eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.

Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.
    - Kap. VI afs. III

Kbh. Thiele. 1859-63

Holger Fr. Rørdam (1830-1913)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet november 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

290

III.

Karmeliterkollegiet (Hvideklosler).

Karmeliterne eller de hvide Munke, som Folket gjerne kaldte dem efter deres hvide Ordensdragt, kom her til Landet paa K. Erik af Pommerns Opfordring; men først omtrent hundrede Aar efter blev deres Kollegium i Kjøbenhavn anlagt; det var det yngste af alle danske Karmeliterklostere, forsaavidt det overhovedet kan kaldes et Kloster, hvad det kun uegentlig var. Det maa nærmest betragtes som udgaaet fra Klosteret i Helsingør, og anlagdes efter K. Christiern II.s Opfordring og Ønske, i den Hensigt derved at fremhjælpe Universitetet i Kjøbenhavn, der kun stod paa temmelig svage Fødder og baade trængte til Forøgelse


291

af sine Lærekræfter og til et talrigere Besøg af studerende 1). Den første Gang, Tanken om Kollegiets Anlæggelse offentlig udtaltes, var i et Kongebrev af 3die Avgust 1517 til »Vor Frue Brødre af Karmeliterorden udi Helsingør«. Heri gjør K. Christiern vitterligt, »at vi nu af vor sønderlig Gunst og Naade, saa og den alsommægtigste Gud og Jomfru Maria til Lov, Hæder og Ære, paa det at Jomfru Marie Kloster i Helsingør af Karmeliterorden og Gudstjenesten derudi maa herefter desmere forbedres, og sammeledes paa det at de Præster og Brødre, som der nu inde ere og herefter kommendes vorde, maa og skulle herefter des inderligere og troligere bede til den alsommægtigste Gud for os, vor kjære Herre Fader Kong Hans og andre vore Forfædre, fremfarne Konger i Danmark . . da unde og tillade vi, at vort og Kronens Hospital, S. Jørgens Kapel og Gaard her udenfor Kjøbenhavn, maa og skal herefter, naar os elskelige Dr. Peder Albretsen død og afgangen er, være og blive til den Gaard, forskrevne Vor Frue Kloster i Helsingør har i Kjøbenhavn, med al sin rette Tilliggelse til evig Tid, til at opholde hermed det Kollegium, som Klosters Brødre kunne udi studere og forbedres; dog med saa Skjel, at naar Dr. Peder død og afgangen er, da ville vi og vore efterkommende Konninger have des Magt hos os, førend forskrevne Brødre det annamme paa forskrevne Klosters Vegne, at gjøre en Skikkelse paa Hospitalet, hvorledes bedst dermed kan skikkes, at dermed kan opholdes et Kollegium her i Kjøbenhavn, med hvilket Universitetet her i Staden kan forøges og forbedres, som da i alle Maader nytteligt kan være for deres Klosterbrødre og andre Studenter, som her i Kjøbenhavn studere og kommendes vorde 2)«. Endnu

__________

1) Det kjøbenhavnske Karmeliterkollegies Historie er saa tilfredsstillende og grundigt oplyst af Dr. Engelstoft i hans Skrift om Paulus Eliæ (Nyt hist. Tidsskr. 2 B.), at der for mig kun er ladt lidet tilbage at tilføje.

2) Suhms Samlinger. II. 1 H., 157-58.


192

samme Aar døde Dr. Peder Albretsen, og den 8de December 1517 udstedte derfor Kongen et nyt Brev, hvori der gaves Bestemmelse om de Betingelser, under hvilke S. Jørgens Hospital og Kapel overlodes Karmeliterne. De forpligtedes til at holde daglige Messer og om Helligdagene Prædiken i Kapellet, og til at underholde tyve fattige og syge Mennesker i Hospitalet; dertil føjedes: »Item skulle de til evig Tid holde her i Universitetet en Doktor eller Bakkalavr i Theologien, som idelig skal læse en Lektie om Dagen i Theologien, og skulle de inden to Aar her efter det begynde, og det saa forfølge, som forskrevet staar«. Sluttelig forpligtedes de til at holde Hospitalet og Kapellet vedlige og uden Kongens Samtykke ikke ved Kjøb eller Salg formindske eller forøge dets Jordegods 3). Fire Dage efter (12te December) udstedte Karmeliternes Provindsialprior Broder Anders Christiernsen og alle Ordenens Localpriorer et Brev, hvori de omtale S. Jørgens Hospital, Kapel og Gaard som givet til deres Orden og forpligte sig til ubrødeligen at opfylde alle de ovennævnte Vilkaar 4).

