eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.

Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.
    - Kap. IV afs. II

Kbh. Thiele. 1859-63

Holger Fr. Rørdam (1830-1913)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet november 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

255

II.

Kapeller og Altere i S. Nicolai kirke.

Næst Vor Frue Kirke var S. Nicolai den af Kjøbenhavns Kirker, der i Middelalderen var rigeligst forsynet med Kapeller og Altere. Vi kjende saaledes Navnene paa to Kapeller og tretten Altere, uden at vi sikkert kunne sige, om der ikke har været endnu flere. Kirkens Arkiv, hvorfra Opvisning i denne som i andre Henseender nærmest maatte være at hente, brændte tilligemed Kirken 1795. Da imidlertid alt tidligere en stor Mængde af Kirkens gamle Pergamentsbreve ved Langebeks Omsorg vare blevne afskrevne, kan det da lidte Tab af skrevne Kilder til Kirkens Historie dog neppe anslaas højt 1). - De tvende Kapeller vare:

1. S. Nicolai Kapel, er muligvis stiftet af Kirkens Sogneherre, Kantoren i Kapitlet, Klavs Lübertsen; i alle

__________

1) Afskrifterne bevares i det store haandskrevne Diplomatarium i Geh.-Arkivet. De ere for en stor Del skrevne med den flittige Islænder Jon Mortensens Haand.


256

Tilfælde vide vi, at han skjænkede S. Nicolai Kapitel en Gaard i S. Peders Sogn, paa Vilkaar at der skulde holdes tvende ugentlige Messer i Kapellet for hans Sjæl 2).

2. Vor Frue Kapel var muligvis stiftet 1501 af Rigets Hofmester Hr. Povl Laxmand, i alle Tilfælde vide vi med Sikkerhed, at han i nævnte Aar stiftede et Vor Frue Alter i dette Kapel. I samme Kapel var ogsaa et S. Mikkels Alter, der betegnes som »stiftet ved den nørre Kirkedør«, hvor da ogsaa Kapellet maa have været. Om disse Altere skal nedenfor meddeles, hvad der er bekjendt om dem (Nr. 8 og 9).


S. Nicolai Kirke har, saavidt vides, haft følgende Altere:

1. S. Nicolai Alter. Man skulde paa Forhaand antage, at dette har været Kirkens Højalter; imidlertid omtales det i flere Dokumenter paa en Maade, der synes at gjøre dette tvivlsomt, uden at det nu lader sig gjøre nærmere at oprede Forholdet. 1517 solgte Kjøbenhavns Kapitel til Kirstine Søffrens, Borgerske i Kjøbenhavn, en af Vor Frue Kirkes Gaarde for 200 Mk. danske, paa Vilkaar at »samme Gaard og Grund skulde fremdeles bebreves, skjødes og afhændes kvit og fri fra hende og alle hendes Arvinger til S. Nicolai Alter i S. Nicolai Kirke, og stiftes Messer og anden Gudstjeneste derudaf .. helst fordi at Hr. Niels Lavrenssøn, som nu er fornævnte Alters rette Kapellan, har udlagt og betalt i fornævnte tohundrede Mark 80 Mk. danske Penge paa samme Alters Forbedring«. I April s. Å. udstedte Hr. Niels Lavrenssøn og den ovennævnte Borgerske deres Stiftelsesbrev paa Gudstjenesten for S. Nicolai Alter, der bestemtes til en læsen Messe hver Lørdag af Jomfru Maria med Officiet: Rorate celi desuper etc. for deres egne, deres Forældres og alle deres Velgjøreres Sjæle 3). Ved samme Tid oprettedes ogsaa en

__________

2) Se Tillæg, Nr. 37. Jfr. foran S. 116.

3) Dok. i Lang. Dipl. Smst. findes Kbhvns Bytingsvidne af 21 Marts 1519, om at Hr. Niels Lavrenssøn, Præst og Kapellan til S. Nicolai [ fortsat side 257 ] Alter, paa sine egne Vegne, og fornumstige Mand Jens Brolægger, Raadmand, i Fuldmagt og Befaling af hæderlig Kvinde Kirstine Søwerins, oplod og skjødede til Alteret en Gaard paa Østergade, først efter det Kjøbebrevs Indeholdelse, som de have af Kapitlet, og siden efter den Fundatses Lydelse, som de baade velvillig gjort og udgivet have. (Jfr. foran S. 25, Not. 38).


