eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.

Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.
    - Kap. I afs. IX

Kbh. Thiele. 1859-63

Holger Fr. Rørdam (1830-1913)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet november 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

158

IX.

Vor Frue Kirkes Kapeller og Altere.

Oprindelig havde Vor Frue Kirke kun et Hovedalter, indviet til Kirkens Patronesse, Jomfru Maria, og to Sidealtere 1) (hvilke vides ikke med Sikkerhed), men efterhaanden oprettedes der flere Altere, og henimod Reformationstiden var Kirken næsten overfyldt dermed. Oprettelsen i Kirkerne af særegne Altere, indviede til denne eller hin Helgen, var nemlig en almindelig Fromhedsytring i Middelalderen; den mindre formuende skjænkede sin Sjælegave til et allerede oprettet Alter, idet han betingede, sig visse Sjælemesser, der skulde læses for det saaledes doterede Alter, den rige oprettede selv et nyt Alter og lagde dertil saameget Gods, at en Alterpræst (Vicarius perpetuus eller Altarista) kunde lønnes af Indtægten til at forrette den Gudstjeneste, de Messer og Vigilier, som Giveren fandt for godt at bestemme. Denne Maade at vise sin Guds-

__________

1) Sml. Brunius, Skånes Konsthist. S. 518.


159

frygt paa synes for Vor Frue Kirkes Vedkommende især at være bleven almindelig fra det 15de Aarhundrede af, og bidrog til at give Kirken dens middelalderlige Udseende: et stort Alter, Højalteret, midt i Choret, og rundf om i Kirken, i selve Choret, ved Pillerne og paa enhver dertil passende Plads en Mængde mindre Altere.

Stifteren af et Alter kunde forbeholde sig og sin Slægt eller visse bestemte Personer Retten til at beskikke Alterpræsten, der dog skulde have Biskoppens Kollats; hvor der var et saadant Forbehold kaldes Altrene private; i modsat Tilfælde havde Kapitlet Kaldsretten 2). I Stiftelses- og Gavebreve findes gjerne Bestemmelser om, at hvis Gaven ikke blev anvendt efter sin Bestemmelse, og den betingede Gudstjeneste ikke blev holdt, skulde Kapitlet sørge for, at Godset blev henlagt til et andet fattigt Alter, hvor Tjenesten rigtig kunde blive holdt. Hvert Alter havde sin egen »Indvielsesfest«, paa hvilken Besøgernes Gavmildhed især blev paakaldt. Altrenes Indtægter bestod dels i de halvaarlige Afgifter (Landgilde, Jordskyld) af deres Ejendomme, dels i tilfældige Indkomster som Offer og Sjælegave. Hvad der saaledes kom ind, anvendtes til Vedligeholdelse af Alteret og »Messeredet« (d. e. alt det, der udfordredes til at holde Messe, Alter- og Messeklæder, Kalk, Disk o. s. v.), til Voxlys og Lønning for Præsterne. Altrene falde i to Hovedklasser, dem ved hvilke der var ansat særegne Vicarii perpetui (Vikariernes Altre), og dem der ikke havde saadanne egne Alterpræster, men som

__________

2) Prøver paa Kaldsbreve til Altertjenester (Vikariater) haves i Tillæg Nr. 114 og 132. Selve Overdragelsen skete efter en bestemt Form ved at lægge den kaldede Præsts Haand paa Alterets Horn (Hjørne). Jeg meddeler her den sædvanlige Formular for det skriftlige Vidne om en saadan Overdragelse: N. N. Notarius publicus et N. N. rector sive plebanus ecclesiæ sive capellæ N. N. requisiti dominum N. N. in realem, actualem et corporalem possessionem vicariæ ad altare N. N. inducunt divisim et coniunctim manum dextram dicti N. N. prehendentes et in cornu altaris apponentes.


160

Kannikerne lod betjene ved private Vikarier (Chorvikarier, Kapellaner) eller ved andre Alteres faste Vikarier.

Foruden Altrene var der i og ved Kirken endnu en Del Kapeller, der enten vare større eller mindre Udbygninger paa Kirken eller ogsaa Aflukker i Kirkens Sideskibe. Ogsaa disse vare indviede til en eller anden Helgen, og i hvert Kapel var et eller flere Altere. Kapellernes Antal er vanskeligt at angive med Sikkerhed, da man ikke har nogen samtidig Fortegnelse over dem. Jeg skal anføre dem, jeg har truffet paa.

Kapeller ved Vor Frue Kirke.

1. Vor Frue Kapel. Naar det er oprettet, vides ikke. Det omtales første Gang 1240, da Hertuginde Ingeborg af Halland og Samsø oprettede en Gudstjeneste i Kapellet, nemlig to ugentlige Sjælemesser for hendes afdøde Husbond Knud Porse og en ugentlig Messe »pro defunctis« 1). Senere forekommer det i et Gavebrev af 1466, hvorved Gertrud Nielsdatter, Enke efter Jes Pedersen Værkmester, skjænkede sin Stenhusgaard med Grund og Bygning i S. Klemens Sogn »til Vor Frue Kapel i Kjøbenhavns Domkirke«, paa Vilkaar at Kirkeværgen til Vor Frue Kirke og Kapel skulde lade holde to evige Messer hver Uge i Kapellet og derhos tvende Aartider 2). 1482 forpligtede Graabrødrene sig til en daglig Gudstjeneste i Vor Frue Kapel for en Gave, Povl Laxmand havde skjænket deres Kloster, og da man ellers ikke ved noget om, at Graabrødrekirke har haft et saadant Kapel, ligger det nær at antage, at det var Kapellet i Vor Frue Kirke, der menes; men sikkert kan det ikke afgjøres 3). Af senere Dokumenter ser man, at S. Lucii og S. Olufs Altere stod i Vor Frue Kapel, og at dette laa ved Kirkens søndre

__________

1) Se Tillæg, Nr. 6.

2) Se Tillæg, Nr. 48.

3) Se Tillæg, Nr. 68.


161

Side. Det var formodentlig dette »Vor Frue Kirkes Kapel«, som Universitetet 1597 overlod til den bekjendte Boghandler M. Hans Aalborg for hans Livstid, for en Afgift af 100 Rdl. en Gang for alle, at han deri kunde have sin Boglade, saalænge han levede, og efter Døden sit Lejersted 4).

2. S. Katrine Kapel omtales 1403 i de kjøbenhavnske Bagersvendes Gildeskraa, ifølge hvilken Broderskabet hvert Aar skulde »lade holde tvende Messer i S. Katrine Kapel i Vor Frue Kirke« 5). Her stod da udentvivl S. Katrine Alter, der nedenfor skal omtales.

3. Helligtrefoldigheds Kapel med tithørende Alter (s. d.) doteredes ved Midten af 15de Aarh. af Anna Peder Andersens Datter, og af Jep Klavsen »af Vaaben« (senere Borgemester i Kjøbenhavn). Paa Opfordring af disse Kapellets Velgjørere skjænkede tvende Kardinaler 1468 hundrede Dages Aflad til alle dem, der paa visse Helligdage besøgte Kapellet og ofrede Gaver til dets Vedligeholdelse 6).

4. Helligtrekongers Kapel omtales 1476 i et Brev udstedt i Rodneby i Bleking af Ærkebiskop Jens Brostrup af Lund, og biskopperne Oluf Mortensen af Roskilde, Jens af Aarhus, Jep af Børglum, Peder af Ribe, Jens af Skara, Karl af Odense, Johannes af Bergen og Andreas af Garde, hvorved de lovede 40 Dages Aflad til alle dem, der paa Helligtrekongers Dag og paa Kapellets Indvielsesdag besøgte Kapellet og hørte Messer, Prædikener og anden Gudstjeneste i det, eller som bad til Gud for den hellige Kirkes og det danske Riges Vel, eller som, naar Aften- eller Morgenklokken lød, paa Rommerkirkens Vis tre Gange med bøjede Knæ fremsagde Englehilsenen (Ave Maria), eller som læste Herrens Bøn, Englehilsenen og andre Bønner for Kapellets Alter af Ærefrygt for dets Patroner (i.e.: de

4) Se Tillæg, Nr. 151.

5) Pontopp. Ann. II, 499.

6) Se Tillæg. Nr. 49.


162

hell. tre Konger), eller som rakte hjælpsom Haand (i.e.: ved Gaver) til Alterets Vedligeholdelse, til Lys, Billeder eller andre Prydelser.

5. S. Laurentii Kapel ved den søndre Kirkedør, hvor siden Daabschoret var indtil Branden 1728 7). Her stod sikkert S. Laurentii Alter, der nedenfor skal omtales under Nr. 5. Kapellet var formodentlig stiftet tilligemed Alteret af Dekanen Boecius († 1354).

6. S. Rochi Kapel, paa Kirkens søndre Side lige ud for Prædikestolen, blev stiftet 1500 af Kantoren Mag. Anders Friis, som en gammel Indskrift skal have vidnet 8). I Kapellet, der som det synes dannede en Udbygning paa Kirken, var et Alter. Efter Reformationen indrettedes det 1543 til Lokale for Universitetets Bogsamling, der dog 1554 fik en egen Plads i Universitetsbygningen 9). Senere ophængtes under Kapellets Hvælving en Del Faner, der

__________

7) Dette Kapel har jeg kun fundet omtalt i et Mnskr. om Frue Kirke, Ny kgl. Saml. 683. 4.

8) Langebek siger herom i sine Excerpter: »S. Rochi Kapel er stiftet 1500 af Hr. Anders Friis, hvilket kan sluttes af hosføjede gammeldags Vers, som synes at have være brugt som Inscription i Kapellet, endskjønt det hverken findes iblandt Resenii eller andres Jnscriptioner.

De Sacello S. Rochi etc. (af Dr. J. Bircherods Papirer)«.

     
Men desværre anfører Langebek ikke hele Verset. Derimod har jeg i Resens Descriptio Hafniæ msc. (Thottske Saml. 37 Fol.) fundet følgende gamle Vers om S. Rochi Kapel, der dog paa sine Steder er ilde medhandlet:

M. D. quando datur Christo præsul tumulatur
Dum Roschildensis Nicolaus nomine mensis
Quando November erat justius ut præerat
Trina nimis sane quum regna regente Johanne
Te Deus auctore quis tis (?) stat matris honore
Hic chorus initium fertur habere suum
Quo domina placeant cuncti qui cælica psaltant (?)
Quem dedit ipse strui Fris et amore sui.

9) D. Mag. 3 R. VI, 11. 248-49. 252.


163

vare erobrede i Ditmarskerkrigen (1559) 10). Flere berømte Mænd, som Thomas Bartholin, Rasmus Vinding o. a., havde i sildigere Tider deres Begravelser i dette Kapel 11).

7. Hellig Løsens Kapel stod paa Frue Kirkegaard; det omtales som noget forfaldent kort efter Reformationen, og er formodentlig ikke længe efter blevet nedbrudt 12). Det er muligt det samme som det Capella salvatoris, der omtales i en Fortegnelse over Vor Frue Kirkes Indtægter 1520-21, hvoraf det tillige erfares, at Dn. Jacobus Godofredi skjænkede Kapellet 3 Mk. 8 Sk. i Sjælegave 13).

Altrene i Vor Frue Kirke.

Det er temmelig vanskeligt at bestemme, hvor mange Altere Vor Frue K. har haft: i en aldeles paalidelig Optegnelse fra Reformationstiden over »Vikariernes Altres« Indkomster nævnes sex og tyve saadanne 1534; af Dokumenter og andre sikre Kilder kan det bevises, at der desuden har været i det mindste sytten til, ved hvilke man altsaa maa antage, at Kannikerne have besørget Gudstjenesten enten selv eller ved deres private Vikarier, men maaske adskillige af dem var forsvundne, dengang den ovennævnte Fortegnelse forfattedes. Dette kunde være sket derved, at de Indtægter, hvorved Alteret holdtes vedlige og Præsten lønnedes, vare tabte ved tilfældige Omstændigheder, eller af Kapitlet anvendte til andet gudeligt Brug. Eller maaske kunde et Alter have faaet et andet Navn ved en ny og rigere Dotation end den oprindelige. Da et Alter ikke sjældent var indviet til flere Helgene, kunde det

__________

10) Wolf, Encom. Regni Dan. S. 336-37. Der hang ogsaa andre Faner i Vor Frue K. Da Hr. Aage Hansen af Sverrig, som med et stort Antal Folk var falden ind i Skaane 1510, blev slagen af Tyge Krabbe, blev deres Banner erobret og ophængt i Vor Frue Kirke i Kbhvn.

11) Se Resen, Inscr. Hafn. p. 93.

12) Se Tillæg, Nr. 147.

13) Fortegnelsen i Konsist. Arkiv. Pakken Nr. 161.


164

maaske ogsaa betegnes paa flere Maader, uden at Identiteten nu sikkert kan oplyses, hvilket dog vistnok hørte til Sjældenhederne. Undertiden, men langtfra altid, kjende vi Navnene paa Altrenes Stiftere; en enkelt Alterstifter, Hr. Henrik Jensen (Johannis) af Lethhøfwæ, nævnes i Mindebogen (u. IX Kal. Apr.) uden Bemærkning om, hvilket Alter det var, han funderede.

Øverst i Rækken af Altrene staar naturligvis Højalteret (summum altare chori), der udentvivl er det samme som Sognealteret (a. parochiale), hvorved en af Kannikerne var Præst. Da dette Alter imidlertid ikke modtog særegne Donationer saaledes som Bialtrene, omtales det sjeldnere end mange af disse.

Jeg skal derefter gjennemgaa de øvrige Altere, idet jeg først tager de 26, som havde særegne Vicarii perpetui, og som findes paa ovenomtalte Fortegnelse:

1. Helligtrekongers Alter (a. trium regum v. magorum) stod, idetmindste fra 15de Aarh. af, upaatvivlelig i Kapellet af samme Navn. En af dets tidligste Velgjørere var en vis Henrik Knob, som omtales i Mindebogen 1). Den 6 Febr. 1438 skjænkede Marine 2) Widers, Enke efter Jens (ogsaa kaldet Niels) Wider, Borgemester i Kjøbenhavn, dette Alter en Jord i S. Peders Stræde mellem Klavs Lübertsøns, Kantors, Jord og Evert Guldsmeds Jord, med saadant Vilkaar, »at hvilken Præst det fornævnte Alter ejer og perpetuus Vicarius er, han skal have Fuldmagt at bruge den fornævnte Jord til sin Nytte og skal hvert Aar give hæderlige Kanniker i Kjøbenhavn, dem som ere in vigiliis, to Skilling grot for begges vores Begjængelse aarlig at holdes i Højechor i Vor Frue Kirke circa festum divisionis

__________

1) Scr. Rer. Dan. VIII, 543. Jfr. under S. Peders Alter, i.e.: Nr. 34.

2) Dette er formodentlig en Fejl, naar der i Mindebogen under II. Id. Julii staar: Katrina uxor Nicolaj Wider habet anniuersarium de II. solidis grossorum per possessorem altaris trium regum (S. R. D. VIII, 544).


165

Apostolorum« 3). Nogle Aar efter skjænkede den samme Marine »Niels« Widers Efterleverske sin Gaard og Stenhus i Kjøbenhavn til Helligtrekongers Alter. (Vidne herom er udstedt paa Forlangende af Alterets Vicar. perp. Hr. Hans Hermansen 4) 1441). Samtidig gav denne Kvinde Alteret en Del Gods i Gunderød By, Karlebo Sogn, der var tilskjødet hende af Oluf Axelsen Thott til Vallø. Da de i Rodneby 1476 forsamlede Bisper skjænkede 40 Dages Aflad til Besøgerne af Helligtrekongers Kapel, blev Alteret med det samme betænkt (s. ovf.) 1485 tilskjødede Hans Povlsen, Borger i Kjøbenhavn, for fuldt Vederlag Hr. Hemming Pedersen, Vicar. perp. til Helligtrekongers A., »en Gaard og Bolig, liggende norden ved Strædet, som er fra det danske Kompagni ad østen næst Strandbadstuen i Vor Frue Sogn«. 1510 gjør M. Povl Andersen, Kannik i Kjøbenhavn og perpetuus Vicarius til b. Agathe virginis Alter i Roskilde Kirke, vitterligt, »at han med hæderlige Mænds Hr. Jeip Nielsen sin procuratoris, Hr. Peder Hemmingsen prioris og alle andre sine kjære Medbrødres vicariorum i Roskilde Raad og Samtykke under, oplader og skjøder fra sig og sine Efterkommere, rette Ejere af S. Agathe Alter, til Trium Regum Alter i Vor Frue K. i Kjøbenhavn, som Hr. Mogens Nielsen, Vicarius, nu i Være haver, og alle hans

__________

3) Ogsaa det følgende gjælder min tidligere Bemærkning, at jeg for at spare Plads som oftest undlader enkeltvis at anmærke, hvor de benyttede utrykte Dokumenter findes, de allerfleste haves i Orig. eller i Afskrift i Gehejmearkivet.

