eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.

Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.
    - Kap. I afs. VII

Kbh. Thiele. 1859-63

Holger Fr. Rørdam (1830-1913)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet november 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

112

VII.

Kantorerne i Kapitlet.

Som vi tidligere have set, bestemtes 1343, at der for Fremtiden i Vor Frue Kirke skulde være en Chorstyrer, som skulde gjøre Kantors Tjeneste, og at Kanniken Hr. Vilhelm Parvus (Lille) udvalgtes til at forestaa denne Bestilling. Kantorembedet var oprindelig et Officium, som


113

dog, da det udkrævede særegen Dygtighed til at forestaa Chorsangen og den øvrige daglige Gudstjeneste, ikke skiftede mellem Kannikerne som andre Officier, men var en fast Bestilling for en af dem, der for dette Arbejde havde en Løn af 2 Mark Sølv aarlig. Vilhelm Parvus døde d. 30te Oktober 1359, efterat have skjænket en Gaard paa østre Side af Torvet (Gammeltorv) til Kirken, hvorfor Værgerne havde at holde hans Aartid. Hans Eftermand i Bestillingen kjendes ikke., men noget senere blev Kantorembedet fra et Officium hævet til et Prælatur. Tiden for denne Forandring kan ikke sikkert angives, men jeg er tilbøjelig til at sætte den ved Aaret 1400 eller lidt efter. Beviset herfor søger jeg især i den forandrede Maade, hvorpaa Kantoren omtales. Medens nemlig Vilhelm Parvus i Mindebogen kun nævnes som Kannik, finde vi senere, idetmindste fra 1415 Kantoren optrædende paa Kapitlets Vegne i Sager, der aldeles ikke vedkom Kirkesangen. Rigtignok er det paafaldende i et Brev fra Pave Pius II af 1460, ved Siden af Roskilde Kapitels fire Prælater, Dekan, Provst, Ærkedegn og Kantor, kun at finde det kjøbenhavnske Kapitels Dekan allene nævnt 1); men maaske har Kantorembedet paa den Tid staaet ledigt, i alle Tilfælde er dette ene Sted ikke tilstrækkeligt til at berøve alle de mange andre, hvor Kantoren aabenbart som Prælat repræsenterer Kapitlet, deres Beviskraft. Det kan saaledes bemærkes, at naar Dekanen var fraværende, udfærdigedes Kapitelsbrevene af Kantor, Vicedekan og menige Kapitel; men havde Kantoren blot været Kannik, vilde han ikke i saadanne Breve være anført foran Vicedekanen. Undertiden var Kantoren selv Vicedekan. Stærkest Vidnesbyrd indeholder den Omstændighed, at en kjøbenhavnsk Kantor, uden at være af Adel, i Christiern I.s Tid var Medlem af Rigsraadet og Kongens Kansler, sligt kunde ikke have været Tilfældet, hvis Kantordømmet ikke havde været et

__________

1) Pontopp. Annal. II, 622.


114

Prælatur. Til Overflod kan det endnu bemærkes, at Biskop Lage Urne i sit Testament (1529) skjænkede hver af Prælaterne ved Kollegiatkirken i Kjøbenhavn en ungersk Gylden, hvilket da noksom viser, at der har været mere end én Prælat 2).

Til Lettelse for Kantoren i hans kirkelige Forretninger, blev det senere tilladt ham at holde en Succentor, og da hans egne Embedsindtægter ikke ansaas for store nok til at bestride Udgifterne til denne Medhjælpers Lønning, tillod Biskop Oluf Mortensen 1481 med det kjøbenhavnske Kapitels Samtykke, at S. Olufs Alter i Vor Frue Kirke, hvis Bestyrelse tilkom Kapitlet, maatte annekteres til Kantordømmet, saaledes at Succentoren oppebar Alterets Indtægter mod at forrette de af Alterets Stifter og andre Velgjørere betingede Messer og Aartider, en Bestemmelse der dog senere blev heftig bestridt og først sikredes ved Stadfæstelse af Pave Alexander VI 1492 3).

Til Kantordømmet synes i Almindelighed S. Nicolai Præbende at have ligget, hvoraf da fulgte, at Kantoren var Sogneherre til denne Kirke. Henimod Reformationen finde vi dog en Kantor som Sognepræst ved S. Peders Kirke; men muligvis har den Forstyrrelse, der da alt var indtraadt i Kjøbenhavns ældre Kirkeforhold, ikke været uden Indflydelse i denne Henseende. - Her følger nu en Fortegnelse over Kantorerne fra Begyndelsen af det 15de Aar-hundrede, forsaavidt vi kjende dem.

