, halffdiellenn till paaske och anden halff diellenn till sanctj Michels dag, huilchiitt aarligen saa hollis schall wdenn alle giensiigelse wtj noger maade. Skeede thet seg ocsaa, att same hussleye oc landgille icke wdkome strax till same tuinne terminer eller och xiiij dage ther nest epther i thet aller senneste, tha skall forne N. oc hans arffuinge, eller thenn same huss oc grund till hørre, wære till forplictigett att giiffue oss oc wor epther komer N. paa kirckens wegne viij Sk. offuer forne landgille. Menn ther saa skede, att forne hussleye icke wdkome indenn then neste tiilkomendes sanctj Hans midtzomers dagh, tha skall forne N. oc hans arffuinge oc the, som same gaardtt oc grund till hørre och i wære haffuer, till sanctj Michels dag ther nest epther giiffue fierde parthen mere end same aars landgille seg beløber, och siiden framdiellis giiffue altiidtt fierde parthen for huer fiering aars forsømelsze. Thesliigeste ther som szaa skeede, att forne N. eller hans arffuinge bleffue trengd aff fattigdom eller andenn oorsage att wille sellie, forpanthe eller ellers affhendne forne goord, huss och bøgning,


208

tha schall thett først tillbiudes oss eller wore eptherkomere N till forne wor Ffrue kirche paa kirckens wegne, oc ther som wij eller same wor eptherkomere same hus og bygning tha ey kiøffue wille, tha schall then her laugbiudes till Kiøpnehaffuens byting, och siidenn kiøbe huo som løsther, dog att same N marc renthe mett the wilckor, som forscrefuit staar, till gode rede aarligenn till sine terminer ther aff wdgiiffues till forne N wbehindride i alle maade. Sameledis att ther som saa skeede, att forne N oc hans arffuinge eller then, same gaard her epther fangendes worder, bleffue forsømelighenn och icke wdgaffue same aarlige rennthe tiill forne terminer, men bleffue ther mett besiddendis ett aar, ij eller iij, tha skulle wij forne N mett borgemesther oc raad her samestidtz haffue fuldmagtt thett fierde aar att lade same gard, hus oc bøgning aff sex wuildige mend wurdiere och thenn saa kiøffue for ett skelligtt werd epther danemendtzs siigelsze tiill forne N. Och skall tha i same pendinge aff koorttes then epther standendes rentthe aff then, som selliendes worder.

Nedenunder er med en anden Haand skrevet: In presentia domini regis.

Udkast i Geh.-Arkivet.


143.

1536. 12 December. K. Christian III giver Raadmand Peder Villadsen Følgebrev paa det kjøbenhavnske Degnedømmes Gods.

Peder Willatzen, raadmand wdj Kiøpnehaffn,

fick følgebreff till the thiener, som ligge och thiene till degendomet her wdj Kiøpnehaffn, at the suare hanom och ingen anden, till saa lenge kon. Matt. ther om anderledis tilsiiger. Och skall hand giøre hans naade gode rede och regenskab for hues hand aff samme renthe och degendom oppeberendis worder. Datum Kiøpnehaffn tisdagen nest efftner wor Frue dag conceptionis, aar etc. mdxxxvj.

Registre over alle Lande, IV. 121.


209

144.

1538. Fortegnelse over de Kalke, som efter Reformationen vare i Behold ved nogle af Vor Frue Kirkes Altere, samt Oplysning om den Anvendelse der gjordes af Sølvet.

Aff the kalcke, som vdgaffues i Grefuens tydh, bleffue fire kalcke reseruereth til alle alternes behoff.

Primo Dyonisii calck, som veyde xxxvi loth oc j quintin, forgilth.

Item Lucii kalck, som veyde xxxv loth forgilth.

Item Georgii, som veyde xxxiiij loth.

Item Andree, som icke kom tilstede.

Summa paa thetthe sølff jc v loth j quintin.

