eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.

Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.
    - Kap. I afs. X

Kbh. Thiele. 1859-63

Holger Fr. Rørdam (1830-1913)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet november 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

212

X.

Vikariernes Kapitel.

Foruden de Chorvikarier, som Kannikerne ved Vor Frue Kirke underholdt 1), og andre Alterpræster og Kapellaner, hvis Stilling beroede paa rent private Overenskomster, var der en anden Klasse Vikarier ved Kirken, hvis Stilling nærmest maa opfattes som et fast Embede, hvorfra de ikke kunde afsættes, uden de bevislig forsømte den Gjerning, hvortil de vare kaldede, Altertjenesten, eller gjorde sig skyldige i saadan Brøde, der ogsaa for faste Sagnegejstlige vilde medføre Embedsfortabelse. Det var de saakaldte evige Vikarier (perpetui vicarii). Benævnelsen forekommer, saavidt jeg har bemærket, først fra 15de Aarhundrede af, tidligere kaldtes de, som det synes, almindelig blot Præster (sacerdotes). Den forskjellige Maade, hvorpaa de beskikkedes, alt eftersom Kapitlet eller en Privatmand havde Patronatsretten til vedkommende Alter, er alt omtalt i Indledningsbemærkningerne om Altrene. Her skal endnu kun tilføjes, at medens de private Patroner kun kunde give Kaldsbrev, meddelte Kapitlet tillige Kollats, dets Kaldsbreve til Vikariater ligne derfor meget de Kalds- og Kollatsbreve, Biskopperne gav paa Sognekirker 2).

En almindelig Betegnelse for en saadan Vikarius var »ret Ejer af N. Alter«. Heri laa ikke allene, at Vikaren nød Indtægten af Altergodset efterat have afholdt de nødvendige Udgifter ved Alterets og Messeredets Vedligeholdelse, men heraf fulgte tillige Forpligtelsen for ham til at forsvare Alterets Ejendomme mod de Angreb, som mulig kunde ske paa dem 3). Vi kunne oplyse dette ved et

__________

1) Se foran, S. 83.

2) Sml. Tillæg, Nr. 114 med et Kaldsbrev udstedt for en Sognepræst af Biskop Iver Munk i Ribe 1526 (Ny kirkehist. Saml. II, 255-56).

3) Hvad der ovenfor S. 55 f. er sagt om Kapitlets Bestyrelse af og Forsvar for Altrenes Gods, burde rettest være indskrænket (hvad [ fortsat side 213] forøvrigt ogsaa fremgaar af de der meddelte Exempler) til de Tilfælde, naar Alterets rette Ejer eller Vikarius søgte Kapitlets Hjælp, hvilket det naturligvis laa ham nær at gjøre, saasnart han mærkede, at han ikke selv kunde sætte sin Sag igjennem.


213

Exempel. Hr. Nikolaus Christiernsen var Vicarius perpetuus til et Alter i Vor Frue Kirke, det er ikke bekjendt hvilket, en Adelsmand Frederik Vordenberg gjorde Fordring paa og bemægtigede sig en Del af Alterets Gods, som laa i Herløv (Gladsaxe Sogn). Vikaren havde da nærmest at søge Forsvar hos Kapitlet og dernæst hos Biskoppen i Roskilde eller dennes Official. Formodentlig har han ogsaa gjort det; herom er imidlertid intet opbevaret os; derimod have vi en Stevning udstedt 1440 af Ærkebiskop Johan Laxmand i Lund, hvorved denne paa Grund af Nikolaus Christiernsens Klage indkalder bemeldte Frederik Vordenberg for sig eller sin Vicarius in spiritualibus, for at gjøre Rede for, med hvad Ret han tilegnede sig Vikariatets Gods, hvis han ikke vilde falde under Kirkens Straf. At denne Stevning ikke har hjulpet noget, kunne vi slutte af et andet Brev (af 1 Avg. 1441), hvori Lunde Ærkebiskops Vikarius i denne Sag hilser alle Prælater, Kanniker, Vikarier, Kjøbsted- og Landsbypræster og deres Kapellaner i Roskilde By og Stift, som ere udnævnte til at undersøge denne Sag, og især Kustos i Choret i Roskilde Domkirke samt Sognepræsten ved S. Ips Kirke sammesteds, og meddeler dem, at Væbneren Frederik Vordingberg er indstevnet til at møde i Lund for den gejstlige Ret med Breve og Dokumenter angaaende noget Gods, som tilhører Nikolaus Christiernsen, Præst i Kjøbenhavn, men at han modvillig ikke er mødt og har vist oprørsk Foragt for Kirkens Disciplin. De skulde derfor i deres Kirker og til Tinge lyse det større Band over samme Frederik Vordingberg, saalænge indtil han mødte for Retten. I en Paategning tag paa Brevet underretter Benedikt Trugotsen Læseren om, at han har fuldført denne Bandsættelse i Vor Frue


