eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.

Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.
    - Kap. VI afs. I

Kbh. Thiele. 1859-63

Holger Fr. Rørdam (1830-1913)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet november 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

276

I.

Graabrødre-Kloster.

I Aaret 1232 kom Graabrødrene eller Franciscanermunkene vandrende paa deres bare Fødder herind til Danmark, og tyve Aar efter havde de alt Klostere i de fleste af Landets Kjøbsteder. Ingen anden Munkeorden har haft en saa hurtig Fremgang hertillands, som disse »Fratres minores«, som de ydmygt kaldte sig selv. 1238 grundede de deres Kloster i Kjøbenhavn; Grevinde Inger af Regenstein, Datter af Jakob Sunesen, skjænkede dem Byggegrund her, ligesom ogsaa i Roskilde, Kallundborg og Næstved 1). Klosteret rejstes midt i Kjøbenhavn paa det Sted, hvor endnu Klosterstræde, Graabrødre- Torv og Stræde minde om det forsvundne Kloster. Her byggedes Munkecellerne, Refektoriet, Konventsstuen og det øvrige Klostertilbehør; en Kirke opførtes, og Pladsen til en Kirkegaard blev afstukken 2). Imidlertid gik Munkene ud med deres Tavle og

__________

1) Scr. Rer. Dan. V., 512.

2) Graabrødre Klosters Kirke laa, ifølge Pontopp. (Orig. Hafn. S. 163), paa Hjørnet af Klosterstræde og Skindergaden, hvor siden Bryggernes [ fortsat side 277 ] Lagshus var. Wolf, der mulig er Pont.'s Kilde udtrykker sig dog mere ubestemt herom (Enc. S. 368). Selve Klosteret laa ud med Klosterstræde. 1511 omtales i et Dok. »Graabrødrestræde, som løber ud til Kødmangerstræde«, altsaa et andet end det nuværende Graabrødrestræde.


277

deres Kurve paa Gader og Stræder eller ved Stranden for at »terminere« eller samle Almisser, som de ogsaa fik i rigeligt Maal, da deres Efterligning af Herrens fattige Liv strax vakte almindelig Deltagelse 3).

Ogsaa paa anden Maade viste Folk deres Yndest for Klosteret, idet de hyppig i Testamenter betænkte det med større eller mindre Gaver. Blandt saadanne kan nævnes: 1261 testamenterede Pætær Olafsun af Kalwæris 10 Mark Penge til Fratres minores i Kjøbenhavn 4). 1268 gav Fru Gro, Esbern Vognsens Efterleverske, dem to Mark Penge, og 1292 testamenterede Fru Gytha, Datter af Skjelm Bang og Enke efter Esbern Karlsen, dem en Hægte, som vejede to Mark purt 5). 1299 testamenterede Jakob Herbørnsen dem to Ører, og Præsten Hinze Bagge gav 1304 deres Kirke en Mark 6). 1307 gav Fru Cecilia, Hr. Jon Litles Datter af Hyrningsholm, i sit Testament fem Mark Penge til Minoriternes Kirke i Hafn, 5 Mk. til deres Konvent og 20 Mark til Kirkens Bygning (fabrica). Hun betænkte ogsaa de enkelte Brødre i Klosteret: saaledes fik Br. Nicolaus Grønning (der var tilstede ved Testamentets Oprettelse) og Br. Lavrens hver 4 Mk., Br. Johannes Paaske 3 Mk., Br. Peder Fuginus og Br. Augustin hver 2 Mk., og Br. Bo Lægmand 1 Mk. Penge 7), - maaske var der paa den Tid ikke flere Munke i Klosteret. 1456 testamenterede Hr. Niels Pedersen (Gyldenstjerne) Graabrødrene i Kjøbenhavn 2 Sk. grot 8). 1460 gav

__________

3) Et Dok. i Hofmans Fundationer. X, 194, giver et godt Indblik i den Maade, hvorpaa Graabrødrene indsamlede Almisse i Kbhvn.

4) Suhms Hist. X, 975.

5) Suhms Hist. X, 996. XI, 120.

