eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.

Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.
    - Kap. V

Kbh. Thiele. 1859-63

Holger Fr. Rørdam (1830-1913)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet november 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

V.

Slotskapellet.

_____

Det var ikke ualmindeligt i Middelalderen, at der paa de større Slotte eller Borge, der tilhørte Konger og Fyrster, Biskopper og rige Adelsmænd, var et Kapel, hvor en Slotskapellan, der tillige Som oftest tjente som Skriver, forrettede Gudstjenesten. Ogsaa Kjøbenhavns Slot havde et saadant Kapel. Nogle føre det tilbage til Absalons Tid, idet der tillige af den Omstændighed, at der i senere Tider i det mindre Slotstaarn hang en Klokke, der skal være støbt under K. Christiern II 1520, med Indskrift:

Anna parens hujus patrona loci veneranda
Mox tibi devoto protege continuo.

ikke allene gjøres den sikkert urigtige Slutning, at Kapellet benævnedes S. Anne Kapel, men ogsaa den endnu dristigere, at S. Anna var Absalons Patronesse 1), noget der ikke er fjerneste Grund til at antage. Derimod er det ikke usandsynligt, at

__________

1) Resens Atlas har bevaret ovenstaaende Indskrift, og der tilføjes: »nonnulli ex mentione Stæ Annæ in versu, tanquam patrona loci, colligunt templum hoc arcis primitus dictum esse S. Annæ templum, eique colorem conciliaturi adjiciunt, episcopum quoque Absolonem, primum Hauniæ fundatorem, etiam patronam habuisse eandem Sanctam; ea quæ denarrans aliorum committo judiciis«. Denne Formodning har faaet en bestemtere Skikkelse hos Pontopp. Orig. Hafn. 290-91, jfr. Suhms Hist. VIII, 600.

[267]

268

Kjøbenhavns Slot har haft et Kapel fra første Færd af, om dette end først sent omtales.

I Biskop Johannes Krags Byret for Kjøbenhavn af 1294 bestemtes, at intet Brev maatte besegles med Stadens Segl, inden det var undersøgt af Slotsfogden og hans Klerk. (clericus eiusdem) og af to Raadmænd; der vare Seglbevarere, og som havde den ene Nøgle til Seglgjemmet, medens Slotfogeden og Slotsklerken (clericus de castro) havde den anden 2). Var der paa denne Tid, og da vel ogsaa tidligere, en saadan Klerk eller Kapellan paa Slottet, maa der vistnok ogsaa have været et Kapel sammesteds. 1487 omtales »Stenkedegnen (saaledes kaldet, fordi han stænkede Vievand) og Klokkeren« paa Kjøbenhavns Slot 3), hvilket ogsaa tyder paa, at en regelmæssig Gudstjeneste har fundet Sted. Kapellet nævnes dog ikke ved en senere Lejlighed, hvor man sikkert skulde have ventet at finde det benyttet, nemlig ved K. Christiern II,s Bryllup med Dronning Elisabeth og Dronningens Kroning, der forefaldt Søndagen den 12te Avgust 1515 og holdtes paa Kjøbenhavns Slot. Da Dronningen havde Trediedagsfeber og det just var hendes onde Dag, blev denne dobbelte Højtid nemlig ikke forrettet i Vor Frue Kirke, som ellers vilde være sket, men »Messen læstes paa Slottet (i Kapellet?) og »das Ambt« holdtes i Dronningens Forgemak, hvor et Alter var indrettet med to Stole foran og to bag ved«. Ærkebispen af Lund forrettede Gudstjenesten, medens to andre Biskopper stod ham bi, nemlig Biskoppen af Ribe, som læste Epistelen, og Biskoppen af Aarhus, som læste Evangeliet 4).

Kapellet omtales egentlig først udtrykkelig i et Brev udstedt af den bekjendte pavelige Legat Arcimbold, 1517, hvorved han tilsagde alle dem, der besøgte det kongelige

__________

2) Rosenvinge, Gamle danske Love, V, 105.

3) K. Hanses Regnskabsbog i D. Mag. 4 Række. I, 67 o. fl. St.

4) Werlauff, Hist. Undersøgelse om de danske Kongers Salving og Kroning (i Aktst. ang. Christian III.s Kroning, S. XI).


