eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn under Kong Frederik den Fjerde (1699-1730)

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse VI

Kjøbenhavn under Kong Frederik den Fjerde (1699-1730)
    - bog III, kap. V

Kbh., G. E. C. Gad, 1892

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

387

V.

Fattigvæsen. Stiftelser. Skoler. Begravelsesvæsen.

Aar 1708 omordnedes Fattigvæsenet, idet Kongen 26. Okt; beskikkede en Kommission, den saakaldte Fattigdirektionskommission, bestaaende af Stadshauptmand Joh. Meller, Slotspræst Johan Ochsen, Raadmand Jens Kuur, Handelsmændene Jakob Edelberg og Kaj Klinge 1). Tiderne vare imidlertid vanskelige, hvorfor Kongen 4. Maj 1709 befalede, at Oplæsningen fra Prædikestolene af Forordningen om Tiggere skulde opsættes, til dette gudelige Værk var sat paa en saadan Fod, at Forordningen strax kunde blive exekveret.

Hvad der udfordredes af Egenskaber til at være Medlem af Fattigkommissionen, ses af den Anbefaling, der blev givet P. M. Orsløf, der var bleven Chr. Ramus's Efterfølger som Kapellan ved Holmens Kirke og 9. Jan. 1728 blev beskikket som Kommitteret. Biskop Worm skriver nemlig, at han "selv har været yderlig fattig og veed derfor bedst, hvordan en Fattig er til Mode, foruden han iblandt adskillige rare Pund, Gud har nedlagt hos ham, besidder en god Del Taalmod og Slidsindighed, Dyder, der til et Embede af den Natur ere uomgængelig fornødne".

Paa Silkehuset eller Konventhuset modtoge de Husarme deres Almisse, men til de Sengeliggende blev den bragt af Kvartermesterne. 1709 var Indtægten 17146 Rdl., Udgiften en 5-600 Rdl. mere. Indtægterne kom dels fra Renter af Kapitaler, dels fra Fattigbøsser, delst fra den saakaldte Kvartalsalmisse 2), der var visse Bidrag, for hvilke Borgerne tegnede sig kvartalsvis, (i Aarene 1701-7 for V. Frue, H. Aands og St. Nikolaj Sogne i Gennemsnit 2100 Rdl.

__________

1) K. D. VIII, 73, 91.

2) Jfr. 4. Del S. 20-21.

-

388

aarlig), dels ved Gaver fra Kongen og andre af denne bevilgede Indtægter. Saaledes bevilgedes 1710 et Lotteri, der gav 3182 Rdl. 1709 gav Kongen 10000 Rdl. af Grev Rantzaus inddragne Gods Løvenholm, 1710 gav han 2000 Rdl. og bevilgede 1800 Rdl. af den i Justitsraad Lassens Gaard fundne Kapital. Ogsaa mange Bøder skænkede Kongen. 1711 fik Fattigvæsenet Forlagsret til Jesper Brockmands Skrifter. Dr. H. G. Masius testamenterede det 1717 8000 Rdl. 1709 var der 1600 Almisselemmer paa Konventhuset, deraf var en Trediedel aftakkede Soldater, Baadsmænd og disses Enker og Børn. 1710 var der 1674, der modtog Almisse herfra, og af disse var 512 Personer Soldater og Baadsfolk og deres Familier, hvilke burde have været underholdte af Krigshospitalet og Kvæsthuset.

1722 indstillede de Kommitterede, at da Folk frasagde sig Kvartalskollekterne under Foregivende, at de uddelte Almisse til de mange Tiggere for Dørene, og Konventhuskassen ikke paa 6000 Rdl. nær kunde underholde deres egne 1800 Fattige, maatte de Fattige i Hospitaler, Syge og Sengeliggende og Vajsenhusbørn underholdes af de til et Vajsenhus bestemte Kapitaler og de øvrige Fattige søge Føde, hvor de kunde. Det gentoges, at Konventhuskassen burde forskaanes for Almisse til Soldater, Baadsfolk og deres Kvinder og Børn 1).

20. Dec. 1726 nedsattes endelig en Kommission, men det var først 14. Maj 1734, at der udkom Befaling om, at de Militære skulde forplejes af Krigshospitalets og Kvæsthusets Kasse.

I Aarene 1716-17 var Fattigvæsenet i stærkt Forfald, paa Grund af at Kongen havde optaget dets Kapitaler.

__________

1) 1709 befalede Kongen at udmønte Skillemønt af Hensyn baade til Købmændene og til de Fattige, der tog stor Skade ved Mangelen paa Smaapenge, da der nu blev givet saa lidt i Kirketavlerne (K. D. VIII, 85).


389

1717 tilbød vel de Deputerede for Finanserne en kgl. Obligation for det Tilgodehavende hos Kongen, men i disse Aar havde slige Papirer kun liden Kurs.

I Avgust 1726 maatte man paany afkorte Almisserne, med Undtagelse af for Børnehusets Lemmer, der fik lidt nok i Forhold til deres strenge Arbejde, men dog maatte have noget "forat forekomme videre Oprør og anden derved befrygtende Ulykke, som iblandt slig en vanartet og ryggesløs Pøbel sig lettelig kan tildrage". Videre undtog man de forældreløse Børn, som vare udsatte til Opfostring hos Folk mod ugenlig Betaling; derimod vare Børnene paa Kniplestuen ikke aflagte saa ringe, at de jo nok kunde lide Afkortning en kort Tid. Endelig skulde Syge og Sengeliggende beholde deres Almisse, men hvis de fik Hjælp desuden af deres Venner, skulde der ogsaa afkortes dem noget.

Om Beboerne af Fattighusene og Sjæleboderne skriver Fattigdirektionen 1709:

"De, som ere udi Sjæleboderne og ikkun nyde 8 à 12 Sk. om Ugen, skulde man tænke at være saadanne Folk, at naar de derinde havde Husly og deslige Undsætning, som Boderne følger, de da kunde fortjene nogenledes det øvrige med deres Hænders Arbejde i en og anden Maade, saa at dem derfor ikkun var saa ringe Almisse tillagt, paadet dem derved ej skulde gives Lejlighed til Ørkesløshed og Betleri, hvorfor saadanne Folk ville nøje examineres og foreholdes at bruge de friske Lemmer, Gud endnu har forundt dem, til den øvrige Livsophold at fortjene og dem skarp forbydes ved Betleri at søge Almisse, saafremt de ej dobbelt ville straffes mod andre, som ganske intet nyde. Men de Stakler, som aldeles intet kunne fortjene til deres nødtørftige Ophold, anbefales til større Almisse".

Sjælebodernes Tal var 1709: 29, men da det ved Fundatser ikke var forbudt at sælge de 20, bestemte man sig til at sælge dem, da de ellers med Tiden maatte rent af


390

sig selv undergaa. Det ses, at man i de følgende Aar bl. a. har solgt Perlegaarden.

Der var 4 Hospitaler, thi det ses, at der 1719 var ansat en Prædiker ved Brøndstrædes og de andre tre Hospitaler, foruden ved Abel Kathrines Hospital. Af de nævnte tre var de to Lille Vartov og Vester Hospital, det tredie er vel Pesthuset. Hvor de to førstnævnte laa, er mig ubekendt.

1709 indrettedes en Del af Børnehuset til Rasp- og Spindehus, efterat man først havde tænkt at købe det gamle Slutteri af Magistraten til Rasphus.

Om Børnehuset udkom 26. Okt. 1708 1) to Forordninger, ved hvilke de inddømte Børn bleve skilte fra Forbryderne. Disse kom i den Afdeling, der hed Rasphuset. Forstanderen hed Tugtemesteren, der skulde beskikke enhver hans Blok at save og raspe paa i den store Blokkestue. Ingen Fange maatte faa mere at spise og drikke end efter den anordnede Spiseordning, men hver Fange blev forsynet med en Kjortel, Buxer og Undertrøje, af Vadmel, en ulden Hue, to Par Strømper, 2 Par Sko, 4 Skjorter og 4 Halsklude, og hver 8. Dag skulde de have rent Linned. Naar den Indsatte ingen Seng bragte med, skulde han ligge paa en Halmsæk, indtil han fortjente saa meget ved sit Arbejde, at der kunde skaffes Seng. Den Indsatte maatte kun smøge Tobak, hvoraf han fik sin Del hver Morgen, i sin Hviletid i Gaarden, og maatte ikke have Ild eller Lys hos sig, men om Aftenen og Morgenen om Vinteren skulde der oplyses med sikre Løgter i Blokkestuen.

