eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.

Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.
    - Kap. III

Kbh. Thiele. 1859-63

Holger Fr. Rørdam (1830-1913)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet november 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

III.

S. Klemens Kirke.

_____

S. Klemens Kirke var den uanseeligste af Kjøbenhavns Sognekirker; Hvitfeldt antager, at den var Byens ældste Kirke, en Antagelse jeg dog ikke kan tiltræde, da jeg maa tillægge Vor Frue Kirke denne Plads. Kirkens Historie er meget vanskelig at oplyse, da næsten alle Kilder, hvorfra Oplysning skulde kunne hentes om den, forlængst ere forsvundne. Sikkert kan den først paavises 1304 i Hinze Bagges forhen omtalte Testament 1), men at den er omtrent et hundrede Aar ældre, kan man vistnok anse for rimeligt. Langebek har, skjønt rigtignok meget tvivlende, peget paa denne Kirke, naar der i en af vore allerældste Krøniker omtales, at Biskop Peder (I) af Roskilde (som faldt i Slaget ved Fodevig 1134) »lagde Huse og Jorder til S. Klemens Kirke, for at der skulde være en Kongregation af Munke der 2)«. Men at denne S. Klemens Kirke laa i Kjøbenhavn, siges ikke, og er neppe heller rimeligt, naar man ser hen til, hvad tidligere (S. 7-9) er bemærket om Vor Frue Kirke som Kjøbenhavns ældste Sognekirke; heller ikke ved man noget om, at der har været en Kongregation af Munke forbundet med S. Klemens Kirke. Jeg antager for sikkert, at Kirken i det tidligste er bygget i Begyndelsen af det 13de

__________

1) Se Tillæg, Nr. 2.

2) Krøniken, der ender med Aaret 1157 (Anonym. Rosk.). S. R. D. I, 380.

[234]

235

Aarhundrede. Den laa paa den vestre Side af Kattesundet, en Vig, der skar ind i den sydvestlige Del af Byen; nær op til Kirken strakte sig den Grav, som omgav Kjøbenhavn 3). Skjønt Lokaliteter nu ere meget vanskelige at bestemme i denne Del af Byen, navnlig efter Ildebranden 1728, vil Kirkens Plads dog sikkert kunne søges omtrent der, hvor nu Lavendelstræde strækker sig 4). Det til Kirken hørende Sogn bestod af de omliggende Gader: Vestergade, Rebinder Boder, S. Klemens Stræde, Vommestrædet, Smediegade, Vandmøllestræde, Pugestræde, Kattesundet, Strædet vest for Ny Raadhus Haven, Strædet mellem S. Klemens Kirke og Gammel Torv 5); endvidere hørte til Sognet endel Bønder, der boede udenfor Byen, maaske Solbjerg 6), Valdby og Valdbyøstre og Vigerslev 7), forsaavidt nogle af disse ikke hørte til S. Peders Sogn, noget som nu vanskeligt kan afgjøres.

Hvad vi kjende til Kirkens Historie er som ovenfor bemærket højst ubetydeligt. Der fortælles almindelig, at en vis Asser Uddebrudsen og hans Hustru Abild 1256 lod

__________

3) Hvitfeldt betegner (S. 1335) Kirken som liggende "Sønden ved Vester Port". I Fortegnelsen over Grundene i Kbhvn i Slutn. af 14 Aarh. nævnes (S. R. D. VII, 84) en, som laa "prope fossam ecclesie S. Clementis". Ved denne "fossa" kan ikke menes andet end Graven om Byen.

4) I en Jordebog over Kbhvns Hospitals Grunde i Kbhvn 1600 findes en Gade opført som kaldes "Ved S. Clemid", derefter Kattesundet, og saa en, der blot kaldes "S. Clemid". Blandt dem, der havde Hospitalets Grunde i Leje, opføres i "Ved S. Clemid" Christoffer Hestemøllers Arvinger - her er altsaa Oprindelsen til Hestemøllestræde, og Pladsen for S. Klemens Kirke nær derved.

5) Pontopp., Orig. Hafn. S. 199-200. Pugestrædet nævnes i et Dokument i Geh.-Ark.

6) Solbjerg By bestod endnu 1599, se Lassen, Aktst. til Kbhvns Befæstnings Hist. S 30, Note.

7) I et Dok. fra 1257 nævnes "Walby iuxta Hafnæ" og "Walby østre iuxta ciuitatem" som to forskjellige Byer (Langeb. Dipl.). I Univ.-Ordin. af 1539 nævnes "rustici ex parochia Clementis" som henlagte til Vor Frue Sogn (Cragii Ann. Add. p. 97). Jfr. Ny kirkehist. Saml. I, 356, Not. 10.


236

bygge »et Stykke af Kirken« og skjænkede et Stykke Jord til en Kirkegaard; men denne Efterretning er meget usikker 8). Imidlertid er det rimeligt, at Kirken omtrent ved denne Tid tildels er opført paany, da den sikkert har lidt meget, dengang Lybekkerne 1248 plyndrede og afbrændte Kjøbenhavn 9). 1304 skjænkede Hinze Bagge Kirken 2 Mark, Præsten ved samme en halv Mark og Degnen 2 Ører. Forøvrigt var Kirken upaatvivlelig kun fattig og uanseelig, henved Aar 1400 ejede den kun 1 Grund i Kjøbenhavn, og medens vi endnu have Gavebreve næsten i hundredevis til Stadens øvrige Sognekirker, have vi ikke et eneste bevaret, hvorved denne Kirke betænkes. Det kan derfor ikke undre os 1419 at finde omtalt, at Kirken »paa Grund af sin yderlige Fattigdom var ynkelig forfalden«, hvorfor endel Biskopper, som i dette Aar vare forsamlede i Kjøbenhavn, nemlig Ærkebiskopperne Peder af Lund, og Johannes af Upsala, og Biskopperne Johannes af Slesvig, Bo af Aarhus, Lage af Viborg, Peder af Børglum, Johannes af Odense, Brynjolf af Skara, Thomas af Ørkenøerne, Navne af Vesteraas, Christiern af Ribe og Jakob af Gardar udstedte et Brev, hvorved de skjænkede 40 Dages Aflad til dem, der med andægtigt Sind besøgte Kirken og skjænkede den Landejendomme, Huse, Agre, Kvæg, Gods, Lysestager, Klædningsstykker eller andre Kjærlighedsgaver. Ved en ganske ejendommelig Beregning, som maaske dog oftere brugtes, synes man at have faaet den skjænkede Aflad betydeligt forøget, idet man nemlig regnede: 12 Bisper gav hver 40 Dages Aflad, og det gav en Sum af 480 Dage

