eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.

Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.
    - Kap. I afs. VIII

Kbh. Thiele. 1859-63

Holger Fr. Rørdam (1830-1913)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet november 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

123

VIII.

Kanniker i Kjøbenhavns Kapitel.

Det er umuligt at give en Fortegnelse over alle de Personer, som have været Kanniker ved Vor Frue Kirke, vi kjende nu neppe en Fjerdedel af dem, og selv blandt disse er der mange, ved hvilke Navnet er det eneste mærkelige, der kan anføres. Her skal derfor kun meddeles Optegnelser om de vigtigste, saavidt muligt ordnede efter Tiden, da de indtraadte i Kapitlet, idet jeg forøvrigt har gjort mig til Regel, heller at medtage for mange end for faa, da de, om hvilke der kun er lidet at sige, heller ikke optage stor Plads. Kun saadanne, som med Sikkerhed vides at have været Canonici Hafnenses, ere her medtagne, altsaa ikke nogen, der i Mindebogen eller andensteds blot nævnes Sacerdos, Clericus o. desl. Endelig kan det bemærkes, at endnu nogle andre kjøbenhavnske Kanniker forekomme lejlighedsvis paa andre Steder i dette Skrift, hvis Navne det ikke er anset fornødent her at gjentage 1).

__________

1) S. 42, Not. 13 nævnes saaledes nogle af de ældste kjøbenhavnske Kanniker, vi kjende.


124

Hr. Tuco Bondi, Canonicus Haffnensis, var tilligemed mange andre. Vidner tilstede 1246 i Nonneklosterets Kirke i Slangerup, da Saxe Torbensen afstod al sin og sin Hustrus Rettighed i Byen Nøddebo til Esrom Kloster 2).

Hr. Hans Rodus er bekjendt af Jens Grands Historie som den, til hvem den fangne Ærkebisp 1295 sendte Kokken fra Søborg, for at han skulde skaffe ham Midler til at undfly af hans haarde Fængsel. Hvormed Kanniken ogsaa hjalp Ærkebispen, saa at han slap ud og kom til Bornholm og derfra til Rom, hvor han klagede sin Sag for Paven 3).

Hr. Thord, sacerdos, var først Kannik i Kjøbenhavn, siden blev han Ærkedegn i Roskilde. Ved sin Død den 5 Marts 1312 betænkte han Vor Frue Kirke og dens Kanniker med rigelige Gaver for sin Aartid 4).

Hr. Kjeld (Kactillus, sacerdos), døde som Kannik 1 Januar 1335; han gav Kirken en Gaard for sin Aartid.

Hr. Henrik Mortensen, † 1339, skjænkede en Gaard til Kirkebygningens Vedligeholdelse for sin Aartid.

Hr. Villiadus omtales i et Dokument af 1 Febr. 1328, hvorved Henrik Klausson gjør vitterligt, at han skylder Strange Jønsson af Swauersleef 324 Mark Penninge, som skulde betales paa Sæmæ (Sømme) Herreds Ting efter Mikkelsdag 1329. Herfor sætter han i Pant til Strange alle sine Ejendomme, rørlige og faste, i Væsby (Vadsby, Sengeløse S.), hvilke han forhen havde pantsat Hr. Williadus, Kannik i Kjøbenhavn, for 150 Mark, idet han giver Strange Ret til at indløse Godset fra Hr. Williadus for den sidstnævnte Sum.

Hr. Boecius kaldet Sacrista, † 30 April 1349, skjænkede ogsaa en Gaard til Kirkens »fabrica« for sin Aartid.

__________

2) Diplomatarium Arna-Magnæanum, I, 157

3) Pontopp. Annal. I, 772.

4) Mindebogen (S. R. D. VIII) er her Kilden ligesom ved Angivelserne om endel af de flg. Kanniker.


125

Hr. Niels Sygher, † 29 November 1351, skjænkede sin Gaard, der laa op til Skolen, til Kirkebygningens Vedligeholdelse, mod at »Procurator fabricæ« skulde holde hans Aartid med to Skilling grot.

Hr. Vilhelm de Capella nævnes som Kannik 1349, døde 1359, men neppe som Dekanus, som Hamsfort mener 5).

Hr. Absalon nævnes som Kannik 1349. Den 8 Jan. 1337 gjør han vitterligt, at han giver sin Grund med et Stenhus øst for Kjødmangernes Boder til Vor Frue Kirkes Bygning, mod at Kirkens Værger skulde give ham, mens han lever, Indtægten af Gaarden, og efter hans Død skal hans Medkannik Klemens (Absalonsen) have Indtægten, men efter dennes Død skal Indtægten tilfalde Kirkens Bygning 6). I Kirkens Mindebog findes den Antegnelse om ham under 9 Novbr. »Aar 1361 døde Hr. Absalon denne Kirkes Kannik, lovlig Ihukommelse, hvis Aartid Kirkeværgerne skulle gjøre med tre Skilling grot (hvoraf to Skilling skal deles mellem Kannikerne, sex Grot mellem Vikarierne og de øvrige sex Grot mellem de fattige), for Gods i Lugnetofte (Lundtoft, Lyngby S.) og et Stenhus i Kjøbenhavn paa den nordre Side af Kjødmangerboderne. Jeg beder, at hans Sjæl maa være i de frelstes Tal«.

Hr. Gunner, Can. Hafn., døde 1363 (Petr. Olai coll.).

Hr. Laurens Boosson var Kannik 1364, han havde siden en Aartid af Kirken for et Stykke Jord paa S. Klemens Sogns Grund.

Hr. Nicolaus Jonssen, † 11 Novbr. 1374, hans Aartid skulde holdes af Kirkeværgerne for en Gaard paa østre Side af Smediegaden i Kjøbenhavn.

Hr. Nicolaus Laurencii nævnes som Kannik 1377 7).

Hr. Klemens Absalonsen nævnes som Kannik 1357. I Maj 1364 tilstod han, at han var Vor Frue Kirke eller

__________

5) Tillæg, Nr. 10. Scr. Rer, Dan. I, 309.

6) Se Tillæg, Nr. 9 og 13.

7) Pontopp. Annal. II, 218.


126

dens »procuratoribus« en Sum Penge (som ej kan angives, da der er et Hul i Brevet) skyldig, hvorfor han overlod den al den Ret, han havde til det murede Hus med Gaard, som laa nordost for Slagterboderne, saa Kirken fra Mikkelsdag skulde have Indkomsterne deraf, uden at det fraregnedes Hovedstolen. (Brevet er beseglet Hr. Asker Fathersson og Hr. Laurencius Boosson, Kanniker i Kjøbenhavn 8). Endnu ved Aarhundredets Slutning anføres han som Ejer af tvende Gaarde i Kjøbenhavn 9), saa han paa den Tid vist har været Kapitlets Senior.

Hr. Jakob Pedersen Holbæk, udentvivl en Broder til den ansete kjøbenhavnske Borgemester Anders Pedersen Holbæk, nævnes som Kannik 1389, og senere som Ejer af en Gaard i Tydskemannegade og som Lejer af en anden Gaard sammesteds tilligemed en Grund i Vor Frue Sogn, som han brugte til Kjøkkenhave (pro oleribus suis). Sin Ejendomsgaard skjænkede han for sin Sjæls Frelse til Vor Frue, mod at Kirkeværgerne skulde holde hans Aartid 10).

Hr. Jakob Pedersen, der omtrent var samtidig med sin foranførte Navne, var Ejer af to Gaarde i Kjøbenhavn, hvoraf han skjænkede den ene til Kirken for sin Aartid 11).

Hr. Nicolaus Everhardi var Kannik 1389, da Christine, Peder Lindovs Enke, pantsatte ham et Hus og Grund for 13 Skilling grot. Ved sin Død skjænkede han en Gaard til Kirken, hvorfor Kirkeværgerne skulde holde hans Aartid med 2 Skilling grot.

Hr. Petrus Matthæi, Canon. Hafn. udstedte 1392 tilligemed Landsdommer Johannes Gyrstinge og endel andre gejstlige og verdslige Herrer en Vidisse paa Sjællandsfar Landsting.

__________

8) Langeb. Dipl. Udtog hos Suhm, XIII, 550.

9) Scr. Rer. Dan, VII, 83. 84.

10) S. R. D. VII, 80. 104. VIII, 540.

11) S. R. D. VII, 75. 77. VIII, 539.


127

Hr. Johannes Laurencii laante 1397 Hr. Sven Østensøn, Præst i Lyngby ved Kjøbenhavn 12), tre Mark rent Sølv, hvorfor han modtog en Gaard i Pant.

Hr. Hans Nielsen, † 16 Okt. 1400, skjænkede S. Jakobs Alter en Gaard i S. Peders Sogn ved Raadhuset, mod at Alterets Præst (rector) skulde holde hans Aartid med 2 Skilling grot.

Følgende Kanniker omtales uden nogen Aarsbetegnelse i Kirkens Mindebog, der, som tidligere er bemærket, slutter omtrent 1421: Hr. Johannes Christine, som havde en Aartid; Hr. Ascer Gallæ, som gav til Kirkebygningens Vedligeholdelse en Gaard i Scogærluund (Skovlunde, Ballerup S.) og et halvt Bol Jord; Hr. Snono(?), som gav Kirken en Gaard i Gloostorp (Glostrup) for sin Aartid; Magister Jesse, »som skrev meget uden Betaling«, og havde en Aartid ved Kirkeværgerne; og Hr. Johannes Bakæ 13).

Hr. Peder Lunge, af adelig Slægt, nævnes som Kannik (ligesom ogsaa Hr. Peder Bondæ) da han 1393 beseglede et Gavebrev af Hinzæ Blomsten til Vor Frue Kirke. Endnu 1404 forekommer han som Canon. Hafnen. 14).

__________

12) Formodentlig Vikarius for en af Kannikerne. Han omtales som Ejer af en Gaard i Kbhvn, S. R. D. VII, 72, og formodentlig var det den samme Gaard, han testamenterede til Vor Frue Kirke for en Aartid af Kirkeværgerne. S. R. D. VIII, 546.

13) I en oftere omtalt Fortegnelse over Gaardene i Kbhvn c. 1400 (S. R. D. VII, 72-84) anføres flg. gejstlige Personer som Ejere eller Lejere af Gaarde (foruden flere, der forhen ere nævnte), hvoraf adskillige maaske vare Kanniker: Dn. Petrus Henrici, Dn. Regnichinus presbiter, Dn. Johannes de Ramløsæ, Dn. Hincechinus presbiter, Dn. Laurencius Canonicus Hafn., Dn. Helmike, Dn. Thrugillus, Dn. Johannes Holrici, Dn. Jac. Amage, Mag. Nicolaus, Dn. Jonas Krogh, Dn. Jacobus de Blawesterøth, Mag. Ingvarus, Mag. Olaus, Dn. Joh. Blome sacerdos og Dn. Marquard (om den sidste se foran, S. 17). Endnu kan bemærkes, at Langebek nævner Hr. Bernt Boosen, Canon. Hafn. 1389.

