eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn under Kong Frederik den Fjerde (1699-1730)

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse VI

Kjøbenhavn under Kong Frederik den Fjerde (1699-1730)
    - bog III, kap. IV

Kbh., G. E. C. Gad, 1892

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

IV.

Brolægning. Brandvæsen. Vandvæsen. Havnevæsen.

Brolægningen lod meget tilbage at ønske. 1702 blev det paalagt enhver, der havde noget ubrolagt Fortov, at brolægge dette inden Mikkelsdag, ligesom de Gader, der vare ujevne og intet Vandfald havde til Siderne, strax skulde omlægges. Samme Aar blev der nedsat en Kommission til Undersøgelse af Gadernes Vandfald. Aaret efter foreslog Politi- og Kommercekollegiet Ansættelsen af en Mand, der kunde forestaa Brolægningen, og indgav tillige et større Forslag, men dette kom ikke til Udførelse. Dog beskikkede Kongen 1705 Jørgen Andersen Gyrsting til Brolægningsinspektør med aarlig Løn af 150 Rdl. af Renovationskassen, fordi Gadernes Renovation meget hindredes ved de mange ujevne Steder og Huller og Brolæggerlavet bestod af nogle Personer, der ikke vare saa skikkelige og ædruelige, som de burde være, ej heller vederhæftige til at svare til deres Arbejde, saa Indbyggerne ofte havde haft Føje til at besvære sig over dem.

1711 indgav Klavs Siedler et Forslag om Afhjælpning af Gadernes Ujevnhed, der efter hans Mening kom af, at de ikke vare brolagte varigt med store Stene, men ej heller herved blev der noget gjort 1). 1716 skriver Politi- og Kommercekollegiet:

__________

1) K. D. VII, 684, 695, 710, 755, VIII, 192.

[357]

358

"Endskønt vi vel ønskede, at det med Brolægningen her i Staden i Fremtiden kunde komme i bedre Stand, saa se vi dog ikke noget Middel eller Udveje til sligt i disse Tider at kunne foranstalte, thi her er saa stor Mangel paa Brolæggere, at de faa, som her ere, have hele Aaret igennem nok at bestille med det Arbejde, der uforbigængelig strax behøves at forfærdiges."

Derved var intet at gøre.

Adskillige Pladser laa hen uden Brolægning, da den ene Avtoritet skød Byrden over paa den anden. Saaledes vilde Politimesteren 1722 have Magistraten til at forhøje Stenbroen omkring de ny Sandkister paa Kongens Nytorv, men Magistraten skrev 25. Nov., at den undrede sig over, at nogen paa Stadens Plads og Fortov af selvtiltagen Myndighed havde ladet indrette ny Sandkister, og at de, der havde gjort dette, vel ogsaa fik at besørge det andet.

Paa dette Torv var Brolægningen 1704 meget slet; ved Enden af Nyhavn var et Vagthus og midt paa Torvet en aaben Plads, hvor Soldaterne opmarcherede; der var kun brolagt 12 Alen langs Husene og derfra gjort 2 Trin ned til Pladsen 2). 9. Avg. 1730 anker Magistraten over Brolægningens Brøstfældighed paa Fortovene mellem Hovedvagten og den Rendesten, der kom fra Østergade, og mellem Charlottenborg og Grev Danneskjolds Gaards Fortov.

1715-17 blev Halmtorvet brolagt, det havde indtil da været uden Brolægning. Indtil 1717 havde der ej heller været brolagt udenfor Garnisons Kirke til Strandstræde.

Det ses af Kæmnerregnskabet for 1708, at Politimesteren havde befalet, at Brolægningen overalt i Staden skulde renoveres og omlægges, hvorfor Kæmneren maatte lade forbedre de Dele, der tilkom Kommunen, især nogle Huller paa Kongens Nytorv og ved den røde Bro paa Kristianshavn

__________

1) Pol. og Kom. Koll. Memorialbog 1716 flg. S. 245.

2) Raadstuearkiv. Koll. Breve 1. Juli 1704.


359

udfor Børnehuset. Ligeledes nævnes samme Aar: "Paa Ansøgning af den reformerte Menighed, især for Enkedronningens Skyld, der passerer der iblandt, naar der prædikes, formedelst Gotersgades Stenbros ny Indrettelse og store ufornødne Bygning, der har foraarsaget, at Ingen uden Fare med Læs kunde køre fra Gotersgade eller Aabenraa ind i Rosenborggade over Rendestenen for dens Dybdes Skyld, blev der lagt 2 Rendestenskister".

Denne Mangel paa Nivellement eller, som det da kaldtes, Vaterpas fremkaldte adskillige Klager. Saaledes bad Notarius Publicus R. Ærrebo 1727 om, at Fortovet ved Holmens Kanal maatte udenfor alle Huse blive istandsat paa samme Tid forat man kunde undgaa Ujevnheder 1). Denne Pladses Tilstand fremkaldte ogsaa 1729 den Klage fra Politimesteren, at der udenfor Holmens Kirke og Kommissariatet var saa daarlig brolagt, at Vandet ganske oversvømmede Pladsen, saa de, der boede overfor Kirken, maatte gøre lang Omvej, naar de vilde i Kirke. Pladsen maatte passeres af Vagterne til Slottet og laa saa hæslig lige overfor dette, fast ligesom en Sø. Dens Brolægning, antog Politimesteren, tilkom Staden, da den henhørte til de publiqve Pladser, hvis Fejning og Rensning denne skulde besørge 2).

Det vanskelige Spørgsmaal, hvem Brolægningen paa enkelte Steder tilkom, og som ogsaa i vore Dage fremkalder adskillige Retstrætter, var saaledes ogsaa oppe i hine Tider. Af Magistratens Skrivelse af 18. Juni 1715 anfører Magistraten som sin Opfattelse:

Brolægningen af Toldbodvejen vedkommer Rentekamret, den langs Vestervold formodes Kongen at foranstalte, Renden til det Blaa Taarn formodes det halve at tilkomme Kongen,

__________

1) Pol. og Kom. Koll. Res. Prot. Nr. 7, S. 424-26.

2) Raadstuearkivets Koll. Breve 16. og 26. Sept. 1729. 1730 var det endnu ikke afgjort, hvem Brolægningen tilkom (Mag. Skr. 13. Sept. 1730).


360

det halve Grundejerne. Vestertorv vil Magistraten beordre Kæmneren. Kristianshavns Torv bruges ikke, og der er ingen Penge, men om der med Tiden skal holdes Torv, skal det blive brolagt. Pladsen for Børnehuset tilkommer Børnehuset. Gaden langs Kristianshavns Vold tilkommer halv Kongen og halv Grundejerne. Dronningensgade vedkommer mest Børnehuset. Pladsen overfor Frelsers Kirke kan ikke brolægges, saasom den skal være Kirkebetjentboliger. Af Sølvgade tilkommer det meste Kongen, nemlig langs Rosenborg Have og paa den anden Side, hvor Kongen vil bygge Barakker til Garden, det øvrige Lodsejerne.

Med Hensyn til Toldbodvejen skrev Magistraten 16. Okt. 1719: "Det er os og mange andre i frisk Minde, at H. K. Majestæt selv har haft den Naade at lade anlægge paa sin egen Bekostning den Vej, som gaar til Toldboden, og at samme af Deres kgl. Majestæt vedligeholdes, saavel som Slotspladsen, alle Pladser og Gader for Corps de Garderne og langs ud af Portene til Slagbommene, og skal aldrig kunne bevises, at nogen deslige Slags Reparationer ere gjorte af Byens Midler".

Springgades Beboere klage 23. Juni 1727, "hvorledes de fremfor andre Stadens Beboere Vinter og Sommer udi hastig faldende Regn og Tøbrud af den fra Nørregade, Skidenstræde, Fiolstræde, Peder Hvitfeldstræde og Lille Købmagergade dem paafaldende stærke Vandflod ofte saaledes inkommoderes, at de i deres lavt liggende Huse og Kældere ej alene tage stor Skade paa deres Effekter og havende ringe Midler, men og undertiden løbe Fare for Livet, det de i saadant Tilfælde afvigte Torsdags Nat næppe bjergede." De bad derfor om, at der maatte gøres en med Bræder tillukt Rendesten tvært over Landemærkets Gade, hvor igennem Vandet fra nævnte Gader kunde faa sit Fald ud ad Gotersgade 1).

