eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.

Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.
    - Kap. I afs. VI

Kbh. Thiele. 1859-63

Holger Fr. Rørdam (1830-1913)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet november 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

92

VI.

Dekanerne i Kapitlet.

Dekanatet eller, som det paa Dansk almindeligt benævnedes, Degnedømmet oprettedes samtidigt med Kapitlet og var oprindeligt dets eneste Prælatur. Embedets Betydning var som Kapitlets i den ældste Tid ikke stor, og de dertil hørende Indtægter (Degnebordet) neppe sønderligt større end et almindeligt Kanonikats, men efterhaanden steg Dekanatets Betydning, da Kannikernes Antal forøgedes og Kapitlets Indtægter voxede. At det omtrent fra Midten af det 15de Aarhundrede udgjorde en anseelig Forlening, ses maaske bedst deraf, at det fra denne Tid beklædtes


93

af Adelsmænd eller i al Fald af Mænd, der brugtes af Kongerne i vigtige Embeder. Maaske steg Dekanens Betydning derved, at Staden Kjøbenhavn gik over fra Bispens til Kongens Besiddelse, hvorved Dekanen kom til at staa mere uafhængig af den gejstlige Overbestyrelse. Forøvrigt synes hans Forretning, foruden den almindelige Ledelse af Kapitlets Anliggender, mest at have bestaaet i Udøvelsen som Regnskabsprovst af den jurisdiktionelle Myndighed i Kjøbenhavn og Tryherred 1). Tillige var han Sognepræst til en af de til Kapitlet annekterede Sognekirker, saaledes 1343 til Gjentofte, i Slutningen af 15de Aarh. til S. Peders Kirke. I Aaret 1474 overdrog Pave Sixtus IV K. Christiern I Patronatsretten til Dekanatet i Kjøbenhavn, ligesom til 15 andre af de anseeligste Prælaturer ved Domkirkerne i Danmark og Sverrig, en Ret, der gik i Arv til de følgende Konger 2). Da Dekanatet derved blev en kongelig Forlening, der almindelig skjænkedes til høje Statstjenere, hvis Forretninger ofte førte dem bort fra Kjøbenhavn, finde vi Dekanens Kapitelsbestilling oftere forvaltet af en Vicedekanus, undertiden Kantoren, undertiden en Kannik. Paa et Par Undtagelser nær kjende vi alle Dekanerne fra Kapitlets Stiftelse til dets Opløsning, men om de første er ikke stort mere end Navnet bekjendt. Her meddeles det vigtigste, man ved om dem 3):

1. Hr. Absalon nævnes i Kirkens Mindebog som den første Dekan. Hans Dødsdag var den 5te Maj. Ud-

__________

1) Se foran, S. 44.

2) Knudsen, Diplom. Christierni Imi, p. 300-01. "Decanatus ecclesie beate Marie Haffnensis, qui inibi dignitas principalis existit", nævnes sidst blandt de 16 Prælaturer, hvortil Patronatsretten overdrages Kongen. (Se om denne Overdragelse Paludan Müllers interessante Undersøgelse i Vidensk. Selsk. Skr. 5 R. Hist. phil. Afd. II, 283 ff).

3) For at spare Plads er Kilden i det følgende som oftest ikke angivet, naar Efterretningerne ere hentede fra Obituariet eller utrykte Dokumenter; de sidste findes næsten udelukkende i Geh.-Ark. og Obituariet er trykt i S. R. D. VIII. 538-49.


94

giverne bemærke, at han levede ved Aaret 1209, en Angivelse der udentvivl stammer fra, at »Decanus Absalon de ecclesia beate Marie de Copmanhaven cum fratribus suis« (i.e.: Kannikerne) i den hellige Vilhelms Levnet ved denne Tid anføres som Vidne til et Under, denne Helgen skal have virket 4).

2. Hr. Oluf, hans Dødsdag var d. 28de Juli.

3. Hr. Nicolaus (Dødsdag d. 29de Avgust), skjænkede sin Gaard til en fremtidig Residens for Dekanen.

4. Hr. Laurencius var Dekan i Aaret 1282. (Dødsdag den 8de Januar 5).

5. Medens de fire foranførte Dekaner anføres med deres Nummer i Mindebogen, nævnes ingen udtrykkelig som den femte. Man kan derfor maaske her sætte Dekanen Hr. Nicolaus de Brak, der anføres uden Nummer, og under hvis Dødsdag (d. 30te November) det bemærkes, at han havde en Aartid ved Kirkeværgerne for en Grund nær ved Højbro (magnus pons).

6. Hr. Tue var den sjette Dekan (død d. 12te Maj), han gav Kapitlet en Gaard for sin Aartid, for hvilken Kannikerne skulde have tre Mark, mod at de heraf gav Klokkeren 1 Øre.

7. Hr. Jakob nævnes som Dekan 1315. Ved sin Død d. 27de April 1331 skjænkede han en Gaard i Hælghætorp (Hellerup, Gentofte S.) til Vor Frue Kirkebygnings Vedligeholdelse, hvorfor Kirkens Værger skulde give de Kanniker, der overværede hans Aartid, to Mark Penge.

8. Hr. Hasten Gjødesen (Hastanus Guidonis) kjendes kun af den mærkelige Visitation, Kapitlet underkastedes i hans Tid, 1343 (se S. 44 ff.).

__________

4) Ser. Rer. Dan. V, 493.

5) Udg. af Mindebogen have ikke kunnet afgjøre, om Navnet paa den 4de Dekan skulde læses Laurencius eller Henricus (S. R. D. VIII, 539), men da i et Dokument af 1282 "L. decanus" nævnes (Pontopp. Ann. I, 755), afgjøres Tvivlen, da L. neppe kan betyde andet end Laurencius.


95

9. Hr. Bo (Boecius), den niende Dekan, nævnes 1349 i et Par Dokumenter, i det ene af dem modtager han, formodentlig paa Kapitlets Vegne, Skjøde paa noget Gods i Buddinge (Gladsaxe S.) af en Adelsmand Peder Nielsen af Buddinge. 1350 skjænkede den roskildske Biskop Jakob Povlsen ham i sit Testament en Kolta (Kjole uden Ærmer 6)). Bo døde d. 11te Juni 1354; for Gaver, han havde skjænket Kirken, skulde dens Værger holde en Aartid for ham. En anden Aartid for ham skulde Kannikerne holde for en Gaard, han havde skjænket dem i Kjøbenhavn. Ved denne Aartid skulde Kirkens »Procuratores« give Kannikerne og Vikarierne, der overværede Vigilierne og Messen, en Tønde (lagena) godt Øl og en god Klædning, der skulde udredes af det Gods, der laa til S. Laurencii Alter, som Dekanen Bo havde oprettet af sine egne Midler 7).

