eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.

Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.
    - Rettelser

Kbh. Thiele. 1859-63

Holger Fr. Rørdam (1830-1913)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet november 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Tillæg og Rettelser.

_____

Naar der gaar lang Tid mellem et Arbejdes Begyndelse og dets Slutning, er det gjerne Tilfældet, at man ved Slutningen ikke er saa ganske tilfreds med Begyndelsen og mener, at den nok kunde være endel bedre; saaledes gaar det idetmindste Forfatteren af dette Skrift. Da imidlertid enhver, som selv har forsøgt sig paa et Arbejde som dette, ved, at det er vanskeligt at komme tilbunds i Arkiverne og endnu vanskeligere at sige: nu har jeg benyttet alt det forefundne paa den rette Maade og sat alt i det rette Lys, især naar man hvert Øjeblik staar Fare for at lade sig hilde i ukritiske Antagelser, der have lange Tiders Hævd, saa haaber jeg deri at finde Undskyldning for, at jeg maa levere temmelig mange Rettelser og Tillæg. De kunne idetmindste være Bevis for, at jeg ærlig, efter Evne, har søgt at finde det rigtige, og ikke er bange for at aabenbare mit Skrifts Mangler, som ganske vist ere flere, end jeg nu ser eller kan berigtige.

__________

S. 7-10. Dr. Helveg har i sin Danske Kirkehist. til Reform. I, 491, søgt at imødegaa min Bestemmelse af de kbhvnske Kirkers Alder. Om jeg nu end maa indrømme Vægten af hans Bemærkninger saavidt, at det er rimeligt, at der har været en Vor Frue Kirke bygget af Træ, inden Biskop Peder Sunesøn opførte en Stenkirke, og at der, hvad jeg ogsaa andensteds (S. 239) har erklæret mig tilbøjelig til at tro, har været ett eller to Kapeller ved Stranden, maa jeg dog holde fast ved, at Kjøbenhavn indtil henimod Udgangen af det 12te Aarh. kun har haft én Sognekirke; herfor synes mig ikke blot den Omstændighed at tale, at Ærkebiskop Absalon i Tiltalen til alle Kbhvns Sognemænd (comparochiani) omtaler »pater vester spiritualis et pastor Eskillus«, men ogsaa den af Helveg selv anførte, at den pavelige Legat Centius i sin Stadfæstelse af K. Valdemars Gavebrev nævner »ecclesia de Hafn et de Brunshoga et de Amabe« som skjænkede til Absalon (Thorkelin, Diplom. I, 66). Dette Udtryk kan nemlig kun med Føje kaldes en Skjødesløshed, naar man kan bevise, at det virkelig er det.

[377]

378

S. 17. Not. 19. Den her opstillede Beregning er urigtig og som Følge deraf ogsaa den derpaa S. 21 støttede Slutning. Ikke 1 men 4 Ører er = 1/2 Læst.

S. 20. Not. 22. Forklaringen af »balneum animarum« (Sjælebad) er nok urigtig, Idetmindste beretter Faye (M. Jørgen Erichsen, Superint. i Stavanger. S. 33, Not. 47), at Almuen i Egnen om Stavanger endnu kalder det Gjæstebud, som gjøres før Ligfærden, idet man samles for at vaage ved Liget, »Selabad«.

S. 21. Lin. 2 f. n. Urigtigheden her er rettet S. 115, Not. 6.

S. 22. Det burde udtrykkelig have været omtalt, at Ærkebiskop Jens Grands Proces imod K. Erik Menved 1299 forhandledes for den pavelige Legat Isarnus i Kjøbenhavn, ved hvilken Lejlighed da ogsaa Vor Frue K. omtales som et af de Steder, hvor Retsmøder holdtes (S. R. D. VI, 367).

