eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.

Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.
    - Kap. VI afs. VII

Kbh. Thiele. 1859-63

Holger Fr. Rørdam (1830-1913)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet november 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

345

VII.

S. Anne Hospital og Kapel.

Blandt Pontoppidans ukritiske Antagelser, der ved hans mange Udskriveres hyppige Gjentagelser tilsyneladende have faaet en Paalidelighed, som de slet ikke fortjene, er ogsaa den, at der fra gammel Tid, og vel endog fra Biskop Absalons Dage af, skulde have været et selvstændigt S. Anne Kapel eller endog en S. Anne Sognekirke i eller ved Kjøbenhavn 1). Sligt er imidlertid aldeles urigtigt; sikkert er det

__________

1) Pontopp. Ann. II, 685. Orig. Hafn. S. 23. 290. Pontoppidan sammenblander aabenbart her S. Anne Kapel eller Hospital med Slotskapellet. Rigtigere hedder der derimod i Ann. II, 776 under Aaret 1522: »En ved Navn Klavs Denne stiftede et Hospital udenfor [ fortsat side 346 ] Østerport i Kbhvn til Bedste for de spedalske«. Det er maaske denne Efterretning, som gaar igjen, naar der i Hofmans Fundat. X, 229 siges om Pesthuset eller S. Hans Hospital: »Formenes at være opbygt 1522 af en Gros-Handler, navnlig Claus Dehn, skal være indstiftet til et Lazaret for contagieuse syge«. Der er dog i Virkeligheden slet ingen Forbindelse mellem disse Stiftelser. Endelig kunde det i Forbigaaende bemærkes, at i Slutningen af det 15de Aarhundrede var der et S. Anne Kapel ved Skovshoved, som dog ikke vides at have staaet i nogen Forbindelse med det senere kjøbenhavnske Kapel af samme Navn (Molbech, Nord. Tidsskr. I, 447).


346

derimod, at der i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede fandtes et S. Anne Hospital med tilhørende Kapel udenfor den gamle Østerport, omtrent der, hvor endnu S. Anne Plads minder om den længst forsvundne Stiftelse for »syge, saare og mislige Mennesker«. Ved et lykkeligt Fund af gamle Dokumenter ere vi istand til at oplyse denne Stiftelses korte Historie temmelig nøje.

Hospitalets Stifter var en formuende, som det synes, lægekyndig Mand ved Navn Klavs Jensen Dæne (eller Denne), der formodentlig stammede fra Malmø, hvor vi 1420 finde en Borgemester ved Navn Johannes (Jens) Dæne 2). Om hans tidligere Historie og Anledningen til at han blev Stifter af et Hospital, der i en kort Tid udfoldede en stor Virksomhed og vandt Deltagelse og Understøttelse over hele Norden, vide vi følgende:

Klavs Denne havde i Kong Hanses Tid, men uvist hvor, været »svarligen fangen og greben i stærke Jernbolte, Lænker og Laase«, saa at han ej vidste, hvorledes han skulde, komme ud; da gjorde han et Løfte, at hvis han slap fri, saa vilde han, Gud og S. Anne til Ære, bygge et Kapel og et Gjæsthus for »fattige, syge og saare pockige«, som pleje at ligge paa Gader og Stræder i Kjøbenhavn og for deres Sygdoms Skyld ej kunne faa Herberge. Og da han nu virkelig slap ud, uagtet det Taarn, hvori han sad fangen, havde otte Alen tykke Mure og var omgivet af dybe Vandgrave, blev det hans Livs Opgave at opfylde det

__________

2) Scr. Rer. Dan. VII, 243. En Petrus Dæne, sutor, i Kbhvn nævnes i Slutn. af 14de Aarh. S. R. D. VII, 78. 84.