__________

1) Pol. og Kom. Koll. Res. Prot. Nr. 7, S 437-38.


361

I Oktober samme Aar fremkom de paany med "et vemodigt Andragende", "hvorledes vi fremfor nogen her i Staden vorde overvældede med et stort Vandfald, der ideligen baade Nat og Dag som en Bæk løber ovenfra en Del Gaders Rendestene, som støde ind paa Landemærkets Gade. hvorfra Vandet, formedelst det ej kan have sit "Flød" igennem Slippen, løber tværs over samme Gade ind i Springgade, som gør os stor Skade, fornemmelig naar hastig Regn paakommer om Nattetider, saavel om Sommeren ved Tordenskyl som om Vinteren ved Tøbrud, vi da, som bo i lave Huse og Kældere, maa frygte, at vi med vore smaa Børn maa ganske drukne og undergaa, som nogle Gange har været paa det yderste 1), hvis ikke Guds Forsyn og Naboerne havde reddet os. Og ihvorvel vi forat se baade Liv og tilhørende "Fattigdel" konserveret, have for nogle Aar siden søgt Politimesteren paa Haanden i Haab at nyde Hjælp og nu sidst søgt Kommercekollegium o. s. v."

Det var allerede 1726 af Kongen blevet paalagt Politi- og Kommercekollegiet at lade Stadsbygmesteren og Stadskonduktøren indrette et Vaterpas for Brolægningen, da det nu var aldeles i Uorden og Borgerne daglig besværede sig over Vandløbet, og Aaret efter blev der nedsat en Kommission i samme Anledning 2).

Afløbet gennem Rendestenene var yderlig slet. Af følgende Forslag fra Politimester C. Rasch fra 6. Sept. 1702 kan det ses, hvilke Planer han havde, men hvor vanskeligt det var at føre noget igennem, thi vel blev der nedsat en Kommission, men derved blev det 3):

"Saasom fornemmes, at for E. K. M. skal andrages, hvorledes det skulde være bedre, at Rendestenene, som enten

__________

1) Det er næppe Overdrivelse; man mindes, hvorledes under et stærkt Tordenvejr for en 5-6 Aar siden noget lignende var Tilfældet paa Rolighedsvej paa Frederiksberg.

2) K. D. VIII, 683, 701.

3) K. D. VII, 695. Pol. og Kom. Koll. Mem. Bog 1723-26 S. 905-10.


362

paa ny brolægges eller og ganske omlægges og særdeles nu udi Trompeter- eller Løngangsgangen (paa Slotsholmen), bleve anlagte midt udi Gaderne, isteden, som Rendestene nu forefindes, at være paa begge Sider", vilde han derimod forestille, at "for nogle Aar siden har man befundet for godt og nødigt at forandre de Gader, hvor Rendestenene ere gaaede midt igennem, som Farvergade, Pilestræde, Snaregade, med mange flere, fordi det kommer med en sund Fornuft mere overens, at en Gade ligesom en Vej er midt udi, hvor meget køres, rides og gaas, ren og jevn, saa parerer og saaledes en Gade ustrideligen bedre og angenemmere udi Øjesynet, som særligen vil formærkes, naar nogle Tropper skulle marchere gennem Gaderne, hvor da Rendestenen, naar den er midt udi, ligesom en lang Grøft, vilde skille dem fra hinanden, og Officerer, som skulle marchere midt for eller efter dem, kom kuns at marchere for den ene Fløj."

"Ydermere ere de fleste Gader ikkun snævre og ikke saa brede, at tvende Vogne kunne køre hinanden forbi, uden at Hjulene vilde glide i Rendestenen, om den var midt igennem Gaderne, og saaledes da inkommoderer og hindrer hinanden udi Kørselen, isteden at de mødende Vogne ved de forhøjede Rygstene mere skilles og holdes fra hinanden, hvorudover endog ydermere, om Rendestenen var midt i Gaderne, ved det store Kørsel her er udi Staden med Kareter, Folkene, der gaa til Fods, allermest efter foregaaende Regnvejr, som her mere og tiere, nemlig udi et fugtigt Land, indfalder end andensteds, vilde ganske overstænkes og deres Klæder fordærves, naar Hestene eller Hjulene, allermest ved en hastig Kørsel, komme udi Gadens eller Husenes Rendestene at træde, som hvert Øjeblik visseligen vil hændes. Videre ville de, som gaa til Fods, ikke finde nogen Sikkerhed paa Gaderne for den mangfoldige Kørsel, i Steden at de nu allevegne finde Fortove ved Husene, hvor de kunne magelig gaa eller retirere sig hen,


363

hvor de og have en Rendesten som en liden Grøft til Beskærmelse for sig.

"De, som køre i Kareter, ville selv ved saadan Anstalt af de Tvær-Rendestene, som da fra Husene maatte indledes til midt paa Gaden, ved idelige An- og Paastødelser i lige Maader inkommoderes, allermest om Vintertider, naar disse Tvær-Rendestene skulle holdes aabne og da blive udi Isen mærkelige dybe, foruden at det vederstyggelige Aasyn af en og anden Urenlighed, som flyder efter enhver Haandtering udaf Husene, som af Slagtere, Felberedere og mange andre, vilde meget degoutere de derover gaaende Folk. Og om Vintertide, som disse Lande have 7 Vintermaaneder og ere langt koldere end en Del andre, hvor Gaderne have deres Rendestene midt udi, naar Vandet og allermest Skyllevandet af Springposterne, som flyder udaf Husene, tilfryser, kunde næppe nogen uden Fare for at falde gaa paa Gaderne, efterdi Gaderne, som her ikke med firkantede 8 Toms-Stene ere brolagte, ville endeligen i saa Maader fra Husene til midt paa Gaden temmeligen og mærkeligen synkes og anlægges skraa nedad til midt paa Gaden.

"Hvor besværlige disse Tvær-Rendestene ere at passere udi Vintertider for agende og gaaende, vil jeg kun sætte til Exempel den Tvær-Rendesten fra Boldbusgaden til Kanalen 1), ved hvilken mange kørende og gaaende forleden Vinter bleve meget inkommoderede ligesom ved den Gade fra Højbro langs Kanalen, hvor der findes 9 Udløbsrender over Jorden, som vel udi Vintertid undertiden ej giver for god Overkørsel, hvilket ej staar til at ændres, med mindre de der boende vilde bekoste Render under Jorden.

"Da jeg blev kaldet fra Fyn til at være Politimester, som er nu 21 samfulde Aar siden, da var Løngangsgaden ikkun 10 Alen bred, og da gik Rendestenen i fornævnte Gade langs midt ad, og da havde de Huse og Folk, som

__________

1) Dette er Oversekretær D. Vibes Opfindelse (K. D. VII, 638).


364

endnu paa denne Side ere, alligevel for deres Huse et lidet Fortov eller Rendesten og det formedelst den anden Sides Huse ved ulykkelig Ildebrand tilforn var afbrændt, og den Inkommoditet, der havdes med den Rende langs Gaden formedelst samme Gades Smalhed, og det afbrændte Sted ej blev bygget igen, men ikkun med et Plankeværk indhegnet, da blev befalet, at den langs Gaden gaaende Rende skulde forlægges og gøres en regulær Gade med Rygsten og Rendestenene ved Siderne og derimod de Huse og Gaarde iboende Folk tillægges et lovligt Fortov, saa de skulde og kunde svare og renholde samme liden Gade, og i saa Maade var alting ved indtaget, at Gaden tværs over til Plankeværket paa den ene Side ej blev renholdt. Omsider har E. K. M. fra den afbrændte Plads købt saa meget til, at Gaden imellem de der staaende Huse og Gaardes Grunde er tvært over til Plankeværket for benævnte afbrændte Plads 16 Alen og Gadens Længde 170 Alen. Vil nu E. K. M. altsaa have, at der skal gøres 2 Veje til E. K. M.'s Ridebane, fornemlig en Vej paa hver Side af denne langs Gaden prætenderede gaaende Rende, saa erindres ogsaa, om denne Grøft eller Rende skulde være sirlig nok og komme vel tilpas midt for E. K. M.'s Ridebanes Port og paa de derboende Folks Udløbs-Rendestene.