257

anden Gudstjeneste ved dette Alter, idet nemlig Brødrene og Søstrene af S. Katrine Gilde og Sognefolkene af begge Kjøn i S. Nicolai Sogn, til Guds Ære og deres Sjæles Frelse, oprettede en sjungen Guds Legems Messe hver Fredag for S. Nicolai A. med Orgelspil og Procession inden Kirken, som de skulde bivaane og deltage i med tændte Lys i Hænderne. Denne Stiftelse stadfæstedes d. 2 Januar 1517 af Biskop Lage Urne med den Betingelse, at Processionen skulde ske i Overværelse af Sognepræsten og skikkelige Kapellaner eller Klerker, og at den ikke skulde være Kollegiatkirkens Procession til Forfang eller Skade i nogen Maade. For at opflamme Andagten skjænkede han 40 Dages Aflad til dem, der overværede denne Gudstjeneste eller paa en eller anden Maade rakte hjælpsom Haand til Alterets Vedligeholdelse. Dette Brev blev atter stadfæstet s. Å. af den pavelige Legat og Afladskræmmer Arcimbold, som derhos tillod Gildebrødrene selv at kalde og lønne en Alterpræst, og med Tiden, naar de fik Raad dertil, selv at oprette et nyt Alter, for hvilket Gudstjenesten kunde holdes, og endelig tillod han dem aarlig at holde to Aartider for S. Nicolai Alter for de afdøde Gildesødskendes Sjæle 4). - 1520 oprettede Sognepræsten M. Anders Friis tilligemed Kirkeværgerne Engelbret Fincke og Niels Læstemager en evig Gudstjeneste ved S. Nicolai Alter for alle deres Sjæle, som i nogen Maade havde hjulpet eller hjalp til Kirkens eller Alterets Forbedring; hertil skulde Kirkens

__________

4) Se Tillæg Nr. 105, 108 og 112. (Man fristes til at antage, at den pavelige Legats Indulgensbreve betaltes efter Alenmaal, saa uendelig vidtløftige ere disse - paa Æselshuder skrevne - Breve i Almindelighed).


258

Værger for Fremtiden aarlig give 8 Mark, derimod skulde Alteret miste de »Farepenge«, som tidligere havde været til det, og disse skulde herefter tilfalde Kirken. Gudstjenesten skulde bestaa i en ugentlig læsen Messe af S. Nicolaus, med Oficiet: Statuit et dominus etc., med en Kollekt 5). 1539 fik Peder Svave (til Gjorslev) Livsbrev af Kongen »paa den Gaard, liggendes i S. Nicolai Kirkegaard i Kjøbenhavn, som Hr. Hans Kjøge sidst iboede, og hører til S. Nicolai Alter der sammested«; dog under Forudsætning af, at det var »Kongens Forlening og Herlighed, og ingen anden tilforn havde Brev paa Gaarden 6)«.

2. S. Anne Alter, I Aaret 1452 udlejer Olaf Jensøn, Kantor i Vor Frue Kirke og Forstander til S. Nicolai Kirke, og Gerlag Floer og Syvort van der Rynne, Kirkeværger, en S. Nicolai Kirke tilhørende Jord; Lejebrevet har den Paategning: »dette Brev lød paa S. Anne Alter, som Fru Citzele Podbuskes har«. 1506 udlejer Johannes Mesenheim kaldet Bogbinder, Borgemester, og Matthis Busk, Raadmand, Kirkeværger og Forstandere til S. Nicolai Kirke, en S. Anne Alters Gaard, »som daglig erste (i.e.: første) Messe fore holdes i samme Kirke«. Afgiften skulde være til dermed at lønne »erste Præsten fore samme Alter«. Endnu 1524 nævnes den samme Gaard og dens særegne Bestemmelse.