10. Hr. Johannes Kraak har jeg første Gang truffet i et Dokument af 15de Marts 1331, hvori Broder Johannes, Biskop i Roskilde, gjør vitterligt, at da Hr. Johannes Kraak, Kannik i Roskilde, havde forestillet ham, at hans Præbende (Bethlehem) var meget ringe, lægger Biskoppen Toksvær Sognekirke dertil, mod at Joh. Kraak skulde holde en Vicarius perpetuus til bemeldte Kirke. Siden nævnes han som Kannik i Roskilde endnu 1340 og 1350, som saadan var han 1343 med at visitere Kjøbenhavns Kapitel, men 1357 var han dette Kapitels Dekan, da han pantsatte til Ejeren af Apostlenes Alter i Vor Frue Kirke en Gaard i S. Mikkels Sogn i Roskilde for 20 Mark rent Sølv. Efterat have indløst Gaarden, skjænkede han den til Roskilde Kapitel, mod at Kannikerne og Vikarierne skulde holde hans Aarsbegjængelse med Vigilier og Sjælemesse. Han døde d. 31te Oktober 1359 8).

__________

6) Suhms Hist., XIII, 235.

7) Se Tillæg, Nr. 8 Obit. III Id. Jun. og II Kal. Jul.

8) Se Tillæg, Nr. 14, og 15. Obit. eccl. Roskild. sub II Kal. Novbr. (S. R. D. III, 271. VI, 594. I, 309, naar der paa det sidstnævnte Sted (Hamsfort Kronologi) ogsaa anføres en Vilhelmus Capella som Dekan i Kbhvn, da er det upaatvivlelig urigtigt; han var kun Kannik).


96

11. Navnet paa den ellevte Dekan vides ikke med Vished, men maaske var det den under 5. anførte Hr. Nicolaus de Brak.

12. Hr. Eskild Pedersen nævnes i Mindebogen som den trettende Dekan, men det maa være en Fejl for den tolvte, da der ellers ingen Plads bliver til hans Eftermand. Han døde den 10de Juli 1373. For sin Aartid gav han Kirken en Gaard i Kjøbenhavn ved Hysekebro.

13. Hr. Esbern Jakobsen, modtog som Dekan 1377 en Gave til Degnebordet, da Rejnold Goldbæk hertil skjænkede, til Frelse for sin og sin Søn Jakobs Sjæle, alt det Gods i Kjøbenhavn, han havde kjøbt af en vis Johan Ulriksen. I Indledningen til Gavebrevet bemærkes det, at Dekanatet ved Kjøbenhavns Kirke dengang havde saa ringe Indtægter, at det neppe fortjente Navn af »Dignitet«, da det, hvorved Værdigheden skulde opretholdes, manglede 9). Senere blev Hr. Esbern af Biskop Niels i Roskilde udnævnt til Kommissarius for at afgjøre en Strid, der var opstaaet mellem Bispen og en Del rygiske Herrer, i Spidsen for hvilke Bertold Wutzeke, Kannik i Roskilde og Official paa Rygen, stod, fordi de ikke havde ydet, hvad der tilkom Biskoppen af Øen. I den Anledning satte Hr. Esbern 1382 de gjenstridige Ryboer i Band, som dog blev uden Virkning, da de bandlyste strax forhvervede Brev fra Ærkekiskop Magnus af Lund, hvorved Bandsættelsen gjordes til intet, fordi de tidligere havde indskudt deres Sag for Ærkebispen. Herimod protesterede Hr. Esbern imidlertid den 13de Febr. 1383 i S. Nicolai Kirke i Stralsund, fordi Ærkebispen ikke havde undersøgt Appellen, om den rettelig kunde kaldes saa, og fordi han ikke havde kaldt Parterne for sig og ej hørt den roskildske Biskops Dokumenter, og idetheletaget havde vist sig partisk. Tilsidst sluttede han med, at indskyde Sagen for Paven, hvilken Appel han atter lod oplæse i Sakristiet ved Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn d.

__________

9) Pontopp., Ann., II, 218.


97

16 Maj s. Å. Bevæget herved besluttede Bertold Wutzeke at give efter, hvorpaa der blev indgaaet Forlig d. 18 Juli i Biskop Nielses Herberg i Stralsund 10). Suhm siger, at Hr. Esbern i denne Sag optraadte som en slem Hierark; men det hierarkiske ligger ikke i Personen, men i hele den Tids gejstlige Rettergang, hvor Bandsættelse altid var Exekutionsmidlet; desuden handlede Dekanen jo ikke i sin egen Sag. Et Par Aar efter finde vi Hr. Esbern selv som Official paa Rygen, da han 1385 laante Herman Steffen i Bergen paa Rygen 20 Mark Sølv, hvorfor han modtog en Gaard i Klædeboderne i Pant. Han vedblev dog tillige at være Dekan. I Aaret 1396 finde vi ham nævnt, da han beseglede et Skjødebrev, som Fru Marine Jensdatter, Enke efter Ridder Niels Hak af Højby, udgav paa adskilligt Gods til Johannes Absalonsen, af Vaaben, Høvedsmand paa Kjøbenhavns Slot 11). Men ikke længe efter er han vistnok død 12). For sin Aartid skjænkede han Vor Frue Kirke en Grund i S. Peders Stræde; hans Dødsdag var den 16de December.

14. Hr. Jakob Klemensen nævnes første Gang som Dekan 1406, men havde udentvivl dengang allerede været det adskillige Aar. Han var en Søn af Klemens Awesson af Nykjøbing i Odsherred og Moderen Christine († 13 Juli 1412). Som en kjærlig Søn sørgede han for sine Forældres Sjælefred ved at skjænke en Gaard »in carnificio« i Bjørnebrogade til S. Theobalds Alter for deres Aartid. Forresten er han mere bekjendt ved sin Død end ved sit Liv, da han nemlig døde meget pludseligt »til Skræk

__________

10) Suhms Hist. XIV, 109-11. 120-21.

11) Suhms Hist. XIV, 393.

