eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn under Kong Frederik den Fjerde (1699-1730)

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse VI

Kjøbenhavn under Kong Frederik den Fjerde (1699-1730)
    - bog III, kap. I

Kbh., G. E. C. Gad, 1892

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Tredie Bog.

Kommunale Forhold.

_____

I.

Befæstning. Ny Gader. Aabne Pladser. Forstæderne. Fællederne.

Ved Belejringen 1700 fik man Øjet op for, at Stadens Befæstning havde adskillige Mangler, hvorfor de ældre Fæstningsværker fra Tid til anden forbedredes. I Torms Antegnelser 1) fortælles, at 1702 bleve de 2 Køkkenkurve i Kalveboderne anlagte. En "Køkkenkurv" er en smal Vej igennem Vandet uden om Fæstningsværker, saaledes som Langelinie og "Kykkenkoret" paa Kristianshavn, hvis Navn endnu har holdt sig, uagtet Vandet er forsvundet. Den ene af de 1702 anlagte er vist netop denne sidste, den anden gik uden om Stadsgraven fra Vesterport til Langebro og ses paa adskillige Kort fra første Halvdel af det 18. Aarhundrede.

Ifølge Torms Optegnelser 2) bleve Aar 1704 og følgende Aar Gravene imellem Nørreport og Kastellet længer udlagte og uddybede; indtil den Tid var der her tørre Grave med Pallisader i. Samtidig flyttedes Østerport til det Sted, hvor den stod, indtil Fæstningsværkerne i vore Dage sløjfedes.

Bastionerne imellem Vesterport og Langebro vare endnu ikke fyldte indvendig. I Holchs Bastion (udfor Ny Vester-

__________

1) Suhms Ny Saml. II, 5.

2) Smsteds S. 6.

[248]

249

gade) stod 43 Smaahuse 1), der bleve nedbrudte "til Voldgangens Forvidning i Holkens Bolværk" 1715 2). Ligeledes var i Gyldenløves Bastion et Dyb, der kaldtes Luses Hul og hvori der kørtes Dagrenovation. Efterat det var blevet fyldt, saa der kunde opføres en Mølle paa Volden, fik denne Mølle Navn af Lusemølle, forfinet til Luciemølle, hvilket Navn den bar til sin Nedrivning i vore Dage. Derfor udstedtes der Befaling 1715 til Magistraten at tilsige alle, der havde Heste og Vogn, til at lade disse møde ved Vestervold, hvor der til Voldgadens Udvidelse var nedbrudt 3 Huse, og føre Grus og Jord derfra til Opfyldning af Gyldenløves og Helmers Bolværk, hvilket sidste altsaa ej heller var helt færdigt 3).

Enhver, der kom til Staden, fik strax ved Portene Indtryk af, at den var en Fæstning. 1706 var der 100 Skilderhuse paa Voldene og for de høje Herrers Døre. En Mængde Vagthuse beklædte med røde Tagsten fandtes rundt omkring. 1710 var der Vagthuse eller Korps de Garder paa følgende Steder: Hovedvagten paa Kongens Nytorv med Officersværelse, Fangeværelse og Logement til svenske Fanger, ved hver af de 4 Porte, alle med Officersværelse, ved Kristianshavns Port var ogsaa Arresthus, over Nørreport desuden et Hus 37 Alen langt med Port igennem langs Volden, der kaldes nyt Aar 1700, i alle 4 Raveliner med Værelse for Visiterere og Kontrollører 4), ved Charlottenborg og Amalienborg, begge med Officersværelse, det sidste forfaldent Bindingsværk, ved Toldboden med Officersværelse, paa Slotspladsen med Officersværelse, opført 1708 paa Kongens Bekostning istedenfor en ældre, paa Ulfeldts Plads, ganske forfaldent. Desuden var der et i Stokhuset, foruden Konventstue, Køkken, Løjtnantens Logemente, Vagtstue, Arrestkammer kaldet Rytterkamret, et andet kaldet Kommiskammer, den liden mørke

__________

1) Femte Del S. 51.

2) K. D. VIII, 320, 352.

3) K. D. VIII, 360.

4) De to i Øster- og Nørreports Raveliner, ligesom ved Østerport og Portnerens Hus sammesteds ere opførte 1708.


250

Kælder, den store mørke Kælder og to smaa mørke Kældere; videre i Rosenborgs Bolværk, i Rysenstens Bastion med Officersværelse, ved Kristianshavns Kallebo med Officersværelse, i Vilhelms Bastion, Frederiks Bastion og Qvintus, alle med Officersværelse og Reserve-Corps de Garde.

Tidligere havde der været flere; saaledes forsvandt 1704 et Vagthus ved Østerport kaldet "Grønlands Eck" eller "Tobaksdaasen" og et i gamle Østerports Ravelin, 1708 det ved gamle Østerport, to Arkelihuse hvert paa sin Side af Nørreport og Portnerboligen ved gamle Østerport, desuden et i Kristianshavns Køkkenkurv og i Køkkenkurven ved Rysenstens Bolværk 1).

1707 blev der opført et Arkelihus i Ahlefeldts og et andet i Stadsoberstens Bastion.

1712 byggedes 2 Batterier paa Amager, 1726 et nyt Krudttaarn paa Kristianshavn.

Voldene vare endnu ikke beplantede, men 19. Maj 1714 fik Voldmesteren Hans Henrik Renske Befaling om til Voldens Fornødenhed at plante unge Træer og Torne paa et Stykke Jord ved St. Anne Kirkegaard, 130 Alen lang og 52 Alen bred. Denne Voldplantage forsynede Volden altsaa med de Træer, der stode derpaa til vore Dage 2).

1722 arbejdedes der paa Kastelsvolden, og paa Forestilling af Kommandanten Oberst Klenov fik Borgerskabet og Renovationsforpagterne Befaling om at køre al deres Gødning og Renovation dertil 3).

1702 fik Dominiqve Pelli, der havde paataget sig at bygge et Krudttaarn i Kastellet og en Mur om en Redoute paa Kontracharpet lige overfor Rysenstens Bolværk, Toldfrihed for sine Mursten 4). Samme Pelli byggede den Tid de fleste ny Vagthuse og vel ogsaa Østerport. Han byggede ogsaa for Private, hvorover Murlavet klagede 1707, og

__________

1) Kjøbenhavns Fortifikationsregnskaber.

2) K. D. VIII, 320.

3) K. D. VIII, 548.

4) Rentek. Kopibog 10. Avg. 1702.


251

Pelli svarede, at han havde indgivet Ansøgning om at benytte sine italienske Murere, og imidlertid for Klavs Biel opført et Hus i Kongens Bredgade, hvortil de danske Mursvende ikke kunde bruges 1).

1729 saa Kommandanten sig nødt til at optage den gamle Skik med at have en Voldskytte, der kunde skyde de mange Hunde, der løb paa Kastelsvolden, hvorfor Natmanden fik Befaling til at afhente de døde Kroppe.

I Frederik IV's Tid udførtes Fæstningens Udenværker, Contracharper og Avantforcer, saaledes som de stode til vor Tid; de bleve færdige Aar 1714; førend den Tid var der intet Fæstningværk udenfor Voldene 2). Den Landevej, som indtil da havde gaaet udenom Byen, maatte nu lægges længer ud, og derved fremkom den Farimagsvej, som vi kendte og hvorefter Farimagsgaderne have faaet Navn. Det hedder saaledes i Kæmnerens Regnskab 1707, at Magistraten 21. Sept. havde befalet ham at indrette en ny Vej i en Linie, forat "Kørselen kunde baade i godt Vejr og Regnvejr være magelig for de Rejsende over de mange dybe Huller og Moradser udenom Nørre Accisekontor fra Nørre Stenbro hen til Farimags anlagte Veje, langs de Vænger inden Sortedamssø, formedelst det ny Fortefikations-Anlæg, over Nørre Ravelin forbødes Kørselen og gik vidt ud, over den forrige gamle alfar Landevej imellem Accicekontoret og Ravelinen. Denne Vej blev belagt med en 10 Alen bred Stenbro. Stenbroen, som var Huller i udfor Harbos Have og Sortedamssøen saa og dens Jordveje, derfra indtil det Distrikt, hvor Farimags Bro før stod, eller hvor forbemeldte ny anlagte Vejs Arbejde slap, skal ogsaa repareres. Da man vilde begynde at lægge Stenbroen, kom Oberstløjtnant Scheel, som dirigerer Fortifikationsarbejdet, og begærede, man vilde indeholde, til Fortifikationen var færdig, forat menagere Stadens Omkostning. Derfor skede intet i Aar."

__________

1) K. D. VIII, 1 med Indlæg.

2) Suhms Ny Sml. II, 29.


252

I Kæmnerens Regnskab for 1709 skrives:

"Saasom Stadens Fortifikations Udenværkers ny Anlægning i Aar 1709, dets bedækkede Vej og Avantfosses Contraskarps Udløb saa vidt over den gamle Landevej, at ingen derefter kunde køre imellem Vester- og Nørreport inden Søerne, førend der gjordes Anstalt, saa skal efter Oberstløjtnant Scheels Forslag Vejen gaa over de mange Moradser og Huller fra Vester Stenbro af, tæt forbi den første Møllehave og ned over en Park, hvor Træbroen eller Slusen skal indrettes, at Vandet, som kommer ovenfra Værkerne og Peblingesøen, kunde under løbe og Kørselen derover kunde, være, indtil paa det Stykke Jord langs St. Jørgens Sø til Vejen ad Ladegaarden og derfra over de mange Moradser og Parker imellem Fortifikationen og Prins Karls i Brug havende Vænge langs Peblingesøen til Nørre Stenbro."

