eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.

Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.
    - Kap. VI afs. IV

Kbh. Thiele. 1859-63

Holger Fr. Rørdam (1830-1913)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet november 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

297

IV.

Helligaands Hospital og Kloster.

I Omsorgen for de fattige, syge og nødlidende aabenbarer sig, trods den Overtro, der var forbunden dermed, en af de smukkeste Sider af Middelalderens kirkelige Liv. Den almindelige Betragtningsmaade var denne: de fattige, som kun lidet agtes af Menneskene, ere Vorherre kjære, derfor er Godgjørenhed mod de fattige den bedste Vej til at vinde Guds Venskab. »Almisse afrenser al Synd og den frier fra Døden«, var en Trosartikel. »Giver Almisse,


298

og alt er rent«, var den vigtigste Anvisning til et kristeligt Liv. At leve af Almisse betragtedes som et Gud velbehageligt Liv, ja som en særegen Maade at dyrke Gud paa. Derfor kaldtes de fattige »Guds fattige«; de bad om »Guds Almisse«. Det kan ikke undre os, at Tiggerne førte sig dette til Gode, og at mange drev Tiggeri som Næringsvej; ja mangen en fattig kunde maaske rose sig af, at han havde hjulpet en eller anden Rigmand gjennem Skjærsilden ved at faa ham til at give Almisse i rette Tid.

Den Godgjørenhed, som saaledes i det enkelte blev de fattige til Del, fremtræder efter en mere storartet Maalestok i Helligaandshusene, hvoraf der almindelig fandtes et i enhver større Kjøbsted. Her fandt de fattige, som paa Grund af Sygdom eller af andre Aarsager ikke længere selv kunde sammentigge sig det fornødne til deres Livs Ophold, et Tilholdssted, og »den Helligaands Bedere» gik da paa de fattiges Vegne ud og indsamlede Almisser til Husets Fornødenhed. Paa længere Rejser omkring paa Landet førte disse »Bedere« Vogne med sig for lettere at føre de indsamlede Gaver, der tilfaldt dem i rigeligt Maal. Selv de umælende Dyr maatte hjælpe til at indsamle Almisser, thi almindelig havde Helligaandshusene en Gris eller flere, som forsynede med Klokker, forat skjelnes fra andre mindre gudelige Staldbrødre og for desto lettere at kunne melde deres Ankomst, løb omkring i Byerne og sankede deres Føde for fromme Koners Døre.

Ogsaa Kjøbenhavn havde fra gammel Tid af et »Helligaandshus« (domus Sancti Spiritus), der laa omtrent paa den Plads, hvor Helliggejstkirke har bevaret Mindet derom lige til vore Dage. Vi kunne vel ikke med fuld Vished sige, naar dette Hus er stiftet, men det er rimeligt, at det skriver sig fra Slutningen af det 13de Aarhundrede, og at det er grundet af den roskildske Biskop Johannes Krag. Vi vide nemlig med Sikkerhed, at denne 1296 var ifærd med at bygge (inceperat ædificare), et »Hospitalshus« (domus hospitalis) i Kjøbenhavn, og at han til de syges


299

Underholdning i dette Hus henlagde den aarlige Jordskyld af nogle Grunde i Byen og af nogle smaa Jorder udenfor samme, som hidtil ikke havde været skyldsatte, men som paa denne Tid bleve skyldsatte, til Straf fordi Kjøbenhavns Borgere havde gjort Opstand imod Biskoppen, der var Stadens Herre. Det har hidtil været almindelig Antagelse, at denne Beretning ikke skulde gjælde Helligaandshus, mea derimod S. Jørgens Hus; men da den sidstnævnte Stiftelse laa udenfor Kjøbenhavn, medens der udtrykkelig siges, at Biskop Joh. Krag byggede sit Hospitalshus i Kjøbenhavn (in villa nostra) og da desuden »hospitale leprosorum«, som ikke kan være noget andet end S. Jørgens Hus, der var Hospital for spedalske, omtales i Gavebreve, der ere ældre end Aaret 1296, saa bliver det upaatvivlelig det rigtigste at henføre denne Beretning til Helligaandshus 1). I ethvert Tilfælde vide vi med fuld Vished, at »domus S. Spiritus« bestod faa Aar efter, da den kjøbenhavnske Præst Hinze Bagge betænkte det med en Gave i sit Testament 1304 2).

Helligaands Hospital, der, skjønt det har forandret Plads mange Gange, dog har fortsat sin Tilværelse lige til denne Dag, og vel i mere end i én Henseende har sin mest glimrende Periode i vore Dage 3), har som Følge

__________

1) Brevet, hvori Bisk. Joh. Krags Hospitalsbygning omtales, findes i Ser. Rer. Dan. VII, 97.

2) Tillæg Nr. 2. Det er altsaa urigtigt, naar Wolf, Encom. Regni Dan. S. 371 siger (og andre efter ham), at K. Valdemar Atterdag har stiftet Helligaandshus. Idethele er der sagt saamange Urimeligheder angaaende de kjøbenhavnske Hospitalers Historie, at det vilde være vanskeligt og dertil overflødigt at omtale og berigtige dem alle.

3) Nu er Hospitalet mere bekjendt under Navnet Vartov, som det har beholdt fra den Tid Christian IV havde flyttet Hospitalet fra Pladsen ved Helliggejstkirke til Gaarden Vartov ved Strandvejen. Jeg antager forøvrigt, at Vartov er en fordærvet Udtale af Forte eller Fortaa, et Ord, der forekommer hyppigt i Love og Dokumenter fra Middelalderen og dels betyder »locus submoenianus, Gadejord, eller Uddrift af By for Kvæg, langs ud for enhver Mands Gaard« (Ostersen, Gloss.), dels »Udmark eller Fælled, som ligger til [ fortsat side 300 ] en By eller flere: compascuum« (Moth, Ordb.). Det er rimeligt, at Kbhvn har haft sin Fælledsgræsgang for Kvæget langs ud med Stranden. Jfr. Molbech, Dansk Glossarium I; 234-35.


300

deraf en vidtløftig Historie; men vi have her kun med de to første Tidsrum af denne at gjøre, nemlig Tiden før 1475 og Tiden mellem 1475 og 1530. Før 1475 var det blot Hospital, om end Sygevogterne og Præsterne for en stor Del bestod af Munke, (hvorfor det ogsaa undertiden selv i den Tids officielle Aktstykker, skjønt mindre rigtigt, kaldes »den Helligaands Kloster»); fra 1475 til 1530 var det tillige Kloster for Munke af den Helligaands (eller Duebrødrenes) Orden, der fulgte S. Augustins Regel. Fra 1530 af blev det atter blot Hospital. De Gaver af Jordegods, som i Middelalderen skjænkedes Hospitalet, afgive tildels endnu de væsentligste Midler til dets Bestaaen.

Til Helligaandshusets Historie i dets ældste Tidsrum har jeg fundet følgende Smaanotitser. 1307 skjænkede Fru Cecilia Jon Litles Datter i sit Testament 2 Mk. til »domus S. Spiritus Hafnis«, og 1 Mk. til syge sammesteds 4). Mod Slutningen af det 14de Aarh. ejede Helligaandshuset ni Grunde og Huse i Kjøbenhavn, hvoraf de fleste vel stammede fra Biskop Johannes Krags ovenomtalte Gave 5). 1406 skal en Mand ved Navn Olde Niels, af Vaaben, med sin Hustru Kirsten Ebbesdatter have givet en Gaard i Herløv, (da) i Gladsaxe Sogn, til Hospitalet; 1425 gav samme Kirsten Ebbesdatter, der da var Enke, det endnu 2 Dele af et Bol i Herløv; ligeledes gav Iver Nielsen, Borger i Malmø, og hans Hustru Johanne det 1407 et Hus i Malmø 6).

__________

4) Pontopp. Ann. II, 93.

5) Scr. Rer. Dan. VII, 72 sq.

6) Notitserne om disse tre Gaver findes i en haandskreven »Beretning hvorledes Hospitalet i Kjøbenhavn er funderet, tilvoxet og conserveret indtil Aar 1676« (Ny kgl. Saml. 687. 4). Naar der til Bemærkningen om Olde Nielses Gave smst. føjes: »Derpaa er gaaet Skjøde til Kbhvns Byting 1406, der Hr. Christen Torkildsen var Prior«, saa kunde det let gjøre os tvivlende om hele Beretningens Rigtighed, da Chr. Torkildsen først var Prior i Slutningen af 15de [ fortsat side 301 ] Aarh. Imidlertid vide vi andensteds fra (se Till. Nr. 19), at Niels Pedersen kaldet Oldeniels levede i Beg. af 15de Aarh., saa Tiden for Gaven nok er rigtig. Endvidere tilføjer Beretn.: »Og tvivles, at Hospitalet har anden første Adkomst til de Gaarde i Herløv, som Christian IV.s Fundats confirmerer, end af denne Frue og hendes Husbonde.«


301

I K.Christoffer af Bajrens Stadsret for Kjøbenhavn af 1443 bestemtes, at naar en Bager bagte Brødene for smaa, skulde han give Bøder, og Brødene tilfalde Helliggesthus, som Hospitalet her kaldes, og S. Jørgen. Endvidere bestemtes, at de, som vare indgivne i Helliggesthus, ikke maatte kjøbslaa; gjorde nogen det, skulde han skatte med Byen 7). - 1449 omtales »en Kronens Gaard liggende i Kjøbenhavn østen Helliggestes Kirke 8)«, hvilket altsaa viser, at Hospitalet ogsaa i sin ældste Skikkelse har haft sin egen Kirke. I denne Kirke fandtes i senere Tider en Indskrift, der antydede, at Hospitalet havde modtaget nogen Omordning 1469, men da Indskriften ikke er opbevaret fuldstændig, lader der sig ikke udbringe noget sikkert af den 9).

I Aaret 1463 omtales Helliggejsthus Badstue som en egen Bygning i vor Frue Sogn 10). Det er muligvis den samme Badstue, som menes, naar Dronning Christines Rentemester i Aaret 1500 fører Dronningen 7 Sk. og 1 Hvid

__________

7) Rosenvinge, Gamle danske Love. V, 155. 159.

8) Knudsen, Diplomat Christierni Imi. p. 3.

