eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.

Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.
    - Kap. VIII

Kbh. Thiele. 1859-63

Holger Fr. Rørdam (1830-1913)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet november 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

VIII.

Om fremmede kirkelige Personers og Stiftelsers Ejendomme i Kjøbenhavn i Middelalderen.

_____

Til Kjøbenhavns Kirkehistorie i Middelalderen kunde vistnok passelig en Oversigt over de Ejendomme, som udenbys kirkelige Personer eller Stiftelser besad her i dette Tidsrum, slutte sig. Imidlertid tør jeg ikke love nogen Fuldstændighed, da jeg sent begyndte at antegne, hvad jeg i denne Retning fandt i Arkiverne og andensteds.

Som bekjendt var Biskoppen i Roskilde Kjøbenhavns Herre, fra den Tid K. Valdemar I lagde Kjøbenhavn med omliggende Landsbyer under Roskilde Bispestol. Det Tidspunkt, da Biskoppens Herredømme over Kjøbenhavn med omliggende ophørte, er derimod vanskeligt med Bestemthed at angive. Nogen fast Besiddelse af Kjøbenhavn synes Biskopperne ikke at have haft fra Slutningen af Christoffer II.s Tid af; imidlertid vedblev dog Højhedsretten i over hundrede Aar derefter og længere at være et Stridsemne mellem Bisperne og Kongerne 1). Ogsaa beholdt Bisperne endel Rettigheder og Ejendomme her endnu en Tidlang, efterat Kongerne vare komne i Besiddelse af Byen. Dette kan nærmere oplyses af den Jordebog over

__________

1) Se Pontopp. Orig. Hafn. S. 80 ff., og Suhms Hist. XII. XIII. XIV. Molbech og Petersen, Danske Diplomer. S. 70-73.

[371]

372

Kjøbenhavns Huse og Grunde, som Biskop Niels Jepsen af Roskilde sandsynligvis har ladet optage i Slutningen af det 14de Aarhundrede 2).

Der kan maaske ikke lægges saa megen Vægt paa, at Kjøbenhavns Slot heri endnu omtales som tilhørende Biskoppen 3), da mulig derved kun betegnes, at Bispen ikke havde opgivet sine Fordringer paa dette; men efterat en Mængde Grunde og Gaarde (der indtage 2 1/2 Folioside) ere opregnede, findes der den Bemærkning: »Af alle disse Grunde eller Gaarde skal Biskoppen aarlig ved S. Hansdagstider have en Afgift, som kaldes Jordskyld, nemlig en Sterling af hver Grund eller Gaard 4)«; desuden anføres

__________

2) Denne Jordebog, som saa ofte er citeret i det foregaaende, findes trykt S. R. D. VII, 72-86. Den sættes af tidligere Forfattere som affattet c. 1370; da imidlertid Hr. Esbern omtales som Dekan i Kjøbenhavn heri (se foran, S. 97 Not. 12), og dennes Formand i Dekanatet først døde 1373, have vi her en Grændse, inden hvilken Jordebogen ikke kan være forfattet; paa den anden Side omtales Biskop Niels (Jepsen), der døde 1395, paa en Maade, som synes at antyde, at han endnu var i Live, dengang Jordebogen affattedes. (Under Overskriften: »Habentes fundos in villa desolata«, nævnes: »Primo Karina Lawes I. terram, in qua stat molendinum, quam Tydericus Krookarl scotauit domino episcopo Nicolao testimonio placitali eo, quod vulneravit quendam virum«; havde Biskoppen da været død, var han sikkert blevet nævnet »beatæ memoriæ« eller desl. Stedet er ogsaa vigtigt med Hensyn til den Ret til at hæve Bøder, som det viser Biskoppen endnu dengang havde). Naar jeg derfor foran oftere har omtalt Jordebogen som forfattet c. 1400, er det maaske dog lidt for sent, skjønt det rette Tidspunkt ikke kan ligge meget tidligere. Selv om det nemlig kunde bevises, at andre Dele af det vigtige »Registrum redituum ad episc. Rosk. pertinentium«, hvoraf den kbhvnske Jordebog er en Del, var forfattet tidligere, er der dog intet i Vejen for, at de forskjellige Dele af dette omfangsrige Arbejde kunne være affattede til noget forskjellig Tid; den kbhvnske Jordebog findes jo desuden, endnu i et særskilt Haandskrift (se foran S. 15. Not. 15).