Vejen fra Nørre Stenbro og Accisekontoret til det Sted, hvor Farimags Bro før var, var nu helt farlig, og ud mod St. Jørgens Sø opførtes Rækværk, at Folk ikke skulde falde i Søen.

En Sølv-Kaffekande var Stadens Belønning til Oberstløjtnant Scheel for hans Hjælp ved disse Arbejder.

I Regnskabet for 1710 opføres Udgifter til den ny Landevej mellem Vester- og Nørreport: "Nogle af Magistraten vare ude og saa det meget Møg, som Vognene her af Staden i denne passerede Vinter ovenpaa de mange opfyldte Moradser og Hængedynd imellem Vester og Nørre Stenbro og imellem Fortifikationens ny anlagte Avantfosse og St. Jørgens og Peblingesø eller langs Stadens Plads, som Prins Karl i Brug haver, havde udbragt og gjort den i Regnvejrlig ganske ubrugelig og knap nogen derover kunde køre, før samme Vej var optørret".

1717 opføres 900 Rdl. til "en ny indrettet Landevej med Kampesten og Fyld imellem norden for Farimagsbro hen ad Øster Stenbro".


253

St. Jørgens Sø gik da over den nuværende Banegaards Grund, hvorfor Vejen lagdes igennem Søen. I Regnskabet for 1712 omtales "Bolværk uden om den omlagte og opfyldte Landevej i St. Jørgens Sø, at Søen om Vinteren ikke skulde skylle hele Vejen med sin paalagte Stenbro ned i Søen, som den i passerede Vinter allerede havde gjort og udspøllet ned i Søen over 2 Alen af Opfyldningen med den paalagte Stenbro og dens oprejste Flintestene, som var en Barriere for de vejfarende, som i mørk Vejrlig samme Vej skulde uden Fare passere".

Efter Vejens Anlæg blev den Del af Søen, der var indenfor Vejen, lagt tør. Derfor kunde Magistraten 1715 til en Vognmand bortfæste "den Plads og dybe Moradshuller udenfor Vester Stenbros Landevej lidt udenom Fortifikationen, hen ud for St. Jørgens Sø til den imellem Nørre og Vester Stenbro ny anlagte Landevej".

Alt dette kostede Byens Kasse meget. Magistraten skriver 11. Maj 1716: "Stadens Udgifter have mærkelig trykket, da de gamle Veje uden omkring Staden ere formedelst Contracharpens Udbredelse blevne lagte øde og Staden har maattet igen anlægge og bekoste ny Veje, som mesten med Stenbro ere lagte".

Forat beskytte de ny Fæstningsværker blev det forbudt at lade løst Kvæg græsse indenfor Søerne, og 1709 blev der anlagt 2 Slagbomme paa Dæmningerne ved Enderne af Sortedamssøen. Derfor findes denne Udgiftspost i Kæmnerens Regnskab 1710:

Antaget 2 fattige Mænd til at have Opvartning ved de 2 Bommes I- og Oplukkelse for Herskabet og andre, som den Vej skal passere, der Aar 1709 blev opbygget, den ene ved Nørre Accisekontor, den anden over Stenbroen ved Harboes Have, for Kvæg og Bæster ikke skulle komme inden Sortedamssø og ruinere den ny anlagte Contracharpe fra Kastellet til Nørreport. 1715 var der opført Hytter for disse Bom-


254

mænd ved ovennævnte Bomme og en tredie paa Peblingebroen.

De første Søbefæstninger begyndte 1713, da man frygtede for et Angreb af en forenet engelsk-hollandsk Flaade. Paa Schoutbynacht O. Judichærs Forslag nedsænkedes paa Revshalens nordre Pynt tre Orlogsskibe, af hvilke det ene hed Tre Kroner, og to andre Skibe, af hvilke det ene kaldtes den flydende Dok, nedsænkedes paa en anden Grund og dannede Batteriet Prøvesten. Disse Befæstninger vare lettere end de i vore Dage, thi Skibene sattes alene fast paa Grunden og benyttedes som Batterier, saaledes som de vare. Af begge disse gamle Batterier ses endnu Spor nærved de nuværende faste Forter. 1717 forøgedes Tre Kroner med tre andre Skibe. 1720 var Trekroner bemandet med 50 og Prøvesten med 40 Matroser, men 1731 vare de ubrugelige og ifølge en Forestilling fra Generalmajor Scheel og Admiralitetet bleve de nedlagte med Undtagelse af, at et Par Skibe paa Prøvesten bleve tilbage. Det blev da befundet, at det var mere formaalstjenligt at forsvare Reden med Pramme som Aar 1700, og at Prøvesten let kunde erstattes ved Genopførelse af Kristian IV's nu ødelagte Skanse ved Kastrup. Prøvesten blev dog staaende indtil henved 1780, men fra 1745 uden Besætning 1).

Prøvesten blev af Samtiden anset for et vigtigt Anlæg, kaldes af A. Hojer endog den egentlige Nøgle til Østersøen, men med Tre Kroner var man misfornøjet af mange Grunde. Anlægget havde kostet altfor meget og var endda ikke halv færdigt, det dækkede vel Havnen, men kunde ikke holde Stand imod et Angreb fra Land, naar Fjenden havde sat sig fast i Sæland; de Stene og det Sand, hvormed Skibene vare fyldte, opfyldte Indløbet til Havnen, og Værket kunde ikke engang ophæves, da Skibene vare raadne, saa at Sand og

__________

1) Garde, den danske og norske Sømagt II, 281, 369, 405, III, 178-79, 280-81.


255

Sten vilde flyde ud i Vandet, saa snart man rørte ved dem. Dette Anlæg blev en af Grundene til, at Judichær afskedigedes som Admiral 1725 1).

1717 lod Kongen General Scholten og Oberst Scheel lægge en Plan til Anlæg af Udenværker udenfor Vester- og Østerport, hvilken dog ikke blev udført 2). Det af disse gjorte Forslag gik ud paa, at Voldene skulde opføres i en krum Linie fra den yderste Ende af de senere Tømmerpladser hen foran Søerne til Baadsmandsskansen (gl. Kalkbrænderi). 1721 befæstedes Staden end ydermere mod Landsiden ved Søernes Uddybning og Regulering. Allerede 1705 lod Vandvæsenet Søerne rense, men 1724 blev der af Vandvæsenet og Generalmajor Scheel lagt en Plan for en fuldstændig Rensning af alle tre Søer. Arbejdet begyndte 16. Maj 1725, endte 14. Juni 1727 og kostede i alt over 35000 Rdl. med tilhørende Arbejder 3).

Ved denne Lejlighed fik Søerne den regelmæssige Form, de have den Dag idag, medens Bredderne forhen gik i Bugter, St. Jørgens Sø gik ind imod Byen og Peblingesøen gjorde en stor Bugt forbi Ladegaarden, Kongen beskikkede Professor Ramus som Tilsynshavende og Magistraten udmeldte 4. Juni 1725 8 Borgere. Arbejdet udførtes af Soldater under Kommando af Officerer, der paa Stadens Bekostning indkvarteredes. Saaledes boede Major Thile 1726 først paa 14. Blegdam og siden i den stærke Mands Have hos Traktør Johan Kyhn. 1727 indkvarteredes Majorerne Scheplein, Tarchel og Eichstorf. Ved begge Ender af Sortedamssø opsattes Stendiger, og da nogle Personer 1729 havde pløjet Søens Dossering for nær, afmærkedes Søens Grund med Kampesten; i 1731 blev der indenfor Søen opkastet en Grav, ligesom der imod Blegdammene Aaret efter plantedes en Pilehæk, saaledes som der var endnu for 30 Aar siden 4).

__________

1) A. Hojer, Friederich IV's glorw. Leben II, 182, 256.

2) Suhms Ny Sml. II, 36.

3) K. D. VIII. 605. Suhms Ny Sml. II, 41. Regnskab over Rensningen i Rigsark. 2. Afd.

4) K. D. VIII, 637.


256

Da en Dag om Sommeren 1730 Borgmester Büssing, Raadmand Fogh og nogle udmeldte Borgere vare forsamlede forat opmaale en Jord udenom Glaciet, hvilken Grund tilhørte Byen, men nu var besat af en Skildvagt, sendte Kommandanten Grev Sponneck 1) en Gefrejter til dem forat spørge, hvad de havde for saa nær ved Fæstningens Port, men han fik alene det Svar, at skulde der svares, vilde de gøre det skriftlig, og skulde de arresteres, saa vare de der, de stode paa Byens Grund. De kørte Sponneck selv til Stedet og tiltalte de forsamlede meget "enorme og uanstaaelig", spurgte tilsidst Justitsraad Büssing, om han vidste, at han var Kommandant, hvortil Büssing svarede: "Ved han ogsaa, at jeg er Borgmester her i Kjøbenhavn," og truede med at klage til Kongen, "med andre insolente Ord og Miner" 2).

Førend Ildebranden 1728 foregik der ikke mange Forandringer med Gaderne. Aar 1700 blev Voldgaden fra Nørregade til Vestergade reguleret, ifølge en Indstilling fra Politimesteren af 4. Maj 3):

"Denne Gade fra Nørregades Hjørne langs hen under Volden imod Vesterport har aldrig siden Belejringen været ret indrettet, at nogen med Vogne kunde der fremkomme, hvorom jeg oftere hos H. K. M. sal. og højl. Ihukommelse har gjort Erindring og engang saa vidt dermed kommen, at afgangne Oberst og Ingeniør Hofman har gjort en Bestik eller Afridsning, hvad de der omkring boende til en Gades Indrettelse af deres Huse og Haverum, som Volden ere komne for nær, skulde indrykke, hvorefter en Del sig og rettede og med deres Huses Bygninger indrykkede, men en Borger ved Navn Peder Tuesen boende paa Hjørnet af Nørregade, hvor Farten i denne Gade først indgaar, saavel som

__________

1) "7. Dec. 1720 har Grev Sponneck som beskikket Kommandant taget Befæstningen og Voldene i Øjesyn og Dagen efter for første Gang uddelt Løsen" (Extr. Rel.).