214

Kirke i Kjøbenhavn i en talrig Forsamling 4). Videre høre vi ikke om Striden, men at den omtalte Adelsmand har forsonet sig med Kirken, og da formodentlig gjengivet Præsten det omtvistede Gods, kunne vi slutte deraf, at han og hans Hustru senere nævnes blandt de kjøbenhavnske Vikariers Velgjørere, som de aarlig skulde mindes i deres Bønner. Hvorvidt forøvrigt en saadan Sag om Altergods kunde gaa;, og hvorledes hele Kannikekapitlet kunde blive Part i Sagen, fremgaar tilstrækkelig af den tidligere udførlig omtalte Strid angaaende S. Mikkels Alters Gods. Det var jo paa det nærmeste, at Sagen var kommen for Paven 5).

Vor Frue Kirkes faste eller evige Vikarier udgjorde et eget Samfund eller Kapitel, der til Adskillelse fra Kannikekapitlet kaldtes Capitulum minus eller C. vicariorum. Dette mindre Kapitel omtales først i Midten af det 15de Aarhundrede, og det var ogsaa først fra denne Tid af, at Vikariernes Antal steg saa betydeligt ved Oprettelsen af de mange Altere. Imidlertid kan det ikke benægtes, at det jo kan have bestaaet før, skjønt det er mindre sandsynligt. Som særegent Samfund modtog Vikariernes Kapitel Gaver med Forpligtelse til at holde den ved Gaverne betingede Gudstjeneste; vi have endnu flere Fortegnelser over Vikariernes Velgjørere og deres Gaver 6), ingen af disse ere, saavidt man kan se, ældre end den ovenanførte Tid.

En af Kapitlets tidligste Velgjørere var Hr. Asker Jensen, der selv var en af Kirkens Vikarier, han skjænkede 1450 den Grund nordvest for S. Peders Kirke, hvorpaa

__________

4) Fremstillet efter Tillæg Nr. 34 og et Dok. i Geh.-Ark, som jeg for sent blev opmærksom paa til at jeg kunde optage det blandt Tillægene, hvor det vel burde have været medtaget som Supplement til Nr. 34.

5) Se foran, S. 55-60.

6) En saadan er trykt i Pont., Orig. Hafn. S. 148-50. Tre andre Fortegnelser i Tillæg, Nr. 42, 121 og 130. I Kirkens Mindebog (S. R. D. VIII) findes kun Gaver til Kirken og Kannikerne antegnede.


215

Vikariernes Kapitelshus opførtes 7). Til dette Hus gav senere flere Personer enkelte Glarvinduer 8), og her var formodentlig Vikariernes tidligere omtalte Bogsamling 9). En anden Velgjører var Per Hansen i Brandeløf, som 1456 tilskjødede perpetuis Vicariis i Kjøbenhavn den Bod, Hus og Jord i S. Nicolai Sogn i det lidet Stræde, som løber til Stranden, som tilfaldt ham efter hans afdøde Farbroder Hr. Henrik Krøyer, der ogsaa havde været Vikar ved Vor Frue Kirke.

