eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.

Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.
    - Kap. VI afs. V

Kbh. Thiele. 1859-63

Holger Fr. Rørdam (1830-1913)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet november 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

331

V.

S. Jørgens Hospital.

Ved de allerfleste Byer vare i Middelalderen S. Jørgens Huse eller Gaarde, hvor navnlig saadanne Stakler optoges og plejedes, som paa Grund af Spedalskhed eller andre lignende afskyelige Sygdomme ikke godt kunde lægges sammen med andre Hospitalslemmer. Af samme Grund laa disse Hospitaler gjerne udenfor Byerne, at ikke Smitten skulde gribe om sig. Ogsaa Kjøbenhavn havde fra gammel Tid sit S. Jørgens Hus. Det havde sin Plads udenfor Byen mellem Vester- og Nørreport, hvor S. Jørgens Sø har bevaret Navnet indtil vore Dage.

Vi finde dette Hospital udentvivl første Gang nævnet i Aaret 1261, da Peder Olafsøn af Kalveris testamenterede


332

»Hospitale in Hafn« 10 Mark Penge 1). 1292 gav Gytha, Datter af Hr. Skjelm Bang og Enke efter Hr. Esbern Karlssøn, i sit Testament blandt mangfoldige andre Gaver ogsaa en halv Mark til »Hospitale leprosorum Køpændæhafn 2)«. 1299 gav Jakob Herbørnsøn samme Hospital 2 Ører og 1304 gav Præsten Hinze Bagge det 2 Mk 3). Cecilie Litle gav 1307 Hospitalet 1 Mk, og de spedalske sammesteds 2 Mk. 4)

I en gammel Raadstuebog fandtes i sin Tid følgende Antegnelse: »Aar 1368 var i Kjøbenhavns S. Jørgens Hus eller Hospital, hvorudi var Hemming Pedersen Knøppel for sin Fattigdoms Skyld, og gav han i bemeldte Aar Lucii Paves og Martyrs Dag (4 Marts), samme Hospitals Brødre og deres Efterkommere en sin Gaard i Kjøbenhavn, udi hvilken da boede Hans Trol, til Brødrenes Bord, Nytte og Gavn til evig Tid at nyde, og det udi Niels Jønssens Presbyteri, Henrik Brandts og Peder Ingvorsens, Proconsulum (Borgemesteres) i Kjøbenhavn, Nærværelse 5)«. Dette Gavebrev indeholder, i den Form, hvori det er bevaret i dette Udtog, en Modsigelse, naar det beretter, at en Mand, der var saa formuende, at han kunde give Hospitalet en Gaard, havde givet sig deri for sin Fattigdoms Skyld. Jeg antager derfor, at man bør læse: for sin Sygdoms Skyld, saameget mere som S. Jørgens Hus væsentlig var bestemt for syge, navnlig spedalske (leprosi) og ikke, saaledes, som Hellig-

__________

1) Suhms Hist. X, 975. At der paa dette Sted ikke menes Helligaandshus, fremgaar tydeligt af Forbindelsen: »Item hospitali in Hafn, hospitali Roskildis, et hospitali sancti Spiritus ibidem, hospitali Ringstedis (etc.) cuilibet prædictarum x. mare. den.» »Hospitale« i Almindelighed er ved Kjøbenhavn aabenbart brugt i samme Betydning som ved Roskilde, hvor det var forskjelligt fra hosp. s. Spiritus.

2) Suhms Hist. XI, 120. Pontopp. Orig. Hafn. S. 165.

3) Pontopp. Ann. II, 783, og Tillæg, Nr. 2.

4) Pontopp. Ann. II, 94.

5) Hofmans Fundat. X, 191. Jeg har rettet »proconsulis«, som dèr staar, til »proconsulum«.


333

aandshus tillige for fattige, skjøndt der rigtignok, i senere Tider ogsaa omtales »karske« Hospitalslemmer der.