2) Collegiebreve 5. og 19. Avg. 1730. Mag. Skr. 9. Avg. 1730.

3) Indlæg til Reskr. 20. Juni 1700.


257

Hr. Etatsraad Schøller med flere holdt tilbage med deres Huse og Haver at indrykke, saa det saaledes blev henstaaende, hvortil og kommer, at Kommandanten og Ingeniøren med afg. Oberst Hofmans første Bestik ikke have været fornøjede, men vilde have Gaden bredere, hvorfor jeg atter igen og ideligen erindrede, at det maatte komme til en endelig Resolution, hvorledes det med Gaden skulde forholdes, saasom det var en stor Skade for Byen og særdeles for de der omkring boende, at der ingen Passage var".

Kongen befalede da alle Indbyggere med Heste og Vogn uden Forskel at rydde Pladsen. 3. Nov. indberetter Politimesteren, at Urenligheden nu var bortført mellem Nørregade og St. Pedersstræde, men der var endnu en Rest tilbage paa Grund af Krigen, som Jøderne havde lovet at tage Del i.

Fra Vesterport til Langebro løb den aabne brede Rende, over hvilken der udenfor Vigantsgade blev anlagt en Bro, der 1726 bekostedes af Kongen.

Af ny Stræder fremkom Trompetergangen (nu den Del af Niels Hemmingsensgade, der gaar ud i Skindergade), der var et lille Stræde, som antoges for at høre til nogle Grunde ved dens østlige Side, af hvilke den ene 1689 tilhørte Ambrosius Trompeter, efter hvem Gangen fik Navn. Da Pierre Poumeau, der ejede Joakim Gersdorfs forrige Gaard mellem Kejsergade, Trompetergangen, Graabrødretorv og Skindergade, ud til Gangen vilde forandre sin Stald til Lejehuse med Indgang fra Trompetergangen og Vinduer ud dertil, modsatte Genboerne sig dette, men ved Magistratens Dom af 8. Marts 1703 fik Poumeau Medhold, dog maatte han ikke sætte Trappe frem for Døren til Forhindring for Færdselen.

Ved den nærliggende Tugthusport var der meget snævert, hvorfor Magistraten 1727 for 2000 Rdl. købte Toldkæmmerer Eberharts Hus paa 6 Fag forneden og paa 2 Fag foroven over Tugthusporten, til Nedrivning, hvilket imidlertid Ilde-


258

branden 1728 gjorde overflødigt 1). Oversekretæren skrev 13. Maj 1727 til Magistraten, "at det var Kongen velgefall, om det jo før jo heller kom til Ende med Købet".

Nellikestræde, nu Asylgade, var saa snæver, at Magistraten befalede, at den skulde gøres bredere, da en Vogn ikke kunde køre der igennem 2).

1729 indstillede Magistraten, at det faldt Folk besværligt at passere Lille Købmagergade paa Grund af dens Snæverhed og fordi mange Vogne holdt der paa Torvedagene forat sælge Kul og deslige, hvilket ikke alene sinkede de Rejsende, men Vognene kørte hinanden itu og Bønderne kom i Disput og Klammeri. Dette gav Anledning til Oprettelse af Kultorvet, da Grundene der vare ødelagte ved Ildebranden 3).

Den nuværende Toldbodgade blev anlagt paa Kongens Bekostning for en stor Del i Kristian V's Tid 4) og 1716 vedligeholdt af Kongen. 1719 beskikkede Politi- og Kommercekollegiet en Vægter i denne Gade, men Grundejerne mente, at det var overflødigt og vilde ikke give Bidrag hverken til Vægtere eller Løgter 5). En stor Del af denne Gade gik først igennem Vand, og det var kun efter Anlæget af Tømmerpladserne imellem Toldboden og St. Anneplads, at den kunde føres helt igennem. 3. Sept. 1719 skriver Politimester Ernst: "Den ny Toldbodgade blev første Gang 1. Sept. forsynet med Løgter og Vægter, saa det bliver i to Aar den realeste og længste Gade i Staden. Paa Toldbodvejen bliver nu borttaget de høje og brede Dynger; udi Uføre kunde man ikke komme til de ny Pladser. For 5 Aar siden skyllede Søen til denne brolagte Vej." Og 1 Okt. skriver han: "190 Alen paa den søndre Side af Toldbodgade bliver brolagt i Aar. Toldbodpladsen kan ogsaa blive brolagt i Aar".

__________

1) Mag. Skr. 10. Marts og 23. Maj 1727.

2) Mag. Skr. 25. Sept. 1724 og 15. Jan. 1725.

3) Mag. Skr. 17. Avg. 1729.

4) Femte Del S. 41.

5) Mag. Skr. 8. Feb. 1719.


259

1703 fik Magistraten Befaling om at gøre Forslag om andre Tømmerpladser end dem, der fandtes paa begge Sider af Kanalerne fra Vejerhuset af bagved Slottet, da de vare til stor Hinder for Færdselen og farlige i Ildebrandstilfælde. Magistraten mente, at en saadan Flytning var vanskelig, da de fleste Tømmerhandlere boede der omkring og Pladserne kunde ikke være langt borte for de Bønders Skyld, der søgte Torvet, og for Skibenes Skyld; de kunde ikke være farlige, da Træet under Ildebrande kunde kastes i Vandet, og Pladserne bagved Slottet paa Slotsholmen vare i ethvert Tilfælde til liden Hinder. Kongen gav imidlertid Tømmerhandlerne to Maaneder til at indgive Forslag om andre Pladser og da foreslog de 1705 de nævnte uopfyldte Pladser.

Da det kom til Stykket, betænkte Tømmerhandlerne sig, og først da Kongen havde tilkendegivet dem, at det var hans alvorlige Villie, at alle Pladser paa begge Sider af Kanalen skulde være ryddede til St. Hansdag 1707, faldt de tilføje, og de ny Pladser bleve indhegnede 1708. Samtidig fik Tømmerhandlerne Eneret til at handle med norsk og fremmed Fyrretømmer 1). Pladserne bleve efterhaanden fyldte med Gaderenovation og Gødning. 9. Jan. 1716 indberetter Politimesteren: "Den store Havnekommissions-Plads er saavel som andre der værende ny Pladser, hvilke vare sunkne, paany opfyldt og med et smukt høvlet højt Plankeværk indhegnet, saavel som 2 andre Pladser ved St. Anne Bro paa hin Side. Det lange Wiborgske Bolværk, 150 Alen langt, som i mange Aar har staaet aabent, Havnen og Opfyldningen til stor Skade, er endelig blevet færdiggjort og indelukket". 2 Nov. 1723 2) skriver Kommercekollegiet, at Befalingen om at opfylde Pladserne nu er efterlevet saaledes, at Tømmer-

__________

1) 1718 fik en Mand paa Kristianshavn dog Tilladelse til der at have Tømmerplads og 1723 klages der over, at det ikke var forment at have Tømmer tilfals i sin Ejendom.

2) K. D. VII, 698, 705, 763, 798. VIII, 3-4, 335-37.


260

handlerne have faaet deres Oplag og desuden en Have paa den anden Side af Gaden, men der var en Plads endnu tilbage ud til Toldbodvejen, som der var det største Besvær med at opfylde paa Grund af Vandløbet fra Nyboder forbi Prinsesse Charlotte Amalies Have (tidligere Prins Karls) 1) og hvorfra der ikke kunde gives Afløb i Stranden, fordi Tømmerhandlerne havde forhøjet deres Pladser, hvorfor Vandløbet maatte ledes hen i Gravene omkring Amalienborg i en lukket Rende gennem Dronningens Tværgade.

1715 kom der Befaling til at planere Amalienborg Slotsplads, hvilket vel kunde gøres nødigt, thi 9. Jan. 1716 beretter Politimesteren: "Den store Amalienborgs Bakke, hvorudi var ved 10000 Læs og hvortil E. K. M. havde beordret Politikollegium at udtælle 500 Rdl. til Interessenterne (nemlig for Renovationen), er bleven bortført og dermed opfyldt, saa vidt kunde tilstrække, saa Amalienborgs Plads, naar ikkun en brolagt Rendesten langs ad anlægges, er en dejlig og stor Plads. Et smukt Bolværk er opsat for Kanalen imod Maltmøllerne af den Højde, at Ingen kan udfalde." Det maa herved erindres, at ved den ene Side af nuv. St. Anne Plads da gik en Grav langs Amalienborg Have.

1729 indrettede Kongen Haven til en Mønsterplads for Garden; den var saa stor, at 6 Batailloner der kunde gøre deres Exercits og Evolutioner, uden at Folk kunde trænge sig paa, men man kunde staa udenfor og se over Muren. Kongen havde bygget sig en Pavillon, hvor det kgl. Herskab kunde opholde sig i daarligt Vejr 2). Det ses af Extraordn. Relationer, at der samme Aar 10. Maj var Mønstring paa Grønland af Hestgarden og Artilleriet, men Dagen efter af Fodgarden paa den ny skønne Mønsterplads ved Amalienborg.

__________

1) If. et Kort fra 1718 (Indlæg til Resk. 5. Sept. 1718) laa den mellem nuv. Fredericiagade og Toldbodgade, og den halve Del mod Tømmerpladserne var uopfyldt Morads.