Vikariernes Kapitel havde oprindelig to Embedsmænd, en Prior og en Procurator. Prioren styrede de fælles

__________

7) D. 12 Marts 1452 gjør Tughe Jenssen, Kannik i Roskilde, og Oleff Basse, Kannik i Kjøbenhavn, vitterligt, at Hr. Ascer Jensson, perp. Vic. i Kbhvn, hvis Sjæl Gud have, skjødede, afhændede og oplod perpetuis Vicariis smsts i Biskop Jenses Nærværelse en Jord nordvest for S. Peders Kirke (Dok.). Sml. Orig. Hafn. S. 149: »D. Ascerus dedit Vicariis fundum pro domo capitulari«. Om Asker Jensen kan endnu meddeles følgende Oplysninger: 1423, 23 Juni, Petrus Jacobi dictus Lale, presbyter, tilstaar af Dn. Ascero Johannis presbytero at have laant 6 Mark Sølv »in albis sterlingis«, hvorfor han pantsætter ham fire Boder, der laa mellem Hr. Askers Gaard og S. Peders Kirkegaard i Kbhvn, som han havde arvet efter sin Fader Jakob Lale og Moder Tryda. 1424 besegler Dn. Ase. Johannis presbyter & perp. Vic. in eccl. Hafn. et Brev. 1444, 27 Okt., Petrus Jacobi dictus Lale, plebanus eccl. Horeby (nu Holeby) in Lalandia, bekjender, at han har solgt Dn. Asc. Johannis presb, & perp. Vic. in eccl. Hafn., fire Boder mellem S. Peders Kirkegaard og Hr. Askers Gaard. 1448, 28 Marts, tilstaar Asc. Johannis presbyter, qvondam vicar. in eccl. Hafn., at han har overdraget (contulisse) beskeden Mand Claws Pedersen de Ovennævnte fire Boder. 1450, 17 Avg., Kbhvns Bytingsvidne, at Karl Salmatzen paa Christine Ungers Vegne lod Klavs Pedersøn og Jes Ascerssøn og deres Arvinger fri, kvit, ledige og løse for al Arv og Rettighed, som hende kunde tilfalde efter hæderlig Mands Død, Hr. Asker, hvis Sjæl Gud have 1457, 14 Maj, Claws Pedhersøn, Bymand i Kbhvn, oplader Hr. Jens Ascersøn, Præst (formodentlig en Søn, af Ask. Jensen), et Hus og Jord i S. Peders Stræde, vesten næst S. Peders Kirkegaard, hvorfor han har annammet Fæ og fuldt Værd (L. Dipl).

8) Se Pont., Orig. Hafn. S. 149-150 og Tillæg, Nr. 116.

9) Se foran S. 88-89.


216

Anliggender, ordnede og fordelte Gudstjenesten ved de forskjellige Altere, saa den ene Vikar ikke forstyrrede den anden, førte an ved Processionerne og de Aartider, det paalaa Vikarierne allene at holde, og endelig havde han Tilsyn med Overholdelsen af Samfundets Statuter. Procuratoren havde nærmest at gjøre med de praktiske Forretninger, Bestyrelsen af Kapitlets Ejendomme og Modtagelsen af Gaverne 10). Vi kjende følgende Priorer: Hr. Jep Jørgensen 1489-99 (S. Laurentii Alter), M. Haagen Pellesen 1513-20 (S. Anne A.); dennes Eftermand var indtil Reformationen Hr. Jep Persen (se Compassionis Mariæ A.); efter Reformationen var den oftere omtalte Hr. Mogens Nielsen (Helligtrekongers A.) Vikariernes Prior. Af Procuratores kan nævnes Hr. Niels Brun 1481-c. 1490 (S. Margrete A.), hvis Eftermand var Hr. Peder Henriksen (Trefoldigheds A.). - Senere, da Kapitlet ved Gaver havde faaet en stor Samling af Bryggerkjedler og Pander, var en af Vikarierne Procurator cacaborum, han lejede Kjedlerne ud og gjorde Regnskab for den indkomne Lejeafgift.