"For det øvrige kunne Husene her udi Staden, som en Del dog ere byggede paa en sumpig Grund og desforuden have af Grundens Beskaffenhed fugtige Kældere, paa de fleste Steder ikke have saa lige Skade af Rendestenene, som ere paa Siderne af Husene, efterdi de have paa de fleste Steder temmelige og paa mange Steder 3 Alen brede og med Blaaler vel forsynede Fortov."

Efterat have omtalt Skikke i Udlandet skriver Rasch om de lukkede Rendestene:

"Paa hvilken Maade jeg og efter E. K. M.'s allern. Befaling til en Prøve har ladet anlægge Højbrostræde, som er 164 Alen lang og bred ved Højbroside ikkun 8 Alen


365

og til Amagertorvs Side 14 Alen, hvorudi findes 15 Gaarde og Familier, thi ved det at de tvende tilforn sammesteds værende brede Trærendestene bleve sammensankede i en Rende under Jorden, saa blev samme desforuden meget smalle Stræde, hvorigennem den allermeste Kørsel her i Staden falder, saa meget bredere; det store Vandfald, der falder underneden, inkommoderer hverken de kørende eller gaaende, hvilke sidste endog have en magelig og forhøjet Fodsti paa begge Sider, og ihvorvel denne Rende gaar midt igennem Gaden, saa kan dog de udaf Husene flydende Urenligheder ingenlunde ses eller foraarsage nogen Vederstyggelighed, saasom alle disse Vande enten komme fra de andre Gader eller udaf Husene eller fra Tagene, gaa uformærkt og usynligen deres Vej under Jorden;" dette vilde dog blive for dyrt at iværksætte i flere Gader.

Rasch skriver videre, at han havde tænkt i denne Høst at regulere Købmagergades Rendestene paa begge Sider, da de ved den store Kørsel vare udgledne og forsnevrede, saa Vandet i hastig Regn ikke kunde have sit fri Afløb, hvoraf høje og nedrige Standspersoner inkommoderedes ved, at Vandet løb ind i deres Gaarde og opfyldte deres Kældre.

Den omtalte lukkede Rendesten i Højbrostræde gik imidlertid 1724 itu, og der blev et stort Hul i den meget befærdede Gade. Politimesteren paalagde den nærmeste Grundejer F. Hæsekier at reparere Skaden, men han svarede, at det vedkom ikke ham; Magistraten og Politi- og Kommercekollegiet afviste Sagen, og det hjalp ikke, at Politimesteren ved 2 Politibetjente paany bød Hæsekier ufortøvet at gøre Hullet istand, det var umuligt at faa ham dertil i Mindelighed. Politimesteren klagede nu til Kongen; man kunde befrygte, at et eller andet Menneske skulde komme til Skade, ihvorvel der nu var slaaet et lille Rækværk omkring Hullet, men baade Heste og Vogne og Gaaende kunde let komme i Fald, Skade og Ulykke. Politi- og Kommercekollegiet mente, at hvis Vandledningen skulde


366

have Varighed, maatte den opmures med Kampesten og Cement, men dette vilde blive for kostbart, og det var Synd at bebyrde Gadens Beboere dermed; derfor foreslog det at tilkaste den store Rende og lægge Rendesten langs Husene, og dette bevilgede Kongen 28. Maj 1725, efterat Hullet havde staaet aabent siden forrige Oktober 1). De underjordiske Rendestene skulde først være vor Tid forbeholdte.

Iøvrigt gav Rendestenskisterne og deres Dæksler Anledning til idelige Reparationer. 1726 søgte Magistraten at sætte dette Arbejde til Licitation, men uden Resultat.

Siden Kristian V's Tid havde Gotfred Fuchs været Branddirektør. Han fik 1707 til Medhjælper Vicebranddirektør Gregers Romer, der anbefaledes af Fuchs som "født her i Staden af honnet Familie, ung, frisk og adræt, lever ædru og skikkelig". Han var tillige Vægterkaptejn. 1719 beskikkede Kongen endnu en Vicebranddirektør ved Kongens 10 Sprøjter, nemlig Daniel Preisler. Han havde i nogle Aar været Hofklejnsmed og tidligere Sprøjtemester i Glückstad. Et Aars Tid havde han været første Overbrandmester her i Staden. Da Romer døde, blev han 27. Marts 1722 Vicebranddirektør efter denne og Branddirektør efter Fuchses Død 29. Okt. 1723 med aarlig Løn af 1600 Rdl. til Underholdning for sig selv, Betjente og fornødne Heste. Da "Branddirektørerne over Brandvæsenet" (Pol. og Kom. Kollegiet) havde andraget, at det var højlig fornødent, at Brandvæsenet kunde blive forsynet med saa dygtige Personer, at der ikke ved en eller to Personers Død skulde fattes nogen, der grundig og rettelig kunde forestaa en fuldkommen Sprøjtes Forfærdigelse og Anførsel, befalede Kongen 1726 Preisler, at da denne kendte et ungt Menneske, som vilde paatage sig at lære sligt, men hvis Forældre ikke

__________

1) Pol. og Kom. Koll. Mem. Bog 1725 flg. S. 293-95. K. D. VIII, 626, 639.


367

vilde tillade ham det, uden han efter udstaaet Lære kunde aflægges med en aarlig Gage, at lønne ham af Brandkassen i Forhold til dens Tilstand 1).

Det var ikke altid let for Politimesteren at hævde Kommandoen ved Ildebrande ved Siden af Stadshauptmanden og Branddirektøren. Der fremkom derfor følgende Indstilling af 2. Dec. 1703 fra Politimester C. Rasch. Netop i disse Aar arhejdede disse tre paa Forslag til en Omordning af Brandvæsenet, der dog ikke kom til Udførelse 2).

"Anno 1685 begyndtes Brandordningen at stiftes ved en Løjtnant ved Navn Herman Gierding 3), som kom med H. h. Exc. Hr. Statholder Gyldenløve her ned fra Norge, hvilken højbemeldte H. h. E. til mig anviste, og efter mange Ganges Konferering med hverandre fik man det saa vidt drevet, at der blev anordnet en stor Kommission af alle Jurisdiktioner, for hvilken H. h. Grevelige Exc. Hr. Groskansler Reventlov var Chef og endnu staar en chef for samme høje Kommission, som blev holdt udi E. K. M.'s Raadstue for Slottet, og fra forbemeldte Tid Brandordningen ved merbemeldte Herman Gierding og mig Tid efter anden under forbemeldte høje Kommissions Godtfindende blev begyndt og stiftet og det forrige Brandvæsen blev afskaffet, befattede Stadthauptmanden sig aldeles intet som tilforn videre dermed, saasom for mange Raisons Skyld ham i saa Maade det aldeles intet vedkommer, men naar nogen Fortrædelighed eller ulykkelig Ildebrand forefalder, da bør han tage Vare paa at kommandere Borgerskabet og lade dem paa deres Allarmpladser forsamles og derfra efter Begæring kommandere de smaa og større Trupper ud, ligesom behøvedes og forlangedes, til det Sted, hvor Ilden er, for efter Anvisning at lade besætte Gader og Stræder, som Ilden er næst, og holde Almuens Folk ude derfra og lade Branddirektøren og Politi-

__________

1) K. D. VIII, 21, 478, 585, 691.

2) Indlæg til Reskript 2. Feb. 1704.

3) Se Femte Del S. 477-78.