2) A. Hojer, Fried. IV. Glorwürd. Leben II, 224.


261

Frederik IV lod ogsaa "Krindsen" omkring Kristian V's Statue paa Kongens Nytorv beplante.

Frederik IV opførte adskillige Bygninger: Garnisons Kirke 1703-06, Kastelskirken 1704 og mange større Bygninger i Kastellet, Generalkommissariatet paa Gammelholm 1703, Operahuset i Bredgade (nuv. Rigsdagsbygning) 1701, indviet 1703, Hovedvagten paa Kongens Nytorv, Vajsenhuskirken 1728. Paa Kjøbenhavns Slot byggedes 1701 en ny Løngang ned bag Proviantgaarden, istedenfor en gammel Tømmerbygning; dette Hus staar endnu; desuden samme Aar Stalde og flere andre grundmurede Bygninger ved Slottet. 1725-27 ombyggedes Slottet, og Højesteret indrettedes der 1), men Grunden gav sig snart, saa Kristian VI saa sig nødt til at nedrive det hele 1731. Gæthuset, det senere kgl. Theater, byggedes 1704. 28. Sept. 1715 bestemte Kongen, at de Penge, der indkom for Titler og Bestillinger, skulde leveres Kammerraad Lautrup og samles til Opførelse af en ny Bygning for Kollegierne; 1727 blev den nuv. Kancellibygning tagen i Brug.

I Henseende til private Bygninger var der stor Fremgang i Henhold til Kristian V's Forordninger, de gamle Bindingsværkshuse bleve for en Del i de større Gader ombyttede med ny af Grundmur, om der end af og til bevilgedes Undtagelser, og Husene i de snevne Gader bleve indflyttede til disses Udvidelse. Herom er handlet et andet Sted 2). 1720 tillod Kongen, at et Pakhus ved Enden af den gamle Børs, imod Amagerbro, maatte ombygges paa samme Maade som den ældre Bygning, nemlig med de tre Sider af Tømmer og Endegavlen med 1 Stens Blandingsmur udenfor Tømret, da Grunden ikke kunde bære et Stenhus 3).

Forat betegne Husene vare de forsynede med malede Skilte, der som oftest gav dem Navn; det var desuden Skik

__________

1) 1713 fik Højesteret Lokale i Ridderakademiet.

2) Kbhn. paa Holbergs Tid S. 53-55.

3) Kgl. Resol. paa Suppliker.


262

at Haandværkere derpaa fremstillede kgl. Personer 1). Da man 1723 vilde formene dem dette, udtalte Konferensraad Slange, at han "hverken ved eller kan finde nogen Forordning eller Lavsartikel, som reglerer, hvorledes Haandværksfolk skal lade deres Skilte male, saa det hidindtil har beroet paa deres egen Fantasi. Derfor have Skræderne og Parykmagerne hidindtil udi Særdeleshed baade ladet male og endnu male saavel Hans k. Majestæts som Dronningens, Prinsernes og Prinsessernes Portraits paa deres Skilte, som dem lyster." Han inente, at ved et kgl. Forbud vilde Kongens Underskrift vanhelliges i Anledning af saadan en lumpen Uenighed, saasom den billigen kan regnes blandt de minima, qvæ non curat prætor (Smaating, som ere ligegyldige).

Af andre Skilte nævnes i denne Periode: Vestergade, hvor Skiltet Skibet udhænger, Store Nikolaj Kirkestræde, hvor Christiani Qvinti Brystbillede i Skiltet udhænger, Stadt Paris i Nygade, hvor Skiltet Stadt Paris forhen har udhængt, Røde Løve i Lille Strandstræde, hvor en rød Løve sidder over Døren, Dybensgade, hvor en forgyldt Stjerne staar over Døren, Skvaldergade, hvor Skiltet Stralsund udhænger, Skindergade, hvor Stadt Hamborg udhænger, Store Kongensgade ved Grønland, hvor Skiltet med den forgyldte Tønde hænger ud, Hjørnet af Lille Færgestræde og Lille Kirkestræde, hvor den forgyldte Hjort udhænger o. s. v. Ved andre Huse nævnes ikke Skiltet udtrykkelig, men deres Navne tyde paa, at de ogsaa havde saadanne: Gæstgiverhuset Hvide Drue i Vingaardsstræde 1716, Den danske Krone paa Hj. af Stranden og Færgestræde 1719, Værtshuset Cølln am Rhein i Klosterstræde 1705, Leipziger Messe i Grønnegade 1719, Kransen i Skindergade 1722, Skibet i Larsbjørnstræde, Køge Kro paa Hj. af Mikkelbryggersgade og Lille St. Klemensstræde, Storken i Lille Færgestræde, Den røde Fortun i Borgergade 1723, Leipziger Messe paa Ulfeldts Plads, den

__________

1) Om Hattemagernes se Kbnh. paa Holbergs Tid S. 57-58.


263

forgyldte Falk ved Gammelstrand 1726, Strasburg i Laxegade, Stadt Hamborg i Lille Færgestræde, Værtshusgaarden Prinsen paa Vestergade, det oldenborgske Vaaben i Store Nikolaj Kirkestræde 1727, Den engelske Børs paa Østergade, Weltkuglen i Gotersgade 1728 o. s. v.

Endvidere opnævntes andre følgelig af Særegenheder ved deres Ydre eller Omgivelser; saaledes nævnes Den røde Gaard paa Købmagergade, nuv. Nr. 40 paa Hj. af Klareboderne, Pæretræet ved Stranden 1724, Linden i Fiolstræde 1717, den lille Snorre paa Kristianshavn o. s. v.

Med Raadhuset foregik ikke nogen Forandring i denne Periode. 1708 indrettedes en Sal vesten for Raadhussalen til Politi- og Kommercekollegiet. 1711 opsattes et Tralværk tværs over Politikamret, forat Folk ikke skulde bringe Smitte under Pesten til Politiet. 1717 forsynedes Raadhuset med Frederik IV's Portræt, hvorfor Skildrer Jacobus Robinus's 1) Enke Malene fik 23 Rdl., dog skulde Maleren sætte Versene paa.

Efter Ildebranden holdtes der Raadstue i Præsident Schraders Gaard, hvorfor han fik 300 Rdl om Aaret.

Ved forskellige Lejligheder blev Raadhuset illumineret. Saaledes hedder det, at ved Enkedronning Charlotte Amalies Begravelse 1714 "blev indrettet Illumination og Emblemata for Fronten af Raadhustrappen saa og i alle Raadhusvinduer ud til Gammel Torv, saa og en Pyramide paa Fontainen og 8 udenom samt en Globus paa Porten, alt af skildret Papir, saavel som Lys og Lamper overalt i Mængde til Parade for det høje Herskab, som havde deres Passage over Torvet med Liget imellem formeldte Pyramider og Raadhusets Illumination."

Da Dronning Lovise blev begravet 2. April 1721:

__________

1) Denne ellers ukendte Maler tog Borgerskab 19. Dec. 1703 og kaldes da Robiano.


264

"Blev udenfor Raadhuset til Gammel Torv paa Trappen, som blev opbygget af Tømmer og Brædder med skildret Papir paa, hvor indenfor brændte Lamper, saa og blev gjort i alle Vinduerne til Gammel Torv Pyramider af Brædder med paahængende Lamper, som brændte saavel paa Salen som neden i Raadhuset", hvilket kostede 292 Rdl.

I samme Aars Regnskab opføres:

"Da H. M. Dronning Anna Sofie ved Procession blev indført her udi Kjøbenhavn d. 16. Juli 1721, blev ud til Gammel Torv langs under Salsvinduerne paa begge Sider af Taarnet saa og op om Taarnet udhængt og betrukken med rød Skarlagen med hvide Fabler af Katun paabunden med hendes Navn og Krone af Guldgalloner paasiret for paa Taarnet."

1724 blev Raadhuset to Gange illumineret ved kongelige Børns Ligfærd til Roskilde.

1707 og følgende Aar blev Springvandet udenfor Raadhuset gjorde istand. Billedet blev ægte forgyldt, tilligemed Sifferet og Siraterne "om Kedelen eller over Bækkenet". Et nyt Jærngitter efter Model af Stenhugger Chr. Nerger og udført af Klejnsmed Hans Schæbel 1) i 8 Stykker, "der skulle passe paa den ottekantede Ringsamling af Kampesten, som er bleven anlagt om Fontænen". Der blev endvidere opsat 3 Rader hugne Kampesten udenfor Gitteret samt 8 Afvisere ved de 8 Hjørner. Dette kostede 3730 Rdl.

Samtidig flyttedes Slyngposten eller den dobbelte Post, der stod ud for St. Clemensstræde, og en Post, der brugtes

__________

1) Det er ret kuriøst, at Klejnsmedefirmaet Schæbel, der i mange Aar har haft Magistratens Arbejde, allerede havde det for 180 Aar siden. Hans Schæbel maa have faaet Borgerskab i Kristian V,s Tid. Der holdtes Skifte efter hans Død 17. Feb. 1728, hans Enke hed Emerenze og de havde 2 Sønner, Herman, 26 Aar, og Peter 19 Aar. Herman tog Borgerskab som Klejnsmed 23. Feb. 1728.


265

i Ildsvaade, nærmere til Raadhuset, og den første forsynedes med Kongens Krone og Navnetræk.

Saadanne vigtige Indretninger maatte vige ved fyrstelige Personers Optog. 1724 skrives, at den publiqve Post paa Gammeltorv ved Kronprinsens Indtog (1721) var bleven optaget og Rørene dertil opgravede; Politimesteren søgte derfor om at faa den opsat igen, da den næsten var umistelig ved Ildsvaade og savnedes af mange.