Erogata aff thette sølff.

Primo fick her Jip Heye for syndh vmage viij loth sølff.

Item slotzherren paa Dragxholm iov Ith.

Item skriffueren ij loth.

Item til hielp til then skath, vi vdgaffue medh burgerne, ther kongen vor indkommen, xiij loth.

Item i then skath med menige klerckerieth, som her Jip Heye anammede oc indførde til Roskilde domkircke l loth.

Summa erogatorum lxxvij loth.

Item summa remanens xxviij loth, som sold er for jc xxiij mMk. iv Sk. Heraff bleff skifftet iblanth vj personer jc mMk. minus iv mMk.

(Vikarierne Hr. Oluf Skoning, Hr. Mogens Nielsen, Hr. Jens Jonsen, Hr. Per Henriksen, Hr. Hans Gundersen og Hr. Anders Brun fik hver 16 Mark).

Item summa remanens xxvj mMk., som bleff skifth til ij personer, oc vj mMk. til aff capittelets penge in die sanctorum Simonis et Jude apostolorum.

(Vikarierne Hr. Jip Andersen og Hr. Seufrin Jensen fik hver 16 Mark).


210

Thette skede, før pengene bleve omsetthe, xvj mMk. thil v mMk. oc xvj alb.

Afskrift i Diplom, i Geh.-Ark. Paa samme Blad findes »Register paa the lij kedle, som soldes Anno etc. 1538«. Det indkomne, 114 1/2 Mark 6 Penning, uddeltes blandt Vikarierne.


145.

1539. Oktober. K. Christian III. befaler, at alt S. Niniani Gildes Gods skulde overgives til Helliggeist Hospital.

Wii Christian etc. Giøre alle witterlight, att effther thii menige gillebrødre till sancti Niniani gillde wdtj wor stadt Kiøbnehagenn haffwe wdtj wor neruerelsse vpladet fra thennom oc forneffnde gillde och till Helligesthus hospitall wdj wor stad Kiøbnehagen all then renthe oc rettighet, som till forne till samme gillde werett haffuer, tha bethe wii oc bivde alle thennom, som nogett af samme rente hoss thennom haffuer, the then andtworde oc fornøye prior oc forstander for samme Helligesthus hospital oc ingen anden, wnder worth hylleste oc naade. Giffuit etc.

Afskrift i Diplomatariet i Geh.-Ark.


146.

1539. 29 Oktober. Universitetet forlener Kanniken Hr. Jep Heye med den Biskopstiende, som svaredes af Almuen til Vor Frue Sogn i Roskilde.

Wii efftherscreffne rector, doctores och vniuersitetens lessemestere vdi Køpnehaffnn gøre allde wittherligt met thette wortt opne breff, att wii fore wiillig wenscab och iidelig tienniste, som hederlig manndt her Jib Heye, canick vdi Roschiilldt, wortt vniuersitet giordt haffuer, och her effther ythermere och iideligenn gøre wiill och schall, haffue met eendrectelig sambtycke vntt och forleent, och met


211

thette wortt opne breff vndne och forleene forne her Jib vdi hannss liiffuis tiidt alldt thenndt biscops tyende, ther giffuis och ydes aarligenn aff thenndt allmue, som ligger tiill woer Ffrue saaghen vdi Roskylldt, som konninglig Maiestat woer keriste naadigste herre vniuersitetet gunsteligenn tiillagdt haffuer, at oppebere, nyde och behollde vfforkaarttet vdi allde maade; daag met saadannt skell och wiillckaar, at forscreffne her Jib Heye schall aarligen yde ther vtaff heer vdi Køpnehaffn forne vniuersitatis lessemestere eller och theriss fulldtmynddig quæstori fyre pundt rug och fyre pundt byg indenn kynddermiss tiill gode reede. Tiill ythermere foruaaring och winttnesbiurdt haffue wii hengdt wortt vniuersitatis indtseigell nedenn for thette wortt opne breff. Giffuit vdi forne Køpnehaffnn otthensdagenn negest effther sanctorum Symonis oc Judæ apostolorum dag, aar effther Gudtzs biurdt Mdxxxix.

