eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.

Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.
    - Kap. VII

Kbh. Thiele. 1859-63

Holger Fr. Rørdam (1830-1913)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet november 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

VII.

Gilder og religiøse Broderskaber.

_____

Gildevæsenet er et af de mærkeligste Forhold i det borgerlige Liv i Middelalderen. Vel var det selskabelige Samfund Hovedsagen ved Gilderne, men ofte gav Omstændighederne dem en større Betydning. De bidrog, idetmindste i den ældre Tid, til at udfylde Manglerne i det offentlige Retsvæsen, og deres Betydning for Borgerstandens Udvikling er let at paavise. De havde alle en mere eller mindre fremtrædende religiøs Karakter, de vare gjerne indviede til en eller anden Helgen, Medlemmerne toges i Ed ved Indtrædelsen i Gildeslaget, og Afholdelsen af Sjælemesser for afdøde Gildesødskende var en Forpligtelse, som vi neppe ville finde glemt i nogen Gildeskraa 1). Den sidste Egenhed ved dem giver dem Adkomst til kortelig at omtales her, hvor enhver Side af det kjøbenhavnske Kirkeliv i Middelalderen saavidt muligt skulde findes oplyst. Det følger imidlertid af sig selv, at det væsentlig kun er Gildernes religiøse Side, som her kan ventes behandlet, om end flere hidtil uklare rent historiske Forhold ved samme Lejlighed efter Evne skulle oplyses.

__________

1) Angaaende Gildevæsenet i Middelalderen have vi to gode Skrifter: Kofod Ancher, Om gamle Danske Gilder, og Wilda, Das Gildewesen im Mittelalter (Besvarelse af en Prisopgave udsat af det danske Videnskabers Selsk.). Til disse Skrifter henvises ialmindelighed.

[359]

360

Hvorlangt Gilderne i Kjøbenhavn gaa tilbage i Tiden, lader sig ikke afgjøre, rimeligt er det imidlertid, at idetmindste adskillige af dem ere fra Begyndelsen af det 13de Aarhundrede. Første Gang, vi finde dem nævnte, er i Form af et Forbud, som viser, at Skyggesiderne ved dem allerede vare noksom bekjendte. I Biskop Johannes Krags Stadsret for Kjøbenhavn af 1294 hedder det nemlig: »Da man ikke allene bør afholde sig fra det, der er ondt, men ogsaa fra Lejlighed til det onde, bestemmes, at for Fremtiden maa Selskaber eller Samfund, som almindelig kaldes Gilde eller Hwirwingh, ikke holdes i Kjøbenhavn af nogensomhelst, hemmeligt eller aabenbart, ligesaalidt som hvilkesomhelst andre Sammenkomster, der, under hvad Skin det maatte være, staa i Modstrid med denne Bestemmelse, og ved hvilke de nævnte Gilders eller Selskabers Virksomhed kan udøves og denne Bestemmelses fulde Kraft i nogen Maade forhindres«. Hvem der handlede mod denne Lov, skulde bøde 40 Mark, og hvis han ikke kunde det, skulde han udjages af Byen 2).

Hvis man ikke vil sige, at dette strænge Forbud ikke er blevet overholdt i den følgende Tid, maa man nødvendig underforstaa det Tillæg til denne Lov, som findes i en anden, endel afvigende, Optegnelse af den samme Stadsret: »Herfra undtages de Gilder, Biskoppen selv med sit Kapitels Samtykke opretter 3)« (instituerit, hvilket maaske kan forklares: til hvis Oprettelse han giver sit Minde). Imidlertid ser man klart nok, at Roskilde Biskop ikke yndede Gildevæsenet i Kjøbenhavn; det nærede nemlig Borgernes Samfundsaand og Selvstændighedsfølelse, og den fik han snart en ubehagelig Prøve paa. Sidst i Aaret 1295, eller i de første Dage af det næste, gjorde Borgerne et formeligt Oprør, formodentlig forbitrede over denne og andre strænge Bestemmelser i Stadsretten og muligvis hemmelig til-

__________

2) Rosenvinge, Gamle danske Love. V, 101.

3) Scr. Rer. Dan. VII, 86.