Forøvrigt har bemeldte Hemming Knøppel neppe selv faaet Gavn af sin Gave, thi to Maaneder efter dette Gavebrevs Udstedelse blev en stor Del af Kjøbenhavn og deriblandt ogsaa S. Jørgens Hus ødelagt af Hansestædernes Flaade 6), og det har udentvivl varet endel Aar inden Huset er blevet opbygget igjen, thi i den roskildske Biskops Jordebog over Grundene i Kjøbenhavn (affattet mellem 1373 og 1395) omtales i den ødelagte Del af Byen (villa desolata) til allersidst »den Grund, paa hvilken S. Jørgens Hus, i hvilket saadanne, som led af Spedalskhed, underholdtes, har staaet» (terra ville, in qua stetit domus sancte Georgii, in qua sustentabantur egrotantes per infirmitates lepre 7)). Desværre mangle vi enhver Efterretning, om hvorledes og naar Huset atter er blevet opbygget, kun saa meget er vist, at det 1415 atter var et Hjem for syge; thi i dette Aar tillagde Væbneren Niels Pedersen, kaldet Oldeniels, »conventui infirmorum apud S. Georgium penes Hafn.« en aarlig Indtægt af et Pund Korn 8).

Af senere Gaver til S. Jørgens Hus har jeg kun bemærket følgende: 1477 testamenterede Præsten Jens Unger de syge i S. Jørgens Hospital et Pund Byg; 1501 testamenterede Kristiern Daa »S. Jørgen« 2 Mk. lybsk, og 1509 gav Fru Kirstine Eriksdatter Rosenkrands Hospitalet 1 Mk. 9). Men naturligvis har S. Jørgens Hus modtaget mange flere Gaver; det levede nemlig mest af Folks Gavmildhed, og ejede, efter alt at dømme, ikke noget betydeligt Jordegods, idetmindste ikke i Forhold til hvad f. Ex. Helligaands Hospital besad. Det havde Ret til at udsende sin Vogn i

__________

6) Se foran S. 13-14.

7) Scr. Rer. Dan. VII, 86.

8) Se Tillæg, Nr. 19.

9) Tillæg, Nr. 53. 92, og D. Mag. VI, 187.


334

visse Herreder forat indsamle Almissekorn, hvormed da ogsaa fulgte Forpligtelse til at optage syge fra disse Herreder. I Kjøbenhavns Nærhed maa Hospitalet have haft Jorder, som det lod dyrke for egen Regning, thi vi finde 1508 og senere dets »Avlsgaard« nævnet 10).

Da S. Jørgens Husene ligesom alle Middelalderens andre milde Stiftelser vare voxede op paa kirkelig Grund, fulgte det af sig selv, at man i disse Huse ikke blot havde Legemets men ogsaa Sjælens Pleje for Øje; derfor var der med ethvert saadant Hus forbundet et Kapel, hvor de syge kunde høre Messer, ligesom ogsaa den legemlige Pleje i de fleste Tilfælde besørgedes, eller ialtfald lededes, af gejstlige Mænd. Ogsaa det kjøbenhavnske S. Jørgens Hus havde et saadant Kapel, men der synes ikke at have været ansat nogen fast Præst ved dette. Idetmindste finde vi, at Borgemester Jep Klavsen i Kjøbenhavn 1476 gav Graabrødrene sammesteds en Sum Penge for at holde Messer i »S. Jørgens Klosterkirke« ved et Vor Frue Alter sammesteds, hvortil han ved samme Lejlighed skjænkede »en Messehagel af Damask med Messesærk og anden Redskab, som til et Messerede hører, og Kalk og Disk, som hans Vaaben staar paa 11)«. Da Karmeliterne 1517 bleve forlenede med S. Jørgens Gaard, forpligtedes de til at prædike i Kapellet hver Helligdag og holde en daglig sjungen Messe der,