4) Denne Mand forestod Alteret i en meget lang Aarrække. 1465 var han med i en Oldinggang, og kunde vidne om Forhold i Kjøbenhavn 40 Aar tilbage (se S. 175 Not.). 1468 skjøder Hans Hermansen, Præst og perp. Vic. i Vor Frue K. i Kjøbenhavn, paa sin Broder Hans Møllers Vegne til Jens Knudssøn Bager en Gaard sønden ved Vor Frue Kirkegaard, vesten næst Skolen, og kvitterer for Kjøbesummen (Arne Magn. Dipl. Fasc. IV Nr. 14). Han levede endnu 1472 (Pont., Orig. Hafn. S. 147), og er udentvivl den Dn. Johannes Hermanni, som Hr. Jens Unger 1477 i sit Testament (Till. Nr. 53) skjænkede »unum Polidrum« (Hest), og som forekommer i Vikariernes Retstrætte med Ped. Unger 1481, se foran S. 88.


166

Efterkommere, samme Alters rette Ejere, en S. Agathe Alters Gaard i Sudereboderne mod Vederlag i en Gaard i samme Stræde«. Ved Aaret 1530 havde Alteret en fast aarlig Indtægt af 9 Pund (d. e. omtr. 36 Tdr.) Korn og omtrent 40 Mark. Den ovennævnte Vikar Hr. Mogens Nielsen forestod Alteret i en lang Aarrække og var efter Reformationen Vikariernes Prior; som saadan deltog han i Religionsdisputatsen 1543 fra katholsk Side, men erklærede sig dog snart overbevist med Hensyn til Hovedpunktet i Striden, Transsubstantiationslæren, og villig til at underskrive den lutherske Bekjendelse, som han i sine sidste Leveaar synes oprigtig at have vedkjendt sig 5). Han maa være død 1547, thi i et Brev af d. Å. gjør Christian III vitterligt, »at Knud Heye vor Skriver har nu for os haft et Brev og Præsentats, som Kanniker og menige Kapitel i Kjøbenhavn have udgivet, lydendes, at de have undt og samtykt ham et Vikariat, som er Helligtrekongers Alter i Vor Frue Kirke, som de skulle have Magt til at præsentere, som Hr. Mogens Nielsen nu fra døde og sidst i Være havde: og derpaa begjæret vor Bevilning«, som herved meddeles 6). I en Synsforretning over Kannike- og Vikarieresidenserne i Kjøbenhavn (1558) siges der om Knud Heyes Gaard, at det ene Hus var vel færdig (i.e.: ved Magt), de andre Huse vare forfaldne paa Tømmer og Tag 7).

2. S. Dines' (Dionysii) Alter har jeg ikke fundet nævnt før 1513, da Gerid Geridsen 8), perp. Vicar. til S. Dieniss Alter, bortlejer med sine Medbrødres Samtykke en Alterets Gaard i Kjødmanger-Boder. Dette Alter, som var

__________

5) Heiberg, Ped. Palladius, S. 104-5. Ny kirkehist. Saml. I, 691.

6) Reg. over alle Lande Nr. 5, Fol. 159. 1549 beboede Knud Heyes Moder Alterets Residens i S. Peders Stræde (Ny kirkehist. Saml. I, 650). Om Hr. Mogens Nielsen vil findes flere Oplysninger under S. Anne Alter og Allehelgens Alter (S. 194. 206).

7) Se Tillæg, Nr. 148.

8) Nævnes 1512 som Vic. perp. i Vor Frue Kirke og Præst til S. Gertruds Kapel i Kbhvn.


167

et af de fattigere, havde en egen »Servitium« hvilende paa sig, nemlig at der paa dets Bekostning skulde vedligeholdes en Kulpande i Vor Frue Kirke, hvorved Fattigfolk kunne varme sig. Denne Pande var funderet af Dekanen Dr. Erik Nielsen (Rosenkrands), der maaske ogsaa var Alterets Stifter. Den vedblev at bestaa en Tidlang efter Reformationen. I November 1551 tilskrev K. Christian III fra Odense Biskop Dr. Ped. Palladius: »Vider, at som I skriver os til og giver tilkjende, at Gud almægtigste har kaldet Hr. Jens Madsen 9), og efter hannem ledigt er et Vikarie, som er stiftet til at holde en Pande med Ild udi Vor Frue Kirke til fattige Folk og Peblinge at varme dem ved, og begjærer, at samme Vikarie maatte forlenes den Person, som er Sognepræst til Helliggestes, og han dog skulde holde den Pande med Ild udi forskrevne Vor Frue Kirke, som samme eders Skrivelse videre derom bemelder: da give vi eder tilkjende, at vi ville, at samme Vikarie skal fremdeles blive hos samme Pande, og bede vi eder og begjære, at I ville bestille det, at samme Pande bliver ved Magt holden af samme Vikaries Rente, til saalænge vi komme der tilstede, at vi da ville tale med eder derom, og siden en anden Person med samme Vikarie at forlene«. Et Brev af lignende Indhold tilskrev Kongen samme Dag Borgemestere og Raad i Kjøbenhavn; men da han var vendt tilbage til Hovedstaden, tillod han i Juli 1552 Palladius selv »at maa have, nyde, bruge og beholde det Vikarie, som ligger til S. Dionysii Alter og Jens Madsen sidst udi Være havde, med samme Vikaries Residens, Bønder, Tjenere og rette Tilliggelse, intet undtaget, udi hans Livstid, dog saa at han skal opholde Panden med Ild, som samme Vikarie til funderet er, efter gammel Sædvane, og den altid ved god Hævd og Magt at holde, og de Tjenere, der tilliggende er,

__________

9) Om denne Mands gudelige og fromme Henfart af denne Verden have vi Ped. Palladii Beretning, meddelt i Ny kirkehist. Saml. I, 690-91.


168

ved Lov, Skjel og Ret« 10). Den 13 Novbr. 1562 gav Niels Lange til Kjergaard, Ridder, og hans Broder Gunde Lange til Holme, »til den Ildpandes Vedligeholdelse i Vor Frue Kirke, en Residens i Studiestræde, liggende til S. Dionysii Alter, med dens tilhørende Bygning, Boder og Have, som Hr. Dr. Erik Nielsen tilforn til samme Ildpandes Ophold havde givet, fattige Folk til Nytte, Varme og Bedste, og skulde Superintendenten med Borgemestere og Raad være Forstandere derfor, som for andet Vikariegods. Men dersom fornævnte Ildpande blev øde og ikke holdet ved Magt, da skulde fornævnte Residens, Boder og Have være forfalden til dem eller deres Arvinger igjen, og dem det da at forunde til andre Almisse-Gjerninger« 11). 1563 fæstede Biskop Hans Albretsen og hans Hustru Karine Andersdatter S. Dionysii Alters Residens af Borgemestere og Raadmænd, der vare Forstandere for Vikarie- og Altergodset i Kjøbenhavn, for en aarlig Afgift af 12 Mark, hvorfor der skulde kjøbes Kul til at holde Ildpanden ved Magt med 12). I Aaret 1607 blev Ildpanden afskaffet, og Godset anvendt til Underholdning for fattige Skolebørn, paa Grund af den Forstyrrelse og Støj, som opstod, naar Almuen under Gudstjenesten trængte sig om Ildpanden 13).

3. S. Eligii Alter var formodentlig stiftet af Guldsmedenes S. Loyes eller Eligii Gilde, som da har haft sin aarlige Messe for Medlemmernes Sjæle ved dette Alter 14).

__________

10) Disse tre Breve ere trykte i Heibergs Ped. Palladius, S. 173-74.

11) Orig. i Kbhvns Magistrats Arkiv. Om S. Dionysii Residenses Tilstand 1558 se Tillæg, Nr. 148.

12) Se Tillæg, Nr. 149.

13) Resenii Atlas msc.: "Usus calefaciendi illud labrum cessavit a. 1607, cum plebs inter sacra hoc circa labrum ita tumultuaretur ac streperet, ut tolerari amplius haud posset; ex eoque tempore eo destinati reditus aliter in pauperum scholasticorum errogatus commodum". I Nyeste Skilderi af Kbhvn, 1829, S. 1010, bemærkes, at "Ildpanden [det vil sige Godset, hvorved den opholdtes] 1607 solgtes for 200 Rdl."

14) Se D. Mag. 3 R. I, 48. 51 og D. Mag. III, 332, 336-27.


169

Det havde 1534 en fast aarlig Indtægt af 15 Pund Korn og 3 Mark Sølv. Forresten vides ikke stort om det. I Novbr. 1536 fik Hans Mortensen, Skriver paa Kjøbenhavns Slot, Kongebrev paa S. Eligii Vikarie »efter den Resignatses Lydelse, som han derpaa haver, ad novam et futuram reformationem« 15).

4. De hellige Apostles Alter var stiftet af en Borger i Kjøbenhavn, Gotfred (Godichinus) v. Unna († 12 Sept. 1346) og hans Hustru Katrine, der maaske var en Søster til Dekanen Johannes Kraak. D. 5 Sept. 1352 stadfæstede Biskop Henrik af Roskilde Alterets Stiftelse og Overdragelsen af Ejendommene, der bestod af tre Gaarde i Kjøbenhavn, en i S. Nicolai, en i Vor Frue qg en i S. Peders Sogn 16). Senere skjænkede Stifterens Søn, Gerhard v. Unna, der opholdt sig i Køln, en Gave af 20 Mark purt Sølv efter kølnsk Vægt til Alteret, hvoraf der aarlig skulde anvendes 2 Skilling grot til efter Giverens Død at holde hans Aarsbegjængelse. Disse 20 Mark laante Dekanen Johannes Kraak tilligemed Katrine, Godechini de Unnas Efterleverske, 1357, hvorfor de pantsatte Alterets Ejer, Hr. Luchbert, en dem arvelig tilfalden Gaard i Roskilde 17). I Fortegnelsen over Kjøbenhavns Grunde ved Aaret 1400 anføres fire tilhørende Apostlenes Alter 18). 1501 skjænkede Bernd Bernitzson, perp. Vicar. i Vor Frue Kirke 19), sin Fædrenegaard paa Gammeltorv »til de hellige værdige tolv Apostolorum Alter udi Vor Frue Kirke hos Løvekarret«, »den alsommægtigste Gud, hans velsignede benedide Moder Jomfru Marie, de hellige værdige tolv Apostle og alle Jesu Kristi

__________

15) Reg. over alle Lande, Nr. 4, Fol. 118. Jfr. D. Mag. 3 R. VI, 78, hvor vedkommende kaldes Jens Mortensen.

16) Se Tillæg, Nr. 12. Jfr. Obit. II Id. Sept.

17) Se Tillæg, Nr. 14 og 15.

18) Scr. Rer. Dan. VII, 76. 78. 80.

19) Formodentlig den Dn. Bernardus, der 1472 nævnes som Vic. perp. til Sjæle Alter (Pont. Orig. Hafn. S. 148). Tillæg, Nr. 93.


170

værdige Helgene til Hæder og Ære, mig fattige syndige Menneske, mine Forældre og alle kristne Sjæle til den evige Salighed«, paa Vilkaar »at den Dannemand, som nu Vikarius er til forskrevne Alter, som er Hr. Hans Wegge, og alle hans Efterkommere til evig Tid skulle aarlig Aars holde to læsne Messer om Ugen for mig og mine Forældre«. D. 23 April 1513 sælger Jens Mikkelsen, Borger i Roskilde, »til M. Matthis Persen, Vicarius alt. apostolorum, og alle hans Efterkommere til fornævnte Alter, al den Rettighed, som var ham tilfalden efter hans Fader og Moder udi Hus og Bygning, som bygt er paa den Jord og Grund, som ligger til Apostolorum Alter, og han nu selv i Være haver, liggende i S. Mikkels Sogn (i Roskilde)«. D. 3 Juni 1514 afstod og tilskjødede ogsaa Jep Smed, Borgemester i Nykjøbing, til M. Matthis Persen og hans Efterkommere, Vikarier til Apostolorum Alter i Vor Frue Kirke, i Kjøbenhavn, al sin Andel i den ovennævnte Grund. I Anledning af Apostlenes Alters Vikariat havde den ovennævnte M. Matthis Pedersen en Del Stridigheder med Dr. Hans Luchesen, Kantor i Roskilde, der dog endte med, at Alteret 1521 af Biskop Lage Urne blev tildømt den førstnævnte 20). - 1532 tilskrev Frederik I Kapitlet, og anmodede det om at overlade Hr. Holger Ulfstand, Lensmand paa Laugholm Slot, en af Apostlenes Alters Gaarde til Leje, som Lavrits Grersen nu havde dog uden at have Arvebrev paa den; Kapitlet opfyldte Begjæringen, men da det neppe var lovligt at udsige en Mand af hans Fæstegaard, uden den ved Tolvmænds Dom var sagt i Fald, ordnedes Sagen vistnok paa den Maade, at Holger Ulfstand mageskiftede en anden (udenbys) Ejendom med den forønskede Gaard i Kjøbenhavn, som han behøvede til Bolig, naar han opholdt

__________

20) Se foran S. 147-48.

21) Kongens Brev Tillæg, Nr. 137. D. 22 Juli 1533 omtales "Holger Ulfstands Gaard, han fik af Apostolorum Alter i Frue Kirke til Magelav" (Dok.).


171

sig der med Kongen. 1545 var Kanniken M. Jens Terning »Prokurator« til Apostlenes Alter, og bortlejede en af dets Gaarde paa Nørregade. D. 20 Maj 1558 gav Christian III Hr. Rasmus, der var Kapellan ved Vor Frue Kirke, Brev paa, at naar han ikke længere for Alderdoms og Sygdoms Skyld kunde fuldgjøre sit Embede ved Kirken, skulde han alligevel maatte nyde og beholde i sin Livstid det Gods, som kaldes Apostolorum Gods, og han nu i Være havde, hvormed Kapitlet tilforn havde forlenet ham 22). Samme Aar omtales Alterets Residens ved den vestre Ende af Raadhuset som slet forfalden 23).

5. S. Laurentii Alter var stiftet af Dekanen Boecius († 1354). Alterets Vikar var 1496 Hr. Jep 24), der formodentlig er den Hr. Jep Jørgensen, der i Slutningen af 15de Aarh. ofte forekommer som Vikariernes Prior. Alteret havde 1534 en fast Aarsindtægt af 53 Mark. 1558 var Alterets Residens endnu vel ved Hævd.

6. S. Margretes Alter omtales første Gang i Mindebogen under VIII Id. Novb., hvor det hedder: »Aar 1316 døde Hr. Johannes Drucken, Præst, som har en Aartid af en Gaard, liggende ved S. Nicolai K., og to Messer ved S. Margretes Alter af samme Gaard«. 1457 udlejer Johannes Petri, perp. Vicar. og Ejer af S. Margrete Alter, med Kapitlets Samtykke til beskeden Mand Lavrens Toddæ, Borger i Kjøbenhavn, en samme Alter tilhørende Gaard i Vor Frue Sogn i Tydskemannegade, for en aarlig Afgift af 12 Skilling grot. 1479 var Niels Brun Alterets Vikarius 25), 1481 omtales denne Mand som Procurator Vicariorum; men 1491 var han død; i sit Testamente skjænkede han Vikarierne en Gaard for sin Aartid. 1496 skjænkede Niels

__________

22) Reg. over alle Lande, Nr. 6. Fol. 164.

23) Se Tillæg, Nr. 148.

24) Pontopp., Orig. Hafn. S. 440.

25) Ny D. Mag. I, 182. Allerede 1472 nævnes Niels Brun som Vikar i Frue K. (Pont., Orig. Hafn. S. 148).