1. Hr. Arild Klemensen var en Broder til Dekanen Hr. Jens Klemensen og til Hr. Klemens Klemensen, der

__________

2) D. Mag. 3 R. III, 216. Allerede Pontoppidan antog (Orig. Hafn. S. 39 o. fl. St.), at Kantoren var Prælat; men dette modsiges af Helveg (De D. Domkapit. S. 28); de Beviser, den sidste Forf. anfører for sin Mening, støtte imidlertid snarere den modsatte Antagelse.

3) Se Tillæg. Nr. 58 og det, som nedenfor anføres under Kantoren Hr. Jep Jensen.


115

var Kannik i Roskilde 4). 1415 og 16 forekommer han som Kantor i Kjøbenhavns Kapitel og modtog paa Bytinget Skjøde paa Ejendomme, skjænkede til Vor Frue Kirke 5). Senere møde vi ham ikke i Kjøbenhavn før i Februar 1432, da han fremtræder som Degn i Linkjøping og som K. Erik af Pommerns betroede Mand, der paa Kongens Vegne afsluttede en Handel med Vor Frue Kirke om endel Bygningsmaterialier; til Sikkerhed for Betalingen pantsatte han sine to Vandmøller i og udenfor Kjøbenhavn, og da der lidt senere endnu omtales en Vejrmølle »hos Nørreport« som han ogsaa ejede, saa kan man da slutte, at han i sin Tid har været Kjøbenhavns største Møller 6). Forresten har hans Forbindelse med Kong Erik - han skal have været Kongens Hofkapellan - ikke baadet hans Eftermæle. Kongen søgte nemlig først (1431) at indtrænge ham paa Upsala Ærkebispestol, men da det ikke vilde lykkes, fik han ham 1432 valgt til Biskop i Bergen, dog kunde han, som det synes, ikke skaffe ham den bispelige Vielse. Hr. Arild skal være død 1435. Baade i Sverrig og Norge var han forhadt; Svenskerne fortælle især forfærdelige Ting om ham, og den svenske Rimkrønike giver ham det Skudsmaal: Argere Skarn (»Bofwer«) var da ej

__________

4) Se Tillæg, Nr. 30. Ved Fejltagelse er der ovenfor (S. 98) sagt, at han var Dekanen Jakob Klemensens Broder, det vilde kun være rigtigt, om det kunde bevises, at denne atter var en Broder til sin Eftermand Hr. Jens Klemensen.

5) Se saaledes Tillæg, Nr. 18 og 20.

6) Se Tillæg, Nr. 30. Som dette Dok. vil vise, er det urigtigt, naar jeg ovenfor S. 21, nederste Linie, har nævnt "tre Møllesteder og Aaletræ", istedetfor: "deres Møllesteder og al deres tilhørende", - en Fejl, som en unøjagtig Afskrift har forledt mig til. - Hvad Hr. Arilds Ejendomme i Kbhvn angaar, kan det bemærkes, at vi maaske allerførst finde ham nævnt som den "Dn. Arnoldus", der ifølge den roskildske Biskops Jordebog (S. R. D. VII, 76) c. 1400 ejede en Gaard i Kjøbenhavn.


116

Præst, - som hans Levnet beviste mest - Skjørlevnet han øved - Dobbel og Drik han prøved o. s. v. 7).

2. Hr. Klavs Lübertsen nævnes som Kannik i Kjøbenhavn 1415 og 18 8). Senere (1423) var han den roskildske Biskop Jens Andersens Official 9). Fra 1432 forekommer han ofte som Kantor i Kjøbenhavns Kapitel, ifølge Præbendefortegnelse af 1436 besad han S. Nicolai Præbende 10). Til S. Nicolai Kapel i denne sin Sognekirke skjænkede han en Gaard i Kjøbenhavn, paa Vilkaar at der i dette Kapel skulde holdes to ugentlige Messer for hans Sjæls Frelse.

