eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn under Kong Frederik den Fjerde (1699-1730)

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse VI

Kjøbenhavn under Kong Frederik den Fjerde (1699-1730)
    - bog III, kap. VI

Kbh., G. E. C. Gad, 1892

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

418

VI.

Magistraten. De 32 Mænd. Kommunens økonomiske Forhold. Overformyndere. Borgervæbning. Andre af Byens Bestillinger. Lotteri- og Seddelkommissionen.

Ved Rangforordningen af 11. Feb. 1717 fik Borgmestrene Rang i 8. Klasse Nr. 3 og Raadmændene i samme Klasse Nr. 12, men 15. Marts samme Aar fik Raadmændene "i Henseende til deres Flittighed og Redebonhed til vores Tjeneste" Rang i 7. Klasse Nr. 8 i Gang og Sæde med Kommerceraader 1). Da Borgmestrene derved fik lavere Rang end Raadmændene, fik de altid hver for sig højere Titler; saaledes blev Vice-Borgmester Wivet 2. Dec. 1718 virkelig Kancelliraad, fordi Vice-Borgmestrene før 1717 havde haft denne Rang, og en virkelig Borgmester blev oftest Etatsraad. Magistratsembederne vare meget attraade og den Sædvane var efterhaanden indtraadt, at de yngste Raadmænd ingen Løn fik og de yngste Borgmestere fik Raadmands Løn; de kaldtes derfor Vice-Borgmestere, indtil de fik den dem tilkommende Løn.

Magistraten forfattede 21. Jan. 1708 følgende Vedtægt:

Saasom udi de Vedtægter, vores salige Formænd Magistraten udi denne kgl. Residensstad Kjøbenhavn i denne Vedtægtsbog med hverandre have indgaaet, ganske intet er henseet til de efterladte Enker eller Børn, thi hidindtil havde efter Vedtægterne været en almindelig Maade, at naar en af Magistraten døde imellem St. Thomæ Dag og næstfølgende St. Hansdag, da ere hans Hustru og Børn blevne ganske udeladte fra at nyde noget af Magistratens Indkomster; alligevel den afdøde kan have gjort al Tjeneste og Umage Raadstuen vedkommende til i Maj eller Juni Maaned og

__________

1) K. D. VIII, 409.

-

419

han er ved Døden afgangen før St. Hansdag, saa har dog hans efterladte Enke og Børn været ganske udeladt fra Magistratens Indkomster, og som før er meldt intet nydt, men den Del er beregnet til Magistraten, som var udi Embedet med den Afdøde. Desligeste naar en af Magistraten har levet St. Hansdag over til henimod Mortensdag, da have hans Enke og Børn bekommet det Aars Deling, men dog ikkun nydt det halve af samme Aars Indkomst af Bistrup Gaard og tilliggende Bøndergaardes Afgift, og det øvrige, som saaledes er delt imellem Magistraten, har været lidet til hver, men derimod er ofte befundet, at det har været meget tungt for en Del de Afdødes efterladte Enker og Børn, og har Magistraten dog af det, som efter de gamle Vedtægter dem var hjemfaldet, maattet give en Del af de efterladte Enker og Børn en ræsonnabel Gave.

Hvorfor os synes at være foraarsagede baade i Henseende til Lovens Mening og andre vel indrettede Vedtægter saa og den kristelige Forsorg, som vi befinde os og vore Efterkommere at være forpligtede herefter mod de Afdødes Enker og Børn at forandre de forrige Vedtægter og derfor nu vores velmenende Vedtægt indrettet, sluttet og vedtaget, saaledes som følger:

1. Hvad Delingerne angaar, da skal herefter forholdes med dem, som tilforn delt er, nemlig udi 14 Dele, deraf bekommer Præsidenten og de andre trende Borgemestere hver halvanden Del, som er tilsammen sex Dele, og de otte Raadmænd hver sin Del af de øvrige otte Dele.

2. Dersom nogen af Magistraten ved Døden afgaar imellem St. Thomæ Dag og næstfølgende St. Hansdag, da skal dens efterladte Enke, ægte Børn og Børnebørn nyde samme Aars, fulde Delinger, nemlig den Afdødes Del af forrige Aars December Maaneds Acciseindkomser, Jorden i Magistratens Vang og uden Vesterport af St. Thomæ Deling, af Søtøndepengenes Deling, af Konsumtionspengenes Deling, som H. K. M. lader Magistraten betale efter Kommercereglementet,


420

item Indkomsterne af Bistrup Gaard og tilliggende Bøndergods, som indkomme og deles om St. Hansdags Tider Aaret næst efter, saavel som af den December Maaneds Deling for det Aar, som den døde afgik udi, og dersom ellers noget andet indkommer, hvad Navn det og have kan, som deles imellem Magistraten for det Aar, den sidst afgangne døde udi, deraf nyder den afdødes Enke, ægte Børn og Børnebørn deres Del, ligesom den sidst afdøde var i Live og han det da burde at nyde. Men dersom en af Magistraten dør udi bemeldte Tid imellem St. Thomæ Dag og næstfølgende St. Hansdag og ikke efterlader sig enten Hustru, ægte Børn eller Børnebørn, da skulle ej hans andre Arvinger nyde noget af forskrevne Indkomst, som en Enke, ægte Børn eller Børnebørn er tillagt, men da deles den Del imellem Magistraten, som var tillige udi Embedet med den afdøde og nød Løn, da han ved Døden afgik.

3. Hænder det sig, at nogen af Magistraten dør imellem St. Hansdag og den næstfølgende St. Thomæ Dag, da falder udisputerlig det Aars Indkomst ganske til den afdødes Enke, ægte Børn og Børnebørn, nemlig af forrige Aars December Maaneds Deling, om den tilforn ikke er indkommen og delt, af St. Thomæ Deling, af Søtøndepengenes Deling, af Konsumtionspengenes Deling, som H. K. M. lader Magistraten betale efter Kommercereglementet, item af Indkomsterne af Bistrup Gaard og tilliggende Bøndergods, som indkommer og deles om St. Hansdags Tider Aaret næst efter, af den December Maaneds Acciseindkomsters Deling, som indkommer af det Aar, som den døde afgik udi, og dersom ellers noget andet indkommer, hvad Navn det og have kan, som deles imellem Magistraten for det Aar, den sidst afgangne døde udi, deraf nyder den afdødes Enke, ægte Børn og Børnebørn deres Del, ligesom den afdøde var i Live og han det havde at nyde. Og som dette forskrevne udi denne tredie Artikel er ej videre eller mere for en Enke, ægte Børn og Børnebørn, end det en Enke eller Børn er tillagt og meldt


421

udi denne foregaaende anden Artikel, hvis Mand eller Fader ved Døden kunde være afgangen før St. Hansdag, da have vi desforuden eragtet for billigt at tillægge den af Magistratens Enker, ægte Børn og Børnebørn, som dør imellem St. Hansdag og St. Thomæ Dag næst efter, det halve af alle Indkomsterne, som beregnes og deles for det næste Aar derefter, lige med den af Magistraten, som tager Deling udi den afdødes Sted, som af Enken eller ægte Børn eller Børnebørn og den sidst indkommende af Magistraten, som til Løn er berettiget, nydes hver den halve Del af samme bemeldte Aars Indkomst og alt det, som beregnes til samme Aar og deles imellem Magistraten. Skulde det og hænde sig, at flere end en af Magistraten døde udi et Aar, da skulle disse forskrevne Artikler og Vedtægter tjene for enhver, saa som forskrevet staar, og de, som efter dem kunde være berettigede, ske lige Ret efter Vedtægtens Ord og Mening, men om den Afdøde eller de Afdøde ikke efterlade sig Enker, ægte Børn eller Børnebørn, da blive det halve Aars Indkomster, som skulde have tilfaldet dem, delt imellem Magistraten, som gjorde Tjeneste og nød virkelig Løn med den Afdøde. Og som den sidst indkommende af Magistraten, der tilfalder Løn, nyder ikkun det næste Aar derefter, at den, han tager Løn efter, er ved Døden afgangen, det halve Aars Indkomst, da om han formener, ham i saa Maade noget afgaar, det bliver hans efterladte Enke eller ægte Børn eller Børnebørn igen til gode, idet de nyde Indkomsterne enten efter denne anden eller denne tredie Artikel efter hans egen dødelige Afgang, saa som det føjer sig, og helst om han dør før St. Hansdag, da nyder hans Enke, ægte Børn eller Børnebørn et helt Aars Indkomst efter disse Vedtægter, men efter de gamle Vedtægter nød en Enke eller Børn, som vare efter den af Magistraten, som døde før St. Hans Dag, ganske intet.

4. Den sidst indkommende af Magistraten skal lade sig korte udi hans første St. Thomæ Delings Indkomst


422

50 Rdl., formedelst han træder til Indkomsterne af Vejerhuset, som er Magistratens Ejendom, saa vel som af Søtøndepengene, saa Søtønderne, de nu ere, har Magistraten bekostet af deres egne Midler, og dog nyder han sin Del af de 50 Rdl. i bemeldte St. Thomæ Deling.

5. Dersom nogen af Magistraten bliver forhindret ved Svaghed, Alderdom eller efter anden kgl. Befaling, saa at han ej kan forrette sin Tjeneste ved Raadhuset, da skal han dog, imedens han lever, nyde sin fulde Indkomst og Deling lige med de andre af Magistraten, saa som han forrettede Raadstuetjenesten, og naar han ved Døden afgaar, da skal hans efterladte Enke eller ægte Børn eller Børnebørn alligevel vare lodtagne udi Magistratens Indkomster, saa som meldt er udi denne anden eller tredie Artikel efter Tidens Maade, naar Manden ved Døden afgaar.

6. Hænder det sig, at nogen af Magistraten kvitterer Raadstuen, da skal han dog nyde sin Del af Delingerne efter Tidens Lejlighed, naar han afgaar og kvitterer, ligesom meldt er udi den anden eller tredie Artikel, at en Enke eller Børn er efter den Dødes Afgang tillagt at nyde, og dersom det da føjede sig, at han takkede af eller kvitterede før St. Hansdag, saa at han intet bekom af Magistratens Delinger udi næste Aar derefter, da skal forholdes med det Aars Deling, som meldes udi denne tredie Artikel, at det skal deles imellem Magistraten, som gjorde Tjeneste med ham, som kvitterede, og den, som nyder Løn efter ham, hver Halvparten, nemlig Magistraten den halve Del og den, som skal nyde Løn, den anden halve Del af alt det, som regnes til det Aars Indkomster 1).

