eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn under Kong Frederik den Fjerde (1699-1730)

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse VI

Kjøbenhavn under Kong Frederik den Fjerde (1699-1730)
    - bog III, kap. III

Kbh., G. E. C. Gad, 1892

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

III.

Renovationen.

Efter Krigsurolighedernes Ophør skriver Politimesteren 22. Dec. 1700, at nu efter de fortrædelige Tider vilde man gærne begynde at indrette alt i forrige Orden og Stand, særlig Gadernes Renholdelse. Vognmændene vare delte efter visse Distrikter, saa enhver vidste sine bestemte Gader, hvorfra Urenligheden skulde bortføres hver Lørdag, Tirsdag og Torsdag, men medens der tilforn havde været hen ved 40 Vogne i Brug, kunde der nu kun tilvejebringes 26, der næppe kunde betjene Hovedgaderne, og til de øvrige Gader var der kun 3 usle og forarmede Sandagere.

Det blev næppe bedre i den følgende Tid, thi Tilstanden skildres saaledes i en kgl. Forordning af 14. Marts 1702 1):

"Vi Dag for Dag ugærne maa fornemme, stor Uskikkelighed at gaa i Svang med den megen Urenlighed, som overalt paa Torve, Gader og Stræder daglig tilsamles og ikke efter derom allernaadigst gjorte Anordning jevnlig bortføres, som det sig bør, men at den derimod paa mange Steder ikkun bliver sammenfejet og i store Hobe og Møddinger henlagt, Staden ikke til ringe Vanheld, foruden den Vederstyggelighed, som saadan Uhumskhed ellers med sig fører, hvilken Uorden fornemlig skal foraarsages deraf, at de vedkommende, naar de blive advarede deres Urenlighed at

__________

1) K. D. VII, 673-74.

[325]

326

bortføre, en Del da skal forevende og skylde paa, at de selv have eller kunne faa Heste og Vogne til Leje, ikke heller have Rum og Lejlighed i deres Gaarde til saadan Urenlighed at henlægge, og naar dem endskønt Heste og Vogne forskaffes og de ej have fuldt Læs til Vognmændene, skulle de ej med dem om Betalingen kunne forenes; en Del andre, som selv holde Heste og Vogne, skulle støde og beraabe sig paa, naar deres Naboer feje og føre Skarnet bort fra deres Huse, Fortov og Gader, ville de gøre det samme, med flere utidige Forevendinger, der bruges".

Samme Opfattelse havde ogsaa den Rejsende De Vrigny, der var her 1702; han skriver: "Uagtet Politiet er udmærket i mange Ting, saa har man dog ikke fundet nogen Maade at gøre Gaderne godt rene, ogsaa er der ligesaa meget Støv om Sommeren som i London" 1).

1701 havde General Cormaillon raadet Kongen til at paalægge Beboerne i hver Gade en vis Afgift i Forhold til Grundens Størrelse og derpaa udforpagte Gadernes Renholdelse til den lavest bydende, da Vognmændene saa ofte undskyldte sig med udenbys Rejser og Naboerne indbyrdes ikke kunde enes om i Fællesskab at leje Vognmænd og saa betale disse forholdsvis. I den Anledning blev der nedsat en Kommission, der indkom med et lignende Forslag om at overdrage Renholdelsen baade af Gader og offentlige Pladser til en enkelt Person, hvilket Forslag behagede Kongen, og den kgl. Hofjæger Henrik Richter tilbød at bringe dette Værk i Stand.

Portpengene, der vare udforpagtede for 1400 Rdl., skulde som hidtil anvendes til Renholdelsen af de offentlige Pladser, og desuden de Penge, der bleve givne af dem, der om Aftenen og ellers paa extraordinære Tider om Fredagen, Søndagen og andre Helligdage kørte, red eller gik ind og ud af Portene, alt ifølge kgl. Frdn. af 2. og 23. Juli 1695;

__________

1) Relation d'un Voyage S. 478.


327

fremdeles paalagde Kongen 17. Marts 1702 en Renovationsskat, der blev paalignet alle Huse i Lighed med Lygte- og Sprøjteskatten af Grunden 1).

Da Henrik Richter imidlertid gik fra sit Tilbud, sluttede Kommissionen Overenskomst med Morten Villumsen paa 7 Aar, i hvilken Tid han var forpligtet til at bortføre al Urenlighed baade fra alle kgl. og publiqve Pladser og fra alle Gader saavel i Kjøbenhavn, som i Kristianshavn og Nyboder, ligesom fra alle Portene indtil Slagbommene, alt for saa vidt som der var eller blev brolagt. Paa Gaderne skulde Beboerne selv lade Skarnet sammenfeje, men paa de kgl. Pladser, Gader og Fortov og andre brolagte publiqve Pladser og Torve skulde han selv lade feje. Af den vedføjede Fortegnelse ses det, at han altsaa skulde lade feje ikke alene Torvene og Broerne, men Pladserne foran alle Statens Bygninger, ikke alene Slotsgaarden og Slotspladsen og foran Kongens Stalde, Materialgaard og Ridehus, foran Charlottenborg, Fortovet foran Rosenborg og Amalienborg Havers Plankeværk, men ogsaa foran Proviantgaarden, Tøjhuset, Laboratoriet, Generalkommissariatet, Operahuset, alle Vagthuse og Sprøjtehuse, den brolagte Vej fra Staden til Toldboden og i Voldgaden, hvor der ingen Folk boede. Han skulde rense den store Rende langs Vestervold, naar Gaden blev brolagt, paa de Steder, hvor ingen boede. Samtidig med Gaden skulde han rense Rendestenene, saa Vandet kunde have fri Fart; de lukkede Rendestene skulde kun renses, naar Vandet ikke havde tilbørligt Afløb, men mindst 4 Gange om Aaret; dog skulde disse aabnes under stærk Regn.

Urenligheden skulde bortføres dels i Pramme dels ved Vogne og henlægges paa de Steder, som Admiralen og Kommandanten paaviste, dog indenfor Toldboden og indenfor Søerne. Den faste Urenlighed af Rendestenene, der blev siddende i Slamkisterne i Færgestræde, Højbrostræde, Amagertorv, ved

__________

1) K. D. VII, 673-75.


328

Kanalerne og andensteds, skulde han ogsaa bortføre, ligeledes alt Fejeskarn. Gadefogderne advarede ved Daggry Folk med deres Træskraller om at feje paa Fortovet og Gaden, men desuden skulde hver Vogn forsynes med en Klokke, saa Folk i Tide kunde udbære Skarnet, da man ikke maatte lægge Fejeskarn paa Gaden. Derimod skulde enhver selv lade al Gødning bortføre, med mindre man kunde slutte særlig Overenskomst med Morten Villumsen, der ogsaa paa Forlangende mod en billig Betaling var forpligtet til at feje private Folks Fortov. Is og Sne skulde han ogsaa køre bort fra de Steder, hvor han var forpligtet til at feje, og i Hovedgaderne saa megen Sne, som Beboerne selv fejede tilside, saa der langs Husene kunde være en ren Fodsti, hvor to Personer kunde gaa forbi hinanden.

I Betaling skulde Morten Villumsen det første Aar have 10500 Sletdaler, fordi han dette Aar skulde bortføre alle Dynger og Hobe paa Gader og Pladser, men de andre Aar 10000 Sletdaler. Ved Verners Hus (Guldhuset i Rigensgade) skulde der anvises ham Plads til Stalde og Gaardsrum. Han skulde ogsaa have fri Græsning for syge Heste 1).

25. April 1702 udkom der en kgl. Forordning om Gadernes Renholdelse 2), der væsentlig indeholder det samme som Kontrakten med Morten Villumsen, men der findes dog enkelte ny Bestemmelser. Saaledes skulde om Sommeren inden Kl. 8 og om Vinteren inden Kl. 10 følgende Pladser, og Gader være rengjorte: Slotsgaarden, Slotspladsen og Vejen forbi Børsen til Amagerport, Holmens Kanal, Kongens Nytorv og Østergade; Købmagergade lige til Nørreport; Færge- og Højbrostræde, Amagertorv, Stenboderne, Vimmelskaft, Nygade, Skovbogade, Klædeboderne; Gammel- og Nytorv, Raadhusstræde, Vandkunsten, Fortovene langs Kanalerne; Vestergade, Nørregade, Graabrødretorv, Gotersgade, Kongens ny

__________

1) K. D. VII, 640, 653, 659-60, 662-68, 674-75, 676.

2) K. D. VII, 678-87.


329

Bredegade og alle andre anselige Gader. Senere paa Dagen skulde han rense de mindre Gader og efterhaanden bortføre alle Dynger og Hobe langs Kanalerne paa Kristianshavn, i Ny Kjøbenhavn, langs Volden og andre Steder, saa vidt det var ham muligt i det første Aar.