3. Hr. Oluf Jensen var Kantor og vistnok tillige Sogneherre til S. Nicolai, da han 1448 udlejede den af hans Forgjænger til S. Nicolai skjænkede Gaard til Hr. Klavs Albretsen og Hr. Jens Albretsen, mod at de skulde holde de betingede Sjælemesser 11). I et Brev af K. Christiern I nævnes han 1449 som Kantor og Medlem af »vort elskelige Raad«; dog har han neppe været af Adel, da han i sit Segl ikke førte noget Vaabenmærke, men et kirkeligt Symbol, en Pelikan, der nærer sine Unger med sit eget Blod. Foruden Kantordømmet i Kjøbenhavn havde han tillige et Kanonikat i Roskilde; da hans Stilling som Rigsraad og andre Forretninger imidlertid ikke tillod ham at bestyre det Gods, der laa til disse Præbender, overdrog han 1449 Hr. Jakob Pedersen, sin Medkannik i Roskilde, alt

__________

7) Lagerbring, Swea Rikes Hist. IV, 336, sml. Rhyzelii Episcopia Sviogoth. S. 45 (Tidsregningen er noget forvirret og den svenske Beretning om Arild Klemensens Endeligt neppe sønderlig paalidelig). Keyser, Den norske Kirkes Hist. II, 473 f. Hadorph, Twå gambla Swenske Rijm-Krönikor I, 184-85.

8) Dok. i Langeb. Dipl. og Tillæg, Nr. 24.

9) Danske Mag. V, 332.

10) Dipl. Norveg. I, 536. Scr. Rer. Dan. VIII, 259 (istedenfor "Claws Lüwencron", som her læses, har Originalen i Konsist. Ark. tydeligt nok: "Clawus Luberss(on) Cantor").

11) Se Tillæg, Nr. 37.


117

sit Gods og vordnede i Nybølle (Smørum Sogn) at bestyre og beskjærme paa sine Vegne, idet han lovede at holde, hvad Jakob Pedersen indgik paa hans Vegne om samme Gods, til hvis Forsvar og fulde Procurator baade i Roskilde Kapitel og udenfor han derved udnævnte ham 12). I December 1450 var han som Kansler tilstede paa Kongens Retterting i Stege 13). 1452 udlejede han som »Kantor i Vor Frue Kirke og Forstander til S. Nicolai Kirke« en Grund tilhørende den sidstnævnte Kirke 14). Fra 1457 eller 1458 haves et Pavebrev fra Kalixt III, hvori denne befaler Biskopperne i Slesvig og Aarhus at afgjøre en Strid, der var opstaaet om nogle Pengesager mellem Hr. Oluf Jensen, der her nævnes »Cantor collegiatæ ecclesiæ b. Mariæ Hafnensis, canonicus Roskildensis«, og det roskildske Kapitel 15). Hvad Stridens Udfald blev, vides ikke; men ikke længe efter er Hr. Oluf formodentlig død, da der, som ovenfor (S. 113) er bemærket, 1460 ikke synes at have været nogen Kantor i Kjøbenhavns Kapitel.

4. Mag. Daniel Kepken »de Nulant, Klerk af Lüttich Stift« forekommer 1450 som Sekretær hos Tydskeren Marcellus, Biskop af Skalholt og postuleret Ærkebiskop af Trondhjem. Samtidig nævnes han som offentlig Notar med apostolisk og kejserlig Bemyndigelse og som Kannik i Trondhjem. Han var en af K. Christiern I meget yndet Mand og brugtes i flere vigtige Ærinder. Saaledes sendtes han 1453 til Rom for at udvirke Pavens Anerkjendelse af Henrik Kalteisens Aftrædelse fra Trondhjems Ærkestol; 1456 sendtes han som Gesandt til Køln i Anledning af Underhandlinger med Frankrig. Fra denne Tid nævnes han

__________

12) Dok. i topogr. Saml. i Geh.-Ark.

13) Knudsen, Diplom. Christierni Imi, p. 3. 35

14) Utrykt Dok.; det er dette, der hentydes til i Pontopp. Orig. Hafn. S. 157.

15) Brevet er trykt i S. R. D. VIII, 392, det er uden Aar, men henføres i Regest. Diplom, til c. 1458, i Langeb. Diplom, til 1457.