16. Okt. 1724 vedtog Magistraten, at afdøde Medlemmers Arvinger uden Forskel og den, der gik af, i alle Tilfælde skulde nyde det fulde Beneficium af Naadensaaret, saaledes som det var vedtaget i 2. og 3. Artikel om Enker,

__________

1) Magistratens Vedtægtsbog Bl. 84-87.


423

Børn og Børnebørn. Man vedtog ogsaa at søge kgl. Konfirmation paa de saaledes forandrede Vedtægter, mest forat faa Stadfæstelse paa den Slutning af disse, at hvis noget Medlem af Magistraten døde i slet Tilstand, kunde der ikke lægges Beslag paa Naadensaarets Indkomster.

31. Okt. 1718 fik Magistraten Jurisdiktion i smaa Gældssager, der ikke oversteg 10 Rdl., idet der ofte førtes Processer ved Bytinget om 2, 3, 4 Rdl., ja 4 Mk., paa hvilke Sager der anvendtes store Omkostninger, der bragte fattige Folk i Armod 1). Magistraten udstædte herom en Plakat 12. Maj 1721, at ingen Prokurator eller anden for Sagen fremmed Person fik Adgang til denne Ret, men de, der vilde have slige Sager paadømte, skulde hver Mandag Kl. 8-10 indlevere deres Memorialer i Raadstue-Skrivestuen, at de Skyldige kunde faa betimelig Advarsel, til Sagen blev foretaget 8. Dagen derefter.

Hvorledes det gik til, naar Magistraten kaldede Kapellaner, ses af følgende Skrivelse af 20. April 1707, da den indstillede Mag. Hans Sidelman til Kapellan ved Helligaands Kirke:

"Efter E. K. M.'s allernaadigste Tilladelse til mig Hans Nansen, at Magistraten maa kalde en Kapellan til H. Gejstes Kirke udi afg. Mag. Anders Meyers Sted, haver man udi en Del af de fornemste Sognemænds Nærværelse, som man dertil haver ladet tilsige udi Henseende til Menigheden desto bedre at fornøje, og da haver man hørt paa 7 Prædikens-Dage 7 Personer prædike, som havde begæret at lade sig høre paa samme Kapellani, og Onsdagen, som var den 19. Aprilis om Eftermiddagen, have vi ladet begære af samme forbemeldte Sognemænd, at de vilde møde i Kirkens Kapel, at man da tilsammen kunde tales ved, hvilken af forbemeldte 7 Personer, som havde prædiket, dennem syntes at have bedst prædiket og til samme Embede kunde være

__________

1) K. D. VIII, 461.


424

tjenligst, hvor da en Del af vores og de meste af Sognemændenes Mening er faldet paa en Person ved Navn Mag. Hans Sidelman, en Del paa en ved Navn Jonas Smit, andre paa en ved Navn Niels Barckmand, hvor vi da lod skrive enhver af disse tre deres Navne paa sin Seddel, rullede saa hver Seddel for sig tilsammen og lagde dem i en Hat, lod saa en liden Dreng indkalde, sagde til hannem, at han skulde tage en af forbemeldte Sedler ud af Hatten, som og skede, hvor da en af Tilstedeværende tog Sedlen af Drengen og læste den op, og da befandt sig, at Mag. Hans Sidelmans Navn stod derudi, hvormed alle tilstedeværende vare vel tilfredse."

Da Mag. Hans Sidelman var død, valgte Magistraten i Maj 1727 Erasmus Brønsdorf i hans Sted, men et Par Dage efter indløb et Brev fra Oversekretæren, at det var Kongens Villie, at den skulde kalde Krigsraad Gregorius Wulffs Søn Jakob, hvilket skede. Krigsraaden skriver derefter, at paa denne Maade vilde ikke alene Menigheden blive forsynet, "men endog det bedrøvede Sørgehus med de mange derudi værende umyndige, dels diende og endnu ufødte Børn soulageret og oprejst"; han bad Kongen om at stadfæste Magistratens ny Kaldelse, og da hans Søn manglede 1 Aar i de lovbefalede 25, tilbød han at forpligte sine Arvinger til at udrede den Pension til Sidelmans Enke, som Sønnen havde lovet 1).


Præsidenter 2).

1. Hans Nansen (1688-1713) se Femte Del S. 420.

2. Johannes Christensen Meller (1713-24) var Brygger paa Kristianshavn, hvor han 1689 ejede Grunden mellem

__________

1) Indlæg til Reskr. 21. Maj 1727. Er det ikke denne Præst, fra hvem man har den bekendte komiske Ligprædiken ved Frederik V's Død?

2) De Oplysninger, som her findes om Magistratspersonernes Levned, ere ikke saa udtømmende, som de kunde være, men i Forhold til Udbyttet vilde udførlige Oplysninger have taget en utilbørlig Tid.


425

Baadsmandsstræde, Strandgade, Kanalen og Vildersgade. 1679 var han Medlem af Vandkommissionen. 1687 blev han en af de 32 Mænd. 1682 var han bleven Værge ved den ikke fuldførte Frelsers Kirke og forblev til 1720 i denne Stilling, hvori han ofrede megen Tid og havde mange Fortrædeligheder, idet der hverken var Midler til at bygge Kirken for eller til at holde den vedlige. 1692 blev han Raadmand og 1700 under Belejringen paa de 32 Mænds Indstilling adjungeret Stadshauptmanden i Embedet, ligesom han blev virkelig Stadshauptmand 1701; samtidig forskaanedes han for Raadmandsforretninger, medens han dog skulde vedblive at oppebære Lønnen. 1709 blev han Justitsraad og 1710 Borgmester. 1713 blev han Præsident og Etatsraad, 1722 Konferensraad og døde 10. Okt. 1724. Han er begravet i Vor Frelsers Kirke, hvor han 1688 fik Begravelsessted. Han var Medlem af en stor Mængde Kommissioner, saaledes Vandkommissionen 1694, Brandkommissionen 1702-3, for Søernes Renselse 1722. 1697 fik han Tilsyn med Garnisonskirkens Bygning. En af hans Døtre var gift med Kaptejn Nikolaj Esben Povlsen og en anden med Købmand Herman Waleur. 1714 købte han paa Avktion den nuv. Postgaard paa Købmagergade, der var en smuk Bygning i Kristian IV's Stil med Aarstallet 1617 over Porten.

3. Johan Schrader 1724-36. Da Meller var død, havde Kongen lovet Embedet til Kristian Møinichen, men da Schrader fik det, fik Møinichen den store Oprejsning at blive Oversekretær i Kanselliet 1). Schrader havde været Krigskommissær og blev 1712 Zahlkasserer og Justitsraad. 1719 blev han Deputeret i Søetatens Generalkommissariat og Etatsraad, 1720 Deputeret for Finanserne og 24. Nov. 1724 Præsident. Senere blev han Konferensraad og døde 20. Sept. 1736. Han var gift med Hans Nansens Datter Sofie, Enke

__________

1) Pers. Tidsskr. II, 168.


426

efter den 1710 afdøde Borgmester Sigfred Friis Dverig; hun begravedes 8. Juni 1729. Da Schrader blev Præsident, kom han i Strid med Magistraten om forskellige Punkter, der afgjordes ved kgl. Reskript af 31. Marts 1725. Det første Punkt om Beregningen af hans Indtægter det første Aar frafaldt han, og Kongen stadfæstede Vedtægterne, derimod fik han Medhold i at, i Steden for at Raadstueskriveren alene førte Stævningsprotokollen, det retteste var, at enten Præsidenten selv eller en af de tilstedeværende Borgmestere førte den ene Protokol. Da Magistraten skulde takke Kongen for Kopulations- og Sjettepengene (se nedenfor), mente Schrader, at hele Magistraten samlet skulde møde, men det kgl. Reskript udtalte: "Vi ville allernaadigst formode, at herefter, naar deslige og andre Sager forefalde, alting imellem eder collegialiter overlægges, og naar I have os noget mundtlig at proponere, at os da saadant af Præsidenten tilligemed en af Borgmestrene og Raadmændene efter den hidtil sædvanlige Praxis og de eder forlenede og af os konfirmerede Privilegier foredrages, samt at ellers Sagerne i muligste Enighed og Samdrægtighed saaledes forhandles, at vores Tjeneste derved kan befordres, Publici Nytte søges og at det algemene Borgerskab deraf kan tage desto større Exempel og Anledning den samtlige Magistrat med al skyldig Kærlighed og Ærbødighed at begegne".


Borgmestere.

1. Klavs Rasch (1684-1705) se Femte Del S. 482.

2. Andreas Jakobsen (Lindberg) 1690-1717) se Femte Del S. 433.

3. Sigfred Friis Dverig (1694-1710) se Femte Del S. 434.

4. Albert Bartholin (1697-1703) se Femte Del S. 434.

5. Johan Bartram Ernst 1703-22) se Side 288.

6. Oluf Rømer (1705-10) se Side 287.


427

7. Johan Eichel (1710-36). Hans Fader Hans Kristiansen Eichel var Borgmester i Haderslev. Han blev Dr. med. i Jena 1689 og prakticerede i Kjøbenhavn 1698. 19. Sept. 1710 blev han Stadsphysicus og Borgmester, senere kgl. Livlæge, Justitsraad 1717 og Etatsraad 1727. Han døde 26. Marts 1736, 70 Aar gammel. Mærkeligt er det, at 3. Dec. 1710 blev Georg Grundt, der havde megen Betydning her under Pesten, ogsaa udnævnt til Vice-Borgmester og Stadsphysicus, men han tiltraadte ikke.

8. Johannes Kristensen Meller (1710-13) se Præsidenter.

9. Kristian Berregaard (1714-29), Søn af Justitsraad Enevold Nielsen Berregaard til Kjølbygaard og Vesløsgaard, er født 26. Okt. 1683. Han var Assessor i Hofretten, da han 25. Dec. 1713 beskikkedes til Vice-Borgmester, dog skulde han ingen Løn nyde, førend Stadshauptmand Mathias Pedersen var rykket op paa Raadmands Løn. 1729 blev han Deputeret for Finanserne, Konferentsraad 1731, Amtmand over Andvorskov og Korsør Amter 1734. Han døde paa Borreby 5. Avg. 1750. Han var gift med Jytte Worm, Datter af Konferensraad Villum Worm. Hun døde 19. April 1741. Om deres Efterkommere se Lengnicks Stamtavle Niels Pedersen Berregaard.

