eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.

Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.
    - Kap. I afs. IV

Kbh. Thiele. 1859-63

Holger Fr. Rørdam (1830-1913)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet november 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

82

IV.

Kapitlets Skole (Domskolen).

Med Domkapitlerne stod Domskolerne i nær Forbindelse. Selv om det ikke udtrykkelig bemærkes, kan man i Regelen med Sikkerhed slutte, at Skolerne ere oprettede samtidigt


83

med Kapitlerne, da Omsorgen for de vordende Præsters Uddannelse var en af Bevæggrundene til Kapitlernes Stiftelse. Den egentlige Præstedannelse var i Hovedsagen kun praktisk, idet Præstelærlingene som Chorvikarier ved Domkirkerne gjorde sig bekjendte med de præstelige Forretninger. Af Visitationen 1343 vide vi, at hver Kannik i Vor Frue Kirke underholdt en saadan Chorvikar 1). Senere er Antallet formodentlig forøget, men vi have ingen videre Efterretninger derom. Det bliver et Spørgsmaal, som jeg ikke kan afgjøre, om det var muligt for Chorvikarierne at fuldende deres Præstedannelse ved Kjøbenhavns Kollegiatkirke, eller om de først ved Domkirken i Roskilde kunde fuldende den, saa Tjenesten ved Vor Frue Kirke altsaa kun blev forberedende. Jeg er dog tilbøjelig til at antage, at den nødvendige Uddannelse til det præstelige Embede ogsaa lod sig erhverve i Kjøbenhavn, selv inden Universitetets Oprettelse. - Vor Kundskab til den egentlige Kapitelsskole er næsten ligesaa sparsom. Her gik Undervisningen især ud paa at bibringe Børnene Færdighed i det latinske Sprog, saa at de med Tiden kunde komme til at tjene Kirken, hvad de forøvrigt alt under deres Skolegang paa en Maade gjorde, idet de som Chordrenge tidligt vænnedes til de kirkelige Forretninger, og saaledes selv paa det lavere Standpunkt af deres Uddannelse ligesaa meget ad praktisk som ad theoretisk Vej førtes deres tilkommende Bestemmelse imøde 2).

Kunne vi end altsaa antage, at Skolen i Kjøbenhavn er ligesaa gammel som Kapitlet, er det dog først i Aaret 1247, at vi bestemt kunne bevise dens Existens. I dette Aar nævnes nemlig en »Magister Toti, Rector Scolarum in Haffn 3)«. Han nævnes ikke som Kannik og har vist heller ikke været det, da vi overhovedet ingensinde finde

__________

1) Se foran, S. 45.

2) Jfr. Helveg, De Danske Domkapitler, S. 116-18.

3) Thorkelin, Dipl. Arne-Magn. I, 157.


84

Spor til, at nogen af Kannikerne i egen Person har ledet Skolen. Men Kapitlet lønnede en Mand, der var skikket til denne Forretning, som man ser af Visitationen 1343, hvor Visitatorerne aflagde den Beretning, at Kapitlet »havde en duelig Skolemester (scolasticus), dog ikke fast (non perpetuus), der indsattes af Biskoppen eller Kapitlet«. Ligesom Kapitlet fra først af kun havde ringe Midler, var Skolen vistnok ogsaa kun daarligt udstyret i denne Henseende, indtil der 1340 tildels raadedes Bod derpaa, idet Ingeborg, Hertuginde af Sverrig, Halland og Samsø, skjænkede Kjøbenhavns Kapitel Asmunderuth (Asminderød) Kirke til et Skolepræbende (scolastria), imod at Skolemesteren (scolasticus) ved Vor Frue Kirke aarlig skulde holde visse Vigilier og Sjælemesser for hendes egen, hendes Forældres, hendes Mands, Knud Porses, og deres Børns Sjæle 4).

Senere mindes vi i lang Tid kun om Skolen derved, at godgjørende Mennesker jævnligt i deres Testamenter betænkte fattige Skolepeblinge (pauperes scolares), noget hvortil der var saa meget desto større Grund, som disse ellers væsentligt vare henviste til at søge deres Brød for hver Mands Dør 5). Dette Tiggeri havde saa gammel Hævd, og betragtedes som en saa gudelig Skik, at det vakte ikke ringe Forargelse, da K. Christiern II efter Sigbrits Raad bød, at ingen maatte antages i Skolen, med mindre han selv kunde kjøbe sin Kost, paa det at Byen ikke skulde fyldes med latinske Tiggere. Sigbrit havde nemlig fore-

__________

4) Se Tillæg, Nr. 6. Suhms Hist. XII, 328-29; 424. I Pontopp. Orig. Hafn. S. 166 er Gaven urigtigt henført til 1343. Paa Grund af denne Gave nævnes Knud Porses Død i V. Frue Kirkes Mindebog, III Kal. Jun. (S. R. D. VIII, 542).

5) De ældste Gaver til "pauperes scolares", som kjendes, er 1304, da Hinze Bagge gav dem to Ører, og 1307, da Cecilie Jon Litles gav dem 3 Mark Penninge (Orig. Hafn. p. 167). - 1512 bestemte Dr. Peder Albertsen, at Besidderen af det af ham doterede Alter i Frue K. hver Tamperlørdag skulde give Peblingene i Skolen 100 Hvedebrød (Werlauff, Univ. Hist. S. 84-85).