Paa Torvedage skulde han om Sommeren Kl. 5 og om Vinteren Kl. 3 være færdig med Renselsen af Torvene og Portene, saa de vare rene hver Søndags og Helligdags Morgen. Kirkernes Omgivelser skulde være rensede Dagen før hver Kirkegangsdag, altsaa hver Torsdag og Løverdag.

Det blev strengelig forbudt at kaste Gødning og deslige Uhumskhed paa Gaderne eller i Kanalerne, ej heller maatte man udskylle sin Gaard, saa Urenligheden løb i Gadens Rendesten. Naar nogen byggede Hus, gravede Brønd, Kælder eller deslige, skulde Jorden skaffes bort fra Fortovet inden Aften, eller senest i Løbet af 4 Dage.

Med Hensyn til Udførselen af Gødning skulde Vognene være tætte, og det blev straffet, hvis der spildtes paa Gaden. For dem, der ikke selv havde Vogne, skulde Vogmandslavet udføre Møddinger.

Den Skik paa Helligdage og ved Ligbegængelser at strø Sand udenfor Huset istedenfor at feje, hvilket i Regnvejr foraarsagede stor Urenlighed og i Tørvejr Støv, blev aldeles forbudt, da Sandet skyllede i Rendestenen og derfra i Havnen, som derved blev opfyldt.

Ved en trykt Plakat af 12. Marts 1704 inddeltes Byen i 3 Dele, hver under Tilsyn af 2 Politibetjente og 4 Gadefogder, og med Opgivelse af, hvor mange Karrer, der hørte til hvert Kvarter, og Kuskenes Navne. Paa denne Fortegnelse findes i alt 30 Karrer 1).

Efterat Morten Villumsens Kontrakt var udløben, blev Gadernes Renholdelse overtaget af nogle Vognmænd fra 1. Maj 1709 til 30. April 1716. At de allerede det første

__________

1) Kollegiebreve i R. Ark.


330

Aar have vist sig forsømmelige, ses af en Politiretsdom af 26. Nov. 1709.

I denne hedder det, at de ikke havde haft mere end 36 Vogne, skønt de i saadant urent Vejr burde have haft 50, og da de endelig kom med 14 ny, var det Fjælevogne med løse Klapper, som vare utjenlige til at udføre Tønde-Urenlighed. Af de 36 Vogne var der flere, der ikke havde kørt hver Dag, hvorfor en Del publiqve Pladser og Gader havde henligget urensede. Uagtet Beboerne ved Volden i rette Tid havde sammenfejet Urenligheden. var den dog bleven liggende, hvilket gav Anledning til, at Naboerne udkastede, hvad der samledes i Husene, hvilket fremkaldte slem Stank. Vognmændene havde hverken renset den store Sluse fra Vesterport til Blaataarn eller de lukkede Rendestene og havde udvist stor Selvraadighed, i det Kuskene ikke altid vilde røre deres Træskraller, og hvor de kom, fulgtes de ad i en Flok, holdt sig bagved hinanden og drev Dagen hen, saa Godtfolk mangen Gang ikke kunde komme frem for dem.

Vognmændene undskyldte sig vel med den megen Regn, der bevirkede, at Gaderne vare ligesaa urene Dagen efter som den Dag, de bleve rensede. Nørreport havde været tillukket, Broen ved Toldboden var itu og i Vesterport havde næsten hver Dag været saadanne Gennemmarcher af Soldater, at Vognene ofte stansedes. Endvidere blev Affaldet af det meget Hø, der kom ind i Byen, udtraadt i Vandet af de mange Soldater. De idømtes imidlertid store Bøder og forpligtedes til i Løbet af 8 Dage at rengøre paa de Steder, de havde forsømt.

Efter Pesten, da man havde faaet Øje for de farlige Følger af Urenlighed, hedder det i et kgl. Reskript af 23. April 1712 1), at der "Tid efter anden skal være sanket mange og store Dynger Urenlighed, især ved Rundelen ved

__________

1) K. D. VIII, 246-47.


331

Vestervold (Holcks Bastion) og paa adskillige deslige Steder, som ikke ere brolagte," hvor det ikke tilkom Entreprenørerne at lade dem bortføre. Kongen nedsatte derfor en Kommission, der skulde overveje, paa hvilke Pladser Urenligheden kunde henlægges, hvorefter alle de Indbyggere, der havde Heste og Vogn, skulde tilsiges til at køre Møddingerne bort.

Ved denne Tid klages der ogsaa over, at Skarnet og Urenligheden laa i Mængde paa Gaderne, hvoraf der kunde befrygtes Fornyelse af Pesten, idet Børn og "gemene Folk" kunde søge efter Stumper og andet Tøj, som var udkastet af smittede Huse, hvorfor Politimesteren fik Ordre 6. Maj 1712 til at sørge for, at al Urenlighed uden Ophold blev ført bort og Gaderne siden altid bleve holdte rene 1).

I Marts 1714 skriver Politimesteren, at Gaderne ingen Vinter havde været saa jævne som nu.

Samme Aar beklager Politi- og Kommercekollegiet sig dog over, at Indbyggerne ikke lod Skarnet paa deres Fortov sammenfeje til de Tider, da Karrerne kom for at hente det, men kun gjorde dette Aftenerne før Søn- og Helligdage, hvorfor Dyngerne bleve adspredte, førend Karrerne kom; nogle fejede slet ikke, hvorfor Skarnvognene ej heller tog Urenligheden med. Den Befaling i Frdn. af 25. April 1702 blev ej heller overholdt, at Urenligheden ved Helligaands Kirke, paa Amagertorv og paa Nørregade skulde være bortført inden Søndag, hvilket var gaaende Folk en stor Besvær paa deres Kirkevej 2).

Ved den Tid førte man Urenligheden til Toldbodvejen, hvor der var en Mængde Vandhuller, idet denne Vej oprindelig var ført igennem Vandet; navnlig forelaa det at fylde mellem Vejen og Kastellet; her var allerede temmelig opfyldt 1710, hvorfor det befaledes at jevne Dyngerne, og 1712 var her et saadant Uføre, at Hestene sank i til Bugen, hvorfor man

__________

1) K. D. VIII, 249

2) Kbnh. paa Holbergs Tid S. 67.


332

søgte om Tilladelse til at losse paa St. Anne Kirkegaard, hvor nu Sølvgadens Kaserne staar, og i en dyb Hule paa Vesterbro. Et andet Sted var Luses Hul, hvor der 1710 var saa opfyldt, at der blev opslaaet Plakater med Forbud mod at bære eller køre Skarn derhen 1). Hvor dette Luses Hul var, ses af en Begæring 1722 fra Renovationskontrahenterne, hvem der var lovet en Plads til at sætte deres Vogne paa imellem Vesterport og Blaataarn. De ønskede enten det Sted, hvor Rundelen havde staaet (Holcks Bastion), eller et Stykke af "Luses Hul, som nu kaldes Gyldenløves Bolværk". Dette Navn har holdt sig længe, thi Møllen paa Gyldenløves Bastion kaldtes, til den blev nedreven ved Voldens Sløjfning, Luse Mølle, forfinet Lucie Mølle; Hullerne her ere dog næppe selve Bastionen, men det Stykke indenfor den, hvor Filosofgangen siden gik, thi her havde i ældre Tider det Vandløb gaaet, der drev Vandmøllen ved Vesterport og derpaa løb gennem det nuv. Løngangsstræde, ligesom der vel ogsaa har været Huller at fylde paa den indre Side af Bastionen. Til Vognene fandt man dog ingen anden Plads end langs indenfor Volden ved Lars Lejstræde, som dog først udvistes ved Magistratens Skrivelse af 22. Okt. 1727.

10. Marts 1716 udstedte Kongen Befaling til, at i dette Aar skulde alle Skarnvogne tilholdes at henlægge deres Urenlighed paa de Pladser mellem Toldboden og nuv. St. Anne Plads, der skulde opfyldes til Tømmerpladser, og kun saadanne Vogne maatte køre gennem Portene, som kørte for dem, der havde dyrkede Jorder og dertil behøvede Gødning. Endnu 1721 vare disse Pladser ikke helt opfyldte, thi der er da Forhandling om nogle "uopfyldte Mosepladser", til hvilke Ejerne af de nu indplankede Pladser fik Ejendomret, naar de opfyldte dem paa egen Haand. Grunden hertil var, at senere paa Aaret 1716 udvirkede Kommandanten kgl. Befaling om, at som hidtil al Gødning, som var nødvendig,

__________

1) Kbnh. paa Holbergs Tid S. 71.


333

først og fremmest skulde udføres til Udfyldning af Fæstningsværkerne paa Kristianshavn 1).

Til 1. Maj udløb Vognmændenes Kontrakt, men de vilde ikke forny den. Endelig overtog en Vognmand ved Navn Christen Pedersen Renovationen, men hvorledes han røgtede den, fremgaar af det følgende.