10. Jakob Sidenborg (1717-18). Han skriver 1715, at han i 31 Aar havde været Sekretær ved Hofretten, de 22 Aar uden Løn. 12. Juli 1717 blev han Borgmester og Assessor i Højesteret, men døde allerede 8. Sept. 1718. Hans Enke hed Birgitte "née de Müller".

11. Nikolaj Wivet (1718-25). Han var kgl. Køkkeninspektør og blev siden Toldskriver ved det indgaaende Toldkontor. 2. Dec. 1718 blev han Kancelliraad og Vice-Borgmester og døde 17. Jan. 1725. Hans Hustru

__________

1) Ingerslev, Danmarks Læger II, 57.


428

Marie Barfod var Søster til Admiral Barfod. En Søn Adam Frederik døde som Student.

12. Johan Povl Brantz (1723-31), er født i Strasborg 1673. Han var Pagehovmester og søgte 1722 om at blive Forpagter af Port- og Passagepengene, naar den daværende Forpagter Jens Graahes Tid var udløben om 3 Aar, men da Kancelliet vilde have Forpagtningen til Avktion, fik han istedenfor 3. April 1722 Ventebrev paa at blive Vice-Borgmester, naar Wivet enten fik andet Embede eller hans Plads ellers blev ledig. 1723 og 1725 var han Direktør ved Lotteriet. Da han 1725 efter Wivets Afgang blev Borgmester, modtoges han med Uvillie af Magistraten, der vilde have ham til uden Overlevering at overtage Wivets Hverv, der vilde paadrage Brantz en Del Besværligheder i Henseende til Ansvar for Penge. 1729 blev han Justitsraad og døde 26. Feb. 1731. Han var gift med Marie Elisabeth Müller, med hvem han gjorde gensidigt Testamente 2 Dage før sin Død.

13. Johan Filip Ratechen (1723-25) se S. 290.

14. Hans Himmerich (1726-31) se S. 293.

16. Rasmus Byssing (1726-44), Søn af Købmand Klavs Byssing paa Kristianshavn og Margrete Ernst, der anden Gang var gift med Konferensraad Niels Slange. Han er født 1668 og var 1706 Økonom ved Kommunitetet, da han giftede sig med Justitsraad Henrik à Møinichens Datter Ingeborg Marie, af hvilket Ægteskab der var en Søn, der blev Økonom efter Faderen. 4. Okt. 1726 udnævntes han til Borgmester og 1729 til Justitsraad.

I en Satire over hans Svoger Kristian Møinichen hedder det om ham:

Hvad skulde Pine Død blandt Magistraten gøre,
men' du, at Kaal og Kød gør Byens Bedste ud?
Hvad skulde man i ham Diskretioner køre,
hvis Regninger bestod i Lage og i Lud?


429

Og i en samtidig Oplysning hertil forklares det, at han brugte ved hvert andet Ord at bande Pinedød. Han døde 4. Avg. 1744, hans Enke 1750 1).

16. Peter Ramshardt (1728-30). Han blev udnævnt 21. Juli 1728, men i en Fortegnelse over Magistraten opføres han i Slutningen af 1730 som "civiliter mortuus", hvilket formodenlig vil sige, at han er gaaet Fallit, og der er ikke Tale om, at han ellers har forbrudt sig, thi der findes en Ansøgning fra ham til Kongen af 4. Dec. 1730 2), hvori han takker for det Tilbud, han havde faaet om Amtmandsembede i Norge, men han undskyldte sig med Svagelighed baade hos sig og sin Kone, han havde tilmed en gammel Moder paa 70 Aar og i denne slette Tid, da Pengemangelen var saa stor, kunde han ikke finde Midler til uden sin totale Ruin at forlade Byen, han bad derfor om at maatte søge andre Pladser, da han var vel anset af sine forrige Kolleger baade i Raadhuset og Silkehuset. Han blev ogsaa 1734 igen Borgmester, 1740 Justitsraad og døde 8. Juli 1748. I ovennævnte Satire om K. Møinichen antydes det ogsaa, at Ramshardt skylder denne sin Ansættelse; han er er vel ogsaa en Slægtning af Møinichens Svigersøn Kabinetssekretær Peter Ramshardt.

17. Mikael Worm (1728-29), Søn af Biskop Kristen Worm og født 31. Juli 1704. Hans Fader søgte for ham 1728 og skriver: "Jeg har paa samme min Søns Optugtelse og Undervisning anvendt al optænkelig Flid, som han og for nogle Maaneder siden er hjemkommen fra at have beset og besøgt fremmede Lande". Han udnævntes til Borgmester 12. Nov. 1728, men blev Aaret efter Amtmand i Romsdalen, Sønd- og Nordmøre, men igen 1. Dec. 1730 Borgmester i Ramshardts Sted, "hvem Vi have forløvet".

__________

1) Pers. Tidsskr. II, 162. Giessings Jubell. III, 388. C. Bruun, F. Rostgaard II, 328.

2) Suppliker 1702-30, Personalia i Rigsarkivet.


430

Han blev Justitsraad 1736 og døde 15. Avg. 1743. Han var gift med Sara Hedevig Schrader.


Raadmænd.

1. Peter Motzfeldt (1681-1702) se Femte Del S. 444.

2. Lavrids Andersen (1685-1717) se Femte Del S. 449.

3. Joh. Christensen Meller (1692-1713) se Præsidenter.

4. Jens Pedersen Riber (1693-1709) se Femte Del S. 452.

5. Kristian Simonsen (1695-1723) se Femte Del S. 452.

6. Lavrids Nielsen Fog (1693-1735) se Femte Del S. 452.

7. Jørgen Meulengracht (1698-1706) se Femte Del S. 453.

8. Mads Christensen (1700-01) havde været Overførster, By- og Birkefoged i Sorø og forpagtede 1696 Sorø lille Ladegaard. Han blev udnævnt til Raadmand 28. Nov. 1699, men tog først Sæde i Raadstuen 22. April 1700. Han har været formuende, thi han forstrakte en forarmet vesterjydsk Adelsmand med Penge, hvorfor denne indsatte ham og hans Søn Mag. Svend Sparre til sine Arvinger, hvilket Testamente imidlertid blev kuldkastet. Foruden nævnte Søn, der blev Præst i Thorsager, havde han en anden ved Navn Konrad Mathias Sparre. Han døde 21. Maj 1701. Hans Enke giftede sig med Kammerjunker de Schorbiac Lavalese 1).

9. Jens Kuur (1701-16). Om hans Forhold til Pietisterne se foran S. 132. 1716-37 var han Stempelpapirsforvalter. Han døde 29. Dec. 1738. 1708 blev han

__________

1) Saml. til Jydsk Hist. og Topografi VII, 48. Lengnicks Stamtavle Mads Christensen Sparre.


431

Kommitteret ved Fattigvæsenet. Hans Søn Severin Mikael Kuur blev 1715 Avktionsdirektør, en Datter var gift med Maleren Krogk, en anden med Præsten C. D. Friedenreich.

10. Arve Mikkelsen Edelberg (1701-06). Han var allerede Borger 1661 og opbyggede 1674 sin Gaard paa Nørregade. Han blev 1677 en af de 32 Mænd og døde 28. Marts 1706, 82 Aar gammel. En "Krydenerer" Frederik Edelberg, der døde 1718, var vistnok hans Søn, idetmindste havde denne en Søn Arve. 1722 nævnes en Arve Edelberg i Kolding og samme Aar tog en Mand af samme Navn Borgerskab her som Købmand.

11. Hans Carstensen (1702-09). Han siger i sin Ansøgning om denne Post, at han havde været i kgl. Tjeneste i 38 Aar og Renteskriver i 22 Aar. Han døde 6. Maj 1709 og er begravet i St. Petri Kirke.

12. Jens Rostgaard (1702-15). Han er født 24. Avg. 1650 i Arild Sogn i Haderslevhus Amt af Bondeslægt og var Brodersøn af den bekendte Hans Rostgaard paa Krogerup, til hvem han sendtes, da han var 12 Aar, Han gik derpaa nogle Aar i Helsingør Skole og tjente siden sin Farbroder ved Fiskerierne i Kronborg Amt, men da han vilde forsvare sig mod en Underofficer og kom til at dræbe denne med en Pistolkugle, for hvilken Forseelse han dog blev fredlyst, gik han i hollandsk Krigstjeneste, men da Kristian V's Krig begyndte mod Sverig, drog han hjem og blev 1675 Fændrik. Efter Krigen tog han igen til sin Farbroder og blev efter dennes Død 1684 Ridefoged og Amtsskriver og 1691 Amtsforvalter i samme Amt. 1703 blev han Krigs- og Landkommissær over Sæland, Møn, Laaland og Falster. Da han udnævntes til Raadmand, fik han i adskillige Aar ingen Løn. Da der 1708 skulde antages Medlemmer af Fattigkommissionen, tilskrev Oversekretæren Rostgaard, at da man havde fornummet, at Hr. Krigskommissarii Legemskonstitution ikke vilde tilstede ham fremdeles at udstaa de Besværligheder, som ved Krigskommissarieembedet forefaldt,


432

men det dog noksom var bekendt, at han var ingen Elsker af for megen Frihed, men havde Lyst og Villie til at tjene sin Næste og Jævnkristen, saa havde Kongen befalet at spørge ham, om han vilde være Medlem af denne Kommission.

Han blev 1687 gift med Else Iversdatter, Holger Sørensens Enke, der døde 1741, 92 Aar gammel, paa Farumgaard. Foruden denne Gaard ejede Rostgaard Sejerø og Nexelø. Han døde barnløs 11. Nov. 1715. Han og hans Hustru stiftede 6 Senge i Vartov. Han har samlet en Krønike om Kjøbenhavn, med Titel Kjøbenhavns Opkomst m. m., der blev udgivet 1720 og har oplevet en Mængde Oplag lige til Begyndelsen af dette Aarhundrede, ligesom der bevares udførligere Samlinger af ham, der dog ere meget ukritiske. Han udarbejdede ogsaa et Skrift om Landvæsenet, der aldrig blev trykt.