172

Andersen Guldsmed, Borger i Kjøbenhavn, Alteret tre Boder med et Herberg ud til Stranden og tilhørende Bodsted paa Dragør for en aarlig Messe for hans egen, hans Hustrus og deres Forældres Sjæle. Gaven modtoges af Alterets Vikarius Hr. Lavrids Mortensen. Samme Aar gav Gertrud Pedersdatters, Gert Grubbes Efterleverske, Forstanderske for Vor Frue Kloster i Roskilde, til Alteret en Gaard i Kattesundet, »Jomfru S. Margrete, Hr. S. Bartholomæus, Hr. S. Nicolaus og de uskyldige Børn og alle Kristi værdige Helgene til Lov, Hæder og Ære« for sig, sine kjære Husbonders, deres Børns og Forældres og alle kristne Sjæle, til Hjælp og Trøst, Ro og Lise af deres Pine; Vilkaaret var en evig ugentlige Messe, »som læses og holdes skal af Hr. S. Klemens Pave« (i.e.: den Kollekt o. s. v., der hører til S. Klemens Dag). Samme Aar modtog Alteret endnu en Gave til, idet Gregers Mogensen, Raadmand i Kjøbenhavn, med Hustrues og Datters Raad og Samtykke skjænkede det en Gaard paa Amagertorv »de hellige værdige Trefoldighed til Lov, Jomfru Maria, den Kristi benedide Moder, Fru S. Anne, Jomfru S. Margrete, Hr. S. Bartholomæus, Hr. S. Nicolaus, de hellige værdige uskyldige Børn, som have taalt Pine og Død for Jesu Kristi Navns Skyld, og alle Kristi værdige Helgene hver ved sit Navn, mig syndige Menneske, min kjære Husfru, min kjære Datter og begges vore Forældre og alle kristne Sjæle til Hjælp og Trøst af den svare bitre Pine, de ere skikkede udi for deres Synder: at den milde, barmhjærtige Gud, som alle gode Gjerninger lønner, og alle onde Gjerninger piner, vil unde os saa udi Verden at leve, at vi maa undgaa saadan bitter Pine efter vor Død, og til stadigt Haab, at vi maa besidde Himmeriges Rige efter dette Liv«. Gavens Vilkaar vare, at Alterets Vikarius skulde holde eller lade holde to læsne Messer om Ugen til evig Tid, en af Fru Moder S. Anne, og en af de værdige fem Vunder og en Aarsbegjængelse i Choret med alle Vikarier. Endnu en fjerde Gave modtog S. Margrete Alter 1496, idet


173

Borgeren Jep Pedersen skjænkede det to Gaarde i Kjøbenhavn og en i Ishøj for to ugentlige Messer og en Aarsbegjængelse. Hvad Grunden var til, at den fromme Gavmildhed saaledes paa engang fortrinsvis vendte sig til dette Alter fremfor til noget af de andre, vide vi ikke; skulde man slutte fra Analogier af bekjendte katholske Tilstande, kunde man tænke sig, at der var forefalden en eller anden tilsyneladende underfuld Begivenhed ved det, der havde henvendt den almindelige Opmærksomhed paa det. Forøvrigt overlod Kapitlet 1497 dette Alter med dets Ejendomme til Universitetet, uvist efter hvilken Foranledning. Den tidligere Vikarius, Hr. Lavrids Mortensen, vedblev dog indtil videre at være Alterets »Ejer« som tilforn, hvorvel det er muligt, at Universitetet søgte at berøve ham det for at overdrage det til en af Professorerne som Vikarius. Herpaa kunde idetmindste et Beskyttelsesbrev tyde, som Kong Hans den 26 November 1498 udstedte for denne Mand, der imidlertid var bleven Kongens Kapellan, hvori han tager Hr. Lavrids Mortensens »Gods, Tjenere og besynderlige de Gods og Tjenere, som han har liggendes til sit Alter her i Kjøbenhavn udi vort Forsvar, Fred, Hegn, Værn og Beskjærmelse besynderligen at forsvare og fordagtinge til Rette« 26). Efter Lavrids Mortensens Afgang var formodentlig stadig en af Universitetets Læsemestere Vikarius til S. Margretes Alter: 1504 boede Dr. Peder Skotte i Alterets Gaard i Gamle Raadhusstræde (nu Studiestræde) 27), 1531, og formodentlig allerede 1529, var den siden saa berømte M. Christen Terkildsen Morsing Alterets

__________

26) En samtidig Afskrift af disse Gavebreve og en Del kgl. Stadfæstelser af dem ere tilsammen indførte i et lille Hefte, der findes i Konsist. Ark. Pakken Nr. 161, og hvoraf de fleste ere meddelte som Tillæg Nr. 81-86, 88 og 90. - I Geh.-Ark. findes en Klage (uden Aar) af Bo Bagers Enke over Forurettelser tilføjede hende af Hr. Laurens Vicar. til S. Margrete Alter. - Hr. Lavr. Mortensen havde 1498 en Gaard i Kjødmangerstrædet til Leje af Helligaandskloster (Dok.). Jfr. Pont. Orig. Hafn. S. 446-47.

27) Ny D. Mag. I, 184 (jfr. smstds S. 182).


174

Vikarius 28). Ved denne Tid havde det en aarlig fast Indtægt af 54 Mark. S. Margretes Vikariat med tilhørende Residens i Studiestræde hørte til de Ejendomme, som det ny Universitet arvede fra det gamle 29). 1558 omtales Residensen som forfalden.

7. Helligtrefoldigheds Alter; et Alter af dette Navn blev oprettet 1424 af Ridder Anders Jepsen Lunge til Egede paa noget Gods i Herlev, Gladsaxe Sogn, og i Strandboderne i Kjøbenhavn 30). I Stiftelsesbrevet bestemtes, at følgende Messer skulde holdes for Alteret: Søndag, af den hellige Trefoldighed; Mandag, af alle kristne Sjæle; Tirsdag, af S. Johannes Evangelist; Onsdag, af S. Nicolaus; Torsdag, af det hellige Legeme; Fredag, af det hellige Kors; Lørdag, af Vor Frue. Dette Alter var imidlertid et Kapitelsalter, hvortil der ikke hørte noget særegent Vikariat, et saadant blev først oprettet senere ved en fornyet Stiftelse 1463. I et Brev af 21 Sept. d. Å. gjør Kong Christiern I vitterligt, at for ham var skikket i Kansleren Kjeld Nielsens Gaard i Kjøbenhavn og i mange gode Mænds Nærværelse »velbyrdig Mand Jep Klavsen i Kjøbenhavn vor elskelige Tjener, vederkjendendes sig at have stiftet nylig den hellige Trefoldigheds Alter til et Vikariedømme udi Vor Frue Kirke, for Guds Tjenestes Øgelses Skyld, til hvilket Alters Ejer og Vikariedømme han disse afskrevne Gaarde og Gods undte, gav og frit fra sig og sine Arvinge antvordede og skjødede«, nemlig tre Gaarde i Kjøbenhavn,

__________

28) Werlauff, Kbhvns Univ. Hist. S. 90. D. 24 Decbr. 1529 udstedte Christiern Torchelsen, Vicarius i Kbhvn, et Brev (Orig. bl. Langeb. Excerpt. Nr. 220).

29) Cragii Annal. Addit. p. 121 (Overs. I, 680). 1552 lejer Jakob Brockenhus en Univ.s Gaard, "som ligger til Dr. Chr. Torckildsøns Vikariedømme" (formodentlig endnu S. Margrete).

30) I selve Stiftelsesbrevet (Tillæg, Nr. 28) nævnes Alterets Navn ikke udtrykkeligt, men det findes i et Lejebrev, udstedt 1425 af Dekanen Jens Klemensen paa den til Alteret hørende Gaard i Strandboderne.


175

to Kaalgaarde (Haver) sammesteds og to Gaarde i Ferslev i Hornsherred. Jep Klavsens eget Stiftelsesbrev er først udstedt d. 7 Sept. 1464; heri bestemmes, at »Alterets perpetuus Vicarius skal holde eller holde lade en daglig siungen Messe af de hellige Trefoldighed, som Alters Patron er, og en Aartid, som Kanniker skulde holde med Messer og Vigilier for Stifterens og alle kristne Sjæle, paa hvad Tid som han (i.e.: Aartiden) indskrives i Aartidsbogen at holdes, for hvilke dem skal gives 2 Skilling grot, og skulle perpetui Vicarii holde en Aartid, ligervis og have 2 Skilling grot, og skal fornævnte perp. Vicarius skikke Lys og anden Redskab til Alteret, og indlægge hvert Aar en lødig Mark til saadanne Alters Ornamentum, som des Behov gjøres«. Stifteren forbeholdt sig og sin Slægt Jus patronatus og præsentandi, men naar hans Slægt var uddød, skulde Borgemestere og Raad i Kjøbenhavn have denne Ret, »og værdig Fader med Gud Biskop udi Roskilde skal altid tilhøre at give derpaa Vocation« 31). - Jep Klavsen »af Vaaben«, der senere blev Borgemester i Kjøbenhavn, lod det ikke være nok med at stifte Vikariatet, men søgte ogsaa at gavne det paa forskjellig Maade; saaledes førte han 1465 en Proces med Kapitlet om en Grund, der laa imellem det Stenhus, hvori han boede, og en Gaard, der tilhørte Kirken. Sin egen Gaard havde han skjænket Alteret og søgte nu ogsaa at vindicere dette den tilstødende Grund. Kapitlet synes dog at være gaaet af med Sejren 32). Det

__________

31) De ovenanførte tvende Breve tilligemed en Mængde andre Helligtrefoldighedsalter og Vikariat vedkommende findes trykte i Ny D. Mag. I, 123-28. 151-60. 181-88. Biskop Oluf Mortensens Stadfæstelse af Vikariatets Stiftelse, af 10 Okt. 1465, findes smstds.

32) Den kgl. Stevning til Kapitlet (af 22/3 1465) findes i Ny D. Mag. I, 159. Utrykt er derimod Kbhvns Bytingsvidne (udstedt Mandag næst efter Helligkorses inventionis s. Å.), hvori Borgem. og Raad vidne, at for dem var "skikket hørsommelige Prælat Hr. Mester Jasper Degn med nogre af Kapitlet, som fremledte et fuldt Tingsvidne med 8 adstadige Dannemænd, Klerker og Lægfolk, af de ældste Oldinge i Kbhvn", hvoriblandt Vikarierne Hr. Hans Hermansøn og Hr. Magnus [ fortsat side 176 ] Jakobsøn, "hvilke vidnede paa deres Sjæl dem vitterligt at være, at den Jord og Grund, liggende mellem Jep Klavsens Stenhus og Vor Frue K.s Stenhus paa Hjørnet, som Jep Klavsen siger at høre til sit Stenhus, har været til forskrevne Kirkes Stenhus paa Hjørnet uilet og ukæret i 40 Aar" (L. Dipl.).


176

var formodentlig Jep Klavsen, der 1466 bragte de i Kjøbenhavn forsamlede danske Biskopper til at udstede et Brev, hvori de lovede 40 Dages Aflad til alle dem, der besøgte Helligtrefoldigheds Alter og lod det nyde godt af deres Gavmildhed 33); i alle Tilfælde vide vi, at det var Ham og en anden af Alterets og det tilhørende Kapels Velgjørere, Anne Pedersdatter, der 1468 udvirkede i Rom, at tvende Kardinaler udstedte et Brev, hvorved der lovedes 100 Dages Aflad til dem, der besøgte Kapellet paa visse Festdage 31). - Alteret betjentes i en lang Aarrække af Hr. Peder Henriksen, der 1491 omtales som Vikariernes »Procurator«, og som 1504 skjænkede sin Ejendomsgaard i Gamle Raadhusstræde til sit Alter 35). 1527 var den senere Kannik M. Jens Terning »perp. Vicarius og ret Ejer til S. Trinitatis Alter«, som dennes Eftermand i Vikariatet nævnes 1541 Hr. Hans Henriksen 36). - Alterets aarlige faste Indtægt var 1534 32 Mark og 3 Pund Korn.

8. S. Barbare Alter var som det synes stiftet af Hr. Mogens Giøe, Ridder, der derfor siden med sin Hustru havde en Aartid af Alterets Procurator 37). Dette havde 1534 en fast aarlig Indtægt af 44 Mark og 6 Pund Korn, de paahvilende Forpligtelser vare en sjungen og 6 »læsne« Messer ugentlig. Som Alterets Velgjørere omtales Hr. Jens Due, Ridder, og hans Hustru Gisle 38).

__________

33) Mnscr. Bartholin., Tom. F. Fol. 153.

34) Se Tillæg, Nr. 49.

35) Ny D. Mag. I, 184-85.

36) Ny D. Mag, I, 186-88.

37) Se Tillæg, Nr. 42; jfr. Pont., Orig. Hafn. S. 149.

38) Se Tillæg, Nr. 130; jfr. Pont., Orig. Hafn. S. 149.


177

9. Kalente Alter nævnes saavidt vides første Gang i den kjøbenhavnske Jordebog af 1496, hvor »den Gaard, Hr. Per Olsen (maaske Alterets Vikarius) gav Kalente Alter«, omtales 39). 1529 var Her Jep Andersen, der endnu forekommer 1538, Vikarius. Alterets faste Aarsindtægt var 1534 44 Mark. Formodentlig stod dette Alter i Forbindelse med Kalentelaget 40), og vel nærmest saaledes, at Laget, der da rimeligvis har stiftet Alteret, lod holde visse Messer for sine afdøde Medlemmer for dette Alter, hvis Præst det da i det væsentlige lønnede.

10. S. Lucii Alter stod i Vor Frue Kapel, det nævnes 1495. Hr. Christoffer Andersen var 1515 Alterets Vikarius; ved sin Død S. Barbare Dag 1525 skjænkede han Kapitlet (Vikariernes) en Bibel (textus biblie), noget Husgeraad og sit »Bryggerede«, paa Vilkaar at Vikarierne skulde holde hans Aartid »med tre Lektier i Chor hvert Aar med 24 Skilling, saalænge som samme Kjedel og Kar kan vare« 41). Den følgende Vikarius var Hr. Søren Olsen Kock, i hvis Tid Alterets faste Aarsindtægt beløb sig til 67 1/2 Mark; han er formodentlig den Severin Olsen, om hvem det vides, at han under Grevefejden sluttede sig til Christian III.s Parti, hvorfor Grev Christoffer af Oldenborg d. 14 Maj 1535 tilskrev Kapitlet i Roskilde, at da han havde forfaret, »at en Joachim Rønnovs Skriver, som hedder Severin Olsen, har et Vikarie i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn og Strøby Sogn i Stevns Herred, og efterdi samme Severin er nu hos vore Fjender og hos dem, som føre Avindsskjold mod os og deres Fædreland, bede vi eder kjærlig, at I for denne vor Bøns og Skrivelses Skyld ville unde og forlene vor Skriver Svend Pedersen med forskrevne Vikarie og Sogn og give ham eders Kollats

__________

39) Pont., Orig. Hafn. S. 442.

40) Om dette skal meddeles nærmere Oplysning under Gilderne.

41) Se Tillæg, Nr. 122.


178

derpaa« 42). Om Grevens Skriver fik Vikariet, vide vi ikke, men i alle Tilfælde fik Søren Olsen det snart igjen. Han overlevede Reformationen i mange Aar, deltog i Religionsdisputatsen 1543 og udlejede endnu som »Vikarius og ret Ejermand til S. Lucii Alters Gods« en af Alterets Gaarde i Decbr. 1553.

11. S. Olufs Alter blev oprettet 1423 af Lavrens Nielsen Vinnere, Raadmand i Kjøbenhavn, en Mand, der der med sin hele Slægt ogsaa paa andre Maader viste sin Kjærlighed til Kirken 43). Alteret blev funderet paa noget Gods i Buddinge og Mørkhøj i Gladsaxe Sogn 44), »Gud til Hæder, Herre S. Oluf og Jomfru S. Gertrud, til Lise og Salighed for Stifterens og hans kjære Husfruers Margretes,

__________

42) Danske Mag. V, 77-78. Strøby Sogn har neppe stadig hørt til dette Vikarie, thi af Per Persens (Vic. til S. Joh. Evang. Alt.) Testament (Tillæg, Nr. 116) synes det at fremgaa, at denne Mand har haft Strøby Sogn (til 1521), uagtet han ikke havde S. Lucii Vikarie.