__________

10) Det antages almindelig, at denne Avlsgaard har ligget omtrent der, hvor Gjæstgivergaarden »Gammel Avlsgaard« har bevaret Navnet; men det bliver dog et Spørgsmaal, som jeg ikke med fuld Sikkerhed kan afgjøre, om den Avlsgaard, der ganske rigtig laa i denne Udkant af Byen, ikke har hørt til Helliggejsthus (se foran S. 316). I saa Tilfælde har S. Jørgens Avlsgaard vel ligget i Nærheden af Hospitalet, omtrent der hvor Christian IV opførte Slottets Ladegaard. Dog er det bevisligt, at S. Jørgen virkelig havde en Jord paa det ovennævnte Strøg af Byen (se Tillæg Nr. 100).

11) Hofmans Fundat. X, 193-94. Udtrykket »Klosterkirke« er naturligvis et unøjagtigt Udtryk, der viser, hvor lidt man gjorde Forskjel mellem Hospital og Kloster.


335

ligesom idethele Forstanderne vare forpligtede til at holde Gudstjenesten ved Magt 12).

Da Hospitalet altsaa var en kirkelig Stiftelse, tillagdes der de syges Samliv der en religiøs Karakter: de vare »Hospitalsbrødre« eller »Sødskende«, og de udgjorde tilsammen et Konvent. I ældre Tid bestyredes Hospitalet af en »Formand«, der dog synes at have raadført sig med Hospitalets Beboere og kun med disses Samtykke at have afgjort idetmindste de vigtigere Sager. Saaledes have vi et Brev af 1482, hvorved Matthis Olsøn, Formand, og menige Sødskende i S. Jørgens Hospital indgaa et Forlig med Kjøbenhavns Kapitel om en vis gjensidig Afgift, der var fastsat i den ovenomtalte Oldenielses Gavebreve til Kapitlet og Hospitalet 13). Ved slige Lejligheder benyttedes Hospitalets Segl, der forestillede S. Olaf siddende paa en Throne med Øxen i højre Haand, med Omskrift: S. domus leprosorum Hafnen. 14).

Fra Begyndelsen af det 16de Aarhundrede var S. Jørgens Gaard en kongelig Forlening; den kaldes »Kronens Gaard«, uden at vi vide, med hvad Ret Kronen var kommen i Besiddelse af den, uden forsaavidt Hospitalet hørte til Kjøbenhavns By, og Kongen var bleven Byens Herre ved den roskildske Biskops Afstaaelse. Den første kongelige Lensmand over S. Jørgens Gaard var den bekjendte Dr. Peder Albretsen; han nød Indtægten af Hospitalets Jordegods, medens de fattige, som det synes, nærmest kun vare henviste til at leve af den Almisse, som kom ind, naar Hospitalets Vogn kjørte omkring paa Landet for at tigge Korn og Fødevarer sammen. løvrigt udvirkede

__________

12) Det nærmere herom skal meddeles nedenfor. Det kunde her endnu bemærkes, at 1521 gav Præsten Peder Pedersen Toller i sit Testament (Till. Nr. 116) en Gryde med en stakket Fod til S. Jørgens Kapel.

13) Se Tillæg, Nr. 59.

14) Ifølge en Optegnelse af Langebek.