1705 nedsatte Kongen en Kommission, der skulde slutte Overenskomst med Bygmestere og Tømmermænd om Opførelse af en Kaserne (Barakker som det kaldes) for Hestgarden, men dette fraraadedes af de 32 Mænd, der mente, at disse kunde forvolde "skadelig Konsekvens" for de menige Indbyggere og Borgere og fremkalde Nedgang i Konsumtionen 1).

Den Plads, man havde paatænkt at bebygge med Kaserner, var omtrent der, hvor nu Sølvgadens Kaserne staar, og hed St. Anne Kirkegaard, efter den gamle St. Anna Rotunda. Dette ses af en Ansøgning fra en Vognmand 1721, i Anledning af hvilken Magistraten skriver 3. Feb. 1721, at Pladsen "bliver fast daglig brugt til at exercere Soldatesqvet paa, som her udi Staden i Garnison er beliggende," og hvis Vognmanden fik Pladsen, skulde der udvises et andet Sted, der ikke var at finde saa bekvemt i Staden. Kommandanten skrev i samme Anledning, "at samme Plads hidindtil er bleven brugt til en Exercerplads for de her i Staden liggende Regimenter, naar de ikke paa Grønland formedelst stærk Blæst eller der sluttede Bataillons kunne exercere". Han skrev ogsaa, at hvis Vognmanden fik Pladsen, kunde han ikke holde den i Fred, "da Musketererne næppe skulle være at holde fra at gøre sig Veje igennem hans Indhegning til deres sædvanlige Exercerpladser". Komraercekollegiet mener ogsaa, at da Vognmanden vilde bruge Pladsen til at saa

__________

1) Mag. Skr. 28. Avg. 1709.


266

Havre i, vilde det ikke give nogen smuk Anseende indenfor Voldene i en kongelig Residensstad. Iøvrigt havde Pladsen kostet Politiet en Del Penge til at indplanke de derpaa liggende Dynger Urenlighed, som vare henlagte af modvillige Køresvende, der ikke adlød den kgl. Befaling om at aflæsse imellem Maltmøllerne og Toldboden 1).

Den store Plads St. Anne Kirkegaard omgav Guldhuset i Rigensgade og fik megen Anvendelse. Saaledes er ovenfor omtalt Voldplantagen. 1711 udlagdes en Jord mellem Guldhuset og Stokhuset til Begravelsesplads for Holmens Kirke; imellem denne Plads og Stokhuset var der en Grund, hvorom det hedder: "dette er endnu uopfyldt Sted, af Vand og mange slemme Ting af Skarn og andet belagt". I Magistratens Skrivelse af 10. Avg. 1716 beskrives de nærmeste Omgivelser. Imod Volden ved Enden af Stokhuset havde boet en Pibemager, men Huset var nedfaldet af Ælde og Grunden lagt til St. Anne Kirkegaard. Et andet nedfaldet Huses Grund brugtes til Kaalhave. Paa Hjørnet af Rigensgade og Grønland var der en Plads, der tidligere havde været omgivet med Plankeværk og som brugtes til Kongens Postvogne.

Foregik der saaledes kun liden Forandring i Byens Udseende indenfor Voldene førend Ildebranden 1728, saa var der dog et og andet udenfor, der gør Krav paa Opmærksomhed.

Indenfor St. Jørgenssø var der, som omtalt foran, Engbund og Morads nær ind imod Byens Volde indtil Anlæget af Yderværkerne og af den ny Farimagsvej. 1723 fik Krigsraad Gregorius Wulff og Kristoffer Bernts Privilegium paa en Plads til Farveplantage, men da den var for lille, fik de 1728 hele Grunden mellem Gamle Kongevej eller den derved staaende Vejrmølle, Sømøllen, og Ladegaardsvejen, hvilken Plads blev opfyldt af den Jord, der gravedes op af Søen, imod aarlig Leje til Staden af 40 Rdl. 2). Om denne Jord

__________

1) Pol. og Kom. Koll. Mem. Bog 1716-20, 544-45.

2) K. D. I, 796.


267

opkom der Strid med Rentekamret, der paastod, at den hørte under Amtet og tilligemed Frederiksberg havde leveret Hø til Kongens Stalde. Rentekamret havde utvivlsomt Ret, thi Pladsen var en Del af den gamle Kalvehave 1).

1722 blev det paalagt Brygger Klavs Buchvald, der vilde opføre en Bygning i Nærheden af tre Møller udenfor Vesterport, ikke at bygge højere end 10 Alen, da man mente, at et højere Hus vilde tage Vinden bort fra Møllerne 2).

1722 udstedtes Fæstebrev til Jens Jensen Rafn paa et Hus udenfor Vesterport ved Tranbroen, i Nærheden af nuv. Værnedamsvej.

Udenfor Vesterport var der mange Beværtninger. Saaledes averteres 1726 til Salg en Køkkeninspektør Rasmus Holdersen tilhørende Gæstekro kaldet Holbæk, til hvilken hørte "en vel konditioneret Karusselbane med tilhørende Inventarium, en kommode Keglebane, en skøn Fugthave, som er indhegnet med nyt Plankeværk, derudi 11 store Valnøddetræer, 64 diverse Sorter Frugttræer samt 2 ny Lysfhuse med 16 Lindetræer bebunden". Det er nuv. Matr. Nr 52 imellem Øhlenschlägersgade og Kaalundsgade 3). I en Skatteliste 1723 opføres udenfor Vesterport 18 Øltappere foruden nævnte Gæstgivergaard og der var i det hele kun 27 Skattepligtige, saa næsten alle de, der ikke vare Møllere, holdt Beværtning.

Paa Ladegaarden, der en Tid var Krigshospital, fik Inspektøren Værtshusprivilegium. 1727 tilbødes til Leje et Hus her 200 Alen langt og 22 1/2 Alen bredt, enten til Anlæg af et Manufaktur eller til Brug for en Traktør. Samme Aar solgte Direktionen for Krigshospitalet Ladegaarden til Stykgætmester Holtzman med Tilladelse til at anlægge en Mølle, i hvilken Anledning der blev foretaget Syn over, hvor der tilforn havde staaet en Mølle og om

__________

1) Om denne se Fjerde Del S. 354.

2) K. D. VIII, 548.

3) En tidligere Ejer var P. H. Korsør, Femte Del S. 329.


268

Anlæget af en ny kunde ske, uden at Vandstanden i Peblingesøen blev formindsket 1).

Paa Wodrofsgaard havde Regimentskvartermester Wodrof anlagt en Slibe- og Poleremølle, og indrettede 1702 en Mølle for Perlegryn og Snustobak. Omtrent 1716 købtes Wodrofsgaard af Peter Petersen Welloe. Her var ogsaa Beværtning, thi 1723 nævnes Cornelius Melchior, Traktør paa Wodrofsgaard.

Da der 1708 blev opført et Konsumtionskontor (Accisebod) udenfor Nørreport tæt ved de Fattiges Kirkegaard og Sortedamssø, udviste Magistraten dertil en Jord, som den antog for Byens eller Kongens Grund, men Snedker Erik Frandsen Berg erhvervede sig 1717 en Højesteretsdom, der tildømte ham den og paalagde Magistraten at udvise ham en anden. 1722 fik han kgl. Bevilling paa at opsætte en liden Bygning af Bindingsværk ud imod Søen i lige Linie med Konsumtionskontoret, men noget lavere, dog maatte han ikke der holde Værts- eller Drikkehus 2). Konsumtionskontoret og vel ogsaa den lille Bygning ved Siden stode indtil Indretningen af de ny Gader indenfor Søerne i vore Dage. 1717 fandt man endnu her mange Grundvolde af Husene fra den 1658 ødelagte Forstad.

Da en senere Ejer af Bergs Ejendom, Vognmand Lars Larsen, 1728 vilde opføre en Stald, eftersom Stedet kunde blive meget belejligt for de Rejsende, der om Natten ikke kunde komme ind i Staden, blev dette forbudt af Kommandanten Grev Sponneck. Han fik dog 5. Nov. 1728 kgl. Bevilling til at bygge sin Stald, men den maatte ikke være højere end Huset og han maatte vel brygge Øl og brænde Brændevin, men hvis det var nødvendigt for Fæstningens Skyld, skulde Huset nedrives. Oversekretæren tilskrev ogsaa Grev Sponneck 10. Avg. 1729, at Kongen vel

__________

1) Oversekr. Brevbog 5. Sept. 1727.

2) K. D. VIII, 551. Raadstuearkivet Coll. Breve 29. Juli 1717. Mag. Skr. 1. Sept. 1717.


269

ikke gærne saa, at de Brandlidte byggede udenfor Staden, forat der ikke skulde blive aabne Pladser indenfor Portene, men denne Lade af Træ havde han dog tilladt.

Ved Skrivelse af 16. April 1709 udviste Magistraten Fattigvæsenet en Plads bagved Acciseboden til at begrave Fattige i.

Ravnsborg, der da var delt i Store og Lille Ravnsborg, købtes 1699 af Kammerjunker Vilhelm Karl Wind, der for 600 Rdl. frikøbte Grunden for Jordskyld, dog skulde Vandvæsenet have uhindret Lov til at reparere de Vandrender, der laa i Grunden og førte Vandet fra Emdrup Sø til Staden. Grunden strakte sig til Malkepladsen paa Fælleden og havde paa den anden Side en Grund, der tilhørte Voldmester Adam Hansen Trællov og i sin Tid havde været ejet af Borgmester Bartholomæus Jensen og som indtog den vestre Side af nuværende St. Hansgade. Denne Grund hed Mester Adams Have, og var vistnok en Beværtningshave. 1720 falbød Trællov i Aviserne denne sin "skønne Lyst-, Frugt- og Køkkenhave, vel besat og indrettet med skønne Lystgange af mangfoldige Eske og andre Træer og Hækker, er derfor et meget nærsomt Sted". Den blev ogsaa snart erhvervet af den stærke Mand 2), efter hvem den en Tid kaldtes den stærke Mands Have.