Vi have ovenfor omtalt, at Vikariernes Hovedindkomst bestod i den Del af Indtægten af Altergodset, som blev tilbage, efterat Alteret var forsynet med det nødvendige til Messehold og Reparationer. En anden Indtægt for dem var Distributionerne i Choret eller Betalingen for de ministerielle Forretninger. Denne sidste tilfaldt imidlertid ingenlunde udelt Vikarierne, tvertimod maatte de som oftest afgive den største Del heraf til Kannikerne og beholdt kun

__________

10) Dog var Prioren med at udstede Lejebrevene; jeg vil meddele Udtog af et fra Juli 1499: Jeip Jøriensen perp. Vic. i Kbhvn og Prior Vicariorum, Petrus Henrici (paa denne Tid Kapitlets Procurator) og Martinus Magni, presbiteri et perp. Vicarii smsts, gjøre vitterligt, at vi "consensu totiug nostri Capituli« have undt og i Leje ladet beskedne Mænd Truels Olufsen og Per Andersen, Kirkeværger til S. Petri Kirke, en øde Jord, som given er til vort Kapitel, liggende i Kbhvn hos forskrevne S. Petri Kirkegaard, vesten næst op til vort Kapitelshus, inden for den Laage, som indgaar paa den nørre Gade af vort Kapitelshus.


217

selv en mindre Del som Betaling for deres Arbejde. Forholdet blev tildels ordnet af Biskop Oluf Mortensen. I Slutningen af Februar 1464 var han med flere af de roskildske Prælater og Kanniker tilstede i Kjøbenhavn og afgjorde flere omstridte Spørgsmaal, blandt andet ogsaa en Trætte mellem Kannikerne og de faste Vikarier ved Vor Frue Kirke, der drejede sig om følgende Punkter: 1. Hvem der skulde have Altrenes Stiftelsesbreve i sin Værge. 2. Hvem det Offer tilkom, som faldt paa Højalteret ved Fester, som udelukkende holdtes af Vikarierne. 3. Hvem Offeret ved alle Altrene tilkom ved Begravelse og Ligfølge. Med Forbehold af Uforanderligheden af de Bestemmelser, Biskop Peder i sin Tid havde truffet om Adskillelsen mellem Kirkens og Kapitlets Ejendom, bestemte Biskop Oluf nu: 1. Alle Stifteisesbrevene skulde skaffes tilveje, Vikarierne skulde tage Afskrifter af dem, og Originalerne bevares under Kannikernes og Vikariernes fælles Lukke. 2. Offeret paa Høj- og Sognealteret skulde saavel paa Kannikernes som paa Vikariernes Fester tilfalde Kapitlet som den rette Sognepræst (tanqvam vero curato), med mindre den ofrende bestemte det anderledes. 3. Offeret i Anledning af Ligbegjængelse ved de private Altre skulde af samme Grund tilfalde Kapitlet; men den tjenstgjørende Præst skulde for sit Arbejde og Tidsspilde have 2 (Penning) Sterling. 11); beløb Offeret sig til 2 Skilling (lybsk) eller derover, skulde den tjenstgjørende Præst have en Skilling. Løftegaver (votiva), som overraktes den tjenstgjørende Præst, eller lagdes paa Alteret med udtrykkelig Bemærkning om, at det var Løftegaver, skulde udelukkende tilfalde vedkommende Alters Ejer 12).

Samtidig med det mindre Kapitels Oprettelse fik det visse Statuter, i alt væsentligt overensstemmende med de Statuter, det roskildske Vikarkapitel havde. Disse modtoge

__________

11) Med Hensyn til Myntberegningen bemærkes, at 1 (Penning) Sterling var = 1/4 Skilling (lybsk).

12) Se Tillæg, Nr. 47.


218

senere adskillige Tillæg og Ændringer, hvoriblandt kan fremhæves, at Straffen for at aabenbare Kapitlets Hemmeligheder blev skjærpet. I den ændrede Form modtoge de den 5 Januar 1468 Biskop Oluf Mortensens Stadfæstelse. De vigtigste Sætninger af disse confirmerede Statuter ere 12):

»Enhver ny udnævnt Vicarius perpetuus skal aflægge Ed paa Statuterne, og før han faar Del i de fælles Maaltider med os, skal han inden et Aar gjøre alle Brødrene et Gjæstebud. Han skal have en Overkjole og en Præstehue og indtræde i Choret med os og underkaste sig Byrder og Tjenester paa Festdage og ved andre Lejligheder, som Skik er. Ved sin Indtrædelse skal han give en rhinsk Gylden og saa forresten være delagtig i de fælles Indkomster«.

