eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.

Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.
    - Kap. VI afs. II

Kbh. Thiele. 1859-63

Holger Fr. Rørdam (1830-1913)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet november 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

287

II.

S. Klare Kloster.

Den samme Fru Inger Grevinde af Regenstein, som saa væsentlig havde bidraget til Stiftelsen af det kjøbenhavnske og flere andre Graabrødreklostre, var ogsaa den, som 1259 kaldte den tilsvarende kvindelige Orden, Klarisserne, her ind til Danmark 1). Disse Nonner bleve imidlertid langt fra saa talrige som Graabrødrene; deres anseeligste Kloster havde de i Roskilde. Først henved halvtrediehundrede Aar efter at Ordenen var kommen her til Landet, fik den et Kloster i Kjøbenhavn. Dette blev grundet 1497 af Kong Hans og Dronning Christine 2), hvilken sidste var en stor Velynderinde af denne Orden; men det stod endnu længe efter under Bygning. 1500 lod Dronningen ved sin Rentemester udbetale Katarine Wernersdatter (formodentlig Klosterets designerede Forstanderinde) 100 Mark til S. Klare Bygning 3). Siden gjorde formodentlig Dronningens Tog til

__________

1) Hist. ord. fratr. min. in Dania. Scr. Rer. Dan. V, 528.

2) Hist. ord. fratr. min. in Dania. S. R. D. V, 514.

3) Molbech, Nord. Tidsskr. I, 449.


288

Sverig og langvarige Fangenskab der (hvorfra hun kom tilbage 1503) Standsning, thi først otte Aar efter at Grunden var lagt, bleve Søstrene paa S. Klare Translationsdag 1505 højtidelig indførte i det fuldendte Kloster 4). Til Klosterbygningen med Kirke, Kirkegaard og Have skal have hørt al den Grund, som ligger imellem Klareboderne (som har sit Navn efter Klosteret, og som Navnet viser maa have været en Del Boder eller Smaahuse opførte paa Klosterets Grund) og Silkegaden, samt gammel og ny Mynt lige til Brøndstræde 5).

Da S. Klare Kloster kun bestod i faa Aar, er dets Historie kun meget lidt bekjendt. 1509 skjænkede Fru Kirstine Eriksdatter Rosenkrands i sit Testament et Pund Korn til Klosteret; Præsten Peder Pedersen Toller gav det 1521 et Pund Byg 6). Forøvrigt har Klosteret neppe været meget besøgt, da det nærliggende langt rigere doterede roskildske Kloster, der især var befolket af adelige Jomfruer, vistnok har draget de fleste til sig, der i denne Del af Landet kunde have Lyst til at indtræd i denne Orden.

Sidste Gang, vi finde Klosterets Tilværelse omtalt, er i et Brev, Broder Anders, Skriftefader for S. Klare Kloster i Odense, i Maj 1527 fra Mecheln, hvor han i Ordenens Ærende opholdt sig, tilskrev Christiern II. Heri omtaler denne Graabroder som noget, der var Kongen bekjendt, at da Moder Sigbrit var i Kjøbenhavn, og han paa den Tid var hos Søstrene i S. Klare Kloster sammesteds (formodentlig som

__________

4) Scr. Rer. Dan. V, 514. Pontoppidan (Ann. II, 729 og Orig. Hafn. S. 163) anfører Aaret 1505 som Klosterets Stiftelsesaar, og siger at Dr. Christine stiftede det for at vise sin Taknemmelighed mod Gud, efterat hun var kommen tilbage fra Sverrig. Holberg henfører (Danmarks Hist. 3 Opl. I, 830-31) Stiftelsen til 1503, og citerer en Ytring af Jakob Ulfeld om at Dronningen, »in Daniam reversa, monasterium Claræ Hafniæ ædificari curavit«. I Resens Atlas siges at Klosteret blev bygget 1504. Den anf. Hist. ord. frat. min. afhjemler imidlertid tilstrækkelig Aaret 1505 som det, hvori Klosteret traadte i Kraft.

5) Pontopp. Orig. Hafn. S. 190.

6) D. Mag. VI, 187 og Tillæg, Nr. 116.


289

Skriftefader), havde hun givet ham et Skrin i Forvaring med »et og andet«, som hun havde samlet til de fattige. Nu beder han paa Grund af Søstrenes store Armod saavel i Odense som i Kjøbenhavns S. Klare Kloster, at Kongen vilde være ham behjælpelig hos Moder Sigbrit, saa hun gav sit Samtykke til, at Skrinets Indhold maatte deles mellem Søstrene i disse to Klostere; det var jo samlet til de fattige, og nu herskede der stor Armod blandt Søstrene paa begge Steder, skjønt de søgte at holde den skjult, for ikke at glæde deres Fjender, som de desværre nu havde mange af. Han minder Kongen om, at Klarisserne havde været hans afdøde Fru Moders »sønderlige og udkaarne Børn«, og siger, at de stadig anraabte Gud om, at han snart maatte komme tilbage til sit Rige 7). Om Begjæringen blev opfyldt, vide vi ikke, men i alle Tilfælde viser den Tilstanden i S. Klare Kloster; det havde sikkert kun faa eller ingen faste Ejendomme, og var saaledes næsten udelukkende henvist til fromme Menneskers Almissegaver, men disse maatte tabe sig, naar Folket blev oplyst om, at det ikke lod sig gjøre ved Gaver i Livet eller i Dødsstunden at kjøbe sig Himmeriges Salighed, som hidtil havde været den Trossætning, der, saa at sige, havde overskygget alle andre.

Ligesom der berettes, at det var M. Hans Tavsens Prædiken, som især bidrog til at lægge Graabrødreklosteret øde, saaledes siges ogsaa det samme med Hensyn til S. Klare Kloster 8); men om de nærmere Omstændigheder er os intet opbevaret. Resen angiver 1532 som det Aar, da Nonnerne vandrede ud 9). Efter Reformationen blev, som Pontoppidan siger, Klosteret »omskiftet til tvende Slags Brug, nemlig den ene Del til et Gjethus eller Stykke- og Klokkestøberi, førend samme anlagdes i S. Peders Kirke, den anden halve Del til en kongelig Mynt, hvoraf gammel

__________

7) Allen, Aktstykker og Breve I, 477-79.

8) Se de S. 283 Not. 32 anførte Skrifter.

9) Descriptio Hafniæ, Kallske Saml. Nr. 35 Fol.


290

og ny Myntergaden siden fik sit Navn, da Klosteret laa mellem den og Klareboderne 10)«. Klosterkirken, som af Wolf kaldes »en stor skjøn Kirke«, omtales endnu 1570 11), men er formodentlig ikke længe efter nedreven. Den anførte Wolf beretter, at »førend den Krig mellem Danmark og Sverig angik (1611), da var K. Christian IV bleven til Sinds paa den Plads, hvor S. Klare Kloster og Kirke havde staaet, ogsaa en Kirke at ville fundere og lade opsætte, højlovlig Ihukommelse Dronning Anne Katrine, som da levede, til et udødeligt Navn udi Danmark, til hvilken Bygning Fundamentet og Grundvolden blev lagt; men som Krigen angik, fik Bygningen ingen Fremgang, og imidlertid Krigen varede, bortkaldte Vorherre den sl. højlovlig Dronning af Verden; dermed blev det, som det var tilforn 12)«.

__________

10) Pontopp. Orig. Hafn. S. 293.

11) D. Mag. I, 170.

12) Encomion Regni Daniæ. S. 373-74.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør nov 20 19:49:28 CET 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top