6) Pontoppidans Ann. I, 783. Suhms Hist. XI. 312. Tillæg Nr. 2.

7) Pontoppidans Ann. II, 93. 95. Jfr. Suhms Hist. XI, 546-48.

8) D. Mag. 3 Række. III, 298.


278

Dronning Dorothea dem 200 Mark lybsk, samt Kalk, Bog, Messerede, Alterklæder og andet Tilbehør til et Alter i Kirken, for hvilket hun betingede sig en daglig Messe 9). 1474 gav Jørgen Gøye i sit Testament Klosteret 10 Mark, og Holger Eriksen (Rosenkrands) 1495 tre rhinske Gylden, Kristiern Daa 1501 to Mark, Fru Kirstine Eriksdatter (Rosenkrands) 1509 to Pund Korn, Præsten Peder Pedersen Toller i Kjøbenhavn 1521 et Pund Byg 10). Nogle andre Pengegaver, hvortil der var knyttet Forpligtelsen til at holde en vis Gudstjeneste, skulle nedenfor omtales. Kong Hans's Dronning, Christine, der var en stor Velynderinde af Franciscanerordenen i det hele, viste Klosteret sin Velvilje ved at lade kjøbe Levnetsmidler (»Gjæs, Graapenbrad og anden færsk Mad») og sende Munkene til Foræring 11).

Der er saavidt vides intet Gavebrev opbevaret, hvorved der skjænkedes Klosteret faste Ejendomme; dog har det ogsaa besiddet saadanne, skjønt Besiddelsen deraf kun lidet stemmede med Ordenens oprindelige Karakter. I den roskildske Biskops Jordebog omtales henimod Aaret 1400 adskillige Jorder, som »Monachi Hafnenses« eller »Claustrum Hafnis« ejede i Kjøbenhavn 12). Herved kan kun forstaas Graabrødre Kloster, da dette var det eneste egentlige Kloster, der paa den Tid fandtes i Kjøbenhavn. Endvidere nævnes sammesteds »tre Ejendomme eller Gaarde (mansiones), som Munkene havde tilhjemlet og tilrevet sig« (ad se vendicauerant et rapuerant) - et Udtryk, der forøvrigt vel kun betegner, at det var imod Bispens Vilje, at de vare komne i Besiddelse af disse Ejendomme, uden at det videre kan oplyses, om det var med Rette eller Urette. De sekulargejstlige saa, som bekjendt, med skjæve Øjne til den

__________

9) Se Tillæg, Nr. 43.

10) D. Mag. VI, 125. 187. 268. Tillæg, Nr. 92. og 116.

11) Dr. Christines Regnskaber i Molbechs Nord Tidsskr. I, 450.

12) Scr. Rer. Dan. VII, 82. 83.


279

store Fremgang, Tiggerordenerne havde, og den Yndest, Folket nærede for dem, hvorfor der ogsaa paa Synoden i Kjøbenhavn 1425 blev taget strenge Bestemmelser for at tvinge Tiggermunkene til at yde Sognegejstligheden den kanoniske Andel af hvad der kom ind ved deres Tiggeri, ligesom det forbødes dem at prædike eller høre Skrifte paa Steder, hvor de ikke vare lovlig kaldede og stadfæstede dertil 13).

Forat bevare Skinnet af, at Munkene ikke gave sig af med verdslige Sager og kun vare Brugere men ikke Besiddere af jordisk Gods, havde Klosteret visse »Procuratores« blandt Borgerne, som paa dets Vegne afsluttede de Ejendomshandeler, som forefaldt, og muligvis ogsaa have modtaget de Gaver i rede Penge, som skjænkedes.