Hver Dag skulde Tugtemesteren gøre Afregning paa Karvestok med de Indsatte, over hvad hver havde raspet. Kamrene kaldtes Huller og de skulde hver Dag renses og hver 8. Dag smøges med Malurt, Enebærris og deslige.

__________

1) K. D. VIII, 48-73.


391

Enhver, der blev indsat, hvad enten det var ifølge Dom eller efter Øvrighedens Befaling, fik strax anvist sin Rasp og Kurv, og der blev vist ham, hvor meget han hver Dag skulde gøre for sin Føde og Underholdning, dog skulde ny Ankomne de første 14 Dage have det noget lettere og de første 8 Dage have fri Kost.

Af Straffe nævnes at miste sin Hud paa Pælen, Pisk, Vand og Brød og strengere Arbejde.

Forældre kunde sætte deres Børn i Rasphuset, dog først efterat Fattigvæsenets Kommitterede havde undersøgt, om der var Aarsag dertil og at Forældrene ikke gjorde det af utidig Ivrighed eller Ondskab, dog skulde Forældrene betale for Kost, Klæder og Lære 1 Rdl. om Ugen, hvis Børnene indsattes alene paa en Tid forat tvinges fra en eller anden Udyd; saadanne kunde ogsaa indsættes paa et Kammer for sig selv uden at ses af andre.

I Børnehuset indsattes fattige Børn, Drenge og Piger, under Tilsyn af en Husfader og en Husmoder, desuden var der ansat to Skolemestere til at undervise i Skrivning og Regning og en Læremoder til at lære Piger at spinde, sy, knytte, kniple og deslige. Der blev holdt over, at Børnene fik en kristelig Opdragelse. I Børnehuset kunde kun indtages kjøbenhavnske Børn, hvis Forældre mindst i tre Aar havde boet her eller hvis Fader havde tjent ved Garden eller paa Holmen. Intet Barn maatte optages, som var under 4-5 Aar og over 14-15. Drengene holdtes skilte fra Pigerne, saa de kun saa hinanden i Kirken og ved Spisning, da hvert Parti sad ved sit Bord. De skulde gaa ens klædte, og der skulde holdes Tilsyn med, at de vare renlige og hele, de fik endog baade Sko og Strømper. I en Seng maatte ikke ligge flere end 3 og der skulde gives rene Lagen hver Maaned. De skulde staa op om Sommeren Kl. 5, om Vinteren Kl. 6 og gaa i Seng Kl. 9. Deres Dag var delt imellem Undervisning og Arbejde i Strømpeknytterens og Raskmagerens Værksteder. Om Middagen gik de parvis til Bords og skiftedes til at


392

læse til og fra Bords, og der blev læst et Kapitel af Bibelen og sunget en Psalme. Dagen begyndte og endte med Bøn.

Naar Børnene vare voxne, sattes Drengene i Lære i det Haandværk, hvortil de selv havde Lyst, og Pigerne sattes i Tjeneste, men stode under Børnehusets Ret, indtil de bleve 20 Aar.

De Børn, der sattes i Rasphuset, nemlig "løse og modvillige Børn", som optoges paa Gaderne, eller saadanne, som man ikke kunde have i Børnehuset, skulde sidde ovenpaa i Rasphuset, og der oplæres i Haandværk efter Direktørernes Godtbefindende, ligesom de skulde undervises visse Timer om Dagen af en Skolemester. Ogsaa disse Drenge skulde siden indskrives som Drenge i et Haandværkslav, og ingen maatte siden foragte dem, tværtimod skulde ved Indskrivelsen Oldermanden og de to ældste Mestere takke Øvrigheden for, at fattige Børn kunde lære noget, hvorved de kunde fortjene Brødet i deres Alderdom. Derfor skulde ogsaa de Mestere, der bleve antagne til at arbejde i Rasphuset, indskrives blandt Stadens Lavsmestere.

Fattigdirektionen holdt ikke af Børnehuset. 23. Maj 1709 skriver den, at det ønskeligste er, om de bedste Børn kunde forblive hos Forældre og Venner, indtil man kunde finde et bekvemt Sted, hvor gode Børn kunde indsættes til Ære, Tugt og Lære, paadet den Skam og Bekæmmelse, som følger det Hus, som nu kaldes Børnehuset, paa Grund af den Samkvem, der hidtil har været med de til Tvang, velfortjente Straf og Afsky indsatte og inddømte Misdædere, ej siden skal følge saadanne uskyldige Børn og i Fremtiden bebrejdes dem til Hinder i deres Lykke og Velfærd 1).

I de nævnte Forordninger fra 1709 omtales ikke Spindehuset, der maa have udgjort en Del af det Klæde-

__________

1) Fattigvæsenets Arkiv, hvorfra ogsaa andre Oplysninger nærmest fra Tiden omkring 1709 ere hentede.


393

manufaktur, som netop blev opholdt ved den billige Arbejdskraft.

1701 var Børnehuset blevet forsynet med ny Bygninger af Stadsbygmester Johan Konrad Ernst og 1709 tilbyggedes et Hus paa 2 Etager og 23 Alen langt. 1714 købtes Stubbemølle i Dyrehaven til Brug for Industrien for 4520 Rdl.

1699 søgte Antoni de Paw fra Altona Kongen om Privilegium paa at oprette et Manufaktur for fin hollandsk og engelsk Klæde og Ratin, hvoraf han vilde forarbejde 50000 Alen aarlig og hvorved han kunde sysselsætte 1600 Personer 1). Der bevilgedes ham Plads i Børnehuset, men den blev ham opsagt 1701, uagtet det erklæredes, at der var Plads nok, især siden det store ny Hus for faa Aar siden var opført.

Paw, der imidlertid var bleven Kommerceraad, gik i Kompagni med Justitsraad Jens Lassen og sluttede 15. Nov. 1704 Overenskomst med Direktionen om Overtagelse af Børnehuset i 10 Aar, imod at de skulde give en Afgift aarlig af 500 Rdl. Faa Aar efter synes Børnehuset dog at blive drevet for Direktionens Regning. 1716 beskikkedes Raadmand Nikolaj Wroe til i Stadshauptmand Mathias Pedersens Sted at antage sig dennes Forretninger saavel ved Uldmanufakturerne paa Børnehuset som i Kommissionen for Fattigvæsenet; Mathias Pedersen var 1710 traadt i Kaj Klinges Sted. 1717 opkaldtes Vandtmagerne paa Raadstuen og bleve tilholdte af yderste Evne at arbejde for Børnehuset 3).

Børnehuset var sikkert, uagtet de humane Bestemmelser, et frygteligt Sted at være paa.

__________

1) K. D. VII, 637, 655, 728. Kommissioner i Raadstuen foran Slottet 20. Februar 1699, 11. Marts 1701, kgl. Resol. skrevne paa Suppliker 15. November 1704. Om Fabrikanlæget se Sæl. Tegn. 31. Jan. 1705 med Indlæg. Om Kapitalerne Mag. Skr. 2. Dec. 1716.

2) K. D. VII, 641, 693, 710.

3) Mag. Skr. 26. Juli 1717.


394

1715 var der en Værkgesel, der dømtes forat have skaaret en Dreng tværs over Halsen (hvoraf han dog ikke døde), fordi Drengen havde "fixeret" ham med, at han paany skulde have Blok om Benet. Han forklarede, at dette gjorde han i Haab om at dømmes til Døde, da han heller vilde miste Livet end gaa med Blok om Benet. Samme Aar vilde en ung Fange, der mente at være kommen i Børnehuset uden Skyld, skære Halsen over paa en Skoledreng, og erklærede ligeledes, at han heller vilde miste Livet end være i Børnehuset.

Aaret efter skar en Pige et lille Barn i Halsen, hun vilde ikke dræbe det, men haabede derved at slippe ud af Børnehuset og faa Anledning til at beklage sig over den hende paalagte Pine og Plage 1).