43) Se Obit. Kal. Jul. og VII Kal. Aug.; Tillæg, Nr. 18. - Lavrens Vinnere forekommer allerede 1398 og endnu 1428 som Raadmand i Kjøbenhavn. En Gade opkaldtes efter ham. 1519 omtales "Lasse Winners Stræde, som nu kaldes gl. Hyskenstræde", i et andet Dok. fra samme Aar omtales Lasse Winners Stræde som "thet strædhæ, som løffuer fran fiske torwet oc neder till weger hwseth" (Jfr. Pont., Orig. Hafn. S. 195). - I dette Stræde, hvor L. Vinnere udentvivl selv har boet, oprettede han et "Sjælehus, fattigt Folk inden at bo" (Dok.).

44) Dette Godses Historie kan forfølges temmelig langt tilbage ved Hjælp af en Række Pante- og Kjøbebreve og Tingsvidner, som jeg har anset det for rigtigt at opbevare samlede, jfr. Tillæg, Nr. 4. 5. 7. (8) 9. 10. 22. 26. 27. 35. L. Vinnere havde faaet det med sin Hustru Margrete (Moder til Sønnen Mikkel V.), der var en Datter af en kjøbenhavnsk Borger Hans van Dulmen, denne havde ved Arv eller Kjøb faaet det af Jakob Thythebjerg ogsaa Borger smstds, denne havde 1349 kjøbt Godset i Buddinge af en Adelsmand Peder Nielsen, Søn af en vis Niels af Buddinge, hvilken sidste 1342 - det Aar Niels Ebbesen faldt - havde pantsat Godset til en anden Adelsmand Hans Biug for Kappe, Hest og Vaaben. - Godset i Mørkhøj havde Henneke Moltekes Enke 1338 pantsat til Fru Aleke, Bertold Thythebergs Enke, og hendes Svigersøn Ulf i Kbhvn, fra dem er det formodentlig kommet til den ovenomtalte Jak. Thytheberg.


179

Lucies og Karines og alle kristne Sjæle«. Stifteren forbeholdt sig og sin Søn Mikkel Lavrenssen Patronatsret til Alteret, men efter deres Død skulde Degnen i Kjøbenhavn med sit Kapitels Samtykke have Magt til at bortgive Alteret til en Mand, der altid vilde bo i »Hafn«, uden saa var, at han med sin Biskops Samtykke var til »Skole« (i.e.: ved fremmede Universiteter), i hvilket Tilfælde han maatte holde en Kapellan. Vilde nogen Præst af Stifterens Slægt have Alteret, da skulde han, naar det var ledigt, have Fortrinnet. Af Vikaren betingede Stifteren sig fire ugentlige Messer og en Aartid i høje Chor 45). Af senere Optegnelser vide vi, at S. Olufs Alter fik sin Plads i Vor Frue Kapel. 1441 stadfæstede den ovennævnte Mikkel Vinnere, der imidlertid selv var bleven Vicarius perpetuus ved Alteret, sin Faders Gave af det omtalte Jordegods i Buddinge og Mørkhøj. Ikkedestomindre opkom der nogle Aar efter Strid derom mellem Kapitlet og Abbed Henrik i Esromkloster, som, uvist med hvad Ret, gjorde Fordring paa Godset som Klosterets Ejendom. Ved Tingsvidne, som Kapitlet 1445 lod optage, afgav dog en Del Oldinge af Gladsaxe Sogn Vidnesbyrd om, at Godset havde været Lavrens Vinneres ubestridte Eje indtil 40 Aar, inden, det kom i Vor Frue Kirkes lovlige Besiddelse; og da vi se, at Alteret beholdt Godset, maa Abbeden ikke have kunnet bevise sin Paastand 46). Et Par Aar efter døde Vikaren Mikkel Vinnere, efter selv at have lagt ny Ejendomme til sit Alter. I et Brev af 23 Decbr. 1448 tilstaar nemlig Knud Mikkelsen, Degn i Kjøbenhavn, og alt Kapitlet sammesteds, at have annammet til S. Olufs Alter til evig Eje af Oluf Platz, Borger i Kjøbenhavn, og Jens Tygesen i Strølille en Badstue, Hus og Grund, som kaldes Vommebadstuen og en Gaard næst ved, i hvilken Mikkel Vinnere, fordum Vic. perp., boede, hvilken Badstue, Gaard og Grund

__________

45) Se Tillæg, Nr. 26 og 27.

46) Se Tillæg, Nr. 35 og 36.


180

Mik. Vinnere i sit Testament gav til S. Olufs Alter, men »nu for Bygning, Udgjerd af forskrevne Testament og anden Kost og Tæring, som Ol. Platz har gjort og betalt efter Mikkel Vinneres Død«, forpligter Kapitlet sig til at give ham og hans Husfru Mette aarlig en Afgift af 4 lødige Mark og efter deres Død 2 Mark aarlig til Arvingerne i Afgift af fornævnte Badstue og Gaard 47). 1460 var Jens Olsen Alterets Vikar 48). 1481 tilstod Biskop Oluf Mortensen Kantoren i Kjøbenhavns Kapitel, naar den daværende Vikar afgik ved Døden, Indtægten af S. Olufs Alter, for at han kunde holde en Succentor, som da altsaa blev Alterets Vikarius; denne Bestemmelse forsøgte senere en vis Johannes Vitzendorp at faa kuldkastet som uoverensstemmende med Alterets Fundats, men efter adskillige Forhandlinger lykkedes det Kantoren at sikre sig denne Erhvervelse ved 1492 at forskaffe sig Pave Alexander VI,s Stadfæstelse paa Alterets Forening med Kantordømmet 49). 1528 indgik Dr. Ditlev Smyther, der som Kantor ejede Alteret, et Mageskifte med Kirkeværgerne ved S. Peders Kirke, hvorved han overlod denne den ovenfor omtalte Vommebadstue i S. Klemens Stræde, og til Vederlag for Alteret modtog en Gaard i Studiestræde. Dog skulde S. Peders Kirke, saalænge Kapellanen Hr. Markvar levede, give 11 Mark aarlig til Alteret. I Aaret 1534 havde dette en aarlig Indtægt af 21 Mark og 10 Pund Korn, men medens der ved de andre Altere anføres en vis »Servicium« (Messer, Udgift til Vox m. m.), der paalaa dem, nævnes ingen saadan ved dette Alter. 1558 omtales Alterets Residens som »slet forfalden« 50).

__________

47) Dok. i Geh.-Ark. Jfr. Tillæg, Nr. 38.

48) Dok. i Geh.-Ark. Han er den Johannes Olaui, som nævnes i Tillæg, Nr. 41.

49) Se foran, S. 114 og 119.

50) Se Tillæg, Nr. 141 og 148.


181

12. S. Christoffers Alter høre vi først omtale 1487, da Biskop Niels Skave tilskrev Vikariernes Kapitel, og bad dem, at Niels Andersen »camerarius curie nostre Roskildensis« og Vicar. perp. til S. Christoffers Alter i Vor Frue Kirke, som han havde antaget til sin Commensalis (Bordfælle, i.e.: i sin private Tjeneste) for et Aar maatte beholde Indtægterne af sit Alter, uagtet han var fraværende 51). Af et lidt senere Brev fra Niels Andersen til hans Medbrødre i Kjøbenhavn se vi, at de indvilligede i Bispens Begjæring. Man maa antage, at Alteret 1509 er bleven flyttet eller ombygget; thi d. 12 Juli d. Å. indviede Biskop Anders Mus fra Oslo et Alter i Vor Frue Kirke til S. Christoffer Martyr, Benedikt Abbed, S. Katrina af Siena og alle Helgene. Det stod ved søndre Side af Kirken, og dets aarlige Indvielsesfest henlagdes til Søndagen efter Egidii Dag. Samme Dag Alteret indviedes, udstedte Biskop Jens af Roskilde et Brev, hvori han skjænkede 40 Dages Aflad til alle dem, som hørte Gudstjenesten ved Alteret og ved frivillige Gaver bidrog til dets Vedligeholdelse, til Messers Læsning eller til Anskaffelse af Kalke, Bøger, Klæder eller andre Prydelser, der vare nødvendige til Gudstjenesten 52). Dog kunde det tænkes, at dette Alter har været et nyt, der enten bar Navn efter en anden S. Christoffer (der var to Helgener af dette Navn) eller efter en af de andre hellige Personer, til hvem det indviedes. I saa Tilfælde kjende vi intet videre til dette Alter. - I Jan. 1509, altsåa før den omtalte Indvielse, forekommer Hr. Hans Mogensen som Vikar til S. Christoffers Alter 53), han var det endnu 1521, men 1529 var Hr. Niels Heye Vikar og modtog paa

__________

51) Se Tillæg, Nr. 68. Det var en Maade, hvorpaa Bisperne uden Udgift for sig selv skaffede sig Skrivere og lignende Betjente.

52) Pontopp., Annal. eccl. Dan. II, 733.

53) D. 31 Jan. 1509 tilstaar Hans Moensen Præst og Vikar til S. Christoffers Alter i Frue K., at have lejet af S. Peders Kirkes Forstandere en Gaard østen op til den, lille Hr. Lavrids nu ibor, for 2 Sk. grot aarlig.


182

Alterets Vegne som Gave en Gaard i Kjøbenhavn. Dets faste Indtægt var 1534 42 Mark og 3 Pund Korn. I et Brev, udstedt 11 Sept. s. Å., gjør Hans Bilde til Egede vitterligt, at hæderlige Mænd, Degn, Kantor og Kapitel i Kjøbenhavn have nu gjort ham et Brev fyldest, som de gav ham paa, at det første Vikariedom, der faldt i Vor Frue Kirke og Kapitel, skulde han have til en Person, som han vilde unde det, »saa at jeg takker dem, derfor melder jeg samme deres Brev dødt og magtesløst, og aldrig at skal komme forskrevne Kapitel under Øjne i nogen Maade, dog undtaget det Brev fornævnte Degn, Kantor og menige Kapitel mig og mine givet have, at jeg skal have Jus patronatus til S. Christoffers Alters, saa tit det vacerer«. 1549 havde en Mand ved Navn Niels Buck Alterets Residens, formodentlig har han da haft Vikariatet tilligemed 54).

13. Johannes den Døbers og S. Birgitte Alter nævnes første Gang 1466, da Ærkebiskop Tue af Lund og en Del andre i Kjøbenhavn forsamlede danske Bisper skjænkede 40 Dages Aflad til dem, der besøgte dette Alter og ofrede Gaver til dets Vedligeholdelse 55). Senere skulde man antage, at der var blevet to Altere af det ene, og at det Alter, der bar Johannes den Døbers Navn, tilhørte Kapitlet, medens S. Birgitte Alter havde en egen Vikarius. 1501 bortlejer nemlig Dr. Erik Nielsen, Dekan, og Kapitlet en af Vor Frue Kirkes Gaard ved Stranden, liggende til Alt. Joh. Baptistæ, til (Erland Jensen) Snare, Raadmand i Kjøbenhavn 56), 1479 omtales Jep Jensen, Vikar til S. Birgitte Alter 57), 1496 havde Hr. Jens Pedersen denne Bestilling 58). Dennes Eftermand var Hr. Jens Jonsen »Præst og Vikar

__________

54) Ny kirkehist. Saml. I, 650.

55) Pontopp. Annal. II, 637-38.

56) Om Snare se Pont., Orig. Hafn. S. 43 Not. Efter denne Mand har Snaregaden sit Navn.

57) Ny D. Mag. I, 182, jfr. foran, S. 137.

58) Pont, Orig. Hafn. S. 441.


183

til S. Birgitte Alter«, som 1507 gjør vitterligt, at han med hæderlige Faders, Hr. Johan Jepsens, Biskops i Roskilde, og Peder Myltikes, rette Patrons til forskrevne Alter, Raad og Samtykke har gjort et Mageskifte med Kong Hans, i saa Maade at han og hans Efterkommere Vicarii til Birgitte Alter skulle paa Alterets Vegne have af Hans Naade og Kronen to Gaarde i Klovtofte (Højetostrup S.), to Gaarde i Vritsløse lille (Hersted vestre S.), en Gaard i Brøndby østre, en Gaard i Nybølle (Smørum S.), og en Gaard i Blaserød. Derimod skal Kongen have af Alterets Ejendom ti Gaarde i Ordrup (Gjentofte S.). 1527 gjør Ditlev Smyther, Kantor, Jep Heye, Vicedekan, og menige Kapitel vitterligt, at de »efter Raad og Samtykke« af Hr. Jens Jonsen, perp. Vicar. til S. Birgitte Alter, har i Leje ladet Oluf Jakobsen kaldet Skriver, Raadmand i Kjøbenhavn, en Vor Frue Kirkes og S. Birgitte Alters Gaard liggende ved Stranden, som kaldes Snaresgaard, vesten næst Hr. Markvard Rønnovs, Ridders, Børns Gaard, østen for de Boder, Karine Snares selv tilhører, og for de Boder, som høre til Danske Kompagni 59). Denne Gaard er aabenbart den samme, som tidligere omtales som tilhørende Joh. Baptistæ Alter, hvorledes end Forholdet saa forøvrigt maa forklares. S. Birgitte Alters faste Indtægt var 1534 8 Sk. grot og 20 Pund Korn. Vikaren Jens Jonsen overlevede Reformationen, efter hans Død skjænkede Christian III Vikariatet med tilhørende Residens, der laa bag S. Peders Kirke, til Livlægen, Dr. Kornelius Hamsfort, som 1544 mageskiftede Residensen med en af Professorgaardene, og overlod Vikariatet til Universitetet for en aarlig Afgift af 60 Mark i hans Livstid 60). 1548 fik Universitetet kongelig Bekræftelse paa, at det til evig Tid maatte beholde Vikariatet »til at opholde en Skole og Pædagogium (der skulde oprettes i

__________

59) Dette Lejebrev er 19 Avg. 1542 stadfæstet af Christian III i alle sine Punkter (L. Dipl.).

60) Bartholin, Cista Medica, p. 77-78.


184

den omtalte Residens) at optugte og lære unge Personer, Religionen til Bedste og Forførdring« 61). - Det Stræde i Nærheden af S. Peders Kirke, hvor Hr. Jens Jonsen havde boet, bar endnu længe efter hans Død Navn efter ham.

14. Sjæle Alter (a. animarum) omtales første Gang 1423. Som Alterets Vikarier nævnes 1469 Hr. Henrik Bernitzøn 62), 1472 Hr. Bernt 63), 1488 Hr. Jens Pedersen 64), 1514 Hr. Mads Pedersen 65) og 1529 Hr. Jens Pedersen 66). Dette var formodentlig det rigeste af alle de kjøbenhavnske Altere; dets faste Aarsindtægt var 1534 80 Mark, og da de mere formuende Altere samme Aar ansattes for Bidrag til Kjøbenhavns Befæstning, maatte dette udrede 5 Mark, den største Sum, noget Alter ansattes for.

__________

61) Reg. over alle Lande, V, 180.

62) Mnskr. om Frue Kirke, Ny kgl. Saml. 683. 4.

63) Pont., Orig. Ham. S. 149 (jfr. Apostl. Alt. i.e.: Nr. 4).

64) 1485 sælger og skjøder Olaf Jensen af Vallensbæk paa sin Moders, Katrine Jens Lavridsens Enkes, Vegne til Jens Pedersen, Præst i Kbhvn, en Bod og Bolig, liggende norden for gl. Raadhusstræde (Dok.). 1488 20 Juni sælger og oplader Lyæke Gerwensen, Bager i Helsingør, Hr. Jens Pedersen, Kapellan til Sjæle Alter, og hans Arvinger en Gaard i Raadhusstræde. Kongens Stadfæstelse af dette Skjøde er udstedt 1491, 25 Maj, paa Rettertinget paa Helliggejsthus Kirkegaard i Kbhvn; deraf ser man, at Lydike Gervensen havde faaet Gaarden med sin Hustru, der var en Datter af Borgemester Jep Klavsen (se Trefoldh. Alt. Nr. 7). 1489 8 Maj sælger og oplader Anders Andersen, Klerk i Kbhvn (se Andreæ Alt.), Hr. Jens, Pedersen, Præst i Malmø, en Bod og Bolig liggende norden ved gamle Raadhusstræde, vesten næst den Bod, som samme Hr. Jens Pedersen nu selv i Være haver og udi bor (Dok.). Der er ingen Tvivl om, at det er den samme Mand, der saaledes formodentlig forenede to Embeder. 1493 skjænkede Hr. Jens Pedersen begge disse Boder til Vor Frue Alter i S. Peders Kirke (Dok.).