336

Dr. Peder Albretsen som Lensmand forskjellige Beskyttelsesbreve for Hospitalet. Saaledes stadfæstede K. Hans paa hans Begjæring 1506 Hospitalets Ret til at indsamle Almissekorn og anden Almisse i Lilleherred i Sjælland, hvilken Rettighed var bleven angreben. Samme Aar tog Kongen dets vordnede og Tjenere i sin kongelige Værn og Beskjærmelse 15). Imidlertid lader det til, at »Sødskendene« ikke syntes om denne ny Bestyrelsesmaade, da de mente, at der derved skete dem for stor Afgang i den Underholdning, der lovlig tilkom dem, noget, som vel heller ikke kan nægtes. De henvendte sig derfor til Kongen, som da d. 24de November 1508 til Afhjælpning af Klagerne gjorde vitterligt, at da »de fattige Mennesker udi S. Jørgens Hospital her for Kjøbenhavn have nu været her for os og bekæret, at de have Brøst paa den Provent og Rettighed, som dennem bør, og de pleje at faa udi fornævnte Hospital: saa have vi nu af vor sønderlig Gunst og Naade, og paa det fornævnte fattige og syge Mennesker maa og kunne desbedre leve og tjene den almægtigste Gud 16), gjort en Skikkelse mellem dem og den, som Forstander er, i saa Maade at Forstanderen maa og skal have, nyde og beholde Avlsgaarden og Gaardsæder, Rente og Landgilde af Bønderne og her i Kjøbenhavn, og skal han derfor lade opholde daglige Messer og anden Gudstjeneste, som der plejer og bør at opholdes, og skal han bygge og forbedre Kirken og Avlsgaarden og holde dem ved deres Hævd og Magt. Item hvad som ofres i S. Jørgens Stok, i Kirken og paa Tavlen, det skulle de syge Mennesker have, og den anden Almisse af Landsbyerne eller andetsteds, det skal deles iblandt alle dem, som derinde ere, dog saa at de syge fange mere end de karske. Item hvad som ofres til Kirken, Harnisk, Værge eller andet, deraf skulle de syge have den ene

__________

15) Se Tillæg, Nr. 94 og 95. Om Dr. Peder Albretsen, se foran, S. 137-40.

16) Man ser altsaa, at det, at de fattige i Hospitalet tærede Almisse, betragtedes som en Maade at tjene Gud paa.


337

halve Del, og den anden halve Del skal komme og blive til Kirkens Bygning og Behov, og sammeledes hvad Offer, som falder udi Kirkens Blok, det skal alleneste komme til Kirkens Behov og Bygning. Item hvad Sjælegave, som gives i Testamente til fornævnte Kirkes Behov og Bygning, det skal Kirken alleneste beholde, og hvad som gives fattige Mennesker til deres Behov, det skulle, de og allene have og beholde. Og skulle der være to Laase for S. Jørgens Blok; til den ene Laas skal Forstanderen have Nøglen, og til den anden Laas skal en paa de fattiges Vegne have Nøglen. Og skal Forstanderen tilse, at hvad fornævnte syge Mennesker i saa Maade, som forskrevet staar, eller i andre Maader givet vorder, det vorder redeligen og skikkeligen partet og skiftet, saa de syge fange den Del deraf, dennem bør at have. Herfor byde og befale vi vor Embedsmand her paa Kjøbenhavn (i.e.: Slotsherren) og dertil baade vore Borgemestere her sammesteds, at de tvende Sinde hvert Aar tilser og varetager, at fornævnte Stykker og Artikler i alle Maader fuldgjøres og ubrødelig holdes 17)«.

Herved var altsaa Forstanderen eller Lensmanden stillet under et Tilsyn, som maatte gjøre Misbrug vanskeligere. Forresten behøve vi ikke at antage, at den hæderlige Dr. Peder Albretsen har tilladt sig saadanne, men maaske havde der ikke tidligere været nogen bestemt Regel for, hvormeget af Hospitalets Indkomster der skulde tilfalde ham for hans Bestyrelse, og hvormeget de fattige. At disse, som tidligere vare vante til en langt billigere Administration, naturligvis maatte være misfornøjede over det Skaar, der ved den ny Bestyrelsesmaade skete i, hvad de ansaa for deres lovlige Rettighed, kan ikke undre os. Men Skylden derfor falder altsaa vel ikke saa meget paa den ny Forstander som paa Kongen, eller hvem der ellers var Mester for Indførelsen af den ny Bestyrelsesmaade.

__________

17) Hofmans Fundat. X, 195. Originalen i Kbhvns Raadstuarkiv.