I de følgende Aar blev det endnu værre. I en Skrivelse af 10. Nov. 1721 beklager Magistraten "de mange Mord og Drab paa nogen Tid, men allermest er at sukke over det meget uskyldige Blod, som i 2 Aars Tid mere end nogen Tid tilforn er sket i Børnehuset med fri Forsæt ved spæde og umyndige Børns Aflivelse. Disse Mennesker ville heller lide Døden forat blive befriede for Tvang og Arbejde i Børnehuset, men det synes, at Lovens Straf ikke er Skræk nok; vel er Loven ved Frdn. 19. Okt. 1697 skærpet for grove Mordere, men det vilde være ønskeligt at skærpe Lovens Straf for dem, som tilstaa eller overbevises om at have ombragt deres egne eller andres Born, og om den skyldige har begaaet det i Børnehuset, først at knibes med gloende Tænger, paa det de andre derværende kunde se derpaa og tage sig det til Eftertanke og Exempel, hvilket Magistraten nu bad statueret paa en Kvindesperson, der i Børnehuset havde aflivet en andens spæde Barn.

Endnu 1728 forekommer en lignende Grund til Barnemord, og Aaret efter fremkom en Kvinde med en falsk

__________

1) Magistratens Domprotokol 1715, S. 291, 1717, S. 71, 295.


395

Angivelse om, at hun havde dræbt sit Barn; uagtet hun var dømt til Spindehuset i 3 Aar, benaadede Kongen hende med 1/2 Aars Arbejde, hvorpaa hun skulde være fri.

1728 befalede Kongen, at 10 Mænd og 10 Kvinder i Børnehuset skulde sammenvies og sendes til Grønland.

1727 brød en Pige ud af Børnehuset og flygtede til den engelske Ministers Hotel, hvilket var en vanskelig Sag for Fattigdirektionen, men Oversekretæren tilskrev den, at den gjorde bedst i at lade uvidende om hendes Opholdssted, saa meget mere, som de 10 Aar, for hvilke hun var dømt, næsten vare udløbne og Forseelsen var begaaet i hendes Barndom, da hun var 10 Aar gammel!

Ved Reskript af 21. Juni 1728 befaledes det, at da onde og tyvagtige Mennesker, der dømtes til at kagstryges og brændemærkes og efter udstaaet Dom bleve løsladte, viste sig meget værre end tilforn, og de, der havde ladet dem paagribe, levede i stadig Frygt for Udførelsen af deres Trusler med Ildspaasættelse og enhver Ulykke, skulde herefter en Kvindesperson efter udstaaet Straf sættes i Spindehuset paa Livstid.

Ifølge en Opgørelse af 18. Dec. 1708 1) ejede Børne- og Pesthuset følgende Kapitaler:

Frederik II's Gave ................. 10000 Rdl.
Kristian IV's Gave ................ 11826 --
Peder Oxes Gave ................. 1000 --
Frederik IV efter Forskrivning af 18. Juni 1707 forrenter aarlig ............... 24000 --
Justitsraad J. B. Ernst er skyldig ....... 3000 --
3 Skyldnere ................... 1600 --
Grev Carl Ahlefeldt ............... 4000 --
Præstegaardene forrente ............. 11210 --
_________________
66636 Rdl.

__________

1) Hæsekers Sml., Kallske Sml. i Fol. Nr. 41.


396

Overført ... 66636 Rdl.
Jordegods ..................... 760 --
Tilgodehavende .................. 1464 --
Manufakturvarers Beholdning af Klæde, Baj og Uld ... 11500 --
Renter ...................... 3100 --
_________________
83460 Rdl.

Pesthuset havde ingen anden Indtægt end 1200 Rdl., som Kongen gav aarlig; af de 5 Sognekirkers Tavler indkom 1708 190 Rdl. og af de sælandske kgl. Kirker 38 Rdl. Hvad Pesthusets Lemmer ellers behøvede, blev taget af Børnehusets Midler.

Børnehusets Tilstand var uagtet Fabriksvirksomheden maadelig. I Okt. 1715 skriver Fattigdirektionen, at Betalingen for Klæde fra Regimenterne udeblev, Spisemesteren og Fabriksfolkene vilde forlade Stedet, da de ingen Penge fik, og enten maatte Penge anvises eller Fangerne løslades. Kongen lovede vel at afhjælpe Trangen, naar han kom tilbage, men i Januar 1716 gentoges Erklæringen, Lemmerne havde nu længe gaaet ledige, Folkene toge Afsked og Alt var i Yderlighed paa Grund af Pengemangel. I Februar 1717 meldes, at Spisemesteren havde opsagt sin Kontrakt, men vilde vedblive endnu en Uge under Løfte om Betaling. 6. April indgik Direktionen med en ny Forestilling, at Kreditorerne urgerede paa Betaling og det hele Fattigvæsen vilde falde om, hvis Børnehuset, hvor Tiggere og Arbejde skulde holdes i Drift, ikke blev understøttet. Endelig faldt i Maj en kgl. Ordre om Betaling fra Kommissariatet, men i Oktober gentoges Forestillingen om snarlig Hjælp; man havde brugt af de andre Stifteisers Kapitaler og man havde maatte afkorte Almissen ved Konventhuset.

Det blev 1718 ogsaa nødvendigt at forlange af Politimesteren, at han ikke maatte inddømme nogen paa kortere


397

Tid end et Aar, da Arrestanterne i kort Tid ikke kunde arbejde saaledes, at Børnehuset havde Fordel deraf.

1718 nægtede Direktionen derfor at levere Klæde til Regimenterne, men 1719 oprettedes et nyt Manufaktur af Klæde og Baj, der blev bestyret af Hollænderen Lamprecht.

15. Marts 1725 var der Ildløs i Børnehuset, hvorfor Oversekretæren paa Kongens Vegne anbefalede den største Forsigtighed her og i Guldhuset.

Pesthuset var overfyldt. 1703 befalede Kongen, at man her skulde modtage fattige Folk fra Sæland, "som udi Ansigterne ere beskadigede"; men da man 1705 vilde indlægge gamle vanføre og svage Tiggere fra Kjøbenhavn, var der ingen Midler til deres Underholdning, hvorfor Byfogden maatte udrede Pengene af de uvisse Indtægter.

1709 tilbyggedes en Fløj paa 30 Fag for 1950 Rdl. Da vare Midlerne saa ringe, at Politimester O. Rømer i 40 Maaneder af sine egne Midler maatte tilskyde 2785 Rdl. og Silkehuset maatte nu overtage Pesthusets Underholdning. Her var ogsaa Plads for Afsindige og formodentlig det eneste Sindssygehospital i hele Landet. 1709 skriver Biskop Bornemann og V. Lerche, at det er umuligt, "at de Daarekister, som her haves ved Hospitalet udenfor Byen, som kaldes Pesthuset, kunne tage imod alle de fattige Folk, som her og der over alt Riget Danmark blive hjemsøgte med det haarde Kors af Vanvittighed og Sinds Forstyrrelse". Derfor befalede Kongen, at der ved alle Hovedhospitaler i Landet skulde indrettes Værelser for Vanvittige. 1716 gentager Kongen samme Befaling for Sælands Stifts Vedkommende; ved den Lejlighed kaldes Pesthuset ogsaa St. Hans Hospital, et Navn, der forekommer en sjelden Gang i Slutningen af det 17. og i det 18. Aarhundrede, men først blev almindeligt, da Stiftelsen senere flyttedes til Ladegaarden 1).

__________

1) K. D. VII, 707, 757, VIII, 401. Reskr. 29. Juli 1709 med Indlæg.


398

1723 indlagdes her en fattig Borgerkone, der selv ejede Hus, der var saa forfaldent, at man frygtede for, at det vilde falde ned. Hun hed Karen Fiurens. Hvorledes hun havde det, ses af en Indstilling fra Konventhusdirektionen i Anledning af, at Magistraten 1727 vilde have en sindssyg Kone i Vartov indlagt i Pesthuset:

"Det er bekendt, at i Pesthuset ere saa miserable Logementer, som ikke findes slettere i noget Hospital her i Byen, baade i Henseende til Indrettelsen i sig selv, som og at det for alle Vinde ved den aabne Strand om Vintertide er exponeret adskillige Inkommoditeter, at man billigen maatte have Betænkning i, ja fast Samvittighed over at lade nogen der indkomme, som var vant til bedre, som den forhen indsatte Karen Hans Fiurens eller den ommeldte berettes at have. Og som der da ingen aparte Logementer i Pesthuset ere eller kunne vorde indrettede med Varme, thi at indsætte hende i en af Daarekisterne, om hun ikke paa anden Maade kunde handles, var vel noget for haardt, og at betro hende iblandt de andre Lemmer, kunde Pesthuset da være samme Fare undergiven af Ildebrand, som der nu befrygtes for Vartov Hospital, hvor hun har indkøbt sig". Det anbefaledes at sætte hende i Abel Katrines Hospital med de Penge, hun indbragte i Vartov, eller indlogere hende hos godt Folk.

