eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.

Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.
    - Kap. II afs. I

Kbh. Thiele. 1859-63

Holger Fr. Rørdam (1830-1913)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet november 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

II.

S. Peders Kirke.

_____

I.

Kirkens almindelige Historie indtil Reformationen.

Der siges almindelig, at S. Peders Kirke oprindelig har været Sognekirke i Landsbyen Seritslev, der laa tæt ved Kjøbenhavn og efterhaanden opslugtes af den tilvoxende By, men dette kan ikke afhjemles med nogetsomhelst Bevis, ligesaalidt som Jonges Beretning, at Kirken allerede i det ellevte Aarhundrede stod paa det selvsamme Sted, hvor den nu staar. Rigtignok føjer samme Forfatter til, at dette kan bevises af ældgamle Dokumenter, men det er en ligefrem Opdigtelse eller maaske rettere en Udsmykning af nogle løse Formodninger hos Pontoppidan 1).

__________

1) Hvad Pontoppidan siger (Orig. Hafn. S. 12. 38) om, at S. Peders Kirke oprindelig skulde have været Seritslev Bys Sognekirke, er senere gjentaget saa ofte, at hvis en Efterretning kunde blive paalidelig ved ofte at repeteres, maatte denne være blevet det; men heldigvis har Pontoppidan angivet sin Kilde, et Haandskrift (nu Nr. 30. 4to) i den rostgaardske Samling paa Univ.-Bibl. Men denne kan rigtignok ikke bidrage til at gjøre hans Ord paalideligere, thi det er en ny (ikke stort ældre end 1700) Kompilation af den allersletteste Art, der tildels bestaar af latterlige Fejltagelser eller ligefremme Opdigtelser. Alt hvad der i dette Haandskrift findes om S. Peders Kirke i Middelalderen indskrænker sig til følgende Ord: "S. Peders Kirke er den allerældste, thi før Kjøbenhavn blev funderet, var den Sersløf Bys Kirke; siden den af Jarmaro med S. Mariæ og S. Klemens Kirke afbrændt var, stod den [ fortsat side 223 ] øde , indtil K. Frederik II bevilligede den tydske Menighed at lade den igjen opbygge". Men en Forfatter, der ikke ved bedre Besked, end at han siger, at Kirken stod øde fra Midten af 13de Aarh. til Frederik II.s Tid, kan rigtignok ikke staa til troende, naar han meddeler noget, som ikke kunde øses af noget trykt Skrift til hans Tid.

[222]

223

Sandheden er, at S. Peders Kirke forekommer temmelig sent, og da saavidt vides første Gang i Aaret 1304, i Præsten Hinze Bagges Testament, hvori der skjænkes Kirken to Mark. Imidlertid er der al Sandsynlighed for, at Kirken dengang allerede har bestaaet i lang Tid, mulig i henved hundrede Aar; maaske er den bleven udplyndret af Lybekkerne 1248, men noget Bevis kan der ikke føres herfor.

Der er noget paafaldende i, at Kirken blev opført saa tæt op til Vor Frue Kirke, men dens Beliggenhed passede dog ganske til det lille tilhørende Sogn, der bestod af de omliggende Gader (S. Peders Stræde, Raadhusstræde eller det nuværende Studiestræde, den vestre Side af Nørregade, noget af Gammeltorv, og nogle smaa Tværstræder, der forstørstedelen nu ere forsvundne eller have faaet andre Navne 2) - idethele altsaa den nordvestlige Del af Byen tilligemed »Birket udenfor Byen« 3) (Resterne af Seritslev By og maaske ogsaa fjernere boende Bønder, Dele af det nuværende Hvidovre Sogn). Forøvrigt er det rimeligt, at de ovennævnte Gader oprindelig have hørt til Frue Sogn, og at de først ere blevne adskilte derfra, dengang S. Peders Kirke opførtes.

Om Kirkens Udseende og de Forandringer, dette undergik i Middelalderen, have vi kun meget sparsomme Efterretninger. Kun dette er vist, at Kirken i Aaret 1386 afbrændte; som det føleligste Tab ved denne Lejlighed om-

__________

2) Se Pontopp., Orig. Hafn. S. 198.

3) Hvitfeldt, S. 1335. "Rustici ex Parochia Petri" henlagdes efter Reformationen til Vor Frue Kirke (Univ.-Ordin. Cragii Ann. Add. p. 97).