3) Anf. St. p. 81. »Item dominus Episcopus (habet) I. terram, in qua olera ad castrum episcopi plantari solent«.

4) Der paatrænger sig det Spørgsmaal: hvem har saa hævet Jordskyld af de andre Huse og Grunde, som anføres senere i Jordebogen? [ fortsat side 373 ] thi den ovenanførte Bemærkning staar midt inde i Bogen, og ikke ved Slutningen, hvor man skulde antage den havde haft sin rette Plads, hvis Biskoppen endnu hævede Jordskyld af alle Byens Grunde. Men paa den anden Side: hvis Kongen hævede Jordskylden, hvorfor ere da Grundene anførte i Bispens Jordebog?


373

Bispen ligefrem som Ejer af en ikke ringe Mængde Grunde og Huse, der i Almindelighed vare bortfæstede til Borgere i Byen; ved endel af disse Ejendomme findes den Bemærkning i Jordebogen, at Magnus Ingversen gjorde Fordring paa dem eller søgte at tilegne sig dem (»curia, quam Magnus Ingwari impetit«), men jeg kan ikke oplyse Forholdet nærmere, hvis ikke maaske denne Magnus Ingversen skulde være en Efterkommer af den Ingvar Hjort, som af sin Broder Biskop Johan Hind 1328 var bleven forlenet med Kjøbenhavns Slot og By samt Østregaard og Byerne Solbjerg og Seritslev 5), og som Følge deraf har haft Arvekrav at gjøre gjældende. Overhovedet træffer man i Jordebogen intet Spor til, at Kongen eller Dronningen (Margrete) havde noget med Byen at gjøre, saa at man fristes til at antage, at den roskildske Bisp i K. Olufs eller Dronning Margretes Dage atter for en Tid er kommen i Besiddelse af Kjøbenhavn, skjønt, saavidt vides, ellers ingen historiske Efterretninger derom foreligge 6).

Senere har Bispen imidlertid mistet den Højhedsret, han endnu paa denne Tid havde over Kjøbenhavn, ligesom han ogsaa synes at have solgt eller paa anden Maade afstaaet de mange Ejendomme, han ved Udgangen af det 14de Aarhundrede besad der, saa at han maaske neppe har beholdt meget mere tilbage end sin Bispegaard (curia episcopalis) ligeoverfor Vor Frue Kirke 7), i hvilken han boede, naar han opholdt sig i Kjøbenhavn, og hvor efter Reformationen det gjenoprettede Universitet fik sine Høresale.

__________

5) Suhms Hist. XII, 170-71.

6) Denne Uklarhed maa undskylde, at jeg ovenfor (S. 15), idet jeg gik ud fra Jordebogen, udenvidere har omtalt Bispen som Byens Herre henimod Aaret 1400.

7) Om denne se foran S. 24. 131. Pontopp. Orig. Hafn. S. 169.


374

Ligesom Bispen af Roskilde, fra den Tid han ikke længere var Herre paa Slottet, havde sig en egen Bispegaard, saaledes havde ogsaa Ærkebispen af Lund en Gaard i Kjøbenhavn, hvor han havde sin Bolig, naar han besøgte Byen, og hvor han undertiden holdt Retterting i sit »eget Mag« (camera). Denne Gaard laa i Nærheden af Nicolai Kirke og grændsede op til Kirkegaarden 8).

At andre udenbys kirkelige Personer besad Ejendomme i Kjøbenhavn omtales oftere (saaledes besad Hr. Gerhard Henriksen Oom, Kannik i Roskilde flere Gaarde her 1392 9) og en anden Kannik sammesteds, Hr. Lambert Olufsen, ejede en Grund her ved samme Tid), men dette frembyder saa lidt mærkeligt, at vi ikke skulle opholde os derved, men derimod omtale nogle Besiddelser, som udenbys Kirker og Klostere vides at have haft.

Sorø Kloster fik 1298 en Gaard, liggende i S. Nicolai Sogn mellem den østre Slotsgrav og Havet tæt ved Stadsmuren (inter fossatum curiæ suæ [i.e.: episcopi] orientale et mare, juxta murum), til Gave af Biskop Joh. Krag, som »for sine egne Penge« havde kjøbt denne Gaard af en Borger ved Navn Tue Alemsmagh og hans Hustru Valborg. Endnu 100 Aar efter ejede Klosteret denne Gaard 11).