9) I Indskriften (Pontopp. Ann. II, 624 og Orig. Hafn. S. 160) nævnes K.Christian og Biskop Oluf Mortensen (1461-85), men i Slutningen Peder Plow, der var Prior 1501-36. Denne har da formodentlig sat Indskriften op til en Erindring om hin Ordning. Forøvrigt er det maaske rimeligt, at Aarstallet kunde være urigtigt læst, da vi ellers intet vide om Forandringer ved Hospitalet 1469, men vel om en betydelig Omordning og Udvidelse af det, som skete nogle Aar senere.

10) Dok. i Hofmans Fundationer. X, 183. Det kan bemærkes at alle Brevene om Kbhvns Hospital i 10de Del af Fundationerne ere Aftryk af en haandskr. Foliant i Vartovs Arkiv med Titel: Petri Resenii Tractat om de rette fattiges i Kbhvn Handel og Underholdning (jfr. Ny kirkehist. Saml. II, 790).


302

til Udgift, som Gertrud, Fadebursmø paa Kjøbenhavns Slot, havde givet ud, »for fattige Folk vare baarne af Helliggesthus og til Badstuen udi Klosterstræde 11)«. Dog kan herved ogsaa tænkes paa den saakaldte Kannikebadstue, der netop laa i Klosterstræde. Helliggejsthus Badstue maa forøvrigt have været i privat Eje, da den, som senere skal omtales, 1514 af tvende Privatmænd blev givet til Helligaands Kloster. Et andet nødvendigt Tilbehør ved Hospitalet var »Helliggejsthus Hestemølle«, der omtales som liggende nær op til Hospitalsbygningen.

Af Gaver fra dette Tidsrum kan endnu bemærkes: 1471 gav Oluf Pedersen (Godov) i Svendstrup, af Vaaben, en Gaard i Ølby (i Højelse Sogn), to Gaarde i Strandhoved (Faxe S.) og endnu en Gaard, hvis Beliggenhed ikke nævnes, til »den Helligaands Kloster« i Kjøbenhavn; 1474 gav Niels Olsen Overskjærer, Borger i Malmø, samme »Kloster« en Gaard i Malmø 12), og Jørgen Gøye tillagde det samme Aar 6 Mark i sit Testament 13).

I Aaret 1472 udstedte K. Christiern I det første kongelige Beskyttelses brev for Hospitalet, som vi kjende 14). Heri tog han »den Helligaands Kloster udi Kjøbenhavn og alle Præster og Sødskende 15), som der monne være og kommendes vorder, med alt fornævnte Klosters og deres Gods, rørendes og urørendes, vornede

__________

11) Molbech, Nord. Tidsskrift. I, 450.

12) Beretningen af 1676 (Ny kgl. Saml. 687. 4).

13) Danske Mag. VI, 125.

14) Brevet er trykt, »saavidt det kunde læses«, i Hofmans Fundat. X, 185, og henføres der til Aaret 1472; i Pontopp. Ann. II, 657 og Orig. Hafn. S. 162 meddeles et Udtog af samme Brev efter en anden Kilde, men med Aarstallet 1473. Det første Aar er dog nok det rigtige, da Resens ovenomtalte »Tractat«, som er Hofmans Kilde, har Aarstallet skrevet helt ud paa Latin (. . . . secundo), hvorved Forvexling vanskelig kunde finde Sted.

15) Udtoget hos Pontoppidan har her: alle dets Ordensfolk, Præster og Sødskende.


303

og Tjenere, i sin kongelige Værn, Hegn og Beskjærmelse«. Tillige tillod han, ligesom alt tidligere var tilladt af Biskopperne, at Klosteret maatte udskikke sine Bud over hele Riget forat indsamle Almisse, for dermed at opholde og udvide Gudstjenesten, skjelligen at skikke Sødskendene og de syge Mennesker deres Nødtørft og forbedre Klosteret. Brevet slutter med følgende Ord: »Og forbyde vi alle, hvo de helst ere, og særdeles vore Fogeder og Embedsmænd, fornævnte Klosters Bud, som de i saadanne deres Ærinde efter Godtfolks Almisse udsendendes vorde, i nogen Maade at hindre eller hindre lade, under vor Hyldest og Naade, men dem heller for Guds Skyld i saadanne og andre gudelige og skjellige Ærinde forde og fremme med det bedste, og gjøre sig dermed hver sin Steds delagtig af den Gudstjeneste, som sker i fornævnte Kloster, nu og til evig Tid.« - Ikke længe efterat Christiern I saaledes havde taget Hospitalet og dets Beboere i sin kongelige Beskyttelse, viste han det paa en endnu mere fremtrædende Maade sin Gunst, idet han tillige lagde sin Interesse for den Grundtanke, hvorpaa Helligaandshusene idethele hvilede, for Dagen.

__________

I Aaret 1474 gjorde K. Christiern I sin berømte Romerrejse. Ved denne Lejlighed gjorde han Bekjendtskab med Helligaandshospitalet in Saxia ved Rom, der var indrettet efter en storartet Maalestok og betragtedes som Moderklosteret for alle Hospitalsklostrene af den Helligaands Orden, ligesom ogsaa dets Præceptor var hele Ordenens Generalminister. Det var ikke allene syge og fattige, her plejedes, men Hittebørn og faderløse (uægtefødte) opfødtes og opdroges her. Dette tiltalte Kongen, og han besluttede at sætte det kjøbenhavnske Helligaandshus paa en lignende Fod. Han udvirkede derfor hos Pave Sixtus IV et Beskyttelsesbrev for Hospitalet, som derhos underordnedes Helligaandshospitalet in Saxia og samtidig reformeredes, idet der paalagdes de Munke og Præster,


304

der hidtil havde plejet de syge og forrettet Gudstjenesten i Hospitalskirken, for Fremtiden nøje at følge Augustins Regel, som var den Munkeregel, Brødrene af den Helligaands Orden havde at indrette deres Liv efter 16).

Kort efterat Kongen var vendt tilbage fra sin Rejse, tog han fat paa denne Omordning af Hospitalets Anliggender og lod til den Ende opføre en ny Bygning; Aaret herfor angives enten til 1474 eller, hvad rimeligere er, til 1475. Naar imidlertid denne Indretning af Hospitalet ofte omtales paa en Maade, som om der aldrig havde været noget Helligaandshus før, da er det, efter hvad der ovenfor er vist, meget urigtigt 17). Men som det synes har Kongen opført en ny Bygning (Lille Helliggejsthus?), nærmest bestemt for Hospitalslemmerne, medens den ældre Bygning benyttedes til Kloster 18). En ældre Optegnelse bemærker, at K. Christiern funderede Hospitalet »tæt op til Helliggejstes Kirke udi en sær skjøn, fast, grundmuret Bygning, hvor nu (1676) udi samme Bygning er Begravelsesteder for hver, som af Kirken vil kjøbe 19)«. Naar samme Optegnelse imidlertid føjer til, at Kongen samlede flere mindre Helliggejsthuse, som tidligere bestod i Kjøbenhavn, i dette ene større, da maa det bemærkes, at der i tidligere Tider kun omtales ett Helligaandshus, saa der altsaa ikke med Grund kan antages nogen saadan Forening. Foruden Bygningen skal Kongen have givet saa stor en Sum Penge til Hospi-

__________

16) Pave Sixtus's Bulle er ikke opbevaret, men Indholdet af den angives i en senere Pavebulle, Till. Nr. 78.

17) Hvitfeldt siger (S. 1087): »Kong Christiern den Første haffver allerførst til Kiøbenhaffn ladet samle de Fattige, vdi atskillige Huusz oc Verelser forstrødde, udi it Huusz sammens, hand haffver ladet bygge, kaldedis Helliggiestus, før end de finge Klosteret«. Jfr. Pontoppidans Ann. II, 665. Langebeks Jubeltale om Chr. I, S. 86.

18) Saaledes forstaar jeg en ældre Notits, som er opbevaret (men formodentlig ukorrekt) i Hofmans Fundat. X, 191-92. (Den er taget af Resens ovenanf. »Tractat«).

19) Den Not. 6 omtalte Beretning af 1676.


305

talet, at der derfor kunde underholdes tyve Lemmer 20). Da det Fundationsbrev, som Kongen i saa Tilfælde formodentlig har udstedt, ikke haves, og de historiske Efterretninger ere magre, lader der sig ikke sige noget bestemtere herom. Paafaldende bliver det imidlertid, at mens vi endnu have Afskrifter af saa mange andre Gavebreve til Hospitalet, er dette Hovedbrev forsvundet, og man kunde let derved komme paa den Formodning, at K. Christiern I, der som bekjendt ikke havde Overflod paa Penge, har indskrænket sig til at foretage den ny Indretning af Helligaandshuset ved Hospitalets egne Midler. Imidlertid berettes der ogsaa andensteds saa bestemt, at Kongen gav en stor Sum Penge til Hospitalet, at der vel maa ligge noget rigtigt til Grund 21).

Det gode Exempel, Kongens Omsorg for Helligaandshus havde givet, synes at have opmuntret andre Velgjørere til at betænke Hospitalet, maaske ogsaa dets ny og bedre Indretning kan have tilskyndet til at støtte det i dets gavnlige Virksomhed. Saaledes gav Hr. Erik Ottesen (Rosenkrands) af Bjørnholm 1475 en Gaard i Kjøbenhavn til Helligaands Kloster. Til Gjengjæld betingede han sig, at der til bedste for hans egen, hans Faders, Hr. Otte Nielsens, hans Moders, Else Holgersdatter (Krognos's), hans Hustrus, Sofie Henriksdatter (Gyldenstjernes), og alle kristne Sjæle skulde holdes en daglig Messe i Klosterkirken foran S. Peders, S. Povls og S. Marie Magdalene Alter tilligemed to Aarsbegjængelser. Gudstjenesten skulde holdes af en sækulargejstlig, som Klosterets Prior dertil skulde lønne.

__________

20) Resen, Descriptio Hafniæ (msc.).

21) Herman Weigere siger saaledes i Fortalen til Reinike Foss (1554): »Kong Christiern, den første af det naffn, salig i hukommelse, hadde af Gudelighed loffuet sig til Jherusalem. Der han kom til Rom, bleff han aff Paffwe Sixto den Fierde som en Weldig Kong offuer trende Kongerige ærlige annammit, han gaff en stor Sum Pendinge til det Hospital Sancti Spiritus, faar huilken hans skenck och gaffwe Paffuen dispenserede met hannem, at han icke torde fare til Jherusalem«.