347

Løfte, han havde gjort. Han henvendte sig allevegne for at faa Understøttelse til sit Forehavende: baade Kong Hans og siden Christiern II forsynede ham med deres Beskyttelses- og Anbefalingsskrivelser; og Dronning Elisabeth udstedte d. 11 Marts 1516 et Brev, hvori hun opfordrede alle sine Undersaatter til at understøtte Klavs Denne med Bidrag til Fuldførelsen af det S. Anne Kapel og Gjæsthus, som han havde begyndt at bygge, og for hvilket femten Kardinaler i Rom, samt alle Rigets Bisper, hver i sit Stift, ligeledes havde udstedt Aflads- og Anbefalingsskrivelser 3). Altsaa var Bygningen af Hospitalet begyndt; dets Beliggenhed er ovenfor omtalt, kun kan endnu bemærkes, at det, formodentlig for at være nærmere til Almisser, var opført tæt ved en Landingsbro, der siden almindelig kaldtes S. Anne Bro 4). Paa samme Tid tog Pave Leo X i en Bulle af 7 Juni 1516 Hospitalet i sin Beskyttelse, idet han befalede Ærkebispen af Lund, Biskoppen af Roskilde og Dekanen i Kjøbenhavn at skaffe Klavs Denne og det af ham bestyrede »Hospitale pauperum S. Anne prope oppidum Haunense« Ret mod nogle ubekjendte »Urettens Sønner«, som havde vovet sig til at antaste hans og Hospitalets Ejendomme. Disse Ejendomme ere i Pavebullen opregnede med en latterlig Fuldstændighed, saa Kopper og Tallerkener og Haandklæder og hundrede andre Ting, hvoriblandt mange, som Hospitalet neppe nogensinde har haft i Eje (f. Ex. Vingaarde), udtrykkelig nævnes 5).

__________

3) Udtog af Dronningens Brev, der endnu findes i Christianstads Arkiv, er meddelt af Styffe i Handl. rør. Standin. Hist XXXV, 478.

4) Se Hvitfeldt, S. 1144. I et utrykt Brev fra Henrik Gøye, »øverste Statholder for alt Regimentet i Kbhvn og Malmø«, til Grev Johan af Hoya og Bruchusen (dat. Kbhvn, S. Lucie virginis Dag 1523) fortælles, at nogle af Malmøs Borgere Aftenen iforvejen vare komne ind for S. Anne Kapel her for Kbhvn, og at de der vare blevne overfaldne og tagne tilfange.

5) Se Tillæg Nr. 104. Denne uendelig lange Opregning er rimeligvis en blot og bar Form, der ingenlunde kan oplyse, hvilke Ejendomme [ fortsat side 348 ] Hospitalet virkelig havde, men det er dog Form, der i andre Henseender er saare oplysende, og tjener til at vise den dybe sædelige, Fordærvelse, som herskede i den katholske Kirke i Tiden henimod Reformationen. Thi den Slags Opregninger af alle mulige og umulige Ting skete for at sikre vedkommende imod, at nogen senere skulde holde sig til, at denne eller hin bestemte Gjenstand ikke var nævnet. Men netop derved ophørte den virkelige Sikkerhed, og de uendelige Præcautioner - en ny Form af Farisæismen - vare kun en daarlig Erstatning for en sand, sædelig eller aandelig Opfattelse af vedkommende Statut, Privilegium eller Forpligtelse, og de ere betegnende for en Tid, da det gejstlige Juristeri blomstrede i den Grad, som det gjorde, efterat omtrent ethvert Spor af højere, sædelig Aand havde forladt den i Bund og Grund demoraliserede rommerske Kurie.