I Vinteren 1715-16 var Tilstanden bleven aldeles utaalelig. Under 6. Marts 1716 indgav Politi- og Kommercekollegiet en Ansøgning til Kongen. Kollegiet vidste nok, at Gehejmekonseillet mente, at det var Skyld i al den Uorden, der fandtes i Staden, især i Henseende til Gadernes Renholdelse i denne Vinter, og at ikke alene Kongen havde fattet unaadige Tanker om Kollegiet, men det var ogsaa underkastet et stort Vanrygte hos alle Indbyggere. Kollegiet ønskede derfor, at det tilligemed Politimesteren blev opkaldt for Gehejmekonseillet, det vilde da oplyses, at Kollegiet var ganske uskyldigt, og deraf fremgaa, hos hvem den rette Skyld hvilede.

Præsident Joh. Meller skriver samme Dag: "En stor Del af Indbyggerne fasteligen paastaar, at før Renovationsskat blev paalagt, holdtes Staden bedre og renere, som og tros, idet at de fleste kunde gaa, som nu for Urenligheds Skyld nødes til at age. De fleste af Stadens Indvaanere ønske, Deres kgl. M. allern. vilde ophæve Renovationsskatten og enhver Indbygger da kunde tilholdes at holde rent for sig, saa kunde Passagepengene henlægges til andet nyttigt, som er højt behøvende."

Dette skrev Præsidenten i Anledning af et Tilbud fra den forrige Renovationsentreprenør Morten Villumsen om at besørge Gadernes Fejning 2 Gange om Ugen over hele Staden. Naar Vognene nu kom til en Gade, var der ikke fejet, hvorved der opstod stor Strid mellem Fogderne og Indbyggerne. I de 7 Aar, han havde Renoveringen, mødtes

__________

1) K. D. VIII, 382, 386, 524.


334

han af de største Hindringer. Præsident Nansen og Politimester Rasch tog Anledning til at tribulere ham paa mange Maader, da han dog ingen Skyld havde. Han havde ogsaa i Politimester Rømers Tid som Prøve en Tid overtaget Fejningen af Købmagergade fra Trinitatis Kirke til Amagertorv, hvormed Beboerne vare meget tilfredse, og de ønskede, at han vilde have vedblevet, men han fandt ikke Gehør. Der er mange fornemme Folk, der ikke ville lade sig kommandere af en Gadefoged, der kommer fuld af Brændevin i deres Huse og med Ubeskedenhed tilsiger til Fejning; der svares, min Tjener er ude og kommer snart hjem, min Pige er paa Torvet, i Slagterboderne, og imidlertid bliver der ikke fejet, og saaledes hindres Renholdelsen 1).

Christen Pedersens Virksomhed bragte det hele i fuldstændig Uorden, hvorom Politi- og Kommercekollegiet i Sept, 1716 gav følgende Erklæring:

"Den store Uorden, som dagligen ses her paa Gaderne med deres Urenlighed, kan noksom fortjene Eders Kgl. Majestæts Unaade. Men paa det E. K. M. ikke skal kaste samme Unaade paa de Uskyldige, vilde Kollegiet forestille de rette Aarsager dertil uden det ringeste at stikke under Stolen, paa det Kollegio Skylden ikke skal tillægges.

"Den første Aarsag hertil begyndtes, da Politimesteren for 1 1/2 Aar siden forhvervede E. K. M.'s Befaling om de uopfyldte Pladser ved Toldboden med al den Urenlighed, som i Staden kunde samles, og at intet deraf uden Portene maatte bortføres. Dette var en usigelig god Anstalt, havde den med Moderation bleven exeqveret, thi det meget lettelig kunde lade sig gøre de 7 Sommermaaneder fra Beg. af April til Oktobers Udgang saa og midt om Vinteren, naar det var haard Frost, men i Nov., Dec., halve Februar og Marts, da den megen Regn og Tøvejr indfalder, kunde det umuligen lade sig gøre, formedelst der var saa blødt, at Heste og

__________

1) Pol. og Kom. Koll. Mem. Bog 1716 S. 38-43.


335

Vogne saaledes derudi kunde sættes, at de ikke igen kunde opkomme. Dette have vi mangfoldigen remonstreret for Politimesteren, ja vi have endogsaa med tiggende Bøn intercederet for Vognmændene, at de maatte henvises udi fornævnte ubelejlige Tider til andre Steder, men forgæves. Over denne Rigeur havde de 3 Vognmænd den Ulykke forleden Aar, at de satte deres Heste til, saa at der var ingen ihlandt dem, som jo forleden Aar mistede 4, 5, 6 à 7 Heste, hvoraf en Del af os selv har set et eller to Exempler og derfor kan det med Sandhed vidne.

"Endnu har en streng Rigueur været Aarsag til denne Konfusion. Politimester vil, at Vognmændene, som stode tilforn for Gadernes Renholdelse, skulde hver Morgen møde for Raadhuset med deres Vogne, førend de kørte paa Arbejd, saa og at de skulde møde udi hans Hus om Aftenen forat gøre Regnskab for hvad, som var kørt den Dag. Den første Anstalt var meget god og burde vel at holdes; den anden Anstalt klagede Vognmændene meget over, ikke at kunne holde, saasom de om Aftenen havde nok med deres trætte Heste at bestille, idet de skulde spænde fra og røgte dem med Foder og andet. Over dette, de ikke kom og holdt Bog med Politibetjentene, bleve de optegnede for efterladte Dynger. Naar nu Vognmændene skulde betales deres Kvartal, maatte de korte, hvad de vare optegnede for, og da klagede de højt, at de bleve straffede for det, de ikke havde syndet, hvorfor Kollegium i Begyndelsen modererede Straffen, men dette blev saaledes udtolket af Politimesteren, at han forekastede os offentlig, at vi holdt med Vognmændene, og han kunde derfor ikke faa dem til at gøre deres Skyldighed. Forat befri os for saadant Tillæg, maatte vi bifalde Politimesters Regueur og være ligesaa haarde som han, saa at Vognmændene maatte lade sig korte næst forleden Vinter en Gang 120 Rdl., en anden Gang 172 Rdl. og den sidste Gang 330 Rdl.


336

"Udi Contagionens Tid (Pesten) bortdøde tvende af de Vognmænd, som stode for Forpagtningen, hvorover de Gader, som dem vare anviste til at renholde, bleve forsømte, hvilke de 3 andre efterlevendes maatte igen antage med den Kondition, at de skulde nyde det, som de bortdøde skulde af Collegio have udi Betaling, hvilket beløb sig til 500 Rdl. Disse Penge tager Politimester til sig, indtil de havde efterkommet deres Skyldighed, men da de havde gjort det, de skulde gøre, klage de, at de aldrig af disse 500 Rdl. have faaet en Skilling.

"Disse Rigueurs og haarde Medfart vare Aarsag, at Ingen udi Collegio var kapabel for enten med det Onde eller Gode at overtale Vognmændene til at antage sig Gadernes Renholdelse længer, da deres Kontrakts Tid nu sidst ultimo Aprilis var til Ende, hvorfor vi bleve tvungne til at lade opslaa Gadernes Renholdelse og Renovation til ny Forpagtning, da Ingen vilde offerere sig dertil, førend længe om længe en ved Navn Christen Pedersen Møller. Vi vare glade, at vi kunde faa nogen dertil og derfor oprette Kontrakt med ham og tage to Mænd til Kavtion for ham, men siden have vi maattet fornemme, at hans Intention ikke var til andet end at bedrage os.

"Saa snart han skulde træde til Kontrakten og efter dens Indhold fremvise, at han havde sine Heste og Vogne komplette og i Beredskab, fremstiller han sig første Gang med saa mange Vogne, som kunde med engang brændes med Politimesters Mærke, og da han skulde komme frem med de øvrige Vogne, spænder han de samme Heste for de andre og kom frem med dem. Saaledes forblindede han Politimesters Øjne første Gang, hvilket lettelig kunde ske.

"Dernæst pantsatte han til sin Broder alle sine Ejendele og deriblandt Renovationshestene og Vognene, hvorfor Kollegiet maatte udbetale 702 Rdl., hvilket var Vognmandens Gæld til Rentekamret for en Forpagtning af en Familieskat, idet


337

Rentekamret havde formaaet Kommandanten til at stille en Skildvagt, der forbød at spænde Hestene for, førend Pengene vare betalte."

Derpaa overtog Politimesteren sig Renovationen 5. Avgust, hvortil han i rede Penge havde faaet 1000 RdL, "dog ligge Gaderne lige urene og langt værre end tilforn". Kollegiet meddeler ogsaa, at Politimesteren er saa hadefuld imod en Vognmand, at han genner hans Heste ud af hans Stald og lægger ham saa mange russiske Heste ind igen, som kunne opfylde hans Stald (det var den Sommer, da Peter den Store laa her), saa hans Heste maa gaa ude paa Marken og sulte. Naar Kollegiet spørger Politimesteren, hvortil Pengene bruges, "giver han os derfor Papir og Regnskab, verificeret af ingen anden end hans Betjente, hvormed vi os maa lade nøje".