306

I et senere Brev (1495) gjorde Hr. Erik Ottesen den Bestemmelse, at Messerne maatte holdes af en Klosterbroder, hvorved Udgiften til en verdslig Præsts Lønning sparedes; tillige gav han nogle nærmere Bestemmelser angaaende den Gudstjeneste, han havde betinget sig, blandt andet at der skulde bedes fra Prædikestolen for hans og hans Slægtninges Sjæle 22). 1477 gav Præsten Jens Unger i Ballerup en Hest til Helligaands Konvent 23). 1479 gav Bernt Hackenberg, Raadmand i Kjøbenhavn (forøvrigt var han Skrædder og i sin Tid en meget anset Mand), med sin Hustrus, Anne Pedersdatters, Samtykke en Gaard i Fisketorvgaden til S. Anne Kapel i den Helligaands Kloster. Desuden skjænkede han Kapellet to Sæt Messeklæder med to blaa Hageler, en sølvforgyldt Kalk og 100 Mark lybsk. Herfor betingede han sig en daglig Messe i Kapellet tilligemed anden Gudstjeneste, som nøje bestemtes i Gavebrevet 24). 1477 gav Godske Barsebek, forhen Lensmand paa Gurre, og hans Frue Klosteret en Del Jordegods paa Møen, som han tidligere (1469) havde faaet til Gave af K. Christiern I for de Tjenester, han havde vist Kongen og Riget. Tillige skjænkede han et Alter i Kirken to Sæt Messeklæder, en Kalk, en Disk og andre Ornamenter 25). Efter Barsebeks Død stadfæstede hans Enke, Fru Elsebe Hartvigsdatter, Gaven, idet hun betingede sig, at Klosterets Prior skulde, til bedste for hendes afdøde Mands og hans tvende Hustruers Sjæle, lade holde en sjungen Messe af den Helligaand hver Dag om Ugen for den Helligaands Alter i Klosteret, med en evig Begjængelse hvert Aar, den Mandag næst efter S. Hans Dag; Messen skulde begynde Klokken sex om Morgenen, og to Personer skulde tjene i Messen for-

__________

22) Se Tillæg, Nr. 51 og 80. Hr. Erik Ottesen døde 1503.

23) Se Tillæg Nr. 53.

24) Se Tillæg Nr. 55. S. Anne Kapel omtales ogsaa i Till. Nr. 80.

25) Beretningen af 1676, jfr. Paludan, Beskr. af Møen. II, 305-6. Hist. Tidsskr. I, 477.


307

uden den Præst, der forrettede den. Gavebrevet stadfæstedes 1479 af K. Christiern I paa det kongelige Retterting, der holdtes i det Mag over Porten paa Kjøbenhavns Slot. Klosteret modtog Tilskjødningen af Hr. Johan Oxe, medens Fru Elsebe holdt hans højre Arm, og derved overdrog ham Fuldmagt til paa hendes Vegne at udføre denne Forretning 26). I Aaret 1482 tilskjødede den ovennævnte Bernt Hackenberg, der da var Borgemester, paa Enkedronning Dorotheas Vegne, Hr. Peder Christiernsen, der paa Klosterets Vegne mødte paa Kjøbenhavns Byting, en Gaard i Højbrostræde liggende op til den Gaard, Hr. Erik Ottesen tidligere havde skjænket. Til Gjengjæld betingede Dronningen sig en vis Gudstjeneste, som vi dog ikke nøjere kunne bestemme, da det egentlige Gavebrev ikke er opbevaret 27). 1488 gav Herluf Skave Klosteret en Gaard i Tjæreby i Tersløv Sogn, Ringsted Herred 28). 1490 gav Hr. Odde Hansen, Provst i Roskilde Kapitel, i sit Testament et Pund Korn til Helliggesthus i Kjøbenhavn 29). Samme Aar gav Hr. Jost Pedersen, Sognepræst i Skanør og Falsterbode, til Helligaands Kloster og Hospital en Gaard ved Østerport i S. Nicolai Sogn i Kjøbenhavn, »liggendes norden Gaden imellem S. Nicolai (!) og den Gaard, som Hr. Jost og hans Broder (Hr. Niels Brun, procurator vicariorum ved Vor Frue Kirke) tilforn givet haver 30)«. 1491 gav Præsten Klavs Bertelsen, i Betragtning af alle Tings Forgjængelighed og at Mennesket ikke beholder andet af sit timelige Gods end det, han i sin Livstid skjænker til gudeligt Brug, en Bod i Færgestrædet til Helligaands Kloster. Herfor betingede han sig, at Prioren og Brødrene

__________

26) Hofmans Fundat. X, 182-83. (Det er ligesaa urigtigt, naar denne Stadfæstelse her henføres til 1520, som naar den i Pontopp. Ann. II, 551 hensættes til 1429).

27) Se Tillæg, Nr. 61.

28) Beretningen af 1676 (Ny kgl. Saml. 687. 4).

29) Dok. af 31 Avg. 1490 i Langeb. Dipl.

30) Hofmans Fundat. X, 187. Jfr. Tillæg Nr. 74.


308

hvert Aar paa S. Nicolai Dag skulde holde en Messe af S. Nicolaus og derhos samme Dag bespise en fattig og give ham et Par Sko samt en Hvid til en Badstugang. Samme Præst forøgede senere (1499) sin Gave med sin Andel i en Gaard og to Boder i samme Stræde, som han havde arvet efter sine Forældre, hvorfor han betingede sig en Aartid med Messe og Vigilier for sin og sine Forældres Sjæle 31). Tilsidst indgav han sig selv i Klosteret 32).

I Aaret 1495 udvidede Enkedronning Dorothea Hospitalets Virksomhed betydeligt ved Oprettelsen af tolv ny Senge. Hun overdrog nemlig Prioren og Brødrene i Helligaands Kloster paany den tidligere skjænkede Gaard i Højbrostræde og desuden en Del Jordegods i Ladager (Dalby Sogn), Dalby, Jersie og Kraghave (Højetostrup S.) i Farebæksholms Len i Sjælland, som hun havde kjøbt af Klavs Rønnov. Herfor betingede hun sig, at Prioren og Brødrene »skulde holde i Hospitalet tolv fattige syge Mennesker, som ej længer føre eller mægtige ere, end at ligge paa Sengene, og skikke dem deres Nødtørft efter Redelighed, som det behov gjøres med Mad, Øl, Seng, Ild, Klæder, Sko og Personer, dennem varetager, som de ville ansvare for Gud og være bekjendt for ærlige skjellige Dannemænd. Og naar nogen af fornævnte tolv fattige, syge Mennesker dør og afgaar, da skulle Prior og Brødre strax andre fattige syge Mennesker i deres Sted igjen indtage og annamme, uden nogen Gunst og Gave af saadanne fattige syge Mennesker at tage derfor i nogen Maade, saa at fornævnte Tal altid fuldt bliver og er«. Fik noget af Hospitalslemmerne sin Sundhed igjen, skulde han udvises, og en anden indtages i hans Sted. Desuden betingede Giverinden sig, at Prioren med alle Brødrene og Præsterne hver Helligtrekongersaften skulde holde en Begjængelse med Messer og Vigilier for Kong Christoffers, hendes første Husbondes,

__________

31) Se Tillæg Nr. 75 og 91.

32) Dette omtales i Anne Jensdatters Gavebrev til Klosteret 1503.


309

Sjæl, og S. Erik Konges Dag en lignende Begjængelse for K. Christierns og deres Børns, Forældres og Sødskendes Sjæle. Naar Enkedronningen døde, skulde Prioren med alle Præster og Brødre holde en Begjængelse med Messer og Vigilier paa hendes Dødsdag. Sluttelig tilføjedes der: »Og end desforuden skal hver Broder og Præst i Klosteret en Tid paa Aaret, naar ham lyster, holde en Messe og læse Vigilier for vor, fornævnte fyrstelige og alle kristne Sjæle. Hvilken fornævnte Gudstjeneste skal holdes hvert Aar i alle Maader, som forskrevet staar, til evig Tid 33)«.

Samme Aar skjænkede Hr. Axel Lagesøn (Brok?), til Klavsholm, Ridder († 1498), Klosteret en Gaard i Vor Frue Sogn i Kjøbenhavn ved Rosengaarden. Gaven modtoges paa Hospitalets Vegne af Hr. Alexander, der efter nogles, dog sikkert urigtige, Antagelse paa denne Tid eller senere skal have været Klosterets Prior 34). Ligeledes gav Holger Eriksen Rosenkrands samme Aar i sit Testament tre rhinske Gylden til Helligaands Kloster 35).

Efter disse mange Gaver falder det lidt besønderligt, naar vi 1498 se Prioren Broder Christiern Torkildsen »for Klosterets store Trangs og mærkelige Brøsts Skyld« at sælge to af dets Gaarde i Kjøbenhavn for 400 Mk. til det filosofiske Fakultet ved Universitetet. Trangen kan imidlertid maaske forklares derved, at Kjøbenhavn paa denne Tid var i rask Tiltagen, og da de fattiges Antal sikkert er steget med det samme, er dermed ogsaa Trangen til Klosterets og Hospitalets forøgede Virksomhed bleven følelig. Forøvrigt holdt Klosteret sig en Vej aaben til mulig atter at

__________

33) Hofmans Fundationer, X, 178-81. Smsts findes S. 185 et Hjemmelsbrev paa noget af det af Enkedronningen skjænkede Gods. Et andet Hjemmelsbrev af 1477 paa nogle Skovskifter i Dalby, som ogsaa hørte med til denne Gave, findes i Hans Nielssøns Afskr. af Kbhvns Hospitals Fundationsbreve, 1673 (Ny kgl. Saml. 686. 4).

34) Beretningen af 1676. Her kaldes Hr. Alexander paa denne Tid »Prior i Hospitalet«, men det kan ikke være rigtigt.

35) Danske Mag. VI, 268.


310

erhverve Gaardene tilbage, idet der i Skjødebrevet indførtes den Betingelse, at dersom Fakultetet skulde se sig nødt til at sælge Gaardene igjen, skulde Klosteret have Forkjøbsret for samme Sum, som det havde modtaget for dem. Gik Universitetet tilgrunde, skulde Gaardene uden Vederlag falde tilbage til Klosteret, som det da skulde paaligge at holde en Aarsbegjængelse for Mester Klavs de Polonia, den afdøde Enkedronning Dorotheas Livlæge, for hvis Sjælegave Fakultetet nu havde kjøbt Gaardene 36).