348

Støttet ved alle disse Beskyttelses- og Anbefalingsbreve havde S. Anne Hospital god Fremgang. Dets Fuldendelse falder formodentlig nær ved Aaret 1516. Det gjaldt dog ikke allene om at faa det opbygget, men ogsaa om til Stadighed at skaffe Underholdning for de fattige og syge. Derfor udsendtes »S. Anne Bud« allevegne over de nordiske Riger forat indsamle milde Gaver. Sverigs Adskillelse fra Danmark forhindrede ikke Gustav Vasa fra d. 20 September 1523 at udstede et Brev, hvori han stadfæstede Klavs Denne i Besiddelse af Eskilstorp og Gunneletorp (formodentlig i Vexiø Stift) paa S. Anne Hospitals Vegne; idet han tillige tillod ham at indsamle Almisser i Sverig for Hospitalet 6). Derimod gjorde Kjøbenhavns langvarige Belejring 1523 det stort Afbræk, da dets Bygninger - som det synes med Undtagelse af Kapellet - helt eller delvis ødelagdes, og de fattige og syge som Følge deraf adspredtes 7). Tillige indvikledes Klavs Denne paa samme Tid i Stridigheder, der, som det lader, tildels have haft deres Udspring af Tiggermunkenes Misundelse over den store Fremgang, S. Anne Bud havde, hvorved de mente der skete dem Indgreb i deres lovlige Næring. Et Vidne, udstedt

__________

6) Udtog af Brevet i Handl. rør. Skandin. Hist. XXXV, 480.

7) Beviset herfor ligger i Frederik I.s nedenfor anførte Brev af 25 Sept. 1524


349

11 Januar 1524 af Tolvmænd og menige Almue paa Bregne Herredsting i Bleking, giver følgende Oplysning: Klavs Denne begjærede Forklaring, hvorvidt nogen af de tilstedeværende havde hørt, at han med Ord eller Gjerning, Bøsse eller Pil, havde rejst Almuen mod Hr. Aage Brade, eller om han havde haft nogen Del i, at tolv Røvere fra Kbhvn bleve ihjelslagne. Hertil svaredes, at ingen havde hørt eller vidste, at Klavs Denne havde gjort Hr. Aage Brade noget for nær, ikke heller var nogensinde Bøsse eller Armbryst kommen i S. Anne Gaard; derimod havde han, da fire Mænd af Herredet bleve kaldede til K. Frederiks Hylding, og de udvalgte blot erholdt en Klipping af hver Mand og misfornøjede dermed ikke vilde rejse, givet dem fire Mark danske af sin egen Pung og dermed styrket Almuens Troskab. I Blekings Affald (fra Frederik I) havde han eller hans Folk ingen Skyld, saameget mere som Affaldet skete sex Uger før hans Ankomst; men Aage Brade var selv Skyld deri, da han, uagtet man sendte ham tre Bud, flygtede og efterlod Almuen uden Anførere og Landet uden Forsvar, da Hr. Bernt von Melen kom did med Brand og Fjendehaand. Desuden havde Vidnerne hørt, at Tørkø og Sølvitsborg Munke havde lovet Hr. Aage mange Penge, for at han skulde hjælpe dem at drive S. Anna ud af Bleking, og hvad de ej havde kunnet vinde med redelige Sager, det søgte de siden at opnaa med Løgn og falsk Digt, nemlig at Klavs Denne skulde ligge i Hor med en af sine Piger; dette hørtes først af Hr. Aages Mund der i Herredet og bragtes endog ind for Kapitlet i Lund, men ingen af de tilstedeværende vidste andet, end at hun var en ren Jomfru. At S. Annas Bud var bleven overfaldet paa Alfarvej og fængslet, efterat det i mange Aar uden Hinder havde rejst omkring i Landet, ansaa de for at være alle Blekingsfarer til Forsmædelse, og aldrig vilde de have S. Anna fordreven fra Bleking, ikke heller havde de noget mod Klavs Denne, især da han var kommen overens med dem om, at saasnart Kjøbenhavn blev overgivet, skulde han efter K. Frede-


350

riks og Raadets Vilje strax komme did for at drage Omsorg for de fattige 8).