S. 25-26. Her kunde passende have været omtalt den gamle poetiske Beskrivelse af Vor Frue Kirke som Ludolf Prig giver i sit Poem om K. Christian III.s Kroning (trykt 1539, optrykt i S. R. D. VIII, 505-14), hvori han siger:

Ardua sacratum jacet intra mænia templum,
Templum ingens & marmoreis sublime columnis,
Relligione patrum tot jam labentibus annis
Sumptibus exstructum magnis, opibusque superbum.
Hic gemmis suspensa nitent aulæa per ædem,
Hic fulgent solido cælati Martyres auro,
Qui vera Christi pro relligione tuenda
Per fera fælicem petierunt vulnera mortem.

     
- Under Taarnet i Vor Frue K. fandtes indtil 1728 et Maleri, som aabenbart skrev sig fra den katholske Tid, og som Resen lod stikke i Kobber for dermed at pryde sin Descriptio Hafniæ. Det forestillede et Skib for fulde Sejl, som gjennem fraadende Bølger nærmer sig Strandbredden. Skibet er besat med Folk, som alle vende Ansigtet mod den frelsende Strandbred, hvor der staar en Mand i gejstlig Dragt og ligesom venter paa Skibets Ankomst. I Baggrunden viser sig en Bygning, som det synes en Kirke. (Kallske Saml. 37. Fol.).

S. 29 Lin. 17. 1520, læs: 1530, som Følge deraf bortfalde ogsaa de Slutninger, som her, S. 30 og S. 63 ere byggede paa det urigtige Aarstal.

S. 32. Det kunde have været bestemtere udtalt, end her og S. 78 er sket, at den katholske Gudstjeneste i Vor Frue Kirke fuldstændig ophørte 1534, naar jeg itide havde lagt Mærke til den gamle Optegnelse i Suhms Nye Saml. III, 83.

S. 39. Lin. 23. Brøndby, læs: Brøndby vestre.

S. 41. Rimeligvis har Kbhvns Kapitel faaet friere Hænder, fra den Tid Bispens Herredømme over Byen tabte sig og gik over til Kongen.

S. 49. Lin. 1. 72 Tdr., læs: 52 Tdr.


379

S. 57. Lin. 13. Sivert Grubbe, læs: Evert Grubbe.

S. 61. Lin. 5. Det er urigtigt, naar Biskop Johannes Jacobi's Navn her og mange andre Steder i Skriftet er oversat Jens Jepsen, da han paa Dansk almindelig kaldtes Johan Jepsen.

S. 68. Formodningen om, at den evang. Prædikant Hr. Mads har været en af Frue Kirkes Kanniker eller Vikarier, bør gaa ud, da der ikke kan gives noget Bevis for den, derimod bør det fastholdes, at han er den Hr. Mads Jensen, som omtales blandt de evang. Prædikanter paa Herredagen i Kbhvn 1530. De tre Breve vedkommende Urolighederne i Kjøbenhavn 1530, som Pontoppidan har ladet aftrykke (Orig. Hafn. S. 466-69), burde, ialfald i en Note, have været nævnte, skjønt det egentlig ikke fremgaar af disse Breve, at Urolighederne angik kirkelige Spørgsmaal.

S. 86. Den Sætning: »Først 1548 blev Skolen bygget paa den Plads, hvor den nu staar«, indeholder en slem Fejl. Endnu 1807 laa Skolen jo nemlig »paa Vor Frue Kirkegaard« (som der almindelig siges i ældre Tid, jfr. Suhms Nye Saml. III, 181, Wolf, Enc.-Dan. S. 338) syd, eller rettere sydost for Kirken (»paa Hjørnet [det vestre] af Skindergade og lille Fiolstræde«, Engelstoft, Univ. og Skole Ann. 1811, II. 112). Før Reformationen har Skolen derimod vistnok ligget nærmere op til Nørregade, men denne Skole er rimeligvis bleven ruineret under Belejringen 1535-36. 1545 begyndte Opførelsen af en ny Skolebygning paa de tre kbhvnske Sognekirkers Bekostning (Pont. Ann. III, 284).

S. 88. Lin. 27. Forbog, saaledes staar der tydeligt nok i Dokumentet; den alm. Form af Ordet er ellers Farbog ell. Farebog.

