eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.

Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.
    - Kap. I afs. V

Kbh. Thiele. 1859-63

Holger Fr. Rørdam (1830-1913)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet november 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

87

V.

Kapitlets (og Vikariernes) Bogsamling, Kapitelshuset, Kannikeresidenserne, Kapitlets Segl.

Med de kirkelige Stiftelser var i Middelalderen gjerne forbundet Bogsamlinger, som kunde være større eller mindre, men dog neppe ved noget dansk Domkapitel eller Kloster havde et saadant Omfang, som man finder omtalt ved flere fremmede Domkirker. En Samling af 30-50 Bøger hos en Privatmand maa i Middelalderen, idetmindste her i Danmark, anses for et meget betydeligt Bibliothek, og den offentlige Stiftelse, der kunde opvise 100 Bøger og derover, maa regnes for at have været godt forsynet. Ogsaa Kjøbenhavns Kapitel havde sin Bogsamling, hvis Omfang imidlertid ikke kan bestemmes, kun høre vi fra Tid til anden om dens Forøgelse ved Afskrivning og ved Gaver. Saaledes bemærkes der i Mindebogen (Non. Maj.), at Kanniken Mag. Jesse uden Betaling afskrev mange Bøger (for Kapitlet) »multa scripsit gratis«. Kanniken Anders Pedersen († 1409) gav Kapitlet mærkelige og ypperlige Bøger (notabiles et solempnes libros) i Kirkeretten, saasom Decretum, Decretales, Speculum judiciale, Henrik Boechs Distinciones i to Bind, som havde kostet ham mange Penge 1). I Script. rer. Dan.

__________

1) Obit. XIV Kal. Novbr. Naar Udg. med Usikkerhed have læst "Distinctiones bohyk", er der ingen Tvivl om, at det er Henrik Boechs [ fortsat side 88 ] Skrift, jfr. Scr. Rer. Dan. III, 274 - Naar Nyerup i Fædrel Lit. i Middelald. S. 248 og 368 omtaler Joh. Paschas Afskrifter "pro domo Hafniensi", og mener, at de vare for Kapitlet, saa tager han fejl, de vare for Graabrødreklosteret.


88

VIII, 357-58 findes en Del Antegnelser, som siges at have staaet »in fronte librorum in bibliotheca deperdita Ecclesiæ beatæ Virginis Hafniæ«. De her anførte Bøger ere i alt nitten, men undersøger man de meddelte Antegnelser, da tyde de paa alt andet, end at Bøgerne have tilhørt Vor Frue Kirke, og den Overskrift, hvorunder de anføres, ere derfor udentvivl urigtig. - Af Kapitlets Bogsamling findes udentvivl endnu Rester i Form af Omslag om forskjellige Regnskaber og andet i Konsistoriets Arkiv, jeg har saaledes lagt Mærke til Rester af Gregors Moralia in Jobum, af forskjellige Hymnarier og et Missale. Paa et andet Sted har jeg bemærket et Brudstykke af Hugo de S. Caros bibelske Konkordans, som udentvivl ogsaa har hørt til Kapitlets Bogsamling 2).

Ogsaa Vor Frue Kirkes faste Vikarier (capitulum minus) havde en Bogsamling, der neppe har været forenet med det større Kapitels. I en Fortegnelse over Gaver skjænkede Vikarierne anføres saaledes: Hr. Johannes Torkildsen gav en Bog; Hr. Johannes Pribæ gav et Breviarum; Hr. Aage Jensen (Johannis) gav os to Bøger, en »de consolatione philosophiæ«, og en anden med Kvæstioner 3). I et Brev af 11 Okt. 1480 gjør Per Henriksen, perp. Vic. til Trefoldigheds Alter, vitterligt, at han har kjøbt en Prædikebog af Vikarierne ved Vor Frue Kirke, paa Vilkaar at den efter hans Død atter skulde falde tilbage til Vikariernes Kapitel. I Aaret 1481 førtes en heftig Retstrætte mellem en bekjendt offentlig Notar, Peder Unger, og Vikarierne om en Forbog (Breviarum), som Ped. Unger paastod, at Vikaren Jep Jensen og hans »Socius« Hr. Hans Hermansen havde borttaget, efterat de havde benyttet den til at berette hans afdøde

__________

2) Se Ny kirkehist. Saml. I, 383.