Det var ej allene ved talrige Gaver, at Helligaandshospitalet styrkedes og udvidedes i Slutningen af det 15de Aarhundrede, men ogsaa ved pavelige Privilegier, som det maatte være Kongernes Opgave at skaffe det, da det efter Christiern I.s fornyede Stiftelse til en vis Grad synes at have staaet under Kongens Patronat, idetmindste hvad dets Beskyttelse og Forsvar angik. Allerede Pave Sixtus IV havde givet Hospitalet visse Privilegier, og skjønt vi ikke mere have disse, kunne vi dog af de senere Frihedsbreve se, at deres Hovedindhold har bestaaet i, at Hospitalet indlemmedes i de Friheder, Moderstiftelsen »in Saxia de urbe« besad, og som sigtede til at fjerne alle de Hindringer, der kunde stille sig ivejen for en saa vid som mulig Udstrækning af dets Virksomhed ved Omsorgen for fattige, syge og Hittebørn. Innocentius VIII havde ogsaa været anmodet om Bekræftelse af Hospitalets Privilegier, og Bullen var alt konciperet, da Paven døde. Imidlertid blev den lagt hen, saalænge til Efterfølgeren, Alexander VI, var valgt. Men da dette var sket, udfærdigede denne Pave d. 26 Avgust 1492 Bullen, der indeholdt Stadfæstelse af de af hans Forgjængere givne eller paatænkte Friheder for Stiftelsen, deriblandt af Priorens og Konventets Ret til at meddele al Slags Aflad, med Undtagelse af Plenarabsolution 37). Dog hævedes denne Indskrænkning senere, idet

__________

36) Se Tillæg, Nr. 89.

37) Se Tillæg, Nr. 78.


311

samme Pave i en Bulle af 14 November 1497, der udstedtes efter Anmodning af Kong Hans samt af Gratianus, Præceptor ved Helligaandshospitalet in Saxia, og Prior og Broderskab i Kjøbenhavn, fornyede de tidligere Friheder med Tillæg af Retten til at meddele den fuldstændige Aflad (peccatorum remissiones etiam plenariæ 38)). Dette Tillæg var af Vigtighed, da Afladen var en god Indtægtskilde for Hospitalet og naturligvis betaltes desto bedre, jo videre Udstrækning den havde. Vi besidde endnu et saadant Afladsbrev, udstedt 1508 af Helligaands Hospitalskonvent og dets daværende Prior Broder Peder Plog for en Hr. Lavrens Pedersen, hvori der, efter en Begrundelse af Priorens og Konventets Ret til at uddele saadan Aflad, meddeles vedkommende paa Grund af hans Almisser til Hospitalet saavel »Absolution én Gang om Aaret for alle Synder og Overtrædelser, saa store de end maatte være, ogsaa i Sager, der vare forbeholdte Paven«, som ogsaa »Plenarabsolution én Gang i Livet, og saa ofte Livsfare maatte være paafærde«, ligeledes for alle mulige Synder. Afladsformularen er forøvrigt den almindelige, Tilgivelsen knyttes til Anger og Syndsbekjendelse som Vilkaar 39).

Efter denne Udsigt over Hospitalets aandelige Rigdomme, om vi saa maa kalde dem, vende vi os atter til den materielle Forøgelse af Stiftelsens Ejendomme fra det 16de Aarhundredes Begyndelse af. 1500 gav to Brødre, Peder og Jens Larsen, Borgere i Kjøbenhavn, en Gaard ved Fisketorvet til Helligaands Kloster 40). 1501 gav Christiern Daa i sit Testament blandt mange andre Gaver til Kirker og Klostere ogsaa 3 Mark lybsk til Helliggejsthus 41).

__________

38) Orig. i Geh.-Ark. Da Brevet er stærkt beskadiget og desuden tildels Ord til andet stemmer med det tidligere Privilegium af 1492, meddeles det ikke blandt Tillægene.

39) Se Tillæg, Nr. 96.

40) Beretningen af 1676 (Ny kgl. Saml. 687. 4).

41) Se Tillæg, Nr. 92.


312

1503 modtog det en Bod i Strandbadstustræde af Asmus Grunt og hans Hustru 42). Samme Aar skjænkede en Enke, Anne Jensdatter i Slagelse, Klosteret en Bod og Bodsted i det lille Stræde, som løb op til S. Nicolai Kirke, vesten næst op til den Bod, Hr. Klavs Bertelsen havde givet Klosteret 43). 1504 gav Knud Skriver, Raadmand i Kjøbenhavn, en Jord og Grund i Kattesundet 44). Samme Aar gav Jens Hallandsfar, Bager i Kjøbenhavn, sex Boder og en Kaalhave til Helligaands Kloster. De tre Boder laa i Peder Brolæggers Stræde, de tre med Kaalhaven i det lille Stræde, som kaldtes »Sædevan« i Vor Frue Sogn 45). 1505 gav to Søstre og Enker, Valdborg og Ellen Gerligsdøtre, Borgersker i Kjøbenhavn, deres Arveparter i en Gaard i Strandbadstustræde, »som var foruden den Bod, Asmus Grunt tilforn havde givet«, til Klosteret 46). Samme Aar skjænkede Husfru Vibeke, Enke efter Hans Kjeldsen, Rigets Kansler, Hospitalet en Gaard med Stenhus, der laa ligeoverfor Helligaands Kirke 47). 1508 gav Niels Kleinsmed, Borger i Kjøbenhavn, to Boder i Vommebadstustræde i S. Klemens Sogn til Helligaands Hospital 48). 1509 skjødede og oplod Borgeren Mads Jensen paa Kjøbenhavns Byting fra sig og sine Arvinger til den Helligaands Kloster sin Gaard og Grund ved Stranden, der laa imellem den Gaard, Peder Mand iboede, og laa til Vor Frue Alter i S. Nicolai Kirke, og den Gaard, som Peder Kempe iboede, og laa til Vor Frue Kirke (disse og andre Stedbestemmelser ere af Interesse, da de vise, hvor mangfoldige Ejendomme Kirkerne

__________

42) Beretningen af 1676.

43) Afskr. i Hans Nielssøns Fundationsbreve (Ny kgl. Saml. 686. 4).

44) Beretningen af 1676.

45) Smsts. Det her anførte Stræde kjendes ellers ikke.

46) Beretningen af 1676.

47) Smsts. Det kgl. Rettertingsvidne om Skjødet er trykt i Hofmans Fundat. X, 152.

48) Beretningen af 1676.


313

paa denne Tid besad, saa man vist uden at fejle kan antage, at henved en Trediedel af alle faste Ejendomme i Kjøbenhavn henimod Reformationen var gejstligt Gods): Skjødet modtoges paa Klosterets Vegne af Broder Hans Albertsen 49). Samme Aar testamenterede Fru Kirstine Eriksdatter Rosenkrands 10 Sider Flæsk til Helliggesthus 50). Endvidere erhvervede Hospitalet samme Aar ved Kjøb af Borgemestre og Raad en Jord paa Rosengaarden »for Penge og fuld Værd 51)«. 1510 fik det ved Gave af Jens Olufsen, Raadmand i Landskrone, en halv Gaard i Vor Frue Sogn, sønden for Helliggejsthus i Kjøbenhavn 52), og 1511 en Gaard paa Nørregade af Per Jensen, Raadmand i Kjøbenhavn, som Klosteret dog, formodentlig for at samle sine Ejendomme paa ett Strøg i Byen, samme Aar solgte til S. Peders Kirke 53).

Allerede K. Christiern I havde sat Helligaandshuset i Kjøbenhavn i en vis Forbindelse med Helligaandshuset i Malmø, der var blevet reformeret omtrent samtidig med hint, idet han nemlig befalede eller tillod Prioren i det kjøbenhavnske Hospital at »indsætte nogle af sine Brødre i Helliggejsthus i Malmø 54)«. 1512 udvidedes denne Forbindelse; herom beretter Hvitfeldt, »at Kong Hans forhvervede Pave Julii Stadfæstelse paa Kjøbenhavns Hospital, og forbedrede det i saa Maade, at det Hospital, som til Malmø var tilforn, efter S. Augustini Orden, skulde herefter blive under Kjøbenhavns Hospital, og den Prior sammesteds, som var Søren Jakobsøn, skulde herefter forestaa dem begge efter den Regel, som holdes i Hospitalet Saxia ab urbe 55)«.

__________

49) Hans Nielssøns Afskrift af Fundationsbreve. 1673.

50) Danske Mag. VI, 187.

51) Beretn. af 1676.

52) Beretn. af 1676.

53) Dokumenter i Geh.-Ark. Jfr. foran, S. 227.

54) Efter et kort Brevudtog i Scr. Rer. Dan. VII, 245.

55) Hvitfeldt, S. 1087.


314

Denne Beretning frembyder imidlertid den Vanskelighed, at vi ikke andenstedsfra kjende en Prior Søren Jakobsen, men tvertimod vide med Sikkerhed, at Peder Plog var Prior i det kjøbenhavnske Helligaandskloster baade før og efter 1512; desuden forekommer der ogsaa senere egne Priorer i Malmø. Af det originale Pavebrev, som endnu er i Behold, ser man imidlertid, at Hvitfeldt forsaavidt har berettet Sagen rigtigt, som der virkelig deri findes Bestemmelsen om, at begge Hospitaler skulde have samme Prior. Men denne Bestemmelse er dog ikke kommen til Udførelse, hvorimod Prioren i Malmø udentvivl er bleven den kjøbenhavnske Prior subordineret, ligesom Malmø ved bemeldte Pavebulle gjordes delagtig i alle de Privilegier, som af tidligere Paver vare indrømmede Hospitalet i Kjøbenhavn 56). - Af senere Stadfæstelser vide vi, at K. Hans selv udstedte et Frihedsbrev for Hospitalet i Kjøbenhavn, ligesom det berettes, at hans Dronning, Christine, skjænkede det Jordegods 57).

I K. Christiern II.s Tid fortsattes en Tidlang den almindelige Gavmildhed mod Hospitalet, og naar den endelig i denne Konges Tid begyndte at tage af, maa Grunden mere søges i Tidsforholdene, der ikke begunstigede den kirkelige Gavmildhed end i en ugunstig Stemning hos Kongen mod denne Stiftelse. Tvertimod maatte det ligge i Christiern II.s Karakter at yde en saa gavnlig Stiftelse, som Helligaands Hospital var, sin virksomme Beskyttelse; han undtog derfor ogsaa »den Helligaands Bedere« i sine Forbud mod ørkesløst Trygleri 58). Ligeledes bestemte han,

__________

56) Se Ny kirkehist. Saml. II, 139. Den pavelige Bulle, som findes i Geh.-Ark. er dat. Romæ XIII. Kal. September 1512. Det er naturligvis ganske urigtigt, naar flere Forfattere, som Resen, Hofman o. a., sige, at Hospitalet i Malmø blev ophævet, og Indtægterne henlagdes til Hospitalet i Kbhvn.