Lemmerne havde ingen Varme i deres Værelser, men der er dog vel blevet et varmt Rum indrettet; 8. Sept. 1711 oprettede Peder Tønnesen et Legat "fattige Lemmer i Pesthuset til nogen Husvalelse og Lindring i den Nød, de af Kuld og Frost i Vinters Tid maa lide og udstaa, som jeg saa ofte med Vemodighed har anset og inderligen ynkedes over, saa jeg derover tilligemed min Hustru ofte hos os selv indbyrdes have overlagt og betænkt, hvad Lindring og Hjælp for dem maatte være". Han opfordrede derfor Direk-

__________

1) Mag. Skr. 10. Avg. 1723. Coll. Breve 4. Feb. 1727.


399

tionen til at indrette 2 Spindestuer i Pesthuset, en i det nybyggede og en i det gamle Hus, og hvis det ikke var nok, da saa mange, som vare fornødne. Til disse Spindestuer skulde købes 2 dygtige Jærnkakkelovne, og han henlagde Renten af 2000 Sletdaler til Indkøb af Brændsel. Renten af en anden Sum skulde anvendes hver Uge til de syge og sengeliggende Lemmer, der skulde have 4, 6, 8 Sk., da de ikke selv kunde fortjene noget.

1714 testamenterede Margrete Geisler, Gørtler Peter Henrik Brandts Enke, til Pesthuset 300 Rdl., hvoraf de 200 skulde sættes paa Rente, men 100 ved hendes Begravelse uddeles til de fattigste Lemmer.

1719 havde Pesthuset en Kirke og fik til Altertavle et Epitafium, der laa paa Nikolaj Kirkeloft, og var sat over en ung Karl Hans Rosborg 1). Pesthuset havde en Begravelsesplads tæt inde ved nuv. Vesterbrogade, der laa bagved nuv. Nr. 93 og 95.

Vartov Hospitals Bygninger vare i en daarlig Forfatning. 1701 vare de 3 Længer saa brøstfældige og gamle, at den ene Længe inde i Gaarden var støttet med Stivere, og ud til Farvergade var saaledes, "at man daglig udi stor Fare lever, at samme Hus vil nedfalde". Den fjerde Længe, som var inde i Gaarden, faldt ned Aar 1700 og blev samme Aar opbygget paany, da det kun var et Halvtagskur, men til at opbygge de 3 store Længer havde Hospitalet ingen Midler 2).

1724 begyndte man paa Vartovs Ombygning (den nuværende Bygning) og Kronprins Kristian lagde Grundstenen d. 8. Juli.

Da Gammel Vartov paa Strandvejen, der havde været udforpagtet, kostede ligesaa meget i Vedligeholdelse, som Indtægten var, og trængte til at ombygges fra ny, tillod Kongen 1726, at den maatte sælges ved Avktion. Den

__________

1) Se Fjerde Del S. 126.

2) Indlæg til Reskr. 1. Avg. 1701.


400

vel beliggende Gaard med over 11 Tdr. Hartkorn udbragte ikke mere end 935 Rdl. 1).

1722 anbefalede Oversekretæren Niels Termensen Lund "saasom bverken det kgl. Konseil eller Kancelliet kan have nogen Fred for ham" til at komme i Vartov, da han "virkelig er et stort Almisselem".

Den i Udlandet døde Morten Budolph gjorde i nogle Venners Nærværelse et Testamente 1725, hvorved han oprettede den saakaldte Budolphi Stiftelse. Den indrettedes først i et Hus med 2 Lejevaaninger paa Hjørnet af St. Gertrudsstræde og Pustervig.

1709 oprettedes den civile og borgerlige Enkekasse, men den fandt kun liden Tilslutning, saa den først traadte i Kraft 1727, men det var ikke mange udenfor Magistraten og de 32 Mænd, der indmeldte sig deri.

Tanken om Stiftelse af et Vajsenhus kom ofte op i denne Tid. I Vinteren 1704 fandt man en Aften i Justitsraad Voskamps Dør et vel svøbt og indpakket Barn med en Seddel fæstet paa Brystet med Underretning om, at Barnet var 9 Uger og døbt med Navnet Frederikke Lovise. For Fattigvæsenets Regning blev det sat i Pleje for 2 Mk. ugentlig.

1709 købte Fattigvæsenet to Vaaninger i Møntergade for 2000 Sletdaler til et Børnehus, formodentlig til forældreløse Børn, og under Pesten købtes et lignende Hus paa Kristianshavn.

Da det nu oplystes, at mange Børn bleve døbte af Jordemødre, beskikkedes ved Reskript af 10. Okt. 1704 en Kommission til at fremkomme med Betænkning om, hvorledes de Misbrug, der havde fundet Sted ved Jordemødre, bedst kunde forekommes, i det disse hidtil ikke vare beskikkede af Øvrigheden og endnu mindre vare overhørte af erfarne Læger 3).

__________

1) K. D. VIII, 692.

2) K. D. VIII, 634-26.

3) K. D. VII, 729.


401

Da det oftere var sket, at man havde fundet spæde Børn henlagte paa Gaderne, hvor de bleve optagne og siden underholdte af Fattigvæsenet som Hittebørn, udstedtes 20. Sept. 1709 en Forordning, der truede Mødrene med Dødsstraf, men dette havde næppe nogen Følge, thi 3. Maj 1713 bestemte Kongen efter Forslag af Politi- og Kommercekollegiet, "i Henseende til den bedrøvelige og onde Medfart med spæde Børns Ombringelse og Henkastelse i Kanalen og andensteds", at der skulde oprettes et "Vajsen- eller Hittebørnshus", paa hvis Dør der skulde være saa stort et Trug, at et Svøbelsebarn kunde ligge deri, og med en Klokke, hvorpaa der kunde ringes, hvorved Truget da drejedes ind i Huset. I dette Hus skulde Børn optages til Forplejning, "paa det saadanne ugudelige Mødre, som sligt, en Del af Desperation, en Del af Armod og Letfærdighed, begaa, kunde uden Frygt for at blive røbede henlægge Børnene til Forplejning". Det skulde kundgøres fra Prædikestolene, at enhver Moder, der ej vilde være Barnet bekendt, skulde ved et Bud lade angive hos en af Sognepræsterne, om Barnet var døbt. Til denne Stiftelse henlagde Kongen forskellige Midler, men allerede 2. Avg. samme Aar opsatte han Sagen til belejligere Tid, da en saadan Stiftelse ikke kunde skilles fra Fattigvæsenet, men dette skulde indgive Betænkning om, hvorledes Barnemord kunde hindres og de allerede henlagte Hittebørn opfostres.

1714 lagde en Kvinde sit treaars Barn i Konventhusets Forstue, hvorfor hun blev dømt til Kagstrygning, men da Magistraten gik i Forbøn for hende, der havde gjort dette under stor Armod af Enfoldighed, benaadedes hun med en Formaningstale i Skriftestolen 1).

1717 lagde en Kvinde sit spæde Barn i en Bagers Forstue, da hun ingen andre Midler havde kunnet finde til at

__________

1) K. D. VIII, 280, 290, 322.


402

faa det i Pleje, med et Brev, hvori hun anbefalede Barnet til gode Mennesker, og da hun skjult havde været Vidne til, at Barnet blev fundet, gik hun strax hen og anmeldte sin Gærning for Mag. Brinck, Biskoppen og Byfogden, hvilken sidste lod hende arrestere. Ved samme Tid fandt man i en Koks Forstue et dødt Barn i en Æske, samme Aften fandt man en lignende Æske i en Grøft paa St. Anne Kirkegaard og den foregaaende Søndag var der fra Prædikestolene blevet efterlyst et dødt Barn, der var fundet i Gotersgade.

Dette gav Anledning til et nyt Forslag af Politimester Ernst om Oprettelsen af en Stiftelse, hvori Kvinder kunde henlægge deres uægte Børn. Et saadant "Findlingshus" skulde fra først af kun have en Amme og en anden Kvinde. Der skulde udenpaa Huset være indmuret et Bækken, hvori Børn kunde indlægges, medens der var en Klokke ved Siden, hvorpaa der kunde ringes. Barnemoderen kunde derved faa Tid til at fjerne sig. Bedre Maade at forebygge Barnemord kendte man ikke i Italien. Ligeledes burde ligesom i Paris indrettes et Sted, hvor store og smaa Lig, der fandtes paa Gaden, kunde henlægges, hvorved man "var ikke mere en peine, hvor man til Syn og Efterforskning samt til Begravelsesanstalt saadanne Lig skulde lægge, som imidlertid til Folks uformodentlige Væmmelse blive noget liggende paa publiqve Steder, hvor de enten ere henlagte eller af sig selv nedstyrtede" 1).