I det følgende Aar (1518) er formodentlig den Gaard, det helsingørske Karmeliterkloster ejede i S. Pedersstræde i Kjøbenhavn, saaledes omdannet, at den kunde tjene til Bolig og Forelæsningslokale for »Præsterne og Brødrene«, der for Fremtiden skulde have deres Ophold der. For at faa bedre Plads var det formodentlig at Broder Anders Christiernsen, »Provincial over Jomfru Marie Orden i Danmark de monte Carmeli«, og Broder Anthonius Franchonis, Prior i Helsingør, og menige Konventsbrødre sammesteds den 24de Januar 1519 indgik et Mageskifte med S. Peders Kirkes Præst og Kirkeværger, hvorved de overlod Kirken nogle Ejendomme i Kjøbenhavn mod en Grund, der stødte

__________

3) Suhms Samlinger. II. 1 H. 160-62. Se forøvrigt under S. Jørgens Hospital.

4) Se Tillæg, Nr. 111.


293

op til den vestre Side af den ovennævnte Gaard i S. Pedersstræde 5).

Kollegiet blev opført og indrettet paa hele den danske Karmeliterprovindses Bekostning, efter Foranstaltning af den ovennævnte Provindsialprior Dr. theol. Mag. Anders Christiernsen. Det er med Grund bemærket, at naar netop denne Mand arbejdede for at faa en saadan Stiftelse oprettet, hvis Formaal væsentlig var akademisk, forklares denne hans Bestræbelse bedst deraf, at han selv netop paa denne Tid var Professor i Theologien ved Kjøbenhavns Universitet, og derfor kjendte Højskolens Behov, ligesom det kan forudsættes, at han selv var en Mand af grundig videnskabelig Dannelse og besjælet af Kjærlighed til Videnskaberne 6). Kjøbenhavns Universitet havde endnu intet af disse halv klosterlige Kollegier, som vi kjende saa godt fra Udlandets større og mere besøgte Højskoler som Paris og Oxford, hvor de videnskabelige Studier ofte dreves med Lyst og Kjærlighed under en begavet Forstanders Ledelse. At heller ikke Karmeliternes Kollegium i Kjøbenhavn blev uden Frugt, skulle vi strax se: det danner saa at sige det eneste Lyspunkt i vort ældste Universitets kortvarige Tilværelse.

I Foraaret 1519 vare de forberedende Skridt saavidt fremmede, at Kollegiet kunde træde i Virksomhed. Søndag Lætare (den 3die April) holdt Karmeliterordenen et Provindsialkapitel i Landskrone, og her bestemtes, hvem af Ordenens, ligesom af den mod Karmeliterne venlig stemte

__________

5) Se Tillæg, Nr. 113. I Biskop Lage Urnes Stadfæstelse (dat. 20 Marts 1519) omtales det Gods, Klosteret fik, som »noget S. Peders Kirkes Jordegods liggendes vesten næst op til forne Vor Frue Klosters Gaard udi S. Pedersstræde i Kbhvn, og rækker fra samme Vor Frue Klosters Gaard udi vester indtil det Tverstræde, der løber af Algaden og udi Nør neder til Bys Planker, med al forne Jordegodses Grund, Hus og Bygning«.

6) Engelstoft anf. St. S. 15-16. Dr. Anders Christiernsen nævnes 1518 som »Sacre theologie Professor« (Arne Magn. Dipl. Fasc. VIII, Nr. 16). Allerede 1497 omtales han som Lector et baccalaureus theologiæ (Thura, Inf. et puer. Acad. Hafn. p. 22).