118

som kongelig Sekretær eller Kansler. 1458 var han med i Danzig at slutte en Stilstandstraktat mellem Danmark og Polen, og 1460 gjorde han tilligemed Dr. Knud Mikkelsen, Biskop i Viborg, en Gesandtskabsrejse til Frankrig, og i Forening med den samme Mand og to Riddere, afsluttede han 1462 i Lybek en forlænget Stilstandstraktat mellem Danmark og Polen, Preussen og Danzig 16). 1463 nævnes han i tvende, paa Antvorskov og i Kallundborg udstedte, Dokumenter som Kantor i Kjøbenhavn og Kongens Kansler 17). Hvad der senere er blevet af ham, er mig ikke bekjendt.

5. Hr. Peder Hvid findes første Gang nævnet som Kantor 1473, da han mødte i Roskilde paa Kapitlets Vegne i Anledning af Striden med S. Klemens Kirkes Sognemænd om Tienden 18); men formodentlig havde han dengang alt i længere Tid været Kantor. Siden var han tillige Vor Frue Kirkes Værge 19). I Forening med sin Broder Kanniken M. Jørgen Hvid skjænkede han Vikarierne i Kjøbenhavn et Glasvindue til deres Kapitelshus 20). Han udvirkede hos den roskildske Bisp, at S. Olufs Alter, som ovenfor er omtalt, 1481 blev lagt til Kantordømmet til Underholdning for en Succentor. Han forekommer sidste Gang i Marts 1482, da der holdtes et Retsmøde i hans Hus under Kapitlets Strid med Raadmanden Esbern Skriver, ved denne Lejlighed nævnes han »egregius dominus Petrus Hwit, decretorum baccalaureus et ecclesie gloriose virginis Haffnensis cantor«.

__________

16) Knudsen, Diplom. Christierni Imi (se Regist). S. R. D. VIII, 400. Schøning, Beskr. over Domkirken i Throndhjem S. 309. Werlauff, Tre Afhandl, til Chr. I.s Hist. S. 41.

17) Arn. Magn. danske Diplom. Fasc. 62, Nr. 11. 12. Begtrup antager urigtigt (i Geneal. og biogr. Arkiv, S. 4), at Kantoren Daniel hørte til Slægten Munk.

18) Se foran S. 51.

19) Se t. Ex. Ny D. Mag. I, 183-84.

20) Pontopp. Orig. Hafn. S. 150. En tredie Broder var maaske "venerabilis vir Johannes Hwit, perp. vicarius Hafn.", der forekommer 1482 (Dok. i Geh.-Ark.).


119

6. Hr. Jep Jensen havde i fem Aar været Official hos Biskop Oluf Mortensen i Roskilde og som saadan ingenlunde vist sig som en Ven af Kjøbenhavns Kapitel, da han med Iver havde antaget sig dets Modstander Esbern Skriver, saa at Ærkebispen i Lund tilsidst strængelig havde maattet forbyde ham at blande sig i Sagen 21). Ikkedestomindre finde vi ham 22 Febr. 1484 omtalt som Kantor i Kjøbenhavn, da han i Næstved beseglede sin Slægtning Mogens Tuesens Stiftelse af en Gudstjeneste i denne Bys S. Peders Kirke 22). Den 27 Februar s. Å. lod han sig indskrive i Kjøbenhavns Universitets Matrikel 23). Siden forekommer han oftere. 1487 var han indviklet i en Strid med en vis Johannes Vitzendorp angaaende det til Kantordømmet henlagte S. Olufs Alters Gods. Pave Alexander VI overdrog Dekanen og Provsten i Roskilde at dømme i Sagen 24); men skjønt Dommen formodentlig er falden ud til Kantorens Fordel, har denne dog, som det synes, ikke agtet sig sikker i Besiddelsen, før han 1492 erhvervede samme Paves Stadfæstelse af S. Olufs Alters Inkorporation i Kantordømmet 25). Hr. Jep Jensen var 1492 med at vælge Universitetets Rektor 26); han forekommer sidste Gang 1493 som Kapitlets Sagfører mod Hr. Predbjørn Podbusk i en Retssag angaaende noget Gods, der tilhørte S. Josts Alter i Vor Frue Kirke.

7. Mag. Anders Friis af Flødstrup (i Fyn) var 1491 Magister og Biskop Niels Skaves Kapellan. 1497 nævnes

__________

21) Se foran S. 56. 58. 60. og Tillæg, Nr. 60.

22) Danske Mag. I, 272.

23) Thura, Infantia et puer. Acad. Hafn. p. 18.