368

mesteren ved Brandfolkene inden deres Circumference arbejde og drages med Ilden, og naar den Post udi Ildsnød holdes vel, saa er det en stor og gavnlig Post, som aldrig ved den sal. Stadshauptmand Niels Enevoldsens Tid saa fuldkommen kunde haves, som man gærne vilde, formedelst hans høje Alderdom og medførende slette Kommando, og maatte man mangen Gang i saa Maader komme ham til Hjælp og gjort det, som man ikke har været beskikket til, og oftere megen Fortrædelighed udstaaet. Som Brandordningen og dens Væsen nu Tid efter anden er bleven forbedret og augmenteret til 21 Slangespøjter og 16 Anbringere, som med 640 Mandskab skal bearbejdes og regeres med Vægtere, i alt 876 Mandskab, kan jeg ikke nægte, at ved Stadshauptmandens Instruktion og medbringende Kommando jo i saa Maade er opvækket nogen Jalousi, saa en Del Officerer, som ere noget højsindede, holde sig til Stadshauptmanden og Brand-Kaptejnen og det formedelst Stadshauptmanden har udvirket Brand-Kaptejnen Eders K. M.'s Bestalling og ellers ladet ham give om Aftenen Ordre eller Parolen, som ellers ej har været tilforn brugeligt, saa han om Natten kan visitere Vagten, som paa Raadhuset holdes. En Del Officerer holde sig til Branddirektøren, og det er ubilligt at vende Folk fra denne og hans Kommando, hvilket kun føder Konfusion."

Ogsaa ved andre Lejligheder kom det til Rivninger, saaledes vilde Brandofficererne 1723 ikke holde Stadthauptmanden for deres rette Chef; Magistraten ved ikke, om det er "enten Enfoldighed eller utidig Indbildning", anser dem ikke for bedre end deres Medborgere i de andre Kompagnier og foreslaar, at Brandkompagniet faar en Fane ligesom de andre 1). Allerede 1707 udkom et kgl. Reskript, at der var foraarsaget et Slags Jalousi og Misforstand, ved Titlerne i Brandkompagniet af Kaptejn, Løjtnant og Frændrik, imellem dette og Officererne i de gamle Kompagnier, hvorfor der

__________

1) Mag. Skr. 7. Juli 1723. K. D. VIII, 12.


369

skulde sørges for, at Brandkompagniet uden Præjudice for de andre Kompagnier kunde have sine egne hæderlige karakteriserede Anførere og Subalterner, saa hver efter sin Funktion kunde anføre og kommandere Brandfolket.

Da Rømer var bleven Politimester, tog han sig ogsaa af Brandvæsenet og indberetter saaledes 1708:

"Brandfolkene ere forleden Uge mønstrede og befindes Kompagniet efterhaanden i bedre og bedre Stand, eftersom man beflitter sig paa fremfor andre at enroullere Mur-, Tømmer- og Blytækkersvende, Arbejdskarle og andre deslige, som ere bekvemme at gøre Tjeneste ved en ulykkelig Ildebrand, og derimod at udelukke dem, som gøre Profession af Høkeri og andre herfor fremmede Haandteringer, som sig i Brandkompagniet for Privilegier at nyde i forrige Tider have indsneget."

"Der ere tvende Oberofficerpladser ved Brandkompagniet ledige, som behøve at besættes, nemlig en Kaptejns efter afgangne Niels Jakobsen Murmester og en Fændrik efter Hans Olufsen, ogsaa Murmester; de som staa fore at avancere, ere Løjtnant Nikolaj Finche Tømmermester, som er en god og dygtig Mand til at være i Kaptejnens Sted, og tvende Overbrandmestere."

Rømer var iøvrigt ogsaa imod, at Brandvæsenets Overordnede bare militære Titler. Dette gav Anledning til et Reskript af 19. Sept. 1707 om at antage dygtige Personer til Brandofficerer og om at tage under Overvejelse, om Brandvæsenet uden Tilsidesættelse af andre borgerlige Officerer kunde have sine egne karakteriserede Anførere og Subalterner, idet der var Skinsyge mellem Brandvæsenets og Borgervæbningens Officerer om Rangen.

Da Himmerich var bleven Politimester, kom han selvfølgelig snart i Konflikt med Brandvæsenet om Overhøjheden. I December 1726 klagede han over, at Stadshauptmand

__________

1) K. D. VIII, 12 med Indlæg.


370

Stuve tiltog sig en Overkommando, der ikke tilkom ham, saa Politimesteren alene var som Inspektør. Da Himmerich var mødt ved en Ildebrand og "jeg mig over de derved forefundne Anstalter med Borgervagtens Anrykkelse og Postering, som ej førend længe efter Ildens Begyndelse og de givne Signaler med Klokkernes Klemtning er sket, hos Stadthauptmanden ved Missive har besværet, har jeg alene faaet til Svar, at Borgerskabet i Kjøbenhavn ej kunde trakteres som Soldatesqve i Felten og jeg derfor ej skulde kunne forundre mig, om noget i saadanne Tilfælde maatte være at desiderere". Ved samme Tid havde Himmerich en Konflikt med Jakob Petersen Woller, der var udnævnt til Vice-Stadshauptmand og som var mødt ved en Brandmønstring i Stuves Sted, men hvor Himmerich viste ham bort. Han havde vel sin Bestalling med, som var læst i Stadshauptmandens, alle Stads- og Brandkaptejners Nærværelse, men Himmerich vilde ikke antage den for gyldig, da den ikke var læst i Brand- og Vandkommissionen.

Oversekretær Møinichen kaldte begge Parter for sig 16. Maj 1727, hvor de erklærede, "at de efterdags vilde leve sammen i al Fredsommelighed og paa begge Sider stræbe efter, at H. Majestæts Tjeneste hørsommelig kunde blive befordret; Politimester Himmerich i Særdeleshed deklarerede, at som Vice-Stadshauptmanden idag i Hr. Oversekretærens Presence havde produceret sin Bestalling, saa var han og angaaende denne Post bleven fornøjet og vilde udi næste Session udi Brand- og Vandkommissionen selv notificere, at samme ham er forevist."

Woller kom kort efter i Strid med Branddirektør Daniel Preisler, thi da han 14. Juni derefter mødte i Brandkommissionen forat beklæde Stadshauptmandens Sæde, havde Preisler indtaget dette og vilde ikke vige "paa min høflige Indsigelse og Forestilling, men prætenderede, at jeg skulde cedere og sidde neden for ham".


371

I Anledning af disse Stridigheder gav Stadsbygmester J. C. Ernst følgende Fremstilling af Forretningsgangen i Brandvæsenet:

"Udi Politimester Rasches Tid blev Brandvæsenet først bragt i Stand, og som forrige Branddirektør Garding nyligst havde opfundet de ny Sprøjter og paa hans dødelige Afgang paafulgte Brandmajor Fuchs, bleve Sprøjterne ikke alene Tid efter anden forbedrede og Aar fra Aar mere tillagt Brandordningen eller Brandkompagniet efter Sprøjterne udi Klasser inddelt, at hver vidste sin Sprøjte og Sted udi paakommende Ildsvaade at søge og hvis han havde at forrette. Over alt dette var Politimester Rasch som Hovedmand og Chef anset, som alting virkelig stod under hans Ordre og intet, lidet eller stort, ved Brandvæsenet blev foretaget, uden han det beordrede. Deraf haves endnu Brandkompagniets Inddeling i Klasser efter Sprøjternes Antal, visse Officerer at kommandere de andre at staa under deres Ordre, og som alting i de Tider aldeles dependerede af Politimesteren, blev han iblandt kaldet Brandobrister. Han anordnede og, naar Mønstringerne, som aarlig efter Paaske og Mikkelsdag vare satte, skulde holdes, hvor og paa hvad Sted, saa intet uden hans Samtykke skede. Brandinspektøren lod og nogle Dage før Mønstringen til sig kalde alle Brandofficererne og overlagde med dem, hvis imellem Politimesteren og ham var aftalt, gav og siden derom Rapport. Paa Mønstringen mødte Politimesteren, Stadshauptmanden, Branddirektøren, samtlige Oberofficerer, hver tog sit behørige Sæde, og var Stadsbygmester mestendels derhos. Hver Brandmester indgav sin Rulle over sine Folk, som af Politifuldmægtigen blev oplæst og opraabt Sprøjte efter Sprøjte, hvorefter Folkene bleve forløvede. Men naar Sprøjterne bleve proberede, som skede gærne i Sommertiden, maatte hver Klasse sig forføje til deres Sprøjte. Paa Mønstringen bleve og de vakante Pladser besatte, Brandsedler og deslige uddelte, og som Branddirektøren bedst maatte vide, hvilke Folk til sligt Værk


372

vare tjenlige, han og dem ved Ildsvaade skulde bruge, lod Politimesteren det mestendels paa hans Forslag ankomme. Saa havde og enhver Brandmester den Tilladelse om de hos ham manqverende Mandskab paa Mønstringen at gøre Forestilling, hvor de da bleve antagne og udskrevne til de tvende aarlige Brandinqvisitioner efter Kvartererne, bleve og ordnede og instruerede, Stadsofficererne, som med dem gik, af Stadshauptmanden, og blev over deres Forretning af Politimester, Stadshauptmand, Branddirektør og Brandofficerer paa Raadstuen i det Kammer over Raadstuedøren eller paa Politikamret holdt Brandcession, sjelden udi Politimesters Hus, og var den Tid gærne Stadsbygmester derhos. Naar de fandtes nødige, toge efter Politimesters skriftlige Anordning Stadsbygmester og Branddirektører Stederne udi Øjesyn, og fulgte strax derpaa Exekution enten med Forsegling ved Brandruller, Politisegl eller andre Maader, som Politibetjentene forrettede.