361

skyndede af Kong Erik Menved, der synes nok at have haft Lyst til at faa Kjøbenhavn i sin Magt. Stormklokkerne rørtes, og endel dels bevæbnede dels ubevæbnede Borgere samledes henimod Nattetid udenfor Bispens Slot og angreb det med Blideskud. Da Slottet imidlertid var vel befæstet, naaede de ikke deres Hensigt at tvinge Bispen til Eftergivenhed; dog forblev endel Borgere samlede om Natten paa S. Nicolai Kirkegaard, hvor de lagde Raad op mod deres Herre, og den næste Dag sammenkaldte de Raadet og opsatte adskillige Artikler mod Bispen, som de siden overgav Kongen, der paa den Tid stod i et spændt Forhold til Joh. Krag, formodentlig fordi denne, som i sin Tid var udvalgt til Biskop mod Kongens Vilje, vilde overholde det pavelige Forbud, der dengang hvilede over Riget paa Grund af Striden med Ærkebiskop Jens Grand. Herved naaede Borgerne imidlertid ikke deres Hensigt, da Biskoppen blev fast ved sit, og tilsidst maatte de falde tilføje og gjøre Afbigt. Blandt Biskoppens Ankeposter mod dem var, foruden Klagen over Oprøret, ogsaa den, at Borgerne havde holdt deres Gilder og Gjæstebud tvertimod hans Forbud. De maatte derfor den 30te Januar 1296 offentlig med Haand paa Evangeliet sværge paa at holde alle de Love, Anordninger og Befalinger, som Bispen havde givet eller herefter gav dem med sit Kapitels Samtykke. Derhos overgav og og tilskjødede de Bispen med fuld Ret alle Grunde, Huse, Klokker, Indkomster og kort sagt alt, hvad der tilhørte bemeldte Gilder og Selskaber, og desuden nogle Grunde i og udenfor Byen, der før ikke havde betalt Jordskyld til Bispen 4).

Efterat Kjøbenhavns By var gaaet over fra den roskildske Biskops til Kronens Besiddelse, gjentoges i K. Erik af Pommerns kjøbenhavnske Stadsret Forbudene mod ethvert »Gilde, eller Huerring, eller Biurding, eller Samfund« med de selvsamme Ord (kun paa Dansk) som i Biskop Joh.

__________

4) Scr. Rer. Dan. VII, 98-99. Suhms Hist. XI, 244-45. Om Anvendelsen af Jordskylden af de omtalte Grunde, se ovenfor S. 299.


362

Krags Love 5). I Christoffer af Bajrens Stadsret af 1443 blev derimod Forbudet betydeligt indskrænket; her bestemtes nemlig, at hvis der fandtes Gilder eller Samfund, der enten vare stiftede eller i Fremtiden stiftedes, og som Foged, Borgemestere og Raad ansaa for urigtige og skadelige for Byen, da skulde Øvrigheden have Magt til at forbyde og aflægge saadanne Gilder uden nogen Mands Gjensigelse. Overtraadte nogen saadant Forbud, da skulde de, saamange som søgte slige Gilder, første Gang bøde Kongen 3 Mark og Staden 3 Mark, anden Gang 10 Mark, og Gildesøllet gives til fattige Folk 6).

Uagtet disse forskjellige mer eller mindre strænge Forbud mod Gilderne finde vi dog en ikke ringe Mængde af dem i Kjøbenhavn i Middelalderen, og flere har der sikkert været. Før Aaret 1400 forekomme følgende fire:

1. Conuiuium sancte Marie virginis,

2. Conuiuium sancti Spiritus,

3. Conuiuium sancti Petri og

4. Conuiuium beati Nicolai.

De tre første af disse Gilder ejede hver en Jord ved Vesterport, det sidste havde en Gaard i Tydskemannegaden 7). Men om disse fire Gilder ved man forresten intet videre. Efter Navnene at dømme kunde man antage, at de tre af dem stode i Forbindelse med de tilsvarende Kirker, og at Helligaandsgildet har staaet i Forbindelse med Helligaandshuset.

5. Helligtrefoldigheds Gilde. Saaledes benævnes baade det tydske og det danske Kompagni. For det første have vi en Gildeskraa fra 1382. Det bestod især af Kjøbmænd fra Vismar, Stralsund og Stettin. Deres religiøse Forpligtelse bestod navnlig i at stede enhver afdød Broder tiljorde med Ligklæde og Lys, og at lade holde tre

__________

5) Rosenvinge, Gamle danske Love. V, 128 f.

6) Rosenvinge, anf. Skr. S. 146.

7) Scr. Rer. Dan. VII, 77. 83.