65) Se foran, S. 68 Not. 59. 1517 16 Jan. lejer M. Knud, Degn, og menige Kapitel til Hans Elgen, Borger i Kbhvn, en Vor Frue Kirkes Gaard med den Bod, som Sjæle Alters Kapellan eller Vikarius plejer at have sin Vaaning i. Heraf kunde man antage, at der paa denne Tid ingen Vikar var.

66) "Hr. Jens til Sjæle Alter" fik 1521 i Per Persens Testam. (Tillæg, Nr. 116) et Sølvspænde og en "Mullu".


185

15. De hellige fem Vunders Alter (a. quinque vulnerum) stod »nedre i Taarnet paa den søndre Side«; det omtales først 1515, da Jesper Isaksen, der yar Vicar. perp. derved og tillige Sognepræst i Birkerød, skjænkede sin Fædrenegaard paa Vestergade i S. Klemens Sogn til Alteret, paa Vilkaar at Alterets Vikar efter hans Død skulde holde en sjungen Messe hver Onsdag »af Jomfru Maries Undfangelse cum collectis de vulneribus Christi« m. m., som nøje bestemmes i Gavebrevet 67). Kort efter maa Hr. Jesper Isaksen have afstaaet Alteret, da Hr. Severin Hanssen 1518 som dets Vikar lejer en af dets Gaarde ud, men Hr. Jesper forekommer dog endnu 1531 som Præst i Birkerød. Alterets Indtægt var 1534 28 Mark og 2 1/2 Pund Korn; dets Residens var givet af en Hr. Bo Lavridsen 68). Den Gaard, Hr. Jesper havde givet, forekommer endnu 1569 som »hørende til de hellige fem Vunders Alter« da en Borger Niels Jensen lejede den for 8 Mark af Dr. Hans Albertsen, Superintendent i Sjællands Stift, og Borgemestere og Raad i Kjøbenhavn, Forstandere for Vikarierne og Altergodset.

16. S. Sebalds Alter havde 1534 en fast aarlig Indtægt af 8 Mark 7 Sk. og 8 Pund Korn; til Hovedstadens Befæstning maatte det samme Aar yde 2 Mark. 1558 havde Stig Pors Sebaldi Alters Gaard (i.e.: Residens), der omtales som vel vedligeholdt 69).

17. De hellige 24 Oldefædres (el. Olderes) Alter (a. xxiv Seniorum) havde sin Plads paa nørre Side i Taarnet, og blev stiftet 1483 af Kanniken Hans Haniin paa følgende Ejendomme: en Gaard i Tydskemannegade, som gav 10 lybske Mark i aarlig Skyld, en stor Gaard sammesteds med 4 Boder, som gav 9 lødige Mark, og en Gaard paa Nørregade, som gav 2 lødige Mark. Alteret

__________

67) Se Tillæg, Nr. 103.

68) Se Tillæg, Nr. 130. Boecius Laurencii forekommer som Vikar 1491.

69) Se Tillæg, Nr. 141 og 148.


186

stiftedes den almægtige Gud og Jomfru Marie til Hæder, Vor Herres Jesu Kristi Forklarelse og de 24 Oldefædre til Lov. Stifteren forbeholdt sig Patronatsretten, saalænge han levede, men efter hans Død skulde den tilfalde Kapitlet. For Gaven betingede Stifteren sig kun en Aartid med Kanniker og Vikarier i Højechor for sin egen Og sine Forældres Sjæle, i Forbindelse med den dertil hørende Messe og Vigilier. Alterets første Vikar var Hr. Mattis Matssøn, hvem Hans Haniin 11 Decbr. 1486 paa Kongens Retterting gav Skjøde paa Godset. Han var tillige, idetmindste 1493, Præst i Ballerup. 1504 fik han af Povl Jensen, »som nu er i Ballerup«, Torsten Jepsen, Skrædder, og Jens Hansen, Skomager, Borgere i Kjøbenhavn, Skjøde paa »al deres Del, Ejendom og Rettighed, som de havde arvet og kjøbt udi en Gaard paa Nørregade«. Denne Gaard var det formodentlig, Hr. Mattis paa sin Dødsseng middelbart skjænkede til sit Alter, efter hvad et Brev, udstedt 8 Juni 1517, indeholder, hvori Karine Jensdatter gjør vitterligt, at hun, »efter sin kjære Broders Hr. Mattises udi Ballerup yderste Vilje og Begjæring, og paa det Guds Tjeneste kan des ydermere forbedres og opholdes udi den hellige Kirke, den alsommægtigste Gud, hans benedide Moder Jomfru Maria og alle Guds Helgen kunne loves og æres«, har, sin egen, sin Broders og deres Forældres Sjæle til Ro, Trøst og Salighed, skjødet og givet til de hellige 24 Oldefædres Alter i Vor Frue Kirke, »hvilket Alter min kjære Broder Hr. Mattis udi mange Aar var ret Ejer og perp. Vicar. til, en vor fædrene Gaard i Kjøbenhavn paa Nørregade, østen ud med Adelgaden paa et Hjørne, norden op til den Rende, som løber bag Biskopsgaarden, mod at Vicar. perp. til bemeldte Alter skal holde »en læsen Messe af de hellige Trefoldighed hver Mandag til evig Tid med en Collecta pro sacerdote. Og skal han lade holde en Begjængelse i høje Chor hvert Aar om S. Valborgs Dags Tid med Vicariis, med Messer for Altrene i Kirken og Vigiliis i Chor«, for hendes egen og de ovennævnte Per-


187

soners Sjæle. - Hr. Mattis Matssøns Eftermand ved Alteret var Hr. Peder Henriksen, i hvis Tid Alteret havde en fast Aarsindtægt af lidt over 50 Mark. Han overlevede Reformationen, men mistede en en stor Del af sine Indtægter, hvorfor han i et Brev (uden Aar) gjør vitterligt, at da han ikke selv er formuende at holde sin Residens ved Hævd og Magt, har han nu med sine Medbrødres Vidskab i Leje ladet sin Søster Birgitte Mortens, Borgerske i Kjøbenhavn, samme Residens. I et andet Brev (af 23 Juni 1540) gjør denne Birgitte Mortens vitterligt, at hun har i Leje annammet af sin Broder Hr. Peder Henriksen, Vikar til Seniorum Alter, en hans Vikaries Residens, Hus og Have, »liggendes udi Uroen«, næst op til hendes Moders Gaard, som hendes Broder Lavrids Henriksen bor i, og at hun maatte beholde den i sin og sin Datters, Ingeborg Oluf Jakobsens (Borgemester i Kjøbenhavn), og begges deres Børns Livstid mod en aarlig Afgift af 10 Mark danske. Brevet indeholder det mærkelige Vilkaar: »Dersom Gud almægtigste har forset, at Kgl. Maj. vor kjæreste Herre eller Hs. Naades Efterkommere Konninger i Danmark lade skikke Altere igjen i Vor Frue Kirke, saa samme Alter eller Alters Rente skal gange udi Forlening til nogen Præstemand eller gejstlig Person, der vil eller skal residere hos sin Tjeneste, da ville vi og være forpligtige strax igjen op at lade til hans Haand samme vort Brev og være samme Residens, Hus og Have aldeles ubevaret i alle Maader«. - Hr. Peder Henriksen deltog 1543 fra katholsk Side i Religionsdisputatsen i Kjøbenhavn, og levede endnu i Marts 1547.

S. Katrine Alter stod upaatvivlelig i S. Katrine Kapel (se S. 161). Det var stiftet af Hr. Johannes Svenson, hvis Aartid Alterets Ejer derfor stadig skulde holde 70). Ved Aaret 1400 ejede Alteret to Gaarde i Kjøbenhavn 71). Senere omtales det 1471 i et Brev, hvorved Fru Hæbele

__________

70) Obit. XI Kai. Sept (S. R. D. VIII, 545).

71) Scr. Rer. Dan. VII, 78. 82.


188

Lydikesdatter sælger Kanniken Hr. Simon Lavrentsøn en Jord, Hus og Bygning at bruge og beholde i S. Katrine Alters evindelige Eje. I et andet Brev af 28 Sept. 1471 gjør Maghens ...... Præst i Kjøbenhavn, vitterligt »at endog han har talet det bedste paa S. Katrine Alters Vegne med Hr. Simon udi det Kjøb, som er gjort imellem Fru Hebbele og fornævnte Hr. Simon paa en Jord og Grund i Klosterstrædet, eftersom »Hoffwet« udviser, og ladet sit Navn der indskrive, bekjender han dog alligevel, at han aldeles ingen Rettighed har udi forskrevne Jord eller Bygning«. 1472 nævnes Hr. Johannes Nicholai som Alterets Vikar. 1513 havde Hans Luchesen, Kannik i Roskilde, S. Katrine Alters Vikarie 72); da man nu af Universitetsordinansen 1539 ved, at »beneficium Catharinæ« hørte til det gamle Universitets Gods, og M. Hans Luchesen 1507 havde været Universitetets Rektor, bliver det sandsynligt, at det enten var i denne Egenskab eller maaske som Professor, at han havde dette Beneficium. Forøvrigt ved man ikke, naar S. Katrine Alter blev afstaaet til Universitetet; dets Aarsindtægt var henimod Reformationen 37 Mark.

19. S. Mikkels Alter var stiftet af en Borger i Kjøbenhavn ved Navn Jens Ebbesen; Stiftelsen stadfæstedes 8 April 1432 af Biskop Jens i Roskilde. Formodentlig har der været noget ubestemt ved det oprindelige Gavebrev, idetmindste førtes der 1476-82 en langvarig Strid mellem Alterets Vikar, Hr. Morten Mogensen, og en af Stifterens Arvinger Esbern Skriver, der dog endelig afgjordes i Mindelighed ved den lundske Ærkebisps Mægling 73). Hr. Morten Mogensen, der alt forestod Alteret 1472, skjænkede det 1499 en Gaard paa Amager Torv. Dets Aarsindtægt var 1534 45 Mark. 1516 var Hr. Peder Nielsen Vikar; men ved Reformationen fik M. Jørgen Jensen Sadolin, den første evangeliske Sognepræst ved Frue

__________

72) Se foran, S. 147-48 og Tillæg, Nr. 101.

73) Se foran, S. 55-60.


189

Kirke, dette Beneficium; han overlod det med kongelig Bevilling 1537 til sin Søn Hans »til at optugtes og holdes til Skole med« 74). Hans Jørgensen Viberg, som Sønnen kaldte sig, havde Vikariatet gjennem en lang Aarrække, som Student i Kjøbenhavn og Vittenberg og endelig som Præst i Flintinge paa Laaland, indtil han 1576 blev dømt fra sit Kald først af Fyens Biskop og siden af Kjøbenhavns Professorer, fordi han havde beligget en Jomfru i Maribo Kloster. Efterat denne Dom nemlig var overgaaet ham, befalede K. Frederik II, at Vikariatet skulde fratages ham, og ligesom det andet ledige Altergods henlægges til de kjøbenhavnske Sognepræsters Underhold 75).

20. S. Jørgens Alter modtog i Midten af 15de Aarhundrede flere Gaver: saaledes skjænkede Hr. Hans Hermansen (se Helligtrekongers Alter) det 1442 en Gaard paa Landet, 1447 gav Borgemester Anders Lavridsen det en Gaard paa Nørregade, 1452 gav Jep Olufsen Sugge det en halv Gaard i S. Peder Stræde, hvorfor der skulde holdes Sjælemesser for ham i Vor Frues Højechor. Som Alterets Vikarier nævnes 1451 Hr. Jens Didriksen og 1461 Hr. Jens Dynesen 76). Siden høre vi ikke stort om det før 1522, da Biskop Lage Urne henlagde Helligholdelsen af Alterets Indvielse til Søndagen før Mikkelsdag, og tilsagde alle dem, der paa den Dag søgte Tjenesten ved samme Alter og gav noget dertil, 40 Dages Aflad. 1524 befaler

__________

74) Udtoget af Kongebrevet i Reg. over alle Lande Nr. 4 Fol. 121 lyder: "Hans Jørgensen fick Breff paa S. Mickels Vicarie wdi wor Frue Kircke i Kiøbinghaffn, som hans fader M. Jørgen Jensen Prædickant ther sammestedz her till wdj were hafft haffuer, med ald sin rette tilliggelse, renthe, huse, Jorde, Eyendom, gaarde, Och godtz Inden byes og wden byes, Intet wnderthaget, wdi sin Liiffs thiid att haffue, nyde, bruge, till at optuchtis och holdis til skolle med. Cum inhibitione solita. Datum Gottorp, Dom. proxima post st. Fabiani et Sebastiani Dag. - Relator Petrus Suaue".

75) Se Tillæg, Nr. 150.

76) Alle disse Notitser findes i et Mnskr. om Frue Kirke i Ny kgl. Saml. 683. 4.


190

K. Frederik I Anne Povlsdatter, paa Fordring af Hr. Hans Gundersen, perp. Vicar. i Kjøbenhavn, at møde for at svare til den Tiltale, Hr. Hans Gundersen paa S. Jørgens Alters Vegne havde til hende for en Gaard paa Nørregade. Det er udentvivl om den samme Sag, Ditlev Smyther, Kantor og Sognepræst til S. Peders Kirke, og Kirkeværgerne sammesteds 1528 udstedte det Vidne, at da Regnskab var aflagt for S. Peders Kirke, »fremgik Hr. Hans Gundersen, Vikar til S. Jørgens Alter i Vor Frue Kirke, med nogle Vidner paa en Gaard liggende paa Nørregade, som af Rette skulde høre til samme hans Alter, og var begjærendes, at vi skulde høre samme hans Vidne paa samme Gaard«; da fremgik en Kvinde, Elnæ Hennings, og svor med Haand paa Bog, at hendes Moderssøster Tyre Hans Siersens, hvis Sjæl Gud naade, gav forskrevne Alters Vicario, Sorte Hr. Hans, hvis Sjæl Gud naade, paa forskrevne Alters Vegne en lødig Mark til Jordskyld. Det samme vidnede ogsaa en Borger Hans Madsen. - Vikaren Hans Gundersen, der alt var i denne Stilling 1521, fik 22 Juli 1532, maaske paa Grund af sit Alters ringe Indkomster, som aarlig kun var 15 Mark, af Frederik I »Præsentats paa Brøndby Kirke (om det var B. vestre eller østre siges ikke) ved dens sidste Ejers, Hr. Niels Andersens, Afstaaelse, efter den ny Præsentationsformular« 77). Dette Embede har han dog ikke beholdt længe, thi 1536 fik Hr. Oluf Jensen kgl. Beskjærmelsesbrev paa Brøndby østre og Vallensbæk Kirker, og c. 1539 træffe vi en Hr. Christoffer Jensen som Præst i Brøndby 78), medens vi senere stadig finde Hr. Hans Gundersen i Kjøbenhavn. Saaledes deltog han i Novbr. 1538 i at sætte Jordskylden af Universitetets Lejevaaninger. 1543 deltog han i Religions-

__________

77) Reg. over alle Lande, Nr. 3. Fol. 277. Den ny Formular, der væsentlig er luthersk, findes i Ny D. Mag. VI, 146-48.

78) D. Mag. 3 R VI, 99. 211. Det sidste Sted findes der heller ingen Bemærkning om, hvilket Brøndby der menes.


191

disputatsen fra katholsk Side 79), og endelig forekommer han 1547 endnu engang som Medlem af en Kommission, der dengang regulerede Jordskylden af det gejstlige Gods i Kjøbenhavn 80). Han døde som en gammel Mand d. 1 Sept 1564 81). Alterets Residens omtales 1558 som »passelig ved Hævd«.

21. Vor Frues Medlidenheds Alter (a. compassionis b. Mariæ) kaldes ogsaa »Jomfru Marie Alter paa Gulvet standendes«. Den 9 Febr. 1504 gjør Alterets Vikar, Hans Nielsen, vitterligt, at han af velbyrdige Svend Jep Lang til Jomfru Marie Alter har annammet to Gaarde og Gods, liggende udi Arsherred, i Fuglede lille Sogn og By, hvilke gav i aarlig Landgilde 6 1/2 Pund Korn (halvt Rug og halvt Byg), et fedt Svin, et Faar, et Lam, to Gjæs, 4 Høns og 14 Grot Penninge. Gaven var skjænket med saadant Skjel og Forord, at Vikaren skulde holde eller holde lade en Messe udaf den hellige Trefolfoldighed hver Søndag for Jep Lang og hans Forældre, og en Messe hver Lørdag af værdige Moder Jomfru Maria, Jomfru Marie til Lov og Ære«. D. 14 Maj s. Å. gjør den ovennævnte Vikar og en Borger, Hans Terkelsen, vitterligt, »at paa det Guds Tjeneste skal formeres og til dens ydermere Opholdelse«, give de en Gaard i Kjødmangergaden til Alteret, »med saadan Skjel og Forord, at hvo som er Vikarius eller Kapellan der til samme Jomfru Marie Alter, han skal hvert Aar give til Jomfru Marie Kirke en Skilling grot Jordskyld, og der til med skal han holde eller holde lade hver Fredag en læsen Messe pro defunctis, sc. Requiem for os, vore Forældre og alle kristne Sjæle, Gud til Lov og dem til Hjælp og Trøst til evig Tid, og skal forskrevne Vikar eller Kapellan give Capitulo vicariorum 4 Sk. grot for tvende Anniversariis hvert Aar«. 1510 var

__________

79) Heiberg, Ped. Palladius, S. 104.