I Slutningen af det 15de Aarhundrede synes Klosteret at have afhændet de fleste af sine faste Ejendomme. Saaledes solgte det 1485 ved sine Procuratorer, Bertram Hekeler og Bertel Pedersen, til en Mand ved Navn Lavrens Hemmingsen en halv Bod, som hans afdøde Hustru tidligere havde givet Klosteret for sin Sjæls Salighed 14). I Aaret 1491 omtales det, at Bigets Hofmester Hr. Povl Laxmand af Graabrødrenes Procuratorer, Borgemester Esbern Skriver og Borgerne Hans Korte og Oluf Skrædder, havde kjøbt Klosterets Stenhusboder, der laa i Klosterstræde 15). 1496 afhændede ovennævnte Hans Korte og Oluf Skrædder som Graabrødre Klosters Procuratorer med Provindsialvikarens, Guardianens og Konventets Samtykke en Klosteret tilhørende Gaard, der laa i det Stræde, der løb fra Graabrødre Kirkegaard til Kødmangerstrædet, til en

__________

13) Scr. Rer. Dan. VI, 456 (i Aftrykket af den her anførte Statut i Pontopp. Ann. II, 546 findes en meningsforstyrrende Trykfejl, der har ledet Forf, af »Den katholske Kirke i Danmark. Kbhvn 1859« til den Antagelse, at det overhovedet var Tiggermunkene forbudt at prædike og høre Skrifte).

14) Se Tillæg, Nr. 152.

15) Se Tillæg, Nr. 76.


280

Borger Peder Bødker 16), Disse Salg antyde maaske, at Folkets Interesse for Tiggermunkene var i Aftagende, og at de indkommende Almisser ikke længere svarede til Klosterets Behov; men det kunde ogsaa tænkes, at disse Salg vare en Følge af den strængere Observans, som 1487 indførtes i Klosteret, hvorved det muligvis er gjort til Pligt, at Klosteret ved forekommende Lejlighed skulde skille sig af med sine faste Ejendomme, hvis Besiddelse kontrasterede alt for stærkt med den fuldkomne Ejendomsløshed, der jo skulde være Graabrødrenes Særkjende. Derimod besad Klosteret endnu senere en anden Ejendom i meget rigeligt Maal, som ingen Ordensreformator vilde falde paa at formene det at besidde, nemlig en stor Mængde Helgenlevninger - mindst en 4-500 Stykker af alle mulige Arter, hvorover en fuldstændig Fortegnelse endnu er bevaret 17)

. Blandt Relikvierne fandtes, som rimeligt var, en god Del af nordiske Helgener, som af S. Knud Konge og Hertug, S. Oluf, S. Erik Konge, S. Birgitte, S. Henrik Bisp, S. Eskil Bisp, S. Vilhelm Abbed, S. Villehad, S. Ansgar, S. Sigfred, S. Botvid, S. Ragild o. a.

Klosteret i Kjøbenhavn bestyredes af en Guardian (»Garden« kaldtes han almindelig); kun en enkelt Gang forekommer her en Custos, der ikke tillige var Guardian, nemlig Frater Nicolaus, 1393 18). Af Guardianerne kan nævnes Broder Peder 1302 19); dennes Efterfølger var formodentlig Br. Johannes Paaske (Paschæ), en af Klosterbibliothekerne meget fortjent Mand, der tillige (om samtidigt eller til forskjellig Tid, bemærkes ikke) var Guardian i Roskilde. Han afskrev i 22 Maaneder hele Bibelen i to

__________

16) Se Tillæg, Nr. 87.

17) Scr. Rer. Dan. VIII, 282-93. jfr. D. Mag. III, 6.

18) Dok. i Lang. Dipl. Det var dog muligt, at han blot er nævnt efter den vigtigste Bestilling, han havde, og at han har været Guardian tillige.

19) Suhms Hist X, 786.