224

tales, at Kirken mistede sine to Klokker 4). Den opførtes dog snart igjen. At den idetmindste i den senere Tid har haft et Taarn, fremgaar deraf, at der 1499 omtales et Stræde, der »indløber af Østen i Vesten fra S. Petri Kirketaarn«; gamle Billeder af Kjøbenhavn vise, at dette Taarn har været forsynet med et lille Spir 5). Det er rimeligt, at Kirken har været temmelig lille, i alle Tilfælde meget mindre end den nærliggende Vor Frue Kirke. Ligeledes synes den endnu i 15de Aarhundrede at have været fattig, saaledes maa nemlig de Indulgenser, som i rigeligt Maal blev Kirken tildel, rettest forstaas. I Aaret 1445 gav nemlig Ærkebiskop Tue af Lund og Biskopperne Jens af Roskilde, Ulrik af Aarhus, Christiern af Ribe, Gert af Børglum, Jens af Oslo, Thorlak af Viborg, Henneke af Odense og Erik af Strengnæs fyrretyve Dages Aflad for paalagt Bod til enhver, som i gudelig Hensigt besøgte S. Peders Kirke og der overværede Messer, Bønner eller anden Gudstjeneste; eller som fulgte Kristi Legeme eller den hellige Olie, naar den blev baaren til syge; eller som rakte hjælpsom Haand til Kirkens Vedligeholdelse, ved at skjænke den eller bringe andre til at give den aarlige Indtægter, Jorder, Lysestager, Ornamenter, Kalke, Bøger, eller hvad andet der kunde være til Kirkens Nytte; eller som med Knæfald tilbad Kristi Legeme, naar det under Messen opløftedes i Kirken; eller som kastede sig ned for den korsfæstedes Billede, og andægtigt ihukom hans bitre Pine; eller som efter Rommerkirkens Skik ved Aftenklokkens Slag tre Gange bøjede sig ned for Jomfru Marias Billede og fremsagde Englehilsenen; eller som til Jesu Kristi og hans velsignede Moders Ære bøjede Knæ og sænkede Hovedet, naar deres hellige Navne bleve sungne eller læste i Kirken; eller som gik Kirkegaarden rundt og bad for de døde, eller overværede Begravelser sammesteds; eller som

__________

4) Se foran, S. 14. Not. 14.

5) Pontopp., Orig. Hafn. S. 198. 151.


225

bad for Givernes, deres Kirkers og hele Kristenhedens Lykke og Fred 6).

Dette Afladsbrev synes imidlertid ikke at have haft den tilsigtede Virkning; thi allerede 1453 fornyedes det af Ærkebiskop Tue af Lund og Biskopperne Oluf af Roskilde, Henneke af Odense, Jens af Aarhus, Gunner af Hammer, Bent af Skara og Knud af Viborg 7). Siden modtog Kirken adskillige Gaver; saaledes gjør Hans Hanyn, Kannik og Kirkeherre til S. Peders Kirke, tilligemed Holger og Jes Pedersen, Kirkeværger, 1454 vitterligt, at de paa Kirkens Vegne havde modtaget af beskeden Mand Hogen Jonssøns Arvinger, som vare Povl Stænkelsøn, Borgemester i Malmø, paa sin Husfrues Vegne, Lasse Jonssøn i Ællinge, Nis Jonssøn i Saltorp og Jes Thorbjørnssøn i Vixæbothæ paa sin Husfrues Vegne, en Jord og Grund i S. Peders Sogn, paa Vilkaar at Kirkeværgerne skulde aarlig lade holde fire Messer og en Vigilie for Hogen Jonssøns og hans Forældres Sjæle. 1458 kundgjør Præsten Peder Unger, »at efterdi naturligt Skjel det saa siger, at det er gudeligt, nytteligt, og fuldkommelig tilhør alle kristne Mennesker at øge og mere Guds Tjeneste Dag fra Dag og jo længer jo mere (»elengger meræ«), og den hellige Kirke til Hjælp at komme til Bygning og Ornamenter, hvad hendes Bestandelse være kan«, saa skjænker han den ham tilhørende Bod og Jord i Lasse Winners Stræde til S. Peders Kirke til evindelig Eje 8).

Nogle Aar efter ansaas de tidligere Indulgensbreve ikke mere for kraftige nok, og 1466 erhvervede Kirkens Forstandere derfor et nyt, idet Ærkebiskop Tue og Biskop-

__________

6) Pontopp. Ann. II, 592-93.

7) Orig. i Geh.-Ark. (Kbhvns Gejstlh. og Kap., Voss. Saml.).

8) D. 3 Maj 1444 havde Mikkel Lavrenssøn Winnere, perp. Vicar. i Kbhvn (se S. 179) solgt Hr. Peder Unger, Præst, "boende i Amaghæ i Thornby", en Jord i Vor Frue Sogn i Lasse Winners Stræde (Langeb. Dipl.). Det er aabenbart den samme Jord, som nu skjænkedes til S. Peders Kirke.