Dette mærkelige Vidnesbyrd, der ogsaa tjener til Oplysning af den Tids politiske Historie, viser, at S. Anne Hospital ogsaa havde Ejendom i Bleking. Det Løfte af Kongen og Raadet, som her omtales, indfriedes, da K. Frederik I den 25de September 1524 udstedte et Brev, hvorved han tillod Klavs Denne nu anden Rejse (d. e. anden Gang) at maatte opbygge S. Anne Hospital i Kjøbenhavn paa det Sted, hvor S. Gertruds Kapel stod, idet nemlig Biskop Lage Urne og Dekanen i Kjøbenhavn havde afstaaet Kapellet til dette Brug. Paa samme Tid skjænkede Borgemestere og Raad et Stykke af Byens Jord, som laa ved S. Gertrud Kapel, til det vordende Hospital til Udvidelse af dets Grund. Til Gjengjæld forpligtede Klavs Denne sig til paa denne Grund at bygge et saa godt Hospital, som noget kunde findes i Danmark, opmuret fra Grunden og forsynet med Badstue og andre Bekvemmeligheder, som syge Mennesker kunde have Behov. Enhver skulde indtages i Hospitalet for Guds Skyld uden Betaling, men døde de der, var Hospitalet deres Arving. Indlæggelsesretten skulde være hos Borgemestere og Raad og Biskoppens Kommissærer. Kunde Stiftelsen med Tiden komme til saadan Rigdom og Forbedring, som den havde, før den blev ødelagt, »skulde der holdes 50 syge og saare Mennesker paa Sengene, med Præster, Sangere og Hittebørn og de Kvinder, som Børn og syge Mennesker pleje at røgte«. Naar her omtales Præster og Sangere, ses deraf, at det var Bestemmelsen, at der skulde holdes Gudstjeneste i Kapellet. Foruden Sygehuset skulde der holdes »et aabent Hospital for alle fattige vandrende Pillegrimme«. Der maatte ikke tages Penge af disse for Mad eller Øl, ej heller maatte der nægtes noget Menneske Herberge. Hertil skulde opføres en egen Bygning. Enhver fattig Vandringsmand,

__________

8) Udtog af Tingsvidnet i Handl. rør. Skandin. Hist XXXV, 481-82.


351

der kom hungrig og tørstig, naar Klokken slog sex, og begjærede Herberge for Guds Skyld, skulde her finde Seng, Husly og fri Fyring, og desuden skulde der gives ham for sex Penninge Øl og Brød. Var han ikke saa meget trængende eller kom senere, skulde han kun have Herberge og Seng. Men efter Kl. 7 blev ingen indladt, og ingen skulde huses mere end én Nat. Borgemestere og Raad skulde have Tilsyn med, at Sengene i Hospitalet hver Lørdag blev forsynede med rene Lagener, og at Kosten var god og vel tillavet. Naar nogen var saa syg, at han intet gad fortære af den Mad, der var i Hospitalet, skulde Forstanderen lade hente i Byen Vin, Hvedebrød, Æbler, eller hvad den syge havde Lyst til. Naar Forstanderen døde, skulde Borgemestere og Raad med Bispens Kommissærer udnævne en anden ærlig og gudsfrygtig Mand til Forstander. Hospitalet skulde beholde det S. Anne Kapel, som Klavs Denne havde opbygget udenfor Kjøbenhavn, med alt Offer, Gods og Gave, som nu var eller med Tiden kom dertil. Det ny Hospital skulde nyde godt af Pavens ovenomtalte Beskyttelsesbrev; det skulde have Ret til at udsende Almisseindsamlere over hele Danmark og Norge; og endelig skulde det staa under den roskildske Biskops Forsvar og Beskjærmelse, saaledes »som Kirker, Klostre og andre Gudshuse bør at være efter Kirkeloven 9)«.