269

Slotskapel i Kjøbenhavn og holdt deres Andagt der enten paa Fastedage eller til andre Tider, samme Aflad, som de vilde have erholdt, om de paa disse Dage havde besøgt de andre Kirker i og udenfor Byen og der bedet deres Bønner 5). Herved blev Kapellet altsaa stillet lige med andre Kirker. Idethele synes der at være tillagt Gudstjenesten paa Slottet større Betydning fra Christiern II.s Tid af. Saaledes skriver en ubekjendt Person til denne Konge: »Den hellige Herre, He11ig Olef, han skal visselig bede for Eders Naade for den store Gudstjeneste, Gud til Lov, hannem sker i Eders Naades Kapel paa Kjøbenhavn 6)«. Ligeledes blev der fra denne Konges Tid holdt Prædikener her, idetmindste af og til. Saaledes beretter den skibyske Krønike, at Povl Eliesen S. Hans (Halshuggelses) Dag 1522 prædikede paa Slottet for K. Christiern II, og læste Kongen en skarp Text over Dagens Evangelium om Herodes's Grusomhed mod Johannes. Fire Aar efter prædikede den samme Mand paa samme Dag og samme Sted for K. Frederik I, og fremsatte ved denne Lejlighed med temmelig Frihed sin Mening om Lutherdommen, idet han vedgik, at ingen af Parterne havde rent Brød i Posen, men at den ene kunde trænge til at lade sig sige af den anden. Denne Prædiken var efter hans egen Beretning i ovenmeldte Krønike saa langt fra at vinde Bifald, at de luthersksindede Soldater forfulgte ham med Haansord, som: Hykler, Sjælemorder o. desl., og pudsede Rigshofmester Mogens Gøyes Hofnar, Jakob Nar, efter ham, der da forfulgte ham med draget Sværd lige til Slottets Port 7). Deraf at Karmeliteren Povl Eliesen begge Gange prædikede paa samme Dag, har man villet gjøre den Slutning, at de kjøbenhavnske Præster og Munke prædikede paa Omgang for Kongen paa Slottet 8); men det

__________

5) Se Tillæg, Nr. 106.

6) Brevet, som er udateret, findes i Orig. i Geh.-Ark.

7) Scr. Rer. Dan. II, 582.

8) Engelstoft Paulus Eliæ, Nyt hist. Tidsskr. II, 61.


270

er sikkert en for dristig Slutning, og minder for meget om senere Forhold. Det beror vist paa en Tilfældighed, naar Povl Eliesen kom til at prædike paa Slottet for K. Frederik I over samme Text, som han fire Aar før havde udlagt for hans Forgjænger.

Det maa vistnok antages, at Kapellet i Christiern II.s Tid har modtaget adskillige Forskjønnelser og maaske ogsaa nogen Udvidelse, da det oprindelig vistnok kun har været lille og uanseeligt. I dette lille Slotstaarn, der blev nedbrudt i Begyndelsen af Kong Christian V.s Regjeringstid, hang foruden den alt ovenfor omtalte Klokke endnu to andre Klokker, som vel kunne antages at have haft kirkelig Bestemmelse. Paa den ene fandtes følgende Indskrift:

Regnorum sceptra Christianus quando tenebat
M. D. cum sex fundimur ecce Deo.

Paa den anden stod:

Flos decus et stella, confirmat tum pia bella
Filia Burgundis, Danica multa salus.

I den sidste Indskrift hentydes aabenbart til Christiern II.s Gemalinde, den burgundiske Prindsesse Elisabeth. Endnu fandtes der i det andet Slotstaarn en ældre Klokke, der ogsaa antages at have været bestemt til kirkeligt Brug; af dens Indskrift ere dog kun følgende Ord bevarede:

Anno Domini Jesu Christi MCDXCI ...... Papa 9).

Da der i Middelalderen nævnes saa mange Kapellaner hos Kongerne og Dronningerne - Biskopperne nævnede sig i Breve ofte saaledes - lader det sig vanskeligt sige, hvem af disse der har været ansat ved det kjøbenhavnske Slotskapel, da der sjelden tilføjes noget om, hvor vedkommende Kapellaner forrettede deres Tjeneste. Rimeligt er det, at de fulgte deres Herskab paa de dengang saa almindelige Rejser rundt om i Landet. Da Kjøbenhavn dog

__________

9) Denne og de ovenanførte Indskrifter ere bevarede af Resen i hans Descriptio Hafniæ (Kallske Saml. 37 Fol.), I den første synes der at være nogen Fejl ved Aarstallet.


271

under Kongerne af det oldenborgske Hus ordentligvis var Residensstaden, vil jeg anføre de Hofkapellaner fra denne Tid, jeg har mærket mig, uden at jeg tør love Fuldstændighed. De kongelige Kapellaner, hvis Virksomhed udtrykkelig omtales som knyttet til et andet bestemt Sted, forbigaas her.