12) I Fortegnelsen over alle Grundene i Kbhvn S. R. D. VII, der maa være forfattet c. 1400, anføres p. 84: "Item Christina quondam ancilla Dn. Esberni Decani I. curiam, quam idem Dominus eidem Christine scotauit testimonio placitali, quam emit de Osæ Eskilli, prope cymeterium beati Petri sitam". I hint "quondam" ligger maaske, at Hr. Esbern dengang var død.


98

for alle tilstedeværende«, i Vor Frue Kirke foran S. Theobalds Alter, under Udøvelsen af sit Embedes Gjerning, den 3die Maj (Korsets Opfindelse) eller 14de September (Korsets Ophøjelse) 1414 13). Hans Aartid blev siden holdt af Ejeren af S. Theobalds Alter for en Gaard i Saltboderne, som han havde skjænket dette Alter. Han var en Broder til Kantoren Arild Klemensen, der senere skal omtales 14).

15. Hr. Jens Klemensen var maaske en Broder til fornævnte og blev i alle Tilfælde hans Eftermand. Han havde, som det synes, tidligere, 1406-08 og maaske længere, været Provst i Oslo Kapitel 15). Vi træffe ham første Gang som Degn i Kjøbenhavn i Januar 1417, da han paa Kirkens Vegne udstedte Tilstaaelse for Modtagelse af en Gave 16). I November s. Å. foretog han og Kapitlet et Mageskifte med Biskop Jens Andersen i Roskilde, hvorved Kapitlet overlod Bispen en Gaard kaldet Mølletorp ved Lyngby Kirke og et Sted kaldet Nymølle, med Fiskeri og Aalefangst, mod to Gaarde i Brøndbyøstre med Biskopstiende og alt tilliggende 17). I de følgende Aar træffe vi Hr. Jens Klemensen oftere nævnt ved Udstedelsen af Kapitelsbreve. I Avgust 1434 var han tilstede paa Kongsgaarden i Seritslev ved Udfærdigelsen af en Notarialtranssumpt af Baselerkonciliets Bestemmelser om Prælaters og Præsters Udvælgelse 18). D. 9de Oktober 1435 foretog han i Forening med sit Kapitel

__________

13) Under begge disse Dage anføres nemlig hans Død i Mindebogen.

14) I Lang. Dipl. findes et Dokum. ("Orig. membr. ex Arch. templi S. Nicolai Hafn.") af 1 Decbr. 1419, hvorved Jacobus Clementis, Decanus Hafnensis, sælger og tilskjøder Borgeren Jens Nielsen en Gaard i Kjøbenhavn "australiter a Pilegarth situm". Brevet er beseglet af Dekanens Broder Boecius Clementis. Ved dette Brev maa der være en Fejl, enten har Afskriveren læst et fejlt Aarstal, eller ogsaa har der staaet Johannes og ikke Jacobus Clementis.

15) Dipl. Norveg. IV. Nr. 759. 772.

16) Se Tillæg, Nr. 21.

17) Danske Mag. V, 292-93.

18) Pontopp. Ann. II, 556-61. Thorkelin, Kirkelove, S. 124.


99

et Mageskifte med Ebelholt Kloster, hvorved Klosteret fik en af Vor Frue Kirkes Gaarde, liggende i S. Peders Sogn ved Byens almindelige Rende (Canale) øst for Hr. Peder Gammels Gaard, mod at overlade Kirken en Gaard og en Fjerdingsjord i Buddinge, Gladsaxe Sogn 19).

16. Hr. Simon Pedersen var Dekan 1436, og havde som saadan Præbendet Aworthe öffre 20). Forøvrigt kjendes ikke noget til ham; han kan kun have været Dekan i faa Aar.

17. Dr. Knud Mikkelsen er maaske den mærkeligste af de kjøbenhavnske Dekaner. Han omtales første Gang i denne Stilling d. 16 Oktober 1442, da han beseglede et Dokument. Da han var Dr. juris utr., maa han tidligere have studeret i Udlandet, men herom haves ingen videre Efterretning, uden den maaske skulde findes i en i andre Henseender upaalidelig Meddelelse af M. Christiern Pedersen. I sin Danske Krønike fortæller han nemlig: »Der Kong Erik (af Pommern) var rømt af Landet, da kejsede Rigens Raad Hertug Christoffer til Konge i Danmark. Somme sige for Sandhed, at han var den Tid i Paris i Frankerige til Studium, der han fik samme Skrivelse og [havde] da en dansk Klerk til sin Staldbroder, som hed Doktor Knud, som han gjorde siden til Provst i Odense 21)«. Denne Dr. Knud kan neppe have været nogen anden end Knud Mikkelsen, og at han har studeret i Paris er rimeligt nok; men for Resten vide vi intet om, at Christoffer af Bajren har studeret i Paris, og ingen Mand af Navnet Knud har

__________

19) Scr. Rer. Dan. VI, 178. Den Gaard, Kapitlet her afhændede, laa maaske paa den Grund, "hæderlig Herre og Degn og Kapitel i Kbhvn" faa Aar tidligere (22 Juli 1432) ved et Jordskifte havde erhvervet fra Beneke Lavrenssøn, Bymand i Kbhvn, og som betegnes som liggende "ved Bys Stræde vesten ved Oluf Sugges Gaard i S. Peders Sogn i Kbhvn" (utr. Dok.).

20) Scr. Rer. Dan. VIII, 259. (Læsningen af Navnet er dog noget usikker).

21) Chr. Pedersens Danske Skrifter ved Brandt. V, 489.


100

paa denne Tid været Provst i Odense 22). Imidlertid kan der ikke være noget til Hinder for at antage, at der dog er noget sandt i Beretningen, og da vel nærmest det, at Dr. Knud under sit Ophold i Udlandet, hvor han erhvervede sig de grundige juridiske Kundskaber, der senere satte ham istand til at optræde som Diplomat og være Lovfortolker, har stiftet Bekjendtskab med Hertug Christoffer, og at denne, efterat han er bleven Danmarks Konge, har hjulpet sin ældre Kynding og maaske Ven til Dekanatet i Kjøbenhavn. - Fra 1442 til midt i Aaret 1450 træffe vi Dr. Knud Mikkelsen jævnligt nævnt som Dekan ved Afgjørelsen af forskjellige Kapitelssager. 1449 var han tilligemed Hr. Erik Frille og Hr. Niels Eriksen (Gyldenstjerne) af K. Christiern I befuldmægtiget til at forhandle med den engelske Konge Henrik VI.s Gesandter angaaende Fornyelsen af de gamle Traktater mellem Danmark og England og Udjævningen af adskillige Stridigheder mellem disse Rigers Undersaatter angaaende Skibsfarten i Øresund og Handelen paa Island og Finmarken. Fredsmæglerne samledes i Vor Frue Kapitelshus i Kjøbenhavn og afsluttede her i Juli 1449 en Traktat, der for længere Tid ordnede Forholdene mellem Danmark og England 23). Den 29de Avgust 1450 var Dr. Knud som dansk Rigsraad og Degn i Kjøbenhavn tilstede i Bergen ved Afsluttelsen af den bekjendte mærkelige Forening mellem Danmark og Norge 24). Men det er ogsaa sidste Gang, vi finde ham nævnt som Dekan, nogen Tid efter, uvist naar, dog senest 1453, blev han Biskop i Viborg 25). Hans senere Liv og videre diplomatiske Virksomhed ved-