"Ved Ildebranden kommanderede Branddirektøren Sprøjterne og foranstaltede alt, hvis imod Ilden behøvedes, dog alt under Politimesters Direktion, som altid var overværende og foranstaltede, hvis der behøvedes af Vand og anden behørig Tilførsel, holdt alle vedkommende til Lydighed og forsaa deres Poster. Stadshauptmanden bespændte med Borgerskabet næst hosliggende Gader, saa at ingen, som ej havde ved Ilden at bestille, maatte komme den nær, at Vandslufferne og Sprøjterne havde fri Passage og Brandfolkene ej bleve hindrede men soutenerede, og blev hvis, som ej havde ved Ilden at bestille, uden Persons Anseelse holdt til Side. Naar Ildebranden var slukket, beordrede Politimesteren Brandinqvisition, og blev derover, som før er meldt, holdt Brandcession, de vedkommende opciterede og efter Sagens Beskaffenheder mulkterede, saa alting Brandvæsenet vedkommende dependerede af Politimesteren; jeg mindes ikke, Stadshauptmanden nogen Indvending derudi gjorde. Hoved-Mønsterruller lod og Politimesteren forfærdige saavel som Brandsedlerne, af hvilke, saa mange vare


373

færdige, ved Mønstringen, bleve underskrevne, de øvrige siden omskikkede. Jeg mindes og vel, at Brandkompagniet drog for sig selv, iblandt anført af Politimesteren; veed ikke, jeg saa nogen Tid Stadshauptmanden derhos; de førte og gærne Sprøjter med sig og var altid deres Plads paa Gammeltorv for Raadhuset, hvor de stillede sig som en Bataillon for Raadhuset. Borgerskabet stod i Gaderne. Der blev vel tillagt en nærmere Raison, hvorfor Brandkompagniet var separeret for sig selv, som ikke her kan anføres. Fanen var altid hos Brandfændriken. Udi sal. Politimester Rømers Tid mindes ikke noget at være tillagt, men vel søgt at holde Brandvæsenet udi forrige Stand. Da min sal. Broder blev Politimester, der han havde været Vice-Politimester i saa mange Aar i sal. Rasches Tid og i Ledtog med udi hvis, som da passerede, tog han sig Brandvæsenet med mere Nidkærhed an, forbedrede det baade med flere Sprøjters Tillæg samt Folkenes bedre Inddeling, saa ikke alene Brandfolkene og Brandvæsenet holdtes udi forrige Stand, som det i sal. Rasches Tid havde været, man blev i mange Poster forbedret og mere exkoleret. I hans Tid var og Fanen altid hos Fændriken, hvorudi ikke skede nogen Forandring, men efter hans Død blev Fanen ved en Afhandling imellem Stadshauptmanden og Brandmajor Fuchs ført fra Brandfændriken og til Stadshauptmanden.

"Brandkassen angaaende, da har den altid staaet paa Politikamret, og havde Politimesteren, Stadshauptmanden og Branddirektøren hver sin Nøgle dertil; Pengene bleve udi deres Presence indlagte og udtagne og ej noget de tre uvidende derved foretaget.

"Hvorledes Politimester Ratechen udi den korte Tid, han var derved, dermed har omgaaet, er mig ikke meget bekendt, dog vilde han nok, saa meget ham muligt, holdt det i den Stand, det havde været udi hans Formænds Tider.

"Overdirektionen over Brandvæsenet havde altid Brandkommissionen, som dog ikke befattede med Kommando eller


374

Exekution, Løgternes Anstikning og deslige, ikkun saa derhen, at alting ret administreredes med videre" 1).

Stort Besvær havde Brandvæsenet af Officerer. G. Fuchs klagede 6. Feb. 1710 til Oversekretæren over en Løjtnant Riis, der med nogle Baadsfolk havde været tilstede ved en Ildebrand, og havde pisket paa Hestene, saa de nær havde rendt Fuchs over. Da denne derpaa bad ham "fare magelig i slige Affærer", blev Riis vred, "uforskammet greb mig an, tog mig ved Ærmet og sagde: "Du Majorchen, hvad est du for en Major, du er en skøn Major, saadan en Major gør jeg udi, med videre som er usømmeligt at nævne". I den Anledning søgte Fuchs om Rang med andre Majorer.

Politimester Ernst fremkom 5. Feb. 1720 med følgende Klage 2) i Anledning af Branden i "den blaa Haand" paa Amagertorv:

"Iblandt de ædle Perler og Diamanter, E. K. M.'s Krone er prydet med, befindes Brandordningen, hvis Lige Gud ske Lov ikke vides i Verden at være, en af de principaleste, hvorved og Ildebranden i Forgaars Morges ogsaa lykkelig blev læsket, hvorom idag holdes Brandsession til at udfinde Aarsagen dertil og hvad Forseelser ved Læskningen kan være sket. Men saadan Lykke og Velstand kan snart forrykkes ved det, at Officerer som Ritmestere, Kaptejner, Lieutenanter, som burde at være paa deres Places d'Alarme, endog Søofficerer indfinde sig i Mængde. Naar de holde til Hest og en Bryggersluffe kommer dem nær, slaa de Karlen med Jagtpisken, han slaar om sig igen med Svøben, andre melere sig, hvorvel de undertiden ere beskænkede, med at kommandere Brandfolkene, som da svare, de have deres egne Officerer, de ville gaa derfra, om Officerer, nemlig Militære, ville kommandere. Jeg maa med allerstørste Fortrydelse fornemme, at samme Nat min Kusk, som mig havde henkørt

__________

1) En Pakke i Rigsarkivets 2. Afd.

2) Indlæg til Reskr. 7. Feb. 1720.


375

til Ilden og holdt der i Nabolavet paa den søndre Side af det temmelig brede Torv, da Ilden var paa den nordre Side, da han frygtede sin Vogn maatte brydes i Stykker af Mængden af Folk derpaa stod og efter Formaning vilde med Svøben jage dem bort, bliver anbefalet, som han forsikrer, af Ritmester Kalckreuter at køre bort, dertil meget slaaet og saa værget sig med sin Pisk, skal saaledes være belemmet imellem Rendestenen, Anbringere og Sluffer, at han ej heller har kunnet komme afsted, hvorom ombedes de indlæggende Attestata om Aktionen og hans Blessurer maatte komme i Konsideration, saavel som at jeg engang selvanden med sal. Hr. Raadmand Mangor kørte til en Ildebrand og inden en halv Time var en af os død, saa og at ved denne Ildebrand Gavlen nedfaldt nær ved mig, derfor jeg endelig maa have Tilladelse af en Vogn i Naboskabet, om mig eller andre Brandofficerer i saa farlig Occasion noget kunde tilkomme, saa at denne Kusk var i mit og jeg i Eders K. M.'s lovlige Ærende; det var om Nattetid i stor Storm og Snefog, saa alle Folk syntes hvide udi stor Allarm, saa man ikke saa lettelig kunde kende nogen. Kusken er ilde blesseret og beholder ved Fingers Stivhed sin Livstid Ihukommelse af denne Vanlykke 1)."