14) Dok. af 2 Febr. og 6 Maj 1393 i Langeb. Dipl., og Molbechs og Petersens Udv. af danske Dipl. og Breve, S. 174. 184, jfr. S. 196 Not.


128

Hr. Anders Persen blev ovenanførte Hr. Hans Nielsens Efterfølger (1400) i Præbendet, denne havde haft, og døde d. 17 Oktober 1409. Mindebogen indeholder følgende Optegnelse om ham: Hans Aartid skal Ejeren af S. Theobalds Alter gjøre med 1 Sk. grot, for en Grund i Latbrostræde, som Jakob Klemensen, Dekanus i Kjøbenhavn, kjøbte af Mads Nielsen paa Halsnæs, og siden gav til nævnte Alter til Frelse for sin Slægtning, ovennævnte Anders, hvis Sjæl den almægtige Gud være naadig. Hr. Anders selv gav Kapitlet mærkelige og skjønne Bøger i den kanoniske Ret, som havde kostet ham mange Penge, paa det Vilkaar at det hvert Aar paa hans Dødsdag skulde holde hans Aartid, »og det maa Kapitlet«, siger Mindebogen, »for Guds Skyld ikke glemme, thi Velgjørere skylde vi Gjengjæld«.

Hr. Jakob Krafse, om ham hedder det i D. Mag. II, 4: »I det Aar 1419 findes en fornemme Mand ved Navn Hr. Jakob Krafse at have været Kannik eller Domherre i Kapitlet ved Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn, en Værdighed, som ingen lettelig bekom, uden han var adelbaaren«. Slutningsbemærkningens Rigtighed turde dog være betydelig Tvivl underkastet, især for en saa tidlig Tid.

Hr. Hans Kortsen nævnes som Kannik 1417 og 1428; han bør sikkert adskilles fra en Mand af samme Navn, der 1427 var Prior i Karmeliter-Klosteret i Landskrone 15), skjønt det var mærkeligt nok, om der paa samme Tid saa nær ved hinanden fandtes to gejstlige Mænd af det samme, temmelig ualmindelige, Navn. 1434 stiftede han S. Marcus' og Lucas' Alter i Vor Frue Kirke (s. d.), formodentlig er han død kort efter, da han ikke nævnes paa Fortegnelsen over Kannikerne 1436 (S. R. D. VIII, 259-60).

Hr. Peder af Kallundborg var Kannik omkring

__________

15) Langebek, Danske Selskabs Tilvæxt, S. 183.


129

1425 16); mulig er han den Per Swart, der nævnes paa Kannikefortegnelsen 1436.

Hr. Niels Olufsen Var Kannik 1436 og havde da S. Peders Præbende. Siden omtales han oftere; han var Medlem af »det danske Kompagni«, der ifølge Langebeks Antegnelse »blev begyndt 1447 og 1448«. Sidste Gang han forekommer er 1461, da han beseglede et Skjødebre.

Hr. Svend af Vestenskov stiftede i Forening med Mag. Knud Nielsen, der formodentlig ogsaa var Kannik, 1436 S. Povls Alter (s. d.), og han er udentvivl den Hr. Svend Pedersen, Kannik i Kjøbenhavn, hvem Kantoren Klavs Lübertsen paa Kapitlets Vegne 1435 tilskjødede en af Vor Frue Kirkes Gaarde, som laa paa Nørregade 17). 1436 havde han Præbendet Odsherred (saaledes kaldet, fordi den største Del af Præbendets Gods laa i Svinninge By i dette Herred). Den 24 Juni 1440 tilstaar Citze Guthuæstes, Borgerske i Kjøbenhavn, at hun har solgt Kanniken Hr. Svend Vestenskov en Gaard i »Reebinder Bother« i S. Klemens Sogn. For Gaver, han havde skjænket Vikarierne, holdt disse siden hans Aartid 18).

Hr. Anders Langhe var Kannik 1436 eg tøvde da Præbendet Tune, senere blev han Medlem af det danske Kompagni ved dets Stiftelse.

Hr. Hans Rosenbom havde 1436 Præbendet Brønshøj. Man har en Dom, fældet paa Sjællandsfar Landsting i April 144*, ifølge hvilken var skikket for Tinget Hr. Hans Rosenbom, Kannik i Kjøbenhavn, paa det hæderlige Kapitels Vegne sammesteds, og Jep Klemendsen af »Brundzhøw«, paa sine egne Vegne, i Anledning af en Trætte, de havde med Peder Hemingsen, Bymand i Kjøbenhavn,

__________

16) Se Tillæg Nr. 36.

17) Kanniken Hr. Svend Pedersen forekommer ogsaa i et Dok. af 1441, derimod nævnes kun "Svend Vestenskov" i Fortegnelsen 1436 (S. R. D. VIII, 260. Læsningen her: "bestestow" er urigtig). Identiteten er saaledes temmelig sikker.

18) Se Tillæg, Nr. 42.


130

om en Grund sammesteds, der laa sønden næst Raadhuset og vesten for Vor Frue Kirke i S. Peders Sogn. Dommen lød paa, at Gaarden »skulde blive Jep Klemendsen ret til Ejendom, og hæderlige Kapitel i Kjøbenhavn deres Part frilige at nyde«.

Hr. Hans Pedersen; tvende Kanniker af dette Navn forekomme paa Fortegnelsen 1436, den ene som Besidder af Præbendet S. Klemens, den anden af Præbendet Vassingerød 19). Den ene af dem var et af Kapitlets anseeligste Medlemmer, og synes at have været Vor Frue Kirkes Værge og Kapitlets Procurator, da han 1447 paa Kirkens Vegne modtog Skjøde af Lasse Pedersen kaldet Krafse, Borger i Kjøbenhavn, paa en Gaard paa Østergade i S. Nicolai Sogn, og 1448 modtog en Gave paa S. Olufs Alters Vegne (s. d.). Han nævnes som den første af de Kanniker, der ved denne Tid lode sig optage i det danske Kompagni. 1452 modtog han paa Kapitlets Vegne Skjøde paa en Gaard i Kjødmanger Boder af Magnus Kok, Borger i Kjøbenhavn. 1454 optraadte han i en Sag som Fuldmægtig for velbyrdige Jørgen Lavrenssøn. Som Kapitlets Procurator forekommer han endnu 1465 20) og 66. 1474 skjænkede han sin Tjener Erik Olsøn for tro Tjeneste sin Hjørnebod i S. Nicolai Sogn, og 1476 testamenterede han S. Andreas' Alter i Frue Kirke tre Boder i Raadhusstræde. Kort efter er han formodentlig død, da han omtales som »quondam Canonicus« 1481.

Hr. Peder Henriksen forekommer som Kannik 1450 21) men havde alt været det i nogle Aar, da Langebek omtaler ham blandt de stiftende Medlemmer af det danske Kompagni. Den 29 April 1455 erhvervede han et Aflads-

__________

19) Paa denne Fortegnelse anføres endnu følgende Kanniker, som jeg forøvrigt ikke kjender noget til: Andreas Mardh, Stephanus de(?) Luce og Claws Vammehaghen (i S.R.D. VIII, 259 læses det sidste Navn urigtigt: Cøpnehaghen).

20) Ny D. Mag. I, 159.

21) Ny D. Mag. I, 123.


131

brev for sig af Konrad Winter, der som »subdeputatus« for Paulinus Chappe, Kongen af Cyperns »Consiliarius, Ambassiator et Procurator generalis«, paa denne Tid forhandlede Aflad her i Danmark. Dette Afladsbrev har en ganske egen Mærkværdighed derved, at det er det ældste Værk af den nyopfundne Bogtrykkerpresse, som er betegnet med Trykkeaar. Brevet er nemlig trykt (af Guttenberg i Mainz) 1454, paa en aaben Plads er Kjøberens og Stedets Navn og Dagen tilføjet med Pennen. Dette mærkelige Brev, der opbevares i det oldnordiske Museum, er af Nyerup gjort til Gjenstand for en særegen interessant Undersøgelse 22).

Hr. Oluf Basse var Kannik 1452, men havde allerede været det i adskillige Aar, da han findes optagen i det danske Kompagni ved dets Stiftelse 23).

Hr. Hans Klavsen Hannyn (el. Haniin), udentvivl Søn af en Borger i Kjøbenhavn, Klavs Hannyn 24), nævnes iFebr. 1454 som Kannik i Vor Frue Kirke og Kirkeherre til S. Peders Kirke i Kjøbenhavn. Aaret efter kjøbte han »for rede Penge« af Borgeren Jes Abramssøn hans Trediepart af en Gaard i Tydskemannegade. Fra 1460 finde vi ham oftere nævnt som Modtager af Gaver og Skjøder paa Vor Frue Kirkes Vegne, formodentlig har han da fra denne Tid været Kirkens Værge, hvad han ogsaa udtrykkelig kaldes 1466. Han erhvervede sig ved Kjøb flere Ejendomme, foruden hvad han maaske arveligt besad; saaledes gjør Biskop Oluf Mortensen 1478 vitterligt, »at paa vor Biskopsgaard i Kjøbenhavn var skikket beskeden Mand Mattis Mikkelsen, Borger sammesteds, som oplod og afhændede fra sig til hæderlig Mand Hr. Hans Hannyn,

__________

22) Antiqvariske Annaler. III, 211 ff.

23) Heri optoges ogsaa 1447-48 Kanniken Hr. Bent og som det synes lidt senere Kanniken Hr. Jens Jonsen (Langeb. Excerpter).

24) D. 13 Sept. 1422 sælge Arvingerne efter Johan. Petri de Ymmerthorp (Emdrup) en Gaard i Kbhvn til Arvingerne efter "Nicolaus Hannyn, quondam villanus Hafnensis" (Langeb. Dipl.).


132

Kannik i Vor Frue Kirke, sin Gaard paa Nørregade« 25). Disse Ejendomme anvendte han til 1483 at stifte og siden end rigere at dotere det af ham stiftede Alter i Vor Frue Kirke, kaldet de 24 Olderes eller Seniorum (s. d.). Han nævnes sidste Gang 25 Juni 1488, da Dekanus og Kapitlet solgte og tilskjødede ham en Bod i Tydskemannegade eller Sudereboder, som laa mellem de Boder, Hans Hannyn havde skjænket til det af ham oprettede Alter. Formodentlig var det hans Hensigt paa denne Maade ligesom at afrunde Alterets Ejendomme.