__________

22) Se Vedel Simonsen, Bidrag til Odense Byes Hist. 1 D. II, 124. 129. 132.

23) Knudsen, Diplom. Christierni Imi. p. 8-9. (I Registret siges urigtigt, at Dr. Knud 1449 var Gesandt i England).

24) Knudsens anf. Skr. p. 30.

25) I en kgl. Rettertingsdom af 11 Juli 1453 omtales "Biskop Knud af Viborg*' (Knudsen, Dipl. Chr. Imi. p. 56).


101

kommer os ikke her 26), dog maa hans bekjendte Glosser til Jydske Lov (trykte i Ribe 1504) og hans Skrift »om Kirkens Doms Lov og om hendes Fremgang« omtales 27). Hans Dødsaar kjendes ikke, men i et Dokument af 26 Febr. 1488 omtales »Dn. Kanutus, Episcopus Vibergensis, felicis recordationis«, hvilket Tillæg antyder, at han dengang var død 28).

18. Mag. Jesper Henriksen blev, som det synes, først Dekanus, efterat Dekanatet havde staaet ledigt i adskillige Aar. Han var af Adel og en Søn af Henrik Nielsen til Sandager i Fyn, der havde været Rigsraad i Erik af Pommerns Tid 29). Første Gang, vi træffe ham, er den 10de Juli 1455, da »Jesper Henriksen af Vaaben« paa sine egne og sin Broder Oluf Henriksens Vegne, og Anders Skriver i Kjøbenhavn paa sin Hustru Marine Henriksdatters, fornævntes Søsters, Vegne tilskjødede velb. Svend, deres kjære Frænde, Skelm Perssøn en Gaard i Næstved 30). Siden har da Jesper Henriksen rejst udenlands og taget Magistergraden. Vi finde ham første Gang nævnt som Degn i Kjøbenhavn, da han d. 10 Januar 1461 beseglede et Skjøde, som Raadmand Gerlak Floer i Kjøbenhavn gav velb. Mand Christiern van Hafh paa en Ejendom i Aagerup i Merløse Herred; samme Aar var han den 13de Avgust med at

__________

26) Herom vil Oplysninger især findes i Knudsens Dipl. Chr. Imi (jfr. Registret). Jfr. Molbech, Hist. Aarbog III, 64.

27) Det sidste Skrift er trykt i Ny D. Mag. VI, 183-205.

28) Se bl. Tillægene. Flere have i nyere Tid antaget, at Biskop Knud endnu skulde have levet 1499 (jfr. Thorsens Udg. af Jydske Lov, S. 7), men det kan altsaa ikke være rigtigt. Urigtigt er det ligeledes, naar man indtil den nyeste Tid (t. Ex. i Brandts Gammeldansk Læsebog I) har kaldt Dr. Knud Mikkelsen Knud Kobsen.

29) Hofmans Fundationer, V, 268. Jfr. Vedel Simonsen, Rugaard. 1 D. I, 122. 136. 139.

30) L. Dipl. Skelm Pedersen nævnes oftere i Dipl. Chr. I (se Regist.). - Naar Vedel Simonsen (Bidr. til Odense Byes Hist. 1 D. II, 116) allerede 1431 anfører Jesper Henriksen som Can. Rosk. og Otton., da er det kun en Misforstaaelse af det af ham citerede Sted i D. Atlas.


102

udstede et Tingsvidne paa Skamherreds Ting i Fyn; i dette Herred havde han nemlig Ejendomme, som man ser af hans Stiftelsesbrev paa S. Josts Alter i Vor Frue Kirke 1462, der funderedes paa nogle Gaarde i Højrup, Egens og Blastorp. I dette Brev nævnes han »af Sandager«, som han altsaa maa have arvet. Alteret oprettedes til Sjælefred for ham selv, hans kjære Broder Niels Henriksen og dennes Søn Erik Nielsen af Dyrekint, der samme Aar var død i Roskilde Domkirke foran Apostlenes Alter, ved hvilket han da formodentlig har været Vikarius 31). I et Brev af 26de September 1462 gjør Filip Axelssøn (Thott, Lensmand paa Gulland) vitterligt, at han mod Pant i Gods paa Langeland »har annammet af hæderlig og velbyrdig Mand Mester Jesper Henriksen, Degn i Kjøbenhavn, 1100 lybske Mark og gode Stæderpenge paa Markvard Tegemads Børns Vegne«; M. Jesper har altsaa været en formuende Mand. I de følgende Aar finde vi ham jævnligt nævnt i mindre vigtige Kapitelssager 32). Ved Kjøbenhavns Universitets Stiftelse tilstod han den 31te Oktober 1478 i Forening med Kapitlet, at Universitetet maatte benytte Kapitlets Skole til Forelæsninger, og Aaret efter ved Universitetets Indvielse den 1ste Juni 1479 blev han udvalgt til dets første Rektor 33). Den 29de Maj 1480 tilskjødede han sin Svoger Henning Jensen (Quitzov) i Ingestofte paa Laaland og dennes Hustru, Fru Mette Klavsdatter (Bølle), hans rette og eneste Arving og kjære Moders Broderdatter, Sandagergaard med al Tilliggelse samt to Møller 34). Hans Død er formodentlig indtruffen faa Aar efter. Der berettes, at han endnu en Gang, 1483, skal have beklædt Rektorværdigheden ved Universitetet, men dengang var han i alle

__________

31) Se Tillæg, Nr. 44.

32) Jfr. D. Mag. III, 210. Ny D. Mag. I, 159.