Af Konsistoriets Kopibog, 1538-1602. Fol. 7.


147.

1540. En Optegnelse om hellig Løsens Kapel paa Vor Frue Kirkegaard.

Om noger glaruindue.

Item feria sexta post Gregorij berette doctor Christern 1), at hand nogen tiidt tilforn anammet gamle och brødne glaruindue aff hellig Løszens capell paa vor Frue kiercgardt, oc ther fore lod handt giøre nye glaruindue igen vniuersitetet tiill gode vtj capitels huszet sunden nest vptiill vor Frue kircke her i byen. Ther met vore rector oc alle professores vell tiill fredz, oc tackede hanom for syn vindskibelighedt oc wmage.

Af Konsistoriets Kopibog, 1538-1602. Fol. 29.

__________

1) Dr. Christiern Terkildsen Morsing.


212

148.

1558. 10 Avgust. Herluf Trolles og Povl Hvitfeldts Synsforretning over Vor Frue Kirkes Kannike- og Vikarieresidenser i Kjøbenhavn.

Register paa alle residentzer som liger till wor Frue kiercke y Kiøffnhaffnn, oc hues fell oc breck som attij haffuer paa bøgning.

Item docther Chrestenns 1) gaardtt, findis tag lam (!) paa de iij husze oc haffuer hielpe behoff paa sper.

Item sognne prestenns gaardtt, er well wed heffd vnndertagenn de stenboer nordenn ved kiercken, oc haffuer fell oc hielpe behoff paa tagett.

Item onniuersitets gaardtt, de iij stenhusze er well ferdig, tett fierde husz haffuer nogenn felle paa taggett.

Item sanctj Peders kiercke gaardtt, staar øøde oc y onde maade oc vinnerenn er vdtagenn oc sider slagenn fiell for igenn.

Item Knudtt Heies gaardtt 2), tett enne hus er well ferdig, de andenn husze er forffalenn mett themer oc tag.

Item mester Hans Gaaszis gaardtt 3) staar slett øøde oc forffalen mett themmer oc tag.

Item Her Bartels gaardtt, som boer y Dalby 4), gott themer, men staar forffalenn, oc fodenn er bortt roden, oc er ocsaa forffalenn paa tagett.

Item her Seffrenn Kockes gaardtt 5), ler huszenn staar forffalen mett tag.

Item mester Peders 6) gaardtt er well bøgett.

Item nogenn boer liger ther tuertt offuer fraa, er

__________

1) Dr. Christen Terkildsen Morsing, Prof. med

2) Helligtrekongers Alters Residens.

3) Se Ny Kirkehist. Saml. I, 650-1.

4) Se Danske Mag. 3 Række. VI, 247, 251, 259.

5) S. Lucii Alters Residens.

6) Maaske Kanniken M. Peder Hansen. I saa Tilfælde vistnok den eneste kjøbenhavnske Kannik, der endnu var ilive. Men der kan ogsaa menes M. Peder Parvus, Prof. rhetor.


213

øøde, som borgemester er begierendis att ville lade bøge oc giffue ther jord skyld ther aff.

Item sanctj Jørgenns gaardtt er paslig vedtt heffdtt.

Her Monnss Ma(t)szenns gaardtt 1) er well bøgedtt vnnder tagett ett hus finndis fell paa.

Item thenn gaardtt, som liger till illepandenn er well wedtt heffdtt, thett yderste hus, men alle de husze indenn y gaarden er forffalenn.

Item sanctj Laffuerffz alters gaardtt er vell vedtt heffdtt.

Item her sucentus 2) gaardtt er slett forffalenn.

Item her Ib sucentus gaardtt, som her Monss Gøyes arffuinge haffuer, tagett er slett øde oc nedffalenn vden j husz.