Hr. Hans Wegge var Dronning Dorotheas Kapellan i Kjøbenhavn 1482 10), Aaret efter blev han indskreven i de akademiske Borgeres Tal ved Kjøbenhavns Universitet, og betegnes da som »Otthoniensis dioesesis, curatus ecclesiæ Ottersløf i Lollandia, capellanus senioris Reginæ 11)«. Da han imidlertid neppe selv har kunnet besørge sit Præstekald paa Laaland, har han sikkert kun draget Indtægterne af Kaldet, medens dette besørgedes af en Kapellan. Efter Dronningens Død finde vi ham 1501 som Vikar ved de tolv Apostles Alter i Vor Frue Kirke 12).

Hr. Peder Didriksen var 1484 K. Hans's Kapellan, og blev d. 29 Maj d. Å. indskreven ved Kjøbenhavns Universitet 13).

Hr. Lavrids Bertelsen var Dronning Christines Kapellan 1490, han havde et Kanonikat i Ribe, som han i i det nævnte Aar oplod for den kjøbenhavnske Kannik Hr. Hans Albretsen 14).

Hr. Lavrids Mortensen var 1498 K. Hanses Kapellan og samtidig Vikar ved S. Margretes Alter i Vor Frue Kirke 15).

Hr. Niels Eriksen var Dronning Christines Kapellan 1500-6. I det sidstnævnte Aar udbetaltes der ham af Dronningens Kasse 10 Mk. til Tærepenge, da han i sin

__________

10) Se foran S. 67.

11) Thura, Infant. et puer. Acad. Hafn. p. 17.

12) Se Tillæg Nr. 91 og 93.

13) Thura, anf. Skr. Samtidig indskreves ved Universitetet »Petrus Nicolai, scriptor ejusdem seren. Regis«.

14) Se foran S. 141.

15) Se foran S. 172-73 og Tillæg, Nr. 84. 85. 88. 90.


272

Frues Ærinde rejste til Norge 16). Formodentlig havde han tidligere været i Dronning Dorotheas Tjeneste, da han rimeligvis er den »Dn. Nicolaus Erici, scriptor dominæ reginæ Dorotheæ«, som 1484 blev indskreven ved Kjøbenhavns Universitet. Samtidigt med denne havde Dr. Christine forøvrigt ogsaa en anden Kapellan ved Navn Hr. Peder, der 1504 var hos hende i Odense, og da muligvis har haft sit faste Ophold der 17).

Hr. Niels Terkildsen var 1513 og senere K. Christiern II.s Kapellan. Han er alt tidligere omtalt blandt Kannikerne (se S. 146).

Hr. Knud Markussen, Christiern II.s »Huskapellan«, fik 1519 kgl. Præsentation paa Sognekirken i Malmø ved fri Afstaaelse af Hr. Otte Markussen, Kannik i Roskilde 18). Rimeligvis er han den Hr. Knud, som 1500 var Prindsesse Elisabeths Kapellan 19), og er saa formodentlig, da Prindsessen 1502 blev gift til Brandenborg, gaaet over i hendes Broders Tjeneste.

Hr. Johannes Mansuerus var Dronning Elisabeths Skriftefader og var formodentlig fulgt herind til Landet med Dronningen fra Nederlandene. Da Christiern II imidlertid var misfornøjet med den Indflydelse, Mansuerus havde paa den fromme Dronning, forviste han ham 1521 fra Hoffet, og da senere Kejser Karl V tilskrev ham desangaaende og begjærede, at Dronningen atter maatte faa sin Sjælesørger tilbage, skal Kongen forbitret herover have ladet hendes Kammerjunker Maximilian, der havde besørget hendes Brev til Kejseren, hemmelig rydde afvejen 20).

__________

16) Molbech, Nord. Tidsskr. I, 450. 568.

17) Molbech, anf. Skr. S. 563. Maaske er denne Hr. Peder den i Not. 13 omtalte Petrus Nicolai.

18) Suhms Nye Samlinger. 2 D. II, 160. Jfr. Friis, Skjelskørs Beskr. S. 505. Ny kirkehist. Saml. II, 34.

19) Molbech, Nord. Tidsskr. I, 450. Der udbetaltes 1500 Hr. Knud, »min Frøkens Kapellan«, 2 Mk. af Dr. Christines Rentemester, »at skifte blandt 8 Peblinge, som holde Blus over Peder Globs Grav«.

20) Zwergs Sjællandske Cleresie, S. 416-17.


273

Hr. Laurentius Johannis, »Capellanus domini regis«, fik 1516 kgl. Præsentation i S. Peders Sognekirke i Aalborg med Annex S. Botulphi Kirke; men det lader til, at han har frabedet sig denne Benaadning, da en anden faa Dage efter fik Præsentation paa de samme Kirker 21).