33) Werlauff, Kbhvns Univ. fra dets Stiftelse til Reform. Progr. 1850. S. 6. 75.

34) Vedel Simonsen, Rugaard, 1 D. II, 28.


103

Tilfælde ikke mere Dekan i Kapitlet; saavidt vides nævnes han sidste Gang i denne Stilling den 8de Maj 1481 35). M. Jesper skal have været en velstuderet Mand, han var tillige Kannik i Roskilde og Odense; paa det sidste Sted valgte han sit Lejersted i Vor Frue Kirke 36). Foruden den ovenomtalte gudelige Stiftelse skjænkede han Kjøbenhavns Vikarier et Glasvindue til deres Forsamlingshus, Klosteret i Maribo gav han nogle Bøger 37). Endnu mange Aar efter hans Død mindedes han, da Ærkebiskop Birger Gunnersen 1519 stiftede en Gudstjeneste i Kraftkirke i Lund; thi her bestemte han, at der ogsaa skulde holdes Messe »for Hr. Mester Jespers Sjæl, som Degn var i Kjøbenhavn 38)«.

19. Dr. Erik Nielsen (Rosenkrands) af Tange (Oxendrup S. i Fyn), en Søn af Hr. Niels Nielsen, havde 1476 som Ærkedegn i Viborg været kgl. Kommissær ved Mødet og Underhandlingerne med Svenskerne i Kalmar 39); siden var han ansat ved Universitetet som dets første Lærer i Kirkeretten (Rektor 1479-80 og siden ofte). Som Degn i Kapitlet nævnes han første Gang d. 22 Oktober 1481. Dengang han ved kgl. Præsentation erholdt dette Prælatur, aftraadte han formodentlig Arkidiakonatet i Viborg, men han fik rig Erstatning, thi d. 8 Juni 1482 nævnes han »Arcium et sacrorum canonum doctor, ecclesiæ metropolitanæ Lundensis et cathedralium Roskildensis et Ripensis canonicus, necnon ecclesiæ collegiatæ Hafnensis decanus, juris canonici in antiqvis in facultate juris studii Hafnensis ordinarius«. Han besad altsaa paa én Gang saa stor en

__________

35) Se Werlauffs anf. Skr. S. 75 Not. q. Angivelsen paa dette Sted af Tiden, inden hvilken M. Jesp. Henriksen maa være død, kan dog ikke forenes med det, der strax næste Side (S. 76) siges om Tiden for hans andet Rektorat.

36) Dansk Atl. VI, 592, Marm. Dan. I, 227.

37) Pontopp. Orig. Hafn. S. 148. 149. Marm. Dan. anf. St.

38) Sanctuarium Birgerianum i Suhms Samlinger 1 D. III, 24.

39) Hadorph, Bilag til den svenske Rimkrønike. S. 293.


104

Mængde kirkelige Præbender, som vistnok faa eller ingen af hans samtidige; senere blev en saadan Ophoben af Kirkebeneficier paa én Person almindeligere, da Kapitlerne mere end forhen maatte rette sig efter Kongernes Ønsker, Dr. Erik Nielsens første Foretagende i hans Dekanat var Tilendebringelsen af Kapitlets langvarige Strid om S. Mikkels Alters Gods 40). I Forening med Dekanatet beklædte han, idetmindste indtil Marts 1495, Embedet som Kirkeherre til S. Peders Kirke, samtidig synes han at have haft en kirkelig Funktion i Helsingør 41), dertil indtog han en anseelig Stilling ved Universitetet, hvis Rektorat han beklædte tiere, end nogen anden har gjort, 1498 var han tillige dets Vicekansler 42). Som Kapitlets Dekanus forekommer han oftere ved Udstedelse af Lejebreve o. dsl., 1492 afsluttede han og menige Kapitel paa Vor Frue Kirkes Vegne et Mageskifte med Kjøbenhavns By, hvorved Kirken fik det gamle Raadhus paa Hjørnet af Nørregade og Klædeboderne, mod at overlade Byen et Stenhus og en øde Jord ved Gammeltorv 43). Den 16 Juni 1502 lod han ved sin Tjener Niels Brun optage Tingsvidne paa Tryherredsting i Slangerup, om »at den Skov, som ligger til de to Gaarde i Ødhæ Høyolth, har været et frit Enemærke af Arildstid og er liggendes til Hr. Degn i Kjøbenhavn«. 1503 gav han »for Henning Olsen af Skjørringe i Falster hans Bøns Skyld, Aage Lavridsen, som var født paa hans Gods, løs og ledig af Godset«. Sidste Gang, vi med Sikkerhed finde Dr. Erik

__________

40) Se ovenfor S. 57-60.

41) Erik Nielsen, Doktor i Kirkeloven og Degn i Kbhvn, og Kirkeværgerne i Helsingør udleje til Borger Ingild Perssøn en S. Olavi Kirkes Oaard smsts. Helsingør die 3tio paschæ 1491 (Arne Magn. Danske Dipl. Fasc. 7, Nr. 1).

42) Werlauft, Univ. Hist. S. 62. Chron. Skib. (S. R. D. II, 560). At Dr. Erik Nielsen paa sidstnævnte Sted omtales som Vicekansler, har Werlauff ikke bemærket.

43) Se Tillæg af 6 Avgust 1492.


105

Nielsen nævnet, er i Oktober 1504, da han beseglede et Dokument 44). Hans Grav var i Vor Frue Kirke 45).

20. Mag. Tyge Vincentsen Lunge, Søn af Vincents Iversen (Dyre) og Broder til den berømte Dr. Vincents Lunge, blev 1495 indskreven ved Kjøbenhavns Universitet »ad artes«, efterat han, som det formodes, Aaret iforvejen havde studeret i Rostok 46). Siden høre vi ikke noget om ham, før vi i Juni 1505 møde ham som velbyrdig Mester Tyge, Degn i Kjøbenhavn, der i Forening med Kapitlet lejer en af Vor Frue Kirkes Gaarde ud. Men da han samtidig var K. Hanses Sekretær og brugtes i Gesandtskabsrejser, træffe vi ham ikke sønderligt ved Kapitlet, uagtet han var dets Dekanus i flere Aar. I et Brev af 18 Sept. 1507, fra K. Jakob IV af Skotland til den danske Konge, omtales en Skrivelse, som Decanus Hafnensis, havde overbragt ham, og i et Brev af 25 Juni 1508 skriver samme Konge fra Edingburg, at »Ticho, Hafnensis decanus«, havde opholdt sig der i nogle Dage, »honorifice susceptus 47)«. Kort efter sendte K. Hans ham til Universitetet i Paris, for at han skulde uddanne sig i det franske Sprog og parlamentarisk Skik, og han sendte en Anbefaling for ham til den franske Konge Ludvig XII, og bad denne antage sig