__________

8) Dette berettes i Pontopp. Ann. II, 135 under Aaret 1328; men i Orig. Hafn. S. 37 under det ovenangivne Aar. Søger man imidlertid Pontoppidans Kilde, da er det upaatvivlelig den ovenfor (S. 222 Not.) karakteriserede elendige Kompilation (hvor forøvrigt Navnet skrives: Asser udde brodersøn). Der lader sig altsaa ingen sikker Slutning bygge herpaa angaaende Kirkens Alder og Opførelse: det hele er maaske en Fabel.

9) Suhms Hist. X, 103.


237

- det kan man kalde at aagre med Kirkens Pund 10). Om dette Afladsbrev forresten har hjulpet, vide vi ikke, vi have ialfald ikke noget Spor deraf 11).

Som tidligere er omtalt, var S. Klemens Kirke annekteret til Kjøbenhavns Kapitel, og en af Kannikerne var som Følge deraf »Sogneherre« her. Som saadan forekommer 1436 Hr. Hans Pedersen 12) og 1473 Hr. Kjeld. Den sidste havde i det nævnte Aar en Strid med sine Sognemænd om Kirkens Tiende, som han paastod tilkom ham som Medlem af Kapitlet, medens Kirkeværgerne gjorde Fordring paa den til Bedste for Kirken. Da Striden alt er omtalt under Kapitlet (S. 51), skal det kun her bemærkes, at den som alle lignende Stridigheder i Kjøbenhavn i Middelalderen endte med, at Dommen gik Sognemændene imod. - I Universitetets ældste Statuter findes den Bestemmelse, at der hvert Aar den 3die Marts, eller Dagen før S. Lucii Dag (denne Helgen var Patron for Roskilde Stift, hvori Universitetet var stiftet), skulde holdes en Messe med latinsk Prædiken i S. Klemens Kirke i Overværelse af alle Højskolens Lærere og Studenter 13).

Ved Reformationstiden er den lutherske Lære udentvivl ogsaa bleven forkyndt i S. Klemens Kirke, her har formodentlig en af de fire evangeliske Prædikanter virket, som Hans Mikkelsen omtaler i sit Brev af 20 Maj 1530 til Christiern II 14); men noget nøjere kunne vi ikke oplyse derom. At denne Kirke var den ene af »de tre danske Kirker« i Kjøbenhavn, som Biskop Joachim Rønnov 1536 beskyldtes for at have villet berøve deres Ejendomme efter

10) Se Tillæg, Nr. 25, mærk Paategningen.

11) De eneste Gaver til S. Klemens K,, som kjendes, ere i saadanne Testamenter, hvori alle Kbhvns Kirker betænkes, f. Ex. Jens Ungers 1477 og Ped. Tollers 1521 (Till. Nr. 53. 116).

12) S. R. D. VIII, 259. Se foran, S. 130.

13) Scr. Rer. Dan. VIII, 337. 345.

14) Se foran, S. 232-33.


238

K. Frederik den I.s Død, derom kan der ikke tvivles 15). Derimod maa det meget betvivles, hvad Pontoppidan beretter, at Kirken allerede skal være bleven nedbrudt 1530 16), vi antage med Hvitfeldt, at det først skete 1536 eller 1537, efter at Christian III var kommen i Besiddelse af Kjøbenhavn og Omordningen af Sogneforholdene var begyndt. Endnu 1528 tilbyttede Kirkens Forstandere sig paa dens Vegne en af de Klokker, Frederik I havde taget fra Landsbykirkerne, mod saa meget Kobber, som Klokken vejede 17). - Som Aarsag til Kirkens Nedbrydelse angives, at den kun var »en ringe Bygning, ubelejlig og nu bygfældig«. Ved Kirkens Tilintetgjørelse, opløstes tillige S. Klemens Sogn, og Beboerne henlagdes dels til Vor Frue dels til den nyoprettede Helliggejst Sognekirke. Det Jordegods med Huse og Gaarde, som tilforn hørte S. Klemens Kirke til, blev lagt til Helliggejst Kirkes »fabrica 18)«.

__________

15) Se foran S. 228. Kirkerne kaldes "danske", fordi der var indført dansk (i.e.: luthersk) Messesang.

16) Orig. Hafn. S. 37.

17) I "Register paa Klocker, som komne ere till Kjøbenhaffuens Slott Aar Mdxx 8°" (Geh.-Ark.) anføres blandt "Udgift": "Item kam en klocke till Sancti Clementz kiirke wtj Kiøbenhaffuenn, och haffuer the (i.e.: de, der holdt Regnskab med de indsamlede Klokker) saa møgett igien, som same klocke weigett till, effther Her Johan Vrnes beffaling".

18) Hvitfeldt, S. 1335.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: fre nov 19 19:23:19 CET 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top