Om Tilsynet med Brandvæsenet hedder det i Ernstes Rapport 20. Feb. 1718: Vorder i alle Huse inkvireret, om Brandredskab er i Stand og tilstede, til Remedering vorder og til mere Præcaution daglig endog om Nætterne inkvireret paa Frue og Nikolaj Taarne om Kurernes Aarvaagenhed, Fyrtøjet proberes, Fanen med Løgten efterses, hver Aften, om Brandvagten er komplet paa Raadhuset og alart om Natten samt Vægterne paa deres Poster, samt om Løgternes Brænding, som nu ikkun er slet formedelst ved Islandsfarernes Udeblivelse god Havkalvs Tran ikke skal være at bekomme.

__________

1) Om Straffen for Ernstes Kusk se foran S. 38.


376

Aar 1700 anskaffedes 50 Oxehuder til at dæmpe Ildebrand med, men iøvrigt synes der ikke at være opfundet særlige ny Midler derimod, thi et af Major Øtken 1722 opfundet Middel, der har været i Lighed med de nuværende Flasker, synes ikke at have vundet Anerkendelse 1). 1729 fremkom Hilmar Chr. Frederik Linde i Hamborg med et lignende Forslag, som han alene vilde aabenbare for Kongen, men Politi- og Kommercekollegiet fraraadede at forstrække ham med Penge dertil 2).

15. Dec. 1724 indrettedes en Brandkasse af Bidrag fra Officererne ved deres Ansættelse og ved Bøder fra Mandskabet og Officerer for Bortrejse, Udeblivelse, Drukkenskab og deslige. Det bestemtes ved samme Lejlighed, at man skulde ved Ildebrande have forskelligt Brandskilt i Forhold til sin Stilling ved Kompagniet, og ingen Over- eller Underofficerer maatte møde uden Sidegevær 3).

1706 opførtes et nyt Sprøjtehus med tilhørende Vagthus for Brandvagten af Grundmur og tækket med Jærnplader, op til Raadhuset imod Gammeltorv. Det ses, at der 1728 var en Sprøjte paa Ladegaarden, og en i Forstaden udenfor Vesterport.

Da der 1715 var opkommen Ildløs i Nikolaj Kirkestræde paa Grund af, at Skorstensfejerens Svende havde forsømt at gøre Skorstenen ren, dømtes han til 20 Rdl.'s Bøde. "Hvad hans Folk angaar, da skal han selv straffe dem denne Gang udi nogle af Politibetjentenes Overværelse med Ris og Krabask enhver efter sin Størrelse og Kræfter, saaat de kunne erindre at gøre deres Gærning en anden Gang tilbørligen, og maa han desforuden have sin Regres til disse sine Folk for sine udlagte Bøder" 4).

1730 blev der beskikket en Skorstensfejer til foruden den ene, der var tilforn. Den ny, der hed Andreas Nitsche,

__________

1) Om det se Kbnh. paa Holbergs Tid S. 385.

2) Pol. og Kom. Koll. Res. Prot. Nr. 7, S. 679, 705.

3) K. D. VIII, 612-15.

4) Politiretsdom 12. Feb. 1715.


377

gjorde Fordring paa at ville være Borger, hvorover Magistraten følte sig meget indigneret. Grev Sponneck anbefalede Magistraten at lade ham gaa sin Vej igen. Man var nemlig ikke her vant til at gøre saa meget Væsen af en Skorstensfejer, hvilket ses af den Indignation, det fremkaldte, da den daværende 1727 havde købt en Gaard paa Nytorv 1).

Forsyningen med Drikkevand var af og til maadelig. Saaledes skriver Politimesteren 15. Sept. 1702, at "Vandene og særdeles Pumpevandet ikke aleneste meget formindskes, at paa mangfoldige Steder Vand i Gaardene, ja endog i de publiqve Pumper fattes, men endog befindes mestendels at være fordærvet, ilde lugtende og af en mudrig og forraadnet Smag, som forvoldes af, at de Søer, fornemlig Sortedam her for Staden, hvoraf Vandet hidledes, ere fast tilgroede og tilvoxede med Moradser og Rør, saa at en Del Steder derfore fattes aldeles deres behøvende Vand". Magistraten fik derfor Befaling til at indgive Betænkning om, hvorledes der kunde raades Bod herpaa 2). Den svarede, at den i mange Aar ikke havde haft med Søerne sig at befatte, da Kristian IV 1619 havde faaet dem i Mageskifte for Ordrup Sø og de 3 Damme ved Gl. Vartov foruden 150 Karper om Aaret. Af Ordrup Sø havde den aldrig haft nogen Indtægt og ej heller af de 3 Damme førend 1693, da afgangne Køkkeninspektør Kristian Nielsen havde faaet dem i Leje for 10 Rdl. om Aaret, og Karper vare ikke leverede i over 60 Aar. Det var derimod Vandkommissionen, under hvem Sager om Vandforsyningen henhørte.

Der indkom derpaa en Betænkning af 25. Maj 1703 3) fra O. Rømer om Vandvæsenets Tilstand med Forslag om

__________

1) Se Mag. Skr. 16. Okt. 1727, 28. Sept. 1730. Kbnh. paa Holbergs Tid S. 153.

2) K. D. VII, 694 med Indlæg. Mag. Skr. 25. Okt. 1702.

3) Indlæg til Sæl. Tegn. 29. Juni 1703. K. D. V, 796-98, VII, 746. Tegningerne i de kgl. Res. skrevne paa Suppliker, 20. Okt. 1703.


378

Vandrendernes Omlægning og Søernes Renselse. 1705 bleve ogsaa Vandrenderne over Gravene omlagte og Sortedamssø renset ved Soldater og Baadsmænd, saaledes at hvert Parti begyndte ved sin Ende af Søen forat kappes. Der blev optaget ikke mindre end 4000 Læs Rødder af Bunden. Det var ikke alene denne Sø, der skulde renses, men en kgl. Befaling af 17. Marts 1705 paabød det samme med Hensyn til Peblingesøen og Utterslev Sø, saaledes at mindst 10000 Kvadratalen aarlig rensedes. Vandrenderne nedlagdes imellem Rosenborg og Qvitzovs Bolværk, 10 Alen under Vandet i Gravene.

I Krigsaarene, da alt gik i Staa, kom Vandvæsenet ogsaa i Forfald. 24. Dec. 1720 klagede Politimesteren til Kongen over, at "Søerne udenfor forgro ideligen og højligen behøve Renselse, paa det Vandet her udi Staden enten ikke ganske skal fattes eller og blive saa raaddent, at det, som ofte sker, stinker og snart kunde foraarsage Sygdom". Derpaa udstædtes en kgl. Befaling, der gav Anledning til den store Renselse og Omdannelse af Søerne, der er bleven omtalt paa Side 255 1).

I Kristian V's sidste Aar er det vistnok, at Henrik Stahlbach fra Lybæk fremkom med et (udateret) Forslag om Uddybning af Stranden imellem Amager og "Kalbo", eller hvad vi nu kalde Kalvebodstrand. Han vilde fuldende Uddybningen i 6 Somre og vilde selv have 1500 Rdl. om Aaret og fri Rejse, hver Gang det var nødvendigt for ham at rejse hertil. Desuden vilde Instrumenterne koste 40682 Rdl., til hvis Betjening der daglig udkrævedes 40 Soldater eller Baadsmænd; endvidere skulde han have 300 Personer af samme Slags ved Rammerne, Grøfterne og til at køre med Karrer 2). Dette blev dog ikke til noget.

__________

1) Indlæg til Reskr. 23. Maj 1721.

2) Forslaget i Rigsarkivets 2. Afd.


379

1704 klagedes der over, at Grunden ved Toldboden var saa opfyldt med Uhumskheder, at Skibe ikke kunde komme saa nær, at de kunde losse, hvorfor der maatte opmudres 1).

Kanalerne vare i en daarlig Tilstand. I Begyndelsen af Aarhundredet var der vel foretaget en Oprensning, men i Krigstiden blev intet foretaget. Under Pesten fik Havnekommissionen Tilhold til at lade de Skibe optage, som vare sunkne i Kanalerne, hvis Ejermændene ikke selv gjorde dette inden tre Dage 2).