57) Wolf, Encom. Regn. Dan. S. 371.

58) Se Danske Mag. VI, 361. Rosenvinge, Gl. danske Love IV, 115.


315

at en vis Del af det Vraggods, hvortil ingen Ejermand meldte sig, skulde af Lensmanden »skikkes hid til vor Stad Kjøbenhavn og overantvordes til to Borgere, som ere Forstandere til det Hospital her i Byen, og tage der deres Kvittance paa.« For Godset skulde der holdes en Messe i Hospitalet hver Uge for alle kristne Sjæle, forresten skulde det anvendes til at opholde syge Folk for i samme Hospital 59). Derimod er det urigtigt, naar man har tilskrevet K. Christiern II en betydelig Forøgelse i Hospitalets Midler, som først skriver sig fra K. Christian III.s Tid 60).

Af Helligaands Klosters og Hospitals Velgjørere kjende vi derimod følgende fra denne Tid: 1513 gav en Adelsmand, Peder Neb til Fuglsang paa Laaland, Helligaands Kloster en Gaard i Blangsløv By i Baarse Herred. Skjødet herpaa udstedtes af Arvingerne Matthis Eriksen (Ravensborg) af Tureby, Erik Neb af Fuglsang og Basse Christoffersen af Sørup. 1514 gav Borgemester Herman Skipmeier og Raadmand Jens Olsen af Landskrone Klosteret en Gaard og Jord, som kaldtes Helliggejstes Badstue. Klosterbroderen Hr. Hans Truelsen modtog paa Priorens Vegne paa Kjøbenhavns Byting Skjøde paa Ejendommen. Samme Aar gav Borgeren Jep Pedersen en Gaard og to Boder i Vandmøllestræde, hvorpaa samme Hr. Hans Truelsen Aaret efter modtog Skjødet 1515 gav Oluf Adsersen, Raadmand i Kjøbenhavn, til Helliggejst Kloster en Gaard vesten op til Byens Vejerhus ved Stranden 61). 1516 gav Peder Skrædder, Borger i Kjøbenhavn, Klosteret »en Jord og Grund paa Rosengaarden neden for den Helligaands Klosters Gaard«. Skjødet modtoges af Broder Hr. Hans Libersen paa Priorens Vegne. 1517 (?) testamenterede Oluf Skrædder i Stege

__________

59) Rosenvinge, Gl. d. Love IV, 66; jfr. Fortalen S. XII og Hvitfeldt, S. 1173.

60) Pontopp. Ann. II, 745. Hofmans Fund. X, 146 ff.

61) Et Hjemmelsbrev paa denne Grund findes i Hofmans Fund. X, 189, men Navnet Ol. Adsersen er der urigtigt blevet til Ol. Andersen.


316

Helligaands Kloster i Kjøbenhavn 100 Mark af de Penge, som Prioren havde i Gjemme for ham. 1519 gav Hr. Oluf Bobbe, Sognepræst i Brøndbyvestre, Klosteret fire Boder i Kjødmangerstrædet. Skjødet modtoges paa Priorens Vegne af Broder Hr. Lavrids Samsing 62).

Ogsaa ved Kjøb og Mageskifte erhvervede Hospitalet paa denne Tid adskillige Ejendomme. Saaledes kjøbte Prioren Hr. Peder Plog 1516 paa Hospitalets Vegne af Borgeren Oluf Jensen »et Stykke Jord næst op til Hospitals Avlsgaard ved Rosengaarden i Kjøbenhavn 63)«. 1518 solgte Borgemester Albrekt van Goch Hospitalet et Stenhus med Gaard og Grund østen for Helliggejst Kirke, tillige foretog han samme Aar et Mageskifte med Hr. Peder Plog, hvorved Hospitalet fik to Boder i Klareboderne, medens Borgemesteren fik en Bod i Læderstræde 64). 1519 sluttede Kongen et Mageskifte med Hr. Peder Plog, hvorved Hospitalet fik »nogle Boder næst op til det Stenhus, som Sigbrit boede i«, medens Hospitalet fik et Stykke Jord norden for Klostergaarden 65).

Den sidste Gave, vi før Reformationen finde skjænket til Hospitalet, er Biskop Lage Urnes Gave af 10 Mark, 2 Pund Malt, 2 Pund Mel og 1 Td. Smør, som han tillagde

__________

62) Alle disse Gaver kjendes kun af Beretningen af 1676 med Undtagelse af Oluf Skrædders Testament, som findes i Geh.-Ark.

63) Beretn. af 1676. Et Hjemmelsbrev paa Ejendommen findes i Hofmans Fund. X, 188. Om den Hospitals Avlsgaard, som ovenfor omtales, har tilhørt Helligaands eller S. Jørgens Hospital, er uvist. Jeg er dog mest tilbøjelig til at antage det sidste.

64) Beretn. af 1676. Bytingsvidne af 1 Febr. 1518 om Alb. v. Gochs Skjøde, udstedt efter Begjæring af Broder Hr. Hans Truelsen, i Langebeks Dipl.

65) Beretn. af 1676. Det var muligvis denne Jord, som Hr. Mogens Gøye 1530 søgte at faa reklameret, under Paastand om at den hørte til hans Gaards Grund og Ejendom, og at Sigbrit uden Ret havde mageskiftet den bort til Prioren af Helliggejsthus (Mog. Gøyes Brev herom til Kbhvns Magistrat er trykt i Pont. Orig. Ham. S. 469). Jfr. Hvitfeldt. S. 1118.


317

Helliggesthus i sit Testament 1529 66). Naar Gavmildheden alt tidligere havde begyndt at tage stærkt af, maa Grunden sikkert ikke allene søges i, at K. Christiern II i sine Love 1522 havde forbudt at testamentere Kirker og Klostere Jordegods, og kun tilladt at give dem Guld, Sølv og Penge 67), men vel ligesaa meget deri, at Paven havde søgt paa anden Maade stærkt at beskatte den kirkelige Gavmildhed, og navnlig havde berøvet Hospitalet den største Del af den det tidligere skjænkede Ret til at forhandle Aflad. Det var Opførelsen af S. Peters Kirke i Rom, der i Leo X.s Tid lagde Beslag paa alle de Penge, som kunde skrabes sammen fra den hele Kristenhed, og Midlet til dets Værks Fuldendelse var som bekjendt Afladshandelen drevet med en Skamløshed og efter en Maalestok, som man hidtil ikke havde kjendt Mage til. For nu imidlertid at forhindre, at den Hospitalet in Saxia og de med det forbundne Hospitalsklostre givne Ret til at forhandle Aflad skulde være til for stor Afbræk for de pavelige Afladshandlere, udstedte Pave Leo X den 7de Marts 1515 en Bulle, hvori han bekjendtgjorde, at da han trængte til alle troendes Gavmildhed forat faa S. Peters Kirke færdig, saa suspenderede han for et Aar eller to, eller saalænge han fandt for godt, den Helligaandsklostrene af ham og hans Forgjængere forundte Ret til at sælge Aflad. Forat Hospitalerne imidlertid ikke skulde lide alt for stor Afgang i deres vante Indtægter, tillodes det dem at sælge Aflad under Pintsefesten og i Pintseugen, men den øvrige Del af Aaret var det dem forbudt. Deres øvrige Erhverv (questus solitos) ved Almisseindsamling maatte de derimod drive som før. Heller ikke forbødes det Hospitalerne at forhandle Aflad paa saadanne Steder, hvor de pavelige Afladshandlere af en eller anden Grund (f. Ex. paa Grund af Fyrsternes Forbud) ikke optraadte. Men paa de Steder, hvor Pavens Kommissærer

__________

66) D. Mag. 3 Række, III, 215.

67) Rosenvinge, Gl. danske Love. IV, 118.


318

opholdt sig, maatte de ikke meddele nogen Aflad (confessionalia concedere), uden vedkommende Kommissærers Underskrift, og de Penge, Hospitalsklostrene fik ind, derved at Folk lod sig optage i deres Broderskaber (confratriæ) eller paa andre Maader delagtiggjordes i Klostrenes aandelige Goder, skulde antegnes i en Bog, hvoraf de apostoliske Kommissærer skulde have Dupplicat, ligesom disse ogsaa skulde have Nøgler til de Gjemmer, hvori saadanne Penge opbevaredes, hvoraf da Meningen synes at være, at Klostrene skulde dele med dem. Det pavelige Brev var stilet til Alexander de Neronibus, der var pavelig Protonotarius, Helligaandsordenens Generalmagister og Præceptor for Hospitalet in Saxia. Denne meddelte d. 1 Januar 1516 Transsumpt deraf til de ham underlagte Hospitalsklostre, i Danmark til Klostrene i Kjøbenhavn, Aalborg, Malmø, Faaborg og Randers 68). Til en tarvelig Erstatning for det Tab, Hospitalet herved vilde lide, gav samme Alexander de Neronibus 22 Jan. 1516, »ad venerabilium virorum, fratris Barbij (?) Tuonis et Nicolai Lagonis, ordinis nostri professorum ac prioris et fratrum hospitalis nostri S. Spiritus Hafnensis procuratorum, peticionem et instanciam«, Helligaands Hospital i Kjøbenhavn Transsumpt af tvende pavelige Privilegier for Hospitalet in Saxia, der derved udstraktes til Hospitalet i Kjøbenhavn, nemlig Pave Nicolaus V.s Bulle af 5 Avg. 1449: at enhver, der gav Hospitalet in Saxia en pavelig Gylden, eftergaves i Dødsstunden den Bod, som var ham paalagt, og at for samme Pris kunde lignende Indulgenser erhverves for allerede afdøde Personer; og Pave Innocentius VIII.s Bulle af 22 Sept. 1488, hvorved der gaves dem, der skjænkede Hospitalet visse nøjere specificerede Gaver, Ret til selv at udvælge sig en Konfessor 69). Virkningen af den ovenomtalte Pavebulle af 7de Marts 1515 blev først ret følelig i Kjøbenhavn, da den pavelige Kommissær Johan

__________

68) Trykt i Pontopp. Ann. II, 746-53.