80) Pontopp., Orig. Hafn., S 342.

81) Nicolaysen, Norske Magasin I, 272.


192

Hr. Peder Jepsen Alterets Vikar. - Alterets Indtægt var 1534 21 Mark og 8 Pund Korn; det ejedes ved denne Tid af Nederlænderen Vincentius Kampe, Titularbisp af Grønland, en forhenværende Graabroder, der som »Biskop« 1520 indtog den tilsyneladende meget beskedne Stilling som »Portner ved Biskopsgaarden i Fyn«, men dog i Virkeligheden var Suffragan for Biskop Jens Andersen Beldenak, medens denne sad fangen 82), og 1530 blev antagen af Biskop Joachim Rønnov til hans Viebisp, der skulde udføre de egentlige biskoppelige Forretninger, som Rønnov ikke selv kunde udføre, paa Grund af at han ikke var og aldrig blev rettelig indviet. For nu selv at slippe for at lønne Viebispen søgte Rønnov at trænge ham ind i forskjellige kirkelige Beneficier, deriblandt ogsaa det her omtalte Vikariat. 1533 gjør en Borger i Kjøbenhavn vitterligt, at han »har i Leje annammet af Hr. Jep Persen, Priori Vicariorum og Biskop Vincentii visse og sande Procurator til Compassionis b. Marie Virginis Alter i Vor Frue Kirke, en samme Alters Gaard i Kjødmangergaden«. Endnu 1537 d. 20 Juni giver Biskop Vincentius Kampe Beynt Koch, Borger i Maribo, Fuldmagt til at indkassere Huslejen af 3 Gaarde, »som ligge til vort Præbende i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn, til Vor Frue Alter, som Hr. Kønicke (Jepsen), Provst i Roskilde († 11 Novbr. 1531), havde næst for os« 83).

22. Herrens Opstandelses Alter (a. resurrectionis Domini) blev rigt doteret 1501 saavel med Jordegods som med rede Penge af Christiern Daa i et Testament, han oprettede, inden han i Kongens Ærinde rejste til Sverrig 84). 1534 havde Alteret i Aarsindtægt 33 Mark og udenfor Portene 1 1/2 Pund Korn, 19 Sk. grot og 1/2 Td.

__________

82) Dok. af 6 April 1520 i Langeb. Dipl. Om hans Stilling i Odense se forøvrigt Knudsen, Joach. Rønnov, S. 71 og Paludan Muller, Jens And. Beldenak, 2 Udg. S. 44.

83) Grønlands hist. Mindesmærker, III, 198 (jfr. D. Mag. 3 R. VI, 78).

84) Se Tillæg, Nr. 92.


193

Smør. Den paahvilende »Servicium« var en sjungen og fire læsne Messer, 5 Mark til Vox, og 7 Sk. grot til Aartider. 1558 havde Hr. Oluf Skonning, der tidligere havde været Vikar til S. Andreas' Alter, »Resurrectionis Gaard« (i.e.: Residens), som dengang var forfalden 85).

23. S. Andreas' Alter var stiftet af Anders Syundessen, af Vaaben († 1390), hvis Aartid Frue Kirkes Værger siden stadig holdt for de særdeles Gaver, han havde skjænket Kirken for sin Sjæls Frelse; hans Hustru Margrete Gerikes havde ogsaa skjænket Kirken en Grund med to Boder for sin og sin Mands Aarstid 86). Som Alterets Vikarer nævnes 1458 Lavrens Hiort 87), 1472 Olaus Johannis 88), 1488 og 93 Anders Andersen kaldet Orgemester, formodentlig fordi han har spillet Orgelet 89), 1506 Gregorius Hansen. 1479 modtog Alteret ved Kanniken Hans Pedersens Testament 3 Boder i Raadhustrædet; dets Aarsindtægt var 1534 22 Mark. Paa denne Tid var den ved Herrens Opstandelses Alter (Nr. 22) omtalte Hr. Oluf Skonning Vikarius, i et Brev af 1541, hvorved han lejer en af Alterets Gaarde ud, kalder han sig tillige »Skolemester i Kjøbenhavn«. 1560 var Præsten Lavrids Jensen, Vikarius og ret Ejer af S. Andreæ Alter og udlejede en af Alterets Gaarde 90).

24. S. Anne Alter. I et Brev af 20 November 1491 gjøre fire rommerske Kardinaler vitterligt, at de af Hensyn til den særdeles Ærbødighed den ærværdige Mand Jens Pedersen (Joh. Petri), Lægmand og Doktor i Medicinen, bar for S. Anne A., og paa hans Begjæring skjænke 100 Dages Aflad for paalagte Bodsøvelser til alle dem, der paa

__________

85) Se Tillæg, Nr. 141 og 148.

86) Obit. II Kal. og III Non. Avg.

87) Havde anf. Aar noget Gods i Pant af Hr. Mikkel Rud til Vedby, Ridder; jfr. Vedel Simonsen, Familie-Efterr. om de Ruder. I, 53. Han havde en Aartid for Gaver til Vikarierne, Pont., Orig. Hafn, S. 149.

88) Pontopp., Orig. Hafn. S. 148.

89) Se foran under Sjæle Alter (Nr. 14).

90) Danske Selskabs Tilvæxt S. 227.


194

visse Festdage, deriblandt paa Alterets Indvielsesdag, med andægtigt Sind besøgte det og ofrede deres Gaver 91). D. 29 Sept. 1506 gav M. Peder Nielsen, Kannik i Vor Frue Kirke, og hans Broder Hr. Mogens Nielsen, perpetuus Vicarius smsts, til S. Anne Alter en Bod med Hus og Jord i S. Peders Sogn, østen op til S. Andreæ Alters Gaard, som Hr. Gregorius Hansen iboede, paa det Vilkaar at Vikaren skulde holde »en sjungen Messe hver Tirsdag om Ugen til evig Tid, S. Anna selv tredie til Lov og Hæder« 92). Efter Reformationen forandrede Hr. Mogens Nielsen denne Gudstjeneste til en sjungen Messe »af den Helligaand«. Alterets Vikarius var i Begyndelsen af 16de Aarh. M. Haagen Pellesen, der allerede forekommer 1493 93); i et Brev af 25 Febr. 1509 bekjendtgjør han, hvorledes han som Testamentarius har ordnet det med den af M. Hans Nymand 94) stiftede Messelæsning »af alle Guds Helgene« i Vor Frue Kirke, hvortil han i sit Testamente havde givet 200 Mk. danske. Herfor havde M. Haagen nemlig kjøbt en Gaard i Rødh (Ørslev S., Ringsted Herred), hvilken nu var lagt til S. Anne Alter. Fra 1513, om ikke før, var M. Haagen Pellesen Vikariernes Prior, og han er sikkert den Mag. art. Haquinus som 1515 deltog i Rektorvalget ved Universitetet, hvorved han da maaske har haft en Ansættelse 95). Han døde 1520, og 31 Juli s. Å. overdrog Dekanen M. Knud Valkendorf og Kapitlet det ledige Vikariat til Præsten Niels Jensen, Baccalaureus artium 96), hvoraf man altsaa ser, at Kapitlet har haft Patronatsretten til dette Alter. Dets

__________

91) Pontoppidan, Ann. eccl. Dan. II, 704.

92) Om Brødrene Peder og Mogens Nielsen se foran, S. 144. 166.

93) Werlauff, Kbhvn. Univ. Hist. S. 91, Not. 8. Jeg har dog ikke fundet ham nævnet før 1498, da han som Vic. perp. beseglede et Dokument.

94) Var maaske Kannik; jfr. Pontopp. Orig. Hafn. S. 435 og Tillæg, Nr. 121.

95) Thura, Infantia et pueritia Acad. Hafn. p. 30. 61.

96) Se Tillæg, Nr. 114.


195

faste Indtægt var ved denne Tid »indenfor Portene« 6 Mk., »udenfor Portene« 10 1/2 Mk. og 9 Pund Korn. Til den udenbys Ejendom hørte »en Slette, kaldet Stensager Slette i S. Anne Skov i Karlebo Sogn«, angaaende hvilken Hr. Niels Jensen 1524 lod optage et Tingsvidne paa Tryherreds Ting, Alterets sidste Vikar var Hr. Magnus Matsen; efter hans Død henlagde Christian III 16 November 1557 dette Vikariats Jordegods, der laa i Vassingerød og i Karlebo Sogn, tilligemed Residensen i Studiestræde (og desuden S. Jørgens Vikarie i Roskilde) til Underholdning for »Kapellanen« paa Kjøbenhavns Slot, der fik »sin Værelse og Vaaning« i den ovennævnte Residens 97).

25. S. Josts Alter (altare S. Jodoci, ell. a. quatuor doctorum) blev oprettet 1462 af Dekanen M. Jesper Henriksen, »til Lov og Hæder for vor Herre Jesus Kristus og særdeles for hans værdige (gloriosa) Moder Jomfru Maria, samt for den hellige Jodocus, Augustinus, Ambrosius og Hieronymus«. Det opførtes i Krogen mellem S. Anne og S. Jeps Alter, og funderedes paa noget Gods i Fyn, som Stifteren dog indstændig paalagde Godsets tilkommende Procurator, Dekanen i Kjøbenhavn, at se at faa mageskiftet med andet Gods, der laa bekvemmere. I intet Tilfælde maatte Stifterens Slægtninge faa noget at gjøre dermed, men naar det var mageskiftet, kunde Bestyrelsen overlades til Vikaren. Stiftelsesbrevet indeholder den nøjagtigste Bestemmelse, om hvilke Messer med tilhørende Officier og Kollekter, Vikaren skulde holde, tillige forpligtedes han til at deltage i Processionerne og de større Tider (horæ), med

__________

97) Regist over alle Lande, Nr. 6, Fol. 142-43. 1572 henlagde Frederik II Godset til Frederiksborg Slot, men gav istedetfor noget af Roskildegaards Gods i Ringsted Herred til Slotspræstens Underholdning (Sjæll. Regist. Nr, 11, Fol. 12). 1603 fik Organisten ved Vor Frue K., Truid Sistinus, af Christian IV Brev »ad gratiam« paa Slotsprædikantens Vaaning i Studiestræde (se M. Anders Arrebos Levnet og Skrifter I, 40, Not 30).


196

mindre han tillige var Official eller Sognepræst 98). Kapitlets Dekan var Kaldsretten forbeholdt, derfor se vi 1531 M. Klavs Gjordsen, efter den tidligere Vikars, Kalixt Pedersens, Død at kalde Præsten Anders Jensen efter den sædvanlige Formular: »altare et vicariam tibi conferinus, investientes te per bireti impositionem« 99). Alterets faste Indtægt var 1534 22 Mark og 8 Pund Korn, Om noget af dets Gods, en Gaard i Egens i Skamherred, havde Kapitlet 1493 en Retstrætte med Hr. Predbjørn Podbusk, hvis Fordring støttede sig til et Gjældsbevis udstedt 1421 af Alterstifterens Fader, Henrik Nielsen, »af Vaaben«. Sagen blev foretagen paa Kongens Retterting i Roskilde 30 April n. Å., og endte med at Alteret erkjendtes for den omtvistede Gaards rette Besidder 100). 1538 fik Alterets Vikar Hr. Anders Jensen kongeligt Protectorium paa Besiddelsen af sit Altergods« 101).

26. S. Jeps Alter (a. S. Jacobi) var et af de ældre; Kanniken Hans Nielsen, der døde 1400, skjænkede det en Gaard i S. Peders Sogn tæt ved Raadhuset 102). 1445 »vederkjendes« Præsten Klavs Jensen, perp. Vic. i Kjøbenhavn, at han til sin Sjæls Frelse har givet og skjødet til S. Jeps A., som kaldes primarum to Gaarde, en i »Saltbodher vesten vid her strædhet, som er ær mit rættæ fædhernæ oc oldeleffue«, den anden i S. Peders Stræde, der er Kjøbegods, med saadant Vilkaar, »at S. Jeps Alters Ejer skal hver Mandag holde eller lade holde for forskrevne Alter en Sjælemesse de S. Trinitate til evig Tid og et Anniversarium (med) Vicariis inden Ottedagen efter S. Jeps Dag for 2 Sk. grot., og choralibus Peblinge 6 Sk. grot«... »og det tillagt, at mine Sønner, som hedde baade Lavrens, skulle de tvende Gaarde nyde i Leje, hver Gaards for 3

__________

98) Se foran, S. 102 og Tillæg, Nr. 45.

99) Se Tillæg, Nr. 132.

100) Arne Magnussens Danske Diplom. Fasc. VII.

101) D. Mag. 3 Række. VI, 147.

102) Obit, XV Kal. Nov. (S. R. D. VIII, 546).


197

Sk. grot om Aaret, i deres Levedage«. - Da Dr. Peder Albertsen 1482 skjænkede en Del Bøger til de fri Videnskabers Fakultet ved Universitetet, gjorde han det paa det Vilkaar, at Lærerne i dette Fakultet hvert Aar Tirsdagen efter Peders og Povls Dag skulde holde en Messe midt i Frue Kirke foran S. Jakobs Alter, til Minde om ham og Fakultetets andre Velgjørere og om dem, der fra Universitetets Stiftelse af havde været Lærere i de fri Videnskaber 103). Denne Messe blev dog maaske 1497 forenet med den større Gudstjeneste i Kirkens Chor til Amindelse af Højskolens Velgjørere 104). 1511 overgav Biskop Jens Jepsen med Roskilde Kapitels Samtykke (Kjøbenhavns Kapitel nævnes ikke) Universitetets Syndikus Præsentationsretten til S. Jakobs Alter, hvis Indtægter skulde tilfalde en duelig Lærer i det filosofiske Fakultet (ydoneo magistro in artibus legenti), der dog ingenlunde derfor maatte forsømme sine Pligter som Alterets Vikar 105). 1517 gav Dr. Peder Albertsen »til

__________

103) I et Exemplar af Stephani Orlandi Practica Medicina i det gamle Univ.-Bibl. fandtes følgende Antegnelse: »Anno Domini 1482, egregius Vir, M. Petrus Alberti, artium et decretorum Doctor, Medicinarum Licentiatus, Almæ Universitatis Studii Hauniensis Vice Cancellarius, contulit hunc librum cum pluribus aliis similis dispositionis ad usum literariæ Facultatis Artium almæ Universitatis Generalis Studii Hauniensis tali conditione, quod futuris perpetuis temporibus, singulis annis, tertia feria proxima post festum Sanctorum Petri et Pauli apostolorum in ecclesia beatæ Mariæ ordinabunt Magistri ejusdem Facultatis unam missam per dictam Facultatem celebrandam, in medio Ecclesiæ ante altare beati Jacobi, pro ipsius ac omnium benefactorum memoria sæpe dictæ Facultatis artium et illorum, qui ab initio hujus Universitatis lectiones et exercitia in artibus suis laboribus et expensis inchoarunt«. (Resen, Descriptio Hafniæ msc.)

104) Se foran, S. 36.