353

Messer - udentvivl i Graabrødrenes Kirke - for den afdøde, ved hvilken Lejlighed der skulde ofres 2 Mark Vox af hver af Brødrene 8). Christoffer af Bajrens Stadsret bestemte, at Brødrene af det tydske Kompagni skulde tage sig Oldermænd med den kongelige Fogeds og Borgemesteres og Raads Samtykke og Raad, og at der til denne Bestilling skulde tages en tydsk Borger og en tydsk Kjøbmand 9). I K. Christiern I.s Tid indskrænkedes det tydske Kompagnis Betydning, idet Kongen befalede, at kun Pebersvendene (i.e.: Kjøbmændene) maatte indgaa deri, men at de tydske Borgere skulde indtræde i det danske Kompagni. Ved 1490 omtales Kompagniet som: »Olderlüde, Schaffere, unde gemeine Brodere unde Kopman in der hilgen Drevalticheits Gilde edder Broderschap der dudeschen Kumpanye to Copenhauen«, og Oldermændene Meynolt Bole van Deventer og Hans Korte 10) lejede paa Kompagniets Vegne en Gaard ved Fiskerstrædet i Kjøbenhavn af Kapitlet 11). Efter Danmarks heldige Krig med Hansestæderne, der endte med Freden i Malmø (1512), tabte det tydske Kompagni udentvivl en stor Del af sin Betydning. Dog bestod det endnu en Tid; thi

__________

8) Den første Artikel af Gildeskraaen lyder: »In Godes namen amen. Na Godes bort M ccc dar in deme lxxxij iare in vnsser vrouwen dage to lichtmissen so hebben de koplude van der Wysmer vnd van deme Sunde vnd van Stettyn vnd vort alle de gemeyne kopman vth den dudesschen steden to Copenhauen gemaket vte der selschop eyn boldek (i.e.: Ligklæde) vnnd iiij lichte: weret dat dar storue eyn broder vte der selschop, den schal man begrauen to Copenhauen, ofte wor he gestoruen is, myd deme boldike vnd myt lichten vnd mit dren myssen, dar schal eyn jsslick broder to den dren myssen offeren syn eygen gelt by twen marck wasses«. (Pontoppidan har Orig. Hafn. S. 186-97 et kort Udtog af de følgende Artikler efter en Opskrift i Danske Saml. i Geh.-Ark.). Jfr. Tillæg, Nr. 125.

9) Rosenvinge, Gamle danske Love. V, 145.

10) Denne Mand var 1496 en af Graabrødre Klosters Procuratores (Till. Nr. 87), hvilket ogsaa tyder paa det tydske Kompagnis Forbindelse med dette Kloster.

11) Pontopp. Orig. Hafn. S. 186. Dok. i Langeb. Dipl.


364

1526 klagede Borgemestere og Raad til Kongen over, at tydske Kjøbmænd, der vare bosiddende og gifte i Kjøbenhavn, havde deres særdeles Kompagni. Herimod fremlagde Herman Rølling Og Bernt Røttker, Oldermænd i det tydske Kompagni, K. Christiern I.s Brev, hvorved det tillodes dem at holde deres Kompagni, idet Kongen dog forbeholdt sig Ret til »samme Artikler at forbedre og til og af at sætte, om Behov gjordes«. Derimod fremlagde Borgemestere og Raad et andet Brev af Christiern I, hvorved det tydske Kompagni erklæredes for aflagt, og de tydske Kjøbmænd henvistes til det danske Kompagni. Denne Sag afgjordes af K. Frederik I saaledes, at alle tydske Kjøbmænd, som vare Borgere i Kjøbenhavn, skulde være i Kompagni med Borgemestere og Raad og andre bosiddende Borgere, og dersom nogle ugifte tydske Kjøbmænd, som ikke vare Borgere, vilde opholde det tydske Kompagni, maatte de gjøre det, dog at Kongen forbeholdt sig Ret til at formindske eller formere dette Privilegium efter sin Vilje 12)«.

6. Det danske Trefoldigheds Gilde er ifølge en Antegnelse af Langebek »begyndt 1447 og 1448«, det bestod ikke allene af Borgere og Kjøbmænd, men ogsaa af gejstlige, da, som det synes, alle de daværende kjøbenhavnske Kanniker vare blandt Gildets stiftende Medlemmer 13). I Christoffer af Bajrens Stadsret bestemtes, at Fogeden, Borgemesterne og Raadet skulde sætte Oldermænd i det danske Kompani og i alle Embeder (Haandværkslag). Overtraadtes dette, skulde der bødes til Kongen og Raadet. Den samme Bestemmelse skulde gjælde alle andre gamle og skjellige Gilder og Samfund, som af Alder havde været

__________

12) Kgbrev, dat. Lørdag næst efter Vor Frue Dag Assumptionis 1526, i Kbhvns Raadstuarkiv (jfr. Hvitfeldt, S. 1294).