3. S. Antonii Alter forekommer 1461, da Syvort van der Rynne med hans Husfrue Tale, og senere Borgeren Jes Knudsen tilskjødede Raadmand Gerlag Floer, paa Alterets Vegne, al deres Rettighed til en Gaard ved Fisketorvet. Til Gaardens rette Forsvar var højbaarne Fyrstinde Dronning Dorothea tilkejst paa Alterets Vegne 7). 1473 gav Jon Pedersen og hans Hustru en Bod paa Dragør til Alte-

__________

5) Se Tillæg Nr. 115.

6) Reg o. a. Lande. IV. 151. Till. Nr. 121. Hr. Hans Kjøge omtales 1539 som Prædikant i Malmø (jfr. Ny kirkehist. Saml. II, 229-30).

7) To Dok. af 27/4 og 3/8 1461 i Lang. Dipl. og Tillæg, Nr. 44.


259

rets Præst og Ejer Hr. Lavrens Henriksen og hans Efterkommere, paa Vilkaar at de skulde holde en sjungen hellig Trefoldigheds Messe hver Mandag for Alteret, og i hver Messe holde en Amindelsesbøn for Givernes og alle kristne Sjæle 8).

4. S. Barbare Alter omtales tilfældigvis 1528, idet der nævnes en Gaard »norden ved Gammeitorv i S. Peders Sogn, østen næst S. Barbaræ Jomfrues Alteres i S. Nicolai Kirke Gaard«. 1546 omtales »en S. Nilaus Kirkes Jord og Grund, som tilforn var Residens til S. Barbare Alter«.

5. S. Brandani eller S. Hjælpers Alter blev stiftet 1463 af Peder Unger, offentlig Notar og Raadmand i Kjøbenhavn 9), og hans Hustru Elne Andersdatter. Deres Stiftelsesbrev er endnu bevaret, og indeholder ualmindelig nøjagtige Bestemmelser. Først omtales Gavens almindelige religiøse Betydning saaledes: »Medens det saa er, at alle Mennesker og hvert særdeles skulle komme med deres Gjerninger for Guds strænge Dom, annamme skullendes, hvad de her i Verden have forskyldt udi og med deres Levnet, godt eller ondt: at vi da maa have noget godt frem at bære for ham, der os kan skikke hans Venskab, vide vi ingen Ting dertil bedre at være blandt alle miskundelige Gjerninger end Almissegave, thi hun aftor Synden og igjen skikker Menneskene Guds Naade«. Med Biskop Oluf Morten-

__________

8) Se Tillæg, Nr. 50. Indledningen er et ganske godt Exempel paa den katholske Betragtning af Almissens Betydning.

9) Langebek har i D. Mag. III, 204 ff. givet nogle Oplysninger om denne Mand og hans Stiftelse; hertil kan føjes: 1450 forekommer han som »clericus Roskildensis diocesis, publicus apostolica auctoritate notarius« (Knudsen, Diplom. Chr. I. p. 25. 28); men han er sikkert forskjellig fra den Ped. Unger, der 1444 forekommer som Præst i Taarnby paa Amager. 1455 var han gift, og der siges, at han havde været K. Christoffers og Christiern I.s tro Tjenere i mange Aar (Ny D. Mag. I, 29, det her udaterede Brev er af 20 Marts 1455). 1457 var han Fjerdingsmand i Kbhvn (Ny D. Mag. I, 128). 1461-74 forekommer han som Raadmand i Kbhvn, som offentlig Notar nævnes han endnu 6 Febr. 1490 (Lang. Dipl.). Jfr. foran, S. 88-89.