13. Elovius Mangor (1702-14) var Stadskonduktør. Han ejede en Gaard i Nygade, hvor der 1707 blev fundet en stor Sum Penge. Han var gift med Johanne Herfort og efterlod sig 3 Børn. Han blev dræbt ved et ulykkeligt Tilfælde ved en Ildebrand 8. Feb. 1714.

14. Kristoffer Iversen (1705-14). Han døde 1. Marts 1714. Hans Enke Kathrine Jørgensdatter stiftede 1718 3 Senge i Vartov, til hvilke Etatsraad Helt og dennes Hustru skulde have Belæggelsesret, desuden gav hun 1000 Rdl. til H. Gejst og Nikolaj Skoler og fattige Enker.

15. Kaj Klinge (1710-27), blev en af de 32 Mænd 1705. Ved kgl. Res. 28. Okt. 1713 fik han Raadmands Løn. I Ansøgningen herom skriver han, at han for 4 Aar siden uden Ansøgning var bleven benaadet med Raadmands Bestilling, men fik ingen Indkomst, da Rostgaard fik Brev paa Raadmands Løn, "alligevel han aldrig kommer paa

__________

1) C. Bruun, F. Rostgaard I og II, 4-7.


433

Raadstuen", og da Eichel blev Vice-Borgmester, skulde han ogsaa have Raadmands Løn. Endskønt han har lidt stor Skade ved Søen, af Fjenden, ved Officererne, som ere blevne i Skaane, og siden, saa og ved Andre, som her i Pesten bortdøde, saa betaler han dog gærne Skatten og Forstrækninger lige med de Raadmænd, som nyde virkelig Løn. Han havde over 5 Aar assisteret som Kommitteret ved de Fattiges Væsen og i 2 Aar ved Manufakturet paa Børnehuset, som gav daglige og møjsomme Forretninger. Under Pesten var han Medlem af Sundhedskommissionen og 1725 blev han Kommitteret ved Lotteriet. Han døde 17. Marts 1727. Hans Datter Anna Elisabeth var gift med H. H. Kønneman.

16. Mathias Pedersen Ramshardt (1710-19). Da han søgte om at blive Raadmand, oplyste han, at han havde været Borger i 35 Aar, 9 Aar en af de 32 Mænd og 16 Aar Stadskaptejn. Han blev Stadshauptmand 1713 og 1710 Tilsynsmand ved Manufakturerne i Tugthuset. Han døde 16. Nov. 1719 71 1/2 Aar gammel. Hans Hustru Else Kristensdatter døde 1695, med hvem han havde en Søn Kort Mathisen, der blev Præst i Mullerup i Fyn. Han giftede sig anden Gang ogsaa med en Else Kristensdatter († 1748) med hvem han havde en Datter gift med isl. Købmand Bartholomæus Jakobsen.

17. Jens Olsen (1710-19). Han var Brygger og blev 1705 en af de 32 Mænd, var i mange Aar Oldermand for de Fattiges Forstandere og blev tillige 1710 Kommitteret ved Fattigvæsenet. Han døde 13. Feb. 1719 og overlevedes af sin Enke Bodil, der af tidligere Ægteskab havde en Søn, Monsieur Bredahl, men ingen Børn med Jens Olsen, hvis Søskende fragik Arv og Gæld efter ham.

18. Anders Lavridsen Bech (1711-34). Han er født 1653 i Svindinge i Fyn. og blev 1701 en af de 32 Mænd. Han var første Gang gift med Elisabeth Margrete Klein og anden Gang med Else Tarv, født 1658 i Kjøbenhavn, død 1739. 1728 gjorde de Testamente, hvoraf det


434

ses, at der af første Ægteskab var to Sønner Johan Lorens og Hans Henrik. Om den første siges det, at han til sit 22. Aar havde faaet slig Edukation, som nogen skikkelig Borgermands Søn kunde tilkomme, og havde erhvervet sig temmelige Midler ved Islandsfarter, men da han blev myndig, forlod han den islandske Handel og ødelagde sit Gods, saa han for 5 Aar siden fra Amsterdam maatte gaa til Ostindien, og man havde ikke hørt fra ham i et Par Aar. Han døde 2. Dec. 1734.

19. Peder Ogelby (1714-20). Han ejede en Bryggergaard i Badstuestræde, blev en af de 32 Mænd 1698 og deres anden Formand 1710. Da han søgte om at blive Raadmand, oplyser han at have været Kæmner paa 19. Aar, hvorved der var faldet utroligt Arbejde og særdeles Nærings og Bjerrings Forsømmelse. Han døde 16. Marts 1720.

20. Nikolaj Olufsen Wroe (1714-26). Han tog 1684 Borgerskab som Silke- og Klædekræmmer og var 1702-13 Oldermand i dette Lav. 1705 blev han en af de 32 Mænd og deres ældste Formand 1711. Han boede paa Købmagergade. I sin Ansøgning om Raadmandsposten skriver han, at han havde været Vandinspektør i 12 Aar, 4 Aar Underofficer og 23 Aar Overofficer, 4 Aar Kirkeældste, 4 Aar Kirkeforstander, 4 Aar Fattigforstander, 4 Aar Kurator for Petri Kirke og 2 Aar Medlem af Krigsstyrskommissionen. Han var først gift med Kræmmer Povl Dønnichs Enke Magdalene Wigants, med hvem han kun havde en Datter, gift med Thomas Saur, og anden Gang med kgl. Kammertjener Johan Abroes Enke Anna Nørch. Han døde 11. Okt. 1726. 1711 gav han en Lysekrone til Jyderup Kirke, der endnu hænger der.

21. Hans Stuve (1716-28). Han er født 1667 i Kjøbenhavn, Søn af Bartold Stuve og Halvbroder til Politimester Ernst, ligesom en Helbroder af ham blev adlet med Navnet Løvenstjerne. Han tog 1694 Borgerskab som Købmand, blev 1706 en af de 32 Mænd. 7. Feb. 1716 blev


435

han Raadmand og Vice-Stadshauptmand og Stadshauptmand 1719; han blev Raadmand, fordi der ingen Løn tilkom ham som Vice-Stadshauptmand. 1714 blev han Medlem af en Kommission om Guldhuset, 1720 af Sundhedskommissionen, 1722 af Kommissionen for Kanalernes Renselse. Han var gift med med Johan Runkels Enke 1), der var en Datter af Jens Ibsen. Hans Enke hed Margrete Riegels, Datter af Købmand Peder Rigelsen, hun var født i Kjøbenhavn 1673 og døde 22. Maj 1748. Han selv døde 19. Dec. 1728.

22. Herman Høyer (1718-25). Han var Søn af Henrik Høyer, der var en af de 32 Mænd. I sin Ansøgning om at blive Raadmand siger han, at han ikke alene har anvendt sin Tid til Studeringer, men endog beflittet sig paa det, som til Regnen og Skriven henhører, saa han kunde forrette Tjeneste ved Kvæsthuset, Silkehuset og andre Steder, hvor man maatte behøve den. Han var Dattersøn af Mag. Mikael Henriksen, den bekendte Præst ved St. Nikolaj Kirke, og saaledes en Søstersøn af Bispinde Worm, og fik Embedet ved Biskoppens Anbefaling. Han døde 14. Okt. 1725. Hans Enke Kathrine Wiel fik 1729 Bevilling til at brygge Øl, som maatte sælges til Private, men ikke til Kroersker. Hun giftede sig 1737 med Professor H. P. Anchersen og døde 27. Jan. 1762 2).

23. Hans Mikkelsen (1719-21). Han tog 1688 Borgerskab som Silke- og Klædekræmmer, blev en af de 32 Mænd 1706 og blev disses Formand 1716. Han døde 25. Okt 1721. Hans Enke kaldes 1723 Madame Spidstrup og boede da i Kjøbenhavn, saa hun har enten giftet sig paany eller første Gang været gift med Spidstrup.

24. Kaspar Rosenberg (1720-29). Han var en

__________

1) Om hende se Femte Del S, 267. Om Stuve: Museum 1891 S. 272 flg. Pers. Tidsskr. 2. R. V, 128 flg. Adelsaarbogen 1891, S. 476.

2) Giessings Jubell. II, 1, 270.


436

Tid Proviantsforvalter paa Kronborg, men blev 1714 Renteskriver 1). Han døde 9. Juli 1729.

25. Mikkel Andersen Fjeldsted (1720-41). Han var Brygger paa Kristianshavn og var født samme Sted 1684. Han blev Student 1701 og kaldes senere Kopist. 1718 blev han en af de 32 Mænd og blev Stadshauptmand 1729. Grunden til at han blev Raadmand var, at han paatog sig det besværlige Værgemaal for Frelsers Kirke, hvilket Præsident Meller ikke længer kunde varetage paa Grund af Alderdom. 1725 blev han Medlem af en Kommission for Broernes Ombygning. Han blev begravet 9. Jan. 1741, hans Enke Marie Kristiane Fyhn, en Præstedatter fra Taarnby, 2. April samme Aar. Deres ældste Søn Andreas kaldes ved deres Død Sekretair, en Datter var gift med Biskop M. Hvid.

26. Kristen Sørensen (1722-30). Han er født 1652 og tog 1693 Borgerskab som Brygger. 1710 blev han en af de 32 Mænd. 1718 blev han Overformynder, se nedenfor. Han fik først Raadmands Løn ved kgl. Res. af 2. Marts 1729, og det uagtet det endnu ikke var hans Tour. Han døde 23. Nov. 1730. Hans eneste Datter var gift med Enevold Falsen.

27. Kristian Schup (1725-29). Han er født i Lybæk 1666, tog Borgerskab som Kræmmer 1691, blev 1709 en af de 32 Mænd og blev deres Formand 1715. 1717 blev han Stadskaptejn. Han hørte en Tid til de store Grosserere og var en Del Aar Direktør for ostindisk Kompagni. Han var ogsaa Kurator for Petri Kirke, af hvilken han laante 20500 Rdl., men da han blev ødelagt ved den ostindiske Handel, saa det en Tid broget ud for Kirken. 1724 fik han Beskyttelsesbrev mod sine Kreditorer i 5 Aar og 1728 ogsaa for Kirkens Krav saa længe, til han kunde gøre sin

__________

1) Meddel. fra Geh. Ark. og Kongerigets Arkiv 1886-88 S. 884.


