eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.

Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.
    - Kap. VI

Kbh. Thiele. 1859-63

Holger Fr. Rørdam (1830-1913)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet november 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

[Tabula II indsat her.]

[Tab. II]

VI.

Klostere og Hospitaler.

_____

Det ligger nær at behandle Kjøbenhavns Klostere og Hospitaler tildels under ett, da alle Klostrene vare Tiggerklostere, og deres Beboere altsaa ligesom Hospitalernes væsentlig levede af Almisser. Desuden var et af Klostrene (Helligaands) tillige Hospital, og dette kom tilsidst til at optage de andre Hospitaler i sig.

Kjøbenhavn var i lang Tid fattig paa Klostere i Sammenligning med andre Byer; indtil 1475 var der egentlig kun ett Kloster, Graabrødre, men ved dette Aar blev Helligaands Hus en Bolig for regelbundne Augustinermunke. Ikke længe før Reformationen stiftedes S. Klare Kloster og Karmeliterklosteret, eller, som det mere passende maa kaldes, Karmeliterkollegiet. Det er derimod urigtigt, naar nogle have antaget, at der, om end kun en kort Tid, har været et Dominikaner- eller Sortebrødrekloster i Kjøbenhavn; hvad der herom siges, grunder sig blot paa en Fejllæsning af Pontoppidan. Heller ikke er der tilstrækkelig Grund til at antage, at Antoniterklosteret i Præstø har haft en Filial i Kjøbenhavn, som enkelte Forfattere have formodet.

Af Hospitaler fandtes der inden Udgangen af det 13de Aarhundrede to, nemlig S. Jørgens Hospital og Helligaands Hus, og derved blev det længe. I det 15de Aarhundrede er S. Gertruds Hospital formodentlig kommet til; men dette synes kun at have haft liden

[275]

276

Betydning. Endelig oprettedes i Slutningen af Kong Hanses Tid et S. Anne Hospital, der dog kun havde en kortvarig Tilværelse. Til samme Klasse Stiftelser som Hospitalerne høre de »Sjæleboder» eller »Sjælehuse», som undertiden omtales; det var Smaahuse, hvor flere eller færre fattige havde fri Bolig. Som Stifter af et saadant Sjælehus forekommer den ogsaa ved anden kirkelig Godgjørenhed bekjendte Raadmand Lavrens Winnere († c. 1428).

Vi skulle nu gjennemgaa disse Stiftelsers Historie saa nøjagtigt som muligt, idet vi imidlertid maa beklage, at vi om flere af dem, især om S. Klare Kloster og S. Gertruds Hospital, kun have temmelig mangelfulde Efterretninger.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør nov 20 16:39:21 CET 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top