Hr. Mikkel Matssøn er sikkert den »Michael Mathie de Kopenhagen«, som 1441 blev indskreven ved Universitetet i Leipzig. Han var Kannik i Kjøbenhavn d. 24 Juni 1466, da Evert Matssøn og Knud Matssøn tilskjødede ham, »deres kjære Søstersøn og nu deres næste Arving«, en Jord og Grund i Raadhusstrædet i S. Peders Sogn. Den 14 Okt. 1467 afhændede og tilskjødede Hans Ørn, Raadmand i Slagelse, og hans Sønner Mattis og Evert Ørn deres kjære Frænde Hr. Mikkel Matssøn, Kannik i Kjøbenhavn, al den Ejendom og Rettighed, de havde i en Bod liggende ved Stranden i S. Nicolai Sogn i Kjøbenhavn. Ved Gavebrev af 31 Okt. 1473 skjænkede Mikkel Matssøn, Præst og Kannik, sin Gaard i Raadhusstræde »og dertil sin Bryggerkjedel, som iganger tre Tønder, med alt Bryggerrede« til S. Peders Kirke for en ugentlig Messe og en Aarsbegjængelse 26). 1484 gav han

__________

25) Om denne Gaard haves et Kbhvns Bytingsvidne af 11 Marts 1465, at Hr. Hans Hanyn, Kannik, paa Kapitlets Vegne gjorde et Mageskifte med Mattis Mikkelsen Suderæ, hvorved denne fik en af Vor Frue Kirkes Gaarde paa Nørregade, mod at overdrage Kapitlet sin Bod i Sudereboderne.

26) Dette Brev er beseglet af Knud og Evert Matssøn, som Hr. Mikkel Matssøn her kalder "min Moderbroders Sønner". Gavebrevet er stadfæstet 20 April 1474 af K. Christiern I, som "gjør vitterligt, at for os paa vort Retterting i Kbhvn udi V. Frue Kirke, nærværendes hæderlige Mænd Hr. Pæther Hwidh Kantor, Hr. Jørghen Hwidh, Hr. Simon Laurentssøn, Hr. Alexandher Hanssøn, Kanniker i Kbhvn, [ fortsat side 133 ] Pæther Bossøn og Pæther Hwidt Borgere smstds, var skikket beskeden Mand Knuth Matssøn, Borger i Kbhvn, paa sin Broders Vegne, hæderlig Mand Hr. Michel Matssøn, Præst og Kannik ved V. Frue Kirke smstds, som han Fuldmagt af havde; hvilken som skjødede, oplod og aldeles afhændte fra forne Hr. Michel Matssøn og hans Arvinge til evindelig Eje hæderlig Mand Hr. Hans Hamë (? Hanyn), Kannik og Sognepræst til S. Peders K. i Kbhvn, en Gaard i Raadhusstræde . . og dertil en Bryggerkjedel, hvilken forne Hr. Michel Matssøn tilforn har skødet og givet til forne S. Peders Kirke, Gud til Lov og S. Peder, sin Sjæl, sin Faders og Moders med alle sine Forældres Sjæle til evig Ro og Lise" (L. Dipl.).


133

og hans Broder Knud Matssøn, Borger i Kjøbenhavn, med dennes Hustru Valborgs Samtykke, S. Peders Kirke deres Fædrenegaard paa Nørregade. Ikke længe efter opgav Hr. Mikkel Matssøn sit Kannikepræbende og gav sig i Kloster; thi i et Brev af 23 April 1488 tilpligter Dr. Erik Nielsen, Degn og Kirkeherre til S. Peders Kirke i Kjøbenhavn, sig og sine Efterfølgere, Kirkeherrer og Kirkeværger til S. Peders Kirke »ubrødelig at holde det aabne Brev, som Hr. Mikkel Matssøn i Ebelholt, fordum Kannik i Kjøbenhavn, har givet fornævnte Kirke, lydende paa en Gaard i Raadhusstræde og en Bryggerkjedel«. Uagtet det kunde synes, at Hr. Mikkel efter den Tids Betragtning rigelig havde sørget for sin Sjæl ved milde Gaver til Kirken, lod han sig dog ikke nøje hermed; endnu ejede han, som vi ovenfor saa, en Gaard ved Stranden i Kjøbenhavn, ogsaa den bestemte han, i Betragtning af at Livet svinder som en Skygge og det derfor kommer an paa at gjøre noget godt i sin Livstid, til gudeligt Brug, idet han 1489 skjænkede den til Vor Frue Kirke, mod at dennes Værge aarligt skulde betale 2 Skilling grot til Vikariernes Kapitel, for hvilken Sum Vikarierne aarligt skulde synge (decantare) hans Aartid 27).

Hr. Alexander Hanssøn var Kannik 1467 og nævnes siden ofte som Vidne ved Udstedelse af Breve eller ved lignende Anledninger, sidst 1488.

__________

27) Utrykt Dok. Jfr. Pontopp., Orig. Hafn. S. 150, og Tillæg, Nr. 130.


134

Hr. Simon Lavrenssøn blev 1466 indskreven ved Universitetet i Leipzig. Han var Kannik, og som det synes ogsaa Kirkeværge ved Vor Frue 1471, da Hæbele Ludekesdatter, Peder Eriksen (Gyldenstjernes) Efterlevere, Dronning Dorotheas Hofmesterinde, med sin kjære Søn Eriks og fleres Samtykke og Raad oplod og solgte ham en Jord med Hus og Bygning (i Kjøbenhavn), at bruge og beholde til S. Katrine Alters evindelige Eje. 1482 var han Sognepræst til Vor Frue Kirke (plebanus eccl. b. Marie Virg., eller som han ogsaa kaldes: plebanus altaris parochialis in eccl. collegiata b. Marie), og som saadan indviklet i Striden med Esbern Skriver, som han i Embeds Medfør maatte excommunicere 28), endnu 1488 beklædte han dette Embede 29), samme Aar skjænkede han, ledet af den sædvanlige Betragtning, at man ved Opofrelse af de timelige og forgjængelige Goder sikkert kunde erhverve sig de de evige, en Gaard i Klosterstræde til Vor Frue Kirke 30). I Maj 1502 forekommer han »som værdige Faders med Gud Hr. Johans, Biskops udi Roskilde, Officialis generalis«, og i April 1504 nævnes han sidste Gang som Kannik i Kjøbenhavn.

__________

28) Se ovenfor S. 58. D. 6 Juni 1482 omtales "Dn. Matthias Capellanus Dni Symonis Canonici Hafnensis".

29) Se Tillæg, Nr. 70.

30) Gavebrevet (af 17 Marts 1488) indledes med følgende Betragtning: "Cum pro rebus temporalibus et perituris bona comparantur eterna, maxime dum pias elemosinas in terris facimus Deo gratas, per quas premia in celis sempiterna speramus, dicente veritate: Qui reliquerit domum, agrum etc. propter me, centuplum accipiet et vitam eternam possidebit. Hac igitur exhortationis ewangelice doctrina sufficienter admonitus et instructus, atque pie misericordie zelo inductus atque motus, ad laudem Dei omnipotentis et honorem intemerate virginis genitricis eiusdem, nec non salutem anime mee parentumque meorum, meum fundum (etc.) ecclesie b. Marie virg. assigno". Brevet er stadfæstet af K. Hans i Overværelse af Hr. Henrik Meynstrup og Dr. Peder Albertsøn, Kannik i Kbhvn, Vor Frue Aften visitationis 1488.


135

M. Oluf Hjetland kjendes med Sikkerhed kun af et Brev, Ærkebiskop Oluf af Trondhjem 1472 tilskrev ham og en anden kjøbenhavnsk Kannik, den ovenfor omtalte Hans Hannyn, og hvori han kræver en Sum Penge tilbage, som han havde nedlagt hos dem, og anviser M. Oluf en Nobel og Hr. Hans Hannyn en rhinsk Gylden for den Ulejlighed, de havde haft. Men det er en Formodning af Nyerup, at denne Oluf Hjetland skulde være Forfatteren til det gamle Poem »Pauper Olavus«. Da der er adskilligt, der taler for denne Formodnings Rigtighed, skal Hovedindholdet af hint biografiske, med prosaiske Stykker blandede, latinske Poem her meddeles: Forfatteren, Oluf, var født paa Hetland; som et ganske ungt Menneske forlod han 1432 sin Fødeø for at lægge sig efter Studeringerne; men paa Overrejsen til Ørkenøerne blev Skibet, hvorpaa han sejlede, overfaldet af en stærk Storm, der tilsidst slog det over paa den jydske Kyst. Her kom »den stakkels Oluf« iland; men ubekjendt med Beboernes Sprog, blev han behandlet ilde af dem. En Lensmand (castellanus) satte ham til at vogte sine Svin, men imidlertid maatte han lide megen Spot. Siden synes han at være stegen til Kok; »men Lærdommens Bægere fik han ikke at smage«. Endelig kom han, uvist hvorledes, i Tjeneste hos en Kannik i Roskilde ved Navn Jakob, der var Official hos Biskop Jens Pedersen (Biskop i Roskilde 1431-48). Denne Mand synes at have antaget sig »den stakkels Oluf« med Velvilje, og at have sendt ham udenlands til Erfurt for at studere; dog heller ikke her vandrede han paa Roser, da han synger:

Sumque mali passus plus, Erffordensis alumnus
Dum Studii fueram, scribere quam valeam.

Som »Scholaris Erffordensis« forfattede han ved Mikkelsdag 1448 Skildringen af sin kranke Livstykke, og sluttede med et Hædersdigt til Biskop Jens i Roskilde, hvem han i høje Toner priste, og tilegnede sit Poem. Men ogsaa i dette Stykke var han uheldig, thi 13 Sept. 1448 var Biskoppen død, saa Skriftet altsaa ikke kom ham tilhænde.


136

I en Efterskrift meddeler Oluf derfor en kort Gravskrift over den afdøde Biskop. - Saavidt Poemet, der forøvrigt ikke vidner om nogen særdeles stor Smag; men hvad Forfatteren angaar, da er der ikke noget ivejen for at antage, at han trods sine tidligere Uheld tilsidst kan være kommen paa den grøn Gren, og at han kan være den Mag. Oluf Hjetland, som vi 1472 finde som Kannik i Kjøbenhavn 31).