437

Krambod, der var vurderet til 13000 Rdl., i Penge. Efter hans Død fik hans Enke 1729 Forlængelse af Moratoriet, da hun havde oplyst, at Gaarden paa Købmagergade var vurderet til 10500 Rdl.; hun havde 10000 Rdl. i Ostindisk Kompagnis Obligationer og ved Avktion var der udbragt 10000 Rdl. for Kramvarer. Det kunde være blevet ham en Hjælp i hans fortrykte Omstændigheder, at han ved kgl. Res. af 18. Juli 1729 rykkede op til Raadmands Løn, men han døde 30. Avg. samme Aar. Hans Enke Kathrine Lehn var Datter af Abraham Lehn og døde 5. Juli 1736. Deres eneste Datter Kathrine blev gift med Hofapotheker Gotfred Becker, men døde efter et Aars Ægteskab. De havde ogsaa en eneste Søn Kristian Henrik Schup, der 1724 giftede sig med Justitsraad Krigskancelliforvalter Nikolaj Bøgvads Datter Anna Dorthea, der efter sin Faders Død var kommen i Huset hos Schups 1719 og der fik en Søn med Sønnen. Hun blev jaget ud af Huset og den unge Schup blev sendt bort, men 1724 blev der sluttet det Forlig, at hun skulde have 3000 Rdl.; da Schup kort efter fik Protektorium, fik hun imidlertid intet og besværede sig for Kongen, der tillod hende at faa de 3000 Rdl. forud af Boet, med mindre Sønnen vilde ægte hende inden 6 Uger, hvorpaa denne gik ind imod at fritages for Gælden i hendes Faders Dødsbo 1).

28. Niels Pedersen Gjedsted (1725-27). Han var Brygger og tog Borgerskab 1676. I sin Ansøgning om at blive Raadmand skriver han, at han i 14 Aar havde været en af de 32 Mænd og 1714 som den eneste Borger var bleven beskikket til at være tilstede i Krigsstyrs-Taxations-Kominissionen forat give Oplysninger om Borgernes Tilstand, hvilket voldte ham mange Ubehageligheder, da mange gav ham Skyld for, at de vare blevne ansatte for

__________

1) Den ældste af Bøgvads Døtre var gift med Karsten Lysius, Handelsmand i Kjøbenhavn, og den yngste med Oplagsskriver Knud Windekilde.


438

højt, "hvilken Eftertale jeg idelig har maattet udstaa". Siden 1712 havde han været Oldermand for Rodemesterne og for nogen Tid siden, var han bleven Medlem af Indkvarteringskommissionen i Bartholins Sted. Han døde 30. Juni 1727, 67 Aar gammel. Han var 1) gift med Bente Jensdatter, Enke efter Anders Pedersen Loumand, 2) med Anna Kristensdatter.

29. Nikolaj Burmester (1725-42). Han er født i Kjøbenhavn 1679, tog 1706 Borgerskab som islandsk Købmand og 1712 som Brygger. 1714 blev han en af de 32 Mænd, hvis Notarius han blev. 1710 og 1721 blev han Kommitteret ved Seddellotteriet og 1722 Direktør for Kvæsthuset, 1722 var han Medinteressent i Porcellainsfabrikken og blev 1725 Medlem af Kommissionen for Broernes Reparation. Da han søgte om at blive Raadmand, fik han Magistratens Vidnesbyrd, at han havde opført sig, som en honnet og skikkelig Borger anstod, saavel ved at vise sin Lydighed mod sin foresatte Øvrighed som al tilbørlig Omgængelse og Tjenstagtighed imod sine Medborgere. 1731 blev han Kommerceraad, 1739 Justitsraad og døde 26. Nov. 1742. Han var gift med Elisabeth, Datter af Anders Svendsen; hun er født 1687 og døde før han.

30. Jens Lassen (1727-29). Han er født 1670 i Spentrup ved Randers, tog 1704 Borgerskab som islandsk Købmand og 1710 som Brygger, blev 1719 en af de 32 Mænd, hvis Formand han blev 1725. Han var en Tid Kvæsthusdirektør og 1722 Deltager i Oprettelsen af Porcellainsfabrikken. Han døde 11. Dec. 1729. Hans Enke hed Kirstine, kaldes ogsaa Madame Fjeldrup, og døde 1. Marts 1748, 57 Aar gammel.

31. Niels Henriksen (1727-43). Han er født i Kjøbenhavn 1672, tog 1704 Borgerskab som islandsk Købmand, blev 1719 en af de 32 Mænd og disses Formand 1725. 1721 blev han Kurator ved Vajsenhuset og 1727 beskikkedes han til at tage imod de Penge, der indkom i


439

Kjøbenhavn til de Brandlidte i Viborg. Han blev Justitsraad 1739, Borgmester 1743 og døde Natten imellem 8. og 9. Okt. 1745. Han var første Gang gift med Anna Avgusta Brandt, Datter af Regimentskvartermester Avgustus Brandt, men hun døde tilligemed sin Moder Margrete Reichs i hans Gaard i Lille Færgestræde i Pesten 1711. Med hende havde han en Søn Avgustus Nielsen Brandt, født 1708, som var Student, 1712 giftede N. Henriksen sig med Agnete Birgitte Finkenhagen, Datter af Urtekræmmer Johan F. i Admiralgade, med hvem han havde en Søn Henrik, der adledes med Navnet Hjelmstjerne og var en højt anset Videnskabsmand og Bogsamler. Hjelmstjernes Datter og hendes Mand oprettede den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, ved hvis Midler saa mange literære Arbejder ere understøttede. Men den, hvis Flid Tilvejebringelsen af Midlerne skyldes, var Niels Henriksen, der døde som en meget rig Mand. Han ejede bl. a. Herregaarden Vesterbygaard. Hans Enke døde 1762 1).

32. Enevold Falsen (1729-43), Søn af Falle Pedersen til Østrupgaard og Elisabeth Dalhusen, der anden Gang ægtede Kancelliraad Chr. Lassen. Enevold Falsen havde 2 Søstre Kathrine Marie, gift med Jørgen Thormølen, og Bente Kirstine gift med Marcus Hageus Fraun. Han blev Student 1712, tog anden Examen 1713 og nedsatte sig som Købmand i Kjøbenhavn, hvor han tog Borgerskab 1715. Han havde imidlertid mere Lyst til Embedsvejen, søgte saaledes 1717 om at blive Stadskonduktør, for hvilket Embede han bød Kongen 2600 Rdl. Kongen vilde imidlertid, at Gehejmeraad Wibe skulde vælge den dueligste blandt Ansøgerne, hvorfor Ramus blev udnævnt, skønt han ikke som de andre havde Penge at tilbyde. Det bliver nedenfor oplyst, hvorledes Falsens Svigerfader Raadmand Christen Sørensen søgte at faa ham anbragt som Overformynder,

__________

1) Giessings Jubell. III, 305.


440

hvilket mislykkedes, hvorimod han blev Direktør for Lotteriet, der efter hans Udsagn havde indbragt Kongens Kasse 23000 Rdl. Ved Ildebranden 1728 ødelagdes hans Formue. Da Kaj Klinge var død, søgte hans Svigerfader om, at Falsen maatte blive dennes Efterfølger, tilbød ogsaa selv at gaa af, da han var 77 Aar og ikke kunde vente at faa Løn som Raadmand, førend han var 80. 1733 blev han Justitsraad, 1743 Borgmester, 1747 Etatsraad, 1758 adlet og 1760 Konferensraad. Han døde 30. Juli 1761 1).

33. Anthoni Raff (1729-48). Han er født i Kolding 18. Juli 1692, kom tidlig "til Pennen" og var Sekretair hos Overhofmarskal Grev Kallenberg, da han blev Raadstueskriver 1717. Aaret efter giftede han sig med Madame Anne Augusta Kreyer, sandsynligvis Datter af Kammerraad Ægidius Mechlenburg i Norge (det er vist nok, at hun var født i Norge og havde Stamnavnet Mechlenburg). Da han søgte om at blive Raadmand, skrev han, at han havde Hustru og 5 Børn og siden Ildebranden ikke havde haft den Indtægt, han kunde leve af. Hans visse Løn var 166 Rdl. 4 Mk., og den gik næsten med til Skrivematerialier. Derimod vare Embedsforretningerne voxede i Anledning af Ildebranden 1728, saa han maatte holde 8 Skriverkarle og 3 Drenge med daglig Kost og Logemente. Det var ham, der ved Ildebranden var Skyld i, at dog noget af Raadstuearkivet blev reddet. Han blev Kommerceraad 1731, Justitsraad 1740, Borgmester 1748, Etatsraad 1750 og døde 5. Feb. 1758. Efter sin første Hustrus Død ægtede han Dorothea Købke, født Pog. Af første Ægteskab havde han en Datter Margrete, der blev gift med Assessor i Hofretten Nikolaj Burmester.

34. Herman Henrik Kønneman (1729-49) tog 1718 Borgerskab som Lærredskræmmer. Han blev Kommerce-

__________

1) Jfr. biogr. Lexikon.


441

raad 1731, Justitsraad 1740, Etatsraad 1755 og Borgmester 1749. Han døde 11. Maj 1771.

35. Johannes Waleur (1729-50). Han er født 1701, Søn af Købmand Herman Waleur og Dattersøn af Præsident Johannes Meller. 1727 blev han Assessor i Hofretten og Kancelliraad. Da Stadshauptmand Fjelsted 1729 frasagde sig Værgemaalet for Vor Frelsers Kirke, overtog Waleur dette imod samtidig at blive Raadmand, hvilket i et Smædeskrift tillægges Oversekretær Møinichen. W. blev Justitsraad 1739, Etatsraad 1749, Borgmester 1750 og døde 20. Sept. 1771. Han giftede sig 21. Marts 1726 med Charlotte Sofie Bølch. Hans 9 Børn findes paa en Stamtavle af Lengnick over hans Faders Efterkommere.

Det vilde blive for vidtløftigt her at give en Fortegnelse over de 32 Mænd, over hvilke der kan haves fuldstændig Fortegnelse for denne Periode, medens dog deres Forhandlingsprotokoller ikke ere tilstede, af hvilke der sandsynligvis kunde have været fremdraget flere interessante Ting.