13) Langebek har aabenbart haft en Kilde til denne Angivelse (der findes blandt hans Excerpter til Vor Frue Kirkes Hist.), som nu ikke kan paavises, men som dog paa Meddelerens Autoritet maa staa til troende fremfor senere Tiders usikre Gisninger (se foran S. 131).


365

i Kjøbenhavn 14). Fra K. Christiern I.s Tid steg det danske Kompagni i Anseelse, endnu minder Kompagnistrædet om det, thi her var Gildeshuset; det vedblev at bestaa, om end i noget forandret Skikkelse (som Skyttelag), efter Reformationen, og bestaar endnu den Dag idag under Navn af »det danske Broderskab 15)«.

Af Haandværkergilder fandtes der mange, en Del af dem synes at skrive sig fra K. Erik af Pommerns Tid, der ved sit saakaldte første Privilegium for Kjøbenhavn, af 1522, ordnede Haandværkerforholdene, idet han forpligtede »alle Embedsmænd (i.e.: Haandværkere) til at bjerge og nære sig ved deres Embede«, og ikke gribe ind i andres Haandtering 16). Disse Gilder danne Grundlaget for den senere Tids strængere afsluttede Haandværkslag. Haandværkergildernes første Oprindelse skriver sig udentvivl fra den naturlige Trang, det var for dem, der drev den samme Haandtering, til ogsaa at søge selskabelig Underholdning med hinanden og at staa hinanden bi; men efterhaanden antog disse Selskaber en stærkt exklusiv Karakter, der maatte være til Skade for Borgersamfundet i det hele, da Menigheden derved splittedes i flere mindre Dele, i hvilke Standsinteresserne let kom til at indtage en højere Plads end det almindelige Borgervel. - For følgende Haandværkergilder have vi endnu Gildeskraaer ældre end Reformationen bevarede, at der imidlertid har været flere, kan ikke betvivles:

7. Bagersvendenes Gilde var stiftet 1403 »den almægtigste Gud til Lov, Hæder og Ære, alle Guds Helgene og Jomfru S. Katrine til Lov og Ære, og vore Sjæle og alle kristne Sjæle til Salighed«. Gildets første Forpligtelse var, hvert Aar at lade holde tvende Messer i

__________

14) Rosenvinge, Gl. danske Love. V, 145-46.

15) Se N. P. Nielsen, Hellig Trefoldigheds Gilde udi det danske Compagnie eller det kgl. kjøbenhavnske Skydeselskabs og danske Broderskabs Historie. 1836.

16) Rosenvinge, Gl. danske Love, V, 120-21.


366

S. Katrine Kapel i Vor Frue Kirke. Af Indledningen til Gildeskraaen synes at fremgaa, at der alt tidligere har været et Bagergilde, der da formodentlig har bestaaet af Mestrene 17).

Guldsmedenes plattydske Gildeskraa er udstedt 1429 med Samtykke af Kong Erik, Dronning Filippa, Esge Brok, Høvedsmand paa Kjøbenhavns Slot, og Stadens Raad; Gildet var stiftet til, Guds og alle Helgenes, især til S. Loyes (Eligii), Ære. Skraaen indeholdt Bestemmelser, der maatte gjøre Gildet utilgjængeligt for fattige Borgere, saaledes skulde den indtrædende eje en vis Formue og gjøre et Gjæstebud for Gildebrødrene. Ingen uægtefødt maatte antages i Lære af nogen af Gildebrødrene. Gildet skulde skulde have sin aarlige Sammenkomst paa S. Andreæ Dag, og Dagen efter (S. Loyes Dag) skulde det lade holde en Sjælemesse, formodentlig for S. Eligii Alter i Vor Frue Kirke, ved hvilken Lejlighed enhver Broder og Søster skulde ofre, under en Øres Bøde om de forsømte det. 1496 fik Gildet en dansk Skraa, stadfæstet af Kong Hans, heri findes Gildebrødrenes religiøse Forpligtelser nøjere bestemte. Enhver, der indtræder i »Guldsmedembedet«, skal give fire Mark Penge til at holde S. Loyes Messe op med. »Naar nogen dør af Embedet, da skulle alle Brødre, Søstre og Svende følge dem til deres Lejersted. Hvilken det ikke gjør, han bøde en Mark Vox, uden han har lovligt Forfald; og skulle de lade dem (i.e.: de afdøde) begaa med Vigiliis og tre Messer udaf Laget. Item skulle Embedsbrødrene være tre Rejser (i.e.: Gange) tilhobe om Aaret, og lade begaa alle kristne Sjæle med Vigiliis og tre Messer af Laget, og dertil skulle alle Brødre, Søstre og Svende ofre til tre Messer, eller bøde tre Mark Vox, et Sinde den Dag efter S. Johannis nativitatis Dag, og et Sinde den Dag næst efter S. Andreæ Dag, som S. Loyes Dag paa falder 18«. Den