69) Orig. (dat. fra Florents) i Geh.-Ark. Danske Selsk. Saml.


319

Angelus Arcimbold 1517 optraadte med sin Forkyndelse af Jubelaar og almindelig Aflad, der fandt saa god Anklang navnlig i Kjøbenhavn, at alle Papismens mindre prunkende Salighedsmidler snart kom til at træde i Skygge derfor. Men at Gavmildheden mod Helligaands Hospitalet derved betydeligt er aftaget, og dermed Midlerne til dets Bestaaen, kan ikke betvivles.

K. Frederik I.s Regjeringstid blev af stor Betydning i Hospitalets Historie, idet det ophørte at være et Kloster og dets fremtidige Vedligeholdelse mere blev en borgerlig Sag, istedetfor at den før havde været et kirkeligt Anliggende. Forandringen foregik i det i Kjøbenhavns Kirkehistorie skjæbnesvangre Aar 1530, men synes forøvrigt at have været forberedt i længere Tid. Endnu den 1ste Juni 1529 var der ikke noget ydre Tegn til Omslaget, thi da tog Kongen »regelbunden Mand, Hr. Peder Plog udi Helliggejst Hus i Kjøbenhavn, alle Præstemænd og Sødskende der sammesteds, deres Kloster, Klenodier, Tjenere, vordnede, Gods, rørendes og urørendes, i hvad det helst er eller kan være, intet undtaget i nogen Maade«, i sin kongelig Hegn, Værn og Beskjærmelse. Ligeledes stadfæstede han sine Forgjængeres, Christiern I.s og Hanses, Privilegier for Klosteret, »saa at de herefter maatte have deres Bud ude i Landet og lade sammensanke Guds Almisse af gode kristne Mennesker, som ville give dem noget til de arme syge Menneskers og arme elendige Børns Opholdelse, til Klæde og Føde, som de udi samme deres Kloster liggendes og værendes have 70)«. Af et af Povl Eliesens Skrifter, hans »Undervisning« om, hvorledes »kranke, mislige, saare, arme og fattige Mennesker skulle trakteres og besørges« (skrevet i Sommeren 1527, trykt Aaret efter), vide vi

__________

70) Hofmans Fundationer. X, 151. Det kunde dog her bemærkes, at det synes, som Borgemestere og Raad alt 1529 eller før med Kongens Samtykke havde tilegnet Staden nogle Grunde, som laa »hos Helliggesthus«, hvorpaa de havde opbygget nogle Boder, som lejedes ud for Stadens Regning (Geh.-Ark.s Aarsberetn. III. Till. S. 29).


320

imidlertid, at der alt i Aaret 1527 førtes Forhandlinger af Borgemestre og Raad i Kjøbenhavn om en Omordning af Hospitalsvæsenet. Dengang synes endnu Planen at have været at »stifte og skikke« et helt nyt Hospital, »Gud til Lov og dernæst arme, mislige og kranke Mennesker til Hjælp, Trøst og Bistand«. Først senere, da det formodentlig viste sig, at det ikke let lod sig gjøre at skaffe de nødvendige Midler hertil, valgte man en anden Fremgangsmaade, der rigtignok var lettere, men neppe saa hensigtsmæssig, nemlig den at benytte de alt bestaaende Hospitalers Midler, idet man derhos sækulariserede de tidligere Stiftelser. Povl Eliesen raadede i sit ovennævnte Skrift, der udmærker sig ved klare Tanker og en umiskjendelig Nidkjærhed for de fattiges og elendiges Velfærd, Borgemester Niels Stemp, hvem Skriftet er tilegnet, at indrette det paatænkte Hospital til Gode for »de Mennesker, der ere bestedte udi Pokker (Kopper), Kræft og andre store Saar eller Værk«, idet han med Rette gjør opmærksom paa det skadelige i, at Folk, der led af smitsomme og afskyelige Sygdomme, førtes sammen paa ett Sted med Folk, der kun vare indlagte i Hospitalet, fordi de vare fattige, gamle, Krøblinger eller manglede anden Tilflugt, hvorved Sygdommene kun udspredtes videre. Han paaviser af andre Landes Exempel, at »nu paa det sidste, siden Gud har søgt og paamindet Verden med ny og forfærdelige Sygdomme, som er Pokker, S. Johannis Plage, den faldende Sot og andre saadanne Guds lønlige Domme, da skikkedes der ogsaa aabenbare Huse, som de skulde læges udi, da det ikke kan ske uden stor Fare, at saadanne kranke Mennesker daglig have deres Væsende iblandt dennem, som ere karske i den Mening 71)«.

Disse og andre gode Raad, som Povl Eliesen gav, bleve imidlertid ikke tagne til Følge, hvad enten det nu har været Viljen eller Evnen, det mest skortede paa. Thi

__________

71) Povl Eliesens Danske Skrifter ved C. E. Secher. I, 143 ff.


321

ikke allene blev der intet nyt Hospital indrettet, men de Hospitaler, der tidligere havde bestaaet hver for sig, bleve lagte sammen, en Fremgangsmaade, der dog maaske havde den gode Side, at man derved sparede Omkostninger ved Bestyrelsen og vel ogsaa ved Forplejningen, saa de Midler, man havde at raade over, kunde komme flere tilgode. I Avgust 1530 udstedte Kongen nemlig et Brev som Svar paa en Begjæring, Borgemestere og Raad havde indgivet til ham, hvori han erklærede sig vel tilfreds med, »at Helliggejst Hus i Kjøbenhavn blev til et Hospital» (d. e. ophørte at være et Kloster), efterdi det var stiftet dertil, og at alt det Gods og den Rente, som laa til Helliggejst Hus, forblev ved dette Hospital, tilligemed al den Rente og anden Ejendom, der laa til S. Jørgens og S. Gertruds Hospitaler; de syge Folk, som fandtes i disse Stiftelser, skulde saa henflyttes til »det andet (ny) Hospital«. For saadanne syge, som led af Spedalskhed, skulde S. Jørgens Hus dog vedligeholdes. Det overlodes til Borgemestere og Raad at tilskikke en Hospitalsforstander, der aarlig skulde aflægge Regnskab for dem i den kongelige Slotsherres Nærværelse. Fire gode og gudfrygtige Borgere skulde have Tilsyn med de syge Folks Forplejning og Hospitalets Bygninger 72). Der findes i dette Brev ingen Antydning, om Munkene, som vare i Klosteret, skulde forlade dette, eller fremdeles, forsaavidt de ønskede det, kunde forblive i deres tidligere Forretning som Sygeplejere. Det er det rimeligste, at det sidste har været Tilfældet, thi ligesom den tidligere Prior vedblev at være Hospitalets Forstander, efterat Omordningen var sket, saaledes nævnes ogsaa i den følgende Tid »menige Konventsbrødre« ligesom før Forandringen. Først efterhaanden, som Munkene uddøde eller forlod Stiftelsen, er deres Plads vel altsaa bleven udfyldt af verdslige Sygevogtere.

Kort efterat K. Frederik I havde anordnet denne gjen-

__________

72) Se Tillæg, Nr. 126.


322

nemgribende Reform i de kjøbenhavnske Hospitalers Forfatning, udstedte han (3 September 1530) endnu et andet Brev, hvori han overdrog de ældre Stiftelsers Ret til at indsamle Almisser til det ny Hospital. Det hedder i dette Brev: »Efterdi de tre Hospitaler, som vare uden og inden vor Stad Kjøbenhavn, som vare S. Jørgens, S. Gertruds og Helliggejsthus Hospitaler, ere nu tilhobe lagte, og gjorte udi ett Hospital, saa at de fattige, syge og saare Mennesker, som vare udi forskrevne Hospitaler, nu ere og Opholdes udi Helliggejsthus; thi have vi af vor sønderlig Gunst og Naade, den almægtigste Gud til Lov og Ære, og fattige, syge og saare Mennesker til Hjælp, Trøst og Underholdning, undt og tilladt, at den Forstander og fattige, syge og saare Mennesker, som nu ere og herefter kommendes vorder udi Helliggejsthus Hospital, maa og skulle herefter udskikke deres Bud og Tjenere over al Sjælland og tilhobe samle og sanke gode Menneskers Almisser og Gaver til fornævnte fattige og syge Menneskers Føde, Nødtørft, og Underholdning. Thi bede vi kjærligen alle vore Undersaatter, os elskelige værdige Herrer Biskopper, Prælater, Abbeder, Priorer og alle andre aandelige og verdslige, og besønderligen og strængeligen byde vi alle vore Fogeder og Embedsmænd, som forbemeldte fattige og syge Menneskers Bud hænde for at komme, at I dennem skytte og beskjærme, fordre og fremme til det bedste, ej tilstedendes, at dennem sker nogen Hinder, Forfang eller Overlast paa deres Personer eller hvad de have med at fare, udi nogen Maade, under vor Hyldest og Naade 73)«.

Da Helliggejsthus saaledes med Aaret 1530 maa betragtes som reformeret, ere vi igrunden færdige med dets Historie paa dette Sted, men da Hospitalet ogsaa senere doteredes med endel andre Ejendomme, der tidligere havde været anvendte til kirkeligt Brug, skulle vi endnu forfølge dets Historie i nogle Aar. Den 6 Avgust 1532 tillod

__________

73) Kbhvnske Vid. Selsk. Skrifter. VI, 48. Hofmans Fundat. X, 152.


323

K. Frederik I, at Borgemester og Raad i Kjøbenhavn maatte til sig annamme Graabrødre Kloster, Kirke, Kirkegaard og alle de Huse, som stod paa Klosterets Grund, og anvende dem og den Afgift, der indkom ved Husenes Bortfæstning, til Hjælp, Trøst og Nødtørft for de syge og vanføre Mennesker i Hospitalet 74). Samme Aar gjorde Kongen endvidere vitterligt, at da det var berettet for ham, at nogle af Borgerne i Kjøbenhavn vilde gjøre et almindeligt Stræde igjennem Helliggejst Hospital, ind ad dets Ageport og saa igjennem Klosteret, »hvilket samme Hospital kommer storlig til Skade paa dets bedste Huse«, saa »under og tillader Kongen, at samme Hospital ej skal adsplittes, men skal blive ved sin Bygning ved fuld Magt, ligervis som det nu begrebet og skikket er«, og forbyder derfor alle og enhver at »spilde eller adsplitte« Hospitalet eller dets Huse i nogen Maade 75). Vi høre nu ikke noget om Hospitalet, før K. Christian III var kommen til Magten i Kjøbenhavn, da han ikke længe efter (10 Avgust 1536) stadfæstede sin Faders Frihedsbrev af 1529 for Hospitalet og gjentog det næsten Ord til andet, saa man skulde antage, naar man ikke kjendte hvad der var foregaaet 1530, at Helligaandsklosteret endnu bestod i sin gamle Skikkelse, hvad dog ikke var Tilfældet 76). Da det senere befandtes, at den Rente, som laa til Helliggejsthus, var for ringe til at opholde saa mange syge Folk med, som der var deri, henlagde Kongen 10 December 1538 følgende Ejendomme dertil: S. Eriks Gildes Gods, som Gildebrødrene oplod til Hospitalet; det Gods, der laa til Prælaturerne og Kannikedømmerne i Kjøbenhavns

__________

74) Se Tillæg, Nr. 139.