I Raadstuearkivet findes "Kopi af den allerunderdanigste Huldskabs- og Troskabsed, som de 32 Mænd og Borgere her i Kjøbenhavn med oprakte Fingre og nedbøjede Knæ gjorde til vores allern. Arvekonge Kong Frederik den Fjerde udi Hans kgl. Majestæts egen Præsens paa Slottet, hvilken Ed af Hans Højgrevelige Excellence Hr. Groskansler Reventlow blev oplæst, som af de 32 Mænd lydeligen blev efterlæst og er som følger 1):

"Vi love og forpligte os hermed at være Eders kgl. M. som vores souveraine Arve-Konge og Herre hulde og tro, Eders kgl. M.'s Gavn og Bedste med højeste Flid at befordre, Skade og Fordærv af yderste Formue at hindre og afværge, i Synderlighed med al Kraft og Formue vores Tanker og Idrætter derhen dirigere, at Eders kgl. M.'s absolutum

__________

1) Jfr. Femte Del S. 457, hvor der meddeles en Betænkning om denne Ed, hvilken alsaa ikke er fulgt.


442

Dominium, Souverainitet og Arverettighed over Eders kgl. M.'s Kongeriger og Lande uforanderlig konserveret og paa Eders kgl. M.'s retmæssige Arve-Successorer fortsat og forplantet vorder, hvorpaa vi og ville skyldige og forpligtede være at vove Liv, Gods og Blod. Vi ville og ikke tilstede og samtykke, at nogen, i hvem det være maa, noget præjudiceerligt i nogen Maader derimod enten hemmeligt eller aabenbare foretager, taler eller handler, men saafremt noget saadant imod Forhaabning skulde ske og til vores Videnskab komme, os ikke alene strax uden nogen Afsky derimod at opponere, men endog uden Ophold Eders kgl. M. det samme allerunderdanigst at tilkendegive.

"I Særdeleshed skulle vi efter de Artikler, som Magistraten her i Kjøbenhavn os paa Eders kgl. M.'s allerunderdanigste Behag gjort har, søge og befordre Stadens og Menighedens Gavn og Bedste og i det øvrige os i alle Maader skikke og forholde, som det ærekære og tro kongelige Arve-Undersaatter egner og vel anstaar. Saa sandt hjælpe mig Gud og hans hellige Ord."

Kommunens Gæld, der Aar 1699 var 6257 Rdl., gik betydelig nedad, saa den 1709 kun var 571 Rdl., men steg derefter gradevis til omtrent 12000 i 1719, der dog atter 1730 var falden til 6900 RdL Grunden hertil var de mange overordentlige Udgifter til Veje, Diger, Sluser og Broer udenfor Portene, Opførelse af det borgerlige Exercerhus 1701, Rendestenskister og Dæksler fra 1703, Brolægningen fra 1705, et nyt Bolværk paa Kristianshavn 1705. 1706 tilkom Fontænen paa Gammeltorv og en muret Bygning ved Raadhuset til Vagt- og Sprøjtehus, 1707 det ny Arresthus. 1713 maatte Staden overtage Gaarden Bremer-Schløssel ved Stranden 1), og beholdt denne Ejendom en Del Aar. 1716

__________

1) I Pontoppidans Origines Hafn., S. 45 fortælles, efter en troværdig Mands Sigende, at der paa Bremerholm for faa Aar siden var nedbrudt en gammel Bygning, hvis Mur var prydet [ fortsat side 443 ] med en Sten, der fremstillede Bremens Vaaben, nemlig 3 Tønder og 2 Nøgler over Kors. Dette er ganske sandsynligt en Forvexling med nævnte Hus Bremerschløssel, der ikke laa paa Bremerholm, hvor der paa den Tid umulig kunde have været Pakhus fra Bremernes Tid, thi det ældste Bremerholm var Holmen lige for Slottet, hvilket man i Midten af forrige Aarhundrede ikke vidste. Bremerschløssel er nuv. Nr. 28 ved Gammelstrand.


443

er Udgift til det ny Høtorvs Brolægning ved Vesterport, og til Indrettelse af et Qvarantænehus ved Toldboden og paa Saltholmen; 1717 repareredes Raadhuset, og saaledes forefaldt adskillige særlige Udgifter, som Kommunens Kasse ikke kunde taale.

Ved Reskript af 26. April 1720 mistede Staden flere betydelige Indtægter. Efter Finansdeputationens Mening havde Magistraten nemlig ingen Føje til at oppebære den halve Del af Sjettepenge paa Byens Vegne og Tiendepenge til sin egen Løn. Magistraten skulde derfor svare til de halve Sjettepenge siden 1709, da Indtægten indtil den Tid var approberet ved Antegnelser og Decisioner. Tiendepenge maatte fremdeles oppebæres, dog ikke til Magistratens Løn, men til Byens Nytte, Bedste og Nødtørft. De 1688 bevilgede Kopulations- og Græspenge bleve derimod fratagne Stadens Kasse og skulde oppebæres i Accisekontoret. Dernæst skulde Magistraten aflægge Regnskab over Stadens Indkomster siden 1660 og forklare, hvorledes Gælden var bleven betalt og hvorledes de af Kongen bevilgede Indtægter vare blevne anvendte. Der hengik imidlertid et Par Aar, uden at Regnskabsoversigten blev leveret, hvorfor Kongen nedsatte en Kommission af Etatsraaderne Kaspar Bartholin og Niels Slange samt Justitsraad Kaalund, der ogsaa udarbejdede den ønskede Oversigt 1).

Det befandtes imidlertid, at Indtægterne i 60 Aar vare anvendte paa lovlig Maade, hvorfor Kongen bevilgede 13. Avgust 1726, at Staden fremdeles maatte nyde fulde

__________

1) K. D. VIII, 488-89, 528.


444

Tiendepenge af Kapitaler, der skulde føres til Udlandet, forud for Sjettepenge, det halve af Sjettepenge, det halve af Sigt- og Sagefald og de fulde Kopulationspenge og Arvefaldsrettigheder.

Af ny Ejendomme fik Staden følgende:

1701 byggedes et Exercerhus bagved Frelsers Kirke, der kostede 1336 Rdl.

1706 opførtes en Corps de Guarde og et Sprøjtehus ved Raadhuset.

1713 købte Staden Gaarden Bremerschløssel ved Stranden (nu Nr. 28), for 4500 Rdl. paa Inspektør Husmands Avktion, da han havde pantsat den for henved 2400 Rdl., som han var skyldig.

1727 købte Staden for 2000 Rdl. en Gaard paa Graabrødretorv, der var udlejet til Barberen Neander, til Nedrivning, da den var bygget op til Tugthusporten og tildels over denne, men da den brændte 1728, faldt Gadens Regulering af sig selv.

1729 skænkede Jøden Israel Magnus Gabriel Staden en øde Plads i Amagerstræde.

1715 maa Kommunen have faaet særlige Fordele, thi i Kæmnerregnskabet opføres Udgift af 115 Rdl. for 1 Ame Rinskvin og 1 Oxehoved Franskvin, "som til en fornemme Ven, der har gjort Staden Tjeneste, er udleveret".

I denne Periode var der Tilbøjelighed til at undslaa sig for Byens Bestillinger, som man hidtil havde anset det for en Ære at forestaa. Allerede 1702, da Jakob Sørensen Graahe søgte Kongen om Fritagelse, erklærede Magistraten 1), at det var noget, Ingen, især blandt de fornemme Borgere, burde fritages for, "thi moxen alle, som nu om Stunder vorde Borgere, ere ej andet end Haandværksmænd, Øltappere, Brændevinsbrændere og saadanne gemene Folk, som hverken

__________

1) Magistr. Skr. 13. Feb. 1702.


445

til slige Embeder (Overformyndere, Kirkeværger, Oldermænd for fattiges Forstandere og Fattiges Forstandere) kunne betros eller findes dygtige til dem at forestaa, men dem maa vi employere at gaa med Tavlerne i Kirkerne, være Tingmænd og Rodemestere, og iblandt de gamle Borgere finoes ganske faa, som jo tilforn have betjent Byens Bestillinger, og en Del af dem, og det de bekvemmeste, have udi forrige Tider erholdt kgl. allernaadigst Frihed og Forskaansel derfor, hvorudover det falder os desto besværligere at faa Fattiges Forstandere o. s. v., saa at nogle af de Mænd, som nu sidde i forberørte Byens Bestillinger, have i mange Aar formedelst vor Bøn og Persvasion betjent dem over den Tid, de efter Loven vare skyldige".

Det, der mindst attraaedes, var at være Overformynder, Hvilken Post især efter Pesten var bleven meget besværlig. 1711 var Christen Sørensen bleven Overformynder, og Aaret efter blev islandsk Købmand Niels Therkelsen ham adjungeret, men 1720 søgte de begge om at blive fritagne. Magistraten indstillede 20. Feb. 1720, at det var umuligt at undvære dem begge; Niels Therkelsen var en gammel skrøbelig Mand og aldeles utjenlig, men C. Sørensen var rask og bekvem, hvorfor den afskedigede førstnævnte og ikke vilde give Slip paa den sidste. Men denne klagede til Kongen og Magistraten bad om, at Kongen vilde finde ham pligtig til at vedblive, indtil Niels Therkelsens Efterfølger var sat ind i Sagerne. C. Sørensen havde rigtignok lovet at forblive i 2 Aar endnu, hvis Magistraten vilde tage hans Svigersøn Enevold Falsen til den anden Overformynder, men ham ønskede Magistraten ikke, da han var en ny Mand, der først havde svoret Borgerskab 1715 og endnu ikke havde forrettet nogen anden af Byens Bestillinger, for hvilke han paa den Maade vilde blive forskaanet, og det vilde efter C. Sørensens Afgang være fortrydeligt for en ældre Borger at træde til Embedet med ham og være hans Adjunctus. Der var ej


446

heller samme Sikkerhed for Pengene, da Svigerfader og Svigersøn kunde regnes for 1 Person.