S. 89. Lin. 20. Legendorum, læs: Legenda. Lin. 21: Forbog efter Riber Skik; i Dokum. staar: »farbog effter Riber stikh« (Betydningen af det sidste Ord er jeg ikke vis paa).

S. 91. Lin. 9. Degnegaarden maa have ligget nærmere op imod Vor Frue Kirke (jfr. S. 24).

S. 94. I et Register over Distributioner ved holdne Aartider i Roskilde Domkirke for 1458 (S. R. D. VIII, 322) omtales »anniversarium Domini Olaui Byørnsson Decani Haffnensis«. Det er muligvis den som Nr. 2 nævnte Dekan Hr. Oluf, men kan dog ogsaa være en senere Dekan, som ellers ikke kjendes.

S. 100. Lin. 10. 1442, læs: 30 Avg. 1440.

S. 101. M. Jesper Henriksen forekommer allerede som Dekan i følgende Vidnesbyrd, udstedt paa Uggeløse Kirkegaard, Midfaste Søndag 1460, af Henrik Hermansen, Sognepræst i Lyunge, Jens Olsen, perp. Vic. til S. Olaui Alter i Vor Frue K. i Kbhvn, og Per Degn i Lyunge, om at anførte Dag strax efterat Højmesse var sungen, fremtraadte hæd. og velb. Mand Hr. Mester Jesper Henriksen, Degn i Kbhvn, paa Kirkegaarden og bad hver Dannemand, som nærværende var og Messe hørt havde, at sige Sandheden om


380

     
Hæstange Skov og Thyrstorps Mark, og hvorledes de havde rettest hørt af deres Forfædre, og bød dem ved den hellige Kirkes Lydelse intet at dølge, hverken for Vild eller Venskab. Da vidnede de alle endrægtelig ved deres Helgensed, at de aldrig havde hørt eller spurgt andet, end at Hæstange Skov har været et frit Enemærke til Degnedømmet i Kbhvn og hvo som Uggeløse Kirke i Værge haft haver, og at forne Skov aldrig var isket eller kæret i 100 Aar og mere, førend nu i dette Aar paa Stenløse Kirkes Vegne med Uret. (Slutningen af Brevet mangler). Man ser altsaa heraf bl. a., at Dekanen i Kbhvn havde Patronatet til Uggeløse Kirke, hvorfor denne Kirke ogsaa efter Reformationen henlagdes til Helligaands Hospital (se S 324). M. Jesper, »Degn i Kbhvn«, beseglede endnu 7 Juli 1481 et Brev. Han førte i sit Vaaben to halve Liljer, skraat sammenstillede og forenede i en fælles Rod.

S. 104. Niels Brun, der her nævnes som Dekanens »Tjener«, var 1480 Foged i Tryherred (Ny kirkehist. Saml. II, 531), hvor jo Dekanen udøvede Jurisdiktionen.

S. 105. Lyschander omtaler (De scriptor. Dan. lib., Westphalen Monum. III, 486) »Thyco Vincentius, art. liberal. Magister, sereniss. Danor. regis secretarius«, som Forfatter til en »Oratio splendida et elegans ad Jacobum IV Scotorum regem potentissimum, qua regis nomine gratulatur de nato filio«.

S. 107-8. Det burde maaske have været omtalt, at M. Klavs Gjordsen som Kongens Kansler førte Sagen mod Biskop Jens Andersen, hvorved denne 1530 blev dømt som Tremarksmand (Paludan Müller, Jens And. Beldenak, 2 Udg. S. 89-92).

S. 109-10. M. Christiern Hvid var alt kgl. Rentemester 1526. Han var ved sin Død 1536 forlenet med Degnedømmet i Bergen (D. Mag. VI, 17).