__________

44) Ny D. Mag. I, 185. iblandt Jon Mortensens fortræffelige Afskrifter af gl. kjøbenhavnske Jordebreve (Gl. kgl. Saml. Nr. 727 Fol.) findes et, udstedt 1510 Fredag efter Domin. Septuagesima, hvorved Ericus Nicolai artium et decretorum doctor, decanus Hafn., og hele Kapitlet smsts lejer Johannes Petri, Borger i Kbhvn, en Mølle tilhørende Vor Frue Kirke "ad eius fabricam spectantem et pertinentem", liggende udenfor Byens vestre Side (se om den S. 22), for en aarlig Afgift af 8 Mk. danske. Heraf skulde man antage, at Dr. Erik senere atter var bleven Dekan (thi at han ikke var det i Juni 1505, er vist). Men da det kun er en Afskrift, vi have af Dokumentet, tør man ikke sikkert bygge nogen Slutning derpaa angaaende Dr. Eriks Livstid eller Kapitelsstilling.

45) Thura, Infantia & puer. Acad. Hafn. p. 33.

46) Thura, p. 22. Werlauff, anf. Skr. S. 21 Not. a.

47) Aarsberetn. fra det kgl. Gehejmearch. I, 56. 61.


106

»M. Tyge Vincentsen, vor Sekretær«, som ved de gode Tjenester, han alt havde ydet den danske Konge, var højt skattet af denne, og som forhaabedes ved videre Uddannelse at kunne blive endnu brugbarere 48). Hvorlænge M. Tyge har været Degn i Kjøbenhavns Kapitel, kan ikke siges med Bestemthed, dog maa det antages, at han i Novbr. 1509 ikke var det mere, da den paa denne Tid udstedte bispelige Stadfæstelse af Kapitlets Privilegier, stadig kun omtaler »Cantor et Capitulum«, hvilket synes at antyde, at Dekanatet paa den Tid stod ledigt 49).

21. Hr. Lavrids Mikkelsen (af den adelige Slægt Jernskjæg) var en Søn af Mikkel Andersen, og Broder til den af K. Hans saa meget yndede Jomfru Edele Mikkelsdatter. I dette Slægtskabsforhold kan maaske Grunden søges til den store Interesse Kongen viste for Hr. Lavrids, der var hans Sekretær, og som c. 1509 betegnes som Presbyter. 1510 fik han ved Kongens Præsentation Dekanatet i Kjøbenhavn, paa samme Tid søgte Kongen at skaffe ham Provstiet i Roskilde Kapitel; men han synes at have haft Vanskelighed med at erhverve ham den pavelige Stadfæstelse af det kgl. Præsentationsbrev, da han i den Anledning oftere maatte skrive til den pavelige Kurie. Tilsidst lykkedes det dog. Desuden havde Lavrids Mikkelsen Kronens Kirke Thoreby paa Laaland, som han da har maattet lade betjene af en Kapellan. Han døde allerede 1513 i Paris, som han maaske har besøgt i samme Hensigt som hans Forgjænger, og hvor han ikke længe før sin Død synes at have taget Magistergraden 50).

22. Hr. Klavs Urne, Søn af Hr. Jørgen Urne til Brolykke og Helbroder til Biskop Lage Urne, var Kannik i

__________

48) Aarsberetn. fra Geh.-Arch. I, 19.

49) Pontopp., Annal. II, 734-36.

50) Se Ann. f. nord. Oldk. og Hist. 1855. S. 42. Aarsber. fra Geh.-Arch. I, 37, 38. 43. 44. Suhms Saml. 2 D. I, 111. II, 2.


107

Aarhus og blev 1513 Degn i Kjøbenhavn, men døde allerede 1514 51).

23. Mag. Knud Valkendorf, Broder til den trondhjemske Ærkebiskop Erik Valkendorf, blev indskreven ved Universitetet 1498. I Aaret 1500 var han Skriver hos Biskop Niels Skave i Roskilde og 1503 Kannik sammesteds. D. 18 Maj 1514 fik han kgl. Præsentation paa Dekanatet i Kjøbenhavn, og valgtes 1516 til Universitetets Rektor 52). 1520 nævnes han som decretorum baccalaureus. Han forekommer stadigt i Kapitlets Lejebreve 53), medens hans to Forgængere, ligesom ogsaa hans Efterfølgere, som oftest vare fraværende og derfor maatte lade sig repræsentere af andre. 1524 deltog han i den vigtige Forhandling om Jordskylden af Kirkernes og Kapitlets Ejendomme. Han døde 1527 54).

24. Mag. Johan Friis til Hesselager, der paa denne Tid var kgl. Sekretær, og siden vandt en stor og velfortjent Berømmelse som Christian III.s og Frederik II.s Kansler og Videnskabernes Beskytter og Befordrer († 1570), var en ganske kort Tid, højst et Par Maaneder, Degn i Kjøbenhavn 1527.

25. Mag. Klavs Gjordsen (Gørtze) fik i Sommeren 1527 kgl. Præsentation paa Degnedømmet i Kjøbenhavn ved M. Johan Friises Resignation 55). Han var af Adel, fra

__________

51) D. Mag. 3. R. III, 234, Not. Suhms Saml. 2 D. I, 118.

52) Werlauff, anf. Skr. S. 77. (1510 kaldes han endnu Hr., men 1514 Mag.).

53) D. 24 Juni 1524 lejer han til Niels Hoffuit, Borger i Kbhvn, sin Gaard liggende i lille Kirkestræde i Nicolai S., mod en aarlig Afgift af 4 Mk. til Dekanus i Kapitlet.

54) Endnu 6 Maj 1527 lejede han med Kapitlet en Gaard bort (Dok.). Münter har i sin Danske Reformationshist. I, 381 den Efterretning, at Dekanatsindkomsterne ved Vor Frue Kirke i Kbhvn 1524 bleve, paa det Dekanus kunde leve prælatmæssig, af kongelig Gavmildhed forøgede; men jeg har ikke fundet nogen Hjemmel herfor.