M. Jørgen Hvid (Roskildensis), Broder til Kantoren Peder Hvid, nævnes første Gang som Kannik 1474 (dengang var han endnu ikke Magister). Han var blandt første, der 1479 lod sig indskrive i Universitetets Matrikel 32), siden den Tid forekommer han hyppig saavel i Kapitlets som i Universitetets Historie, hvis Rektorværdighed han, uden dog at være Professor, flere Gange beklædte (1481, 90, 93 og 96). 1480 kalder han sig selv »nos prælatus et procurator Capituli eccl. b. Virginis«, hvad denne Prælattittel betyder, ved jeg ikke, da han hverken var Degn eller Kantor; i alle Tilfælde var han et af Kapitlets anseeligste Medlemmer og en Tidlang (1488 flg.) V. Frue Kirkes Værge. 1485 skjænkede han med sin Søsters, Tale Markors Efterleverskes, Samtykke til. »værdige Sted« Ebelholt Kloster, »Gud til Lov og S. Willum, sin Sjæl og sine Forældres Sjæle til Ro og Lise«, en Grund i S. Pedersstræde 33). 1489 tilskjødede han Dr. Peder Albertsen, Kirkeværge til Vor Frue Kirke, en Gaard i Klosterstræde, som han formodentlig har skjænket Kirken 34). Ogsaa mod Kirkens Vikarier viste han sin Gavmildhed ved i Forening med sin ovennævnte Broder at skjænke dem et Glarvindue

__________

31) "Pauper Olavus" er først udg. af Nyerup som Univ.-Progr., siden er det trykt i Scr. Rer. Dan. VIII, 467-74. Det omtalte Brev findes smstds p. 466.

32) Thura, Inf. et puerit. Acad. Hafn. p. 12.

33) Scr. Rer. Dan. VI, 192.

34) Jeg kjender kun det Udtog af Brevet, som anføres i Katalogen over Biskop Herslebs Bibliothek, 1758. S. 548.


137

til deres Kapitelshus. 1489 modtog han af Bonde Jensen, Borger i Kjøbenhavn, Skjøde paa en Gaard i Sudereboderne »vesten næst forskrevne M. Jørgens Fædrenegaard« 35). Han døde 1496 i sit Rektorat, og nævnes ved denne Lejlighed som Sognepræst (curatus) til Sæby 36).

Hr. Jep Jensen var Kannik 1488, og maa ikke sammenblandes med den samtidige Kantor af samme Navn. Kanniken er derimod vistnok den samme Jep Jensen, som vi 1472 og 79 finde omtalt som evig Vikar (til Birgitte Alter) og som forekommer blandt Vikariernes Velgjørere, den samme Mand, over hvem Peder Unger førte den Klage, at han havde borttaget hans afdøde Broders Farebog 37).

Dr. Peder Albertsen er den berømteste af alle de kjøbenhavnske Kanniker. Saavidt vides er han født i Kjøbenhavn, og modtog efter den Tids Skik sin videnskabelige Uddannelse ved Studier i Udlandet, og navnlig i Køln, hvor han 1474 erholdt Licentiatgraden i Medicinen, efterat han tidligere sammesteds var promoveret til Magister artium. Efterat være vendt tilbage til Fædrelandet, blev han 1478 udsendt af Christiern I for at antage Lærere til den ny Højskole, Kongen havde paatænkt at oprette. Ved dennes Indvielse 1479 blev han dens Vicekansler, omtrent ved samme Tid Doktor i Kirkeloven, og kom vistnok til at udøve ikke ringe Indflydelse paa Skolens Udvikling, skjønt han neppe selv nogensinde beklædte nogen Lærerstol. Hans Virksomhed for Universitetet og Staten, som han tjente ved flere Gesandtskabsrejser, vedkommer os dog mindre

__________

35) K. Hanses Stadfæstelse af ovennævnte Skjøde er udstedt 27 Juni 1489 paa Rettertinget, der holdtes "i Kbhvn norden og østen ved det Skur paa Vor Frue Kirkegaard, nærværendes M. Vincentius, Kannik i Kbhvn, Iver Niclesen, Borgemester af Ribe, Hans Villesen, Raadmand ibid., Bo Pedersen kaldet Bremle, Herredsfoged i Stevns Herred, Hans Kortæ og Per Skeel, Borgere i Kbhvn".

36) Se herom ovenfor, S. 54 Not.

37) Pontopp., Orig. Hafn. S. 147. 149. 150. Ny D. Mag. I, 182. Werlauff, Kbhvns Univ. Hist. S. 53 Not. ø. Jfr. foran, S. 88.


138

her 38). Hans Gaver til Universitetets Bogsamling ere alt tidligere omtalte, de Messer og Vigilier, der ved samme Lejlighed stiftedes, omtales andensteds 39). Som Kannik nævnes Dr. Peder Albretsen saavidt vides første Gang i April 1488, Aaret efter var han tillige Vor Frue Kirkes Værge, da han (22 Jan.) med Kapitlets Samtykke foretog et Mageskifte med Abbed Jep Nielsen og Konventet i Ebelholt, hvorved Klosteret fik en Vor Frue Kirkes Gaard, Holmegaard i Skæbinghæ i Strøherred, og Kirken en Gaard i Herstedvestre og en i Awørde nørre (Rødovre) 40). 1491 forlenedes han af den Rigets Hofmester Hr. Povl Laxmand med det S. Peders Alter, Laxmand havde stiftet i Vor Frue Kirkes Højechor. 1493 bekostede han Udgivelsen af de to første Skolebøger, der vides at være trykte i Danmark, og bidrog væsentlig til Bogtrykkerkunstens Indførelse her i Landet; begge Skrifterne ere trykte af Gotfred af Ghemen, og ere de første, der udgik fra dennes Presse, der, som man ser af Tittelen til det ene Skrift, en Tidlang har været opstillet i Dr. Peder Albertsens egen Gaard 41). 1496 var han Raadmand i Kjøbenhavn, en Stilling, han indtog lige til sin Død. Det er sandsynligt, at han har afstaaet sit Kanonikat, dengang han kom til at indtage denne borgerlige Stilling, idetmindste nævnes han ikke mere som Kannik efter denne Tid. Formodentlig har han ogsaa ved samme Tid giftet sig, noget, der ikke var tilstedeligt, saalænge han var Medlem af den gejstlige Stand. Baade

__________

38) Alt, hvad der hidtil har været bekjendt om Dr. Peder Albertsen, er omhyggelig samlet og grundigt fremstillet af Werlauff, anf. Skr. S. 11 ff. 75, hvortil her maa henvises. Kun antager jeg ikke, at han har været stadig Vicekansler ved Univ., da, som ovenfor (S. 104) er bemærket, Dr. Erik Nielsen 1498 forekommer som saadan.

39) Se foran, S. 89. 36, og nedenfor under S. Jeps Alter i Vor Frue Kirke.

40) Brevet derom, udstedt af Dr. Erik Nielsen, Degn, og Kapitlet, er trykt i Scr. Rer. Dan. VI, 195.

41) Nærmere Oplysninger om Skrifterne hos Werlauff, S. 14.


139

før og siden finde vi hans Nærværelse omtalt ved vigtige Retsforhandlinger; saaledes var han 1495 med at afsige en Dom paa Kongens Retterting i Ringsted, 1502 udnævntes han af Kongen til Medlem af en anseelig gejstlig Ret, der skulde dømme Jomfruerne i S. Nicolai Kloster ved Ribe og Brødrene i S. Hans Kloster sammesteds imellem i en Strid, de havde 42). Ved samme Tid eller lidt senere blev han af Kongen paa Livstid forlenet med S. Jørgens Gaard udenfor Kjøbenhavn, hvis Jordegods han nød Indtægten af. Om hans Stilling her skal udførligt meldes, naar vi komme til at omtale S. Jørgens Hospital. Der er dem, der have ment, at han havde denne Forlening paa Grund af sit (tidligere) Forhold til Universitetet som en Løn; til en saadan Antagelse er der imidlertid neppe nogen Grund 43). 1511 kjøbte han af Byen en Grund, der laa paa det nordøstlige Hjørne af Kannikestræde (den Grund, hvorpaa Regensen nu staar), denne tilligemed en Gaard, som han tidligere synes at have ejet sammesteds 44), skjænkede han Aaret efter til det fornævnte S. Peders Alter, med den Betingelse, at Alterets Besidder hver hellig Aften, naar det klemtede til Natsang, skulde holde Gudstjeneste for S. Jakobs (Jeps) Alter, hvor han havde »kejst sin Lejersted« hos sin Hustru; og saalænge Giveren og hans Søn Hans levede, skulde de have Ret til at bebo Gaarden mod en aarlig Leje, men efter begges Død, skulde den med al sin Rente tilhøre Alteret 45). Senere (1513) overdrog han Borgemester og

__________

42) Ryge, Peder Oxes Liv. S. 14. Terpager, Ripæ Cimbr. p. 407.

43) Engelstoft i Nyt hist. Tidsskr. II, 19 Not. (Ped. Albertsen havde været Universitetets Vicekansler, altsaa den roskildske Biskops Vikarius; men S. Jørgens Gaard var en Forlening af Kronen).

44) I det Skjøde, Byen gav ham (Tillæg, Nr. 100), omtales kun en "Jord og Grund"; men i Byens Jordebog 1496 anføres "D. Per Raadmand en Gaard norden ved Kannikestrædet paa det østre Hjørne ved Kjødmanger Strædet . . . giver 4 Mark" (Orig. Hafn. S. 447).

45) Gavebrevet er trykt hos Werlauff, S. 84-85. Gaardens senere Historie omtales smstds, S. 13-14.


140

Raad Fuldmagt til at paase, at den Tjeneste, han havde stiftet i Vor Frue Kirke, rettelig blev holdt 46). Kort før sin Død skjænkede Dr. Peder d. 12 Novbr. 1517 det fornævnte S. Jakobs Alter fire Boder i S. Pedersstræde, mod at Alterets Kapellan skulde læse visse Kollekter og Responsorier, og efter hans og hans Søns Død holde en ugentlig Messe for deres Sjæle 47). Den 8 December s. Å. omtales han som død, da Kongen paany bortforlenede S. Jørgens Gaard. - Af hans Segl er meddelt en Afbildning Tab. I, man har ogsaa en anden Form af dette, hvor Løven, der holder Skjoldet, mangler, og Skjoldet staar midt i Seglet.

M. Vincents forekommer som Kannik 1489-91 48). Den 14 Jan. 1490 stadfæstede K. Hans det Skjøde, Hr. Povl Laxmand, Ridder, gav Mester Vincentius, Kannik i Kjøbenhavn, og Hans Meysenheim kaldet Bogbinder, Borger smstds, paa to Jorder med Hus og Bygning, som de nu begrebne og bygte ere i Pilegaardsstræde, en Jord og Bygning, som Skelm Persen aatte, og den anden liggendes østen fra Pilegaardsstrædet (o. s. v.) i S. Nicolai Sogn.