24) I en gammel Univ.-Registrant findes flg. Brevudtog: "Bulla Alexandri Papæ, hvori befales, at Decanus og Præpositus eccl. Roskildensis skal skaffe Jacobo Johannis, cantori eccl. Hafn., Ret over Johannem Vittzendorp, som betog ham Altare S. Olai Martiris. Anno 1492". Selve Brevet haves ikke mere.

25) Se Tillæg, Nr. 79.

26) Thura anf. Skr. p. 20.


120

han som Kantor i Kjøbenhavn, da han deltog i Rektorvalget ved Universitetet; selv beklædte han fem Gange (1500, 1504, 1511-12 (ved Gjenvalg) og 1515) Rektorværdighed, og 1505 valgtes han enstemmig til Universitetets Syndikus. Disse Valg vidne tilstrækkelig om den Anseelse, han nød, da han forøvrigt ikke beklædte nogen Lærerplads ved Højskolen. Som Syndikus bestyrede han Universitetets Regnskabsvæsen, til Løn for hvilket Arbejde han nød Indtægten af Faxe Kirke 27). I Aaret 1500 stiftede han S. Rochi Kapel ved Vor Frue Kirke, hvorom siden skal tales. Foruden Kantordømmet forestod han som Vicedekan oftere Dekanatet, navnlig 1509, 1511 og 1513. Han udvidede ved Kjøb Kantordømmets faste Ejendomme. Et endnu opbevaret Skjøde viser nemlig, at Borgemestere og Raad 1512 solgte »ærlig og renlivet Mand Mester Anders Friis, Kantor i Vor Frue Kirke, den Kjøbenhavns Bys Jord og Grund, der ligger tvert over fra den Gaard, som Mester Anders udi bor, norden for Bys Rende, som løber neder fra Nørregade og bort ad Rosengaarden«. Ligeledes solgte de ham ved samme Lejlighed en anden Byen tilhørende Jord østen for den fornævnte. I et andet Brev fra 1513 omtales »Hr. Kantors Boder« paa Nørregade. Af Kirken indlagde M. Anders Friis sig paa flere Maader stor Fortjeneste: Han besørgede det tidligere omtalte Missale Haffnense udgivet 1510, efterat have gjennemgaaet og rettet det; det er et af de pragtfuldeste Værker, som Bogtrykkerpressen har frembragt i Danmark 28). Han rettede og forbedrede »Diurnale Roskildense«, som 1511 tryktes i Paris 29).

__________

27) Thura anf. Skr. p. 22. 23. 27. Werlauff, Kbhvns Univ. Hist. (Progr. 1850) S. 76-79.

28) Se foran S. 33-35. Bogens sidste Blad indeholder flg. Angivelse

Anno milleno quingenteno quoque deno
Frijs correctore finem faciente labore
Hoc opus enixum communi stemate: recto
Ordine prefixum dedit Haffnia prendere tecto.

29) Paa Bogens sidste Blad læses: Finit Diurnale horarum canoni- [ fortsat side 121 ] carum de tempore et de sanctis ad vsum Roskildensis ecclesie Parrisis impressum iuxta correctionem atque emendationem venerabilis viri Magistri Andree Frijss Cantoris ecclesie Haffnensis, additis quibusdam raris lecturis et orationibus per honorabilem virum Magistrum Christiernam Petri Lundensis ecclesie Canonicum, Anno domini m. ccccc. xi. Die x mensis Septembris.


121

Ved sin Sognekirke, S. Nicolai, oprettede han i Forening med Kirkens Værger en evig Gudstjeneste for S. Nicolai Alter 30). Den 19 Februar 1526 døde han. Den skibyske Krønikes Forfatter (Lektor Povl Eliesen) er fuld af Berømmelse over ham: »Denne højærværdige Mand«, hedder det, »havde i mange Aar været Værge og Rentemester (dispensator) ved Kjøbenhavns Kirke, som under hans Værgemaal havde modtaget en stor og herlig Tilvæxt i sine Ejendomme ved Sjælegaver. Han led i mange Aar af en svær Sygdom, og vi tro, at han ved den Taalmodighed, hvormed han fromt bar Lidelserne, har udslettet og udsonet, hvad han maatte have fejlet af menneskelig Skrøbelighed, især da han i at give Almisser overgik mange, der ellers havde Navn for at være gavmilde Folk. For denne sin store Godhed mod de fattige var han almindelig bekjendt og rost. Han havde altid Christi Ord ihu: giver Almisse, og alt er rent for eder. Nu savnes han, og han vil savnes længe; men Herren tog ham bort, at hans Øjne ikke skulde se de skrækkelige Afskyeligheder, som Lutheranerne siden have anstiftet« 31). - Hans Segl, der indeholder et Symbol paa den kristelige Kjærlighed, er meddelt Tab. I, det viser, at han ikke hørte til nogen adelig Slægt.

