eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.

Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.
    - Kap. I afs. II

Kbh. Thiele. 1859-63

Holger Fr. Rørdam (1830-1913)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet november 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

33

II.

Gudstjenesten i Vor Frue Kirke.

Den katholske Gudstjeneste var i Middelalderen, og er saa endnu, i alt væsentligt allevegne ens, det kan derfor ikke være Hensigten at udvikle dens almindelige Væsen her, hvor kun en enkelt Kirke behandles. Kun vil jeg gjøre den almindelige Bemærkning, at Alter- og Messetjenesten var Hovedsagen, Prædiken indtog kun en underordnet Plads. Af en Visitation, Vor Frue Kirkes Kapitel 1343 underkastedes, ser man, at Kannikerne kun vare forpligtede til, enten selv eller ved andre, at prædike paa sex Festdage om Aaret 1). Henimod Reformationen blev Prædikenerne formodentlig noget hyppigere, da det gjaldt om at gjendrive Protestanternes heftige Angreb. Ville vi have et Begreb om, hvorledes en katholsk Opbyggelsesprædiken fra den Tid lød, da giver Christiern Pedersens Jertegnspostil al ønskelig Oplysning.

Om den liturgiske Del af Gudstjenesten i Vor Frue Kirke indeholder det 1510 trykte Missale Hafnense fuldstændig Underretning. Thi ikke allene meddeles her de Evangelia, Epistolæ, Lectiones, Collectæ, Versicula, Præfationes, Secreta, Offertoria, Responsoria, Complenda, Officia, Graduale, Orationes, Tractus, Sequentiæ og hvad andre Navne de forskjellige Dele af den katholske Liturgi have, som brugtes paa alle Aarets Søn- og Helligdage, de mangfoldige Helgendage iberegnede; men Bogen indeholder tillige en Mængde rituelle Anvisninger for Præsterne, i Forbindelse med Forklaringer, der tjene til at oplyse den forskjellige Karakter, Kirkeaarets Hovedafsnit have, og den derpaa grundede Forskjellighed i den kirkelige Ritus. Det er vel væsentlig det samme, som findes i andre Missaler, men der vil ogsaa findes Forskjelligheder. Nærmere at paavise disse vilde

__________

1) Pontopp. Ann. II, 164.


34

imidlertid kræve dyberegaaende liturgiske Undersøgelser, end jeg paa dette Sted anser det passende at anstille. Men det var meget at ønske, at nogen vilde gjennemgaa vore gamle Missaler og oplyse deres indbyrdes Forhold, saavelsom deres Forhold til den gjængse romerske Liturgi og til de ældste lutherske liturgiske Haandbøger 2). Noget egentligt nationalt eller lokalt Præg vil det vel være vanskeligt at paavise ved dem, uden forsaavidt man dertil vil regne, at de indeholde Kollekter og Officier ved Mindefesterne for danske Helgene, som neppe vare synderlig paaagtede i Udlandet, som Knud Hertug, Hellig Erik Konge o. a. I det kjøbenhavnske Missale er der idetmindste taget meget Hensyn til disse, ligesom vi have ens Befaling fra Biskop Lage Urne om, at Hellig Knud Konges Fest skulde fejres af Kannikerne ved Kjøbenhavns Kollegiatkirke med særdeles Højtidelighed 3). Dog ogsaa i andre Henseender var det maaske muligt at paavise Ejendommeligheder, som vare værd at paaagte 4). En Mærkelighed ved det kjøbenhavnske Missale er, at det mangler Daabsritualet og kun har Formen for den dobbelte

__________

2) Mærkeligt nok har hverken Dr. V. Rothe eller Dr. C. T. Engelstoft i deres forøvrigt fortjenstfulde Arbejder til vor Liturgis Oplysning taget noget Hensyn til vore gamle katholske Missaler, som dog indeholde et rigt liturgisk Stof, der mindst burde overses af danske Theologer.

3) I Statuta synod. Roskild. 1517. 6 Oct. (msc.) findes følgende Bestemmelse: "Item statuimus, quod festum S. Canuti Regis et martiris, quod decima die mensis Julii cadit, in eccl. nostra collegiata Haffnensi per canonicos sicut festum precipui patroni Danorum solennizetur. Introitus misse gaudeamus, et per octavas habebit integram lecturam per totam dyocesim".

4) I Missale Hafnense omtales undertiden noget afvigende rituelle Bestemmelser i ældre Missaler. - I Konsistoriets Arkiv findes i Form af Omslag om Regnskaber o. desl. betydelige Fragmenter af et Missale skrevet paa Pergament; jeg antog det i Begyndelsen for det samme Missale Hafn., der 1510 blev trykt, men ved nøjere Eftersyn fandtes flere Uoverensstemmelser. Men maaske er der optaget nogle Forandringer og Forbedringer i Missalet ved dets Trykning.