__________

17) Gildeskraaen er trykt i Pontopp. Ann. II, 499-503.

18) Der omtales altsaa egentlig kun to Messer, skjønt Bestemmelsen jo lød paa tre.


367

kgl. Stadfæstelse af Skraaen er udstedt ved den bekjendte Dr. Peder Albretsen, Raadmand i Kjøbenhavn 19).

9. Skindernes Gilde. I Aaret 1495 stadfæstede K. Hans de Privilegier (i.e.: den Gildeskraa), som K. Christoffer af Bajren havde givet »Gildebrødrene i Skinderembedet i Kjøbenhavn«. Anførelsen af Gildeskraaen slutter med følgende Ord: »Sammeledes stadfæste vi og fuldbyrde til evig Tid den Gudstjeneste, som forskrevne Gildebrødre stiftet have og nu holde lade udi Graabrødre Kloster i Kjøbenhavn, Gud almægtigste, Jomfru Maria og hans værdige Helgene til Lov og Ære, og alle forskrevne Gildes, Gildebrødres og alle kristne Sjæle til Nytte og Salighed«. Skraaen indeholder den Bestemmelse, at ingen uægtefødt maatte optages i Gildet.

10. Skomagergildets Lagsskraa er stadfæstet 1509 af Kong Hans, men alt længe før havde disse Haandværkere, som forholdsvis synes at have været meget talrige i Middelalderen, haft deres eget Gilde. Dette Gildes Messe holdtes fra 1434 af for S. Markus's og S. Lukas's Alter i Vor Frue Kirke, som derfor ogsaa ofte kaldes Skomager Alter (se foran S. 201), tidligere havde den været holdt ved et andet Alter i samme Kirke.

11. Smedegildets Lagsskraa haves endnu i den Stadfæstelse, den 1512 fik af K. Hans.

12. Bundtmagergildets Skraa haves i en Stadfæstelse af K. Christiern II 1515 20).

Til de Gilder, som nærmest kun indbefattede Personer af en vis Livsstilling, høre endnu følgende:

13. S. Katrine Gilde var stiftet af endel kongelige Hoftjenere; i K. Christiern I.s Stadfæstelse (af 2 Februar

__________

19) Skraaen af 1429 er meddelt af Rosenvinge i D. Mag. 3 R. I, 48-52. Den danske Skraa har Langebek meddelt i D. Mag. III, 331-37. Jfr. Dansk Folkeblad VII, 94.

20) Dette og de ovennævnte tre (9-11) Lags Gildeskraaer findes i Geh.-Ark. i Samlingen »Sjælland og Møen«.


368

1464) af dette Gilde hedder det, at »vor elskelige Persefant (Vaabenherold) Christiern Sjælland, Stegere og andre flere vore Tjenere have nylig begyndt et Gilde her i vor Kjøbsted Kjøbenhavn, Gud i Himmerig, Jomfru Marie og Jomfru S. Katrine til Lov, Hæder og Ære«. I dette Gilde skulde ingen have Magt til at sætte eller skikke noget Regimente udenfor den almindelige Gildeskraa uden Kongen selv eller hvem han overdrog det 21). 1517 fik dette Gilde Biskop Lage Urnes og senere den pavelige Legat Arcimbolds Stadfæstelse paa den Gudstjeneste, det havde oprettet ved S. Nicolai Alter i S. Nicolai Kirke. 1518 stadfæstede Christiern II paany Gildet samt dets Gudstjeneste 22).