M. Arild Lavridsen fra Landskrone var 1489 Universitetets Rektor og kaldes da af Thura »Lundensis Diaconus(!) et eccl. D. Virginis Vicarius perpetuus«. 1491 nævnes han som Kannik i Kjøbenhavn, samme Aar var han med at udvælge Universitetets Rektor, hvoraf man dog neppe tør slutte, at han tillige var Professor 49).

Hr. Hans Albretsen (»af Odense Stift«) nævnes saavidt vides første Gang som Kannik i Kjøbenhavn 1490, da han blev udvalgt til Universitetets Rektor, en Værdighed, han ogsaa beklædte 1497 og 98 50). Da han var Dronning

__________

46) Hofmans Fundationer l, 10.

47) Se Tillæg, Nr. 110.

48) Se foran S. 137, Not. 35.

49) Thura, p. 19. 20. 53. Winding, Acad. Haun. p. 58.

50) Thura, p. 19. 22. 53. Kanniken Hans Albertsen maa vistnok ikke sammenblandes med den D. Johannes Alberti, der 1472 var Vic. [ fortsat side 141 ] perp. ved Frue Kirke (Pont. Orig. Hafn. p. 147), thi denne er vistnok den Hr. Jens Albertsen, der ogsaa andensteds omtales (D. Mag. III, 208 og Tillæg, Nr. 37 og 41).


141

Christines Kansler, var han, som Tilfældet i Almindelighed var i denne og den følgende Tid med slige Hofembedsmænd, aflagt med flere kirkelige Len paa samme Tid. Saaledes skal han have været Kannik i Odense, og i Avgust 1490 tilskrev Dronningen Kapitlet i Ribe følgende Brev: »Kjære Venner, som eder vel fortænker, at os elskelige værdige Fader Biskop Hartvig (Jul) med eders Samtykke og Tilladelse, og sammeledes for vor Bøns Skyld, tilsagde os elskelige Hr. Hans Albretsen, vor elskelige Kansler, det første Kannikom i eders Domkirke, løst vordte, som han at forlene havde, da har nu Hr. Lavrits Bertelsen, vor elskelige Kapellan, opladt ham det Kannikedom, han i eders Domkirke havde, og sammeledes den Kirke, han havde der udenfor Ribe, med et Vikarie i S. Mikkels Kapel: thi bede vi eder kjærligen, at I ville annamme ham udi eders Kapitel, og være ham behjælpelige og bistandige, udi hvis Maade der I kunne, og lade ham nyde godt ad vor Bøn og Skrivelse« 51). Denne Bøn har Kapitlet da neppe vovet at afslaa. I Marts 1499 og endnu i Marts 1501 forekommer Hr. Hans Albretsen som Kirkeherre til S. Peders Kirke i Kjøbenhavn; han nævnes sidste Gang i April 1504, og da endnu som Kannik ved Vor Frue Kirke.

M. Povl Andersen forekommer første Gang 1496, da Broder Niels Tordsen af S. Francisci Orden de Observantia, Guardian i S. Anne Kloster i Helsingør, og menige Konventsbrødre sammesteds med hæderlige Faders Vicarii Provincialis Raad og Samtykke gav hæderlige Mænd Hr. Simen Nielsen 52) og M. Povl Andersen, Kanniker i Kjøbenhavn, Fuldmagt at sælge, skjøde og afhænde fra bemeldte Kloster til Biskop Niels Skave al den Del, Rettig-

__________

51) Terpager, Ripæ Cimbr. p. 122-23.

52) Denne Kannik er mig ellers ikke bekjendt.


142

hed og Ejendom, som velb. Mand Truels Eriksen gav Klosteret til Sjælegave udi en Gaard i Lundtofte 53). - Efterat han oftere havde været med at udvælge Universitetets Rektor, beklædte han selv denne Værdighed 1502 og 1519, og da Dr. Amelungus Amelungi i Slutningen af Aaret 1520 før Tiden nedlagde Rektoratet, maatte M. Povl, »licet emeritus et id munus deprecatus«, endnu tredie Gang efter Professorernes Begjæring overtage Embedet, som han bestyrede indtil Midten af det følgende Aar 54). Han havde forøvrigt, foruden sit Kanonikat, S. Agathe Alters Vikarie i Roskilde, som man ser af et Mageskifte, han paa dette Alters Vegne 1510 gjorde med Helligtrekongers Alter i Vor Frue Kirke. Derimod maa han adskilles fra sin samtidige Navne, der var Kantor i Ribe Kapitel 65), hvilken sidste formodentlig ogsaa er den M. Povl Andersen, der 1522 forekommer som K. Christiern II.s Kapellan.

Hr. Niels Sevrensen var Kannik formodentlig i Begyndelsen af 16de Aarh. (før 1525). Han skjænkede en Kjedel til Vikariernes Kapitel for sin Aartid 56).

M. Niels Pedersen forekommer som Kannik 1501 og 1506, men han havde dengang vistnok allerede været det i en Del Aar, da der er al Rimelighed for, at han er den Nicolaus, Art. mag., Canon. Hafn., som 1492 deltog i Universitetets Rektorvalg 57), og den M. Niels, Kannik, der 1496 var Ejer af en Gaard i Kjøbenhavn 58); i alle Tilfælde viser Mærket i hans Segl (tre Ibskaller) at han var den M. Niels, som 1512 beseglede et Gavebrev af Dr. Peder Albretsen 59). Endnu 1517 omtales han.

__________

53) Arne Magn. danske Diplom. Fasc. VII. Nr. 29.

54) Thura, p. 22, 23. 27. 35. 71. D. 30 April 1521 har han som Univ.s Rektor beseglet et Dokument (jfr. Werlauff, S. 13).

55) Se Ny kirkehist. Saml. I, 401-7.

56) Se Tillæg, Nr. 121.

57) Thura, p. 20.

58) Pontopp., Orig. Hafn. S. 444.

59) Werlauff, anf. Skr. S. 85.


143

Hr. Anders Povisen var Kannik 1496. 1501 nævnes han tillige som »Fadeburspræst paa Bispegaarden i Roskilde«, d. e. han var den roskildske Biskops Godsforvalter 60).

Hr. Jørgen Hintze (født paa Hindsholm i Fyn) er mest bekjendt derved, at K. Hans betroede ham sin Søn Christierns Opdragelse; Prindsen var først i Huset hos Hans Meysenheim kaldet Bogbinder, og gik saa daglig til Kanniken for at undervises af ham, senere kom han ogsaa i Huset hos denne. Hvad Undervisningen angaar, da fortæller Svaning, at Prindsens Læremester med stor Omhu og Troskab tog sig af hans Uddannelse i alt, hvad hans Alder tillod, men at han ofte maatte ængstes over, at Prindsen altid vilde klyve tilvejrs, hvorfor han formanede ham til at holde sig paa det jevne, hvortil Prindsen som bekjendt skal have svaret, at Smaafolk holder sig til det lave og jevne, men Herrerne til det stejle og høje. Læreren nøjedes foreløbigt med at svare med Ordsproget: hvo højt vil klyve dybt maa falde; men da Formaningen ikke frugtede, og Hr. Jørgen undertiden, naar han kom fra Chor, fandt Prindsen ridende paa Husmønningen, saa besluttede han for Fremtiden at tage Prindsen med i Kirken, for at dog han ingen Skade skulde komme til. I Kirken lod han ham synge Psalmer og bære Lys for Præsterne, som de andre Chordrenge, indtil K. Hans fik det at vide og, misfornøjet med den Maade at opdrage en Prinds paa, tog ham fra Hr. Jørgen og gav ham en anden Lærer 61). - Som Deltager i Universitetets Rektorvalg forekommer »Dn. Georgius Hyntzhovius« 1498 62). 1512 var han Kirkeherre til S. Peders Kirke, men ikke 1517; han levede dog endnu længe efter, thi d. 29 Juni 1537 fik Rigsraad Hr. Oluf Rosenkrands til Vallø Livsbrev af Kongen paa en

__________

60) Se Tillæg, Nr. 82 (Paategn.). Danske Mag. 3 R. III, 233.

61) Svaning, Christiernus II, p. 9-13.

62) Thura, p. 23. I et Dokument af 1496 nævnes Hr. Jørgen Hintzen, Kannik i Kbhvn.


144

Kannikegaard i Kjøbenhavn, »som Hr. Jørgen Hintøe har velvillig opladt ham, liggende i Kannikestrædet paa den søndre Side«.

Dr. Peder Pedersen havde taget Bakkalavrgraden i Kirkeretten i Greifswalde, da han han 1479 var blandt de første, som lod sig indskrive ved Kjøbenhavns Universitet; siden blev han Magister i Greifswalde, 1505-6 beklædte han to Aar i Træk Rektorværdigheden i Kjøbenhavn; paa denne Tid var han Dr. theol. og Kannik i Lund, Roskilde og Kjøbenhavn 63).

M. Peder Nielsen er maaske den Petrus Nicolai, K. Hanses Skriver, som 1484 blev immatrikuleret ved Universitetet 64); ellers træffes han som Kannik først 1506, da han i Forening med sin Broder Vikaren Mogens Nielsen gav S. Anne Alter i Vor Frue Kirke en Bod i S. Peders Sogn, paa Vilkaar at Alterets perpetuus Vicarius skulde holde »en sjungen Messe hver Tirsdag om Ugen til evig Tid S. Anna selv tredie til Lov og Hæder«. Siden forekommer han oftere; 1514 og 18 var han Kapitlets Fuldmægtig i Sager angaaende Mageskifter og Gaver til Kirken. Han førte ligesom Broderen en Ibskal i sit Segl.

Hr. Povl Reff var Kannik 1508, da han valgtes til Universitetets Rektor. Han var en Broder til den senere Biskop Hans Reff i Oslo, og maaske af en Slægt, der havde hjemme i Kjøbenhavn, vi finde idetmindste her 1514 og 17 en Borger ved Navn Klavs Reff. Fra Aaret 1513 var Hr. Povl Reff en flittig Udøver af den typografiske Kunst, og han var saavidt vides den første danske Mand, der prentede Bøger. Han havde først sin Presse i Kjøbenhavn, siden (1522) i Nyborg og endelig (1531-33) i Aarhus. De Bøger, han prentede, holdt han selv tilfals i

__________

63) Thura, p. 12. 54. Det er urigtigt, naar Werlauff (anf. Skr. S. 76, Not. v.) antager ham for den Ped. Pedersen, der 1512 funderede Allehelgens Alter i V. Frue Kirke (s. d.)

64) Thura, p. 18.