Item en gaardtt tuertt offuer fraa Blackz gaardtt, laae till helig korss alter oc nu haffuer tagett till wor Frue kiercke, er oc slett øøde.

Item her Laffuersis gaardtt er slett forffalenn.

Item her Oluff Skoning resurrectionis gaardtt er oc forffalenn.

Item mester Oluffs 3) gaardtt y Raaskilde haffuer hielpe behoff paa tagett.

Item Gregorij alters gaardtt er slett forffalenn.

Item Jenns Schriffuers gaardtt er forffalenn paa themmer oc tag, wdenn thenn faar hielp.

Item Olaj alters gaardtt er slett forffalenn.

Item her Seffrenn Olszens gaardtt y Raaskilde er vell ferdige.

Item Sebaldj alters gaardtt, som Stij Porssze haffuer faaett, er well bøgett.

Item sanctij(!) Margrette alters gaardtt er forffalenn.

__________

1) S. Anne Alters Residens.

2) Skal formodentlig være: Succentor.

3) M. Oluf Offesen, der tidligere havde været Rektor ved Kbhvns Skole, og som saadan har haft et Vikarie, som han beholdt efter sin Forflyttelse til Roskilde


214

Item her Harms Hendrickzens 1) gaardtt, ett hus vduedtt gadenn paslig ved mactt, ellers er ther ingen anden, ther duer noget.

Item docther Pers 2) gaardtt haffuer tho nøy huse behoff.

Item apostolorum residentz, ved thenn vesther ende wed raadhuszett slett forffalenn.

Item sanctij(!) Marie Magdelens altere, tho murett boer vedtt gadenn, som mester Per Duss 3) haffuer.

Item recters gaardtt er vell bøgett.

Item mester Hans Mønsters gaardtt er well bøgett.

Item Kasper Paslinns 4) gaardtt er paslig wedtt mactt.

Item docther Mackebeusis gaardtt er well ved mactt.

Item docther Nielsis 5) gaardtt fell sper oc tag.

Item mester Hans Albrettszenns gaardtt ij hus forffalenn.

Item mester Clausis 6) gaardt er well wed mactt.

Item docter Bordings gaardtt er well wed mactt, men fates ett husze.

Item thise forschreffnne gaarde bleff offuer sett aff Herloff Trolle oc Pouell Huitffeldtt paa sanctj Laffuersdag anno mdlviij.

Paategnet: Kanicke oc vikarj garde y Kiøbenhaffn.

Original Optegnelse i Geh.-Ark.


149.

1563. 24 April. Dr. Hans Albretsen tilstaar, at han af Forstanderne for Vikarie- og Altergodset i Kbhvn har lejet S. Dionysii Alters Residens, der var henlagt til Vedligeholdelsen af Ildpanden i Vor Frue Kirke.

Jeg Hanns Albritsenn, docter, superintendent till Siellandts biscops stigt, giøer witterligt for alle och kienndis

__________

1) Var Kannik i Roskilde og Forstander for Duebrødre Kloster sammesteds († 1562).

2) Dr. Peder Palladius.

3) Sognepræst ved Helliggejst Kirke.

4) Skal være: Paslick.

5) Dr. Niels Hemmingsen.

6) M. Klavs Lavritsen Skavbo, Prof. math.