S. 121. Not 32. En Hr. Detlev Smyther var 1480 Kannik i Slesvig (Neues Staatsb. Mag. II, 649).

S. 124. Lin. 5. Istedenfor Hans Rodus (som Pontoppidan har) bør læses: Hans Rodiis (som Hvitfeldt har i Hist. om Jens Grand)

S. 127. Hr. Asker Galle forekommer som Kannik 1293, da en vis Peder af Slangerup havde stevnet ham ind for Biskoppen, der holdt Ret paa Kbhvns Slot (»sedens Hafnis in judicio in castro suo«), fordi han »duas caligas (eg. Halvstøvler) de saia (en Slags uldent Tøj) a quodam receperat propter hoc, quod libere posset deferre lardum (Flæsk) suum« (S. R. D. VI, 256). I Hr. Asker Galles Hus afsagde den pavelige Legat Isarnus d. 6 Juli 1299 Dommen i Striden mellem K. Erik Menved og Ærkebiskop Jens Grand (S. R. D. VI, 365).

S. 129 og 199. Det er nok urigtigt, naar her siges, at S. Povls Alter var funderet af Mag. Knud Nielsen og Hr. Svend Vestenkov; en nøjere Betragtning af det mutilerede Dok., Till. Nr. 33, viser, at disse Mænd doterede et sandsynlig ikke for meget længe siden stiftet


381

     
S. Povls Alter. - Den Vanskelighed med Hensyn til Forholdet mellem S. Povls og S. Peders Alter i Højekor, som omtales S. 204, forklares vistnok rigtigst derved, at disse to Altere have været forenede, hvad deres Gods og Rente angaar, ligesom Tilfældet var mellem Vor Frue og S. Mikkels Altere i S. Nicolai Kirke.

S. 133. Hr. Alexander Hanssøn er sikkert den »Hr. Alexander vor elskelige Klerk og Skriver«, som K. Christiern I 1463 sendte med Brev fra Helsingborg til Ridder Niels Eriksen (Gyldenstjerne) til Langtind (Suhms Nye Saml. III, 344).

S. 144. Lin. 19. Om det Mageskifte, hvortil her hentydes, indeholder følgende Brev nærmere Oplysning: Lage Urne, Biskop i Roskilde, gjør vitterligt, at 1514, S. Birgitte Dag, var skikket for ham paa Bidstrup Mester Peder Nielsen, Kannik i Kbhvn, med Fuldmagt paa Kapitlets Vegne, og Arild Hacke, Raadmand i Kbhvn, »om eth mageskyfftæ om noger gardæ oc godz, som wor Frwes kirckæ i Køpnehaffn poæ then enæ ock fornæ Ariild Hackenn paa then annen siidhæ aff rette tilhører, om huilket godz ock mageskyfftæ thee sagdæ them at haffwæ forhandlet tilforn emellæm poæ fornæ wor Frwes kirckes forbedring oc Guds tiennestis øgelse oc formering«, i saa Maade: Kirken skulde have det Gods, Gaarde og Renteboder, Arild Hacke nylig havde bygget paa Østergade i S. Nicolai Sogn, som gav til aarligt Landgilde 60 Mark danske Penninge, derfor skulde Arild Hacke have til Vederlag en Vor Frue Kirkes Gaard liggende i S. Nicolai Sogn ved Stranden, vesten næst op til den Gaard, som han selv boede i, hvilken Gaard plejede at give i aarligt Landgilde 18 Mk. danske Penninge, »oc skall forne wor Frwe kircke eller henner wærye lade holle oc betale huert aar en ewig begengelsæ met messer oc vigiliis vtj høgækoor met canicker oc met koorssprester, Gud tiill loff oc forne Ariild Hackis, hans hussfrwes oc beggis theris forelderess oc allæ cristnæ siæle till roo oc liisæ, fore hues thette forne godz oc reutæ, ssom forne wor Frwe kirckæ skall haffwæ, er bedre end then fornæ gard oc hans rentæ, som forne Ariild Hackæ skall haffue igen aff wor Frwe kircke«. - Denne Forhandling kan tjene til Exempel paa, hvorledes Messer og Vigilier havde Værdi som rede Penge.