226

perne Oluf Mortensen af Roskilde, Knud af Viborg, Mogens af Odense, Jens af Aarhus, Jep af Børglum, Peder af Skara og Anders af Grønland paany skjænkede 40 Dages Aflad til dem, der besøgte Prædikener, Officier og anden Gudstjeneste i S. Peders Kirke, eller berigede den ved Gaver 9). Af de Tilvæxter i Ejendom, Kirken i den følgende Tid modtog, kan mærkes, at Kanniken Mikkel Madsen 1473 skjænkede den en Gaard i Raadhusstræde med en Bryggerkjedel og tilhørende Bryggerede. 1481 gav Præsten Hans Henriksøn til Kirken sin Gaard og Grund paa Nørregade, mod at Værgerne hvert Aar efter hans Død skulde lade holde med 2 Skilling en Aartid og Begjængelse for ham, med Vigilier og Sjælemesse med Lys og andet, som Sædvane var 10). 1484 skjænkede den ovennævnte Kannik Mikkel Madsen og hans Broder Knud Madsen, Borger i Kjøbenhavn, Kirken deres Fædrenegaard paa Nørregade, for deres og deres Forældres Sjæles Ro, Lise og Salighed, paa det Vilkaar at Kirkeværgerne skulde hvert Aar give Knud Madsens Døtre, Søster Karine og Søster Margrete i S. Klare Kloster (i Roskilde) en lødig Mark, saalænge de levede, og dertil holde en evig Aartid med en Vigilie og tre Messer, og siden efter de to Nonners Død en evig Messe hver Søndag for fornævnte lødige Mark 11). 1485 skjænkede. Hr. Jost Pedersen, Sognepræst i Skanør og Falsterbode, Kirken to Gaarde i Kjødmangerstræde i S. Nicolai Sogn, med saadant Forord, at han skulde være den

__________

9) Orig. i Geh.-Ark. (Kbh. Gejstlh. og Kap., Voss. Saml.).

10) Brevet er af 19 Okt. 1481 (Langeb. Dipl.). I et andet Brev af 22 0kt 1481 gjør Dr. Erik, Degn i Kbhvn og Kirkeherre til S. Peders K., tilligemed Kirkeværgerne vitterligt, at "for synderlig god Vilje og Kjærlighed, som Hr. Hans Henriksen, Præst, gjort og bevist haver forskrevne S. Petri K., da have vi undt ham og hans Moder Gesæ det Hus, som staar sønden Porten op til Gaden i den Gaard, som han gav til S. Petri K., fri og kvit at nyde og beholde uden Leje, saalænge de baade eller "noger there" lever, og dertil 6 Sk. grot aarlig" (Dok. i Geh.-Ark.).

11) Orig. i Geh.-Ark. Om Hr. Mikkel Madsen se foran, S. 132-33.


227

nærmeste til at leje disse Gaarde af Kirken, saalænge han levede, og efter hans Død skulde Sognepræsten og Kirkeværgerne lade holde en evig Messe for hans Sjæl 12).

Det var ikke allene ved Gaver, men ogsaa ved Kjøb og Mageskifter, at Kirkens Ejendomme forøgedes. Saaledes tilskjødede Per Skrædder, Borger i Kjøbenhavn, 1511 paa den Helligaands Klosters Vegne i Kjøbenhavn, S. Peders Kirke til evindelig Eje en Klosteret tilhørende Gaard paa den østre Side af Nørregade. 1513 solgte Broder Peder Jensen, Abbed i Knardrup Kloster, og menige Konvent sammesteds til beskedne Mænd Niels Skomager og Rasmus Kellesmed, Kirkeværger til S. Peders Kirke, paa Kirkens Vegne, en Klosteret tilhørende Gaard og Grund ved S. Peders Kirkegaard ud til Gaden. 1519 sluttedes et Mageskifte mellem Broder Anders Christiernsen, Provincial over Jomfru Marie Orden i Danmark de monte Carmeli, og Broder Anthonius Franchonis, Prior for Karmeliterklosteret i Helsingør, paa den ene Side, og Dr. Ditlev Smyther, Kannik og Kirkeherre til S. Peders Kirke, og Kirkens Værger paa den anden Side; herved fik Kirken en Gaard i Lasse Winners Stræde (Hyskenstræde) og to Boder i Vandmøllestræde, medens den overlod Klosteret en Ejendom »strax vesten næst op til Karmeliternes Gaard i S. Peders Stræde«. I Januar 1528 kundgjør Borgemestre og Raadmænd i Kjøbenhavn, at de »med alle Rodemestrenes og 32 af Menighedens Mænds her i Staden, paa menige Almues Vegne, Fuldbyrd, Vilje, Raad og Samtykke«, sælge til S. Peders Kirke en Kjøbenhavns Stad tilhørende Jord og Grund, liggende paa Rosengaarden, hvorfor Staden havde modtaget fuld Betaling. Samme Aar erholdt Kirken ved Mageskifte den saakaldte Vommebadstue i S. Klemens Stræde af S. Olufs Alter i Vor Frue Kirke mod en Gaard

__________

12) Orig. i Geh.-Ark. D. 22 Juni 1489 udstedtes Kbhvns Bytingsvidne om dette Skiøde (Langeb. Dipl.).