85

stillet Kongen, at disse Tiggerier let kunde lede til Tyverier, da Skolepeblingenes Dragt særdeles egnede sig til at skjule stjaalne Koster, eftersom den bestod i en lang vid Kjole uden Ærmer med en Aabning paa højre Side, hvoraf Haanden udraktes, naar nogen gjorde Mine til at ville give en Almisse. Ved den kongelige Befaling blev efter Svanings Beretning en stor Mængde Disciple fordrevne fra Skolen og Studierne, som ellers, om de havde faaet Lov til at blive, kunde have virket til Kirkens og Rigets Ære og Gavn 6).

Skolen, der efter Universitetets Stiftelse i Modsætning til denne Scola universalis kaldtes Scola particularis 7), havde sit Lokale i Nærheden af Vor Frue Kirke. Omtrent ved Aaret 1400 omtales en Grund, der laa paa østre Side af Nørregade »prope scolam 8)«. I Aaret 1478 indrømmede Degn og Kapitel det nyoprettede Universitet deres Skole sønden for Vor Frue Kirke (scolas nostras in parte meridionali ecclesiæ nostræ collegiatæ) til Professorernes Forelæsninger og Øvelser. (Disse to forskjellige Stedsbetegnelser kunne forenes, naar vi antage, at Skolen har ligget omtrent paa Hjørnet af Nørregade og det nuværende Dyrkjøb 9). Da Skolen imidlertid paa den Maade mistede sit Lokale, maa den altsaa være flyttet andetsteds hen, men Stedet kan ikke angives. 1479 rømmede Professorerne atter Skolelokalet, som da maaske paany er taget i Brug 10). I Universitetsordinansen (1539) omtales en Gaard paa Nørre-

__________

6) Svaning, der dengang selv gik i Kjøbenhavns Skole, har i sin Christiernus II, p. 224-29 (jfr. p. 81) givet en vidtløftig Beskrivelse af Skoledisciplenes Indsamling af Almisser, deres Klædedragt og de fattiges Fordrivelse ved Kongens strænge Bud.

7) Se t. Ex. D. Mag. 3 R. VI, 6. Kbhvnske Selsk. Skr. IV, 271.

8) Scr. Rer. Dan. VII, 78.

9) I et Dokum. af 1468 omtales en Gaard, som laa "sønden ved Vor Frue Kirkegaard vesten næst Skolen".

10) Werlauff, Univ. Hist. S. 6. 7.


86

gade ved den gamle Skole (apud veterem scolam 11), hvilket antyder, at Skolen ikke længere var paa dette Sted, og hermed stemmer, hvad Pontoppidan beretter, at der ved Reformationstiden »siges at have været en Skole i (det forladte) Graabrødrekloster 12). Først 1548 blev Skolen bygget paa den Plads, hvor den nu staar.

Af Skolens Forstandere i Middelalderen kan foruden den ovennævnte Mag. Toti kun nævnes en Peder Nielsen »scolaris«, hvem Præsten Jens Unger i sit Testamente 1477 skjænkede en Hest »pro scolis suis attemptandis 13)«, og den siden saa berømte M. Christen Terkildsen Morsing, der 1519 var »Ludimagister Hafnensis«, og som saadan udgav en latinsk Grammatik til Brug for sine Disciple 14). 1541 var Oluf Skonning »Skolemester i Kjøbenhavn og Vikarius til S. Andreas' Alter«, og da han allerede tidligere, omtrent fra 1530 af, forekommer som Vikarius, er det ikke usandsynligt, at han ogsaa før Reformationen har været Skolens Forstander.

Da Skolen i det Aarhundrede, der gaar nærmest forud for Reformationen, vistnok ligesom Landets andre Domskoler har haft en stor Mængde Disciple, er det ikke

__________

11) Cragii Ann. Addit p. 122. Herved kan dog ogsaa forstaas det gamle Universitetslokale.

12) Orig. Hafn. p. 167. 299. Denne Anvendelse af Graabrødrekloster omtales ikke i Knudsens Oplysning om Klosterets Skjæbne (Kirkehist. Saml. I, 403-06), og man kan vel neppe antage, at Frederik I.s Bestemmelse (1530), "at Graabrødre Kirke og Kirkegaard med de tre Huse, som ligge op til Kirken, skulle blive til et Studium", kan hentyde hertil. 1544 o. flg. Aar omtales "Bag Skolen" som et Stræde i Nærheden af Klædeboderne og Klosterstræde (D. Mag. 3 R. VI, 20). - Der er forøvrigt den Vanskelighed ved at slutte noget fra slige Betegnelser, at Universitetet ofte blot betegnes som Skolen.

13) Skjønt det ikke udtrykkeligt siges, hvor Ped. Nielsen var "Scolaris", viser Sammenhængen (se Tillæg af 26 Maj 1477), at der menes i Kjøbenhavn. Attemptare betyder: at betjene.

14) Werlauff, Univ. Hist. S. 67, jfr. Svaning, Chr. II, p. 81.


87

rimeligt, at én Mand har kunnet undervise dem alle, men der har udentvivl været flere Lærere. I et Dokument fra 1417 omtales saaledes flere »Scolares« i Kjøbenhavn og det paa en Maade, der gjør det rimeligt, at derved snarere maa forstaas Lærere end Disciple 15).

__________

15) Se Tillæg, Nr. 23.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: fre nov 12 18:37:54 CET 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top