I en senere Skrivelse undskylder Kollegiet sig for, at det ikke har taget Sagen i sin Haand, med Politimesters haarde Medfart og Politibetjentenes Praktiker. "Først veed man vel, hvad for Slags Folk de ere, hvilke ligesaa vel som Muler og Heste alle Tider bør have Tømme og Bidsler paa, men iblandt dem ere Gadefogderne det argeste Udskud af Folk, som kan være, hvilke lettelig med et Glas Brændevin eller 2 Sk. kunne underkøbes. Naar de ikke kunne faa dette, saa blive de vrede og gøre alt det Onde, de kunne afstedkomme. Disse Folk have hver Aften bragt Politimester Rapport om, hvad Vognene have bortkørt og ikke bortkørt, hvorover en af de andre Betjente holder Bog. Naar disse Gadefogder komme en Aften og sige, at Vognmændene have manqveret meget, faa de denne Berømmelse: du est en brav Karl, du har vel past paa, du skal have noget for din Umage, vil du alle Tider være saa flittig. Hermed animeres dette Folk næste Aften efter at sige dobbelt, ja nogle Snese og hundrede Fauter, hvilke, naar de ere Vognmændene foreholdte, sværge de højt og dyrt, saa Stok og Stene


338

maa røre sig, at det er usandfærdigt, som de ere opskrevne for." 1)

Den store Mangel paa Arbejdsfolk dette Aar fremkaldte et Forslag fra Politimesteren om at faa nogle af de mange svenske Fanger til at køre Renovationsvognene, men da Kommandanten vilde have, at han skulde svare til dem, blev dette til intet.

I Avgust 1716 faldt der en Politiretsdom i Anledning af nævnte Vognmand Christen Pedersens store Forsømmelighed. I Forhørene vidnede alle Rodemestrene enstemmig, "at Gaderne ere i saa slet Tilstand og Indvaanerne saa misfornøjede, at de nægte at betale Gadeskatten for i Sommer". En Politibetjent vidnede, "at saa længe han havde været ved Politien, have Gaderne ej været saa slemme som nu, og have Indbyggerne ofte spurgt efter Renovationsvognene og klaget over, at de ej i mange Dage have set disse, som og nægtet at betale Gadeskatten, i hvem der saa krævede den".

Da Kongen nu "ugærne og med stort Mishag havde maattet fornemme den store Uorden, som i dette Aar har været i Gadernes Renovation," befalede han 31. Okt. 1716 Politi- og Kommercekollegiet paany at udforpagte Renovationen og levere Gaderne rensede til Forpagteren, at han kunde levere dem fra sig i samme Stand. Kjøbenhavn og Kristianshavn skulde deles i 4 Distrikter, saa Rensningen kunde gøres samtidig og paa samme Maade i alle Gader 2). Imidlertid gjorde Vognmændene Vanskeligheder, idet de ikke vilde afslutte nogen Overenskomst, førend de Bøder (paa 880 Rdl.), som de vare idømte, bleve dem eftergivne; desuden vilde de have 1 Mk. for hvert Læs.

Kongen befalede derfor Magistraten 28. Nov. at fordele Stadens Renselse mellem Vognmandslavet, Hyrekuskene, Blegmænd, Sandagere og andre, der boede udenfor Staden og

__________

1) Pol. og Kom. Koll. Mem. Bog 1716 flg. S. 110-18

2) K. D. VIII, 400.


339

holdt Heste og Vogne; med disse skulde der enten sluttes Akkord om en Sum i det Hele eller ogsaa skulde de have 12 Sk. for Læsset; desuden skulde de Indbyggere, der havde Heste og Vogne, hjælpe til at bortføre den Urenlighed, der for Øjeblikket var tilstede, i alle Fald hvad der laa paa enhvers eget Fortov. Kongen tvivlede ikke om, "at jo Renovationen med Succes kunde fuldbyrdes, helst naar det med Fyrighed paa engang bliver angrebet". Kommandanten fik Ordre til at tillade Udkørsel gennem alle Portene og til at udvise Steder indenfor Søerne, hvor Urenligheden mageligst kunde henføres, uden at der var Fare for at fordærve Heste og Vogne 1).

Vognmændene klagede imidlertid igen; uagtet deres Kontrakt om Tidsrummet 1. Maj 1711 til 1. Maj 1716 var udløben, bleve de tvungne til fremdeles at holde Gaderne og de publiqve Pladser rene, og Politimesteren lod dem pante, naar de ikke til enhver Tid vare parate 2).

Politi- og Kommercekollegiet sluttede imidlertid en Kontrakt 8. Jan. 1717 med Prokurator Svend Krag, hvilken fik kgl. Stadfæstelse 5. April og Udnævnelse til Kommerceassessor 3). Krag skulde oppebære hele Renovationsskatten, Portpengene og Aftenskillingen med Fradrag af 2000 Rdl., og skulde bortføre al Urenlighed fra Gaderne og de publiqve Pladser; i Nyboder vare en Del Gader, hvor Brolægningen var opbrudt, meget opfyldte med Urenlighed, men dem skulde han ogsaa rense hver Sommer. Hele Byen skulde i Løbet af 6 Uger leveres ham i renset Stand, og han skulde derpaa forpligte sig til at vedligeholde Renovationen i sin Livstid eller dog saa længe han var bosiddende her. Om Sommeren skulde han holde 36 og om Vinteren 50 Vogne eller Kærrer med tilhørende Heste og Folk og der skulde overlades ham enten strax eller med Tiden en opfyldt Plads, hvor han

__________

1) K. D. VIII, 403-4.

2) K. D. VIII, 405.

3) K. D. VIII, 410-17.


340

kunde bygge, som han vilde, til sine Heste og Folk. De offentlige Pladser skulde han feje.

Urenligheden skulde udføres til de uopfyldte Tømmerpladser imellem Toldboden og St. Anne Bro (nuv. Kvæsthusbro), ved Volden eller andensteds, som bleve ham paaviste, men Urenligheden af Kristianshavns og Strand Kvarter og hvad der førtes bort med Pramme skulde bruges til Opfyldning af Kristianshavn. Iøvrigt stemmer hans Kontrakt overens med de forrige.

Da Svend Krag i Nov. 1717 beklagede sig over forskellige Ting, erklærede Politi- og Kommercekollegiet bl. a., at vel adskillige Personer vare straffede, fordi de havde kastet Urenlighed paa Gaden, men Krag var selv Skyld i, at dette ikke aldeles havde kunnet afskaffes, idet han "hverken til Dato har haft i Brug saa mange af hans egne tilhørende Vogne eller Kærrer, som engang Halvparten kunde løbe til af de 50 Vogne eller Kærrer, som han i sin Kontrakt har forpligtet sig til om Vinteren at holde, og om han end undertiden har betjent sig af lejede Vogne, have de dog aldrig tilligemed hans egne Vogne opnaaet nævnte Antal. Ej heller har han efter Kontrakten indfundet sig 2 Gange om Ugen forat afhente saavel Urenligheden paa Gaderne som det i Husene samlede Fejeskarn, men i nogle Uger tillige (paa engang) ikke haft en Vogn i visse Gader, hvorudover Folk nødes til, naar Vognene saaledes udeblive, at udkaste det paa de udenfor deres Huse sammenskuffede Dynger Urenlighed" 1).

Det var ogsaa besværligt at aflæsse Urenligheden. Krag klagede over, at Lossepladserne paa de fleste Tider af Aaret vare saa bløde og ubekvemme, at det ikke alene var besværligt og sinkeligt at blive af med Læssene, men Hestene bleve udmattede og ilde tilredte, Vognene fordærvedes og bleve sønderbrudte, hvorfor Kongen 1718 befalede Havnekommis-

__________

1) Pol. og Kom. Koll. Mem. Bog 1716 flg. S. 245-46.


341

sionen og Interessenterne i Tømmerpladserne at forfærdige ny Træbroer, hvorfra Vognene kunde losse. Men disse Interessenter vægrede sig, da de endnu ikke havde haft ringeste Fordel af de Træbroer, de tidligere havde bekostet, og der for Øjeblikket opfyldtes den Plads nærmest ved Toldboden, der ikke vedkom dem 1).