35

Exorcisme (salis et aquæ). Derimod findes Daabsritualet tilligemed en Del ret mærkelige liturgiske Stykker i den saakaldte »Manuale Curatorum secundum usum ecclesie Roskildensis« (trykt 1513), der vistnok udfylder, hvad der mangler i det kjøbenhavnske Missale 5). I hint Skrift have vi nemlig, foruden andet, en Del af de Signeformularer, som Papisterne bruge, som: Benedictiones cibariorum in vigilia pascæ, B. ignis in sabbatho sancto, B. aquæ sancti Anthonii Blasii vel alterius sancti, B. vini, quæ solet fieri die sancti Johannis videlicet tertia die natiuitatis domini, B. herbarum in die assumptionis. Foran Missalet er trykt et Calendarium med Udmærkelse af de Festdage, som især helligholdtes i Vor Frue Kirke, disse ere naturligvis i Hovedsagen de almindelige, som særegne kan mærkes den ovenomtalte »Dedicatio ecclesie beate virginis Haffnensis«, der faldt paa 1ste Søndag efter Trinitatis 6), og »Festum reliquiarum Haffnensium«, der faldt paa Søndagen efter S. Jacobi Dag (25 Juli). »Paa den sidste Fest blev alle Kirkens Relikvier og Helgens-Levninger ligesom mynstrede og fremsatte i en vis Orden paa højre og venstre Side, derefter blev de offentligen oplæste og fremviste for Menigheden, hvoraf enhver ytrede sin Gavmildhed mod det eller det Helligdomskar, som de havde størst Ærbødighed for. Og har uden Tvivl denne Fest været en af de kjæreste Højtider for Præsterne. Man har endnu en gammel Afskrift paa den Orden, Relikviernes Kar og Gjemmelser paa bemeldte Højtid blev fremsatte i 7).«

__________

5) Sml. Kirkehist. Saml. II, 535-55, hvor L, Helveg har meddelt Daabsritualet af Manuale Roskildense og Missale Slesvicense i Forbindelse med Hans Tavsens ældste Døbebog.

6) Se foran, S. 10, hvor Tiden for Festen dog er betegnet paa en noget forskjellig Maade. De til denne Fest henhørende Kollekter o. s. v. findes i Missalet.

7) Langebeks Excerpter. Den omtalte Fortegnelse er nu trykt i Scr. Rer. Dan. VIII, 267-68.


36

Blandt de Mindelser af afdøde Velgjørere og andre, som daglig holdtes i Kirken med Aartider, Begjængelser, Sjælemesser o. dsl., kan især den »Commemoratio canonicorum defunctorum Hafnis et cum eis fraternitatem habentium« mærkes, som holdtes Dagen efter Allesjælesdag 8). Nogen Tid efter Universitetets Oprettelse indstiftedes (1497) en Mindedag for Universitetets Velgjørere. Dagen før Peders og Povls Aften skulde Kannikerne nemlig holde Vigilier i Højechor for Dr. Peder Albertsen og hans Venner, og Dagen efter skulde der, i Overværelse af alle de til Universitetet hørende Personer (supposita), der ved den Lejlighed ofrede, holdes Sjælemesser i Kirkens Chor til taknemmelig Mindelse af Højskolens Stiftere og alle dens Velgjørere 9).

De øvrige gudstjenstlige Handlinger, blandt hvilke navnlig Processionerne med Hostien foran og alle Præsterne i Følge spillede en stor Rolle, skulle ikke her enkeltvis omtales, med Undtagelse af den af K. Erik af Pommern indstiftede Psalterlæsning, da den i flere Henseender er mærkelig. I et Brev af 13de Januar 1432 gjør Jens Klemenssøn, Degn, Klavs Lübertsøn, Kantor, og det øvrige Kapitel i Kjøbenhavn vitterligt, at Kong Erik, til Øgelse af vor Herres Lov og Tjeneste, sig og sin kjære Husfru Dronning Filippa, Dronning Margrete og andre sine Forfædre til ærlig Amindelse, har antvordet Kapitlet 500 Nobele til en evig Gudstjenestes Opholdelse i Vor Frue Kirke, saa at Kannikerne to og to tilsammen for Fremtiden skulde være pligtige at læse Psalteren baade Nat og Dag uden Afladelse og Vigilier med ni Lektier efter hver Psalter, naar der ej ellers blev sunget Tider eller holdtes Messer i Kirken; efter enhver Tid, der holdtes i Choret, skulde synges Ave Regina Celorum, uden efter Højmesse og Aftensang, da

__________

8) Scr. Rer. Dan. VIII, 547.