55) Fred. I.s Registrant i Geh.-Arch. (Datum ulæselig).


108

Solvig i Nordslesvig. 1515 blev han Provst i Ribe Kapitel 56) og 1526 ved kgl. Præsentation Ærkedegn sammesteds ved den fornævnte M. Johan Friises fri Resignation 57). Siden 1524 og indtil sin Død var han tillige K. Frederik I.s Kansler. Det første Dokument, Kjøbenhavns Kapitel angaaende, udstedt af ham (et Lejebrev paa en Vor Frue Kirkes Stenhus-Gaard i Klædeboderne) er af 24de Juli 1527, siden forekommer han oftere, skjønt han paa Grund af Fraværelse i offentlige Anliggender ikke sjeldent maatte repræsenteres af en Vicedekan, Kanniken Jep Heye. Som Bevis paa Kongens fortsatte Yndest for ham kan tjene, at han 20 Novbr. 1530 fik Brev paa, at ingen Ryttere eller Landsknegte skulde indlægges paa hans Gaard (Helligaands Gaard) i Ribe. S. Å foretog han et Mageskifte med Kjøbenhavns By, hvorved denne fik den saakaldte Degnehave, der laa midt i Stadens Mark, derimod skulde Dekanen have en Jord »liggende endelangs ud mod Stranden fra Rosbæks Mølles Fang og indtil Seritslev Dige 58)«. D. 20 Maj 1531

__________

56) Ny D. Mag. VI, 288. Klavs Gjordsen maatte svare Dn. Cardinali Czenegalliensi 20 Dukater aarlig af Provstiet. (Ny kirkehist. Saml. I, 401).

57) Fred. I.s Brev herom til Biskop Iver Munk er af 2 Avgust, D. 4 Sept. 1526 konfererer Biskoppen Kl. Gjordsen Arkidiakonatet med Emmerlev og Brøns Kirker. - I et Brev af 30 Juli 1525 gjør Fred. I vitterligt "at M. Kl. Giortze vor Kansler har været for os med et Pergamentsbrev, som os elsk. M. Mads Markvardsen, Ærkedegn i Ribe, udgivet haver, lydendes, at M. Mads for vor Bøn og Skrivelse Skyld har kaaret og udvalgt M. Klavs Giortze til sin aandelige Søn til sit Ærkedegnedom med Emmerlev og Brøns Kirker, med alle andre Rente og Rettighed der tilligger, at have, nyde og bruge efter sin Død". - Af samme Dag haves et andet Kgbrev, hvorved M. Klavs Gjordsen fik Skjøde paa en Gaard i Kbhvn ved Stranden, som Hans Frimand havde haft i Forlening (L. Dipl.) Som det vil bemærkes kaldes Kl. Gjordsen her Mag., medens han i et Brev af 22 Marts s. Å kaldes Hr. - Af et Dok. ser man, at Klavs Gjordsen senere solgte den ovenomtalte Gaard ved Stranden i Kbhvn til Borgemester Niels Stemp.

58) Se Tillæg af 3 Decbr. 1530. Jfr. Pontopp., Orig. Hafn. S. 130.


109

resignerede M. Klavs Gjordsen S. Jeps Kirke i Varde (som han altsaa har haft) til en vis Jens Madsen, i September s. Å. aftraadte han Dekanatet i Kjøbenhavn og døde Aaret efter i en ung Alder 59).

26. Mag. Christiern Hvid fik den 20de September 1531 kgl. Præsentation paa Degnedømmet i Kjøbenhavn, der var ledigt ved M. Klavs Gjordsens Resignation 60). Han forekommer saavidt vides første Gang i et Dokument af 13 Januar 1527, hvorved Lavrids Esbernsen Ølmand, Kongens Skriver, tilskjøder M. Anders Glob, Provst i Odense, og M. Christiern Hvid, Kannik i Lund, »en sin Jord og Grund i Kjøbenhavn, øster og sønder ved Byen, ud mod det Vad, som ligger imellem Bremerholm og Byen, sønder fra det Stræde, som løber fra S. Nicolai Kirke og sønden frem til Hr. Benedikts Gaard«. Samme Aar fik han kgl. Præsentats paa Tirsted Kirke (paa Laaland) »per resignationem Magistri Joannis Wenck 61)«. Senere fik han Nibe og Voxlev Kirker. Siden 1528 var han kgl. Rentemester. D. 6 Maj 1529 fik han kgl. Bevilling paa at maatte nyde sit Kannikedom i Viborg, uagtet han var nødt til at være fraværende i Kongens Ærinde. D. 11 Oktober 1530 fik han Stadfæstelse paa det Skjøde, Priorinden i Asmild Kloster havde givet ham paa en af Klostrets Gaarde i Viborg. Som kjøbenhavnsk Dekan fik han 1532 Livsbrev paa »Kronens Gaard Rosbæks

__________

59) Tiden for hans Død bestemmes af Kgbrev af 27 Sept. 1532, hvorved Hr. Lavrids Ølmand fik Præsentats paa Arkidiakonatet i Ribe efter M. Kl. Gjordsens Død (Fred. I.s Reg.). Nogle Optegnelser af Kl. Gjordsen om de danske og norske Len i Fred. I.s Tid ere meddelte af H. Knudsen i Ny D. Mag., VI, 288-330.

60) Se Tillæg af 20 Sept. 1531.

61) Fred. I.s Registr. Den nævnte M. Hans Wenck var dengang Tolder i Falsterbo, og blev et Par Aar senere Byfoged i Kbhvn. I Juni 1529 fik en Peder Andersen Præsentats paa Tirsted Kirke "per liberam resignationem Mag. Christiani Hviid".

62) Hist. Aktstykker udg. af Fyns St. lit. Selsk. I, 158. Hubertz, Aktst. om Aarhus I, 124-25.