260

sens Samtykke havde de derfor stiftet et Alter ved den nørre Indgangsdør i S. Nicolai Kirke, og dertil lagt en Gaard vesten næst Højbro ved Stranden og nogle Boder paa Dragør. Følgende »Skikkelse» blev fastsat: Først at Alteret skulde kaldes Altare S. Salvatoris, paa Dansk S. Hjælpers Alter, og skulde tilvies S. Erasmus og S. Brandanus (efter den sidste Helgen benævnedes Altret siden altid). Alterpræsten, som skulde have det fornævnte Gods i sin Være med fuld Magt til at leje det bort til hvem han vilde 10), skulde holde en daglig Messe for Alteret, nemlig tre Messer om Ugen for den Gaard, der hørte til Alteret, liggende i S. Peders Stræde, som Hr. Jens Albretsen havde Ret til at beholde i sin Livstid 11), og fire Messer for Gaarden ved Højbro og Boderne paa Dragør. Desuden skulde han holde to Aartider hvert Aar med tvende Vigilier og saa mange Messer hver Tid, som der var Altere i Kirken, »og Peld at bredes og Lys at tændes« ved Alteret Ved de to Aartider skulde Præsten give Kirkeværgerne fire Skilling til Kirkens Bygning, og Fattigfolk ligesaameget. Peder Unger og hans Hustru forbeholdt sig Patronatsretten til Alteret i deres Livstid, men siden skulde perpetui Vicarii i Vor Frue Kirke og og Borgemestere og Raad i Forening med Kirkeværgerne til S. Nicolai Kirke have denne Ret, og den, som de præsenterede, skulde give dem en Kost eller et Gjæstebud. Hvis nogen af Stifternes Slægt begjærede at præsenteres til

__________

10) Af senere Dokumenter synes det at fremgaa, at Roskilde Bisp dog har haft den højeste Myndighed i denne Henseende; saaledes lejer Biskop Lage Urne 1513 med Oluf Nielsens, perpetui Vicarii til S. Brandani Alter, Samtykke en bemeldte Alters Gaard paa Hjørnet af Højbrostræde til en Borger Jørgen Møller for en Leje af 24 Mk. lybsk, der skulde betales Vikaren.

11) Denne Gaard synes ikke at være skjænket til Alteret af Peder Unger, men det er maaske den Gaard, Kantoren Hr. Klavs Lübertsen tidligere havde givet for Messer i S. Nicolai Kapel, og som nu fik en anden Bestemmelse (se Tillæg Nr. 37). Hr. Jens Albretsen var død 1474, og Gaarden henlagdes da under S. Brandani Alterpræsts Bestyrelse (D. Mag. III, 211).


261

Alteret, skulde han være nærmest dertil. Naar saa Præsten havde faaet Kollats af Bispen, skulde han af Patronerne indføres i Gaarden ved Højbro, og der tage sin Residens. Gjorde han ikke dette, skulde han atter berøves Alteret, med mindre han med Bispens Samtykke var in studiis eller til Skole, i hvilket Tilfælde en anden paa hans Vegne skulde besørge Altertjenesten. Forsømtes nogen Messe for Alteret, skulde Præsten bøde en Skilling til Kirkens Bygning 12). - 1513 finde vi Hr Oluf Nielsen som Præst og evig Vikar til S. Brandani Alter; han var 1515 Forbeder (Orator), formodentlig for Gejstlighed ved S. Nicolai Kirke, hos Paven, og erholdt af denne et saakaldet »Fiat« paa Retten til at give Aflad i mange forskjellige Tilfælde, saadanne Tilfælde allene undtagne, som den pavelige Stol havde forbeholdt sig i Bullen »Coena domini«; endvidere meddelte dette Brev »Oratoren« Ret til at løse fra Løfter, til at have et Altare portatile, til at holde Gudstjeneste under Interdikt, med med mindre han selv havde foranlediget dette, og til at tilstaa Nydelsen af forbudne Spiser i Fasten. Disse Indrømmelser skulde gjælde for »Oratorens« Livstid 13); de ere et Vidnesbyrd mere om, hvorledes Pave Leo X brugte alle Midler til at fylde den pavelige Kasse - thi at disse Indrømmelser kun ere givne for en klækkelig Erkjendtlighed i klingende Mynt, derom kan der ikke tvivles, naar man kjender Kuriens Praxis fra denne Tid, der tilsidesatte ethvert Hensyn til Kirkens Værdighed. Hvad Hr. Oluf Nielsen angaar, da foretog han 1518 et Mageskifte paa Alterets Vegne med Kapitlet, hvorved dette fik den ovenomtalte Gaard i S. Peders Stræde, som Dr. Peder Albertsen tidligere havde haft i Leje, og hans Søn efter ham nu havde Livsbrev paa (saalænge Dr. Peders Søn levede, eller indtil Gaarden blev aldeles fri, skulde Alterets Ejer »efter Hr. Olufs velvillige Vedertægt« aarlig give 2 Mk. lybsk til Vor Frue Kirke); til

__________

12) D. Mag. III, 206-10.