281

store Bind for Ordensministeren i Danmark, Johannes Lydiksen († 1299). Endvidere afskrev han for Klosteret i Kjøbenhavn et Helgenlegendarium og Gregors Moralia (1299 og 1301). Det sidstnævnte Værk afskrev han paany 1307 for Klosteret i Ribe, medens han 1303 havde afskrevet Legendarium de tempore et de sanctis for Graabrødreklosteret i Lund. Omtrent ved samme Tid (1301) afskrev Broder Peder Kjeldsen den større Konkordans til Bibelen for det kjøbenhavnske Kloster 20). Af de følgende Guardianer kjendes Broder Mikkel 1460 21); dennes Eftermand var maaske Br. Oluf Lavridsen, der tillige var Graabrødrecustos i Sjælland; han tilligemed alle Konventsbrødrene i Kjøbenhavn forpligtede sig 1476 til at besørge den daglige Gudstjeneste ved et Alter, som Borgemester Jep Klavsen havde stiftet i »S. Jørgens Klosterkirke« ved Kjøbenhavn. Til Vederlag for denne Gudstjeneste havde Jep Klavsen givet 300 Mark lybsk til »Graabrødre Klosters og Kirkes store Nytte og Behov 22)«. 1482 var Broder Esbern Jensen Guardian; han og Konventsbrødrene forpligtede sig til at holde en evig Gudstjeneste Gud og Jomfru Marie til Lov i Vor Frue Kapel, hver Dag efter Aftensang, til Vederlag for en Gave paa 100 Mark, som Povl Laxmand havde skjænket Klosteret 23). 1485 var Br. Josef og 1496 Br. Christiern Gardian 24); senere Br. Hans Brun, der 1522 tilligemed en Br. Hennike fulgte den pavelige Legat Johannes de Potentia paa hans Rejse omkring i Sønderjylland for at bringe Graabrødreklostrene der til Observans 25). 1528 blev Hans Brun valgt til

__________

20) Scr. Rer. Dan. V, 515.

21) Se Tillæg, Nr. 43.

22) Hofmans Fundationer. X, 193-94.

23) Se Tillæg, Nr. 63. Om dette her forekommende Vor Frue Kapel laa ved Graabrødre Klosterkirke, eller det var det bekjendte Kapel ved Vor Frue Kirke, kan ikke sikkert afgjøres. Jeg er dog tilbøjelig til at antage det sidste.

24) Se Tillæg, Nr. 87 og 152.

25) Kjøbenhavnske Selskabs Skrifter. III, 52-53.


282

»Minister og Øverste over alle Graabrødreklostre i Danmark 26)«. Den sidste Guardian var Broder Bernardinus (1530), som jeg formoder er den samme, som ogsaa kaldes Bernardus Symonis og indtil 1525 havde været Guardian i Roskilde og derpaa i Treaaret 1525-28 var Ordenens Provindsialminister. Samtidig med at Br. Bernardinus var Guardian i Kjøbenhavn var Br. Hans Staffensen Viceguardian sammesteds.

Franciscanernes Provindsialkapitel holdtes oftere i Kjøbenhavns Kloster, nemlig 1299, 1386, 1417, 1495, under Forsæde af Provindsialvikaren Br. Lavrens Brandere, og 1504, under Forsæde af Provindsialvikaren Broder Anders Glob. Ved den ovennævnte Lavrens Branderes nidkjære og udholdende Bestræbelser blev Klosteret i Kjøbenhavn 1487 - ligesom tidligere eller senere de fleste andre Graabrødreklostre i Danmark - bragt til Observans, d. e. bragt til atter til en vis Grad at overholde den gamle strenge Ordensregel, efterat en betydelig Slaphed i lang Tid havde hersket 27). Efter den Tid kaldtes Munkene her som andensteds, hvor Regelen gjennemførtes, »fratres minores de observantia«.

Af andre Begivenheder, der knytte sig til Graabrødrekloster, kan mærkes, at her 1346 sluttedes Fred mellem K. Valdemar Atterdag og Grev Johan af Holsten 28). I K. Christiern I.s Tid holdtes meget hyppig kongeligt Retterting og andre offentlige Møder her. Stedet for disse Møder betegnes nærmere som: »Graabrødre Klosters Stue«, en enkelt Gang: »refectorium estivale fratrum minorum Hafnis« 29). I Graabrødrekloster maatte Kong Christiern II 1513 efter Pavens

__________

26) Scr. Rer. Dan. V, 525-26 og Till. Nr. 124. Det Segl, Hans Brun førte som Provindsialminister, er gjengivet Tab. II, Nr. 2, saaledes som det findes under det Dokument, hvorved Graabrødre Kloster 1530 afstodes til Staden Kjøbenhavn.