215

med thette mit obne breff, at ieg til meg, min kiere høstrw, Carine Anderssdatter, och til beggis wore egte børnn, och alle wore sande arffuinge haffuer vdj leye annamet aff erliige och welforstandige borgemestere och raadmenndt vdj Kiøbnehaffuenn, som ere forordinerede forstandere til vicariers och altergoedtz vdj kirckerne her samestedtz, eenn sanctj Dionissj alteris resedentzes joerdt och grundt, som thendt bygning paa staar, huilkenn ieg sielff kiøbt och betalit haffuer. Er same jordt liggendes vdj Kiøbnehaffuenn vdj wor Frw sogenn, vdj Studij strede, och ligger til ild pandenn vdj wor Frwe kircke, huilckenn joerdt och grundt er vdj sin rette breide paa thendt nørre ende, aff øster och vdj wester, wdt til Studij strede, halffniende och treduffue Sielindsche alne; item breiden paa thendt søndre ende, aff Øster och i wester, emoedt abedens 1) hawe, er fyrretiuffue Sielindtzsche alne, och eth quorter, item lengdenn langs needt igiennom gaardenn, aff sønder och inør, er halffembte sindtztiuffue och aate Siellindsche allne och thry fingersbredt. Item breidenn mit offuer gaardenn, aff Øster och i wester, er siuff och treduffue Siellindsche alne. Schall jeg, min høstrw, wores børn och arffuinge giiffue ther aff aarligenn tolff marck dansche pendinge til jordschiyldt, the sex marck til paasche och the andre sex marck til sanctij Mickelsdag, aldtide betimeligenn och til gode rede, och same tolff marck schulle forordineris huert aar at kiøbe kull for, att holde ilde pandenn weedt magt medt. Sambeledis schal ieg, min høstru, børn och arffuinge, eller hvem som same gaardt aff oss fangendes worder, were forpligtige, at fuldkomeligenn weedt magt holde alle the andre puncthe och artickle, som mit leye breff indholder och wduiisser. Tiil witnesbyrdtt och bedre foruaring haffuer ieg witterligt ladit henge mit signet her nedenn for, och vnderschreffuit medt min egen handt.

__________

1) Her menes upaatvivlelig den forrige Abbed af Knardrup Kloster. I Kjøbenhavn selv var der i Middelalderen ikke nogen Abbed.


216

Giiffuiit och schreffuiitt vdj Kiøbnehaffuenn, thenndt 24 dag vdj Aprilj maanet, anno etc. lxiii.

Orig. paa Perg. med Seglet. Kbhvns Magistrats Arkiv.

150.

1576. 24 Oktober. K. Frederik II henlægger det Vikarie (S. Mikkels) som M. Hans Jørgensen (Viberg ell. Sadolin, Præst i Thoreby) havde forbrudt, til de kjøbenhavnske Sognepræsters Underholdning.

Wii Frederich thend anden med Gudtz naade Danmarckis, Norgis, Vendis och Gottis koning, hertug vdj Slesuig, Holdsten, Stormarn och Dyttmerschen, greffue vdj Oldenborg och Delmenhorst, giørre alle witterligt: effther som en wid naffn mester Hans Jørgensenn haffuer veritt forlentt mett itt vicarii vdj wor kiøpsted Kiøpnehaffnn, och for nogen thiidt siden er giortt en skich och ordning, att ald thend renthe och indkompst, som falder aff alld vicarii inden Kiøpnehaffns portte, skall komme till sognepresternis vnderholding sammestedtz, nar the personer døde och affginge, ther med forlentt waere. Tha efftherthj forne mester Hans Jørgensen for nogen hans forseelsze och mishandell er hen rømbtt her aff rigitt, haffue wii aff wor synderlig gunst och naade vnd och tilladt, och nu mett thette wort obne breff vnde och tillade, att predicanterne vdj forne Kiøpnehaffn mue huis rentte, som falder inden Kiøpnehaffns porthe aff thett vicarii, forne mester Hans Jørgenszenn haffde, nu strax bekomme och opebere, och the och theris efftherkommere thend fremdelis haffue, niude, bruge och beholde effther then skick och fundatz ther paa giortt er. Forbiudendis wore fogither, embitzmend, borgemester, raadmend och alle andre thenum her emod paa (thette) vicarii, effther som forschreffuit staar, att hindre eller i nogen maade forfang att giørre, vnder wortt hyldiste och naade. Giffuitt paa wortt slott Frederichsborg thenndt xxiiij dag Octobris aar &c. mdlxxvj. Wnder wortt signett.