15. Dec. 1724 udstedtes en kgl. Befaling til Havnekommissionen, at da Kanalerne ikke havde været rensede i 16 Aar, vare de nu saa opfyldte med Mudder, at det var aldeles nødvendigt nu at opmudre dem. Til Bekostningen af en ny Muddermølle med 6 Pramme vilde kræves 5-6000 Rdl. og til at holde to Møller i Gang med Heste, Arbejdsfolk og Betjente i 200 Dage 4800 Rdl., hvorfor der blev udskrevet 1 1/2 pCt. Grundskat. Kongen vilde dog selv ved Holmens Muddermøile lade oprense Kanalen fra Kristianshavns Bro forbi Holmens Kirke, Holmens Kanal og Kanalen bag Børsen, ligeledes fra Prinsens Bro forbi Staldhusene og Bryggerset, samt forbi Tøjhuset og Proviantgaarden til Kristianshavns Bro. Nyhavn, hvis ene Fortov tilhørte Prins Karl som Ejer af Charlottenborg, skulde renses af Byens Muddermølle, men Prinsen skulde deltage i Bekostningen, Kanalerne mellem Kvæsthusets Have og de ny Tømmerpladser og den imod Toldboden tilkom Byen alene, ligesaa hele Kanalen fra Holmens Bro til Prinsens Bro, uanset at her paa den ene Side for en stor Del var Kongens Fortov 3).

Til at have Tilsyn med Renselsen udmeldtes af de 32 Mænd Herman Valeur og Didrik Bortmann.

__________

1) Rentek. Kopibog 22. April 1704.

2) K. D. VIII, 264.

3) K. D. VIII, 607-10.


380

I Feb. 1722 faldt den ene Murpille af Holmens Bro ned, fordi Grunden var bortskyllet af Strømmen og Ankrene bortrustede. Træbroen var ganske forfalden, saa den maatte helt gøres i Stand. Broen skulde derfor helt ombygges og flyttes lidt til Siden, saa den mellemste Linie var lige for det mellemste Vindue i Kongens Avdiensgemak og for Midten af Gaden forbi Holmens Kirke. Uagtet et kgl. Reskript af 21. Feb. og uagtet der var Frygt for de andre Bropillers Nedstyrtning, blev der dog ikke gjort noget ved Broen for det første uden de nødvendigste Arbejder, paa Grund af den paabudte Renselse af Kanalerne, og Broen tænktes opført for nogle af Pengene af den Skat, der blev udskreven til Renselsen. Ved denne Lejlighed skriver Politimesteren, at der ventes kgl. Resolution, om Broen skal forblive paa det gamle Sted eller for Slottets Regelmæssighed nu, da Porten skal være under Taarnet, flyttes til ud for Boldhusgade og da blive den sande Slotsbro eller Nybro, som den tilforn har været kaldt, idet den nu var saa forfalden, at den skulde bygges saa godt som af ny. Det var ved den Tid, Slottet ombyggedes, og det havde da tillige været paatænkt at forlænge Boldhusgade til Kongens Nytorv forat give Udsigt dertil fra Slottet. Først ved Reskript af 9. Jan. og 21. Marts 1728 bevilgede Kongen 2000 Rdl. til Broen af sin egen Kasse, hvorimod den øvrige Del af Bekostningen, ifølge Overslaget 7799 Rdl., skulde afholdes af Havnekassen. Det hedder i Indstillingen herom, at Broen nu forefindes i saa slet Tilstand, at ikke alene den øverste Beklædning er ganske forslidt, men endog de inderste Planker ved idelig og daglig Overkørsel ere saa slette, at derudi findes Huller, saa det befrygtes, at en eller anden let kunde faa Skade. 4. April gav Kongen endnu 6000 Rdl. af Partikulærkassen til Broen, men ønskede, at der strax blev begyndt "uden nogen Times eller Minuts Forsømmelse".

__________

1) K. D. VIII, 534, 607, 695. Suhms Ny Sml. II, 44.


381

I Anledning af Kanalernes Rensning bestemte Kongen 4. Juni 1725 1), at Stormbroen blev optaget, saa Muddermøllen kunde gaa igennem, hvorpaa den blev bekostet oplagt igen for Havnepengene. 1726 blev der sat Nattevagt ved Broen for at hindre Folk i at kaste Urenlighed i Kanalen eller i Vandhuset under Broen.

Da Havnens Rensning 1726 naaede til Prinsensbro eller Ridehusbro (Broen ved Enden af Ny Vestergade var ikke til endnu), skrev Havnekommissionen: "Imidlertid møder os den Ulykke og store Brøstfældighed, ved den saakaldte Prinsens- eller Ridehusbroen er paafalden, hvor Armene dels ere overbrudte og ligge udi Stranden, Resten er og færdig at følge, saa vi ere blevne nødtvungne Broen at indspærre og for Overkørsel at lukke, videre Ulykke at forekomme. Ved derpaa taget Syn er og befundet, at Tømmerværket er mestens forraadnet, saa denne Bro ligesom Stormbroen med nyt Tømmer vil forses og bygges og bringes i Stand igen, som og over samme Bro falder saa stor Passage baade til og fra Kristianshavn, Kollegierne og Tøjhuset, at den ikke kan undværes, men endelig snarest mulig maa sættes i Stand."

Kongen bevilgede 14. Juni, at Broen strax blev gjort i Stand og at Reparation af Bolværkerne maatte vente til næste Aar, men at Kommissionen skulde sørge for Bolværkerne og at anden Brøstfældighed af Havnen ikke tiltog for meget, saa at baade Broer og Bolværker bleve saa vel vedligeholdte, som Kassens Midler kunde taale 2).

Allerede 1703 var Prinsensbro saa forfalden, at "Muren er viget fra hinanden, saa intet uden de blotte Jærnankre holder, og er at befrygte, at Broen maatte falde fra hinanden og Fundamentet nedsynke".

Knippeisbro var ogsaa bleven meget forfalden. 1703 klager Havnekommissionen, at ved denne Bro "er at befrygte

__________

1) K. D. VIII, 641.

2) K. D. VIII. 679.


382

stor Ulykke og Skade formedelst den idelige Passage derover, hvis ikke den uden længer Ophold vorder hjulpen og kan nu umuligen længer bie efter Reparation". 1712 maatte Kongen udstæde nyt Forbud mod at fortøje Fartøjer ved den, og 1713 blev den underkastet en Hovedreparation, hvorfor der blev udvist 4 Master fra Holmen til de 4 Arme. 1725 var Broen igen aldeles brøstfældig, hvorfor den opførtes paany af Overlandbygmester Krieger for 18600 Rdl. paa Bekostning af Kongens Partikulærkasse 1). Der blev taget Syn over den færdige Bro 26. Nov. 1728 2).

1712 forfærdigede Billedhugger Sturmberg 4 Statuer af Træ til Broen og Johan Riesenhof forsynede dem med Kongens Symbolum og Aarstal med Bogstaver af Bly. Det ses af Havneregnskabet, at der i dette Aar blev foretaget betydeligt Arbejde med Broens Reparation.

Børnehusbroen paa Kristianshavn, der ogsaa hed den røde Bro, var 1724 saa forfalden, at Magistraten skrev 6. Nov., at ingen uden største Fare kunde komme over den. Havnekommissionen skrev Aaret efter, at Bjælkerne knækkede af Ælde og Forraadnelse og nedfaldt Stykke for Stykke, saa det blev nødvendigt at tillade Kørsel over Broen ved Blaataarn. Reparationen paahvilede Havnekassen, men denne var tom, hvorfor Kongen 19. Nov. 1725 lod en Kommission træde sammen forat foreslaa Midler til at tilvejebringe Penge til Broerne og navnlig overveje et Forslag fra Magistraten om at opnaa Besparelse ved at lade Matroser og Tøjhusfolk faa Malt for moderat Betaling istedenfor in natura. 22. Nov. 1726 befalede Kongen at sætte Broen i forsvarlig Stand jo før jo heller, hvilket skede 1727 3).