I Belejringen 1700 bleve baade Ravnsborg og Mester Adams Have ødelagte. Mester Adam klager saaledes 1704, at hans Frugthave ved Ravnsborg udi seneste Ruptur er bleven ruineret, da de store Træer saavel som ved Ravnsborg og langs Blegdammen efter Befaling af de Deputerede udi den kgl. Raadstue bleve afhuggede, fordi de ganske borttoge Udsigten fra Volden til Fælleden 3). 1725 fik Ejeren af Store Ravnsborg Andreas Behrentz Privilegium paa at brygge Øl og brænde Brændevin.

__________

1) K. D. VIII, 582-85.

2) Kbnh. paa Holbergs Tid S. 249.

3) Mag. Skr. 6. Feb. 1704.


270

1727 falbød J. L. Hovgaard Lille Ravnsborg, "som til Værtskab er meget belejligt og med gode Staldrum indrettet". Dette er forskelligt fra det Lille Ravnsborg, som nu ligger ved Solitude.

Blaagaard tilhørte Kongens Broder Prins Karl, der havde opført prægtige Bygninger. Dertil hørte en meget stor Grund, der yderligere forøgedes, ved at Prinsen 1706 fæstede og 1713 købte Grunden paa Byens Side af Peblingesøen, saa denne Sø var som ham tilhørende, idet han kunde hindre uvedkommende Adgang dertil, som Ejer af begge Bredderne 1).

Op til Blaagaard stødte Solitude, der tilhørte Assessor C. Braem, siden Grev U. A. Holstein til Holsteinborg, der indrettede Gaarden til Landsted. Da Kronprins Kristian og Sofie Magdalene holdt deres Indtog 18. Dec. 1721, mødtes de Nygifte med Ministrene paa Solitude, hvorfra den højtidelige Procession foregik til Byen. Efter Holstein ejedes Solitude af Grev C. Danneskjold Samsø og efter ham 1728 med Kroholdsret af Stadens Kommandant Grev Sponneck, der 1728 skriver til Magistraten, at han gærne ønskede et Sted, hvor han kunde indrette et lille Menageri og undertiden trække frisk Luft, og derfor ønskede en Grund imellem Solitude og Aaen eller en anden bag Ravnsborg henimod Vejrmøllen, hvor Vognmændene hidtil havde haft Losseplads. Paa en Tid, da han ellers laa i ubehageligt Kævl med Magistraten, skriver han til den i de høfligste Udtryk, undskylder sin Besvær, vil ikke gøre Ulejlighed og takker venligst, da han fik den førstnævnte Grund.

Aaret efter fik han Tilladelse til paa egen Bekostning at flytte en fattig Enkes Hus, med gammelt Halmtag og Fjæleskorsten, der laa lige op til Solitude 2).

Paa Hjørnet af Nørrebrogade og Møllegade (nu Nr. 54-60 paa Nørrebrogade og Nr. 4 i Møllegade) laa et stort

__________

1) Om Blaagaard se Kbnh. paa Holbergs Tid S. 267.

2) Raadstuearkivet Coll. Breve 31. Maj, 16. Juni 1728, 1. Avg. 1729.


271

Gæstgiveri, der 1730 sattes til Avktion efterat have tilhørt Lambrecht Scheel. Det bestod af 3 Længer, "meget vel indrettet til Gæstgiveri med Logementer, Køkken, Spisekammer og Staldrum til 36 Par Heste. Omkring Gaarden er 3 Frugthaver, udi hvilke en Mængde af gode og importante Frugttræer. Der foruden er en stor indelukt Plads til Keglebane eller anden Brug".

1718 søgte Konrad von Berg om Fæstebrev paa Løgten ved Hyltebro, hvilket Sted han havde købt af Kort Ridder, der havde brudt en Del af Huset ned og ganske fordærvet det tilbagestaaende Skrog, hvorfor han maatte "af Rode" begynde at sætte noget andet i Stedet. Den gamle Bygning, der nu staar, kan godt være saa gammel, men iøvrigt blev Grunden allerede bortfæstet 1679 til Jakob Rustmester.

Da Sortedamssø blev renset, bleve Parkerne i Blegdammen fyldte med Mudder og Jord fra Søen, hvorfor der 1727 gaves Tilladelse til at indrette ny i 30 Alens Afstand fra Søen og som fyldtes med Vand derfra gennem Trærender, men saaledes at dette ikke kunde løbe i Søen igen 1).

Paa Blegdammen boede nu ogsaa andre Folk end Blegmænd. Et Katuntrykkeri, der var anlagt af Daniel Pedro, men igen flyttet derfra før 1724, er foran omtalt. 1728 omtales et Kønrøgsbrænderi og Tapetmanufaktur ogsaa som liggende ved Blegdammen udenfor Østerport.

Udenfor Østerport laa der to militære Kirkegaarde fra Tiden kort efter Enevældens Indførelse. 1701 var der Tale om at flytte Holmens- eller Baadsmandskirkegaarden og at opføre et Kapel. Dette ses af Magistratens Skrivelse af 17. Okt. 1701:

If. Begæring af 10. Sept. havde Magistraten udvist den Plads imellem Geh. Raad Harbos Have (ved Enden af Sortedamssø) og Garnisons Kirkegaard til den ny Skibskirkegaards Indrettelse og et Kapels Opbyggelse, men den ansaas ikke

__________

1) K. D. VIII, 731-32.


272

for bekvem, fordi der ej kunde graves over en Alen, førend man kom til Vand; det ene Sted, som der gjordes Forslag om, tilhørte ikke Staden, men en Borger, som forlangte 500 Rdl. derfor, og paa det andet Sted laa Stadens Vandrender, saa Magistraten intet andet Sted derom vidste end der, hvor den gamle Skibskirkegaard nu var; "om det maatte behage Deres Excellence og de gode Herrer at modtage det Stykke Jordsmon, som forlængst til dens Forvidning er blevet afmaalt, og Kapellet der lade opsætte, og dersom Fortifikationen, som man formener, i Fremtiden skulde blive videre udlagt, saa synes os, at den Bekostning, som da til Kapellets Forflytning vilde medgaa, ikke vorder nær saa importante, som det vilde blive skadeligt for Staden, dersom nu et andet Sted af Fælleden til dette Brug skulde indtages, som og formedelst den lange Vej vilde falde besværlig saavel for Præsten som for Ligbærere".

Kirkegaarden forblev altsaa paa det forrige Sted, og ved Enden af den op til Østre Landevej fæstede Peter Mørch, Hører til Holmens Kirke og Graver ved Skibskirkegaarden, af Magistraten 4. Feb. 1728 en Grund til at opsætte et Hus paa nærved Kapellet eller Skibskirken og ligeoverfor Garnisons Kirkes Graverbolig.

If. Mag. Skr. af 23. Dec. 1711 var der i Anledning af Pesten udvist en Begravelsesplads imellem Soldaterkirkegaarden og Kontrascharpen. I Magistratens Skrivelse af 9. Avg. 1723 siges, at "Garnisons Kirkegaard har tilforn været Stadens Ejendoms Grund og ikke for Vederlag, men alene ved Bevilling er udmaalt derfra". 1712 havde Magistraten bevilget en Stenhugger en Plads ved Siden af Kirkegaarden, hvilken Plads Grev Sponneck vilde tilegne Militæretaten, men, skriver Magistraten, "den rette og gamle Kirkegaard er indhegnet med en Grøft for sig selv og separeret fra Stadens anden der omkring liggende Jord, og dette Hus er nogle Alen udenfor denne Indgrøftning". Det


273

ses, at denne Stenhugger tillige var Graver ved Kirkegaarden og at man gik med Lig igennem hans Gaard 1).

1711 blev der udlagt Jord til Østre Konsumtionsbod 2).

Omkring 1726 blev Harbos Have ved Enden af Sortedamssø købt af Holmsted, der her anlagde et Katuntrykkeri. Han blev 1726 tiltalt, fordi han havde indledet Vand i sin Park fra Vandvæsenets Render.

Fiskerhuset udenfor Østerport omtales i Kbnh. paa Holbergs Tid S. 270. 1721 døde Hans Melkiorsen i Fiskerhuset. Der var to Fiskerhuse, af hvilke det ene hed Stadens Fiskerhus, paa hvilket Konferensraad F. Rostgaard havde faaet Fæste 14. Maj 1723, og han afstod det 1727 til Johannes Vilhelm Smith, gift med Barbara Regine Klein. 1730 kaldtes samme Ejendom det gamle Fiskerhus, da Smith udbød det til Leje. Han skriver da, at det er "bekvemt baade for et Herskab at lustere paa om Sommeren, saasom dertil findes tvende Staldrum og et anseligt Gaardsrum, saa og til et Værtshus, saasom deri findes skønne apterede Værelser med sine behørige Kakkelovne". En Beskrivelse af Ejendommen fra 1722 findes i Kjøbenhavn paa Holbergs Tid S. 270-72. Det tilhørte da Kristen Andersen Bay. 1725 blev Stadens Fiskerhus udbudt til Leje tilligemed et vel indgrøftet Vænge. Liebhavere bedes tage det i Øjesyn "og skønne paa den Velsignelse af Byg og Havre, som Vænget, og de mange skønne Frugttræer, som Haven er velsignet med". Dette Fiskerhus laa ved den Vej, der nu hedder Classens Vej, og det tilhørende Vænge gik ned imod Strandpromenaden, saa det gamle Hus, der ligger paa Hjørnet af Strandpromenaden, er bygget paa Fiskerhusets Grund, om end Bygningen er meget nyere, men et Hus paa dette Sted findes paa Grundtegningen fra 1738 3).