228

i Studiestræde. Mageskiftet afsluttedes paa Kirkens Vegne af dens Værger Rasmus Kellesmed og Jens Pedersen.

Af disse her omtalte Gave-, Kjøbe- og Skiftebreve, ligesom af en ikke ringe Mængde af Kirkens Lejebreve, der endnu ere bevarede, ser man, at den idetmindste fra Slutningen af 15de Aarhundrede har besiddet temmelig mange Ejendomme; endnu andre vare nærmest lagte til Kirkens Altere, der nedenfor skulle anføres. - Men ogsaa ved denne Kirke lod de reformatoriske Grundsætningers Indflydelse sig mærke. Omtrent fra 1530 skal en evangelisk Prædikant (Hr. Anders Madsen?) have forkyndt den lutherske Lære i Kirken, men vi have ingen nærmere Oplysning herom. Senere synes Biskop Rønnov at have forsøgt at bemægtige sig Kirkens Ejendomme; idetmindste fremførte K. Christian den Tredie 1536 bl. a. den Klage imod ham, at »den Tid Konning Frederik var død, og efterat Regjeringen og Riget og Kronen var uden Hoved og Konning, da haver han (Rønnov) tænkt intet andet end at drage de tre danske Kirker her i Staden ind, da lidet hver havde, uden alt Huden, som siges, over Ørerne« 13). Ved de tre danske Kirker i Kjøbenhavn maa upaatvivlelig forstaas S. Peders, S. Nicolai og S. Klemens, hvor siden 1529 og 30 den latinske Messetjeneste ganske eller forstørstedelen var afløst af dansk Prædiken, Psalme- og Messesang. Vi vide vel ikke, under hvilket Paaskud Biskop Rønnov har søgt at tilegne sig disse Kirkers Ejendomme; men det er højst sandsynligt, at han har gjort Fordring paa dem som tilhørende den katholske Kirke, hvis Hoved han for sit Stifts vedkommende var.

Efterat Christian III havde indtaget Kjøbenhavn, foregik en omfattende Forandring i Sogneinddelingen i Staden; ved denne Lejlighed blev Gudstjenesten i S. Peders Kirke afskaffet og den største Del af Sognets Beboere, saavel de i som udenfor Byen, henvistes til Vor Frue Kirke, nogle henlagdes til det

__________

13) Ny D. Mag. III, 18. Jfr. Knudsen, Jo. Rønnov, S. 58, Not. 2.


229

nyoprettede Helliggejst Sogn. Kirken stod i nogen Tid øde, og anvendtes til et Klokke- og Kanonstøberi (Gjethus) 14), indtil den af K. Frederik II 1575 blev indrømmet de tydske Familier i Kjøbenhavn til en Sognekirke 15). Kirkens Ejendomme, der tilsammen gav en aarlig Indtægt af 306 Mark, bleve henlagte til Vor Frue Kirke 16).

__________

14) I Ny D. Mag. V, 66 omtales 1564 Bøssestøberne i S. Peders Kirke. Jfr. D. Mag. 3 R. VI, 255.

15) Aaret 1585, som Wolff har (Encom. Regni Dan. S. 365), har hidtil som oftest været angivet som det, hvori S. Peders Kirke atter blev tagen i Brug. Andre nævne Aaret 1574 (Mart. Zeiller, Descript. Dan. p. 184). D. 20 Febr. 1575 kaldte imidlertid Frederik II M. Laurits Pedersen til som "tydsk Prædikant at skulle gjøre Tjeneste til den Kirke, som vi have ladet tilfly i Kjøbenhavn", og 31 Marts 1575 fik Theophilus Næuinus, tydsk Skolemester i Kbhvn, kgl. Tilsagn om Løn og fri Vaaning, "for han skal med hans Discipler synge i den tydske Kirke, naar Tjeneste holdes" (Sjæll. Reg. XI, 145. 151). Aaret 1575 vil vistnok derfor være det rette.

16) Univ.-Ordin. af 1539 (Cragii Annal. Add. p. 96).


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: tor nov 18 20:47:22 CET 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top