294

Cistertienserordens, Medlemmer der skulde sendes til det ny Kollegium 7). Til Forstander udvalgtes en Karmelitermunk fra Helsingør, Broder Povl Eliesen fra Varbjerg i Halland, en Mand, der var vel forfaren i sin Tids Videnskab, og uden Spørgsmaal maa regnes for den dygtigste Mand, der paa den Tid kunde findes i Danmark til at overtage en saa vigtig Post. Han havde alt tidligere, medens han var i Helsingør, vist, at han ikke var blind for Kirkens Brøst, og at han ansaa en grundig Undervisning af Ungdommen for et af de bedste Midler til at raade Bod paa samme, og han manglede hverken den Klarhed eller den Frimodighed, der for en Lærer er den vigtigste Betingelse for at kunne virke paa Disciplenes Hoved og Hjærte 8). Mandag før Pindse (d. 6te Juni) 1519 tog Forelæsningerne i Kollegiet deres Begyndelse 9). At disse have været Hovedsagen og de andre klosterlige Øvelser en Bisag, kunne vi slutte af den forhen berørte Omstændighed, at ogsaa Cistertiensermunke havde Plads i Kollegiet, hvad neppe vilde have kunnet gaa, hvis Klosterlivet havde været Hovedsagen. Heraf lader det sig ogsaa forklare, naar vi aldeles intet Spor finde til, at Kollegiet har haft nogen egen Kirke

__________

7) Scr Rer. Dan. II, 568. Engelstoft siger (anf. Skr. S. 20): »Saasnart Karmeliterne kom i Besiddelse af S. Jørgens Hospital, skulde de gejstlige Forpligtelser opfyldes; da det ikke kan antages at have varet længe efter Peder Albretsens Død, inden dette maatte ske, maa der altsaa rimeligvis i Aaret 1518 være sendt Præster og andre Munke til Hvidekloster«. Til denne Antagelse finder jeg dog ikke tilstrækkelig Grund. Gudstjenesten m v. i S. Jørgens Kapel kunde vel besørges af helsingørske Munke, som maaske kunne have haft Bolig i Klosterets Gaard i Kbhvn. Men om »Hvidekloster« (denne Betegnelse af Klosteret, der formodentlig har været den gjængse, findes hos Hvitfeldt, S. 1152), kan der ikke tales, før Kollegiets Oprettelse, og den kan ikke siges at være foregaaet, før der ved det ovennævnte Kapitel blev udvalgt en Forstander og »promoveret« et vist Antal Munke og Præster til Kollegianter.

8) Angaaende Povl Eliesens Personlighed og Forhold maa jeg atter henvise til Engelstofts grundige og udtømmende Skildring.

9) Resen, Lutherus triumphans. Bl. F. 6.


295

eller Kapel, hvad ellers neppe noget andet Kloster har savnet. Til Forelæsningerne var der derimod indrettet en meget rummelig Høresal i Kollegiet, saa der ikke allene var Plads for Kollegiets egne Medlemmer men ogsaa for andre Studenter. Her begyndte nu Lektor Povl Eliesen sine Forelæsninger over den hellige Skrift. »Vel vare«, siger hans nyeste Biograf, »de Grundsætninger og Lærdomme, han udtalte, ikke uhørte og ny, men han havde et stort Talent til at gjøre sit Foredrag indtrængende; den kraftfulde Fremstilling og den varme Interesse, der gaar igjennem hans Skrifter, kan ikke have manglet hans akademiske Foredrag. Tiden viste, at ikke faa af de unge Mænd, der vare hans Disciple, bleve ved ham vakte til en Erkjendelse, der førte dem ud over Lærerens Standpunkt og bragte dem til at stille sig i forreste Række blandt Evangeliets nidkjæreste Forsvarere og Prædikanter i Danmark 10)«. Vi kjende Navnene paa følgende ti unge Mænd, som have haft Plads i Kollegiet i de Aar, Povl Eliesen forestod Stiftelsen: Lektor Peder Lavrensen fra Næstved (siden Lektor ved Gymnasiet i Malmø og endelig ved Domkirken i Lund, en af den lutherske Læres ivrigste Forkyndere, † 1552), Lektor Frands Wormordsen, der var her i Kollegiet 1519-28 (siden Lektor i Malmø, død 1551 som Superintendent i Lund), Lektor Anders Jensen Ljung fra Malmø (siden Præst i Landskrone og tilsidst i Malmø, † 1555), Lektor Movrits Samsing (en Præstesøn, siden formodentlig Præst i Tjæreby ved Skjelskør 11), Mogens Steen fra Næstved, Oluf Pynd fra Aarhus, Markus Pedersen fra Aarhus, Niels Mønbo, Lavrids Svendsen og Mogens Povl-

__________

10) Engelstoft anf. Skr. S. 35.