338

Ved Dr. Peder Albretsens Død i Slutningen af Aaret 1517 overdrog K. Christiern II (d. 8de December s. Å.), »den alsommægtigste Gud, Jomfru Marie og Ridder Sancte Jørgen til Lov, Hæder og Ære«, S. Jørgens Kapel og Gaard til Vor Frue eller Karmeliterklosteret i Helsingør, forat det tildels ved Hjælp af Hospitalets Midler skulde holde en Lærer i Theologien ved Kjøbenhavns Universitet. Til Gjengjæld paalagde Kongen Karmeliterne følgende Betingelser: »Først ville vi, at de skulle lade holde tre daglige Messer (i S. Jørgens Kapel) i saa Maade, at der hver Søndag siges og holdes sjungen Messe af de hellige Trefoldighed, hver Mandag Requiem for alle kristne Sjæle, Tirsdagen (Messe) af S. Jørgen, Onsdagen de S. Spiritu, Torsdagen de corpore Christi, Fredagen de passione domini, Lørdagen de domina, uden der falder noget andet mærkeligt Højtids Dag om Ugen; og skal der hver Helligdag holdes sjungen Messe og Prædiken og fire Begjængelser med Messer og Vigilier . . . Item ville vi og, at de skulle altid holde der i fornævnte Hospital tyve fattige syge Mennesker til Klæde, Føde, Senge, Hus og Ildebrand . . . Item skulle de bygge og forbedre fornævnte S. Jørgens Kapel og Hospital, og Godset, der tilligger, holde ved Hævd og Magt, og ej sælge eller afhænde nogen af de Gaarde eller det Gods, der tilligger, uden vor og vore Efterkommeres, Konger i Danmark, Vilje og Samtykke; og skulle de ikke kjøbe eller pante dertil noget ydermere Kjøbstedgods eller Landgods, end som der nu tilligger, i nogen Maade 18)«.

Den Forbindelse, herved opstod mellem det fra Klosteret i Helsingør oprettede Karmeliterkollegium i Kjøbenhavn og S. Jørgens Hospital, varede dog ikke længe; thi d. 5 September 1522 berøvede K. Christiern II, misfornøjet med en Straffeprædiken af Karmeliternes Forstander Povl Eliesen, dem atter Hospitalet, uden at vi vide noget om, hvorledes det da bestyredes i de 9 Maaneder, der hengik, inden det

__________

18) Suhms Saml. II, 1 H. 160-62. Jfr. foran S. 291-92.


339

fik en ny Forstander. Til denne Tid hører forøvrigt følgende Bestemmelse om S. Jørgenshusenes Indsamling af Almisser her og andensteds, der findes i K. Christiern II.s Love (1522): »Udi hver Kjøbsted, som udsættiske Folk udi ere, skal en eller to tilskikkes, som stedse skulle annamme Guds Almisse, som Godtfolk vil give i Guds Navn til fattige spedalske Menneskers Behov og Opholdelse udi Hospitalet; og paa det at den menige vejfarendes Mand kan kjende dem, skulle de have en Trækleppre at klappe med, og blive staaende indenfor Stadens Port, hvor Alfarvej og menige Søgning er; og ej anderledes skulle de trygle og og bede om Almisse 19)«.

Efter K. Christiern II.s Flugt forsvarede Kjøbenhavn sig som bekjendt over et halvt Aar mod Frederik I. Da S. Jørgens Gaard imidlertid laa udenfor Byen, kom den strax i K. Frederiks Besiddelse, da han d. 10 Juni 1523 begyndte paa at belejre Hovedstaden. Faa Dage efter (17de Juni) gav Kongen Kanniken Jep Heye Livsbrev paa S. Jørgens Gaard med alt dens Tilligende, idet han tillige forpligtede ham til at holde Gudstjenesten ved Magt, Kirken og Gaarden ved skjellig Bygning, og derhos at give de syge Mennesker, som førtes did fra de Herreder, hvor Almissekorn indsamledes, den Pleje og Føde, de vare vante til at faa. I Aaret 1527 fik Hr. Jep Heye under fredeligere Forhold atter Stadfæstelse paa denne Forlening 20). Hvad hans Bestyrelse angaar, kan det mærkes, at han som »Forstander« 1525 »med menige Konvents Vilje og Samtykke« lejede Jørgen Stemp, Borger i Kjøbenhavn, og hans Arvinger efter ham »en S. Jørgens Hospitals Gaard i S. Klemens Sogn paa Hjørnet hos Kattesundet« for en aarlig Landgilde af 4 Mark, og at han 1528 ligeledes med Konventets Samtykke tillod samme Mand at pantsætte Gaarden

