eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.

Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.
    - Kap. II afs. II

Kbh. Thiele. 1859-63

Holger Fr. Rørdam (1830-1913)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet november 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

229

II.

Gudstjeneste, Altere og Præster i S. Peders Kirke.

Det eneste særegne, der er at bemærke med Hensyn til Gudstjenesten i S. Peders Kirke, er, at Universitetets højtidelige Messe blev holdt her den 31te Juli (in profesto S. Petri ad vincula) hvert Aar. Ved denne Lejlighed skulde alle Højskolens Lærere samt alle graduerede og studerende Personer møde; den, der udeblev uden lovligt Forfald, eller kom for sent, eller forlod Gudstjenesten, før Messen og den derpaa følgende latinske Prædiken var forbi, skulde bøde 3 Skilling 1). Det juridiske Fakultets Statuter indeholdt endnu strængere Bestemmelser og vise os nærmere, hvorledes det gik til:

__________

1) Statuta Acad. Ham., S. R. D. VIII, 337. 343. 345.


230

Alle Fakultetets Doktorer, Licentiater, Bakkalavrer og Studenter skulde, naar Universitetets Messe forrettedes i denne eller nogen af de andre Kirker, indfinde sig til rette Tid, før Messens Begyndelse, i Huset hos den fornemste Professor ordinarius i Kirkeretten; fra hans Hus skulde de med ham paa sømmelig Vis, ordnede efter Alder og Værdighed, parvis begive sig til Kirken; udeblev nogen, da skulde han, om han var Doktor eller Licentiat, udelukkes af »Kollegiet« (Fakultetet), var han Bakkalavr eller Student, skulde han formenes Adgang til de højere Grader 2). Vi have en Beretning fra Aaret 1520 af Universitetets Rektor, Dr. Amelung, om denne Messe i S. Peders Kirke; den blev afsungen i Overværelse af ham og de øvrige Læsemestere og Supposita, »som Skik var« ofrede Rektoren ni Skilling til Uddeling mellem Præsten og de andre, der deltog i Messesangen (aliis interesse habentibus) 3).

S. Peders Kirke har, saavidt vi vide, ikke haft ret mange Altere, maaske ikke flere end dem, der fandtes næsten i enhver Kirke i Middelalderen, nemlig et Hovedalter og to Sidealtere. Da det imidlertid er tilfældigt, at selv disse omtales, kan der gjerne have været flere. De, vi kjende, ere:

1. S. Peders Alter var udentvivl Højalteret; i Aaret 1477 testamenterede Præsten Jens Unger i Ballerup, for Sjælemesser og en Aartid, til S. Peders Kirke og S. Peders Alter sammesteds, hvor han udvalgte sit Lejersted, sin Gaard ved samme Kirke 4). 1517 tilskjødede Borgemester Peder Jørgensen i Kjøbenhavn, med sin Husfrues Karine Matthisdatters, og Karine Naffnes 5) og hendes Børns Samtykke, Kirken en Gaard paa Vestergade »for nogen Guds-

__________

2) Ser. Rer. Dan. VIII, 350.

3) Thura, Infantia et pueritia Acad. Hafn. p. 33.

4) Se Tillæg, Nr. 53.

5) Maaske Enke efter Nafne Jensen, Høvedsmand paa Kbhvns Slot 1479 (Ny D. Mag. I, 183).


231

tjeneste, som holdes Gud til Lov og Jomfru Maria, for dem og deres Forældres Sjæle og for deres Husbonders Sjæle, for ham og hans Hustru og alle kristne Sjæle til evig Ro og Husvalelse«. Tjenesten skulde holdes for S. Peders Alter og bestaa i en læsen Messe hver Mandag »af vor Herres Opstandelse og af Jomfru Maries Glæde, som hun fik af hendes kjære Søns Opstandelse«, og en læsen Messe hver Fredag »af Jesu Kristi Død og Pine« 6).

2. Vor Frue Alter forekommer 1493, da Præsten Jens Pedersen 7) afhændede og tilskjødede S. Peders Kirke to Boder »norden ved gamle Raadhusstræde« til at holde Gudstjeneste for ved dette Alter. Kirkens Værger skulde have Fuldmagt til dertil at beskikke en skjellig og gudelig Præstemand ved Alteret.

3. S. Povls Alter forekommer 1511, da Mogens Saxen, Borgemester i Kjøbenhavn, efter Befaling af velb. Mand, Dr. Peder Skotte (Professor ved Universitetet) og hæderlige Kvinde Viveke, Niels Overlenders Efterleverske, tilskjødede dette Alter en Vejrmølle, »vesten udenfor Kjøbenhavn liggende, med Jord, Grund og Bygning 8)«.

Ligefra sin Opførelse af var S. Peders Kirke annekteret til Kjøbenhavns Kapitel, og Indtægten af Kirkens Tiende (10 Pund Korn) tilligemed Afgiften af to Gaarde i Glostrup (3 Pund Korn) udgjorde »Præbenda S. Petri«. En af Kannikerne (en enkelt Gang Dekanen) var Sognepræst ved Kirken, og havde Bestyrelsen af dens Gods i Forbindelse med to af Sognemændene som Kirkeværger. Disse tre i Forening udstedte i Almindelighed Kirkens Lejebreve, der dog ikke sjældent udfærdigedes af Værgerne allene, der

__________

6) Kirkehist. Saml. II, 390-91.