Desværre vide vi intet sikkert om, at denne Fundats, der afgiver et tiltalende Vidnesbyrd om hin Tids Omsorg for de fattige og elendige, er kommen til Udførelse. Rigtignok omtales S. Anne Hospital endnu senere, men det er ikke godt at afgjøre, om det er flyttet til den anviste Plads, eller atter er opført paa den gamle. Det maa dog vel antages, at selv om Hospitalet er blevet paa sin gamle Plads (hvilket efter alt at dømme er det rimeligste), er denne Ordning ogsaa der kommen til at gjælde for det. I denne Antagelse bestyrkes vi derved, at vi finde samme

__________

9) Se Tillæg, Nr. 120.


352

Ordning vedtagen for en ny Stiftelse, Klavs Denne paa samme Tid oprettede. Den 25 November 1524 tillod nemlig Aage Jepsen (Sparre), udvalgt Ærkebiskop i Lund, med Kapitlets Samtykke paa Aahus Bys Begjæring, at Klavs Denne, den værdige Helligaand til Lov, S. Anna til Amindelse og fattige, syge, vanføre og vejfarende Mennesker til Hjælp, maatte paa den Plads i Aahus, som man hidtil havde kaldet Helliggest, opbygge et S. Anne Hospital, og at han til den Ende til evig Tid skulde beholde Kapellets Jord, Huse og øvrige Tilliggende, Helligkors Hus, Vor Frues Have og Rynckeby Kirke. Det Hospital, han agtede at bygge, skulde være saa anseeligt som noget i Danmark, helt og holdent bygget af Sten, med Badstue og andre Bekvemmeligheder til de syge Menneskers Behov 10).

Naar der er Tegn til, at S. Anne Hospital i den følgende Tid kun førte en temmelig svag Tilværelse, kunde Grunden mulig ligge i, at Klavs Denne havde splittet sine Kræfter ved dette nye Foretagende, hvorhos der dog tillige maa agtes paa det Omslag i Betragtningen af milde Gavers absolute Fortjenstlighed, som Bekjendtskabet med Luthers Lærdomme medførte. Det ny Hospital i Aahus skulde forøvrigt staa i den nøjeste Forbindelse med det kjøbenhavnske S. Anne Hospital, saaledes som følgende Overenskomst (af 3 Oktober 1527) nærmere oplyser:

»Gud Fader, Søn og Helligaand til Lov, Hæder og Ære, værdige Patrone Fru S. Anne til Hukommelse og Amindelse, og fattige, syge og saare Mennesker til Hjælp, Trøst og evig Bestandelse, have vi Borgemester og Raad i Aahus set og hørt Konning Hanses, hvis Sjæl Gud naade, og hans Søns Konning Christierns, ogsaa stormægtige højbaarne Fyrstes og mægtige Herres Her Frederiks, med Guds Naade Danmarks, Vendes og Gothes Konning, udvalgt Konning til Norge (osv.), desligeste stormægtige Fyrstes

__________

10) Bring, Handlingar oc Påminnelser. I, 199-207. Udtog i Handl. rør. Skandin. Hist. XXXV, 482-85.