Aar 1720 bevilgede Kongen 2000 Rdl. aarlig af Postkassen til Oprettelse af et Vajsenhus, hvilket ogsaa kom i Stand 1727 2). Nødvendigheden af et saadant viste sig daglig.

Mange andre gav ogsaa Gaver dertil, saaledes testamenterede en gammel fransk Sproglærer Chevalier 1715 sine Penge til fattige forældreløse Børn.

__________

1) Pol. og Kom. Koll. Mem. Bog 1716-19, S. 166-169.

2) K. D. VIII, 410, 487. Om Vajsenhuset paa Nytorv se Exners Skrift.


403

I de første Aar af det 18. Aarhundrede fik man Øjet op for den store Vankundighed, hvori den største Del af Ungdommen befandt sig, og man søgte bl. a. at raade nogen Bod herpaa ved Overhøringer i Kirkerne. I Holmens Kirke blev der 1705 hver Søndag Kl. 12 og hver Onsdag indrettet en Kathekisation "for Ungdommen og andre enfoldige voxne Folk til Undervisning i deres Saligheds Sager", og Sognepræsten skulde dertil foreslaa en dygtig Studiosus, der fik Løfte om Præstekald efter to Aars Tjeneste 1).

To Aar efter søgte en Studiosus Kristen Hichman Kongen om mod lignende Løfte at "læse for Ungdommen" i Frelsers Kirke. Hertil bemærkede Biskop Borneman, at "dette er nok en sær Maade, som vore Studiosi nu begynde at søge Promotion paa," og om det end var at ønske, at en opbyggelig Kathekisation kunde oprettes her, saa var dette en underlig Ansøgning, idet Sognepræsten hverken kendte Ansøgerens Levned eller Lærdom. Sognepræsten havde ogsaa mindet om, at Forholdene vare forskellige, thi Holmens Ungdom var under Admiralens Kommando og Forældrene havde deres visse Brød i Kongens Tjeneste, medens Kristianshavns Menigheds Ungdom "fra deres fattige Forældres eller deres fattige Husbønders fornødne Tjeneste besværlig kan mistes, og maa en stor Del gaa om at betle Brød til Forældrene og deres andre Søskende". Dernæst vilde "de paa Kristianshavn i visse Regarde anordnede baade danske og tydske Prædikener herved præjudiceres, saa at den tydske Tolvprædiken om Søndagen, som dog mest er for Krigsfolk og Haandværksburser, maatte derfor afskaffes". Iøvrigt havde Sognepræsten lovet at ville indrette Kathekisation paa de bekvemmeste Tider. 29. Marts 1707 befalede Kongen Biskoppen at indrette Kathekisation i Vor Frelsers Kirke og dertil foreslaa et dygtigt Subjekt, hvis Ansøgeren ikke var bekvem 2).

__________

1) K. D. VII. 739.

2) Sæl. Tegn. med Indlæg.


404

Da Kristen Worm 1707 var bleven Stiftsprovst, tog han sig strax af Skolevæsenet. Han skriver selv herom 16. Maj: "Jeg har nyligen i alle Stadens Kirker Børnene overhørt, men befundet den største Del meget grov og vankundig, hvortil Hovedaarsagen klarligen ses at være Skolemesternes Enfoldighed, hvilke lade sig befale af Forældrene, da de dog selv vide mindre end intet. Jeg har, naar Børnene intet kunde svare, offentligen i Alles Paahør tilspurgt Skolemesteren selv, men erfaret hans Vankundighed at være ligesaa stor som deres, han skulde undervise".

Kort efter var der ogsaa en Studiosus, der vilde overtage Overhøringen i Vor Frue Kirke. Dette havde Stiftsprovsten dog tænkt sig paa en anden Maade: "Saa vidt jeg forstaar og begriber," skriver han, "synes mig Kathekisation at være meget nyttig og høj nødvendig, dog finder jeg det umuligt, at den ene slig Frugt skulde bringe, som maaske tænkes, thi Staden er opfyldt med en stor Del fattige, elendige Børn, som plat intet vide af den enfoldige Børnelærdom, men leve hen i en fast utrolig Grovhed. Disse kunne ingenlunde af Kathekisationen i Kirken fatte og beholde, hvad dem er høj nødvendigt at vide, helst siden de ej kunne læse og hjemme gennemgaa, hvad de i Kirken hørt have, saa faar man og ej den ryggesløse Ungdom samlet i Kirken. Thi er det høj nødvendigt, at i alle Sogne her i Staden skaffes almindelige Skoler, hvorudi fattige Børn uden nogen Betaling i at regne og skrive samt i deres Børnelærdom undervises, til hvilken Ende jeg allerede saaledes har overlagt det med mine Medbrødre Sognepræsterne her i Staden, at disse Skoler med Guds Bistand kunne stiftes uden nogen over sin Villie at besvære. I det øvrige erbyder jeg mig i Vor Frue Kirke selv at kathekisere, dog at det iblandt i mit Forfald sker under min Opsyn ved mine Medtjenere eller ved Skolemesteren, som den fattige Ungdom underviser, saa have mine Medbrødre


405

mig tilsagt, at de hver i sin Kirke ligeledes ville kathekisere" 1).

At dette ogsaa kom i Gang i St. Nikolaj Kirke, ses af, at Sognepræsten Prof. Jakob Lodberg paa Grund af, at det var for besværligt for ham efter endt Højmessegudstjeneste at kathekisere Kl. 11-12, fik Tiden henlagt til Kl. 12 1/2-1 1/2, da han selv havde Lyst og Attraa til at kathekisere. Derfor skulde der ringes med en af de mindste Klokker før Kathekisationens Begyndelse 2).

Det var ikke allevegne, Præsterne syntes om denne Kathekisation; saaledes skiver Mag. Iver Brinck ved Holmens Kirke, at da han efter Biskoppens Ordre vilde visitere og overhøre Ungdommen i de to nybyggede Garnisonskirker, havde han fundet Opposition hos Præsten Mag. Knud Tommerup, "som formener sig, siden de have faaet Kirkerne opbyggede og lige Gang med Sognepræsterne i Kjøbenhavn, ikke længer at have med Holmens Kirkes gejstlige Forum at bestille". Ved Reskript af 24. Juni 1707 befaledes Garnisonspræsterne ligesom Skibspræsterne at erkende Sognepræsten ved Bremerholms Kirke for deres Provst 3).

Følgende Skoleholdere havde da taget Borgerskab:

1701 Erik Nielsen Enner f. i Sæland, 1703 Johan Silche f. i Kjøbenhavn, Peder Jensen f. i Slagelse, Henrik Povlsen f. i Jylland, 1704 Johan Andersen f. i Kjøbenhavn, Christian Nielsen f. i Kjøbenhavn, Oluf Jensen Raa f. i Kjøbenhavn, Hans Wulf f. i Slesvig By, 1705 Alexander Bertholdsen Lemvig f. i Kjøbenhavn, 1707 Sebastian Gebhart f. i Lybæk.

Som en Følge af Worms Indstilling udstædtes et kgl. Reskript 4. Juli 1707 til Magistraten, at den skulde kalde alle Skoleholdere for sig og formane dem til inden Maanedens Udgang at lade sig overhøre af Sognepræsterne, og derpaa

__________

1) Indlæg til Reskr. 4. Juli 1707.

2) K. D. VIII, 5.

3) K. D. VIII, 2 med Indlæg.


406

skulde Magistraten give Bevilling til dem, som fandtes duelige. I Fremtiden skulde de ogsaa være pligtige til at møde i Kirkerne til offentlig Overhøring, saa ofte de bleve opfordrede dertil af Provsten eller Sognepræsterne 1).

Som en Følge heraf maa man herefter vente at træffe nogenlunde duelige Subjekter. 1708 gaves ingen Bevilling, 1709 Søren Andersen f. i Kjøbenhavn, 1711 Daniel Ulrich f. i Kjøbenhavn, Johan Konrad Behm f. i Tydskland, 1713 Andreas Frandsen Bol f. i Kjøbenhavn, men foruden disse 3 er der endnu ingen af de ældre, der have faaet ny Bevilling. Først 17. April 1714 sender Magistraten Biskoppen Fortegnelse over alle Skoleholdere, forat de udygtigste kunde afskaffes, og 14. Juni 1717 Liste over 17 Personer, der ere antagne til Skoleholdere (ingen af Listerne findes).