3) Pontopp. Orig Hafn. S. 148-49.


89

Broder Hr. Jens Unger, perp. Vic. i Frue Kirke og Præst i Ballerup, hvem Bogen havde tilhørt. Den lundske Ærkebisp udnævnte Dr. Tileman Schlect, Professor ved Universitetet, og Christiern Pedersen, Decret. Doctor, til at afsige Dom i Striden; men endskjønt Peder Unger leverede flere skarpe juridiske Indlæg i Sagen, maa Dommen dog være falden ud til Vikariernes Fordel, thi et Brev af 3die Marts 1483 beder Biskop Oluf Mortensen i Roskilde Vikarierne ved Frue Kirke at laane eller leje Hr. Peder, Sognepræst i Lyngby, Hr. Jens Ungers Forbog, »som I nu i Være have«. Hr. Peder havde nemlig begyndt at udskrive en Forbog efter Jens Ungers Exemplar, og »kunde nu ej lempelig fuldkomme hende, med mindre end han fik den samme Bog at skrive efter«. - Da Bispen tillige lover, at Hr. Peder skulde stille fuld Sikkerhed for Bogen, se vi, hvor højt en saadan Ejendom var skattet 4).

Til Kundskab om en kjøbenhavnsk Præsts Selveje af Bøger skal endnu nogle Poster af Vikaren Hr. Per Persen Tollers Testament (1521) anføres; han skjænker: Hr. Lavrens til Brønshøj »Legendorum sanctorum«, Hr. Søren, min Frænde, en Forbog efter Riber Skik, Niels, min Frænde, som er til Skole i Landskrone, en Bog, som kaldes Ortulus anime; hans Tjenestekvindes Søn fik en »Tyebog« paa Pergament. - Den betydeligste Bogsamling, vi vide, at en privat Mand i Kjøbenhavn har besiddet, før Bogtrykkerkunsten gjorde Bøger almindelige, var den Samling, Kanniken Dr. Peder Albertsen skjænkede til Universitetet; allerede i Aaret 1482 havde han givet en mindre Samling, men til denne Gave føjede han 1497 en ny og større, bestaaende af 24 Bøger, mest af kirkeretligt og medicinsk Indhold 5). De kom til at udgjøre Grundstammen i det ældste Universi-

__________

4) Striden oplyses af en Del Dokum. i Geh.-Ark. (Kbhvns Gejstlighed og Kapitel, Voss. Saml.); jfr. Tillæg af 3 Marts 1483. Om Peder Unger se under S. Brandani Alter i S. Nicolai Kirke.

5) Werlauff, Univ. Hist. S. 39-40. Fortegnelsen over Bøgerne, der udgjorde Ped. Albertsens sidste Donation er trykt i S. R. D. VIII, 346.


90

tetsbibliothek. At de fleste af dem af Kapitlets og Vikariernes Bøger, der efter Reformationen havde Interesse, ogsaa indlemmedes i Universitetets Bogsamling, er vel rimeligt, skjønt den Behandling, der, som ovenfor bemærket, blev mange Haandskrifter til Del, viser, at de lutherske Professorer just ikke satte stor Pris paa de gamle Pergamentscodices, hvoraf Fortiden havde øst sin Visdom. Da man nu desuden for en stor Del havde de samme Bøger trykte, brød man sig ikke om Haandskrifterne, hvoraf de fleste vel heller ikke i og for sig havde sønderlig videnskabelig Betydning.


Kapitelshuset eller Kannikernes almindelige Forsamlingshus laa »sønden næst op til Vor Frue Kirke«. Man ved ikke, naar det er opført, og vi finde det først omtalt temmelig sent. Skjønt det nærmest maatte være til Kapitlets eget Brug ved dets Forsamlinger, finde vi det dog ogsaa benyttet ved andre Lejligheder: saaledes samledes de engelske Gesandter, som Henrik VI havde udsendt, her 1449 med den danske Regjerings befuldmægtigede 6). 1529 maatte M. Hans Tavsen møde for Biskop Rønnov og nogle af Rigens Raad i Kapitelshuset for at gjøre Regnskab for, med hvad Ret han vovede at optræde i S. Nicolai Kirke 7). Efter Reformationen tilfaldt Kapitelshuset Universitetet, som c. 1540 lod det reparere med Glarvinduer, som Dr. Christiern Morsing lod udtage af Helligløsens Kapel 8). I December 1543 afholdtes her den bekjendte Religionsdisputats mellem de kjøbenhavnske Theologer og Kannikerne ved Roskilde Domkirke 9). Senere finde vi det hyppig benyttet afvexlende med andre Lokaler som Professorernes Forsamlingshus 10). 1597 omtales et Kammers i Vor Frue Kirke,

__________

6) Se Knudsen, Dipl. Christierni Imi, p. 9.