353

og Herre, Her Gøstaf, Sverigs og Gothes Konning, forseglede Breve og Privilegier, lydende over disse trende Rigers, Danmark, Sverigs og Norges Termin 11), at samle gode Menneskers Almisse til Helliggejstes i Aahus og S. Anne Hospital i Kjøbenhavn, til forskrevne trende Rigers syges og saares og Pilegrimmes Kost og Opholding, med andre mærkelige Privilegier og Friheder, til forskrevne tvende Hospitaler naadelig og gunstig undt og givne ere, hvilket disse Breve og Privilegier ydermere udvise og forklare. Item thi ere vi nu udi de hellige Trefoldigheds Navn saa overens komne med Klavs Denne, Hospitalens Forstandere: Først at han skal holde de allerfleste syge, saare og fattige, som Hospitalerne mest taale kunne. Jo mere gode Menneskers Almisse og Hjælp, jo mere syge og fattige skal der indlægges baade nu og herefter, item for saadan kjærlig Endrægtighed, som vi ere overens komne med samme Forstandere, love og tilsige vi hannem og hans Efterkommere, Forstandere til samme Hospital, at vi ville altid tilskikke to gudfrygtige Borgere, som skulle gaa i Sognekirke og Kloster med Hospitalens Tavler hver Søndag og alle Offerdage. Item skulle ogsaa samme tvende Borgere til tvende Tider om Aaret omgaa i Byen med Hospitalens Bud efter gode Menneskers Almisse og Sjælegave. Item vi ville altid gjerne og troligen fordagtinge og forsvare og ved fuld Magt holde alle Hospitalens Privilegier af vor yderste Magt og Formue som egne og Bys Privilegier og Friheder. Item til samme Hospitalers ydermere Hjælp og Fremgang have vi tilskikket og betroet to Raadmænd og to Borgere samme Forstandere til Hjælp og Trøst. De skulle jo en Rejse (i.e.: Gang) hver Uge der personligen indgaa, se, høre og overveje Hospitalens Fremgang og de syge fattiges Hjælp. Item der skal intet bygges eller afbrydes og ingen syge udkastes eller indlægges, og

__________

11) »At gaa i Termin« eller »at terminere« var en almindelig Betegnelse for Tiggerklostrenes og Hospitalernes Indsamling af Almisser.


354

intet mærkeligt paaslaas foruden deres Raad og Samtykke. Skulle de ogsaa tilse, at de syge og fattige spises tilbørlig af én Gryde og én Tønde med samme Forstander, og at de holdes ærlig, renlig og bekvemmelig af yderste Magt og Formue. Item er vi saa overens komne med forskrevne Klavs Denne, at Helliggejstes her i Byen og S. Anne Hospital i Kjøbenhavn skulle altid blive og være under ett, under én Forstander, saa at det ene skal altid hjælpe og styrke det andet med Spisning og anden Del, Behov gjøres, foruden alt Hinder eller Gjensigelse. Thi er vor ydmyge og kjærlige Bøn til alle aandelige eller verdslige Herrer, Fyrster, Bisper, Prælater, Ridder, Riddermændsmænd, Lensmænd, Fogder, Borgemestere, Raadmænd, Bønder og alle andre, som dette vort Brev hænder for at komme, at I for Guds og vor ydmyge Bøns og de syge og saare og fattiges evige Bestandelses Skyld hjælpe og trøste med eders milde Almisse, og deres Bud ej hindre eller hindre lade, imod Gud og saadanne kongelige Privilegier. Til ydermere Vidnesbyrd og Stadfæstelse lade vi hænge vor Bys Indsegl neden for dette vort aabne Brev. Givet i Aahus, Torsdagen næst efter S. Mikkels Dag, Anno Domini 1527 12)«.

De her omtalte Regler for Aahus Hospital have upaatvivlelig ogsaa gjældt S. Anne Hospital i Kjøbenhavn, ligesom de omtalte Privilegier, have gjældt dem begge. Det kjøbenhavnske Hospital maatte dog snart bukke under for Mangel paa de nødvendige Midler til fortsat Bestaaen, og det uagtet Biskop Ingemar af Vexiø endnu i et Brev af 10 November 1527 kraftig opfordrede sit Stifts Indvaanere til at komme det til Hjælp med milde Gaver, idet han lovede 40 Dages Aflad til hver, som adlød Opfordringen 13). At dets Opløsning stærkt nærmede sig, viser et Brev, udstedt den 22de November 1528 af toogtredive kjøbenhavnske

__________

12) Afskrift i Langebeks Dipl.

13) Udtog af Brevet i Handl. rør. Skandin. Hist. XXXV, 486.