1716 tilkom Frederik Cleve f. i Lybæk, Peder Stub, Studenter, i David Skolemesters Gaard, Johan Nielsen Hassing, Casper Jørgensen Lemvig, 1717 Johan Frederik Pettersen, Anders Andersen, Jakob Pedersen Salcho, Johanne Nagtergal, Hans Wulf, Regina Helena Sternhagen. Disse 10 og de næst foregaaende 4 foruden 3 af de ældre er det da, der nævnes i Magistratens Skrivelse af 1717.

12. Juni 1716 var der nemlig udkommet det kgl. Reskript, at da de danske Skoler, især efter Pestens Tid ikke vare, som de burde være, skulde der foretages Forbedringer i dem. Ingen, som ikke bekendte sig til den Augsburgske Konfession, maatte fordriste sig til at holde Skole, med Undtagelse af de Skoler, det var de Reformerte tilladt at holde. Det ældre Paabud om Overhøring af Sognepræsten, førend der blev givet Bevilling til Skolehold, blev gentaget, men det var ikke forment at undervise i Bogholderi, til hvilket Magistraten kunde give Bevilling, naar den skønnede, at vedkommende var bekvem; men kun saadanne maatte under-

__________

1) K. D. VIII, 389.


407

vise i Børnelærdom, som bleve fundne duelige dertil af Sognepræsten.

Det hedder videre i Reskriptet, at da der ikke fandtes saa mange Skoleholdere, som det var fornødent, skulde Sognepræsterne opspørge bekvemme Personer, enten Studenter eller "andre gode Guds Børn", som de kunde overhøre og sende til Magistraten at beskikkes. Herefter skulde der ses hen til, at Skoleholderne vare fordelte omkring i Staden og ikke boede hinanden for nær. Det var ikke tilladt at holde Skrive- og Regneskole alene, uden der tillige oplærtes i Gudsfrygt, hvorfor en saadan Skoleforstander kunde tage en overhørt Medhjælper, ligesom det ej heller var forment de andre Skoleholdere at holde en Person at undervise i Skrive- og Regnekunsten. Det kunde ogsaa bevilges de Enker og ugifte Kvinder, der havde nedsat sig, at holde Skole, naar de vare blevne overhørte, men i Fremtiden skulde ingen "Læremesterske" antages uden til at undervise Pigebørn alene og Drenge under 4 (!) Aar. Skolemesterens Hustru kunde dog undervise Pigebørnene i et Kammer for sig. Drenge og Piger maatte ikke sidde paa Bænk sammen, men hvor der ikke var Lejlighed til adskilte Kammere, skulde de i det mindste hver sidde paa sin Side i Skolen.

Ved Provstens aarlige Overhøring skulde Skoleholderne og Læremesterskerne møde i Sognekirken med deres Ungdom, og naar Præsterne selv kathekiserede, skulde disse tilsige de Skoler, de fandt fornøden.

I Betænkningen om nævnte Reskript skriver Magistraten 13. Maj 1716, at det burde paaagtes, "at Skoleholderne vilde give og lade give Agt paa deres Underhørende saavel udenfor som i Skolerne deres Liv og Levned, saasom man har desværre altfor mange Exempler, at Ungdommen 5, 6 à 8 Aar gamle, saa snart de ere ude af Skolen, udbryde i sær forskrækkelige Eder og Bander, saa Haaret maa staa en


408

paa Hovedet, naar man hører sligt, foruden mange andre Udyder".

Som en Følge heraf paamindedes Lærerne at have Tilsyn med Børnene i saa Henseende og i forekommende Tilfælde straffe dem og give deres Forseelse tilkende for deres Forældre eller Paarørende. Skoleholdere, der selv førte et uskikkeligt Levned, skulde formanes af Sognepræsten, og forbedrede de sig ikke, skulde de straffes og tilsidst afsættes. Inden 4 Uger skulde de alle tages i Ed paa Raadstuen. De bleve fremdeles fritagne for Byens Tynge og Tjenester.

Danskfødte Børn maatte ikke gaa i tydske Skoler eller tydske i danske, med mindre de tillige oplærtes saaledes i Sprogene, at de kunde gøre Rede i det ene Sprog, for hvad de havde lært i det andet 1).

Efter Reskriptets Udstædelse beskikkedes 1717 Oluf Andel, 1718 Kaptejn Leslies Enke Birgitte Marie Unger, tillige i Syning og Bordyring, Morten Bendixen Beck, men efter den Tid opføres ingen flere i Borgerskabsprotokollen.

Disse Skoleholdere vare næsten alle fattige. 1706 døde dog en velhavende Skoleholder Filip Hansen, der ejede Hus i Møntergade, havde Sager baade af Guld og Sølv, Lænestol, 8 Stole med Guldlæder, Skilderier og flere Bøger og hvis Bo gav et Overskud paa henved 2000 Rdl. 3). Samme Aar, 2. Avg. døde Enken efter den 1670 afdøde bekendte David Reich ("David Skolemester"), men hun var saa fattig, at Boet gik med til Begravelsesomkostningerne; hun hed Anne Hansdatter og ikke Else som i Holbergs Komedier. Blandt hendes Arvinger var hendes afdøde Søn Hans Reichs 3 Børn, og de 4 Døtre Kirstine sal. Niels Frandsens, Kathrine sal. Johan Hessenbergs, Rebekka Bernt Wernickes og den afdøde Datter Sofies Søn Parykmagersvend David von der Heide 3).

__________

1) K. D. VIII, 389-93.

2) Skifter 1706 Nr. 140 B.

3) Skifter 1706 Nr. 7. Jfr. C. Bruun, F. Rostgaard I, 2.


409

Af fornemmere Lærere nævnes de 2 Musiklærere Tydskeren Christian Anthoni, der tog Borgerskab 1709, og Kjøbenhavneren Emanuel Christian Brug 1715, Skrive- og Regnemesteren Herman Mortensen Bretzholtz fra Holsten 1711 samt Pariseren Sprogmester Louis de Richebourg 1718. 1711 døde Sprogmester Mathie Deni, der var gift med en dansk Kone Kathrine Sejersdatter, der døde 1718.

Den finere Undervisning, især for Pigebørn, blev dog vistnok overtaget af Reformerte. I de Privilegier, disse fik 23. April 1714, tillades det dem at holde Skoler, "i hvilke endog Børn af den Augsburgske Konfession maa undervises i et og andet Sprog, i at sy, kniple, knytte og anden Haandgærning," og saaledes at der ikke undervistes i Religion i disse Skoler.

1716 klager Skoleholder Joakim Halling over Indpas i Næringen af Maren Pedersdatter, ellers kaldet den engelske Mademoiselle.

En daarlig Person var en tydsk Student Joakim Kristian Munth, der kom hertil 1714 og efterfulgte den velbekendte Bogholder, Skrive- og Regnemester Cave, hvortil han blev anbefalet af Dr. Dürkop, der dog snart fortrød sin Anbefaling paa Grund af Munths Drikfældighed og tyranniske Adfærd mod sin Familie. Man skaffede ham derpaa en Stilling som Auditør, siden som Underofficer, men han holdt kun ud i 8 Dage og døde i et Værtshus 1715 1).

En anden Person af samme Slags var Oluf Anthoni Müller, der 1706 havde undervist Abraham Pelt i Tømmerhandel og Bogholderi. I en senere Retssag vidnes der, "at Müller ved store Ord og skønne Løfter havde formaaet Pelt til 1706 at indgaa en Kontrakt med sig med Forsikring om, at der ved hans Tømmerhandel var store Guldbjerge at finde og at Müller havde store Mysteria og Arcana derved, som

__________

1) R. A. Collegiebreve 27. Okt. 1719.


410

ingen Andre vare vidende og endnu paafundne af nogen anden Tømmerhandler, hvilke han vilde aabenbare mod en stor Gage og lære denne sin Discipel. Saa slog Pelt sig derpaa henved et Aars Tid til god Pationel og satte sig ved denne figurerende Gamaliels Fødder til at samle og imodtage denne store og hemmelige Visdom, men da imidlertid intet forefaldt, som kunde tjene ham til Lærdom, men Mesteren slog sig til gode ledige Dage, drak og aad, saa at han undertiden hele Uger tillige ej lod sig finde paa Kontoret eller Skolen, og da det første Aars Handel skulde likvideres, befandtes Kapitalen forringet med den store Gage og en Trediedels Profit, som Læremesteren beregnede sig for Arbejdet og Konsten, saa mærkede Abraham Pelt vel, hvorledes han var faren" 2).