14. Kalentelaget bestod, ligesom Kalentelagene andensteds, fornemmelig af gejstlige. Dog nævnes ogsaa Kalente Søstre, og da disse neppe kunne antages for Nonner, kan man deraf slutte, at der ogsaa har været Lægfolk optagne i Laget, i den Hensigt derved at knytte dem nærmere til Kirken og dens Tjenere. Navnet stammer som bekjendt derfra, at Medlemmerne samledes den 1ste i hver Maaned (Kalendæ). 1521 doteredes Kalentelaget i Hr. Peder Pedersen Tollers Testament; men fra 1531 tabte det sin Betydning, da Laget maatte overgive alle sine Sølvklenodier (der tilsammen vejede 250 Lod) til Borgemestere og Raad »at bruge til Kjøbenhavn Stads mærkelige store Nytte og Behov 23)«. Sandsynlig har Kalentelaget haft sin Messe for Kalentealteret i Vor Frue Kirke.

Endnu adskillige andre Gilder forekomme i Tiden henimod Reformationen, men vort Kjendskab til dem gaar ikke sønderlig videre end til Navnet. Saaledes:

15. S. Knuds Gilde nævnes indirekte i den Notits, at Hr. Tyge Matthisen med S. Knuds Brødre havde en

__________

21) Se Langebeks Jubeltale om Chr. I. S. 85-86, og Nyt hist. Tidssk. V, 232-33.

22) Se foran S. 257. Jfr. Tillæg, Nr. 105. 108 og 112.

23) Se Tillæg, Nr. 116. 133 og 135.


369

Aartid, der skulde holdes for S. Knud Konges Alter i Vor Frue Kirke fra 1526 24).

16. S. Eriks Gilde forekommer 1514, da Anders Thomesen og Hans Pedersen, »Stolsbrødre udi Sankt Konning Eriks Gilde udi Kjøbenhavn, og Borgere der sammesteds«, bortlejede »en S. Eriks Jord, liggendes østen for S. Klemens Kirke, udi et Stræde, som løber ned til Kattesundet«, for en aarlig Afgift af 12 Mark 25). Gildet bestod til 1538, da K. Christian III med Forstandernes og Brødrenes Samtykke henlagde dets Ejendomme til Underholdning for de fattige i Helliggejsthus Hospital, hvorhos Thomas Brygger og Jep Madsen Bager med Fuldmagt paa menige S. Eriks Gildebrødres Vegne overgav Hospitalets Forstander Gildets Indsegl og Skraa 26).

17. Guds Legems Lag var et Gilde, som havde sin Gudstjeneste i Vor Frue Kirke, det omtales 1527.

18. S. Hanses Gilde anføres i Kjøbenhavns Jordebog af 1496 som Fæster af en Gaard og to Boder, der som det synes laa paa Hjørnet af Østergade og det Stræde, der løb hen til S. Nicolai Kirkegaard, for hvilke Gildet betalte 4 Skilling grot i aarlig Jordskyld til Byen 27).

19. S. Antonii Gilde stod sikkert i Forbindelse med S. Antonii Alter i Vor Frue Kirke. Til dette eller hint hørte formodentlig den S. Antonii Jord, der i Kjøbenhavns Jordebog 1496 omtales som liggende i Nærheden af S. Peders Kirke 28). 1521 skjænkede Hr. Peder Toller i sit Testament S. Antonii Gilde en Dug, et Tinstob og et Haandklæde 29).

__________

24) Se Tillæg, Nr. 130.

25) Afskrift i Pet. Resenii Tractat om de rette fattiges i Kjøbenhavn Underholdning osv. (i Vartovs Arkiv).

26) Hofmans Fundat. X, 149.

27) Pontopp. Orig. Hafn. S. 433.

28) Pontopp. Orig. Hafn. S. 441. Jfr. foran S. 207.

29) Se Tillæg, Nr. 116.


370

20. S. Niniani Gilde var stiftet, formodentlig i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede, af Borgere af den skotske Nation i Kjøbenhavn, og havde et Alter, indviet til den ellers ikke i Danmark bekjendte Helgen S. Ninianus, i Vor Frue Kirke. 1539 overlod Gildets Forstandere dets »Rente og Rettighed« til Helliggejsthus Hospital, idet de dog til Gjengjæld forbeholdt sig at belægge to Pladser i Hospitalet 30).

__________

30) Se foran S. 206-7 og Tillæg Nr. 145.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: tir nov 23 18:07:28 CET 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top