27) Scr. Rer. Dan. V, 519. 521. 522. 523.

28) Scr. Rer. Dan. VI, 254. Suhms Hist. XIII, 153.

29) Knudsen, Diplom. Christierni Imi. p. 56. 112. 155. 321. Langebeks Diplom. 16/8 1460. 7/5. 12/5 1461. 26/6 1462 og 1477.


283

Fordring i Overværelse af Biskop Lage Urne af Roskilde og Ærkebiskop Erik Valkendorp af Throndhjem gjøre Knæfald og love Bod, fordi han havde fængslet Biskop Karl af Hammar 30). - I Klosterets Kirke skal K. Christiern II.s Søn Frands, der døde spæd, være begraven 1520; men denne Beretning synes at være ligesaa usikker, som den, at den bekjendte Hans Faaborg, Torben Oxes Skriver, skulde være bleven jordet paa Graabrødre Kirkegaard 31).

Efter saaledes at have gjennemgaaet det lidet, Tiden har levnet til Graabrødreklosterets Historie, komme vi til det sidste Optrin af samme, Klosterets Opløsning. - En af de første Virkninger af den reformatoriske Prædiken var, at Folkets Uvilje brød løs mod dets tidligere Yndlinger, Tiggermunkene. I Kjøbenhavn tilskrev man M. Hans Tavsens Prædiken denne Indvirkning paa Folkestemningen 32). Forøvrigt kjende vi ikke nærmere til Begivenhedernes Gang; men saameget er vist, at Borgerne nægtede Munkene Tilladelse til »at gaa i Termen og bede om Guds Almisse«, og dermed var med det samme Umuligheden af Klosterets Bestaaen givet, da det neppe har haft stort andet at raade over, end hvad Munkene tiggede sammen. Den 25de April 1530 udstedte derfor Ordenens Provindsialminister Hans Brun, Guardianen Bernardinus og Viceguardianen Hans Staffensen den Er-

__________

30) Danske Mag. VI, 190-92.

31) Se Werlauff, Helligtrekonger Kapel, S. 47. Hist. Tidsskrift. III, 106-7. Ved at fortælle Torben Oxes Historie har Hvitfeldt (S. 1118) opbevaret en Notits, der synes at vise, at det var Graabrødrenes Forretning at berede dem til Døden, som skulde henrettes; han fortæller nemlig, at da Torben Oxe blev ført fra Slottet til S. Gertruds Kirkegaard for at halshugges, mødte Munkene af Graabrødre Kloster ham neden for Højbro med Sakramentet, »som vaanligt var udi de Dage, naar nogen skulde rettes, at Sakramentet blev dem budet«.

32) Saaledes siger Magnus Matthiæ i sin Series Reg. Dan. msc. under Aaret 1529 (dennes Kilde er atter Henrik Smith, der selv levede i Reformationstiden, se Ny kirkehist. Saml. II, 205 Not. 120), jfr. Suhms Saml. I. 2 H. 171.


284

klæring, at da de vare »indelukkede« og ikke maatte tigge mere, overlod de til Borgemestere, Raad og menige Borgere i Kjøbenhavn paa Kongens Vegne deres Kloster med de Klenodier og Husgeraad, som deri fandtes. Samme Dag optoges et Inventarium over Klosterets Ejendele, hvoriblandt fandtes syv forgyldte Kalke, og en Kalk, som hørte det tydske Kompagni til - hvoraf synes at fremgaa, at Kompagniet har haft sin Messe i Graabrødre Kirke, hvilket vi ogsaa vide var Tilfældet med »Gildebrødrene i Skinderembedet«. Endvidere fandtes her en stor Hob Messehagler og en Del Fødevarer, hvoraf kan sluttes, at Munkene have givet Kjøb, inden de endnu vare helt udsultede 33).