145

sin Bolig, saa han var Boghandler tillige 65). 1519 kalder han sig Kannik i Kjøbenhavn »ac sanctissimi domini nostri Papæ ad titulum Nidrosiensis ecclesiæ Accolutus« 66). Om han vedblev at være Kannik i Kjøbenhavn, da han flyttede sit Prenteri andetsteds hen, vides ikke. Ligesom han tidligere havde tjent Kirken med sin Presse (det var navnlig Missaler og Kirkehaandbøger, der udgik fra den), saaledes vedblev denne, efter at Striden med Lutheranerne var begyndt at føres med Skrifter, at være det Hovedofficin, hvorfra heftige Angreb paa det ny »Kjætteri« udspredtes 67).

M. Lavrids Andersen var i Oktober 1518 Kannik i Kjøbenhavn og Biskop Lage Urnes Officialis generalis; samme Stilling indtog han endnu 1521 68). Han forekommer 1535 som Kannik i Roskilde, da han paa Kongens Vegne oppebar Madskatten i Haritsborg Len 69).

M. Anders Broberg anføres almindelig som Exempel paa, hvorvidt Ophobningen af Kanonikatet paa en enkelt Person kunde gaa, da han samtidig var Kannik i fem Kapitler; forøvrigt kjender jeg ikke mere til ham, end hvad en gammel Optegnelse om ham indeholder, nemlig: »Mag. Andreas

__________

65) Den af Povl Reff trykte Manuale Curatorum secundum vsum ecclesie Rosckildensis har t. Ex. følgende Angivelse paa sidste Blad: »Opusculum hoc. Arte et impensis dni Pauli reff Canonici haffnensis haffnie impressum finit feliciter. Millesimo quingentesimo. Decimotercio salutis anno. vicesimaquinta die marcij. In residentia propria. vbi et venale habetur.«

66) Nyerup, Fædrelandets Literatur i Middelald. S. 449. De af Povl Reff trykte Skrifter findes opregnede af Langebek blandt de andre den danske Typografis ældste Frembringelser i Vidensk. Selsk. Hist. Almanakker 1766 ff. (Om Trykningen af Missale Nidrosiense se Diplom. Norveg. I, Nr. 1056).

67) Frands Vormordsen advarer 1531 mod at sætte Lid »til alt thet, paawel Ræff prenter emodt osz vnder scrifftens oc hellige apostlers falske titell oc nafn, eniste til at bedrage oc forlede enfoldige menniske met oc komme osz i menige mandz hadt og affuind« (Engelstoft, Paulus Eliæ, i Nyt hist. Tidsskr. II, 459 Not. 1).

68) Danske Mag. 3 Række. III, 243. 246. Not.

69) Danske Mag. 3 Række. V, 95.


146

Broberg, serenissimi principis Christierni pædagogus ad duodecim annos, eeclesiarum Lundensis, Roeskildensis, Othiniensis, Ripensis, Hafniensis canonicus, qui obiit Faaburg monachus Mdiii (eller Mdxxx) die Eadmundi« 70).

M. Filip a Prato (Pratensis) fra Rouen i Normandi ledsagede Elisabeth, Christiern II.s Dronning, herind til Danmark, og blev ikke længe efter Kannik i Kjøbenhavn. Svaning berømmer ham som en Mand af stor Gudsfrygt og sjelden Lærdom 71). Han var med i et Gesandtskab, Christiern II sendte til Frankrig 72); og senere blev han Kannik i Aarhus, hvor han levede i mange Aar 73). Efter Reformationen giftede han sig, og blev Fader til den berømte Læge Dr. Johannes Pratensis. Han døde 1556.

Hr. Niels Terkildsen var K. Christiern II.s Kapellan 1513, da han fik kgl. Præsentation paa Thoreby Kirke paa Laaland efter den kjøbenhavnske Dekan M. Lavrids Mikkelsens Død 74). 1517 nævnes han som Skriver paa Kjøbenhavns Slot 75). Han var en af disse brugbare Folk, som Christiern II holdt meget af, der kunde bruges som Præst og Skriver, Tolder og Byfoged - alt paa engang, om det skulde være 76). D. 17 Febr. 1520 kalder han sig selv Præst og Kannik i Kjøbenhavn, da han paa Kongens Vegne oppebar et Laan af Abbed Matthis Eriksen i Aas Kloster. Samme

__________

70) Pontopp., Marm. Dan. I, 255. Annal. II, 276-77. Ifølge Dansk Atlas III, 522 ligger han begraven i Faaborg Kirke. Jfr. M. Jak. Madsens Visitatsbog ved Crone, S. 3.

71) Svaning, Christiernus II, p. 237.

72) Hvitfeldt (S. 1139) henfører dette Gesandtskab til 1519, og siger (efter Svaning) at det det var til K. Ludvig XII, hvilket ikke godt rimer sig, da Ludvig XII døde 1515.

73) Biskop Ove Bilde skjænker ham i sit Testament (1554) 10 Dlr. og 5 rhinske Gylden (Ny D. Mag. I, 244-48).

74) Suhms Saml. 2 D. II, 2.

75) Hübertz, Aktst. om Aarhus I, 116.

76) En anden saadan var Mester Hans Wenck, der begyndte som Præst (se S. 109) og endte som Byfoged i Kjøbenhavn, om det ellers var Enden, efterat han havde været baade kgl. Sekretær og Tolder.


147

Aar (2 Juli) optog Kongen denne sin »Skriver« i Adelsstanden og skjænkede ham Skjold og Hjelm, »paa Grund af hans Fortjenester af Kongen og Riget« 77). Aaret efter finde vi ham som Kongens Skriver og Tolder paa Falsterbo, og han modtog Kvittering for oppebaaren Told, Sise, Sagefald og andet 78). Senere blev han (c. 1528) Kannik i Ribe, hvortil Christiern II allerede 1514 havde anbefalet ham. 1529 fik han kgl. Præsentation paa S. Anne Alters Vikarie i Helligtrekongers Kapel i Roskilde, dog maatte han bo i Kjøbenhavn eller Ribe eller andensteds, hvor han lystede, og alligevel nyde Vikariatets Indtægter, mod at holde en anden til at besørge Tjenesten 79). Sine senere Aar tilbragte han i Ribe, hvor han giftede sig, og døde 1553 80).

M. Matthis Pedersen var i Maj 1507 Vicarius perpetuus i Vor Frue Kirke, da K. Hans stadfæstede det Skjøde, Hr. Peder Saxessen, Vikarius i Haderslev, havde givet ham paa et Stenhus ved Gammeltorv i S. Peders Sogn i Kjøbenhavn 81). 1510, da han nævnes Artium Magister og Theol. Baccalaureus, valgtes han til Universitetets Rektor 82). 1511 og 13 forekommer han som Præst og Vikarius til Apostlenes Alter; i Avgust sidstnævnte Aar overlod han efter Begjæring af Hans Luchesen, Kannik i Roskilde, ovennævnte Alter til Hr. Hans Ulf, Kannik i Haderslev, mod at Hans Luchesen 83) skulde aftræde ham S. Katrine Alter i

__________

77) Adelsbrevet er trykt hos Terpager, Ripæ Cimbr. p. 124. (Knudsen mener [af hvad Grund?], at Brevet rettere bør henføres til 1521 ell. 22. Reg. Diplom. I. Nr. 6733).

78) Suhms Saml. 2 D. I, 196-97. (Her nævnes N. T. ikke som Kannik).

79) Frederik I.s Registrant (Nr. 3. Fol. 250).

80) Terpager, Ripæ Cimbr. p. 123. Ny kirkehist. Saml. I, 409-10. Wegener, Hist. Efterr. om A. S. Vedel. 2 Udg. S. 16.

81) Pontopp., Orig. Hafn. S. 151.

82) Thura, p. 55. Werlauff, S. 65-66.

83) Om Hans Luchesen, siden Kantor i Roskilde og Doctor, se Werlauff, Univ. Hist. S. 76.


148

Vor Frue Kirkes Historie. Vor Frue Kirke og Højby og Nykjøbing Kirker i Odsherred. I det herom udstedte Brev kaldes M. Matthis »Collegiatus i Kjøbenhavn«, en Tittel, jeg ikke har truffet anvendt uden paa denne Mand, men som maaske betyder Kannik ved Kollegiatkirken. Ovennævnte Kontrakt gav forøvrigt Anledning til en Del Stridigheder, da Dr. Hans Luchesen ikke opfyldte sin Forpligtelse, hvorfor Biskop Lage Urne 1521 maatte dømme ham til at tilbagegive Apostlenes Vikarie og Alter til M. Matthis 84). Ikkedestomindre synes Striden at være fortsat endnu i en Række Aar; thi 1531 tilskrev Kantoren Hans Olsen i Roskilde M. Matthis, at han efter hans Begjæring havde »hvervet« hos Dr. Hans Luchesen, og at denne helst ønskede, at M. Matthis vilde besinde baade sin egen og hans Læmpe, i modsat Fald skulde han med Tiden, naar Gud føjede ham Sundhed og belejlig Tid og Sted, pleje ham Minde eller Ret 85). I Januar 1517 var M. Matthis Persen Sognepræst til S. Peders Kirke og altsaa Kannik, men 1519 havde han ikke mere denne Kirke. 1520 var han med at udvælge Universitetets Rektor, 1521 nævnes han som Procurator til S. Peders Alter i Vor Frue Kirkes Højechor; samme Aar omtales han som Universitetets Vicekansler og Dekanus i det filosofiske Fakultet; han har altsaa været Professor, og Dr. Gabler giver ham i sit Æredigt til Christiern II den Berømmelse: »Hic variis sophiæ donis fulgensque Magister Mathias juvenes nocte dieque docet«. Endnu 1527 nævnes han som Vicekansler, 1530 og 31 var han Universitetets Syndikus; ved Distributionen af dets Kirker 1530 fik han Gladsaxe 86). Under Reformationsbevægelsen synes M. Matthis Persen i Begyndelsen i visse Maader at have givet den Bifald; det er fremsat som en Formodning, at han skulde være den Hr. Matz, som.

__________

84) Se Tillæg, Nr. 101. 109. 117.

85) Se Tillæg, Nr. 131.

86) Werlauff anfører S. 65-66 Bevisstederne.