I den Anledning maatte Amagerne opfylde Vejen ved den lange Kallebos Bro, som Langebro dengang hed.

__________

1) K. D. VIII, 263, 268. Suhms Ny Sml. II, 42.

2) Kollegiebreve i Raadstuearkivet. Mag. Forslag om at tilvejebringe Midler til Opbyggelse og Reparation af Knippelsbro og andre Broer er af 25. Okt. 1725.

3) K. D. VIII, 655, 695.


383

Ogsaa Vesterports Bropiller vare skrøbelige 1730.

Gangbroen Den røde Bro mellem Knabrostræde og Slotsholmen var aldeles faldefærdig, og da den ansaas for overflødig, da der ikke længer var Postkontor paa Slotsholmen, blev den aldeles borttaget 1726 1).

Det ses, at Højbro var forsynet med 4 Figurer. Politimester Ernst beretter 1716, at et vanartigt Menneske havde slaaet Haanden af en af de 4 Figurer paa Højbro, og 1721: "Paa Højbro staar 4 Søbilleder, hvoraf første Paaskenat Søkongen Neptunus blev nedkastet, saa han laa tværs over Broen". Han var saa tung, at der skulde 7 Mand til at løfte ham. Disse 4 "Søafguder" vare forfærdigede af Billedhugger J. C. Sturmberg 1716 og vare overstrøgne med Oliefarve. Han fik derfor 144 Rdl. Omkring Højbro blev der iøvrigt opmudret 1721.

Bolværkerne vare i denne Periode i en maadelig Stand. 27. Okt. 1701 gav Magistraten følgende Fremstilling af Forholdene ved Kristianshavns Kanal:

Politimesteren har strengelig befalet Beboerne af Kristianshavn at gøre ny Bolværk for deres Huse og Pladser i Kanalen sydvest ovenfor den røde Bro. Beboerne besvære sig over Bekostningen og bede om, at Bolværkerne maa forfærdiges af Havnevæsenet. Magistraten har været paa Stedet og fundet "at der udi denne Kanal og for deres Pladser ej kan komme en Færge ind, som er ladet, meget mindre noget Skiberum, lidet eller stort, thi først er Broen ej saaledes gjort, at noget Skiberum, som har sine Master, kan komme der igennem, dernæst befindes Kanalen paa en Del Steder saa grundig, at man med Heste og Vogne kan fare derud, som og af en og anden daglig sker, hvor og E. K. M.'s egne Heste saa og Stadens Indvaaneres aarligen udrides og svømmes, saasom ingen andre Steder her i Staden findes saa bekvemmelige dertil, og førend der noget

__________

1) K. D. VIII, 695.


384

Bolværk til Nytte og bestandigt kan nedrammes, eftersom Pælene formedelst Grundens Haardhed besværlig skal kunne nedbukkes saa tilbørlig, som det sig bør, vil Kanalen højnødvendig fordybes, som os synes ikke kan ske paa anden Maade, end den vil ved Mennesker udgraves, eftersom de indrettede Muddermøller hverken kunne komme ind i den Kanal, ikke heller optage saa haard en Grund, som der findes af Sten og Grus. Der findes og et temmelig stort Distrikt for den Plads kaldet Laboratorium, som vil komme E. M. selv til Last."

1705 gjordes paany Udsættelse over Bolværkets Tilstand her, og 1724 skriver Peter Petersen Wello fra Flensborg, at han havde begyndt en Bygning paa Kristianshavn, men var nødt til at holde op dermed paa Grund af Kanalernes Bedærvelse af Mangel paa forsvarligt Bolværk udenfor Fortovet, hvilket vansirer Staden og Publikum 1).

25. Nov. 1702 skriver Rentekamret, at Kristianshavns Bro, Prinsensbro, Bolværket fra Holmens Bro til den ny Børs og rundt omkring Børsen trængte til Reparation, hvilket allerede var befalet 1697 af Kristian V. Dette Arbejde udførtes 1707, ligesom der blev opfyldt og brolagt langs Bolværket.

1708 opsattes et nyt Bolværk mellem Kvæsthuset og Toldboden.

1712 fik Politi- og Kommercekollegiet Befaling om at inddele alle Bolværker og forfatte et Reglement over, hvem det paa hvert Sted tilkom at holde disse vedlige og nedsætte de Tovpæle, hvorved Skibe kunde fæstes, da de ellers imod Forordningen nødtes til at gøre disse fast ved Bolværkerne. Særlig gjaldt denne Befaling Havnen mellem Højbro og Vragerbroen, hvor ingen vilde antage sig Bolværket. Det var her, det gamle Stenbolværk fra Frederik II's Tid havde været og hvor Havnevæsenet nu havde opsat et Bolværk af Træ.

__________

1) Mag. Skr. 29. Jan. 1724.


385

1719 indberetter Politimester Ernst: "Den ny Beklædning langs Bolværket fra Højbro langs Fisketorvet, hvor Bolværk, Brostene og Jorden var borte paa en Mands Højde, er nu alt med Jord tilfyldt og i lige Linie 82 Alen, nu vorder Resten snart repareret af Prammændene eller Havnekommissionen".

I Avgust 1718 berettede Politimester Ernst, at adskillige Mennesker faldt i Stranden og omkom elendig, hvorfor han bad Kongen om at befale, at alle Bolværk ved Holmens Bro og paa Slotspladsen bleve forsynede med Rækværk og at der bag Børsen og ved Slæbestederne blev opsat et højt Bolværk med Bomme.

21. Marts 1721 befalede Kongen Havnekommissionen, at hvis vedkommende Indbyggere ikke vilde reparere de brøstfældige Bolværk samme Foraar eller opsatte Fortøjningspæle indenfor Bolværkerne, skulde Kommissionen gøre det paa Ejernes Bekostning og inddrive Beløbet ved Underfogden 1).

1722 befaledes Beboerne ved Ny Børs at opsætte ny Bolværk i lige Linie med det, der var opsat foran Børsen, men da deres Fortov derved blev saa smalt, at de ikke kunde vende med en Vogn, fik de Tilladelse til at sætte dem længer ud 2).

1727 opføres Udgifter til Bolværket ved Gammel Strand fra Holmens Bro til Højbro.

1730 blev der i Bolværket ved Børsen sat 20 Stene med Ringe til at fortøje Skibe ved.

1707 indrettedes en Sandkiste mellem Holmens Kirke og Bro, 1720 en for Hovedet af Nyhavn, 1723 en ud for Store Færgestræde mellem to Slamkister.

Den store Inddæmning mellem Toldboden og Kvæsthuset gav Havnevæsenet Arbejde i mange Aar.

__________

1) K. D. VIII, 511.

2) K. D. VIII, 549.


386

1729 fik Niels Alsing Bevilling paa at inddæmme en Plads mellem Kristianshavn og Motzmans Plads i Linie med Kommerceraad Munchs Pakhus, 2-300 Alen lang langs Børnehusgraven, som løber imellem den omtalte Grund og Kristianshavn, og mod Motzmans Plads 100 Alen bred. Han vilde der anlægge en Savmølle og søgte om Skattefrihed og Tømmerhandels Privilegium 1).

Havnevæsenets Udgifter vare

1702-15: 30954 Rdl.
1715-19: 9587 -
1719-21: 6476 -
1721-25: 12134 -
1725-26: 7659 -
1727: 4761 -
1728: 7148 -
1729: 3557 -
1730: 3077 -
______________
85353 Rdl.

Indtægterne bestode i: 1. Accise og Havnepenge. 2. Afgift af Strøsand. 3. Afgift af 96 Render. 4. Bolværkspenge. 5. Stader ved Gammelstrand nærmest Bolværket paa begge Sider af Højbro. 6. Tømmerpladserne ved Toldboden. 7. Sandkister 2).

__________

1) Pol. og Kom. Koll. Res. Prot. Nr. 7, S. 666-68.

2) Havneregnskaberne i Rigsarkivet. Derfra ogsaa flere andre af ovennævnte Oplysninger.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: ons apr 13 11:39:26 CEST 2005
Publiceret: ons apr 13 11:39:23 CEST 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:
Sidens top