Umiddelbart efter denne Overdragelse forlod Munkene Klosteret, nogle af dem drog bort fra Byen, men otte af dem, »som kunde et Embede« (Haandværk), gave sig til at være Murmestere, Tømmermænd, Glarmestere, Skræddere eller Skomagere, giftede og bosatte sig i Staden; »Raadet og Almuen kom dem til Hjælp og Bistand med Huusraad (i.e.: Husgeraad) og andet, som dennem gjordes behov at begynde med 34)«. Nogen Tid efter, som det synes i Avgust s. Å., traf Kongen den Bestemmelse, »at Graabrødre Kirke og Kirkegaard med de tre Huse, som ligge op til Kirken, skulde blive til et Studium 35)« (d. e. tilfalde Universitetet). Paa samme Tid bortgav Kongen ogsaa andre af Klosterets Ejendomme; saaledes fik Jakob Ridesmaasvend for sig og Arvinger Brev paa »et Bryggerhus i Graabrødrekloster og paa en Stue, deres Arbejdsfolk vare udi, med det Gaardsrum og den Brønd, der næst op til ligger ud til

__________

33) Se Tillæg, Nr. 124 og 125. I Inventaret nævnes ogsaa noget smaat Sølv, »som hører S. Karine til«; muligvis herved menes S. Katrine Gilde, der ellers havde sin Gudstjeneste i S. Nicolai Kirke.

34) Dette meddeler Hans Mikkelsen allerede d. 20 Maj 1530 til Christiern II. i et Brev fra Antverpen, efter nogle kjøbenhavnske Borgeres Fortælling (Allen, Breve og Aktst. I, 594).

35) Se Tillæg, Nr. 126 b.


285

Gaden op til Graabrødrestræde 36)«. Slotsskriver Peder Villadsen fik 5 Avgust 1530 Brev paa, at han maatte annamme »den Graabrødreklosters Kirke (?) og Hus af Kjøbenhavn, som ligger paa Dragør, sønden fra Toldboden«, og bruge og beholde den, saalænge til der blev truffet en endelig Bestemmelse om, »hvad heller det skal blive til Kloster igjen eller til anden Gudstjeneste 37)«. Da der tillige var bestemt, at Klosterets Abildgaard skulde udlægges til Smaastræder, hvor der skulde bygges Huse, af hvilke Afgiften skulde tilfalde Helliggejst Hospital, saa var der formodentlig, endnu samme Aar Klosteret ophævedes, disponeret over alle dets Ejendomme, selve Klosterbygningen maaske undtagen; denne bortskjænkedes to Aar efter, og ved samme Lejlighed ophævedes den tidligere Gave til Universitetet, da dette imidlertid af Mangel paa Disciple og Lærere var standset i sin Virksomhed. Den 6te Avgust 1532 anordnede K. Frederik I. nemlig, at Borgemester og Raad i Kjøbenhavn skulde »til dem annamme Graabrødre Kloster, Kirke, Kirkegaard og alle de Huse, der paa staar, og al fornævnte Klosters Gaard og Haver, som de nu forefindes«, »fattige, vanføre og syge Mennesker, som ligge og ere udi Hospitalet og Helliggejsthus i Kjøbenhavn til Hjælp, Trøst

__________

36) Kirkehist. Saml. I, 405.

37) Kirkjehist. Saml. I. 406. Naar der i Brevet omtales Graabrødreklosters »Kirke og Hus«, maa det vistnok være en Fejl for »Kirkes Hus« eller desl. Thi vistnok havde Ped. Villadsen senere Taarnby Kirke paa Amager (se foran, S. 112, Not. 71), men den havde tidligere hørt under Kjøbenhavns Kapitel og laa desuden ikke paa Dragør. Forøvrigt fik Ped. Villadsen 6 Decbr. 1532 et nyt Kongebrev paa, »at han maa og skal til sig annamme en Bod og Bodsted liggendes paa Dragør, som hørte de Graabrødre til, som vare udi Graabrødrekloster udi Kbhvn ... og siden den nyde, bruge og beholde til sig og sine Arvinger for evindelig Ejendom« (Kirkehist. Saml. anf. St.). Registrator Knudsen mente, og vistnok med Rette, at dette ikke var en ny Gave, men en Bekræftelse af det ældre Gavebrev, hvorved det fra gjenkaldeligt erklæredes for ugjenkaldeligt. Dette andet Brev viser da ogsaa, at det første Gavebrev ikke har lydt paa nogen Kirke.