149

Borgerne (1530) vilde have til at prædike for sig i Vor Frue Kirke 87), noget der ikke har Sandsynligheden for sig, naar vi tage Hensyn til hans senere Optræden. I alle Tilfælde kan hans Lære ikke saa ganske have stemt med Reformatorernes, da M. Hans Tavsen »straffede ham for nogle Artikler«; herom udspandt sig en Ordvexel mellem »den gode Mand M. Matthis« og en af de i Anledning af Religionssamtalen i Kjøbenhavn 1530 tilstedeværende lutherske Prædikanter, hvorved M. Matthis ifølge Jørgen Sadolins Beretning »blev Kristi Triumf en Fange« 88). Denne sidste Efterretning, der er opbevaret i et samtidigt Skrift, angaar upaatvivlelig Kanniken M. Matthis Persen, og viser, at han ikke var utilgjængelig for bedre Grunde; dog viste Følgerne, at han var for indgroet i det gamle til at han lettelig skulde kunne give Slip derpaa, selv om han ikke kunde hævde sin Sag i en Religionsdispyt. Peder Palladius beretter nemlig i sit Skrift om Christi Forklarelse paa Thabor 89), at Dr. Bugenhagen under sit Ophold i Kjøbenhavn »laa til Herberge hos gamle Mester Matz, som var en Kannik der (Gud give med salig Ihukommelse); da han nu var dragen til Vittenberg igjen og fik at vide om M. Matz, at han blev den samme, som han var tilforn, med sine Anhængere, som kaldte ham Mesteren, og vilde gjerne have gjort Kristus udaf ham, som Graamunkene vilde gjøre af deres Francisco, da skrev den fromme Doktor Pommer, disse Ord hid til os (i.e.: Professorerne): De Piller der i Kjøbenhavns Kirke og de Vægge i Skolen vide, hvad jeg har gjort mod Mester Matz«. Man ser heraf, at Bugenhagen har stræbt at overbevise M. Matthis, men uden at Hensigten er opnaaet, da denne, selv om han tilsyneladende gav efter, dog blev ved sit eget. Af

__________

87) Se foran, S. 68.

88) D. Mag. I. 95, sml. Bisk. Engelstofts Undersøgelse i Theol. Tidsskr. I, 2, 103.

89) Dette Skrift er trykt 1555, de anf. Ytringer findes Bl. B.


150

Palladius's Ytringer kunne vi forøvrigt slutte, at M. Matthis har her været Hovedmanden i det Forsøg, Kannikerne efter Reformationen gjorde paa at vedligeholde den katholske Gudstjeneste, idet de kom saramen, især om Natten, og holdt Messer med tændte Lys, saalænge indtil det rygtedes og blev dem forment 90). Forøvrigt beholdt M. Matthis sit Præbende (1539 havde han Smørum og Ledøje) og sin Kannikeresidens lige til sin Død 91), og han synes ogsaa efter Reformationen at have indtaget en ret anset Stilling; saaledes var han 1538 med at sætte Jordskylden for Universitetets Lejevaaninger; og 1539 var han med at afhøre dets Rentemesters, M. Oluf Chrysostomus's, Regnskab 92). Han har været en formuende Mand, da ti Huse i Kjøbenhavn omtales som »M. Matzes Boder« 93). Sin Vedhængen ved Katholicismen opgav han dog ikke; da Forhandlingerne 1543 førtes mellem Kannikerne og Professorerne om Religionsspørgsmaalet, var han den mest haardnakkede Forsvarer af de papistiske Lærdomme. Endnu d. 17 Juli, da alle de andre forsaavidt havde givet efter, stod han fast ved sin Mening, dog skal han senere være falden tilføje, men han skal tillige have beklaget sig over, at han kun gjorde det nødtvungen og imod sin Samvittighed, skjønt Ped. Palladius senere paastod, at han havde gjort det utvungen og overvunden ved gode og faste Grunde 94). I alle Tilfælde gjorde han det med Døden paa Læberne, thi i Begyndelsen af September 1543 døde han 95).

M. Peder Berildsen var en Søn af Borgemester Berild Pedersen i Assens og en Søstersøn af den bekjendte

__________

90) Se Ny kirkehist Saml. II, 285-86.

91) M. Matthis Persen omtales som Besidder af det nævnte Præbende i Univ.-Ordinansen, Cragii Annal. Addit. p. 121. Senere synes han at have haft Eggitslev Sogn (D. Mag. 3 R. VI, 21).

92) D. Mag. 3 Række. VI, 2.

93) D. Mag. 3 Række. VI, 21.

94) Heiberg, Peder Palladius. S. 104-07. 184.

95) L. Engelstoft, Univ.- og Skole Ann. 1811. II. 24.


151

Hr. Hans Hansen, Provst i Tofte, Christiern II.s betroede Mand og Ledsager i Landflygtigheden. Han var 1523 Kannik i Kjøbenhavn, en Stilling, som han formodentlig havde opnaaet ved sin Morbroders Indflydelse. Dette Præbende har han dog neppe haft ret længe; 1525 var han Sogneherre i Assens, og samme Aar blev han forlenet med Tofte (ell. Assens) Provsti, som han besad til sin Død 1537 96).

Hr. Jep Heye forekommer første Gang 1512 som Vikarius i Roskilde 97). 1515 fik han kgl. Præsentation paa Sognekirken i Nykjøbing (Odsherred) med Annexet Højby, der var ledig ved Hr. Jørgen Skodborgs fri Afstaaelse; paa denne Tid kaldes han Presbyter Roskild. dioc. 98). Da han 1523 gik K. Frederik I tilhaande, fik han d. 17. Juni s. Å., en Uge efterat Kongen havde begyndt Kjøbenhavns Belejring, Livsbrev paa S. Jørgens Gaard udenfor Byen, i hvis Besiddelse han atter bekræftedes 1527. 1524 var han Kannik i Kjøbenhavn 99), 1527, 30 og 32 fungerede han tillige som Vicedekanus. 1528 lejede han tilligemed Knud Heye, der maaske var hans Broder, »en Kapitels Have, Jord og Grund liggende i det Stræde bag Kantors Port, der strækker sig fra Nørregade til Kjødmangergade, paa Vilkaar, at han og Knud Heye skulde opføre en god Kjøbstedbygning paa Grunden og betale en aarlig Afgift af 2 Sk. grot«. I Biskop Lage Urnes Testament 1529 betænktes han med en større Gave end nogen af de andre Kanniker 100), og Biskop Rønnov betroede ham 1531 som »procurator decanatus Haffnensis«, at modtage de »Monstranser, Kalke, Sølv og Klenodier«, som Kirkerne

__________

96) Se mine Efterretn. om Byen Assens i Chr. II.s og Fredr. I.s Tid, i Saml. til Fyens Hist. og Topographi. I, S. 212-13.

97) D. Mag. 3 Række, III, 243.

98) Suhms Saml. 2 D. I, 132.

99) Langebeks Excerpter, Nr. 254.

100) D. Mag. 3 Række, III, 217.


152

i Holbo og Tryherred skulde udlevere som Bidrag til Rigets Fornødenhed 101); og han synes ogsaa i de senere Aar at have havt Opsyn med Kirkesølvet, der indleveredes fra hele Riget til Møntning. 1535 oppebar han paa K. Christian III.s Vegne i Forening med M. Mogens Godske Madskatten af Kallundborg Len 102). D. 13 Avgust 1538 fik han kgl. Forleningsbrev paa et Kannikedom og Præbende ved Roskilde Domkirke 103). 1539 fik han og Peder Heye (formodentlig hans Broder) Brev »ad gratiam« paa Kronens Gaard Nygaard i Odsherred mod en aarlig Afgift til Kallundborg Slot 104), Samme Aar overlod han som »Kannik og Procurator sex præbendarum i Roskilde« M. Hans Tavsen, Prædikant og Læsemester ved Domkirken, uden al Leje og Afgift »sex præbendarum« Gaard og Residens 105). Det ny oprettede. Universitet kom Hr. Jep Heye paa forskjellige Maader i Forbindelse med, Saaledes oppebar han paa dets Vegne 1537-38 »Kirkekornet« af Sjællands Stift 106). 1538 deltog han i Ansættelsen af Jordskylden af Universitetets Lejevaaninger. 1538 var han med at afhøre M. Oluf Chrysostomus's Universitetsregnskab 107). For hans »villig Venskab og idelig Tjeneste« forlenede Professorerne ham derfor d. 29 Okt. 1539 med den Universitetet tilhørende Bispetiende af Vor Frue Sogn i Roskilde mod en aarlig Afgift. 1540 blev han Kantor i Roskilde, hvor han, som det synes, siden 1538 havde sin Bolig; imidlertid beholdt han sit Kanonikat i Kjøbenhavn. I December 1543 deltog han fra katholsk Side i Religionsdisputatsen paa Kapitelshuset i Kjøbenhavn, men han hørte her til de »stumme Per-

__________

101) Knudsen, Joach. Rønnov, S. 51 Not. 3.

102) D. Mag. 3 Række. V, 95.

103) D. Mag. 3 Række. III, 243.

104) Regist. over alle Lande IV, 148.

105) Utrykt Dokument i Thottske Saml. 1967. 4.

106) D. Mag. 3 Række. I, 68.

107) D. Mag. 3 Række. VI, 2.


153

soner« 108); dette Sammenstød forstyrrede heller ikke hans gode Forhold til Universitetet. D. 28 Okt. 1544 gjør han vitterligt, »at efterdi Kgl. Maj. det saa skikket haver udi Hs. Naades Universitetsfundats, at min Kannikeresidens her i Kjøbenhavn skal efter min Død være og blive til Universitetet, da har jeg for Vilje og Venskab, som hæderlig og højlærde Herrer, Rector, Doctores og Magistri mig gjort have, undt og opladt dem og samme Universitet min Kannikeresidens, som Dr. Kornelius Hamsfort, Kgl. Maj.s Medicus, nu udi bor, dog undtagen de fem Boder ud til Gaden. For den aarlige Leje, 6 Daler, jeg af forskrevne Residens have skulde, bekjender jeg mig udi forleden at have af Rectore og Professoribus annammet al Biskopstienden af Julege (i.e.: Jyllinge) Sogn i Sømme Herred, udi min Livstid at skulle opbære, nyde og beholde kvit og fri uden al Afgift«. 1546 beskikkedes han af Kongen til at oppebære Bibelpengene for hele Landet, eller Kirkernes Bidrag til Trykningen af Christian III.s Bibel 109). 1547 var han med at vedtage den ny Taxt for Jordskylden af Universitetets og Kirkernes Huse 110). Han døde den 29 Avgust 1550. Anledningen til hans Død fortælles saaledes: han var i et Anliggende rejst til Klavs Daa paa Ravnstrup, som skjænkede Mjød og Brændevin med Peber for ham, saa at han blev drukken; da han begav sig paa Hjemrejsen, var det meget ondt Vejr, han lagde sig imidlertid til at sove i sin Vogn, og »sov saa haardt«, som vor Hjemmelsmand siger, »at de ikke kunne vække ham med alle de Klokker i Roskilde Domkirke, ihvor stor Lyd de have, - og sover endnu« 111).