__________

19) Rosenvinge, GI. danske Love. IV, 116.

20) Se Tillæg, Nr. 118 og 123. Om Hr. Jep Heye, se foran S. 151-53.


340

til hvem han vilde, under Forudsætning af at Landgildet rettelig blev betalt 21).

Forresten synes Opholdet for de syge i S. Jørgens Hospital paa denne Tid just ikke at have været sønderlig behageligt, thi da der 1528 blev forlagt Lemmerne i S. Anne Hospital, om de ikke vilde lade sig flytte derud, svarede de: »Til S. Jørgen ville vi aldrig, hellere lade os udføre og sænke i Stranden 22)« - hvad enten nu Frygten for at komme sammen med de spedalske (som vi af Povl Eliesens Skrift om Hospitaler vide ogsaa paa denne Tid fandtes her) eller Rygtet om Forplejningens Slethed var Aarsag til denne Afsky for S. Jørgen. Det er rimeligt nok, at det ikke baadede Hospitalet sønderlig saaledes at være forlenet bort, og vanskelig have Forstandere, der selv drog den største Fordel af Hospitalernes Gods, kunnet svare til de Fordringer, Povl Eliesen neppe uden Hensyn til de Forhold, mellem hvilke han bevægede sig, opstiller, naar han i sit ovenanførte Skrift siger: »Der ligger stor Magt oppaa, at Hospitaler have gode Forstandere, der udkaares af de Mænd, som ere røne gode; den, som ikke er god, han skal aldrig vorde de kranke retraadig, naar han altid mere agter sin Fordel end deres Behov, og sin Stat, Ære, Rygte og Navn end deres Gavn. Thi bør hannem ingen Ting at anse uden de syges Bedste, han skal kunne husvale dennem, som ere bedrøvede, græde med de grædendes, glæde sig med dennem, som ere glade, og i alle Maader føje sig efter de krankes Lempe, og alsomeneste bruge dennem til Gode, hvad Lykken hannem føjer paa deres Vegne . . Og naar gode Mennesker fornemme, at hvad dertil gives kommer de fattige Folk til Gode og Gavn, da hjælpe de saa meget des hellere 23)«. Overensstemmende med denne Betragtning fastsattes der-

__________

21) Dokum. i Afskr. i Vartovs Arkiv.

22) Se under S. Anne Hospital.

23) Povl Eliesens Danske Skrifter ved Secher, I, 160-61.


341

for ogsaa umiddelbart ved Reformationens Indførelse i Christian III.s kjøbenhavnske Reces 1536, at Hospitalerne overalt i Riget skulde indtage saa mange syge Folk, som den tilliggende Rente kunde formaa at føde, og at de ikke for Fremtiden skulde gaa i Forlening, men nogle ærlige og forsynlige Mænd tilskikkes, der skulde forestaa de syge Mennesker og fly dem deres Klæde, Føde og anden Nødtørftighed 24).