I Maanedl. Postrytter averteres 1708: Hermed gives tilkende, at Mag. Hans Whitte, som logerer ved Stranden i Signr. Oluf Nielsøns Gaard, som holder Thehuus næsten lige mod Vrager-Broen, i indkommende Maaned har sat sig for paa Danske at begynde at holde et Collegium for unge Liebhabere, saavel de Studerende, som andre, paa hvilket hånd fra Klokken 11 til 12 Formiddag vil lære Geographiam og der iblandt ved Lejlighed en Del kortelig af Historia Politica mod en billig Betaling maanedlig.

I Extr. Relationer for 1723 findes følgende: Notificeres hermed for de Liebhabere af fornemme Folk, som behage at lade deres Børn informere udi Timevis, at være sig i Skriven og Regnen, Tydsk, Fransk eller Latine, at ommeldte Information skal i bedste og korteste Maader vorde forrettet. Skulde det og være ventelig, at nogen af Alder havde Lyst til een af Delene, vil man ogsaa for raisonnable Discretion give tilstrækkelig Manuduction.

1726 averteres sammesteds om følgende 3 Lærere: Her befindes i Staden en vel skikket Norsk Person, som i

__________

1) Magistratens Domprotokol 1715, S. 379 flg.


411

det Franske, Hollandske og Engelske er meget verseret, hvilken i største Perfection kan lære Liebhabere det dobbelte Engelske Bogholderi efter den Italienske Maade, som nu er brugelig paa de fornemste Kontorer udi Engeland.

Hvo som i det Danske, Franske, Italienske, Tydske og Latinske Tungemaal efter en kort, grundig og let Maade agter at vorde undervist, samme Sprog ret at stave, et godt Brev derudi med adskillige Forandringer i alle Slags Breve til mer Færdighed at skrive, item Historie, Landkort samt visse Exercicer og adskillige Reverencer at lære, ville behage at forespørge sig videre udi Mester David Ursin Possementmagers Hus paa Ulfeldts Plads.

Mr. Daniel Philbert, Kobberstikker fra Paris, underviser Ungdommen i at tegne, saa og i at læse og skrive det Franske Sprog (logerer Kjøbmagergade lige ud for Klareboderne hos Enken Md. Strandberg, som har Galanteri Kram at sælge).

Fornemme Borgere holdt Huslærer til deres Børn. En lille Pige, Maria Frich, havde fra 1701 en Præceptor Thomas Carstensen, der fik 2 Rdl. Kvartalet og 2 Mk. til Nyaar. Da hun var svagelig, fik hendes "Sygekone" nogle Aar senere 2 Rdl. 4 Mk. om Halvaaret for Information, men 1707-12 gik hun til Madame Mazard, der fik 8 Rdl. om Aaret for Information i Fransk og Syen. Hvad hendes andre Udgifter angaar, fik hun fra 1703 et Par Randers Handsker om Aaret og 1710 forsynedes hun med et Axelskærf 1).

Vintapper Lavrids Vederking betalte for sin Stivsøn Anders Hansen Rosenberg, der døde i sit 14. Aar 1710, 2 Rdl. om Maaneden til Monsr. Bastian, som gik i Huset og informerede udi Skrive- og Regnekunsten, og han holdt Monsr. Betzer til at informere ham paa Harpe, Monsr. Gram til at informere paa Klaver og en Studiosus til at lære ham at spille paa Fløjte 2).

__________

1) Magistr. Domprot. 1714 S. 147.

2) Skifter 1712, Nr. 524.


412

Gert Pohlman efterlod sig en Søn og en Datter. For Sønnen blev der 1706 givet 4 Sletdaler om Aaret i Skolepenge, til Nyaar fik Skolemesteren 2 Mk. og Høreren (Hjælpelæreren) 1 Mk. Datteren gik til en "Læremoder" Mademoiselle Maren (formodentlig den forannævnte engelske Mademoiselle), der fik 5 Sletdaler om Aaret og 2 Mk. til Nyaar. For hvert Barn gaves 3 Mk. om Ugen i Kostpenge 1).

I Smaaskolerne gik det forskrækkeligt til med Straffe. Man oprøres saaledes over en Læremoder Madame Bousse, der mishandlede en lille Pige paa 8 Aar; ikke alene skræmmede hun hende med Skorstensfejeren, men det fandtes, at hun var "over Lænderne ilde pisket, saa der var mange Stribler og Ribler saa brede som en Finger," hvilke ikke vare gjorte med et Ris, men med en "Tyrepisk". Barnet faldt over denne Mishandling i en Sygdom, hvoraf hun døde, og laa under denne i Vildelse og raabte: "Aa nej, aa nej, Madame Bousse, lad mig være, jeg vil gærne være skikkelig". Hendes Mand Sieur Bousse var formodenlig af samme Slags; til en Dreng, der blev taget ud af Skolen, da Faderen ikke kunde betale Skolepenge, sagde han: Hils din Mama, men ikke din Papa, thi han er en Hundsfot, Skælm og Canaille 2).

Af større Vigtighed end Skoleholdernes Skoler var Oprettelsen af de saakaldte Kirkeskoler. Den første var Helliggejstes danske Skole, oprettet 1702 af Sognepræsten Frands Thestrup; dernæst 1706 St. Nikolaj Kirkes danske Skole, 1707 Vor Frue danske Skole, begge oprettede af Stiftsprovst Worm, 1727 Trinitatis Skole. Disse tilvejebragtes ved frivillige Bidrag og ved Udsættelse af Bækkener for Kirkedørene, og Øjemedet med dem var at yde fattige Børn Heldagsundervisning, Brød og Klæder. Ligeledes befaledes ved Reskript

__________

1) Magistr. Domprot. 1707.

2) Bytingsprot. 16. April 1725, 26. April 1728.


413

af 28. Sept. 1714 at oprette Skoler for Holmens, Garnisons og Citadellets Menigheder 1).

Ved Vor Frelsers Kirke havde fra ældre Tid bestaaet en Skole, der paa en Maade var en Latinskole, der havde samme Rettigheder som Vor Frue Latinskole med Hensyn til at følge Lig og Indtægt af Brudevielser 2). Den er sikkert omdannet til en Kirkeskole i Begyndelsen af Aarhundredet. 23. Sept. 1720 skriver Magistraten, at den forat facilitere og betage Mag. Hans. Trojel (Sognepræst) den Møje, som han i nogle Aar har haft med Inspektionen over Kristianshavns fattige danske Skole, har formaaet Raadmand Fielsted, som for nogen Tid siden er adjungeret Magistraten til Medhjælp, at modtage Skolens Midler, baade hvad der er indkommet ved Kollekt, i Blokken og paa andre Maader.

Ved St. Petri Kirkeskole virkede en berømmelig Lærer, der hed Meyer, hos hvem Stadskirurg Reiser gik i Skole før Branden 1728. Som det ses foran S. 122, holdt han efter Branden Skole i Dybensgade.

26. Juli 1720 fik Lorens Lous Eneret til at undervise i Navigation. If. Reskript af 7. Nov. 1727 flyttedes Navigationsskolen fra Møn til Kjøbenhavn, hvorved det blev en offentlig Skole. Lorens Lous blev Navigationsdirektør og efterfulgtes af sin Søn Chr. Karl Lous. En ældre Navigationsskole 4) bestod endnu i Begyndelsen af Aarhundredet. Da saaledes Abraham Nielsen Klog 1720 søgte om at blive Informator ved Navigationsskolen paa Møn, anførte han, at han 1699 efter udstanden Examen var tilsat at holde Navigationsskole paa Bremerholm, hvor han bragte det saa vidt, at mange af hans Skolarer bleve fundne dygtige til Ansættelse i Kongens Tjeneste. Han var ved denne Skole til 1709 og havde siden været Skipper i Kongens Tjeneste.

__________

1) Om disse Skoler findes fuldstændig Underretning i Joakim Larsen, Bidrag til Kjøbenhavns offentlige Skolevæsens Historie 1881, S. 6-25.

2) K. D. VII, 634.

3) K, D. VIII, 727-28,

4) Se 3. Del S. 335.