11) I Tegn. o. a. L. VI, 211 findes et Kongebrev fra Beg. af Aaret 1560, hvori »Lector Mouritz« omtales som Sognepræst i Tjæreby. Det forekommer mig ret sandsynligt herved at tænke paa Lektor Movrits Samsing; nogen anden Lektor Movrits fra denne Tid er mig idetmindste ikke bekjendt.


296

sen 12). Det er rimeligt, at de fire førstnævnte, der kaldes Lektorer, snarere have været Lærere end Disciple i Kollegiet, men der kan ikke oplyse noget nærmere derom.

Blandt de ovennævnte unge Mænd, hvis Berømmelse det er, at idetmindste endel af dem vare blandt dem, der først og fuldest sluttede sig til Reformationen, virkede Povl Eliesen i tre Aar; han omfattede efter sit eget Vidnesbyrd alle sine Tilhørere med en stor Kjærlighed og Omhu, og fandt sig maaske netop derfor desto smerteligere skuffet, da det kom til Brud mellem ham og dem, fordi de skred fremad paa den kirkelige Oplysnings Bane, medens han selv stod stille eller rettere gik tilbage, da han saa de praktiske Følger af de ny Ideer, blandt hvis første Forkyndere her i Danmark han selv havde været 13). Dette Brud opstod imidlertid først, efterat han havde forladt Karmeliterkollegiet, hvilket formodentlig skete i September 1522. Paa S. Hans Halshuggelses Dag (d. 29 Avgust) d. Å. prædikede han nemlig paa Slottet for Kongen, og da han gjorde en saadan Anvendelse af Dagens Text, at den blodbesudlede Konge ikke kunde andet end føle sig truffen, tilbagekaldte denne Ottendedagen derefter Gavebrevet paa S. Jørgens Hospital og Gods, som han tidligere havde tillagt Karmeliterkollegiet »til evig Tid«. Men herved hævedes tillige Kollegiets Forpligtelse til at holde en Docent ved Universitetet. Hvorvidt det for Fremtiden kunde bestaa, maatte afhænge af Ordenens Evne. Da Povl Eliesen ikke længere troede sig sikker i den forbitrede Konges Nærhed, forlod han ikke længe efter Kjøbenhavn, og begav sig først til Roskilde og senere til Aarhus, for at oppebie bedre Tider 14).

Med Povl Eliesens Bortgang taber Karmeliterkollegiet sig i et Mørke, som det er vanskeligt at opklare. Vel

__________

12) Engelstoft, anf. Skr. S. 22-23.

13) Chron. Skib., Scr. Rer. Dan. II, 568.

14) Engelstoft, anf. Skr. S. 61-63.


297

nævner Lyschander i sin Fortegnelse over danske Skribenter en Petrus Johannis som »Prior Collegii Hafnensis« i Aaret 1522 15), og da der ikke var noget andet Kollegium, han kunde være Prior for i Kjøbenhavn, end Karmeliternes, maa det vel være dette, der menes; men vi vide ikke i hvad Omfang de akademiske Øvelser ere blevne fortsatte, eller om Stiftelsen maaske efterhaanden mere har antaget Præget af et almindeligt Kloster, og den folkelige Benævnelse Hvidekloster er kommen til at svare mere til Stiftelsens virkelige Væsen, end den oprindelig gjorde. Formodentlig har Klosteret ført en hensygnende Tilværelse indtil omtrent 1530, da det maa være hævet; men selv herom vide vi intet paalideligt.

Ifølge Pontoppidans Beretning stod Klosterbygningen siden længe øde og ubrugt, indtil den kom i Rigens Hofmester Christoffer Valkendorfs Eje, som 1595 her stiftede den bekjendte Studenterbolig, som endnu bærer hans Navn 16).

__________

15) Westphalen, Monumenta inedita. III, 482.

16) Pontopp. Orig. Hafn. S. 293. »Coenobium Carmelitarum« omtales i et af Universitetets Breve 1544 (Ny kirkehist, Saml. II, 250).


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør nov 20 20:58:37 CET 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top