I Sommeren 1718 indgav Krag paany Klager over sine Besværligheder. Folk vedbleve med at udkaste Uhumskheder og Ler, Kalk, Grus, Pjalter og deslige, og fra Tørvevogne og Høvogne spildtes en Mængde Smul; ligeledes efterlode Amagerne paa Torvene saa megen Halm, Rødder og Roetoppe, saa det var forskrækkeligt at se. Folk ved Kanalerne lagde ofte Gødning og anden Urenlighed ud til disse, og andre kastede det lige i Vandet. Gaderne bleve ikke fejede i rette Tid paa de bestemte Dage og Indbyggerne skænkede Øl og Brændevin for hans Karle, for at disse skulde se igennem Fingre med, hvad det var for Ting, der bleve udbaarne af Husene. Hans Folk bleve derved forledede til Drukkenskab og de skikkede sig kun slet, uagtet de havde 4 Rdl. om Maaneden, og forlode Tjenesten i Utide, Hug vilde de ikke tage imod og det var for kostbart for ham at lade dem arrestere, hvilket de ej heller havde noget imod. Hyrekuskene og andre Indbyggere overfaldt ofte hans Folk med Skældsord, Hug og Slag, hvilket gav ham Hindringer og Fortrædeligheder 2).

I Nov. 1718 gav han følgende Beskrivelse af sine Folk: de bestode "af Ribsrabs, hvad som til det Arbejde kan bekommes, fra andre Steder fraløbne, gamle, vanføre, liderlige, syge og skrøbelige, som til andet Arbejde ej ere duelige og af Nød og Trang sig dertil begive, formedelst Folk ikke ere at faa i disse vanskelige Krigstider; saa hænder det sig, at

__________

1) K. D. VIII, 440, 458. Ved Toldboden blev der 1721 opsat 2 Pæle med en Arm paa hver forat betegne, hvor Vognene skulde losse.

2) Kbnh. paa Holbergs Tid S. 68-70.


342

de, som kunne bekommes, en Del gider ej arbejde, naar det er vaadt og ondt Vejrlig, saa løbe de bort, kunne igen ikke findes, en Del er liderlig og ved Drik og Sus forsømmer Arbejdet og fordærver Heste og Vogne, agter ingen Straf, andre ere syge og skrøbelige og nogle ere bortdøde af Blodgang". Han søgte derfor om at faa en 20-30 svenske Fanger, hvis han kunde bevæge dem godvillig til at tage Tjeneste hos ham for samme Løn som de andre 1).

I den paafølgende Vinter mistede Krag saa mange Heste, at det var ham umuligt at vedligeholde Renovationsværket, hvorfor Pol. og Kom. Kollegiet lod ham fratræde til 1. Maj 1719. Kollegiet var nu stemt for at lade enhver holde rent for sin egen Dør, imod at Gadeskatten blev ophævet, men da viste sig en ny Entrepreneur "Monsieur" Jokum Henrik Christoffersen, kgl. Feltvognmester. der tilbød at overtage Renholdelsen for 8000 Rdl. det første Aar og 7500 Rdl. de to næste. Med ham sluttede Kollegiet Overenskomst 9. Maj paa samme Maade som med Krag, dog ikke paa Livstid, men paa tre Aar 2).

En Hentydning til Monsieur Christoffersen, der jo i de Aar maa have været en af alle kendt Person, ligger vistnok i Holbergs Jakob v. Thybo 2. Akt, 2. Sc.: "Monsieur Christoffersen! I er mafoi en Nar," skønt følgelig Holberg giver ham Fornavnet Jakob; i alle Fald har Publikum vistnok tænkt paa ham, naar det lo af denne Omtale. Han kunde ligesaa lidt som de forrige Entreprenører staa sig ved sit Foretagende og fortæller selv, at det var nærved at gaa ham som hans Forgængere, der derved bleve total ruinerede. I Nov. 1721 indgav han en Besværing, over hvad der hindrede hans Virksomhed. I de sidste Aar havde næsten alle Familier af Sparsommelighed brændt Tørv, hvilket fremkaldte store Masser af Tørveaske, som Entreprenøren burde

__________

1) Pol. og Kom. Koll. Mem. Bog 1716 flg. S. 395-96.

2) K. D. VIII, 473-75.


343

være fri for at udføre. De vanskelige Lossepladser ved Toldboden gjorde hans Arbejde besværligere, end det var i Morten Villumsens Tid. Megen Gødning bortførtes ikke af Koholderne, men de lode den flyde i Rendestenen, og derfra og fra utallige Loca privata flød Urenlighed i Slamkisterne og i de dybe Rendestene, ligesom Vognmændene spildte megen Gødning paa Gaderne. Mange Kældermænd, hos hvilke Folk næsten hele Garnisonen var indkvarteret, lod aldrig et Læs Skarn udføre, men lagde det i Bøtter, Baller og Fjerdinger og undsaa sig end ikke ved højlys Dag ved at kaste disse Vederstyggeligheder midt paa Gader og Fortov. I Flytte- og Slagtetid udfejedes af Husene Halm, Palter og anden Urenlighed; naar der udførtes Mur- og Brolægningsarbejde, fyldtes Gaderne med Grus og Jord, og Bøndervognene spildte Hø og Halm. Endskønt der var Befaling om at gæmme Fejeskarnet i Baller og Bøtter, indtil Vognene kom, "skulde der ikke en i hele Byen hos nogen Mand findes, men de strax kaste ud paa Gaden, om end Vognen holder for Døren; saa er ej heller deres Lejlighed at feje, men de foregive, at deres Pige eller Dreng er ej hjemme, og naar Vognen er bortkørt, saa feje de store Dynger tilsammen, hvorover Gaden aldrig kan være ren". En saadan Uskik kunde kun hæmmes ved, at Kontrahenten selv lod feje. "Desforuden maa jeg tidt og ofte fornemme, at om Nattetider fra en og anden, ja vel og dem af høj Extraktion, ved deres Folk lade udføre saavel fra de i deres Gaarde værende Loca som og Hestemøg, og forat menagere Vejen henlægge de det paa Stadens Gader, især paa Amagertorv, Toldbodgade og ved Maltmøllerne (St. Anne Plads) 1).

Skønt hans Tid var udløben til 1. Maj 1722 og uagtet de mange Genvordigheder, ønskede han dog at beholde Forpagtningen et Aar endnu, men Kommercekollegiet erklærer, "at han har holdt Gaderne i meget slet Tilstand og Ind-

__________

1) Pol. og Kom. Koll. Mem. Bog S. 273-81.


344

byggerne ere meget misfornøjede med ham," hvorimod det foretrak en Overenskomst paa 5 Aar med 9 Vognmænd for en aarlig Betaling af 7500 Rdl. af Renovationsskatten og af Portskilling og Passagepenge. De skulde holde 36 numererede Vogne og Kærrer, hvilke de skulde fremstille paa Raadstuen, naar Kollegiet ønskede at se dem, og de maatte ikke bruge Renovationshestene til andet Arbejde. Byen skulde fordeles til de 9 Vognmænd, saa hver havde sit Kvarter at staa til Ansvar for. I Vintermaanederne skulde de være fri for at udføre til Tømmerpladserne ved Toldboden, men maatte fra de nærmeste Kvarterer udføre Urenligheden gennem Nørre- og Vesterport til de Pladser, der vilde blive dem anviste. De større Gader skulde renses 2 Gange om Ugen, Amagertorv 3 Gange, men de smaa Stræder 1 Gang. Gødning, samt Grus og Jord fra Byggearbejde skulde vedkommende selv bortføre 1). Der er altsaa dog her taget Hensyn til Monsieur Christoffersens Klager.

Ogsaa nævnte Vognmænd havde mange Besværligheder. I Juni 1725 klagede de over, at det var dem fast umuligt at komme til de for nogen Tid siden udviste Lossepladser paa Kristianshavn og ved Toldboden; deres Heste mægtede ikke at køre den lange Vej, og derude maatte de slæbe den ene Hest efter den anden op af Moradser og Dynd, saa de maatte frasige sig Kontrakten 2). Kongen befalede derfor Kollegiet 29. Okt. i Forening med Kommandanten Grev Sponneck og to Medlemmer af Magistraten at udfinde Pladser, hvortil Kørselen var mindre besværlig, at Urenligheden ikke skulde blive liggende paa Gaderne 3). Ved Toldboden saa der forskrækkeligt ud; allerede i September havde Kollegiet anmodet Grev Sponneck om at udsætte en Skildvagt Nat og Dag, der kunde forbyde Aflosning af Urenlighed, da Toldbodens Bro blev opfyldt ved den daglige Kørsel af alle og

__________

1) K. D. VIII, 538-41.

2) Pol. og Kom. Koll. Mem. Bog 1723 flg. S. 563-64, 577-78, 619-20.

3) K. D. VIII, 653-54, 655.


345

enhver med Urenlighed, at ikke al Færdsel til Toldboden herefter ganske skulde blive Folk betagen; Borgerskabets Vogne bleve derfor tilsagte til at bortføre Urenligheden fra Toldbodens Stenbro, hvilket vilde blive en 3-4 Dages Kørsel for enhver Vogn, men heri vægrede flere Bryggere, Møllere og Hyrekuske sig, hvorfor der maatte paalægges dem Bøder. I Okt. anmodede Kollegiet desuden Admiral Judicher om at laane det 40 af Fangerne paa Holmen til at læsse paa Vognene og udjevne Grunden.