8. Dr. Ditlev Smyther var født i Brabant, men hans Slægt stammede formodentlig fra Sønderjylland 32). Han nævnes første Gang 1500 som Magister og juridisk Repetent

__________

30) Se Tillæg, Nr. 115 (jfr. Nr. 102).

31) Scr. Rer. Dan. II, 580.

32) Jeg mindes idetmindste at have fundet Slesvigere af Navnet Smyther omtalte. Jfr. forøvrigt Werlauff, Kbhvns Univ. Hist. (1850) S. 71, hvor Beviserne for de fleste af de i det følgende anførte Data findes.


122

ved Universitetet. Senere rejste han udenlands og blev juridisk Bakkalavr i Løwen og Doktor i Bologna, hvorpaa han 1512 blev Lærer i det juridiske Fakultet i Kjøbenhavn, hvor han 1513 og 1524 beklædte Rektorværdigheden. 1512 nævnes han som Kannik i Kjøbenhavn, da han var en af Kommissærerne, der vare tilstede paa Hjortholm, dengang Biskop Jens Jepsen Ravensberg nedlagde Bispeembedet. I Aaret 1515 fulgte han som Ærkebiskop Erik Valkendorfs Kapellan med det Gesandtskab, der i Haag modtog Christiern II.s Brud, som han hilsede med en latinsk Tale 33). Følgende Aar gik han som kongelig Gesandt til Stormesteren over de tydske Riddere, til Riga og flere af de østersøiske Stæder 34), ligesom han senere ofte brugtes af Christiern II ved Underhandlingerne med Lybek. Som Løn for hans Tjenester forlenede Kongen ham med Provstiet i Lund, som han dog maatte aftræde, efterat Frederik I var kommen til Magten, 1524. Som Kannik var D. Smyther tillige Sognepræst til S. Peders Kirke (han nævnes som saadan fra 1519 til 1528), 1526 blev han Kantor ved Vor Frue Kirke, men synes at have beholdt sit Kannikepræbende ved Siden af Kantordømmet 35). I den følgende Tid forestod han meget hyppigt Kapitlets Anliggender under Dekanernes Fraværelse. Efterat have aftraadt S. Peders Kirke, fik han formodentlig Herstedvestre Kirke istedenfor; thi 1537, S. Dyensse (Dionysii) Dag, tilstaar Per Nielsen Præst, Borger i Kjøbenhavn, at han har i Leje annammet af hæderlig Mand Dr. Ditlev Smyther, Kantor i Vor Frue Kirke, Sognepræst og ret Formand paa samme Kantordoms Vegne til Herstædhe westre Sogn, en samme Herstædhe westre Kirkes Gaard liggendes paa Vestergade, mod at

__________

33) Trykt i Scr. Rer. Dan. VIII, 479-82.

34) Tvende latinske Taler, Smyther ved denne Lejlighed holdt, anføres af Lyschander (Westphalen Monum. ined. III), og formodentlig efter ham hos Worm (II, 397) og andre.

35) I et Dok. af 8 Okt. 1528 nævnes han nemlig Decretorum Doctor, Kantor og Kannik i Kbhvn.


123

»give deraf forskrevne Hr. Kantor i Kjøbenhavn, Sognepræst og Formand til Herstædhe westre Kirke i Leje og aarlig Landgilde 12 Mk. danske Penninge«. Endnu den 6 Februar 1538 kaldte han som Kantor, i Forening med Kapitlet, en Præst til en af Kapitlets Kirker 36); men ikke længe efter maa han vistnok være død, da han ikke nævnes i Universitetsordinansen 1539 blandt de dalevende Kanniker. Efter hans Afgang blev Kantordømmet ikke mere besat 37).

__________

36) Se foran, S. 80.

37) 1544 omtales "Lauds Cantors Gaard" i Kbhvn (D. Mag. 3 R. VI, 20), men den har neppe tilhørt nogen Kantor i Kbhvns Kapitel.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør nov 13 19:12:00 CET 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top