13) Se Tillæg, Nr. 102.


262

Vederlag skulde Alteret have fire af Vor Frue Kirkes Boder i S. Nicolai Sogn. Hr. Oluf overlevede Reformationen 14), 1543 deltog han fra katholsk Side i Religionsdisputatsen med Bispen og Professorerne 15), og han nævnes endnu 1547 som »Hr. Oluf Brandanus«.

6. S. Jostes Alter nævnes 1521, da Karine Monsdatter, Skipper Peders Efterleverske, skjænkede det fire Boder i Strandbadstustræde, som hendes afdøde Husbonde havde bygget paa S. Jostes Alters Jord, og som gav til aarligt Landgilde 21 Mark. Giverinden betingede sig Brugen af Boderne i sin Livstid, mod at give »Alterens Person« 6 Mk. aarlig; efter hendes Død skulde Alterets Præster og Kapellaner til evig Tid holde to evige Messer for Alteret; den ene af Messerne skulde dog strax begynde, og for den skulde hun særligt lønne Præsten, saalænge indtil han kunde faa Bodernes fulde Indtægt. Efter hendes Død skulde der af Indtægten henlægges 6 Mark aarlig i et besønderligt Gjemme i Kirkeværgens Forvaring, til at forbedre Boderne med, naar Behov gjordes, eller til Forbedring i Alterets Ornamenter.

7. Helligkorses Alter nævnes første Gang 1499, da Adser Tygesen oplod og tilskjødede Valter Kniphoff, Borger og Kirkeværge til S. Nicolai Kirke, paa dette Alters Vegne al den Del og Rettighed, ham i ret Arv kunde tilfalde i en Gaard ved Stranden. 1501 skjænkede Olef Jonsen, Borger i Kjøbenhavn, til Helligkorses A., »som nu nylig stiftet og funderet er ved den nørre Kirkedør i S. Nicolai Kirke«, en Bod med Bodested paa Dragør og en Præstegaard, der laa paa Nicolai Kirkegaard, hvilken han tidligere havde kjøbt af Kirken. Herfor betingede han sig en ugentlig Messe af S. Anna og Gud alsommægtigste, Jomfru Maria

__________

14) D. 12 Avg. 1529 udlejede Hr. Oluf Nielsen en Alteret tilhørende Gaard i Lille Færgestræde, Lejeren maatte forpligte sig til at modstaa Luthers Kjætteri og Vildfarelse.

15) Heiberg, Peder Palladius, S. 104.


263

og alle Guds Helgene til Lov, Hæder og Ære. Aaret efter skjænkede samme Mand Alteret en Gaard ved Stranden, som han i sin Tid havde kjøbt af Adser Tygesen og dennes Medarvinger, paa en Part nær af samme Gaard, som afdøde Adser Tygesen selv havde givet til Alteret. Kort efter maa Olef Jonsen være død; thi fra 1503 haves et Bytingsvidne om, at Hans Bogbinder, Borgemester, Kirkeværge og Forstander til S. Nicolai Kirke, paa Kirkens Vegne og med Sognemændenes Samtykke solgte hæderlig Kvinde Anne Olef Jonsens Efterleverske Halvdelen af et Hus ved S. Nicolai Kirkegaard, hvilken hun atter tilskjødede Helligkorses Alter, hvis Kapellan paa den Tid Hr. Lavrens var 10).