Den Kommission, der var nedsat, afgav en Betænkning, der stadfæstedes af Kongen 4. Jan. 1726 1), og hvori der anvistes følgende Pladser til Udkørsel af Renovationen:

1. Den store Enghave udenfor Vesterport, hvor Kongens Materialheste græssede om Sommeren (altsaa det nuværende Tivoli), hvori der var mangfoldige Moradser; over denne Eng kørte man til den saakaldte Küchenkorb langs med Glaciet, hvor der ogsaa var en Plads at opfylde; udenfor Holcks og Rüsenstens Bastion var der nemlig igennem Vandet ført en smal Dæmning, hvilket kaldtes en Küchenkorb, og det var denne Dæmning, der ved Opfyldning skulde gøres bredere, hvorved ogsaa de senere Tømmerpladser opstod. Udenfor Vesterport endvidere en Plads paa højre Haand, hvor der allerede var ført Urenlighed, der først skulde planeres; dette er en Del af den Plads, hvor nu Banegaarden findes.

2. Udenfor Nørreport var et stort Sandhul bagved Ravnsborg, hvor Kommissionen skulde have Tilsyn med, at Opfyldningen skede ordentlig med nøjagtig Planering; dette synes at være paa Fælleden.

3. Udenfor Østerport en Plads tæt under Vejrmøllen.

4. Paa Kristianshavn skulde opfyldes under Vejrmøllen paa Volden paa venstre Haand af Porten, altsaa ved Lille

__________

1) K. D. VIII, 660-62.


346

Mølle, og derfra skulde man vedblive langs indenfor Volden lige til Qvintus. Der kunde hertil udkræves nogle Hundredetusende Læs, da Vandet havde borttaget en Del af den ældre Opfyldning, foruden hvad der behøvedes til at opfylde Pladsen ved begge Krudttaarne. Da Kongen vilde have sin Ordre til Kommandanten om Kristianshavns Opfyldning efterlevet, skulde det ved Kontrakter iagttages, at al Stadens Urenlighed skulde føres derhen.

Vognmændene tilfredsstillede ikke Borgerne; 30. Marts 1726 klagede Mogens Høg og en Del af de fornemme Borgere til Kollegiet, "at Gaderne ere saa meget skidne" og bad Kollegiet om at raade Bod derpaa og tilholde vedkommende ufortøvet at gøre rent 1).

De foreslaaede Lossepladser frembød dog ny Vanskeligheder. Kommandanten mindede om, at Kongen havde forbudt at losse udenfor Vesterport. Kollegiet maatte selv kunne huske, hvor misfornøjet Kongen var over den ved begge Sider af Stenvejen udenfor Vesterport af Renovationsinteressenterne foraarsagede "Dybe".

Derpaa klagede Vognmændene over, at det nu blev dem forment at aflæsse i den store Enghave og paa Pladsen ved Toldboden, skønt der begge Steder var Rum nok til mere, hvorimod det var altfor besværligt at køre til Kristianshavns Vold og til Fælleden hinsides Blegdammen. De kunde derfor ikke holde Kontrakten, men sagde op til Maj 1726; da vilde de levere Staden fra sig i ren Tilstand og opgive Renovationen, der i Længden vilde falde dem umulig. Kommercekollegiet ansøgte derfor om, at de maatte losse ved Toldboden og paa Pladsen imellem Vester- og Nørreport ved Siden af Farveriet, som de i nogen Tid havde haft istedenfor Enghaven, og da Pladsen ved Toldboden igen indrømmedes dem, stilledes de tilfreds denne Gang 2), men deres Tid var

__________

1) Pol. og Kom. Koll. Res. Prot. Nr. 7, S. 52.

2) Pol. og Kom. Koll. Res. Prot. Nr. 7, S. 177-78. Mem. Bog 1723 flg. S. 804-6.


347

udløben til Maj 1727, og nu var det lige galt, thi de vilde ikke vedblive længer. De klagede endnu i Feb. 1727 over, at Politimesteren forlangte, at de hver Morgen skulde møde med deres Vogne udenfor hans Hus paa Vandkunsten, hvilket vilde ruinere dem. Pol. og Kom. Kollegiet fandt ogsaa, at det var nok, om de mødte Mandag og Fredag 1).

Kollegiet indstillede til Kongen i Okt. 1726, at det vilde være umuligt at faa ny Kontrahenter til at gaa ind paa at opfylde indenfor Kristianshavns Vold, da deres Heste og Vogne ikke kunde udholde den besværlige og lange Kørsel. Bolværkerne derude vare ej heller i den Stand, at Opfyldningen kunde hjælpe, da Rullingen af Sø og Is især om Vinteren skyllede den bort igen, og da vilde Urenligheden til Kongens Flaades Præjudice fylde Havnen og Hukken. Naar tilmed de, der fik de fjerneste Kvarterer at renovere, i de korte Dage kun kunde køre 2 Læs daglig, blev det umuligt at holde Gaderne rene. Kollegiet søgte derfor om, at det i Forening med Kommandanten maatte udfinde bekvemmme Lossepladser, thi den ved Toldboden vilde blive fyldt i 1-2 Aar og den bag Ravnsborg i 3-4 Aar.

Kongen svarede gennem Oversekretair Møinichen, at Renovationen skulde opbydes paa 2 Maader, hvert Kvarter for sig, først med Losseplads hinsides Søerne, dernæst med Losseplads paa Kristianshavn, men der skede intet Bud, uagtet der holdtes Licitation 3 Gange. Da fremstillede der sig en Fynbo ved Navn Andreas Falk, der tilbød sig at udføre Renovationen til Kristianshavn paa 3 Pramme, der skulde ligge ved Blaataarn og Kvæsthuset, hvorfra de skulde bugseres til Kristianshavn, hvor der ved 50 Mand i 14 Dage kunde uddybes en Rende, hvorigennem der kunde sejles lige til Pladsen, der skulde opfyldes. Kollegiet anbefalede dette Tilbud, thi at lade enhver gøre rent for sit Fortov, "duer af adskillige Raisons intet," men hvis Kongen hverken vilde

__________

1) Pol. og Kom. Koll. Res. Prot Nr. 7, S. 360.


348

tillade Sejladsen med Pramme eller indrømme belejligere Lossepladser, vilde man aldrig kunne faa nogen Kontrakt.

Grev Sponneck, Politimesteren og Oberstlieutenant Heuserich tog imidlertid ud paa Kristianshavn forat bese Lossepladserne og kunde ikke gaa ind paa Falks Forslag. Politimesteren beretter, at deres Heste paa den Udflugt sank i til Bugen, og at det vilde være umuligt her at køre med Læs. Sponneck vilde have Renovationen kørt til Vilhelms Krudttaarn, altsaa midt imellem Lille Mølle og Qvintus, men herimod indvendte Kollegiet, at dette vilde koste 20000 Rdl. om Aaret, da der vilde behøves 80 Vogne, der kun langsomt kunde køre ad den daarlige Vej og ofte maatte vente ved Knippelsbro, naar der gik Skibe igennem, undertiden i to Timer. Man indkaldte igen Vognmændene, men de vilde aldeles ikke indlade sig paa nogen Kontrakt. Kollegiet maatte derfor se sig nødt til at overdrage enhver at holde rent foran sin Dør, hvilket var uheldigt, da den ene kastede Urenlighed paa den andens Fortov; de fattige havde ikke Raad til at lade den bortføre og havde ikke Gaardsrum til at sanke et helt Læs; "Staden bliver som Følge heraf altid uren, og der bliver en slem Stank; de som have Heste, maa frygte for at sætte dem til derude paa Kristianshavn, den hele Stad kommer i Konfusion, og al den gode Orden, der nu i 26 Aar har været her med Renovationen, kommer igen ganske af Lave" 2).

Det maa have været underligt i Kancelliet at læse om "den gode Orden" siden Aarhundredets Begyndelse, thi alle, selv Kommercekollegiet havde dog været enige om, at Renovationen i den Tid havde været i høj Grad elendig.

Et nyt Projekt med 30 Renovationsposter og særlig Kontrahent for hver dukkede frem i Marts 1727, og Kongen befalede ved Plakater at opfordre Lysthavende til at gøre

__________

1) Pol. og Kom. Koll. Res. Prot Nr. 7, S. 226-227, 245, 307. 317.

2) Pol. og Kom. Koll. Res. Prot. Nr. 7, S. 375, 383.


349

Tilbud. Alt forgæves, ingen mødte. Kollegiet indstillede paany Ophævelse af Renovationsskatten og Overladelse til Indbyggerne af Renholdelse af Gaderne, hver for sit Fortov, hvorimod de publiqve Pladser og Torve skulde udforpagtes. Politimesteren tilbød at lade Politibetjentene hjælpe Gadeinspektørerne med den første Maj at tilholde Borgerskabet at opkaste Rendestenene og sammenskovle Skarnet, forat Kontrahenterne kunde aflevere Staden ren. Kollegiet var derpaa betænkt paa at tvinge Vognmandslavet til at anskaffe Vogne og Heste, da man ikke kunde paalægge Indbyggerne dette 1).