286

og deres Livs Nødtørft og Opholdelse 38)«. For Hospitalets Regning udiejede eller overlod da Borgemestre og Raad i den følgende Tid Klosterbygningen eller Dele af samme til forskjelligt Brug. Saaledes beretter Pontoppidan, at Kjøbenhavns Skole ved Aaret 1546 blev holdt i det nedlagte Graabrødrekloster. En Tidlang skal der ogsaa have været et Apothek her 39). I en af Klosterets Bygninger havde Hans Vingaard fra Midten af 16de Aarh. sit Bogtrykkeri 40). I Aaret 1600 nævnes »Graabrødre« som en egen Lokalitet i Kjøbenhavn, hvor blandt flere andre Sognepræsten ved Helliggejst Kirke, M. Anders Bendtsen Dalin havde sin Bolig 41). I det Hus, hvori der i sin Tid havde været Prison eller Fængsel for ulydige Munke, lod K. Christian IV en Kirke indrette for det af ham stiftede Børnehus 42). Det er ikke bekjendt, naar Klosterbygningen blev nedreven, Pontoppidan omtaler, at Klosterets Taarn og Spir endnu ses paa Tegninger af Kjøbenhavn fra Slutningen af det 16de Aarhundrede.

Klosterets Segl, som er afbildet paa Tavle 2, findes under et Dokument fra 1530, men er efter Bogstavernes Form

__________

38) Se Tillæg, Nr. 139.

39) Pontopp. Orig. Hafn. S. 167. 191. 292. 298.

40) D. 4 Juni 1555 gjøre Borgemestere og Raad i Kbhvn vitterligt, »at vi nu efter højbaarne Fyrstes Kong Frederiks, salig Ihukommelse, aabne beseglede Brevs Lydelse, har undt og tilladt, og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at beskeden Mand Hans Vingaard, Bogprænter, Borger i Kbhvn, hans Hustru Karine Nielsdatter og begges deres ægte Børn og alle deres Arvinger, maa og skulle have, nyde, bruge og beholde en Graabrødres Gaard og Grund, liggendes udi det ny Graabrødrestræde, som forne Hans Vingaard nu selv udi bor, østen næst op til Kirstine Krogmagers Gaard og vesten op til Helliggejsthus Lade, strax sønden og næst op til »Pressonen» (Munkefængselet) og norden næst op til Helligaands Hospital.« Derfor skulde han give de fattige Mennesker i Hospitalet i aarlig Afgift 10 Mark danske (Langeb. Dipl.).

41) I en Fortegnelse over Helliggejst Hospitals Jordebogsindtægter af Gaarde og Huse i Kbhvn i Aaret 1600 nævnes under »Graabrødre» følgende Jordskyld: Axel Tonnesens Arvinger 20 Mk. Af Sogneherrens Gaard 6 1/2 Mk. 8 Alb. M. Anders Bendtsen 2 1/2 Mk.

42) Wolf, Encom. Regni Dan. S. 368-69.


287

i Omskriften betydeligt ældre, ja formodentlig saa gammelt som Klosteret. Skikkelsen med Krone paa Hovedet, Septret i den højre og Kuglen i den venstre Haand, er formodentlig en symbolsk Fremstilling af Kristi kongelige Magt. Baaden med de to Mænd ligeoverfor hinanden, nedenunder den kronede Skikkelse, er sandsynlig S. Peders Skib, et Symbol paa Kirken. Omskriften maa vel med Opløsning af Forkortelserne læses: Sigillum fratrum minorum in Copmanhaven, skjønt der synes at være sket Fejl med den oprindelige Gravering 43).

__________

43) Det bemærkes, at Omskriften er læst saaledes, som den er gjengivet i Stikket, af nogle af vore kyndigste Palæografer.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør nov 20 18:53:50 CET 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top