8. Jomfru Marie eller Vor Frue Alter og 9. S. Mikkels Alter stode i Vor Frue Kapel. Det førstnævnte Alter var stiftet 1501 af Rigets Hofmester Hr. Povl Laxmand, der for Messer og anden Gudstjeneste skjænkede det temmelig betydelige Ejendomme, nemlig en Gaard ved Stranden, hvis aarlige Lejeafgift var 8 Mk., nogle Boder i Færgestrædet, som »rentede« 8 Mk., foruden det Hus, Alterpræsten boede i, en Gaard paa Kjødmangergaden »med flere Gaarde og Boder i Kjøbenhavn 17)«. Borgemestere og Raad i Kjøbenhavn vare Alterets Patroner og havde med Kapellanen Bestyrelsen af Godset under sig. Forøvrigt synes begge Altrenes og Kapellets Ejendomme at være bestyrede under ett, og nævnes derfor snart som tilhørende det ene og snart det andet af dem. 1521 gjør saaledes Borgemestere og Raad og Hr. Peder Andersen, »som nu er Kapellan til S. Mikkels Alter i S. Nicolai Kirke, som stiftet er ved den nørre Kirkedør i samme Kirke«, vitterligt, at de have udi Leje ladet Anders Ulf (ell. Wulff), Borger i Kbhvn, en samme Alters Gaard i Klædeboderne, vesten op til den

__________

16) Dette og de foranførte Breve findes i Afskrift i Lang. Dipl. Dette sidste har den gamle Paategning: »Hans Bogbinder paa Sognepræstens Gaard«.

17) Rosenvinge, Gamle danske Domme, II, 275, og Dok. i Geh.-Ark.


264

Stenhusgaard, som ligger til S. Marie Magdalene Alter i Vor Frue Kirke; men 1524 gjør Anders Ulf (»Wlluff») vitterligt, at han med Borgemesteres, Raads og Hr. Per Andersens 18) Vilje og Samtykke sælger og afhænder til Knud Kræmmer den Gaard i Klædeboderne, »som ligger til Vor Frue Kapel i S. Nicolai Kirke, vesten næst den Gaard, som ligger til S. Marie Magdalene Alter.« Kjøbesummen var 566 Mark og 6 Alen Engelsk 19). Endelig har man et Brev af 13 Marts 1533, hvorved Borgemestere og Raadmænd gjøre vitterligt, at de paa Jfr. Marie Alters Vegne have lejet Knud Kræmmer en Stenhusgaard i Klædeboderne vesten næst op til Jfr. Marie Alters Gaard i Vor Frue Sogn, paa Vilkaar at han skulde give Alterets daværende Kapellan 12 Mark aarlig, saalænge han levede, men efter hans Død skulde denne Landgilde gives til Borgemestere og Raad, eller hvem de tilskikkede. Der kan neppe være Tvivl om, at det er den samme Gaard, der menes i alle tre Dokumenter og endnu, i et fjerde, hvorved Borgemestere og Raad 1545 »paa Jfr. Marie Alteres Vegne i S. Nicolai Kirke« paany gav Knud Kræmmer Fæstebrev paa den Gaard i Klædeboderne vesten næst op til den Stenhusgaard, der hørte til S. Marie Magdalene Alter. 1556 udlejede Borgemestere og Raad, som »rette Patroner til S. Mikkels Alter i S. Nicolai Kirke udi Kapellen efter Fundatsens Lydelse«, en S. Mikkels Alters Gaard ved S. Nicolai Kirkegaard, vesten næst op til den S. Nicolai Kirkes Gaard, som Mester Jens Pedersen, Sogneherre til forskrevne Kirke, da iboede 20). Da Kong Christian III i sin kjøbenhavnske Reces 1536 havde indrømmet Adelen Ret til at tilbagefordre, hvad dens Forfædre havde

__________

18) Allerede 1517 nævnes Hr. Peder som Vicarius til Jfr. Marie Alter.

19) Dette Salg grunder sig paa den Kontrakt af 22 Sept. 1524 mellem Borgerne og Kirkerne, hvorved disses Ejendomme bleve Arvefæste, medens de før vare Livsfæste; nu kunde altsaa Fæsterne sælge, dog kun til en anden »besidden Borger« (se foran S. 63-64).

20) Alle de omtalte Dokumenter findes i Afskrift i Lang. Dipl.