414

15. Juli 1726 anmodede Oversekretæren Garnisonspræsten Mag. Tommerup om at fremkomme med et Projekt, der mundtlig kunde refereres Kongen, om Oprettelse af en Skole for Garnisonens Børn; det var Meningen, at ved hvert andet Kompagni skulde en Karl, der var i Rullen og som kunde skrive, sættes til at være Skolemester.

I Aaret 1710 opkom den Skik, at Kirkerne holdt Ligvogne. Først fik Holmens Kirke Privilegium paa i 5 Aar at udleje saadanne til Personer af Hof-, Land- og Søetaten. Dernæst fik den reformerte Kirke Stadfæstelse paa en Overenskomst med Skræder Johan Andresen om at bortføre Menighedens Lig for en vis Taxt. Samme Mand fik samme Aar Magistratens Bevilling til at holde Ligvogne for Helligaands, St. Nikolaj og Vor Frelsers Kirke. Dernæst fik Garnisons Kirke en Ligvogn, men i den Anledning kom Kirken i Strid med Holmens Kirke, der afgjordes ved Reskript af 12. Jan. 1711, der tillod Garnisons Kirke at bruge sin Ligvogn til de Lig, der begravedes i Kirken, medens Holmens Kirke de 5 Aar ud skulde have Tilladelse til at bortføre andre Lig af Landetaten. 1714 fik Holmens Kirke Forlængelse af sit Privilegium endnu i 5 Aar og 1724 et almindeligt Privilegium indtil videre. 1710 fik Holmens Kirke endvidere Privilegium til at føre Lig til Vor Frue og Trinitatis Kirke.

15. Sept. 1728 tillod Magistraten Kirkeværgerne for Frelsers Kirke at holde Ligvogne for deres egen Menighed, og 19. Dec. 1729 gav Magistraten Privilegium paa 20 Aar til Frands Henrik Buch paa at holde Ligvogne til Helligaands, Nikolaj og Kristianshavns Kirker.

Da de i Kristian V's Tid beskikkede Ligbærere ikke opfyldte deres Pligt i Pestens Tid, fik Studenterne til Tak for deres Hjælp 4. Maj 1712 kgl. Bevilling paa i Fremtiden

__________

1) K. D. VIII, 122, 126, 129, 143, 329, 694.


415

at bære de Lig, hvortil de begæredes, uden at kunne hindres af de andre Societeter. Derved kom Studenterne i saa Henseende til at staa under Politiet, hvorved de følte sig fornærmede, men Kongen bestemte 6. April 1714, at naar nogen Student skulde idømmes Bøder for Forsømmelse i Ligbæringen, skulde en eller to Professorer kende derpaa tilligemed to Medlemmer af Politi- og Kommercekollegiet. 21. Dec. 1714 udstædtes nærmere Bestemmelser, der bl. a. indeholdt, at Studenterne paa Regensen alene skulde være berettigede til at bortbære Lig for Gejstligheden og Borgerskabet, men de maatte ikke formene Naboer og Venner uden Betaling, Skænkning og Spisning at bortbære Lig, ej heller maatte de hindre Studenterne i de andre Kollegier, naar det udtrykkelig begæredes, eller Lavene i at bortbære deres Lavsbrødre og deres Familie, Svende og Drenge. Ogsaa skulde de, der virkede under Pesten, vedblive at være lige delagtige, uanset de ikke længer laa paa Regensen. Professorerne skulde udnævne en eller to Formænd og Studenterne skulde skiftes til at bære uden Klammeri og Trætte. Hver Person maatte ikke tage over 1 Rdl. og der maatte ikke gives mindre end 2 Mk., men for Fattige skulde de bære for intet og af kristelig Kærlighed. De skulde altid holde sig skikkelig og renlig i Klæder, baade med Linned og Uldent, saa de selv kunde have Ære deraf, og forat den gemene Mand ikke skulde undse sig for at bruge dem; de skulde bære sorte Kapper. Det var ogsaa nødvendigt at paabyde Tilsyn med, at ingen mødte drukken 1).

Denne Ligbæren var længe en Særret for Regensianerne, og da det var blevet afskaffet, at Studenterne selv bar Lig, vedblev Begravelseskontoret at holdes paa Regensen, der fik en aarlig Afgift deraf; lige til for en 20-30 Aar siden kunde man derfor se Ligbærere i lange Kapper komme ud af Regensens Port.

__________

1) K. D. VIII, 249, 317, 339-41.


416

Studenternes Ligbæren fik nogen Indskrænkning ved Oprettelsen af et Liglav, der anbefaledes af Magistraten, idet det ikke havde til Hensigt at gøre Indpas i Privilegier ved at bortbære for Penge, men alene gav Forsikring om, at Medlemmerne, der næsten alle vare fattige, paa en sømmelig og skikkelig Maade kunde blive bortbaarne og begravede uden stor Bekostning for de efterlevende. Det blev stiftet af Knapmager Carsten Münster, Peter Struck og Arndt Krug og fik kgl. Stadfæstelse 11. Dec. 1722; det bestod endnu 1827 og vel endnu længer 1). 14. Juli 1730 gav Kongen Stadfæstelse paa et Ligsocietet i Skomagerlavet. Kræmmerlavets Ligbæren for fornemme Folk udenfor Lavet ophørte vistnok 1711.

1705 fik de 9 Bedemænd Tilladelse til, at Tallet maatte indskrænkes til 6, efterhaanden som nogen af dem døde paa Grund af deres slette Næring. Desuden var der særlige Bedemænd for Universitetet og Hofetaten.

6. Avg. 1721 gav Magistraten Johan Buchholtz Bevilling paa "at maa holde saavel Sørgekapper og Flor som Ligklæder til Leje for brave Folk", dog ikke mod ubillig Leje, men for samme Pris, som hidtil havde været sædvanligt.

Det var vanskeligt at faa Selvmordere begravet. 1705 maatte Kongen udtrykkelig befale Smedelavet at bære Liget af en Bøssemager, der var kommen af Dage ved et Pistolskud, uden at det var bevist, at han selv havde fremkaldt sin Død. Da 1728 en Snedkerdreng i Afsindighed havde aflivet sig selv, henvendte Byfogden sig først til Favnsætterne, der nogle Gange tidligere havde udført slige Forretninger, rigtignok "med Allarm og Tvang", men de nægtede at bære ham, fordi de vare edsvorne Borgere og plejede samme Ret som andre Borgere og fordi i de andre Tilfælde "deres Børn ikke alene udi Skolerne ere blevne saadant

__________

1) Raadstuearkivet, Kollegiebreve Juli 1722.

2) K. D. VII, 766.

3) K. D. VII, 753.


417

bebrejdet og forekastet og de desaarsag maatte tage dem fra Skolerne og andensteds hensat, men endog mødt dem, naar de paa et eller andet Haandværk have søgt at indsætte deres Børn i Lære". Endnu utilbøjeligere var Snedkerlavet; hvis dette rygtedes udenlands, at det havde baaret en Selvmorder, fik det hverken fremmede Svende herind eller dets Svende vilde holdes for gode i Udlandet, men vilde blive foragtede iblandt andre Nationer. Derpaa søgte man at bevæge de Fattiges Fogder, der altid have bortbaaret Lig af dem, der vare druknede i Kanalerne, og af henrettede, der vare benaadede med Tilladelse til at begraves i kristen Jord. Nu var der flere Fattigforstandere, der lod sig forlyde med, at de ikke vilde se Fogderne indenfor deres Døre og benytte dem, hvis de deltog i denne Ligbæren, men Fogderne maatte dog falde til Føje, da Kongen ved Oversekretæren udtrykkelig befalede det 1).

Naar "Uærlige" skulde begraves, fik de Fattiges Fogder ligeledes Befaling om at udføre dette, saaledes 1715, da en Natmandssvend var død, men bagefter klages rigtignok over Fogdernes Opførsel ved denne Lejlighed.

Det var ikke altid, Præsterne fulgte de Afdøde til Jorden. Aar 1700 berettede Politimesteren, at fra 14.-19. Nov. var der baaret 38 Lig ud af Østerport, der vare begravede uden nogen Præsts Nærværelse, hvilket gav Anledning til en Undersøgelse om Sundhedstilstanden 2).

__________

1) Raadstueark. Kollegiebreve 23. Feb. 1728.

2) K. D. VII, 614 med Indlæg.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: ons apr 13 19:11:12 CEST 2005
Publiceret: ons apr 13 19:11:09 CEST 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:
Sidens top