__________

1) Mag. Skr. 5. og 18. Maj 1729.

2) Mag. Skr. 11. Maj 1711.

3) Kbnh. paa Holbergs Tid S. 270-72.


274

Længer inde i Nærheden af de kgl. Fiskedamme laa Kongens Fiskerhus. Det kaldes sædvanlig alene Fiskerhuset og siges 1728 at have tilhørt sal. Andreas Høyer. Det beboedes da af Kokken og Traktøren Kristian Hansen, som i Aviserne tilbød sig med Fisk, Vildt, Traktement og anden Opvartning vel at begegne de fornemme Liebhavere for en civil Pris, som vilde unde ham Æren af deres Besøgelse. Det kunde ogsaa faas til Købs og beskrives som bestaaende af 20 Fag Hus af godt Egetømmer med mange bekvemme Værelser med 5 Jærn-Kakkelovne og 12 Fag Staldrum af Fyrretømmer. I Haven var to Fiskeparker og mange skønne Frugttræer.

Ved samme Vej, men nærmere Sortedamssø, laa den saakaldte Gehejmeraad Lentes Have. Om denne Have averteres 1722, at her kunde "Liebhavere herefter for en billig Betaling vorde akkomoderede efter enhvers Stand og Begæring med vedbørligt Traktemente af en Traktør, som tillige under sine Gæster den Fornøjelse at betjene sig af den derved beliggende smukke Have. Aaret efter blev Ejendommen udbudt til Salg; da var der en Blomsterhave, hvori et Glashus paa 10 Fag og en Grotte, en Køkkenhave med et lidet Drivhus paa 3 Fag og Frugttræer omkring Plankeværket. Det store Hus midt for Haven var paa 2 Etager og 18 Fag langt, med 8 smukke og vel omtrukne Værelser; ved Siden af dette en Længe paa 30 Fag og 1 Etage højt, med Køkken, Kælder og Domestikværelser, 7 Staldrum, et Skur for 3 Karosser, smaa Barakker for Arbejdsfolk i Baggaarden. Det er denne Ejendom, der paa Kortet fra 1738 betegnes som Grev Laurvigs Have. I Grev Laurvigs Have holdt Kongefamilien Taffel 8. Okt. 1729 1). Her boede ogsaa en Tid Peter den Store 1716.

Rosenengen solgtes af Biskop Baggers Enke til Urtegaardsmand Andreas Bernt, der fik Magistratens Fæstebrev

__________

1) Extr. Relationer.


275

9. Juni 1722. Han solgte den 1726 til Overlandbygmester Johan Krieger.

Efter Branden 1728 begyndte Folk at bygge udenfor Portene. Saaledes byggede Hans Legan bagved Østre Accisekontor. Hans Genvordigheder i den Anledning fremstilles saaledes af Magistraten:

Hans Legans Gaard paa Købmagergade var brændt i Ildebranden, men han havde nu fæstet af Magistraten en Jord udenfor Østerport med Tilladelse til at opsætte Bygning paa en Etage. Grev Sponneck forbød ham at opsætte den ringeste Bygning, men Magistraten gav ham ikke alene Tilladelse paany og lovede at haandhæve hans Rettighed, hvorfor han den 5. Maj begyndte at opføre en Bindingsværks Bygning efter forevist Tegning; "men hvad skede, det som aldrig er mig sket i min Livstid; jeg maatte strax om Eftermiddagen som en Rebeller, Morder eller anden grov Delinqvent efter Hans Grevelige Excellence Hr. Kommandant Sponnecks Ordre gaa af mit iboende Hus udenfor Staden med min Nathue, i min Vest og med et Par Tøfler paa Fødderne, gelejdet af en Underofficer og tvende Gemene, som havde deres Bajonetter paa Flintene, først til Vagten ved Østerport, derfra til Hovedvagten og siden til Kommandanten, hvor jeg som et Spektakel tvende Timer ved hans Arbejdsvogn i Gaarden maatte læne mig, indtil jeg endelig fik en slet Audience, dog naadigst Permission at gaa hjem igen" 1).

Kort efter Ildebranden 1728 anlagdes Kalkbrænderiet af Dyzar 2).

1703 nævnes en Have ved Sortedamssø kaldet Rosen.

Lille Vibenshus nævnes 1726. Store Vibenshus, et Bomhus ved Lyngby Landevej, var Værtshus 1723.

Paa Tueborg dreves Gæstgiveri 1725.

__________

1) Raadstuearkivet, Coll. Breve 5. Avg. 1730.

2) Suhms Ny Saml. II, 42.


276

Da der 1715 befrygtedes smitsomme Sygdomme blandt Soldaterne, befalede Kongen Magistraten at føre Qvarantænehusene fra Saltholm til en Plads udenfor Østerport og opføre dem paa Byens Bekostning. Dette Aar opførtes der et paa 14 Fag af Bindingsværk og 1716 et paa 24 Fag, hvilket kostede 500 Rdl. Da Lejren var paa Fælleden 1716, maatte der beskikkes 2 Vagter ved Husene, og det var ikke nogen behagelig Post, thi Kæmneren skriver, at den ene blev overfalden, pryglet og ilde medhandlet af adskillige Moskoviter og hans Flint ham fratagen. Husene bleve færdige 1719 og laa norden for Baadsmandsskansen nede ved Stranden. Da man gravede Grunden, gjorde man et mærkeligt Fund, nemlig af et Sølvbæger med det danske Vaaben, men uden den dithmarsiske Rytter, en rund Sølvtallerken med 3 Løver uden Kroner og med 5 Hjærter, samt et fordærvet Sværd 1).

Peblingebroen, den nuv. Dronning Louises Bro, var meget brøstfældig og krævede ofte Reparation, idet Opfyldningen ved Højvande og Storm bortskylledes. 1721 ønskede Magistraten at bygge Broen af Grundmur, men bad Kongen om at bekoste den, da Staden ikke længer, havde Indtægt af Kopulationspengene, der tilforn vare benyttede til slige Udgifter. Imidlertid fik Stadens Kasse nogle Aar efter Raad til at bekoste en helt ny Bro, det lange Træbolværk, som udvendig beklædte Dæmningen, der kaldtes Stendammen 2), blev taget ned og hele Dæmningen opmuret af Kampesten 1728, hvilket kostede 2542 Rdl. Vindebroen i Midten, "der ej alene vil blive til Zirat, men endog til Nytte for Byen," blev opført af Oberstløjtnant Heusser for 1550 Rdl., desuden fik han en "Recompence" af 50 Rdl., Løjtnant Terkelsen 20 Rdl. og "en anden vedkommende" 10 Rdl. 1).

__________

1) Mag. Skr. 23. Juni 1716.

2) Det er formodenlig denne Stendam, der nævnes 1535-36 (Kbnh. Hist og Beskr. II, 157, 159). Raadstuearkivet Coll. Breve 17. Feb. 1727.


277

Vejene udenfor Byen vare i en elendig Forfatning, hvorfor de 32 Mænd 1708 indstillede til Kongen, "at Landevejene her til Staden ere saa meget onde og slemme og særdeles de paa to Mile nær omkring Staden, som fra Køge Kro, Roskilde Kro og Ballerup, at det snart er umuligt, at Bonden og Landmanden med Læs udi Regnvejr kan komme igennem, hvorfor de til slet Pris maa sælge deres Varer i nærmeste Købsteder, og her opstige alle Slags Varer til højeste Pris". De søgte derfor om, at de Veje, som forhen havde været belagte med Stenbro og nu vare saa opkørte, at snart ingen mere kunde køre derpaa, paany maatte forsynes med Stenbro, hvor dette var nødvendigt, og ellers opfyldes med Sand og Grus 1).

Magistraten maatte ogsaa sørge for sine egne Veje, der vare i en ligesaa maadelig Forfatning. Saaledes holdt Rejsende ikke af at køre paa Vester Stenbro, men foretrak at køre paa Vesterfælled ned forbi Pesthuset, hvorfor der 1711 gjordes en Bom over denne Vej forat hindre Fælledens Ødelæggelse.

De mange Lejrsamlinger paa Nørre Fælled ødelagde Vejene. Saaledes hedder det i Kæmnerregnskabet for 1708: "Saasom en Del af velædle og velb. Magistraten mundtlig befalede den 27. Marts, da de senest vare ude ved Øster Sandgrave og besaa, hvorledes Soldater og Vognmænd fra Frederiksberg og Prins Karls Gaard havde uden Forespørgsel selvraadig efter Ernst Brandenborgs Ordinans ikke alene gravet og mineret adskillige store Miner under Landevejen, men endog under den Kongevej, som løber fra Kastellet hen ad Vartov 2), og fordærvet begge Vejene og gjort dem farlige for den Rejsende, særdeles Herskabet, som der ofte passerer, og med Heste og Vogne, ridende eller kørende, uafvidende kunde falde ned med en af Minerne og komme til stor Skade, skal kontinuere med Grøfternes Gravning og de

__________

1) Mag. Skr. 19. Marts 1708.

2) Gammel Vartov paa Strandvejen.


278

opløbende Miner igen at tilfylde, at de ej skulle grave under Vejen, og at Vejen kunde være god og uden Fare".