105) i Werlauffs Univ. Hist. S. 83-84 er Brevet trykt; i Modstrid med dette Brev antager Forf. S. 8, at S. Jakobs Vikarie hørte til det Gods, hvorpaa Universitetet oprindelig funderedes, og han støtter denne Mening til nogle Ytringer af Svaning, som beretter, at Christiern I »ex senatus consilio duos vicariatus S. Margaretæ et B. Jacobi ... in usum stipendiorum professoribus conferendorum [ fortsat side 198 ] huic novae scholæ adiecit«. Denne Angivelse er imidlertid urigtig, hvad S. Margrete Alter angaar (se foran S. 61 Not.), og upaatvivlelig ogsaa hvad S. Jeps A. angaar; ikke at tale om, at et Udtryk som »ex senatus consilio« kun maadeligt passer til den Tids Forhold, da hverken Kongen eller Rigsraadet som saadant havde noget med Vikariater at gjøre. Hos Thura (Inf. et puer. Acad. Hafn. p. 28) hedder det under Aaret 1505: »Ordinatum est a Dno Johanne Jacobi Ravensberg, Episc, Rosk. et Acad. Cancellario, ut Altare S. Jacobi in eccl. b. Mariæ Virg. Hafn. circa chorum esset ad repræsentationem (? præsentationem) Rectorum«. Men Aarstallet maa være urigtigt, da det originale Brev, som Werlauff har meddelt, tydeligt nok har 1511.


198

Universitatis Altere S. Jacobi iuxta chorum situato« fire Boder i S. Peders Stræde, paa Vilkaar, at Alterets Kapellan efter Giverens og hans Søns Død skulde holde en læsen Messe hver Uge de quinque vulneribus med Kollekten for de Døde: Deus veni; før Dr. Peder Albertsens Død skulde der kun læses visse bestemte Kollekter til ved den sædvanlige Messe 106). Alterets faste Indtægt var 1534 52 Mark og 5 Pund Korn; Ejendommene, der bestod af Vikarens Residens i S. Peders Stræde, 3 Gaarde og 7 Boder i Kjøbenhavn, en Gaard i Soderup og en i Vangede, forblev efter Reformationen ved Universitetet 107). Den første Besidder af dette Vikariat efter Universitetets Gjenoprettelse var, saavidt vides, Professor M. Petrus Parvus 108). Alterets Residens, der laa umiddelbart op til det tidligere Karmeliterkollegium i S. Pedersstræde, blev maaske anvendt ved Oprettelsen af det saakaldte Pædagogium (se S. Birgitte Alt. Nr. 13).


Dette var de 26 Altaria Vicariorum; opsummere vi disse Alteres faste Indtægter, da beløb de sig kort før Reformationen til 884 Mark 11 Sk. danske, 3 Mark Sølv og 27 Skilling grot, Kornindtægten var desuden 100 Pund, der omtrent vil svare til 400 Tdr. 109) efter vor Tids Be-

__________

106) Se foran S. 36 og Tillæg, Nr. 110.

107) Cragii Ann. Addit. p. 122 (Overs. I, 680-81).

108) Se Ny kirkehist. Saml. II, 245-46.

109) Svarer i Penge efter den Tids Priser omtrent til 200 Mark.


199

regning, og 1/2 Td. Smør. Derimod vare Vikarierne herfor forpligtede til at holde 20 sjungne og 120 læsne Messer ugentlig. Altrenes faste Udgifter til Vox (til Lys) beløb sig omtrent til 120 Mark danske. Da Altrene 1534 maatte udrede en Skat til Hjælp til Kjøbenhavns Befæstning, blev 18 af disse 26 Altere ansatte tilsammen for 48 Mark 2 Sk., de øvrige 8 bleve formodentlig fritagne. Som tidligere er bemærket var der imidlertid endnu en god Del Altere i Vor Frue Kirke, som Kannikerne enten selv besørgede, eller, hvad der vistnok var Regelen, lod besørge ved Alterpræster (Altaristæ, Sacrificuli), Vicarii non perpetui (Chorvikarier). Dog forekommer ogsaa Vicarii perpetui ved nogle af disse Altere, skjønt Forholdet ikke nærmere kan oplyses. Om disse Altere have vi ikke saa mange og saa sikre statistiske Oplysninger som om de fornævnte, imidlertid skal jeg dog opregne dem med de Oplysninger, jeg har kunnet indsamle.


27. S. Theobalds Alter er omtalt under Dekanen Jakob Klemensen, der berigede det ved flere Gaver og selv synes at have betjent det, da han døde, medens han forrettede Gudstjenesten, for det 110). I senere Tider omtales det ikke»

28. S. Knuds Konges Alter stod ved Kirkens søndre Side 111). 1490 lejer Tyge Matthisen, Alterpræst til S. Knuds Alter i Vor Frue K., en Jord, »vesten ved Rosengaarden« af S. Peders Kirke. Den samme Mand, der formodentlig døde 1526, havde siden »tilligemed S. Knuds Brødrene« en Aartid i Frue Kirke, som Procuratoren til S. Knuds Alter skulde lade holde 112); Udentvivl har da Alteret staaet i Forbindelse med et S. Knuds Gilde.

29. S. Povls Alter var oprettet af en Mag. Knud Nielsen og Kanniken Svend af Vestenskov og maaske

__________

110) Se foran S. 122, jfr. Obit. III Id. Jul., Id. Sept og XIV Kal. Novbr.

111) Ny D. Mag. I, 160.

112) Se Tillæg, Nr. 130.


200

endnu en tredie; Stiftelsen stadfæstedes 1436 af Biskop Jens i Roskilde. Alteret skulde lægges til »Sacristia Haffnensis«, saaledes at den Kannik, der var »Sacrista ecclesie Haffnensis«, skulde have det under sin Bestyrelse (ordinatio) og hæve Indtægten af Alterets Ejendomme til sit eget Brug, mod at han ugentlig holdt tre Messer og aarlig tre Aartider for Stifternes Sjæle 113). 1527 bortlejer Knud Valkendorf, Degn, og menige Kapitel en S. Povls Alters Gaard i S. Peders Sogn, men ikke længe efter synes Alteret at være henlagt under Universitetet, thi i Univ.-Ordinansen 1539 nævnes blandt det gamle akademiske Gods, »det Gods, der ligger til S. Povls Alter i Vor Frue Kirkes Højechor«. Det bestod af 6 Gaarde i Kjøbenhavn, der gav et aarligt Landgilde af 42 Mark 114). (Sml. u. S. Peders Alter i Højechor, Nr. 35).

30. Helligkorses Alter omtales 1462 115). D. 4 Decbr. 1527 lejer en Borger Rasmus Skræder af M. Klavs Gjordsen, Degn, og menige Kapitel en Helligkorses Alteres Gaard i Færgestrædet mod at give i aarligt Landgilde 11 Mark til »den Kannik, som Procurator er til forskrevne Helligkorses Alter«.

31. S. Cecilies Alter var stiftet af Jon Jonsen Litle, som d. 14 Januar 1283 gav alt sit urørende Gods i Wathsingeruth (Vassingerød i Uggeløse Sogn) og Kirkholt (i Karlebo S.) til dette Alter, hvorfor der skulde læses Sjælemesser for ham og hans Slægtning Cecilia. Gavebrevet besegledes af Biskop Ingvar Hjort og Kapitelsherrerne ved Vor Frue Kirke 116. Følgende Notits findes i Mindebogen: »5te December døde Hr. Lavrens Henriksen, Præst, fordum Ejer af S. Cecilies Alter, hans Aartid skal holdes af Vor Frue Kirkes Værger for en Grund, som en vis Benedikt

__________

113) Se foran S. 129 og Tillæg, Nr. 33.

114) Cragii Ann. Addit. p. 122 (Overs. I, 681).

115) Ny D. Mag. I, 154.

116) Efter en Optegnelse i Ny kgl. Saml. 683, 4to.


201

Wrahrad i lang Tid har beboet«. Senere omtales Alteret ikke, og man kunde formode, at dets Gods var benyttet ved Oprettelsen af Kannikepræbendet Vassingerød, og at Alteret ved denne Lejlighed var nedbrudt. En anden Formodning ligger imidlertid ligesaa nær, nemlig at S. Cecilies Alter senere er indviet til S. Anna, da denne Helgenindes Alter netop havde sit Jordegods i Vassingerød og Karlebo (se ovenfor S. 195).

32. S. Markus' og S. Lukas' Evangelisters Alter eller, som det i daglig Tale kaldtes, Skomager Alter, blev oprettet J434 af Kanniken Hans Kortsen »til Jesu Kristi Hæder, og hans værdige Moders og de hellige Markus og Lukas Evangelisters og S. Aniani Biskops Lov«. Han gav til Alteret en Gaard i Tydskmannegade og »officium Sutorum villæ Hafn« (Skomagerlagets Messer, i.e.: Indtægten af de Messer, Laget lod holde, hvilken Hans Kortsen hidtil havde haft). Sagen ordnedes da saaledes, at Gaarden blev overgivet i Vor Frue Kirkes Eje, mod at Kirkeværgen afgav 2 lødige Mark Sølv til den, der var Alterets Vikar, der tillige fik Indtægten af de to Messer, Laget lod holde. Men 1517, da Frue Kirke var i Pengetrang i Anledning af Spirets Opførelse, solgte Kapitlet Gaarden til »beskedne Mænd udi Skomagerlaget, som ere Patroner og Procuratores til forskrevne Alter, til evindelig Eje have og bruge skullende, til Alterets Forbedring og Guds Tjenestes ydermere Formerelse« 117. Saaledes bevaredes Gaarden for Alteret, og Kirken fik dog Penge. - 1528 omtales endnu »den Stenhusgaard i Sudereboderne (Tydskmannegadens senere Navn), der ligger til Skomageralter«.

32. S. Johannes Evangelistes Alter. Vi vide ikke, naar det er oprettet, men 1482 forekommer en Ebbe Jensen (Johannis) som »Capellanus ad alt. S. Joh. Evang.«. Senere var Præsten Per Persen kaldet Toller, »perpetuus Vicarius« ved dette Alter i en Række Aar. Han siges

__________

117) Se Tillæg, Nr. 32 og 107.


202

tidligere (eller samtidigt) at have været Skriver paa Kjøbenhavns Slot 118). 1512 oprettede han Allehelgens Alter (se Nr. 36), »for at hans Synder derved kunde udslettes, og han desto roligere kunde træde for Guds Domstol og gjøre Regnskab for sine Gjerninger, og tillige for at alle de, levende og døde, som havde samlet de Midler, hvorpaa Alteret stiftedes, maatte faa Ro og Trøst deraf«. Den 22 April 1521 oprettede han sit Testament, hvori han betænkte alle Kjøbenhavns Kirker og Klostere, Universitetet, et Par Gilder og en stor Del af Vikarierne foruden en Mængde andre Personer. Blandt Executores Testamenti nævner han Hr. Lavrens Perssen »min Successor« 119). Ikke længe efter døde han, thi i en Fortegnelse over Sjælegaver, tilfaldne Vor Frue K. 1521, forekommer »Dn. Petrus Toller 6 Mk. for en Psalter«. 1538 gjør en Borger vitterligt, at han har i Leje annammet af Hr. Jeip Andersen, perpetuus Vicarius til S. Johannes Apostels og Evangelists A. udi Vor Frue K., en fornævnte Alters Gaard og Grund i Kjødmanger Strædet sønden næst Resurrectionis Alters Boder for en Landgilde af 8 Mk.

33. S. Marie Magdalene Alter var nylig stiftet, da Hr. Didrik Staghæ 1 Juni 1464, i Overværelse af Notaren Jens Frost og flere Vidner, overrakte Dekanus og Kapitlet den ham af Biskop Oluf Mortensen givne Kollats til Alteret. »Denne modtog Kapitlet med skyldig Ærbødighed og admitterede ham i Kraft af den til samme Alters Rettighed (Jus), idet det fastsatte følgende Vilkaar: at Kapitlet paa syv bestemte Festdage (Kristi Legemsfest, Kirkens Indvielsesfest, Marie Besøgelsesdag, Marie Magdalene Dag, Relikviefesten og Marie Himmelfarts og Fødselsdag) skulde have Ret til at fremstille Kirkens Relikvier paa (super) Alteret, og at det Offer, som ved den Lejlighed indkom, udelukkende

__________

118) Mnskr. om Frue Kirke, Ny kgl Saml. 683. 4.

119) Se Tillæg, Nr. 116.


203

skulde tilhøre Kapitlet« 120). Om noget af Alterets Gods forefaldt 1534 en Strid mellem Kapitlet og Borgemestre og Raad. Det var en Jord, som i tidligere Tid var afhændet af Byen til Alteret, men som Magistraten ikke destomindre nu havde solgt paany til en Kvinde, Katrine Anders Wulffs. Sagen paakjendtes d. 9 Februar 1534 i Helsingør af Abbed Henrik af Soer, Hr. Holger Ulfstand og endel andre Rigsraader; Biskop Joachim Rønnov førte Kapitlets Sag, og Dommen faldt, at Jorden skulde blive ved Alteret efter det første Skjødebrevs Lydelse, Endnu 1545 omtales et Stenhus, »der hører til S. Marie Magdalene A. i Vor Frue Kirke«, og 1558 omtales som hørende til dette Alter to murede Boder ved Gaden (Alterets Residens), som M. Peder Dus (Sognepræst ved Helliggejst Kirke) har.

34. S. Peders Alter, ved den nørre Indgangsdør til Choret, var vistnok et af Kirkens ældste Altere, thi allerede 1374 gav Køpekinus kaldet Græwesmøll og Hannes van der Kulen, Bymænd i Hafn, en Gaard, der laa ligeoverfor de danske Skomageres Boder, og som var tilfalden dem ved Arv efter Henrik Knop, til S. Peders Alter i Vor Frue Kirke. Gaarden var oprindelig given af Henrik Knop til Anskaffelse af Fakler, der skulde bæres foran Hostien ved Processioner, men nu gav Arvingerne den til det fornævnte Alter, idet de paalagde Kapitlet at lønne en skikkelig Præst for at holde en daglig Messe for Givernes og Henrik Knops Sjæle. Men senere træffe vi ikke paa dette Alter, og det maa antages, at det ikke længe efter enten er nedbrudt, eller det siden fik Navn af Helligtrekongers Alter (se S. 164). Idetmindste kom den omtalte Gaard til at høre til det sidstnævnte Alter 121).

35. S. Peders Alter i Højechor (Laxmands A.) er forskjelligt fra det fornævnte. Det blev stiftet 1491 af Danmarks Riges Hofmester Hr. Povl Laxmand, »de hellige

__________

120) Pontopp. Ann. II, 634-35.

121) Se Tillæg, Nr. 16 (mærk Paategningen).


204

Trefoldighed, Jomfru Marie, S. Peder og alt Himmeriges Herskab til Lov, Ære og Værdighed«. Alteret, der blev oprejst i Kirkens Højechor paa den nørre Side nærmest ved Højalteret, og funderet paa nogle Stenhusboder i Klosterstræde, blev overgivet til Dr. Peder Albertsen, efter ham skulde det tilfalde en af Professorerne, hvorfor det ogsaa undertiden benævnes Universitetets Alter. Saalænge Stifteren levede, skulde Forleningen ske med hans Samtykke, siden tilfaldt den Degn og Kapitel. Den der var forlenet med Alteret, skulde holde en daglig Messe af den hellige Trefoldighed, og efter Stifterens Død en aarlig Begjængelse med Doctores, Mestere og Studenter i Højechor 122). Til dette Alter skjænkede Dr. Peder Albertsen 1512 sin Gaard i Kannikestrædet paa Hjørnet af Kjødmangerboder, og gav derhos en Del Bestemmelser om den Gudstjeneste, han til Gjengjæld forlangte holdt, og Aaret efter overdrog han til Borgemestre og Raad at paase, at denne virkelig blev forrettet overensstemmende med hans Fundats 123). 1521 bortfæster Mester Matthis Persen som Alterets Procurator, »med Rectoris, Doctorum og Magistrorum Samtykke«, til Hans Povlsen, Borger i Kjøge, Alterets Gaard «liggende i Kjødmangerstrædet, sønden til Rosengaarden og østen til S. Jørgens Gaard«, mod en aarlig Afgift af 12 Mk. Man skulde antage det som noget, der fulgte af sig selv, at dette Alters Gods blev ved Universitetet efter Reformationen ligesom det øvrige Altergods, der laa til det ældre Universitet; imidlertid finde vi ikke S. Peders Vikarie nævnet i Univ.-Ordinansen. Der maa derfor vist være en Fejl i denne, idet enten S. Povls Alter er en Skrivfejl for S. Peders, eller ogsaa det sidste Alters Gods er opført imellem S. Povls Alters Gods uden særskilt Betegnelse. At der maa være begaaet en saadan Unøjagtighed fremgaar deraf, at den ovenanførte Lejer af S. Peders

__________

122) Se Tillæg, Nr. 76.

123) Se foran, S. 139, og Hofmans Fundationer I, 10.