Derpaa udnævnte Magistraten Jens Lassen, der undskyldte sig med sine besværlige Forretninger, han havde mistet 14 Skibe og var meget indviklet i den islandske Handel. Nogle Medlemmer af Magistraten beklagede rigtignok, "at her i Staden findes Mangel paa vittige og suffiçante Borgere", men mente, at hans Undskyldning burde tages for gyldig, medens Flertallet udbad sig en kgl. Ordre til Jens Lassen. Kongen gav ham 2 Aars Opsættelse og nu udnævnte Magistraten Hans Albrecht Hæsekier. Om denne oplystes det, at han 1714 ejede 25400 Rdl. og for Aarene 1715-19 skulde betale i Krigsstyr og Kopskat 3191 Rdl. Hæsekier nægtede ved Notarius publicus at tage imod Bestillingen og opsagde sit Borgerskab, idet han paastod, at han ikke havde drevet borgerlig Næring i 18 Aar og at han var tydsk født. Magistraten erklærede derimod, at Hæsekier var fuldkommen kapabel, han talte og skrev dansk, søgte Nikolaj Kirke, var ikke mere end 63 Aar, han var ikke syg, men man saa ham baade paa Gaden og i Kirken frisk og sund. Da han levede af at sætte sine Penge paa Rente, var han kendt med Prioriteter og Borgernes Tilstand 1).

Kancelliet resolverede nu, at Magistraten skulde vælge imellem Falsen og Hæsekier, men det syntes Magistraten ikke om. Falsen var Student, før han blev Borger, saa man havde ingen Prøver paa hans Kapacitet, og Hæsekier, der var vel bekendt, havde nu undskyldt sig, idet han havde faaet Titel af Kommerceraad.

Magistraten udmeldte nu Tømmerhandler Didrik Bortman, der viste sig som en lydig Borger 2). Han gik dog af nogle Aar efter, fordi han var "skrøbelig og ikke bekvem".

__________

1) Mag. Skr. 31. Jan., 6. Marts, 15. April, 23. April, 30. April, 15. Maj 1720.

2) Mag. Skr. 5. Juni 1729.


447

Christen Sørensen gik af 1722, da han blev Raadmand, hvorpaa Gregorius Nielsen blev udmeldt, men han opsagde sit Borgerskab ved Notarius publicus, hvilket Magistraten ikke vilde tage for gyldigt og forbeholdt sig Ret til Tiltale. Kongen fritog ham imidlertid, saa længe han stod i anselige Leverancer til Kongens Tjeneste, og nu udmeldtes Johan Arnold Cølner. Da Magistraten frygtede for, at han ogsaa vilde opsige sit Borgerskab, bad den Kongen om at tilholde ham uden Undskyldning at forestaa nævnte Bestilling, "eftersom allerede den fornemste og største Del af denne Stads vederheftigste og fornemste Borgere, dels ved Deres kgl. Majestæts dem allernaadigst forundte Befrielse, dels ved andre dem allern. anbefalede Forretninger ved Kvæsthuset, Vejerhuset, Politi- og Kommercekollegiet have for alle Byens Bestillinger allernaadigst Befrielse. Skønt denne Stad ikke mangler Indbyggere, er det dog at beklage, at deriblandt findes ganske faa af de Kræfter, som deslige Embeder kan betros." Magistraten beordrede 5. Okt. 1722 Prokurator Bjørn Mørk at tiltale Cølner, og da faldt han tilføje.

1723 opsagde P. Hesselberg sit Borgerskab forat blive fri for at blive Overformynder, hvilket Magistraten ikke vilde tage imod, saa meget mindre, som han ikke vilde opgive, hvorhen han vilde flytte. Han var Kirkeværge ved H. Aands Kirke, og da han havde afstaaet sin Krambod, mente Magistraten, at han havde baade Tid og Evne 2). Han har dog sluppet.

1725 søgte Cølner om Befrielse, idet han undskyldte sig med, at han som en tydsk Mand ikke var det danske Sprog mægtig, hvortil Magistraten svarede, at han talte dansk meget forstaaelig og det var desuden ingen Berømmelse for ham, at han ikke skulde forstaa det danske Sprog, da han dog i nogle og tyve Aar havde ædet dansk Brød og samlet sig saa meget, at han nu kunde leve vel deraf uden at

__________

1) Mag. Skr. 2. Sept. 1722, 21. Sept., 23. Sept.

2) Mag. Skr. 7. Juni 1723.


448

arbejde meget derfor. Magistraten klagede ogsaa over, at en stor Del af de bedste Borgere, Vilhelm Edinger, Chr. Schup, Abraham Kløcher, Hans Jørgen Solberg, Nikolaj Burmester, Peter Hessenberg, Niels Henriksen, Hans Pedersen Lange med flere af Kongen vare befriede for Stadens Forretninger 1).

Da Vitus Bering Mathisen søgte om at blive Kommerceraad, bad Magistraten Kongen om, at ingen ved at faa nogen Titel derved kunde befris for at være Overformynder, hvorom Kongen gav Tilsagn 2).

I Boertmans Sted udnævntes 1725 Bartold Bechman, fra hvem man ingen Modstand hører, men da Cølner næste Aar gik af, blev det galt igen. Magistraten udmeldte i hans Sted Assessor Johan Ludvig Clare, men denne skyndte sig med at søge om at blive Kommerceassessor imod at give en Pengesum, og fik udtrykkelig Fritagelse for alle borgerlige Bestillinger.

Magistraten indstillede derfor 31. December 1726 indtrængende, at Kongen uagtet sit Løfte havde fritaget Clare og Thomas Saur. Til at være Overformynder udkræves, at vedkommende maa være "ærlig, suffiçant og lovkyndig, og da disse Egenskaber sjelden ere samlede, maa vi altid foretrække de to første og selv tage os paa at raadføre og vejlede dem, men naar de suffiçanteste og bedste Borgere fritages, løber Magistraten stor Hazard med Resten". 10. Jan. 1727 bestemte Kongen derfor, at naar der kom Ansøgninger om Karakterer eller om Frihed for borgerlige og Byens Bestillinger, vilde Kongen sende dem til Magistratens Erklæring forat fornemme, om Ansøgerne havde gjort Byen og Publikum nogen Tjeneste, hvorved de kunde fortjene nogen Benaadning 3).

__________

1) Mag. Skr. 8. Jan. 1725.

2) Mag. Skr. 20. Juni 1725.

3) K. D. VIII, 699.


449

Istedenfor Clare tog man Urtekræmmer Baltzer Povlsen Schiøtt, men han vægrede sig, og stævnedes for Bytinget i Jan. 1727. Han beklædte nu Posten i noget over et Aar, da han begærede nt blive fritagen, men i September slap han imod at betale 300 Rdl. til Byens Kasse. Der var nu Tale om at ansætte en fast Overformynder med bestemt Gage under Tilsyn af 2-3 Raadmand, men Magistraten fraraadede dette, da dens Ansvar vilde blive for stort. Overformynderne kunde nu have 2-300 Rdl. aarlig for Indskrivninger, Afkald og Attester og fik 50 Sletdaler til en Tjener eller Fuldmægtig. Magistraten foreslog, at den, der 4 Aar havde været Overformynder, ligesom Kvæsthusdirektørerne skulde have særlig Adgang til Raadmandsembederne 1). Yed Reskript af 4. Okt. 1728 bestemtes det, at de, der vare benaadede med Karakterer, men vedbleve at bruge borgerlig Næring, ikke kunde fritages for at være Overformyndere og for at svare under Stadens Jurisdiktion; men imod at betale 2-500 Rdl. til Byens Kasse kunde man befris for det første. Desuden tilsagdes der den, der forsvarlig havde forrettet dette Embede, Befordring.

13. Dec. 1728 beskikkede Magistraten Silkekræmmer Kort Kellinghusen og Gregorius Nielsen til Overformyndere, men da de nægtede at "gøre Haandstrækning", tilskrev Magistraten dem strax, at Embedet fra denne Dag af vilde blive styret for deres Regning og Ansvar, hvorfor den mente, at de "med desto mere Velvillighed ufortøvet" vilde tage sig deraf forat forebygge deres egen Nakdel og Skade.

Ogsaa det at være Oldermand for de fattiges Forstandere var en besværlig Post, hertil toges en af de 32 Mænd; saaledes skriver den afgaaende, Raadmand Jens Olsen, 1718: "det er mig ret kært, at jeg bliver entlediget fra saa betynget et Væsen og frelst fra mange Fortrædelig-

__________

1) Mag. Skr. 30. Sept. 1728.


450

heder, som mig udi Betjeningen i forbigangne besværlige Aaringer baade ved Pesten og andet mig er arriveret". Hans Efterfølger Jakob Løvberg havde denne Post til 1721, og efterfulgtes af Peder Mathisen.

1725 var der nogle, der vægrede sig ved at ombære Tavlerne i Kirkerne, fordi de vare antagne under Brandfolkene 1). .

Det at være Tingmand ansaas for at være særlig uddannende; Magistraten skriver 20. Maj 1706: "At sidde paa Tinget hver 14. Dag og høre, hvad der passerer, hvilket han betjener ikkun et Aar, og naar han ikke selv kan have Lejlighed, kan han bede en anden sidde for sig, saasom dertil altid ordineres dobbelt, og er det den Bestilling, hvorved han kan blive formeret til en oprigtig og fornuftig Borger og lære meget, som kan være hannem med Tiden hel nyttigt".

Nogle Personer vare meget paatrængende med deres Ansøgninger om Frihed. Saaledes befalede Kongen Oversekretær Møinichen, "forat blive fri for det Overløb, hvormed han bliver inkommoderet af Maler Zakarias Getreuer," at paalægge Magistraten at fritage denne for borgerlige og Byens Bestillinger, fordi han havde Kongens Arbejde 2).

I Modsætning hertil skriver Magistraten 19. Juni 1726 om Jakob Borris, der søgte noget hos Kongen: "som han er en af de forordnede 32 Mænds Tal og tillige Guld- og Sølvarbejdernes Oldermand, saa har han erklæret for os, at han under den søgende Frihed ikke har den Intention at unddrage sig fra at betjene samme Forretninger, fremdeles ej heller de Ting, som deraf følge og enhver af de 32 Mænd i Stadens Tjeneste kan blive brugt og udvælget til".

Stadens Pengemangel under Krigen nødte Kongen til fra Tid til anden at udstede Pengesedler, der skulde under-

__________

1) Mag. Skr. 3. Juli 1725.