»Hvis nogen Broder har Klage eller Sag mod den indtrædende, skal den indtrædende først slutte venligt Forlig med ham, inden han antages til Broder«.

»Hvis nogen har Klage mod en Broder, skal han først se at komme til Forlig med ham for Prioren og de andre Brødre. Men hvis han i første Instans stevner ham eller anklager ham for en anden Dommer, skal han bøde en Tønde tydsk Øl«.

»Dersom nogen indtrædende er Prioren ulydig i nogen Sag eller Tjeneste, inden eller udenfor Kirken, da skal han betale en Skilling inden en Maaned, og ellers det dobbelte«.

»Hvis nogen af Brødrene vil bortleje en Grund eller Gaard tilhørende hans Alter, da skal han gjøre det med Priorens Samtykke og Brødrenes Raad; og dersom det angaaende en saadan Lejekontrakt udstedte Brev er beseglet med Ejerens, Priorens og to eller tre Brødres Segl, da skal det staa ved Magt, og Efterfølgeren skal ikke have Ret til at kalde det tilbage, naar ellers Vilkaarene overholdes«.

»Ingen maa driste sig til at aabenbare nogen vore Hemmeligheder; vover nogen sig dertil, skal han som

__________

12) Her meddelte i Overs. efter Pontopp. Ann. II, 648-50. Den ældste Form af Statuterne er meddelt som Tillæg, Nr. 40


219

Nidding udstødes af vort Broderskab, og ikke igjen indtræde, før han har bødet, hvad Prioren og Brødrene bestemme«.

»Ingen af Brødrene maa tale uden Priorens Tilladelse og ikke forstyrre en anden i hans Tale, gjør han det, skal han strax betale to Penning, og hvis han ikke strax betaler, skal han erlægge det dobbelte«.

»Hvis nogen fornærmer Prioren i Kapitelshuset eller udenfor med krænkende Ord, skal han bøde efter Brødrenes Bestemmelse«.

»Hvis Prioren for at fremme Enighed og god Forstaaelse sammenkalder Brødrene til Kapitelshuset, og nogen, skjønt paamindet, ikke kommer, skal han betale 1 Grot, kommer han efterat den første Time er forløben, skal han betale 1 Hvid 13), hvis han ikke har lovligt Forfald, som Forretninger for Herrerne (i.e.: Kannikerne), Sygdom eller Ærinde udenfor Byen«.

»Hvis nogen i Hidsighed i Kapitlet eller udenfor udskjælder en af sine Medbrødre i to Brødres eller andre hæderlige Mænds Nærværelse, skal han give en Tønde Øl«.

»Ingen af Brødrene maa driste sig til at sværge i Kapitlet ved Kristi Død, ved hans Blod, ved de fem Saar eller ved den Helligaand, under en Straf af 3 Skilling, der skal betales strax, og det saa tit han gjør det«.

»De evige Vikarier skulle staa i Chor, gaa i Processioner, og sidde ved Maaltider efter deres Embedsalder. Den yngste Vikar skal altid være vor Dørvogter og Skjænk, og han skal holde Messen ved Aartider i Choret, saalænge til der kommer en yngre. Gjør han det ikke, skal han bøde en halv Tønde Øl, og den næstyngste i alle Dele besørge hans Tjeneste«.

»Naar nogen bliver beskikket til at tjene i Choret og forsømmer det, skal han for Højmessen betale en Tønde tydsk Øl, for Evangeliet 6 Skilling, for Epistelen 3 Skilling, for hver af de andre Tider skal han give en Hvid«.

__________

13) En Grot er = 3/4 Skilling, en Hvid = 1/3 Skilling.


220

»Naar en Broder ligger længe syg, ere alle de sunde Brødre pligtige til, to ad Gangen, saamange de ere, at holde ugentlig to Messer for hans Alter«.