__________

8) Pontopp. Orig. Hafn. S. 169-70.

9) Suhms Hist. XIV, 301. Det er sikkert den Dn. Gerardus Canon. Rosk., Søn af Henrik Bager, som omtales som Vor Frue Kirkes Velgjører i Mindebogen (se foran S. 20).

10) Scr. Rer. Dan. VII, 82.

11) Scr. Rer. Dan, IV, 523. VII, 74. Paa sidstnævnte Sted betegnes Gaarden som liggende: prope cimeterium b. Nicolai. Udtrykket »juxta murum« er vigtigt til Kbhvns Befæstnings Historie og viser, hvad man neppe hidtil har antaget, at Byen ogsaa var befæstet mod Søsiden. - Naar der i den sorøske Gavebog (a. St.) endnu under Overskriften »Haffnia« anføres en anden Gave til Klosteret, nemlig at en Adelsmand Albert v. Oost gav Klosteret en Gaard i Sønder Mern, saa er denne Gave vistnok henført til Kbhvn, fordi denne Adelsmand boede der, jfr. S. R. D. VII, 80.


375

Antvorskov Kloster havde en Grund i Kbhvn i Slutningen af 14de Aarh., paa samme Tid havde »Claustrum majoris Roskildis« (formodentlig Dominikanerklosteret) en Jord her 12).

Æbelholt Kloster erhvervede sig ved Mageskifte med Vor Frue Kirke 1435 en Gaard ved Byens almindelige Rende (apud commune canale villæ) - nu Krystalgaden - i S. Peders Sogn 13).

Antoniterklosteret i Præstø havde henimod Reformationen flere Ejendomme her. D. 24 Juni 1531 tilstaar Erasmus (Lavridsen), Prior i S. Antonii Kloster i Præstø, at Hr. Henrik Gøye, Lensmand paa Vordingborg, havde betalt ham og hans Brødre det dem tilhørende Hus i lille Pilestræde i Kjøbenhavn, hvilket de af Nød og Trang havde maattet lade fare, da de ikke vidste andet Raad i de vanskelige Tider 14). Efter dette Hus har udentvivl Antoniistræde i Kjøbenhavn sit Navn; dog er der neppe nogen Grund til at antage, at det præstøske Kloster har haft et Filialkloster her, som nogle have ment. Ogsaa ved »Jermers Gab« (omtrent ved den vestre Ende af S. Peders Stræde) havde Klosteret en Jord, som Biskop Joachim Rønnov tilegnede sig og til Munkenes store Fortrydelse kun gav dem et Pund Malt til Erstatning for 15).

Karmeliterklosteret i Helsingør havde flere Ejendomme i Kbhvn; 1519 mageskiftede det nogle af disse bort mod en Grund i S. Peders Stræde, hvor Klosteret alt tidligere havde en Gaard, saaledes som det ovenfor S. 227 og 272-73 udførlig er omtalt.

Knardrup Kloster ejede flere Gaarde i Kbhvn, 1491 omtales saaledes en paa Østergade; indtil 1513 havde det en Gaard ved S. Peders Kirkegaard, som Abbeden Peder

__________

12) Scr. Rer. Dan. VII, 72. 74.

13) Scr. Rer. Dan. VI, 178.

14) Pontopp. Orig. Hafn. S. 216.

15) Orig. Hafn. S. 441. Knudsen, Joachim Rønnov. S. 55 Not.


376

Jensen og menige Konvent i det nævnte Aar solgte til S. Peders Kirke; senere omtales »Abbedens Have« mellem Vestergade og Studiestræde, hvorved der neppe kan tænkes uden paa Abbeden af Knardrup 16).

Vallensbæk Kirke havde i Slutningen af det 14de Aarh. en Gaard i Nærheden af Vesterport, »som Broder Krafsæ havde bygget 17)«.

Hersted vestre Kirke havde ved samme Tid en Gaard paa Vestergade, der endnu omtales som tilhørende denne Kirke i Aaret 1537 18).

__________

16) Se foran S. 227 og Tillæg, Nr. 74 og 149.

17) Scr. Rer. Dan. VII, 75.

18) Scr. Rer. Dan. VII, 75. Jfr. foran, S. 122-23.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: tir nov 23 19:01:28 CET 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top