S. 155. M. Anders Glob var af K. Frederik I bleven forlenet med Hvidøre Gaard ved Kbhvn (hvilken Sigbrit tidligere havde haft, Hvitfeldt. S. 1118), som man ser af et Brev, som han udstedte i Gamborg i Fyn, Dom. Quasimodogenti 1545, hvorved han oplader K. Christian III »det mit Forleningsbrev, som jeg havde af K. Frederik paa Hvidore, al Hvidores Fang, Skov, Mark, Enge, Aalegaarde og Bundgarns Sætning, og saa dertil med Ordrups By og det Hus, jeg der havde, og saa al den Opboring og Herlighed, jeg der i Byen havde« (Heinze, Neues Kiel. Mag. II, 180-81).

S. 160. Lin, 13. 1240: læs 1340.


382

S. 164. Naar jeg har udtalt den Formening, at Højalteret og Sognealteret var et og det samme Alter, da er det ganske urigtigt (jfr. Tillæg Nr. 47). Der har i Vor Frue K. ligesom i Roskilde, Slesvigs og andre Domkirker været et dobbelt Kor, et Kannikekor, hvor Højalteret stod, og et lavere Kor (Chorus parochialis) for Menigheden, og i det sidstnævnte havde da Sognealteret sin Plads (se Jensen, Kirchl. Statistik des Herzogthums Schleswig. S. 1058).

S. 196. Lin. 5. confermus, læs: conferimus. Lin. 21. primarum (se. precum). Betydningen heraf er sikkert (ligesom ved den S. 258 omtalte erste Messe i S. Nicolai K.), at ved dette Alter blev den tidligste Messe (Fromessen) sungen om Morgenen.

S. 201 er Nr. 32 ved en Fejl sat to Gange.

S. 207. Den Hr. Truels Hemmingsen, som her nævnes som Vicarius perp. ved S. Gregorii Alter, havde, efter Bisk. Joach. Rønnovs Fængsling, paa Kongens Vegne haft en betydelig Del af Stiftsgodset under sin Bestyrelse, og det befaledes 1536 »alle Sognepræster og Sognedegne over alt Roskilde Stift at svare Hr. Truels Hemmingsen paa Kgl. Maj.s Vegne og ingen anden«. (D. Mag. 3 R. VI, 37-38).

S. 210, Not. 139. I Jordebogeu over Kbhvn fra Slutningen af 14de Aarh. (S. R. D. VII, 72 sq.) forekommer dog flere Adelsmænd (f. Ex den bekjendtc Hr. Henning Podebusk) som Ejere af Grunde i Kbhvn.

S. 231. Not. 7. Den her nævnte Hr. Jens Pedersen er nok Vikaren ved Sjæle Alter i Vor Frue K. (se S. 184 Not. 64).

S. 243. Det kunde have været bemærket, at naar der i Fortegnelsen over Kapitlets Præbender (S. R. D. VIII, 259) under S. Nicolai Præbende findes den Bemærkning: »Habet dotem (Præstegaard - i Aftrykket staar meningsløst: Soten) et i curiam ad mensam«, da er denne Bemærkning tilføjet med en anden Haand, og angaar Præbendets Besidder, og ikke, som man skulde Antage af Aftrykket, en Bonde i Mørkhøj.

S. 245. Lin. 11-13. Af en gl. Beretning i Suhms Nye Saml. III, 82, om Lynnedslaget i S. Nicolai K. 1560 fremgaar dog ikke, at Taarnet har lidt nogen betydelig Skade.

S. 283. Lin. 5. Frands, læs: Filip.

S. 286. Not. 40. Hans Vingaard havde dog nok alt tidligere haft sit Bogtrykkeri der, da den latinske Udgave af Kirkeordinansen har. følgende Paategning: »Ex officina literaria Joannis Winitoris Stutgardiani in Novo Claustrali vico. Haffniæ, die Luciæ Virginis 1537«. Ny Klosterstræde er formodentlig det samme som Ny Graabrødrestræde.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: tir nov 23 20:33:01 CET 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top