9) Scr. Rer. Dan. VIII, 446, jfr. Thura, Infantia et pueritia Acad. Hafn. p. 19.


37

der skulde synges Salve Regina. Denne Gudstjeneste lovede nu Kapitlet, som »vel kunde prøve, at denne Læsning og Tjeneste maatte vorde Gud tækkelig«, med Troskab ubrødelig at holde til evig Tid 10). - Denne Psalterlæsning, der da altsaa vilde have til Følge, at Sangen aldrig nogensinde tav i Kirken hverken Nat eller Dag, bliver især mærkelig derved, at vi vide, at K. Erik ogsaa andensteds søgte at indføre den. Pontoppidan fortæller: »Næsten alle Kapitelsfolk, især dem i Lund og Roskilde, besværede sig flere Gange over Paalæget af et ulideligt Aag, nemlig den daglige Psaltersyngen, hvortil de bleve stærkt holdte af K. Erik af Pommern. De bevidnede skriftlig, at saadant kun skete tvungent og efter Befaling, formodentlig for at deres Efterkommere ikke skulde være bundne. Hvad Kongens Hensigt har været hermed, lader sig nogenlunde gjætte; han ansaa nemlig Kannikernes Lediggang som Begyndelsen til alle Laster, og vilde nu give de gode Folk noget at bestille, da de sædvanlige horæ diurnæ et nocturnæ ikke gav dem tilstrækkelig Beskjæftigelse og desuden for det meste bleve besørgede af Vikarierne 11).« Hvad nu Pontoppidans Formodning om Grunden til Kongens Iver for den evige Psalterlæsning angaar, da faar den at gaa paa hans egen Regning; der kunde dog vistnok ogsaa tænkes ædlere Bevæggrunde, navnlig maatte det for en katholsk Betragtning have noget særdeles tiltalende, at Guds Lov og Pris aldrig nogensinde tav hverken Nat eller Dag, men naar den ene Præst holdt inde, stemte den anden i. Alligevel er det sikkert nok, at Bestemmelsen ikke var efter Kannikernes Hoved; i Lund udstædte de med Ærkebispen i Spidsen (1434) en meget bitter Erklæring om, at de kun tvungne af Frygt for Overvold havde fundet sig i at lade sig paalægge en saadan »Trældoms Plage og Aag 12)«. Til Roskilde Domkirke havde K.

__________

10) Tillæg, Nr. 29 (Jfr. De ældste danske Arkivregistr. I, 60).

11) Pontopp. Ann. II, 276.

12) Lagerbring, Swea Rikes Hist. IV, 574-75.


38

Erik givet den hellige Marie Magdalenes Haand og 1100 Mark lybsk til at holde Psalterlæsning for, men 1451 fik Kannikerne K. Christiern I til at give sit Minde til, at Psalterlæsningen forandredes til en daglig Sjælemesse i Højechor for ham selv og hans Dronning, efterat de alt tidligere havde handlet om en Forandring med K. Christoffer af Bajren, som ogsaa havde »tykkedes Tjenesten fore mange ukvemmelige Sagers Skyld ej fuldkommeligen gudelig at være«, men som var død, inden Ændringen kunde ske 13). - I Kjøbenhavn synes derimod Psalterlæsningen at være vedbleven, om det end er at antage, at den ikke er holdt saa strængt, som Stifteren tilsigtede. Endnu kort før Reformationen omtales flere Gaarde, som »laa til Psalteren 14)«, hvorved upaatvivlelig maa forstaas Ejendomme indkjøbte for den Sum, hvormed Psalterlæsningen oprindelig var stiftet; men var denne Gudstjeneste forlængst afskaffet ligesom i Roskilde, da var det ikke rimeligt, at Gaardene endnu benævnedes efter den. - Jeg har fundet et gammelt latinsk Vers om Erik af Pommern, hvori Psalterlæsningen i Kjøbenhavn omtales, det skal til Slutning anføres her:

Rex vir magnificus fit Dux Pomerensis Ericus,
M. quadringeno Domini nono quoque deno
Femariam freno victor domuit alieno,
Haffnis psalterium statuit Rex ipse legendum
Tempore perpetuo quo Christus regnat in evo.

__________

13) Ny D. Mag. VI, 39-41.

14) 1531 omtales en Gaard i Kjødmangergade "imellem den Gaard, der ligger til Psalteren og S. Gertruds Kapels Gaard, der hører til Degnedømmet" (Dok.). 1533 betegnes en Gaard som "liggende norden ved Amagertorv vesten næst den, der ligger til Psalteren" (Dok.).


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: tir nov 9 21:04:19 CET 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top