110

Møllegaard med al sin rette Tilliggelse, undtaget allene Møllestedet der sammesteds, hvilket Hans Naade vil lade bese og selv opbygge, at have, nyde, og bruge kvit og frit i sin Livstid 64)«. D. 30 Januar 1533 »annekterede, unierede og inkorporerede« K. Frederik I, paa Grund af Degnedømmets Ringhed og for M. Christiern Hvids tro Tjeneste, Karlebo Kirke (i Tryherred) til Dekanatet, dog saaledes at Kirkens daværende Besidder skulde beholde den uforkrænket. Aaret efter begyndte Grevefejden, hvorved M. Chr. Hvid mistede Dekanatet, da han sluttede sig til Christian III, medens Grev Christoffer spillede Mester i Kjøbenhavn og bortgav hans Prælatur til en anden. Han benyttedes under Krigen af Christian III som Fiskal til at anlægge Sager mod adskillige af de Jyder, som havde sluttet sig til Skipper Klement 65). 1536 synes han at være død, da Povl Hansen, Borgemester i Kbhvn, d. 7 December d. Å. »fik Brev paa Rosbæks Mølle med alle de Enge og Ejendomme, som dertil ligger, og Mester Christiern Hvid der til havde ad tempus vitæ 66)«. Hans Broder Jep Hvid, Raadmand i Randers, klagede til Kongen over, »at han af mange pladses og deles for M. Christiern Hvids Gjæld, og at han ikke kan komme til sin Broders Breve og Registre, saa han der kan vide at rette sig efter«. Derfor forbød Kongen (1536), at ingen maatte tiltale ham i denne Sag inden den første almindelige Herredag, der skulde holdes i Kjøbenhavn, hvor

__________

64) Brevet, der er af 13 April, har den Indskrænkning: "Dog Hans Naades Brev uforkrænket, som H. N. tilforn har undt og givet Jens Brolægger, Borgemester, paa forne Rosbæks Mølle, og skal han holde Gaarden ved Magt«. Senere (6 Maj s. Å,) fik M. Chr. Hvid et andet Brev paa "Rosbæks Mølle og Møllefang", som ikke har denne Indskrænkning, men derimod den Betingelse, at "han, med allerførste han kan dertil komme, skal opbygge samme Mølle" (Fred. I.s Registr.).

65) D. Mag. 3 Række, IV, 189. 203. 205. 209.

66) Regist. ov. alle Lande. IV, 119-20.


111

Kongen selv, naar han havde faaet de nødvendige Bevisligheder, skulde »pleje hver Mand Lov og Ret 67)«.

27. Hr. Bent Bilde, Søn af Rigsraad Hr. Anders Bilde til Søholm, og siden 1531 Kannik i Roskilde 68), var en af de danske Adelsmænd, der 1534 sluttede sig til Grev Christoffer af Oldenborg, og blev derfor af denne belønnet med Dekanatet i Kjøbenhavn, som man erfarer af Grevens Brev (af 4 Avgust 1534) til »alle Bønder og menigev Almue, som ligge til Degnedømmet«, hvori det hedder: »Kjære Venner, vider, at vi af vor sønderlig Gunst og Naade have undt og forlent os elskelige Bent Bilde med samme Degnedom, som af Arildstid Kronen haver haft at forlene her udi Danmark; thi bede vi eder og byde alle Bønder og Tjenere, som ligge til samme Degnedom, og Mester Christiern Hvid nu sidst udi Være og Forsvar havde, at I ere forskrevne Bent Bilde her efter hørig og lydig, givendes og gjørendes ham eders rette Landgilde 69)«. Men da Folkeforbitrelsen mod Adelen senere blussede op, og Grev Christoffer og Hertug Albert vilde sikre sig, for det Tilfælde at Lykken skulde være dem imod, som det tegnede til, og derfor søgte at bemægtige sig nogle af de anseeligste Mænd i Riget, for at have dem som Gidsler, blev ogsaa Bent Bilde fængslet i Kjøbenhavn 1535 og i December s. Å. sendt over til Tydskland, hvor han blev holdt fangen paa et Slot i Meklenborg. Fra dette Fangenskab kom han først løs i Slutningen af Avgust 1536, efterat hans og de andre fangne Adelsmænds Udlevering var betinget i Kjøbenhavns Kapitulation 70), - Hvorledes det imidlertid er gaaet med Dekanatet, vides ikke; Bent Bilde († 1555) fik det ikke igjen, da det samme Aar ophørte at bestaa som Prælatur, idet Raadmand Peder Villadsen i Kjøbenhavn d. 12 December 1536 fik Dekanatets

__________

67) D. Mag., 3 Række, VI, 43.

68) Knudsen, Joach. Rønnov, S. 38, Not.

69) Ny D. Mag. V, 133.

70) Se Ann. for nord. Oldkynd. og Hist. 1853, S. 93. 102. 113.


112

Gods som et Slags Regnskabslen af Kronen, »til saalænge Kgl. Maj. derom anderledes tilsiger 71)«. Naar der undertiden omtales en Dekanus efter Reformationen 72), da er det en Misforstaaelse af Udtrykkene i Universitetets Ordinans, der bestemmer, at Dekanens Residens skulde anvendes til Bolig for en af Professorerne.

__________

71) Se Till. 12/12 1536. Ped. Villadsen havde tidligere været Slotsskriver paa Kbhvns Slot i Chr. II.s og Fred. I.s Tid (jfr. Allen, Aktst. og Breve I, 31). Han døde som Borgemester c. 1539 (Dødsaaret i Resens Inscr. Hafn. p. 123 maa være urigtigt). I et Brev, dat. Onsdag efter Simonis et Judæ 1539 tilstod Rektor og Professores i Kbhvn Anne, Borgemester Peder Villadsens Enke, 8 Mk. danske aarlig og den Gaard, Hans Garnat nu har, hvis hun overlevede denne, fordi hendes afdøde Mand "oplod Taarnby Kirke paa Amager som en fuldmyndig Procurator til Hr. Lavrids Persen, Vikarius til Allehelgens Alter, og siden efter kgl. Begjæring oplod sin Residens til Superattendentens udi samme Stad Gaards Forøgelse" (Konsist. Kopibog, 1538-1602, Fol. 19-29). Afstaaelsen af Taarnby Kirke var sket 1538, jfr. Werlauff, Univ. Hist. S. 71, Note r.

72) Helveg nævner i sin Danm. Kirkehist. eft. Ref. 2 Udg. S. 83-84 gjentagne Gange Matthias Dragsholm som Dekanus, men ved at efterse hans Kilde, Univ.-Ordin., hvor de otte Kanniker opregnes, hvis Residenser tillagdes Universitetet (Cragii Ann. Addit. p. 85) vil man finde, at Dekanus og Matth. Dragsholm ikke ere samme Person, da der ellers kun vilde være nævnt syv Residenser. Naar "Dekanus" ikke er navngivet, antydes vistnok derved, at dette Prælatur ikke var besat.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør nov 13 17:06:28 CET 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top