Hr. Gotskalk Andersen, »Sacellanus regius«, fik 1522 kgl. Præsentationsbrev paa Kjøbeløv Kirke paa Laaland 22). Aaret efter fik han, kort før Christiern II.s Flugt, et lignende Brev paa »Ostrup Kirke i Odense Stift« (Aastrup paa Falster). I det sidste Brev kaldes han »Capellanus regiæ Maiestatis 23)«.

Hr. Johannes Johannis fik 1517 kgl. Præsentationsbrev paa Torkilstrup Kirke paa Falster, i Brevet kaldes han »Capellanus noster«. Han maa vel være den samme som den »Dn. Johannes Johannis, Capellanus dominæ reginæ«, der 1518 fik kgl. Præsentation paa Sandby Kirke i Fyn 24).

Hr. Erik Simensen, »Kong Christierns Kapellan«, gav i Juli 1522 i Forening med en anden Person Kvittering for 24000 Mk., de havde oppebaaret af Moder Sigbrit til Lønning for Søren Norbys Orlogsfolk i Finland. Nogen Tid efter (22 Sept.) gav Kongen denne sin Kapellan Forleningsbrev paa S. Jørgens Gaard udenfor Aabo i Finland, dog at han skulde give de syge der deres Underholdning 25).

Hr. Joachim Knudsen, »Dronningens Kapellan«, fik 1518 kgl. Præsentation paa Herrested Kirke i Fyn, som han atter afstod 1521; ved denne Tid har han formodentlig faaet Indtægterne af Gammel Kirke og Greenaa, som han 7 Jan. 1523 ombyttede med Sognekaldet i Nyborg og Hjulby 26). 1539 var han Præst i Skamby og maatte da af

__________

21) Suhms Nye Saml. I, 159.

22) Suhms Saml. II. 2 H. 88.

23) Suhms Saml. II. 2 H. 58.

24) Suhms Saml. II. 3 H. 165. 2 H. 34.

25) Ekdahl, Christiern II.s Ark. S. 268. Suhms Nye Saml. II. 2 H. 159.

26) Suhms Saml. II. 2 H. 33. 46. 57. Nye Saml. I, 386.


274

»sit Arvegods og Forlening« stille en Skytte ved den Rustning, som i dette Aar paabødes den fynske Adel 27).

Hr. Severin Olsen, »Sacellanus regius«, fik 1521 kgl. Præsentation paa Nakskov Kirke 28). Det gjælder om denne som om de foranførte, at man ingenlunde, fordi de fik Præsentation paa denne eller hin Sognekirke, kan slutte, at de derfor opgav deres tidligere Stilling. Undertiden skete det vel, at de virkelig selv overtog det Præsteembede, der var blevet dem overdraget, men ofte lod de det ogsaa besørge af en Kapellan, den billigste de kunde faa, medens de selv nød Indtægterne af Kaldet andensteds. Det var en bekvem Maade for Kongen at lønne sine private Tjenere paa. Opfindelsen var imidlertid ikke ny, da Bisperne alt længe havde drevet den i temmelig vid Omfang.

Hr. Niels Pedersen nævnes i Christiern II.s Registrant »min Herres Kapellan«, da han 4 Januar 1522 fik Kvittering for den Landgilde, han paa Kongens Vegne 1520 havde oppebaaret af en Del Herreder i det nuværende Ringkjøbing Amt. Kort efter tog Kongen ham og hans Kirke Voxlev med Annex S. Jodoci Kapel i Nibe i Forsvar, at han maatte have disse Kirker fri for al bispelig Tynge undtagen Kathedratikum og Visitationspenge 29). Han overlod senere mod Erstatning disse Kirker til den tidligere omtalte Dekan M. Christiern Hvid.

Om M. Jens Mikkelsen Mønbo, der var Christiern II.s Hofprædikant i Udlændigheden, ogsaa har haft denne Stilling tidligere, kan ikke sikkert afgjøres 30).

__________

27) Danske Mag. 3 R. VI, 229.

28) Suhms Saml. II, 2 H. 88.

29) Suhms Nye Saml. I, 374. 376.

30) Om denne Mand har Allen meddelt fortræffelige Oplysninger i sine Breve og Aktst. I, 246 ff. Hertil kan endnu føjes, at Mag. Joannes Michaelis, clericus Viburg. dioc., 1522 fik Præsentats paa et Vikariat i Vejle (Suhms Nye Saml. I, 385).


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør nov 20 16:28:47 CET 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top