2) R. A. Coll. Breve 17. Dec. 1729.


451

skrives af nogle af de 32 Mænd, hvilket ikke var noget ringe Arbejde, da Sedlernes Tal følgelig hver Gang var mange Tusende; fra Juni til September 1714 blev der saaledes underskrevet 140000 Enrigsdalersedler. Det hændte sig derfor, at flere undslog sig, saa Magistraten maatte udnævne andre Borgere. Disse Sedler bleve især i Begyndelsen forfalskede, da de vare udstædte paa simpelt Papir og med almindelig Bogtryk 1) og deres Værdi faldt stadig, da Statskassen ikke kunde indløse dem; i Marts 1721 bleve de kun antagne til 1/5 af den paalydende Værdi 2). Det var intet Under, at Folk nødig vilde have dem og ved Akkorder betingede sig kun en Del af Prisen betalt i Sedler, men det kunde paa den anden Side være farligt at udtale sig ringeagtende om Sedlerne. Ved Magistratens Dom af 15. Feb. 1717 idømtes Øltapper Peder Jensen en Bøde, fordi han havde slaaet Hattemager Kristian Hjorts Kone med en Prygl og givet hende en Ørefigen, men Hjort maatte ogsaa bøde, fordi han havde beskyldt Peder Jensen for at han "paa en skammelig Maade havde foragtet Deres kgl. Majestæts autoriserede Pengesedler og vægret sig ved at tage dem i Betaling", hvilket han ikke kunde bevise.

Efterhaanden bleve Sedlerne opbrændte paa Raadhuset; saaledes brændtes 12. Nov. 1720 for 300000 Rdl., 4. Sept. 1720, 19. Maj 1721 og 13. Marts 1723 hver Gang til Værdi af 100000 Rdl. i Overværelse af Justitsraad Bornemann, de tre Kommitterede i Politi- og Kommercekollegiet, Stadshaupsmand Stuve, Kommerceraad Munch, Abraham Kløcher, en Borgmester, to Raadmænd og 3 af de 32 Mænd; saaledes i alle Fald 1720. 1727 brændtes Sedler til Værdi af 40000 Rdl. og 1728 "et anseligt Tal".

__________

1) 1715 tiltaltes Bogtrykker Søren Wering med sin Husholderske, Skibsskriver Jørgen Henriksen og Bogtrykkersvend Gotfred Kyhn ved det kgl. Bogtrykkeri forat have ladet trykke Sedler til 7446 Rdl.

2) Kbnb. paa Holbergs Tid S. 274.


452

Da Vinhandler Johan Sohl 1728 søgte om at blive Raadmand, anfører han, at han i 26 Aar havde været en af de 32 Mænd, udstaaet stor Besværlighed i Pesten med at visitere det hele Kvarter 2 Gange om Ugen og med at underskrive imod 300000 Sedler, hvilket meget havde svækket hans Syn.

Forat faa Penge til Indløsning af Sedlerne oprettede Kongen 1719 et Lotteri, ved hvilket man kunde vinde en Herregaard med Gods. Til at betjene dette udmeldte Magistraten 13. April Borgmester Eichel, Baadmændene Lavrids Fogh og Hans Stuve og af de 32 Mænd Bertel Kløcher, Thomas Saur og Nikolaj Burmester. Da det gik trangt med Afsætningen, bleve alle Embedsmænd tvungne til at tage et vist Tal Lodder; Byfogden, Byskriveren og Raadstueskriveren skulde hver tage 12, en Raadmand 10, en Vice-Raadmand 6, Brandmajoren 6; desuden skulde bemidlede Borgere og unge Personer ansættes. Magistraten skriver derfor til Rentekamret 30. Juni 1720, at den havde ladet en Bog ombære, hvori der var indført, hvor mange Lodder, det tilkom enhver at svare til efter Stand, Charge, Karakter og Betjening.

Til Direktør udnævntes Enevold Falsen, og Magistraten maatte udmelde to af de 32 Mænd til Kollektører, der skulde være tilstede daglig og sælge Lodder, hvorfor der lovedes hver 600 Rdl., naar Lotteriet var til Ende. Lotteriet skulde have Lokale i de 32 Mænds Sal, hvilket var en stor Ulempe, da denne Sal ogsaa benyttedes af Direktionen i Brand- og Vand-Kommissionen, af Rodemestrene, naar der skulde forhandles om Skatterne, ligeledes naar der skulde afhandles noget med de største Lav. Det første Lotteri blev trukket 8. Jan. 1721. I Juni samme Aar oprettedes et nyt "perpetueret" Lotteri, der fortsattes til Sept. 1723. I Dec. 1723 klagede Lotterikommissionen over, at den var bleven udjaget af de 32 Mænd, der "med stor Ubeskedenhed og Bruit" bemægtigede sig deres Sal, hvilket gav Anledning til,


453

at Rentekamret forbød Magistraten at lade de 32 Mænd holde Samling paa de Dage, da Kommissionen holdt Møde. De 32 Mænd mente derimod, at deres Møder ikke kunde hindre Lotteriet videre, da de i 3 Aar kun havde haft 10 Forsamlinger, der bestod i 5 Dage, og Magistraten mente, at de 32 Mænd burde have Satisfaktion for Falsens Beskyldninger.

Ved Forordningen 13. Sept. 1723 var der nemlig paabudt et nyt Lotteri om Gods paa Laaland, og til Kollektører udnævnte Kongen Borgmester P. Brantz, Raadmand C. Rosenberg, Niels Henriksen og Vitus Bering; Falsen, der 11. Nov. blev udnævnt til Kammerassessor, vedblev at være Direktør 1).

Som ovenfor omtalt blev Johannes Meller Stadshauptmand 1700. Han fik Instrux 22. Marts 1701. Han efterfulgtes af Mathias Pedersen Ramshardt, der døde under Ildebranden paa Proviantgaarden 16. Nov. 1719. 10. Nov. 1719 udnævntes Hans Stuve.

Ved Reskript af 30. Juli 1723 paalagde Kongen Magistraten at indgive Erklæring over, hvilke Friheder der kunde tillægges Borgerofficererne, saa længe de vare i Tjeneste, uden at det øvrige Borgerskab blev for meget besværet. Magistraten svarede 6. Sept., at ved Reskr. 15. Jan. 1670 vare Officerer fra Kaptejner til Gefrejdere fritagne for alle borgerlige og Byens Bestillinger, og hvis Kongen fremdeles vilde lade dem nyde samme Frihed og give dem lige Rang og Dignitet med de militære Officerer i den Tid, de vare kommanderede i Krigsretten, Kommissionen i Stokhuset eller i andre Tilfælde, som afhang af Kommandosager, vederfores der dem en stor kgl. Naade, som var fuldkommen Soulagement nok for den Møje, de havde udi deres Charger. Derimod kunde de ikke befries for Byens Tynge paa Grund af Borgerskabets slette Vilkaar

__________

1) Kbnh. paa Holbergs Tid S. 362. Mag. Skr. 17. Juli 1721, 8. Jan. 1724.


454

og de Flestes Uformuenhed og ligesaa lidt kunde der gives dem Gage.

Aaret efter vægrede to Kaptejner sig ved at sidde i Inkvisitionskommissionen i Stokhuset, idet de beraabte sig paa Reskriptet af 15. Jan. 1670, der fritog dem tilligemed Løjtnanter, Korporaler og Gefrejdere for alle borgerlige og Byens Bestillinger. Inkvisitionskommissionen blev oprettet 1686 og efter Præsident Mellers Erklæring var der strax opkommen "Dispute" mellem de Civile (hvortil Borgerofficererne hørte) og de Militære, hvorfor Kommissionen i nogle Aar alene blev holdt af Militære, men 1695 bleve Stadskaptejnerne Peter Dorn og Morten Movridsen Medlemmer og indførte af Vice-Kommandanten Sten Bille, og siden den Tid havde lige til nu to Stadskaptejner vexelvis aarlig uden Vægring siddet sammen med de andre Assessorer. De to klagende Kaptejner fik ogsaa kgl. Befaling om uden Modsigelse at tiltræde Kommissionen.

1727 søgte Borgerofficererne om Frihed for alle Byens Tjenester. Magistraten erklærede herom, at 1670, da de fik ovennævnte Privilegium, gjorde de med Borgerskabet idelig Vagt og anden militær Tjeneste for Garnisonen, som andensteds udi Kongens Tjeneste var kommanderet, men nu var Garnisonen saa stærk, at ingen Vagt skede af Borgerskabet uden Brandvagt om Natten paa Raadhuset med 12 Mand, som kommanderedes af 2 Underofficerer, medens Borgerofficererne "ikke have andet at forrette end at bære deres Karakterer hver efter sin Charge". Hvis de vare fritagne, vilde de fleste søge at blive Borgerofficerer, og da Kaptejnerne gjorde Forslag om Underofficerer og antog dem paa Stadshauptmandens Approbation, saa vilde de ved Gunst og Gave kunne befri dem, der ønskede Fritagelse for Byens Bestillinger. Siden Pesten havde Borgerofficererne ikke gjort anden Tjeneste end Brandvagt om Natten, undtagen de 4

__________

1) K. D. VIII, 600. Mag. Skr. 24. April og 2. Juni 1724.


455

Gange, de i 16 Aar havde haft Borgerskabet i Gevær ved Indtog, og en Exercermester øvede Borgerskabet. Magistraten mente derfor, at der ingen Grund var til at befri dem for Byens Bestillinger mere end andre, da der var 300 Personer, der hvert Aar skulde ordineres til disse.

Et kgl. Reskript af 21. Maj 1728 paalagde Magistraten at tilkendegive, "hvor særdeles behageligt det vilde være Kongen at fornemme, at de, som ere Os forbundne under en og samme Borgered og Pligt, samtlige med Endrægtighed og som jævnlige i et Baand og Samfund bære Byrden med hinanden uden at søge nogen Slags særdeles Fortrin eller andet at undslaa sig fra det gemene Bedste at befordre".

Aar 1701 byggedes det borgerlige Exercerhus paa Kristianshavn bagved Frelsers Kirke, der har bestaaet til vore Dage.

__________

1) Mag. Skr. 12. Juli og 18. Avg. 1727.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: tor apr 14 11:56:12 CEST 2005
Publiceret: tor apr 14 11:56:09 CEST 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:
Sidens top