75) Brevet (dat. Kbhvn, Tirsdag næst efter Søndag Misericordia 1532) findes i Pet. Resens »Tractat« (Vartovs Arkiv).

76) Hofmans Fundat. X, 153-54. At det kun er en Form, naar Prioren i Christian III.s Stadfæstelsesbrev omtales som »regelbunden Mand» (sml. ovenf. S. 319), ses bedst deraf, at Frederik II. stadfæstede Brevet uden Forandring (Hofmans Fundat. X, 162-64).


324

Kapitel, dog saaledes at det først skulde tiltrædes, efterhaanden som Besidderne bortdøde; endvidere en Gaard i Færgestrædet og to store Læster Salt af Øresundstolden. Den tidligere Overdragelse af S. Jørgens Hospital stadfæstedes, men dog saaledes at dette Hospital fremdeles skulde vedligeholdes som en særegen Stiftelse for spedalske Mennesker 77). Den 8 Avgust 1539 tillod Kongen, at Uggeløse Kirke med Kongetienden og al anden Rettighed maatte være annekteret til Helliggejsthus, saa Forstanderen for Hospitalet skulde have Magt til at holde og tilskikke en god, lærd Mand til Kapellan der. Den Sum, hvormed Præsteembedets Indtægter oversteg Kapellanens Løn, skulde tilfalde de fattige og syge i Hospitalet 78). Samme Aar (12 September) overdrog Tilsynsmændene ved S. Niniani Alter i Vor Frue Kirke, der var oprettet af de mange Skotter, som paa denne Tid opholdt sig i Kjøbenhavn, »al den Rente, Penge, Indkomst og Opgjæld, med Kalk, Disk og andre Klenodier«, som Alteret havde haft, til Helligaands Hospital, mod at der skulde oprettes tvende Senge for syge af den skotske Nation, som skulde holdes med Klæder, Mad, Øl og Røgt ligesom de 12 Senge, Dronning Dorothea havde oprettet 79). - Men vi maa afbryde her; kun endnu til Slutning nogle Bemærkninger om Kirken, Klosterbygningen og Priorerne m. v.

Vi have alt tidligere bemærket, at Helligaands Kirken allerede bestod før K. Christiern I.s Omordning af Hospitalet; senere er den formodentlig udvidet og forskjønnet. Endnu finder man efter kyndiges Mening i en enkelt Del af den nuværende Helliggejst Kirke, nemlig i Koret, en

__________

77) Hofmans Fundat. X, 149-50 Dette Brev gjentoges og Bestemmelserne om Kanonikaterne begrændsedes nøjere ved et senere Kgbr. af 11 Decbr. 1542 (Christian IIl.s Hist. II, 362-63, jfr. foran S. 81).

78) Hofmans Fundat. X, 154-55.

79) Hofmans Fund. X, 156-57. Kongens Stadfæstelse af 11te Oktober 1539 findes smst. S. 155-56. Jfr. Tillæg, Nr. 145.


325

Levning af den gamle Kirke. Denne var, som nogle af de forhen omtalte Gavebreve vise, forsynet med flere Altere, ligesom der ogsaa her fandtes et S. Anne Kapel. Ifølge Hvitfeldts Beretning har Christiern II. ladet opføre en Udbygning ved Kirken; denne Forfatter melder nemlig under Aaret 1519: »Udi dette Aar fødte Dronning Elisabeth to Sønner, baade Tvillinger, og kaldte den ene Maximilian, den anden Filip; disse døde strax efter Daaben og bleve begravne udi det Taarn og Udskud op til Helliggejsthus Kirke, som Konning Christen lod tilsætte, hvis (Børnenes) Ben vi have set udi vor Tid 80)«. Sandsynligvis bør denne Efterretning forstaas saaledes, at det var den af Kongen opførte Udbygning, som var forsynet med et (mindre) Taarn; thi Kirken selv skal intet Taarn have haft, før Rigshofmester Christoffer Valkendorf, mod Slutningen af det 16de Aarhundrede, tildels af egne Midler prydede den med et anseeligt Taarn, der senere forsynedes med et Spir 8).

Under Kapitlets Historie bemærkedes, at Biskop Joachim Rønnov i Sommeren 1530 foreslog, at de luthersksindede Sognefolk i Vor Frue Sogn, for ikke at vanhellige Hovedkirken med deres danske Gudstjeneste, skulde tage Graabrødre eller Helliggejstes Kirke til deres Sognekirke, og der holde hvad Skik og Tjeneste dem syntes bedst at være 82). Dette skete vel ikke paa den Maade, Bispen ønskede, men Helliggejstes Kirke blev dog netop under Herredagen i Juli 1530 en kort Tid Brændpunktet for den lutherske Læres Forkyndelse i Kjøbenhavn. De evangeliske Prædikanter, som vare mødte for at forsvare deres Tro og Lære, affattede jo nemlig som bekjendt 43 Religionsartikler, i hvilke de udtalte sig om de vigtigste Stykker, hvori de afveg fra Pa-

__________

80) Hvitfeldt. S. 1140. Wolff siger (Enc. Regn. Dan. S. 369), at Prinds Philippus var begraven i Graabrødre Kloster. Petr. Olai omtaler begge Prindserne som begravede »apud fratres minores Haffnis« (Scr. Rer. Dan. I, 196).

81) Taarnet skal være opført 1582, Spiret blev opsat 1594, Pont. Orig. Hafn. 273-74.

82) Se foran S. 69.


326

pisterne. Disse Artikler delte de dernæst imellem sig, og prædikede saa over dem, i Begyndelsen to Gange daglig i Helliggejstes Kirke og siden fire Gange om Søgnedagene og tolv Gange om Søndagen allevegne i Byen og havde stadigt stort Tilløb af Tilhørere 83). Efter Reformationen blev Helliggejstes Kirke, som bekjendt, en af Kjøbenhavns Sognekirker og den nedbrudte S. Klemens Kirkes Jordegods, Huse og Grunde henlagdes til dens Vedligeholdelse; i Mellemtiden 1530-36 skal der ogsaa have været ansat en luthersk Prædikant ved Kirken; vi kunne imidlertid ikke sige hvem. Nogle nævne M. Jørgen Sadolin, andre M. Oluf Chrysostomus, om den sidste vide vi imidlertid med fuld Sikkerhed, at han i hele dette Tidsrum var Lektor ved Gymnasiet i Malmø, og der er heller ikke stor Sandsynlighed for, at Sadolin nogensinde har været Præst ved denne Kirke 84). Endelig kunde det bemærkes, at naar der undertiden berettes af ældre Forfattere, at K. Frederik I 1530 til den evangeliske Lærdoms Fremme befalede, at de tre Sognepræster i Kjøbenhavn paa Omgang skulde prædike en Gang om Ugen Kl. 6 om Morgenen i Helliggejst Kirke, og at Kapellanerne paa samme Maade ugentlig skulde prædike Kl. 5 om Morgenen i Vor Frue Kirke, da hidrører denne Bestemmelse fra K. Christian III.s Tid. Pontoppidan, som ogsaa omtaler den, henfører den til Aaret 1536; men den er sikkert fra et endnu senere Aar 85).

Da Klosterbygningen blev staaende efter Reformationen, (en Levning af den er rimeligvis bevaret i Helliggejst Kirkes Gravkapel), finde vi ogsaa senere enkelte Dele af den

__________

83) Danske Mag. I, 93-94. Jfr. Theol. Tidsskr. 1 D. II, 42.

84) Resen nævner (Inscr. Hafn. p. 113) M. Jørgen (Sadolin) som den første lutherske Sognepræst ved Helliggeist K., Hvitfeldt siger derimod, at Hr. Anders var den første (se foran S. 233). Det kunde bemærkes, at 1531 nævner Hospitalets Forstander Peder Ploug sig som »Præst og Prior i den Helligaandskloster i Kjøbenhavn« (se nedenfor Not 89).

85) C. Aslaci, Oratio Jubil. D. 2; jfr. Hvitfeldt S. 1336. Wolff, Enc. Regni Dan. S. 369-70. Pontopp. Ann. II. 899.


327

omtalte, saaledes nævnes Helliggejstes Konventstue som Samlingssted ved forskjellige Møder 86), paa samme Maade som den ogsaa tidligere var brugt, f. Ex. 1513, da K. Christiern II her forhandlede med de danske og norske Rigsraader, som vare samlede angaaende Kongevalget. Ligeledes er det bekjendt, at Christian III i Universitetsfundatsen af 1539 tillagde 12 og senere 20 fattige Studenter fri Bespisning i Helliggejsthus (convictorium regium), hvor ogsaa Universitetets Bogsamling en Tidlang havde sin Plads. Helliggejsthus Kirkegaard finde vi 1491 benyttet af Kong Hans til at holde Retterting paa.

Medens Helligaandshus før 1475 formodentlig er bestyret af en »Formand« (saaledes som Tilfældet var med S. Jørgens Hospital, før dette blev en kongelig Forlening), styredes derimod Klosterets Anliggender af en Prior 87), dog i vigtigere Sager under Samraad med »Konventsbrødrene«. Hvor Prioren optraadte mere i eget Navn, finde vi, at han har beseglet Breve med eget Prioratssegl; hvor han og Konventet derimod optraadte i Forening, besegledes Dokumenterne med Konventsseglet allene eller med begge Segl. Paa 2den Tavle findes disse to Segl afbildede. I Priorens Segl findes blot Helligaandsbrødrenes Dobbeltkors med de tolv Spidser, ovenover hvilket Duen, den Helligaands Symbol, svæver. Omskriften er: Sigillum priorum hospitalis Sancti Spiritus Haffnensis. I Konventets Segl holdes Dobbeltkorset af S. Peder med Nøglen og S. Povl med Sværdet, og ovenover svæver Duen. Omskriften lyder: Sigillum conventuale hospitalis ordinis Sancti Spiritus Haffnensis 88). I Sager vedkommende Hospitalets Ejendomme

__________

86) Saaledes 1547, se Pontopp. Orig. Hafn. S. 342 (hvor der dog staar Konventhus for Konventstue, som det orig. Dok. har).