7) Formodentlig den Jens Pedersen, der forekommer som Vikar til Birgitte Alter i Vor Frue Kirke (se S. 182.)

8) Orig. i Geh.-Ark. I et Dok. af 21 Dec. 1526 omtales »en Gaard i S. Peders Sogn, som Viveke Offwerlenders, hvis Sjæl Gud naade, gav S. Peders Kirke«. Det er altsaa en anden Gave af samme Kvinde.


232

ogsaa paa andre Maader optraadte, naar Kirkens Tarv skulde varetages. Saaledes kundgjør t. Ex. Peter Holthus, Borgemester i Malmø, 1 Maj 1511, at han nu er kommen til endrægtig »semmyæ i villiæ ok wenskapp« med Hans Grydestøber og Niels Jude Skomager, Kirkeværger til S. Peders Kirke i Kjøbenhavn, der havde tiltalt ham for den Brøst, der var paa en Bolig i den Bygning, han havde i Leje af Kirken; Sagen var bleven saaledes forligt, at det Lejebrev, han havde paa den omtalte Bolig, »skulde nu fra den Dag ved ingen Magt være;« - med andre Ord altsaa: Kirkeværgerne nødte ham til selv at erklære sit Fæstebrev for dødt og magtesløst, fordi han ikke havde overholdt Betingelserne deri om Bygningens Vedligeholdelse.

Antallet af de gejstlige ved S. Peders Kirke har neppe nogensinde været ret stort, navnlig vide vi ikke, at der har været Vicarii perpetui ved denne Kirke til Besørgelsen af Altertjenesten. I Aaret 1304 bestod Kirketjenerne som det synes kun af Præst og Degn, 1531 nævnes Sogneherren, Kapellanen, Degnen og Klokkeren. Af Sognepræsterne eller »Kirkeherrerne« kjendes følgende (de tilføjede Aarstal angive den Tid, da vi med Vished vide, at vedkommende have indtaget denne Stilling, men det er for de fleste rimeligt at antage, at de have haft den baade før og efter):

Hr. Niels Olufsen, 1436 (se foran S. 129).

Hr. Hans Klavsen Hanyn, 1454 (se foran S. 131).

Dr. Erik Nielsen (Rosenkrands), 1481-95 (se foran S. 103).

Hr. Hans Albertsen, 1499-1501 (se S. 140).

Hr. Jørgen Hintze, 1512 (se S. 143).

M. Matthis Pedersen, 1517 (se S. 147).

Dr. Ditlev Smyther, 1519-28 (se S. 121).

Hr. Matthis Jensen, 1530 (se S. 154). Samtidigt med at denne Mand var Sogneherre, synes der at have været en evangelisk Prædikant ved Kirken, thi i et Brev Hans Mikkelsen, Christiern II.s Ledsager i Udlændigheden, d. 20de Maj 1530, skrev fra Antverpen til sin Konge, be-


233

retter han, at han nylig havde talt med Borgere fra Kjøbenhavn, som havde fortalt ham, at »de kjøbenhavnske have nu endrægteligen over al Staden annammet Evangelium og have fire Prædikanter, og maa ingen prædike udi Staden uden disse, som dertil kejste ere 9)«. Regne vi nu, at Hr. Mads var Prædikant ved Frue Kirke, og M. Hans Tavsen ved S. Nicolai (flere vide vi intet sikkert om), maa der aabenbart falde en af disse omtalte fire Prædikanter paa S. Peders Kirke.

Efter Aaret 1530 finde vi ingen katholsk Sognepræst nævnt; fra 1533 have vi adskillige Lejebreve paa Kirkens Ejendomme, men de ere alle udstedte af Kirkeværgerne Søren Poske og Lavrids Nielsen allene. Disse Breve indeholde ikke nogen Bestemmelse om, at Fæsterne skulde modstaa Luthers Kjætteri, hvorimod en saadan Bestemmelse endnu findes i Breve udstedte 1530 af den ovennævnte Hr. Matthis Jensen 10). Ogsaa dette vidner for, at der 1533 ikke mere har været nogen katholsk Præst ved Kirken. Derimod beretter Hvitfeldt, at »Hr. Anders, som tilforn havde været Sognepræst til S. Peders Kirke, (1536) kom til Helliggejstes« som den første lutherske Prædikant efter Belejringen ved denne nyoprettede Sognekirke. Formodentlig har da denne Mand, der nok er den M. Anders Madsen, der senere blev Superintendent i Oslo 11), været evangelisk Prædikant ved S. Peders Kirke, fra den Tid af at den katholske Gudstjeneste ophørte der.

__________

9) Allen, Breve og Aktstykker. I, 594.

10) Se Theol. Tidsskr. 1 Bind. II, 103.

11) Hvitfeldt, S. 1335-36, sammenlignet med Resens Inscript Hafn. p. 133 og Pontopp. Ann. III, 188.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: fre nov 19 18:59:29 CET 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top