Friderich.

Paategnet: Kong. Maits. breff daterit 1576 om M. Hans Sadolini vicarie att anamme till prædicanterne.

Orig. paa Papir i Geh.-Arkivet.


217

151.

1597. 7 Januar. Universitetet lejer »en Vor Frue Kirkes Kapel« og »et Kammers i samme Kirke næst op til det Lektorium, som man kalder domum capitularem,« til Boghandler M. Hans Aalborg for hans Livstid.

Rector oc professores y Kiøbenhaffns universitet kiendes oc giør witterligtt for alle, att wi med sampt begge kirckeuerger thill wor Frue kircke deris willie oc samtycke haffuer vnt oc i leie latt oc nu med dette vort obne breff vnde oc i leie lade hederlig oc vellert mand M. Hans Aalborrig en wor Frue kirckis cappel, som hand herthill haffuer hafft aff forne Wor Frue kircke, for en aarlig affgifftt, disligeste ocsaa itt kammers i samme kircke nest op thill det lectorium, som mand kaller domum capitularem; huilche forne bode capel och kammer forde M. Hans Aalborg skall haffue, nyde oc beholde sin liffs thid for sig selff allene, oc ingen anden det att forpacte i nogen mode. Dog at hand samme cappel oc kammer holder ved lige po sin bekostning med vinduer oc andet, som behoff giøris; oc mo hand der vden for forne cappell bygge sig i gaangen itt lidett skab, som hand daglige kand bruge thill sine bøger, eller och itt andet steds i kircken, huor beleiligtt kand vere. Oc skall hand herforuden, naar Gud hannem ved døden henkaller, haffue udj samme cappell sitt fri leiersted for sig allene, oc ingen mured graff. For huilched alltsammen, capell, kammer, skab och leiersted, forne M. Hans hafluer giffued thill wor Frue kircke och nu strax antuordet kirckeuerge itt hundred gode gangbare reichsdaller. Oc skal neste fârdag, Poske eller Michaëlis, effter hans død dette forne allesamme komme thil wor Frue kircke igien vden all modsigelse i nogen mode. Thill vindisbyrd haffuer vi trøckt rectoris signet her neden for. Actum Kiøbenhaffn 7 Januarij 1597.

Af Konsistoriets Kopibog i 4to, Fol. 97-98.


218

152 1).

1485. Graabrødre Kloster i Kbhvn sælger til en Mand ved Navn Lavrens Hemmingsen en halv Bod m. m., som Kjøberens afdøde Hustru tidligere havde givet til Klosteret.

[Alle men,] thette breff forekomer, witherligt gøre wij efftherscreffne, broder Hans Tydk ........ oc broder Josep gardian oc alle conuents brøder j sancti Francisci [closter i] Køpmanhauen, met wor kerlige helse met Gud, at wij alle endregte[lige weth fo]rne wor closters procuratores Bertram Hekeler oc Bertil Pederssen [haffue skøt oc vp]ladit bescheden man Laurens Hemmingssen alf ......... .................... ckes strede j wor Frwsogn her samestetz, hwilken halue bood oc l ....... t syn tilbehøring forne Laurens Hemmingsens førmere hwsfrw Thru ...... Gud henne siel nadhe, gaff til forne wort kloster for noger framleden [aar siden for] hennes siels saligheet. Oc kennes wij oss pa forne wor closters weg[ne fult werd] oc alt at haue fanget oc vpboret weth forne wor closters pro .................. forne Laurens Hemmingssen ......

Dette Brev er af Hr. Registrator Plesner fundet i Geh.-Ark. i Form af to Seglremme under to Breve af 22 April og 2 Maj 1485, begge skrevne med samme Haand som ovenstaaende Brev.

__________

1) Blev for sent fundet til at indføres paa sit rette Sted.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: man dec 6 18:27:36 CET 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top