355

Borgere, der bevidnede, at de den nævnte Dag efter Borgemesteres og Raads Befaling gik ind i S. Anne Hospital, for at høre og forstaa de fattiges Brøst og Begjæring. »Dermed«, hedder det i Brevet, »viste vi Klavs Denne for Døren, og forpligtede vi de syge og fattige ved deres Helgensed Sandhed os at sige paa disse efterskrevne Artikler: Om Klavs, den Tid han havde Gods og Rigdom, var og da velædelig og forstandig, de syge og fattige rettelig at traktere? Dertil svarede de: han holdt den Tid et ærligt og tilbørligt Hospital, som noget i Danmark kunde findes, med god Kost og rene Senge og en forstandig Legems Salve og Lægedom, de syge og fattige til Hjælp og Husvalelse af de onde Pocke (i.e.: Kopper) og anden Guds Plage. Endnu, siden Hospitalet blev saa forarmet, spises vi ikke værre end af hans egen Gryde og Tønde. Kommer da nogen fersk Ret, som ikke kan tilnaa over alt, da faa vi den, og han mister selv«. Endvidere spurgte Borgerne: »Nu haver dog Klavs tit og ofte opsagt Hospitalet, ere I da begjærendes at komme ind i Helliggejstes eller S. Jørgen?« Svar: »Vi have Klavses Brev paa vort Livsbrød, han bliver aldrig fri eller løs fra os. Til Helliggejstes begjære vi gjerne for Guds Skyld med saadant Vilkaar, at vi blive og sammen med vor Forstander og nyde vore Privilegier under Borgemester og Raads Stadfæstelse. Til S. Jørgen ville vi aldrig, heller lade os udføre og sænke i Stranden. Her ligger en spedalsk Kvinde udi tre Aar; dog kunde vi aldrig trænge hende til S. Jørgen. Vi ere 27 foruden de Karle og Kvinder, os gjøre daglig Tjeneste, og ere vi ligesaa mange udi Aahus og end flere, og her indgivne saavel som der, og lide der nu den største Armod, deres Liv kan taale. Saa ere vi tilhobe komne formedelst kongelige og Danmarks Riges Raads Privilegier og Stadfæstelse, og vi have Klavses Brev, at han haver forpligtet sig og hans Efterkommere (os) vor Livstid at besørge. Vil han derimod os overgive og besvige, da ville vi det kære for Gud, Dommere og Dannemænd. Kunne vi da ikke selv gaa og tale for os,


356

da ville vi nyde der Venner og Frænder til«. »Dermed«, fortsætter Beretningen, »indkaldte vi Klavs Denne om at stille de syge og fattige tilfreds igjen. Maatte han love at være deres Tjenere til hans Dødsstund. Dermed blev Klavs og de syge og fattige saa forligte, at han skal med det allerførste tilhobe føre dette Hospital og Helliggejstes i Aahus paa én Plan med syge og sunde og alle tilhobehøringe. Skulde de endda adspredes formedelst Verdsens Armod, til saalænge denne Vildfarelse, som nu regjerer, noget fortrækkes, saa skal endda samme Klavs nyde og bruge Gud og Dannemænd til Hjælp, og skikke os (i.e.: de fattige) tilhobe igjen med vore Privilegier paa én Plan, saa vi med hannem og han med os kunde tilhobe blive til vor Dødsstund, Derpaa lagde Klavs Denne sine Hænder korsvis paa Evangeliebogen, og bad sig saa Gud hjælpe og Helgen alle, disse Artikler saa at fuldkomme efter de syge og fattiges Vilje og Begjær; alle de, hannem ville være lydige og følgagtige, vil han være deres ydmyge Tjener og tjene dem baade med Liv og Gods til hans Dødsstund 14)«.

Denne mærkelige Erklæring, der indeholder den smukkeste Lovtale over Klavs Denne, som han vel kunde faa, og viser, at han havde sat sin Formue til forat holde det Løfte, han i sin Tid havde gjort Gud, og som han med en stor Nidkjærhed havde søgt at indfri paa bedste Maade, er det allersidste Spor, vi have af S. Anne Hospitals Bestaaen. Formodentlig har det ikke længe efter vist sig som umuligt fremdeles at skaffe de nødvendige Midler til de fattiges og syges Underholdning, og de ere da formodentlig overflyttede til Helliggejsthus eller muligvis til Hospitalet i Aahus; thi dette delte ikke Skjæbne med sin kjøbenhavnske Søsterstiftelse, men fortsatte sin Bestaaen idetmindste en Tidlang efter Reformationen 15).