Kongen syntes imidlertid ikke om Opgivelse af Renovationens Overdragelse til "Forpagtere", og befalede 19. Maj 1727 Magistraten og Grev Sponneck at udfinde en Maade, hvorved den fremdeles kunde komme under Forpagtning i Forhold til Renovationsskatten. De skulde indkalde Vognmandslavet og andre Indbyggere og opfordre til at slutte Kontrakt, enten for den hele Stad eller for enkelte Kvarterer, for sig, om Bortførsel ved Vogne eller Pramme, og om de bekvemmeste Lossepladser. De bleve ogsaa tilsidst enige med 6 Vognmænd og sluttede Overenskomst paa 3 Aar, hvilket stadfæstedes af Kongen, og ved Reskript af 30. Juni 1727 blev Overinspektionen over Renovationsvæsenet overdraget Magistraten, medens Politimesteren dog vedblev at føre Tilsynet 3). I Oktober 1729 beklagede de 6 Vognmænd sig over, at de skulde sinkes med hver Morgen at møde foran Politimesterens Dør, at Kommandanten nødte dem til at køre ud til Falkonergaarden, at Toldbodvejen var ufremkommelig og der var ingen Bro paa Lossepladsen der, hvorfor de tilsatte den ene Hest efter den anden. De truede med at besvære sig for deres allernaadigste Arve-Herre og

__________

1) Pol. og Kom. Koll. Res. Prot. Nr. 7, S. 390-91, 415-16.

2) K. D. VIII, 708-10, 719.

3) Mag. Skr. 21. Juni, 7. Juli 1727.


350

Konge, thi af Magistraten fik de kun liden Assistance, eller ogsaa nødtes de fattige Mænd til at forlade Byen. De klagede ogsaa over, at Folk udkastede Uhumskheder paa Gaderne, hvortil Grunden var, at ingen vilde køre saadant bort, da der nu ingen Losseplads var dertil.

Politimesteren vilde nu have Gaderne saa rene som om Sommeren, men saa maatte han forhindre, at det regnede saa meget, og de kunde ikke finde sig i de Bøder, han paalagde dem, fordi de manglede de befalede Skraller ved Vognene 1).

Det ses, at der 1730 var Losseplads ved Ladegaarden, hvormed Vognmændene ogsaa vare misfornøjede, idet de heller vilde losse udenfor Østerport eller ved Toldbodvejen, hvor der altsaa endnu da ikke var helt opfyldt.

De 1680 antagne Gadefogder, der skulde have Tilsyn med Gadernes Renselse, vilde Magistraten ikke mere lønne paa Grund af, at Staden ikke længer oppebar Kopulationspengene, og henviste dem 1721 til at søge deres Betaling hos Politimesteren, hvis han vilde beholde dem, men Magistraten mente, at de vare overflødige, "ikke at tale om, hvor liden Effekt man nu i nogle Aar har haft og endnu daglig kan fornemme paa Stadens Gader af deres Forretninger". Kongen fritog ogsaa Staden for deres Lønning 3).

1726 antog man 2 Gadeinspektører i Gadefogdernes Sted, der vare meget efterladne og forsømmelige. 7. Dec. 1726 indgav Inspektørerne en Memorial, at Politibetjentene maatte assistere dem Hus fra Hus, hvor det var nødvendigt, med at advare Indbyggerne om strax at kaste deres Dynger og hvad der opkastedes af Rendestenene midt ud paa Gaden og jevne det, at Gaderne altid kunde være jevne, Rendestenene rene og ved begge Sider langs Husene en ren Gang, at de, der ikke holdt Rendestenene aabne, strax maatte pantes og at Renovationskontrahenterne bleve tilholdte at lade en

__________

1) Kollegiebreve i R. Ark. 31. Okt. 1729.

2) K. D. VIII, 546. Mag. Skr. 17. Okt. 1721, 14. Jan. 1722, 4. Feb. 1722, 8. Juni 1722.


351

Skralle følge med hver Vogn, hvilket Kommercekollegiet billigede.

Da Magistraten 1727 overtog Inspektionen over Renovationen, beskikkedes en Gadeinspektør og 6 Gadefogder, men uden at de fik større Løn end de 2 Inspektører 1). De skulde tilligemed Politibetjentene gaa om i Gaderne og paase, at intet Fejeskarn blev udkastet af Husene, at al Urenlighed blev bortført af Vognene, og de skulde advare Indbyggerne om at feje Skarnet sammen.

Ved Ildebranden i Okt. 1728 ophævedes Renovationen følgelig i den afbrændte Del af Staden, og ingen vilde paatage sig den i de bevarede Bydele, hvorfor Magistraten paalagde Beboerne hver at gøre rent for sit Fortov og paa egen Bekostning lade Urenligheden bortføre til Lossepladsen ved Toldboden og udenfor Vester- og Nørreport.

Fra Øvrighedens Side gjordes der en Del forat løfte Sømmelighedsfølelsen. Det fremgaar saaledes af Fortifikationsregnskaberne, at der 1712 blev anlagt Priveter ved alle Vagthuse, og Havneregnskaberne oplyse, at der blev opført lignende Indretninger under alle Broer, hvortil Trapper førte ned; de have før den Tid næppe været uden ved enkelte Broer; ved Knippelsbro var der i det 17. Aarh. et i den ene Bropille. 1714 indgav Politimesteren et Forslag til Magistraten om Opførelsen af to Loci communes, og Magistraten overdrog ham og Bygmester Ernst 18. Juni 1715 at komme overens om, hvor de skulde staa, men de kom næppe til Udførelse.

Natterenovationen førtes til Kristianshavn. Af Kæmnerregnskabet for 1708 ses det, at Vejen for Natmandens Folk skulde være norden og østen for Børnehuset og norden for Frelsers Kirke og Kirkegaard, Exercerhuset og Krudttaarnet ud til Kontraskarpen ad Stranden, der skulde indrettes en

__________

1) Pol. og Kom. Koll. Res. Prot. Nr. 7, S. 312-13. K. D. VIII, 663, 723-24.


352

Bro af Tømmer bagved Exercerhuset, og Kontraskarpen langs Søen skulde opfyldes, saa Natmandens Vogne kunde køre om Natten uden Fare.

1721 anvendtes der 17 Rdl. til en ny Træbro, som Natmanden kunde køre over bagved Frelsers Kirke.

1726 befaledes det, at Natmanden skulde holde Vejen i Stand og kun maatte køre om Natten.

Ogsaa megen Kreaturgødning blev udført til Opfyldning paa Kristianshavn af Sandagerne eller det lille Vognmandslav, der i Sommeren 1726 klagede over, at det under Knippelsbros Reparation var for stort Besvær at age Møget fra fattige Folks og Brændevinsmænds Huse ud paa Kristianshavn, hvorfor de bad om Tilladelse til om Dagen at køre ud af Østerport og om Natten til Toldboden, da de ellers maatte holde op med at age. Kommandanten bemærkede imidlertid hertil, at hvis Kommercekollegiet for Stanks Skyld og deraf følgende Usundhed kunde forsvare at lade dem køre om Dagen, saa kunde de nok køre gennem Østerport, saa snart Brolæggerne vare færdige med deres Arbejde i Porten, men uden kgl. Ordre turde han ikke tillade Aflosning ved Toldboden, da han vidste, hvor nødig Kongen vilde tillade de ordinære Renovationsvogne at losse der 1). I Okt. skriver Grev Sponneck imidlertid, at han ogsaa havde forbudt Kørselen gennem Østerport, da Kuskene ikke lossede, hvor de skulde, men paa den venstre Haand ved Søen, og der gør de saadan en Stank, at ingen kan komme der, og Kongen skal dog der forbi, naar han passerer Østerport eller vil se paa Arbejdet ved Søernes Rensning 2).

I 1730 var Lossepladsen bag Vor Frelsers Kirke opfyldt; Magistraten foreslog Grev Sponneck det Hul ved Apparetten ved den saakaldte Lille Mølle paa Kristianshavn, tværs overfor den sidste Losseplads, men det vilde ikke vare

__________

1) K. D. VIII, 662

2) Pol. og Kom. Koll. Res. Prot. Nr. 7, S. 195-96, 198-99, 252-54.


353

længe, inden det ogsaa blev fuldt, hvorfor Magistraten foreslog, at der om Dagen kørtes gennem Østerport til bag Øster Mølle udi en der værende Knle. Det ses, at i Politimester Himmerichs Tid udførtes Koskarn fra Kl. 7 Aften til 7 Morgen, men Loca privata kun Kl. 10-5 om Vinteren og Kl. 11-4 om Sommeren 1) - alt i Theorien, thi i Sept. 1728 anmodede Pol. og Kom. Koll. Grev Sponneck om at tillade Vognmændene at køre igennem Portene og anvise dem en Losseplads, da man ingen Vognmænd kunde faa til at køre om Aftenen og mange derfor skyllede Urenligheden ud, saa den løb igennem Rendestenene, hvilket tog Overhaand.