__________

108) Helveg, Den danske Kirkes Hist. efter Reform. 2 Udg. I, 91. Naar Jep Heye her og andensteds, hvor Religionsdisputatsen omtales, kaldes Dr. eller Dr. theol., da er det urigtigt.

109) Langebekiana ved Nyerup, S. 290.

110) Pontopp., Orig. Hafn. S. 342.

111) D. Mag. 3 Række III, 242.


154

M. Peder Amage nævnes som Kannik 1528 og 30, da han lejede et Stykke Havejord i det Stræde bag Kantors Port af Kapitlet. Han overlevede Reformationen, og har formodentlig giftet sig 112). 1537 fik han kongelig Befaling om at annamme alle Klostre (i Danmark) til sig og beskrive deres Klenodier, Ornamenter og Inventarium, som det findes, og holde det uforrygt tilstede 113). Vi vide ikke, hvorledes han har skilt sig fra denne vigtige Tillidspost, men dens Overdragelse til ham viser, at han maa have været en anset og betroet Mand hos den ny Regjering. 1543 omtales det, at hans Residens var i en meget forfalden Tilstand 115). Han forekommer endnu 1544-45 som Lejer af et Par af Universitetets Huse 116). En Tid, men uvist naar, havde han været kgl. Befalingsmand paa Krogen; i denne Stilling havde han gjort sig forhadt af Lenets Bønder ved at paalægge dem større Arbejde, end de tidligere havde været vante til 117).

Hr. Matthis Jensen var 1530 Kannik og Sognepræst til S. Peders Kirke 118).

M. Hartvig Langhen var 1519 Kansler hos Biskop Jens Andersen Beldenak i Odense. I dennes Ærinde gjorde han 1521 en Reise til Rom. 1529 nævnes han som Kannik i Kjøbenhavn, medens han samtidigt endnu var Biskop Jens Andersens Kansler 119).

__________

112) I Univ.-Ordin. 1539 nævnes han blandt de Kanniker, hvis Residenser efter de daværende Besidderes Død skulde tilfalde Universitetet. 1555 flg. forekommer en Else Peder Amages, der formodentlig var hans Enke.

113) D. Mag. 3 Række, VI, 188.

115) Engelstoft, Univ.- og Skole Ann. 1811, II, 24.

116) D. Mag. 3 Række, VI, 20.

117) Andragende fra Bønderne i Krogen Len (uden Aar) i topogr. Saml. i Geh.-Ark. Heri omtales M. Peder Amage som »Skriver« - formodentlig har han da været kgl. Sekretær.

118) Se Scharling og Engelstoft, Theol. Tidsskr. I, 2, 103.

119) Paludan Muller, Jens Andersen Beldenak. 2 Udg. S. 67. 112. 141.


155

M. Anders Glob var en Søn af Oluf Pedersen til Vellumgaard (nu Kjærgaardsholm) i Salling. 1499 blev han sendt til Rusland i et Gesandtskab i Forening med Biskop Jens Andersen Beldenak 120). 1501 var han Degn i Roskilde Kapitel 121). 1512 skal han være bleven adlet af Kejser Maximilian. Samme Aar nævnes han som K. Hanses Sekretær (Kansler), og blev efter Kongens Indstilling forlenet med Provstiet i Odense, som han beholdt, saalænge han levede 122). 1517 var han kongelig Rentemester, en Stilling, som han, ialfald kun med en kortere Afbrydelse, indtog under de følgende Konger lige til sin Død 123); 1522 gik han, nogen Tid efter at det bordesholmske Forlig var sluttet, i Christiern II.s Ærinde til Segeberg, hvor han opbrød »det brune Taarn«, hvor Hertugdømmernes fælles Breve opbevaredes, og førte dem til Sønderborg. En Del gamle Breve, som maa antages at have været Christiern II.s Fordringer imod, lod han ved den Lejlighed opbrænde, hvorfor han senere i nogen Tid blev holdt fangen af Frederik I 124). Det lykkedes ham dog snart atter at blive forsonet med denne, saa han alt 1524 var Rentemester igjen. 1529 var han Provst saavel i Odense som i Viborg Kapitel. 1530 blev han forlenet af Kongen med Asminderup Kirke i Skaane. Som Kannik i Kjøbenhavn forekommer han kun én Gang, nemlig 1533, 28 April, i et Dokument, hvorved Sofie Podebusk, Hr. Albert Ravensborgs, Ridderes, Efterleverske, gjør vitterligt, at ærlig og

__________

120) Chron. Skib. S. R. D. II, 561.

121) Rosenvinge, Gl. danske Domme, I, 180. Her omtales tillige hans Fader. Ogsaa 1503 forekommer M. Anders Glob som Dekan i Roskilde (Arne Magn. danske Dipl. Fasc. VIII. Nr. 7).

122) Stadfeldt, Beskr. af Randers, S. 198. Hvitfeldt, S. 1086.

123) Suhms Saml. 2 D. I, 150. 151. 174. Vedel Simonsen, Bidr. til Odense Bys Hist. 2 D. II, 35 Not.

124) Hvitfeldt, S. 1224. Anders Globs egen Tilstaaelse herom er trykt i Christiani, Neuere Gesch. d. Herzogth. I, 544-46.


156

velbyrdig Mand Mester Anders Glob, Provst i Odense og Kannik i Kjøbenhavn, har lejet hende den Kannikeresidens, som han nu af Kapitlet sammesteds annammet haver udi at bo, paa tre Aars Tid nu næstkommendes. Samme Aar besad han ogsaa Degnedømmet i Bergen, i hvilket han d. Å. valgte den ovenfor mellem Dekanerne omtalte Bent Bilde til sin »aandelige Søn« 125). Han døde 1546; skjønt han vistnok ikke var Kannik her efter Reformationen, ejede han dog ved sin Død en Gaard i Kjøbenhavn 126).

Hr. Matthis Dragsholm omtales første Gang som Kannik 1537, men havde formodentlig dengang alt været det en Stund. Han deltog i Religionsdisputatsen, men viste her idetheletaget Eftergivenhed. I Aaret 1554 synes han at være død. Vi have en Optegnelse om det Gods, der laa til hans Kanonikat, det bestod af 3 Gaarde i Vejby, 1 Gaard i Mørkhøj og 3 Gaarde i Bondrup og desuden Vejby Kirke. Dette Gods gav en aarlig Indtægt af omtrent 84 Tønder Korn 127).

M. Iver omtales i Universitetets Ordinans (1539) som en af de Kanniker, hvis Residens med Tiden skulde tilfalde Universitetet. 1541 er han formodentlig død, da K. Christian III Søndagen Qvasimodogeniti d. Å. fra Malmøhus udstedte et Brev, hvorved han befalede alle de Bønder og Tjenere, som M. Iver til sit Kannikedom sidst i Være havde, herefter at svare Hr. Hans Diriksen, Prior i Helliggejsthus, deres aarlige Landgilde, Sagefald, Gjæsteri og hvad anden Rente og Rettighed, de plejede at give deres Herskab 128).

__________

125) Diplom. Norveg. III, Nr. 1132.

126) D. Mag., 3 Række, V, 172.

127) Utrykt Dok. Cragii Ann. Addit. p. 95. Heiberg, Peder Palladius, S. 104 f. D. Mag. 3 Række. VI, 255.

128) Afskr. i Pet. Resenii Tractat om de rette fattiges i Kbhvn Underholdning o. s. v. (Vartov Arkiv).


157

M. Peder Hansen omtales som Kannik i Universitetsordinansen 1539 129). Aaret efter indgik han et Mageskifte med Dr. Christen Terkildsen Morsing, hvorved denne fik hans Kannikeresidens, og M. Peder Hansen fik den Residens, der laa til S. Margrete Alters Vikariat. Han er upaatvivlelig identisk med den Peder Jensen, Kannik i Kjøbenhavn, der 24 Juni 1545 gjør vitterligt, at han med sin Husfru Elsebey med deres ægte Børn og Arvinger har i Leje annammet af M. Jens Terning, Kannik og Apostolorum Alters Procurator, en samme Alter tilhørende Gaard paa Nørregade. Da M. Peder Hansen (eller Jensen) var gift, kan man slutte, at han bestemt har sluttet til Reformationen, og deraf forklares det, at han ikke nævnes blandt de Kanniker, som tog Del i Religionsdisputatsen 1543.

M. Jens Terning var 1527 Vicarius perpetuus til Helligtrefoldigheds Alter 130). Som Kannik nævnes han først 1539. Han deltog i Religionsdisputatsen 1543, og synes ikke at have været meget haardnakket, da han snart erklærede, at han bifaldt den evangeliske Lære; men formodentlig har der været Grund til at antage, at dette Bifald just ikke var saa ganske ærligt ment, thi 1544, Onsdagen efter Trinitatis, maatte han, efterat have prædiket i Frue Kirke, oplæse en udførlig latinsk Erklæring: 1. at den Lærdom, som nu forkyndtes i de danske Kirker, var den sande kristne Lærdom og Guds Ord. 2. at alle Mennesker af Naturen ere Syndere og Guds Vrede underkastede, og ikke kunne frelses fra Synden ved deres egne Gjerninger. 3. At Syndsforladelse allene opnaas ved Troen, og at Menneskene retfærdiggjøres for Gud allene ved Gud Faders Barmhjærtighed, der er erhvervet ved Kristus.

__________

129) Cragii Ann. Addit. p. 95. Maaske er han den Mag. Petr. Johannis der allerede 1513 nævnes som Vicarius i Frue K. (Dok.), eller den Petrus Johannis, clericus Roskildensis dioc., der 1520 blev indskreven »ad artes« ved Kjøbenhavns Univ. (Thura, p. 32).

130) Ny D. Mag. I, 186.


158

4. at Daaben og den hellige Nadvere i Sandhed forvaltes af de Præster, der ere ordinerede af Superintendenterne, og at det er Jesu Kristi sande Legeme og Blod, som uddeles af samme Præster ved Nadverens Forvaltning. 5. at de Præster, som nu kaldes af Staten og af Superintendenterne ved Haandspaalæggelse indvies til Prædikeembedet, ere den hellige Kirkes sande Tjenere, og have Magt og lovlig Ret til at forvalte de af Kristus indstiftede Sakramenter 131). Som ovenfor er bemærket, var M. Jens Terning 1545 Procurator ved Apostlenes Alter, og altsaa formodentlig ogsaa Besidder af det til Alteret hørende Vikariat.

__________

131) Heiberg, Ped. Palladius, S. 104-09.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: man nov 15 20:13:12 CET 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top