205

Gaard i Kjødmangerstrædet, Hans Povlsen, opføres blandt Lejerne under S. Povls Alter 124).

36. Allehelgens Alter »hos Funten« blev oprettet 1512 af Præsten Per Persen Toller (se Joh. Evang. A. Nr. 32). Allerede d. 8 Marts 1512 bortlejer han til Borger Klavs Knofflogh ».Halvdelen min Gaard og Grund liggende ved Amagertorv, som jeg har skjødet til det Alter, jeg har funderet, i Vor Frue Kirke«. Men selv Stiftelsesbrevet er først udstedt 5 April s. Å,; heri bestemmes, at der ugentlig skulde holdes sex Messer, om Søndagen af den hellige Trefoldighed, om Mandagen af Jomfru Maria, om Tirsdagen af S. Anna, om Onsdagen af alle Helgene, om Fredagen af de fem Vunder, og om Lørdagen for alle kristne Sjæle 125). 1513 bortlejer Per Persen til Skipper Hermyn Wickill »en min Gaard og Grund liggendes i Færgestrædet, sønden næst op til en Vicariorum Kapitels Gaard og Grund, som jeg nu skjødet og givet haver til det Allehelgens Alter hos Funten, som jeg har funderet af ny i Vor Frue Kirke«. 1514 stadfæster Christiern II det Skjøde, som Hans Mikkelsen, Borgemester i Malmø, som Værge for Karine Mogens Skrivers Efterleverske havde udstedt til Hr. Per Persen, perpetuus Vicarius i Vor Frue K., og til Allehelgens A., som nylig funderet er, paa tvende Boder i Kjøbenhavn ved Stranden, ved Vejerboden, hvilke hun gav Alteret til evig Eje. 1529 var Lavrids Pedersen, Præst, ret Ejer af alle Guds Helgens A. hos Funten; 1538 oplod Borgemester Peder Villadsen »som en fuldmyndig

__________

124) Cragii Ann. Addit. p. 122. Jeg har undersøgt Stephanius's fortræffelige Kopi af Univ.s Privilegier (Ny kgl. Saml. 1219 i 4to), men deri findes det samme som i Grams Udg. af Univ.-Fundatsen og Ordinansen.

125) Brevet er ufuldstændig trykt i Pontoppidans Ann. II, 734, idet der mangler Oplysning om de Ejendomme, hvorpaa Alteret funderedes. Brevet har oprindelig været paa Dansk, og Pontoppidan har kun meddelt den latinske Oversættelse, Resen havde forfattet til Brug for sit Atlas. Originalen haves nu ikke mere.


206

Procurator« Taarnby Kirke paa Amager til denne Lavrids Pedersen, hvem det i det Kaldsbrev, Kapitlet derpaa udstedte, paalagdes at forkynde den evangeliske Lærdom saaledes, som en ret Sognepræst sit Sognefolk pligtig er. 1541 fik Hr. Mogens Nielsen af Christian III »Livsbrev paa Allehelgens A. og Vikarie med alt det Gods, der tilligger efter det Fundats Brevs Lydelse, som hans Faders Broders Søn, Hr. Per Persen, dertil givet haver« 126).

37. S. Vilhelms Alter blev indviet den 12 Juli 1509 af Biskop Anders Mus i Oslo til S. Maria Magdalena, S. Dorothea Jomfru og S. Vilhelm. Alterets Plads var paa Kirkens nørre Side tæt ved Taarnet. Samme Dag det indviedes lovede Biskop Jens Jepsen af Roskilde 40 Dages Aflad for paalagt Pønitens til alle dem, der besøgte det og ofrede Gaver til dets Vedligeholdelse 127). Skjønt Alteret, saavidt vides, ikke senere omtales, har jeg dog ovenfor kaldt det »S. Vilhelms«, uagtet Maria Magdalena nævnes først blandt de Helgene, som det var indviet til, af den Grund at der 1517 nævnes en »S. Vilhelmi Jord«, som jeg ellers ikke ved at henføre til nogen anden Helligdom 128), og fordi der iforvejen var et Marie Magdalene Alter i Vor Frue Kirke. Muligt er det imidlertid, at det ældre Alter af dette Navn var blevet ombygget eller flyttet og derfor paany indviedes (sml. S. Christoffers A. Nr. 12).

38. S. Niniani Alter (skrives ogsaa Niciani eller Nymani A.) var oprettet af en Del skotske Borgere i Kjøbenhavn, hvoraf der i første Halvdel af 16de Aarh. forekommer mange, der vare forenede i S. Niniani Gilde. D. 12 Sept. 1539 lagde Alterets Tilsynsmænd, syv Skotter, alle de Penge og Klenodier, som havde hørt til Alteret, til

__________

126) Regist. ov. alle Lande, Nr. 4, Fol. 169. Om Hr. Mog. Nielsen se foran S. 166. 194.

127) Se Tillæg, Nr. 98.

128) Se Tillæg, Nr. 110.


207

Helligaands Hospital i Kjøbenhavn, paa Vilkaar at »den skotske Nation« skulde have to Senge i Hospitalet 129).

39. S. Antonii Alter i Choret nævnes kun en enkelt Gang henimod Reformationstiden. Dette Alters Procurator havde at holde Hr. Niels Brøidhes Aartid, der altsaa har været dets Velgjører 130). Formodentlig stod Alteret i Forbindelse med S. Antonii Gilde.

40. Kristi Legems Alter (a. corporis Christi Hafnis) omtales i Slutningen af 14de Aarh. som Ejer af en Jord paa Nørregade, hvorpaa der stod fire Boder. At Alteret var i Vor Frue K. siges ikke udtrykkelig, men Tillæget »Hafnis«, hvormed det betegnes i det gl. Register over Grundene i Kjøbenhavn, tyder dog sikkert derpaa 131). Forøvrigt har jeg ikke senere fundet dette Alter omtalt.

41. S. Gregors Alter nævnes i en Fortegnelse over Altrene hos Pontoppidan 132), ellers forekommer det først ved Reformationstiden, da Borgeren And. Olsen 1543 lejer »af Hr. Truels Hemmingsen, perpetuus Vicarius til det ny S. Gregorii A. i Kjøbenhavn, tvende forskrevne Alters Boder, liggende i det Stræde, som kaldes Per Brolæggers Strædet, sønden ud mod Algaden, østen næst Danske Kompagnis Bod, som Agterudgangen er af samme Kompagni tvert overfor Skrædderhuset, og vesten næst samme S. Gregorii Alters Boder, Niels Stemp fordum Brev paa havde« 133). 1558 omtales Alterets Residens som »slet forfalden« 134).

__________

129) Hofmans Fundationer X, 156-57. Den kgl. Stadfæstelse (af 11 Okt. 1539) findes smsts S. 155-56 og i Christian den Tredies Hist. II, 324-25. I Pont. Orig. Hafn. S. 151 Not. nævnes Alteret urigtigt: Viviani. Jfr. Tillæg, Nr. 145.

130) Se Tillæg, Nr. 130.

131) Scr. Rer. Dan. VII, 77.

132) Origines Hafn. S. 150.

133) Langeb. Dipl. At Alteret var i Frue K. siges ikke udtrykkeligt, men det ligger uden Tvivl i Tillæget »i Kjøbenhavn«, da Frue K. undertiden blot kaldes »Kjøbenhavns Kirke« i udmærket Forstand.

134) Se Tillæg, Nr. 148.


208

42. S. Konning Eriks Alters Gaard i Vandmøllestrædet forekommer 1530 og 1549; forøvrigt bemærkes ikke udtrykkeligt, om Alteret var i Vor Frue K., men det er dog det rimeligste.

43. S. Knud Hertugs Alter »circa chorum« nævnes kun enkelt Gang c. 1530 135).

44. S. Luciæ Alter forekommer paa en Fortegnelse over 16 af Vor Frue K.s Altere, som Pontoppidan har bevaret 136), for øvrigt har jeg ikke fundet det omtalt.


Der har maaske endnu været enkelte Altere, hvis Navne tilfældigvis ikke ere opbevarede; naar der t. Ex. saaledes 1548 omtales en S. Mogens Gaard i Kjødmangerstrædet, ved jeg ikke at henføre den andetsteds end til et Alter i Vor Frue Kirke. Men selv om der ikke har været flere, var der nok endda, og neppe har nogen af Domkirkerne, uden Lund, hvor der idetmindste var 60 Altere, og maaske Roskilde, kunnet opvise saamange. De fleste af dem nedbrødes ved Reformationen, efterat de ved Kirkestormen 1530 og senere under Grevefejden havde mistet største Delen af deres Ornamenter og øvrige Messerede. 1538 var der af alle Sidealtrenes Kalke kun fire (S. Dionysii, S. Lucii, S. Jørgens og S. Andreas') tilbage, som da bleve solgte og Værdien, omtrent 105 Lod Sølv, dels uddelt mellem de tiloversblevne Vikarier, dels anvendt til Betaling af den Skat, Christian III havde paalagt Gejstligheden, og til andre Udgifter 137).

Imidlertid blev dog ikke alle Altrene strax nedbrudte, kun de, der vare mest ivejen, blev ryddede tilside, en Del fik Lov at staa, indtil de efterhaanden forfaldt. Heller ikke ophørte Altertjenesten aldeles, kun Sjælemesserne og Helgentjenesten maatte ophøre. I Kirkeordinansen paa-

__________

135) Se Tillæg, Nr. 130.

136) Orig. Hafn. S. 150.

137) Se Tillæg, Nr. 144.


209

lægges det Præsterne, ikke at læse andre »Præstetider«, uden dem »de tempore«, og flitteligen vogte sig, at de intet synge, som kan være den hellige Skrift imod. Den nærmere Anvisning om, hvorledes hermed skulde forholdes, gav Bugenhagen i et udførligt latinsk Skrift, der føjedes til Kirkeordinansen. Skjønt ogsaa han anpriser Sangene (cantus) de tempore som den eneste Bestanddel af den ældre Altertjeneste, der ikke var blandet med papistiske Vildfarelser, lode de gamle Helgenkollekler o. s. v. sig dog ikke strax fuldkomment afskaffe, flere af dem vare ogsaa i og for sig kun lidet anstødelige, og vilde endnu mindre have været det, hvis ikke andre grove nær tilgrændsende Misbrug havde været i saa frisk Minde. I mange Klostere varede det en rum Tid, inden de papistiske Kollekter og Tider bleve fuldt afskaffede; det holdt haardt for mange Præster og Munke at komme ud af den gamle Tankegang. Til Oplysning om den lemfældige Maade, hvorpaa Overgangen skete i Vor Frue Kirke, kan et Brev tjene, som Vikariernes Prior Hr. Mogens Nielsen 1546 udstedte. Han havde, som tidligere er omtalt, tilligemed sin Broder for 40 Aar siden ved S. Anne Alter oprettet en sjungen Messe hver Tirsdag om Ugen, S. Anna selvtredie til Lov og Hæder; men bekjendtgjør i det ovennævnte Aar, at han nu har erfaret, at den sjungne Messe de S. Anna var skikket mod Alterets første Fundats, som ikke maatte tilintetgjøres, og som lød paa, at der skulde læses en Messe om Tirsdagen af den Helligaand. Derfor gjenkalder han den af ham stiftede Tjeneste de S. Anna, og skikker det derimod saaledes, at den oprindelig læsne Messe af den Helligaand nu skulde være sjungen med en Kollekt de s. anima. Herved maa det nu i Almindelighed bemærkes, at en sjungen Messe med tilhørende Kollekt var en anseeligere og kostbarere Gudstjeneste end en læsen Messe, men forøvrigt er det aabenbart, at det hele kun er en sømmelig Form, hvorunder Mogens Nielsen, der er bekjendt som en af dem af Vor Frue Kirkes gejst-


210

lige, der senest gav Slip paa det gamle, forandrede den af ham stiftede Helgentjeneste til en anden, der ikke kunde give Anstød. Thi det er klart, at han i de forløbne 40 Aar kunde have erhvervet det Kjendskab til det af ham doterede Alters Fundats, som han siger at han nu først har faaet. Tillige se vi, at en Helgentjeneste har kunnet gaa i Landets Hovedkirke under Dr. Peder Palladius's Øjne indtil 10 Aar efter Reformationen, og vi kunne deraf slutte, hvorledes det er gaaet paa mere afsidesliggende Steder.

Hvad Altergodset angaar, da gik endel af det ikke længe efter Reformationen over i privat Eje, da de adelige havde faaet Ret til, naar de daværende Besiddere døde, at inddrage det Gods, som de kunde bevise, at deres Forfædre havde skjænket til Kirket og Klostere 138). Da imidlertid de færreste Altere i Vor Frue Kirke vare stiftede af Adelsmænd, eftersom ingen Herremand havde maattet besidde faste Ejendomme i Kjøbenhavn, saalænge Bisperne vare Stadens Herrer og endnu senere 139), havde Reclamationsretten ikke der saameget at betyde, som andensteds, og de fleste Vikariater vedblev indtil videre at bestaa; de ældre Besiddere beholdt dem i deres Levetid. De ledige Vikariater skjænkede Kongen til hvem han vilde, ogsaa til saadanne Personer, der ikke kunde regnes til Gejstligheden, som t. Ex. Livlægen Dr. Kornelius Hamsfort. Snart blev der imidlertid truffet en Bestemmelse, der sikrede Godsets Anvendelse paa den Maade, der efter Omstændighederne nærmest maatte stemme overens med Givernes Hensigt. Den 8 Novbr. 1554 gjør nemlig den kirkeligsindede Christian

__________

138) Chr. III.s kjøbenhavnske Reces 1536 (Rosenvinge, Gl. danske Love. IV, 165).

139) Jfr Kbhvns bispelige Stadsretter 1254 og 1294 (Rosenvinge, Gl. danske Love, V, 99. 103. 106). Endnu i Erik af Pommerns Stadsret for Kjøbenhavn have vi Artiklen: »Om nogen Kvinde bor i Kjøbenhavn og gifter nogen fribaaren Mand, hun skal fare ud af Kbhvn og sælge sin Arv eller lade sine Arvinge, om de bor i Kbhvn, og det skal hun gjøre inden tre Maaneder (anf. Skr. V, 129).


211

III vitterligt, »at efterdi vi forfare, at der ligger Vikariegods udi vor Stad Kjøbenhavn, som Adelen ikke stiftet har, og er befrygtendes, at samme Gods skulde med Tiden forrykkes derfra, da paa det at samme Gods maatte komme til Guds Ære, have vi bevilliget og samtykket, at os elskelige Dr. Peder, Superintendent i Sjællands Stift, og Borgemestere og Raadmænd i Kjøbenhavn maa tillægge samme Gods til Kirkens Tjenere og Skoletjenere udi Kjøbenhavn til deres Underholdning, dog saa at de Personer, som dennem nu udi Være haver, dennem nyde efter vor Reces og Forleningsbreve, som derpaa givne ere; og skal forskrevne Borgemestere og Raadmænd have flittig Tilsyn, at samme Gods ikke forrykkes, og lade opsøge de Fundatser, som derpaa gjorte ere, at man deraf kan forfare, hvad Gods som liggendes er til samme Vikarier« 140). Uagtet Godsets Anvendelse til kirkeligt Brug saaledes syntes sikret, viser den følgende Tids Historie, at det ingenlunde blev uantastet, men at forskjellige Personer søgte at gjøre deres Arvekrav derpaa gjældende og at lægge Beslag paa den Rente, Godset afgav. I den Anledning befalede K. Frederik II d. 6 December 1570 Kjøbenhavns Magistrat at forhindre, at noget af Godset kom fra Kirken og den Brug, hans Fader havde henlagt det til, - »uden det for os selv og vort elskelige Raad vindes derfra, saafremt I ikke ville det igjen vederlægge og derfore stande til Rette; og at I løsgive den Arrest, som allerede er gjort paa slig Rente, og den lade følge Præsterne, som den er tillagt« 141). Ved et senere Kongebrev af 4 Oktober 1571 gjentoges dette Forbud, idet der tillige nøjere bestemtes, paa hvilken Maade Renten af Godset skulde indkræves og fordeles mellem Stadens Kirketjenere 142).

__________

140) Christian den Tredies Hist. II, 502-03; jfr. Hvitfeldt, S. 1336.

141) Pontoppidan, Orig. Hafn. S. 418-19.

142) Register over alle Lande, Nr. 10. Fol. 392-95.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: ons nov 17 20:32:17 CET 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top