__________

14) Brevet findes i Afskrift i Langeb. Diplom.

15) Det kunde bemærkes, at Povl Eliesen i sin fortræffelige »Vnderviisning, huore krancke, miislige, saare, arme oc fattige menniskir [ fortsat side 357 ] schule tracteris oc besørgis«, (skreven 1527) kun omtaler to Hospitaler i Kbhvn, nemlig Helligaands og det for spedalske Mennesker udenfor Byen (S. Jørgen), saa S. Anne Hospitals Bestaaen vel alt dengang har været betragtet som aldeles usikker.


357

Hvad Klavs Denne angaar, da blev han ved Juletid 1529 af Borgemester Christoffer Nielsen og Raadet i Malmø antagen som Læge for de fattige og syge i Hospitalet sammesteds. I denne Stilling, hvormed ogsaa Forstanderposten i Hospitalet synes at have været forbunden, forekommer han endnu 1533, da han kjøbte »något redskap, som hører til en abeticke« (Apothek) - og dermed ender vor Kundskab om denne mærkelige Mand 16).

Vi finde intet paalideligt berettet om, naar S. Anne Kapel blev nedbrudt, det har formodentlig ikke faaet Lov til at staa længe efter Reformationen, da det synes at have været Gjenstand for overtroiske Besøg af Folk, som mente ved S. Annas (Jfr. Marias Moders) Hjælp at kunne blive helbredede fra deres Sygdomme. Idetmindste fortæller J. L. Wolf (1654): »Imellem Kongl. Maj.s Boder eller Huse (Nyboder) og Stranden haver der fordum udi den papistiske Tid standet et Kapel, som kaldtes S. Anne Kapel, hvorfra var lagt en Bro med store Kampestene ud i Stranden, at de, som til Skibs ankom, kunde gaa i Land, op til Kapellet, der at gjøre Offer, om de vare med nogen Skrøbelighed beladt, derefter at komme til deres Helbred igjen, og haver jeg udi min Barndom hørt af gamle Folk sige, at der samme Kapel blev ødelagt, fandtes der nogle Læs Krykker, som Krøblinge havde kastet der og ganget fra 17)«. Om den her nævnte S. Anne Bro bemærker en fremmed rejsende, der i Aaret 1600 besøgte Kjøbenhavn: »Nær ved Havnen er en Stendæmning, som strækker sig

__________

16) Notitsen om Kl. Dennes Ansættelse i Malmø er mig meddelt efter Malmøske Raadstubøger af Hr. C. Sonnenstein Wendt. Jfr. Ny kirkehist. Saml. II, 181.

17) Encom. Regni Daniæ. S. 376.


358

fra Strandbredden langt ud i Dybet, den kaldes S. Anne Bro, og her er meget bekvemt at bade sig 18)«. Denne Bros Tilværelse findes endnu omtalt i Aaret 1639 19); men den er nu forlængst forsvunden, dog har, som ovenfor bemærket, S. Anne Plads indtil denne Dag vedligeholdt et svagt Minde om det Hospital og Kapel, som her i sin Tid fandtes.

__________

18) Se Udtog af Herman v. Zesterflets Rejseberetning i Suhms Nye Saml. III, 99. Som man ser, er altsaa Pontoppidans, siden af mange andre optagne, Gisning (Orig. Hafn. S. 32), at S. Anne Bro var »en almindelig Bro over et lidet rindende Vand«, urigtig.

19) Sjæll. Tegnelser, XXVI, 516 b.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: man nov 22 19:02:59 CET 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top