1729 paalagde Politimesteren de Vognmænd, der kørte med Gødning, at have tætte Vogne med Dækkel over, at køre paa bestemte Tider imellem Aften og Morgen og at fare saaledes, at de ikke væltede eller spildte, thi der var mange Klager over Kistevognene, at de "ej alene om højlys Dag gennem Gaderne passere, men og over Kongens Nytorv, naar Vagtparaden er opstillet, saavel som over Slotspladsen og andre publiqve Steder, hvorved en stor ulidelig Stank og Væmmelse foraarsages, ja bemeldte Folk ere endog saa dumdristige og uforskammede, at deres Vogne enten ere saa aabne og utætte eller med Uhumskhed saa overlæssede, at hvor de fare, lægge de en strøet bred Vej efter sig, ja ofte det ganske Læs; tidt og drikke merbemeldte Vognmandskuske sig fulde og af Uforsigtighed indvælte deres Læs paa Folks Fortov" 3).

1717 mulkteredes Garnisonens Skarpretter Mühlhausen, der store Bededags Aften havde ladet sine Folk udføre Urenlighed fra det kgl. Akademi og spildt langs Gaden til Kristianhavns Bro, "hvilket har foraarsaget stor Stank og

__________

1) Raadstueark. Koll. Breve 23. Dec. 1730.

2) Pol. og Kom. Koll. Res. Prot. Nr. 7, S. 618.

3) Raadstuearkivet Koll. Breve 5. Okt. 1729.


354

Væmmelse for Indvaanerne i samme Gader, da de om Morgenen vilde søge Gudstjenesten".

Natmanden viste ej altid Hensyn; saaledes klagede Fattigvæsenet 1718 over, at Natmandens Folk i Grøfterne omkring de Fattiges Kirkegaard ved Pesthuset saavel som paa Kirkegaarden henlægge Aadsler, som foraarsage en slem Stank, og 15. Juli s. Aar bad Magistraten Politimesteren om at befale Gadefogderne hver Morgen at underrette Natmanden, om der fandtes Aadsler paa Gaderne, "eftersom der paa adskillige Steder i Gaderne findes døde Hunde og Katte, hvorved Godtfolk inkommoderes".

Der kunde i Aarevis indenfor Voldene ligge store Møddinger paa ubrolagte Pladser, hvilke Renovationsentrepreneurerne ikke behøvede at rense og som tilhørende en eller anden Avtoritet ikke vare underkastede noget Tilsyn. Saaledes klagede Undertøjmester Jens Nielsen 1727 over, at han ejede et Hus paa Hjørnet af St. Annegade og Prinsensgade paa Kristianshavn, ved Siden af hvilket der var en aaben Plads, der tilhørte Kirken og var bestemt til Residenser for Præsterne (det er der hvor siden Veterinairskolen laa); paa denne Plads var der henlagt store Bunker Urenlighed, og hans Lejer havde sagt op paa Grund af Stank. Det oplystes, at man i Løbet af 30 Aar havde benyttet denne Plads som Mødding og at der antoges at ligge henved 200 Læs Uhumskhed, Heste- og Komøg. 1715 siges om den senere Akademigade, nu en Del af Fredericiagade, at den i 20 Aar havde været bedækket med Urenlighed og tildels i store Dynger, saa der var bortført nogle Hundrede Læs og under Snavset fandtes en brolagt Gade.

1719 beklagede Kirkeværgerne ved H. Aands Kirke sig over, at de, der havde Udgang til Kirkegaarden, kastede deres Urenlighed ud paa denne.

1722 klagede Hospitalsforstanderen ved Vartov over, at Renovationsvognene havde aflæsset nogle Snese Læs ved Hospitalets Kirkegaard, der indtog den Del af Halmtorvet,


355

der var nærmest ved Vartov, saa det for 3 Aar siden opsatte Plankeværk var raadnet i Vinterens Løb, "foruden den fordærvelige Lugt og Stank, som saavel for de der omkringfarende som de derved boende deraf er falden og vel tilsidst en Svaghed imellem Folk kan forvolde".

Ved Garnisons Kirkes Vognskur var der en Plads, hvorhen der hver Nat førtes Urenlighed og Skarn til stor Plage for Naboerne.

En af disse skriver 1716 "at han af Etrd. Lerche har købt et Hus næst op til den Herre Zebaots Kirkes Vognskur paa den østre Side og Hjørnet af St. Strandstræde, da paa den Plads, som nu samme Kirkes Vognskur er staaende, og den øvrige øde, aabne og uindhegnede Plads derfra og til mit Hus ud til Hjørnet af Gaden stod et gammelt Hus, hvorudi Kirkens Graver den Tid boede, og siden han flyttede derudaf, er det nedrevet og paa en Del af Pladsen igen opsat Kirkens Vognskur, men den øvrige Plads ud til Gaden og mit Huses Væg og Mur staaet aaben og øde, hvorfor derpaa om Nattetider kontinuerlig af gemene Folk bliver baaret og lagt alt deres deromkring samlede Urenlighed og Skarn, som er en stor Skam for Kirken, og Gaden saaledes lige udi alle Mands Øjne skal ligge og tilmed kaster en svar Foragt paa mit Hus, at snart derudi for des Aarsage Ingen vil bo hos mig til Leje, ja og mit Huses Væg og Mur deraf bliver forraadnet." Han havde ofte beklaget sig for Politimesteren og for Vicekommandanten Oberst Franck; den første havde henvist til Kirkens Forstander, hvilket Franck var, og den sidste foregav, at naar Politimesteren vilde give Kirken Skøde paa Pladsen, skulde han lade den indplanke. Da Ingen vilde kende sig ved Pladsen, maatte den være Stadens publiqve Plads, hvorfor han søgte Kongen om, at den maatte blive indhegnet, Urenligheden bortført og Rendestenen for samme Plads repareret.

Politimesteren erklærer, at da der i Staden snarere var for faa end for mange almindelige belejlige Pladser, mente


356

han, at den var umistelig "for Allarmplads at plante Kanoner, rangere Batailloner ved store Ligbegængelser og deslige publiqve Sager. Den Skildvagt, som staar strax ved paa Amalienborg Haves Bro, kunde sættes nogle Skridt tilbage paa Pladsen, at forbyde den at vanære" 1).

I Dec. 1720 klagede Politimesteren over, at der var adskillige Pladser, der vel vare opfyldte, men ikke jevnede, iblandt andet St. Anne Kirkegaard, desuden var der en stor Del Urenlighed ved Tolden og paa Pladser, der ikke vare brolagte. Holmens Kanal gav om Sommeren en utaalelig Stank paa Grund af, at Vandet var stoppet ved Gæthuset og intet Afløb havde, hvorfor al Urenlighed stansede der. Kongen tillod da, at der blev gravet en Grøft, saa Vandet kunde løbe ud til Dokken imellem Gæthuset og Takkelagehuset 2).

Uagtet alt Svinehold havde været forbudt i over 100 Aar, maa man undre sig over følgende Klage fra Kommercekollegiet i Aaret 1709: "Brændevinsbrænderne her udi Staden føre en Inkonveniens med sig, idet de ved deres Brændevinsdrank og Bærme fede Svin og paa Stier opsætte, og derved især om Sommeren i den hede Tid og ved stille Vejr udi deres smaa og lidet luftige Huse skaffe sig selv og de omkringboende en meget garstig og slem Stank". Ved Reskript af 26. Nov. 1709 blev det i Løbet af 3 Dage paabudt at afskaffe løse Svin i Gaardene og i Løbet af 4 Uger skulde alle Svinestier inde i Byen være afskaffede 3).

Graven omkring Amalienborg, der optog Urenligheden fra Nyboder, blev saaledes fyldt med Mudder og Snavs, at den udbredte en slem Stank, hvorfor Kongen befalede Havnekommissionen 4. April 1727 at skaffe et andet Afløb fra Nyboder 4).

__________

1) Politi- og Kom. Koll, Memorialbog 1716 S. 19-20.

2) K. D. VIII, 517.

3) K. D. VIII, 109-10.

4) Pol. og Kom. Koll. Res. Prot. Nr. 7, S. 325, 333, 348. Kbnh. paa Holbergs Tid S. 70, 72. K. D. VIII, 706.


357

1722 fik de Borgere, der havde Heste og Vogne, Befaling om at køre al Hestemøg og Gaderenovation til Kastellet til de Steder, som Kommandanten paaviste ved Kastellets Volde og Værker, saa længe det var nødvendigt.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: tir apr 12 14:03:20 CEST 2005
Publiceret: tir apr 12 14:03:17 CEST 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:
Sidens top