»Naar en Broder dør, skal enhver af de efterlevende Brødre holde eller lade holde en Messe for hans Sjæl, inden han spiser Kjød«.

»Enhver fraværende skal have en Vikarius af vort Kapitel og ingen anden til Procurator, som skal svare og gjøre Fyldest for ham og bestyre hans Præbende«.

»Enhver af Brødrene, som ikke er ved Kirken, skal give to Skilling grot 14) aarlig for sin Fraværelse«.

»Hvis nogen, naar der er Procession for en død, ikke kommer, inden Processionen gaar ud af Kirkegaardens Port, skal han kun have halv Andel af Indtægten. Det samme skal være Tilfælde ved Sjælemesser, om nogen ikke kommer, førend der begyndes paa Epistlen til Vigilien, før »Dirige« er sunget«.

»Naar en af Brødrene rettelig paamindes af vor Prior om at betale sin Gjæld til en Kreditor inden vort Kapitel, og han sidder den første Paamindelse overhørig i 15 Dage, da skal han bøde en halv Tønde Øl; lyder han saa ikke Paamindelsen inden 10 Dage, skal han bøde en hel Tønde Øl; gjør han det saa ikke inden 5 Dage, skal han som gjenstridig og mensvoren udstødes af vort Samfund, indtil han har ydmyget sig og vundet Broderskabet paany ved et Gjæstebud og ved at betale en rhinsk Gylden som Indtrædelsesgebyr«.

»Alle Brødrene skulle fire Gange om Aaret komme sammen og holde Aartider med Vigilier og Messer i Højechor for de afdøde Brødre og Kapitlets Velgjørere. Den, der forsømmer nogen af disse Tjenester, skal for hver bøde to Sterling«.

»Dersom nogen holder Messe, medens Processionen, saavel den paa Højtiderne som den daglige, staar paa, skal

__________

14) En Skill. grot er = 12 Grot = 9 Skilling (lybsk, og senere dansk).


221

han betale fire Grot, navnlig om han foretager Elevationen eller noget andet Tegn med Kristi Legeme, medens Processionen varer«.

»Ingen maa begynde at synge Messen, før en anden syngende har endt Præfationen, under en Straf af fire Grot«.

»Hvis nogen taler ilde om en af Medbrødrene i hans Fraværelse, eller bruger saa fornærmelige Udtryk om ham, at hans gode Navn og Rygte derved i nogen betydelig Grad kan sværtes, da skal han, naar han bliver overbevist derom, give en Tønde Øl«.

Efter Biskop Oluf Mortensens Død (1485) skulde Vikarierne have hans Efterfølgers, Niels Skaves, Stadfæstelse paa disse Statuter. Af ubekjendte Grunde nølede de en Tidlang med at søge denne; men da Bispen 1487 med deres Samtykke havde antaget en af deres Medbrødre, Vikaren Niels Andersen, til sin Kommensal, søgte de igjennem denne at opnaa Stadfæstelsen. I et Brev, Niels Andersen i Novbr. 1487 tilskrev Vikarierne, lovede han at gjøre sit bedste, for at de kunde naa deres Ønske, og anviste dem tillige den sikreste Vej til at faa Bispens Stadfæstelse paa Statuterne med de Forandringer i dem, som de ansaa for ønskelige. Imidlertid er Stadfæstelsen først udstedt i April 1490; ved denne Lejlighed ere Statuterne i nogle Stykker formodentlig blevne lidt forandrede, da vi imidlertid ikke have nogen Optegnelse af dem sildigere end i den ovenfor omtalte stadfæstede Form fra 1468, kunne vi ikke meddele nøjere Oplysninger i denne Henseende 16). Senere Stadfæstelser af Vikariernes Statuter kjendes ikke. Da Vikariernes Kapitel endnu bestod en Tidlang efter Reformationen, have Statuterne formodentlig ogsaa beholdt deres Lovskraft, saalænge indtil Kapitlet opløstes, forsaavidt deres Indhold forøvrigt kunde forenes med den evangeliske Kirkeordning.

__________

15) Se Tillæg, Nr. 68. 69. 72.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: tor nov 18 20:24:03 CET 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top