7) Hvitfeld, S. 1399.

8) Se Tillæg, under 1540.

9) Se Dän. Biblioth. VII, 148.

10) Danske Mag. 3 Række. VI, 2. Ny kirkehist. Saml. I. 36, 38. 47.


91

»næst op til det Lektorium, som man kalder domum capitularem 11)«; heraf ses ikke allene, at Huset laa umiddelbart op til Kirken, men ogsaa at det er blevet benyttet til at holde Forelæsninger i.

Til begge Prælaturerne ligesom til alle Kannikedømmerne hørte, saavidt vides, særegne Residenser. De fleste af dem laa i det Stræde, der efter dem har faaet Navn af (store) Kannikestræde. Kantorens Bolig var omtrent der, hvor nu Borcks Kollegium ligger, og Degnegaarden, som det synes, vest for, altsaa paa den Plads mellem Vor Frue Præstegaard og Kollegiet. Otte af Residenserne, nemlig Dekanens og syv af Kannikernes, bleve, som tidligere er omtalt, af Christian III overladte Universitetet til Boliger for Professorerne.

Et andet Sted, der bar Navn efter Kannikerne, var Kannikebadstuen i Klosterstræde; den minder ligesom andre Lokaliteter i det gamle Kjøbenhavn, som Strandbadstuen (i Nærheden af det nuværende Badstustræde) og Vommebadstuen 12), om den i Middelalderen saa almindelige Badstugang. 1530 lejer en Borger Kjeld Olsen af Hr. Jep Heye, Kannik og Vicedekanus, »en Kjøbenhavns Degnedømmes Gaard og Grund, som kaldes Kannikebadstuen i Klosterstrædet i Vor Frue Sogn, norden næst samme Degnedømmes Gaard, Boel Roes haver«, for en aarlig Afgift af 12 Mark. Paa denne Tid synes Gaarden altsaa ikke mere at være bleven anvendt til sin oprindelige Bestemmelse.

Kapitlets Segl forestiller Bebudelsen, Engelen Gabriel paa venstre Side, holdende et Sprogbaand, hvorpaa læses: Ave Marie gracia plena; Jomfru Maria til højre, holdende et lignende Baand, hvorpaa er skrevet: Ecce

__________

11) Se Tillæg af 7 Jan. 1597.

12) Se under S. Olufs Alter i Vor Frue Kirke. Senere havde et Stræde Navn efter denne Gaard, det laa i Nærheden af Vestergade, men udslettedes ved Kjøbenhavns Ildebrand 1728 (sml. Nyt hist. Tidsskrift V, 294, hvor Navnet urigtigt er blevet til Vognbadstustræde).


92

ancilla domini. I Omkredsen findes følgende Indskrift: Sigillum capituli sancte Marie de Copmannehafn. I Afbildning af dette Sigil er meddelt paa Tab. I. Over Kirkens søndre Indgangsdør fandtes indtil 1728 en Fremstilling deraf 13). Foruden dette havde Kapitlet ogsaa et andet offentlig Segl, nemlig Dekanatsseglet. Ogsaa det fremstiller Bebudelsen. Man har to lidt forskjellige Former for det, den ene er meddelt Tab. I. Tegningen er taget efter det Segl, hvormed Dekanen Dr. Knud Mikkelsen 1450 i Bergen beseglede den vigtige Overenskomst mellem det danske og det norske Rigsraad, om at Danmark og Norge for bestandig skulde være forenede under én Regent. Den anden Form er kun lidt forskjellig fra den meddelte, idet Omskriften kun er: S. Decani Hafnensis; ved højre Side af Jomfru Maria findes en Stjerne, som mangler paa den meddelte Afbildning. Et Segl af den sidste Form findes t. Ex. under et Dokument udstedt 1432 af Dekanen Jens Klemensen.

__________

13) Resen, Inscriptiones Hafn. p. 4.

__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: fre nov 12 19:35:17 CET 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top