I Aaret 1530 foregik der en vigtig Forandring med S. Jørgens Hospital, idet det forenedes med det nu reformerede Helliggejsthus, saaledes at Forstanderen for dette Hospital ogsaa skulde bestyre S. Jørgens Hus og det tilliggende Gods. De syge i S. Jørgen skulde henføres til Helliggejsthus, dog skulde der blive »et godt Hus ved Magt, der hvor S. Jørgens Hospital staar udenfor Byen, til spedalske Folk, og den Avl, Ager og Eng, som hørte til S. Jørgen, skulde blive til de syge Mennesker i begge Hospitaler, at holde Kvæg med til deres Behov«; S. Jørgens Sø skulde være et frit Fiskevand til Kjøbenhavns Slot 25). Under Kjøbenhavns langvarige Belejring 1535-36 kunde en saadan Bestyrelse af S. Jørgens Hus ikke ske, og Hospitalet har formodentlig en Tidlang ligget øde. Senere fornyedes dog atter dets Forening med Helliggejsthus, idet K. Christian III 1538 paany bestemte, at »S. Jørgens Hospital med al det Gods og Ejendom, dertil ligger og tilhører, herefter skal være og blive under den Prior, som raader og forestaar Helliggejsthus, og derfor skal han besørge spedalske og udsættiske Mennesker i fornævnte Hospital uden Byen, som ikke kunne for deres Sygdoms Skyld være udi det Hospital her inden Byen hos de andre syge 26)«.

__________

24) Rosenvinge, Gl. danske Love. IV, 166.

25) Se Tillæg, Nr. 126 a. Jfr. foran S. 321.

26) Hofmans Fundat. X, 150. Denne Bestemmelse stadfæstedes 1542 (se Christian den Tredies Hist. II, 363). En vigtig Bestemmelse til [ fortsat side 342 ] S. Jørgens Husenes almindelige Historie findes i de saakaldte Riberartikler af 1542, Art. XIX, jfr. Dansk Atlas I, 635.


342

Stiftelsens senere Historie vedkommer os ikke her, kun skal bemærkes, at S. Jørgens Hus endnu 1603 omtales som et Sted, hvor Kommunitetsalumnerne skulde øve sig i at prædike 27). Angaaende Tiden for Hospitalets Undergang er der en Uenighed tilstede mellem de forskjellige Forfattere; sandsynlig nedbrødes Huset i K. Christian IV.s Tid 28).

__________

27) Reinhardt, Om Kommunitetet og Regensen. Hist. Tidsskr. 3 R. III, 128. Det kan endnu til Slutning bemærkes, at naar der i Worms Lexicon I, 156 under Forfatteren Chr. Brandt anføres følgende Skrift: »Kjøbenhavnske Pesthus-Historie, og Afhandling om S. Jørgens Hospitaler, samt om de grasserende Pest-Syger i Kjøbenhavn etc. Trykkes nu in 4to med Kobber« - da er dette Skrift aldrig kommet ud. - Til de senere Tiders »Pesthushistorie« kan imidlertid følgende lille Notits, som jeg har fundet i Acta Consist. u. 8 Sept. 1632, anføres til Tjeneste for en senere Pesthusskribent: »Borgemestere og Raad har i Sinde at bygge et Pesthus uden Byen, er dertil begjærendes Hjælp af Universitetet. Svares, at naar Losementer blive færdig gjort, vil Professores refundere Sumptus for hvis Gemakke dem kan blive undt og tilladt«.

28) Wolf siger (Encom. Regn. Dan. 1654. S. 365), idet han omtaler, at Christian IV lod opføre Slottets Ladegaard udenfor Kbhvn: »S. Jørgens Hus, som var stiftet 1512 (!) til et Spedalsk Hus, blev med sin Ager, Mark og Eng saavelsom og den liden Landsby Soelberg ødelagt, og dets Jord i Marken blev igjen lagt til samme Ladegaard«. Man skulde tro, at Wolf maatte vide Besked med, hvad der var sket i hans egen Tid. Derimod siger Pontoppidan (Orig. Hafn S. 297), at S. Jørgen først blev ødelagt under Kbhvns Belejring 1659.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: man nov 22 16:49:21 CET 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top