87) »Prior« er forøvrigt jo det samme som »Formand«, og allerede før 1475 har vel ogsaa Benævnelsen Prior været i Brug, skjønt den var mindre passende, saalænge der ikke var noget egenlig Klosterkonvent.

88) Begge de afbildede Segl findes under et Dokument fra 1519.


328

optræde efter 1530 fire Borgere, saaledes som K. Frederik I havde forordnet, som Hospitalets »fuldmægtige Forstandere« i Forbindelse med Prioren og Konventsbrødrene, men forøvrigt maa man af Christiern II.s ovenfor omtalte Bestemmelse i Forordningen om Vraggodsets Fordeling antage, at der ogsaa tidligere har været to slige borgerlige Forstandere for Hospitalet, der paa dets Vegne afsluttede Handler og modtog Gaver og andre Indkomster 89).

__________

89) Se S. 227. 315. Til Oplysning om Hospitalets Bestyrelse umiddelbart efter Reformen hidsættes Udtog af tvende Lejebreve udstedte angaaende en og den samme Hospitalet tilhørende Gaard 1531 og 1536. (Lejebrevet fornyedes, paa Grund af at Lejeren i Mellemtiden havde faaet en anden Hustru). Udtoget meddeles efter Originalerne i Geh.-Ark.

Broder Peder Ploug, Præst og Prior udi den Helligaandskloster i Kjøbenhavn, og menige Konventsbrødre sammesteds, Per Jørgensen Borgemester, Thomes Brygger Raadmand, Søffren Paaske og Anders Guldsmed Borgere i Kjøbenhavn, forne Klosters fuldmægtige Forstandere, gjøre vitterligt, at vi have undt og i Leje ladet fornumstig Mand Kort Fincke, Borger i Kbhvn, hans Husfrue Mette Olufsdotter, og begges deres Arvinger, en vor og Klosters Gaard, som de nu ibo sønden næst Fisketorvgaden, østen næst for Møntmesters Gaard, som Anders Guldsmed nu ibor. Aarlig Afgift til Klosteret 24 Mk. danske Pendinge; men efter deres Død skulde deres Arvinger give 28 Mk. til Landgilde og Jordskyld aarlig. Datum Mdxxxj i forne Helligaandskloster, S. Thomæ Apostoli Aften.

Dette Brev er indtaget i en kgl. Stadfæstelse, dat. Kjøbenhavn, Fredagen næst efter Quasimodogeniti Søndag Mdxxxi.

Broder Peder Ploug, Prior i den Helligaands Hospital i Kbhvn, og menige Konventsbrødre der sammesteds, Søffren Paaske Raadmand, Peder Jørgensen, Thomas Knutzen og Anders Guldsmed, Borgere i Kbhvn, forne Hospitals fuldmægtige Forstandere gjøre vitterligt at have i Leje ladet ærlig og fornumstig Mand Kort Fincke, Raadmand her i Kbhvn, hans kjære Husfrue Citze, som han nu har, begges deres ægte Børn og Arvinger en forne Hospitals Gaard, som de nu ibo, liggende i Kbhvn i S. Nicolai Sogn i Fisketorvgaden østen ved Møntmesterens Gaard, som Anders Guldsmed nu ibor, at have den i deres, deres ægte Børns og Arvingers, i alle deres Livstid. Aarlig Afgift til Hospitalet 24 Mk. danske Pendinge, deres Børn og Arvinger efter dem skulde give 28 Mk. Datum i forne Helligaands Hospital i Kbhvn tusinde femhundrede tyve og paa det »sextiende«, S. Povels Dag conversionis.


329

Af Priorer i Helligaandsklosteret har der mellem 1475 og 1536 neppe været mere end to. Den første var Broder Christiern Torkildsen, en dygtig og i sin Tid meget anset Mand. Han forekommer første Gang i denne Stilling 1479, men havde sikkert allerede været Prior tidligere. 1482 var han Helligaandsordenens Generalvikar i Danmark og optog som saadan Fru Birgitte Christiernsdatter (Vasa), Datter af den bekjendte svenske Drost Christiern Nielsen Vasa, og Enke efter Marsken Hr. Klavs Rønnøv til Hvidkilde, i Ordenens Broderskab og gav hende Delagtighed i alle Ordenens aandelige Goder, Messer, Tider, Vigilier, Bønner og Pilegrimsrejser til det hellige Land; med Tillæg, at naar hendes Død blev meldt til Konventet i Kjøbenhavn, skulde der blive holdt samme »Officium exequiale« for hende som for Ordenens særdeles Venner og Velgjørere 90). I November 1483 blev »religiosus pater et dominus«, Christiern Torkildsen indskreven (intitulatus) ved Kjøbenhavns Universitet 91). Da han i sin Tid var udvalgt til Prior af K. Christiern I og stadfæstet af Broder Johannes Nielsen, Prior i Helligaandshus i Aalborg, og da der ved denne Indsættelse ikke var agtet paa det Afhængighedsforhold, Kjøbenhavns Helligaandskloster stod i til Hospitalet in Saxia, begav han sig 1486 (?) selv til Rom og modtog her den lovlige Indsættelse (med Forkastelse af den tidligere) af Innocentius, Præceptor for Hospitalet in Saxia og hele Helligaandsordenens Generalmagister 92). 1487 blev han af Paven beskikket til Dommer i den Strid, som førtes mellem Kapitlet i Kjøbenhavn og Sognemændene i S. Nicolai Sogn angaaende Fisketienden 93). 1489 nævnes han som »Artium liberalium baccalaureus«, en Grad, han altsaa vistnok har erhvervet ved Universitetet i Kjøbenhavn. Han forekommer sidste

__________

90) Se Tillæg, Nr. 64. Jfr. D. Mag. III. 330.

91) Thura, Infantia et pueritia Acad. Hafn. p. 17.

92) Se Tillæg Nr. 67.

93) Se foran S. 52.


330

Gang i Aaret 1500 ved Modtagelsen af en Gave til Klosteret. Som hans Efterfølger nævner Resen en Broder Alexander, men jeg tvivler om Rigtigheden heraf 94). I alle Tilfælde er det sikkert, at Broder Peder Plog (Plow ell. Ploug) 1503 var Prior, og han forblev i denne Stilling, i hvilken han med Iver og Flid synes at have taget sig af Hospitalets Anliggender, ogsaa efter Omordningen 1530 95). Han forekommer endnu i Aaret 1536 som Hospitalets Prior, som Forstanderen endnu en Tid vedblev at kaldes, men maa formodentlig snart efter være død. Hans Efterfølger som Hospitalsforstander var Hr. Hans Didriksen, der forekommer 1538 og siden ofte. Man har et Brev, udstedt i Roskilde S. Blasii Dag 1540, hvorved en vis Frands Henningsen tilstaar, at han af »renlivet Mand Hr. Hans Didriksen, Prior, og menige Konvent udi den Helligaands Hospital i Kjøbenhavn« har i Leje annammet »en Gaard, liggende paa Munkebroen i Roskilde, som de kjøbte af hæderlig Mand Hr. Hans Pedersen, Kannik ibid., med saa Skjel og Forord, at jeg skal samme Gaard, Hus og Jord, og sammeledes den anden liden Bolig, liggende imellem

__________

94) Maaske har Resen (Descriptio Hafniæ msc.) taget fejl af, at Br. Alexander oftere modtog Skjøder o. desl. paa Hospitalets Vegne, saaledes 1490 (Hofmans Fund. X, 187), jfr. foran S. 309. Han forekommer endnu 1509.

95) D. 14 Maj 1530 tilskrev »Broder Peder Ploug, Præst og Prior udi den Helligaands Kloster i Kbhvn«, Fru Anne Rudsdatter, Enke efter Hr. Henrik Krummedige til Valden i Halland, bl. a.: »Kjære Fru Anne! som Eder vel vitterligt er, at Jørgen Povlsen, som døde paa Baahus i Norge, gav til vort Hospital 100 Mark, hvilke Hr. Henrik, Eders Husbonde, hvis Sjæl Gud naade, skulde antvordet os, af hvilke 100 Mark vi finge 1/2 Læst Rug, Pundet (i.e.: 3 Td. 3 Skp. nuværende Maal) 3 Mk., som Hr. Tyge, Eders Kapellan, antvordede os; thi beder jeg Eders Kjærlighed, kjære Fru Anne, at I ville nu betænke os og de fattige Mennesker med Penge eller »Fytalle« eller anden Vare, hvad Eder tykkes selver, og Gud skyder Eder i Hu, fordi det gjøres nu vel behov, thi at vi faa ganske lidet baade til os og de fattige Mennesker« (Vedel Simonsen, Familie-Efterretn. om Ruderne I, 175).


331

Stakkarlspletten og forskrevne Gaard og Bolig, bygge og forbedre og i gode Maader holde, og naar Hr. Hans Pedersen død og afgangen er, da skal jeg give til aarlig Leje til Hospitalet otte Mark Penge, item naar Klosters Ombud kommer til mig, da skulle de have Hus, Herberg, Seng, Staldrum, Ro og Mag, og Rum paa et Loft at lægge Klosters Korn eller anden Almisse paa en Maanedstid eller to, om Behov gjøres, dog saa at hvad de tære fra mig med Øl eller Hestefoder, skal de eller Prior betale til Skikkelighed 96)«. Dette Brev er forsaavidt af Interesse, som det viser, hvorledes de gamle Benævnelser endnu stadigt brugtes, ligesom det giver nogen Oplysning om Fremgangsmaaden ved den storartede Almisseindsamling hele Landet over, som Hospitalerne havde Ret til at drive saavel før som længe efter Reformationen.

__________

96) Afskr. i Pet. Resenii Tractat om de fattiges Handel og Underholdning. Tom. I. S. 333 (Vartovs Ark.).


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn nov 21 19:59:19 CET 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top