265

skjænket til Kirker og Klostere, benyttede Fru Tale, Enke efter Povl Laxmand til Sandolt, sig heraf til at gjøre Fordring paa det Gods, der af hendes afdøde Mands Fader var givet til Jomfru Marie Alter, og ved Kongens og Rigsraadets Dom 1559 blev Retmæssigheden af hendes Fordring væsentlig anerkjendt 21).

10. S. Mauricii Alter blev oprettet omtrent 1508 af en Borger i Kjøbenhavn ved Navn Peder Bødker, der allestedsfra sammenkjøbte Gaarde og Ejendomme, som han alle skjænkede til dette Alter. Hertil kom saaledes en Gaard, som han 1496 havde kjøbt af Graabrødrekloster, en Gaard som han 1508 kjøbte af Borger Anders Thomesen, en Bod, som han samme Aar kjøbte af Borgemester Olef Adsersen, en Jord med tre Boder i Pilestræde, som han 1511 kjøbte af Borgerne Tyle Kock og Albert van Gock, to Boder paa Dragør, som han 1514 kjøbte af Borgeren Hans Garnat. Det Alter, hvortil disse Ejendomme skjænkedes, betegnedes altid som »S. Mauricii Alter i S. Nicolai Kirke paa den nørre Side ved Højekoret, som Jomfru Marie Billede udi Solgislen (i.e.: Straalekrandsen om Hovedet) midt paa samme Alter standendes er 22)«.

11. Helligtrefoldigheds Alter stod paa den søndre Side af Kirken næst østen op til Kirkedøren, det var stiftet af Borgemester Hans Mesenheim kaldet Bogbinders Svigerforældre. Hans Bogbinders Hustru var K. Christiern II.s bekjendte Plejemoder Birgitte, der roses som en ypperlig Kvinde, men hendes Forældre kjendes ikke 23). Man ser, at Alterets Stiftere havde forbeholdt deres Slægtninge Patronatsretten, thi i Aaret 1511 oplod Hans Bogbinder det til Hr. Peder

__________

21) Rosenvinge, Gamle danske Domme, II, 274-80.

22) Se Tillæg Nr. 87 og Langeb. Dipl. under 8/3. 17/3. 20/3 1508, 22/3. 31/3. 13/4 1511, 14/3 1514 og 5/3 1515. Jfr. Orig. Hafn. S. 169.

23) Svaning, Christiernus II. p, 9. Birgitte Bogbinders døde 1521, ved hendes Død blev der givet 10 Mark i Sjælegave til Vor Frue Kirke (Regnskab over Kirkens Indtægter 1520-21 i Konsist. Ark.)


266

Jonsen, hvem det derhos tilstedes at oppebære al den Rente og Landgilde, der var tillagt Alteret, mod ubrødelig at holde de ved Stiftelsen betingede Messer og anden Gudstjeneste 24).

12. S. Sebastians Alter nævnes saavidt vides kun en eneste Gang, i Aaret 1504, da Alterets Kapellan, Hr. Gregorius Lavrenssen, beseglede Elline Hansdatters S. 243 omtalte Gavebrev. Forøvrigt var denne Hr. Gregers upaatvivlelig en Broder til Kanniken Hr. Simon Lavrenssen (se S. 134). Han nævnes 1499 som »Hr. Gregorius i S. Nicolai Kirke« 25).

13. S. Sørens (Severini) Alter forekommer 1526, da dets Vicarius perpetuus Hr. Hans Nielsen udlejede en Alteret tilhørende Gaard i Kjødmangerstrædet, sønden næst Ambrosius Bogbinders Gaard.

Hvad Altrenes og Altergodsets Skjæbne efter Reformationen angaar, maa henvises til det, der herom ovenfor, S. 208-11, er bemærket; thi hvad der gjælder Vor Frue, gjælder ogsaa S. Nicolai Kirke. Kun disse to af Kjøbenhavns fire Sognekirker fik jo nemlig Lov at bestaa efter Reformationen, medens de to andre nedbrødes (S. Klemens) eller anvendtes til profant Brug (S. Peders K.).

__________

24) Brevet er trykt hos Behrmann, Christian II.s Hist. II, 6-7.

25) Se Tillæg, Nr. 91.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør nov 20 15:19:26 CET 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top