Samtidig befaledes det at forlænge Grøfterne ind ad Øster Mølle fra Bryggervangen i en lige Linie og at kaste det opgravede Ler midt paa Vejen og ovenpaa det Sand og Grus fra Øster Sandgrav.

I Regnskabet for 1711 hedder det, at "Kongevejen fra Øster Mølle til Vibenshus skal opfyldes, forhøjes og med skarp Sand bedækkes, formedelst den og dens Grøfter af den forleden Aar kamperende Militie er saa sløjfet og opgravet, at den i Regnvejr er saa hullet og opkørt, at Herskabet for 14 Dage siden havde nær væltet derudi. Hr. Etatsraad og Præsident Nansen var selv den 19. Maj derude og befalede ikke alene Kongevejens Opfyldning og Planering, men endog Grøfterne derom at renovere, at Vandet kunde have sit Løb, som kom af Fælleden, og at Herskabet med Plaser kunde passere den. Grøfterne om Landevejen og Kongevejen uden Nørre- og Østerporte ere mange Steder sløjfede og tilkastede af forbemeldte Militie, som kamperede paa samme Fælleder, hvoraf Grøfterne igen skulle opkastes og renoveres, at Kørselen ikke ganske skal ruinere Fælleden, som dermed er i Værk. Rækværket og Ledet ved Vartov til Rosbæks Bro vil igen repareres, eftersom det andet mesten af Soldater og Dragoner, som kamperede og havde Vagt der i Vinter, er borttaget".

1714 var Hyltebroen, Broen ved Løgten, falden sammen, hvorfor der blev lavet en midlertidig Bro, da der ikke var Egetømmer at faa.

1717 sluttedes Kontrakt med Italieneren Mark Antoni Pelli om at bygge en muret hvælvet Bro istedenfor den forrige gamle ubrugelige Træbro, hvorfor han skulde have 350 Rdl.; han betingede sig udtrykkelig, at kun de halve Penge maatte være i Sedler.

Lidt før 1728 anlagdes en Vej over Fælleden til Vibenshus, thi i Regnskabet for dette Aar opføres "Pæle til Dæm-


279

ning for den udi forleden Aar paa Nørre Fælled midt for Blegdammen opkastede Jordvej". Selve Blegdamsvejen er meget ældre; den bøjede udenom den Dam, der ligger paa Fælleden omtrent midt imellem Nørre- og Østerbro.

Paa Nørre Fælled holdtes 1710 i en 4 Uger Lejr af 15-16000 Mand, hvor de exerceredes 3 Dage hver Uge 1). I den Anledning findes følgende Post i Kæmnerens Regnskab, at Soldaterne havde "selvraadig opkastet og gravet efter egen Fantasi mangfoldige Huller, en Del som var for dem nødig og det meste unødig, alt til deres Hytter og Barakker, og lod det i samme Stand ligge, da de brød op, som var Fælleden og Græsningen en ubodelig Skade, at den i mange Aar ikke igen skal komme sig, hvilken Skade Indvaanerne her i Staden med Vemodighed vil erindre for den Nytte, de af Fælleden indtil denne Ruin have haft og nydt. Hvorover jeg den 21. November efter velædle og velbyrdige Hr. Etatsraad og Præsident Nansens mundtlige Befaling, da han selv med andre havde set den store Desordre og Fælledens store Ruin, skulde igen fortfare med at lade planere den opgravede Tørv og Jord og befundet mange Hobe Hestemøg efter Kavalleriet, Tørven nogenledes igen at faa henlagt i den Sted, som den før laa, samt det efterladte Møg og Halm i Hullerne at lade bortføre. Ellers have samme Tropper til Stadens Fælleds og Jordvejes Skade og Ruin opkastet Grøfterne for Nørre og Øster Fælleds Landeveje samt og til Kongevejen, saa over dem (Fællederne) overalt kunde køres."

Derfor fik han Magistratens skriftlige Befaling at sætte Grøfterne i Stand, at den Rejsende ikke skulde overfare Fælleden og gøre den endnu mere Skade. Dertil udgav han over 100 Rdl.

Under Pesten 1711 bleve Soldaterne igen lejrede paa Fælleden, i hvilken Anledning Magistraten 8. Juni tilskriver Kommandanten:

__________

1) Suhms Ny Saml. II, 9-10.


280

"Som en Del af Militien allerede kamperer paa Kjøbenhavns Stads Fælled og vel muligen flere dertil kommer, da som ved sidste Campement ej alene skede stor Skade paa bemeldte Fælled med Jordens Opgravning, som nu muligt formindsker Græsningen, men og Indbyggerne udenfor Staden bleve meget bestjaalne, altsaa er vores tjenstlige Begæring, Hans Excellence vilde have den Godhed for Kjøbenhavns Stads Indbyggere og befale, at Soldaterne ej grave videre op af Fælleden, end de høj nødvendigen behøve, saa og at de vilde holde dem fra at beskadige de der omkring boende under anselig Straf, om nogle derover maatte betrædes. Især bede vi, Deres Excellence vilde lade forbyde, at bemeldte Krigsfolk entholde dem fra Vangenes Diger, Græs og Korn, thi skulle de have Frihed at gaa derind og ud, vilde det ufejlbar geraade Kornet og Græsset til stor Skade, foraarsage Klager og Vidtløftigheder. Slutteligen ville vi tjenstligen bede, at naar Krigsfolket igen opbryder, at de maatte tilholdes at slette og jevne, hvad de have opkastet, hvilket ellers som forrige Gang kommer Staden til Omkostning."

Ikke mindre Skade led Fælleden i Sommeren 1716, da Russerne laa i Lejr paa Nørre og Øster Fælled. 1719 tillod Kongen efter Præsident Mellers Ansøgning, at 160 Soldater maatte udjevne Hullerne, som Moskovitterne havde dannet. Dette Arbejde varede i 8 Dage, og hver Soldat fik 8 Sk. daglig af Stadens Kasse.

Større Mønstringer stode ogsaa paa Fællederne. Saaledes fortælles i Bircherods Dagbøger: 12. Maj 1705 lod Kongen udefor Kjøbenhavn ved Fuglestangen Regimenterne af Stadens Garnison gøre deres Krigsexercitier imod hinanden, og havde de samme Tid en Del af det grove Skyts ude hos sig. Fuglestangen stod omtrent ved Tagenshus, altsaa i Nærheden af Rørsøen. I extraordinære Relationer berettes det, at Kongen 29. Maj 1721 mønstrede Grenaderkorpset udenfor Porten. A. Hojer fortæller i Anledning af Indrettelsen af Mønsterpladser i det gamle Amalienborgs Have


281

1729, at der hidtil ingen ordentlig Mønsterplads havde været for Garden, men naar der skulde holdes Revu over den, skede denne sædvanlig udenfor Nørre- eller Østerport, hvorved forskellige Ubekvemmeligheder vare uundgaaelige 1).

Græsningen blev saaledes ødelagt paa mange Maader og Indtægten for denne var for lille. Medens denne 1707 og 1715 var ca. 360 Rdl., sank den 1716 til 235, var 1720 endnu kun 340, men var 1725 og 1730 over 400 Rdl.

1702 anlagdes en Park paa Vester Fælled til Kvægets Vanding.

Da der 1720 attraaedes en Del af Fællederne til Farveplantage, skrev Magistraten, at Staden selv trænger til mere Græsning, end den har, og kunde ikke miste noget uden til høj Pris.

1726 opbød Magistraten Fællederne til Udforpagtning, idet Afgiften skulde anvendes til Diger, Rækværk og Bomme. I Betingelserne fastsættes den Pris, som Forpagteren maatte tage for hvert enkelt Kreatur, medens Slagtere og Kvæghandlere skulde give mindre og Udenbys mere, men der skede intet Bud.

Til Hegn mod Nabomarkerne anvendtes meget, men 1718 var der ingen Bom for den Vej, der gik forbi Falkonergaarden, hvorfor Heste og Kvæg gik ind paa Frederiksberg Mark og der bleve optagne. Derfor opsattes en ny Bom. 1727 klagede paa den anden Side Bønderne i Utterslev over, at deres Kvæg blev optaget paa Kjøbenhavns Fælleder, uagtet der intet Hegn var.

16. Maj 1725 befalede Magistraten Garnisonsskarpretter Frands Mühlhausen at lade samle de udenfor Østerport paa Fælleden liggende Aadsler og brænde dem, og han advaredes mod at lægge Aadsler paa den hidtil brugte Plads til Afsky og Væmmelse for de Farende og allermest for det kgl. Herskab, hvis Fart der ofte faldt forbi; derimod skulde de hen-

__________

1) Friedr. IV's glorw. Leben II, 224.


282

føres til den af Magistraten udviste Plads ved den saakaldte Baadsmands-Kirkegaard. Af Kæmnerens Regnskab for samme Aar ses det, at den forbudte Aadselskule var tæt ved "den almindelige Landevej paa Øster Fælled" (Østre Allée) og den ny laa "ved Strandsiden, norden for den gamle Skanse". Den gamle Skanse og Baadsmands-Kirkegaarden er altsaa det samme, og dette maa altsaa være Baadmandsskansen eller det senere "Gamle Kalkbrænderi".

I Kæmnerens Regnskab for 1715 er en Udgiftspost til Natmandens Enke, hvis Folk havde anvendt 8 Dage til at bortføre og opbrænde Horsebenene paa et Sted paa Fælleden, at de ej overalt skulde ligge Græsningen til Skade.

Gehejmeraad Moth havde i sin Tid af Borgmester Hans Blats Enke faaet overdraget hendes Del i Bryggervangen, hvilken Del var gaaet over til hans Svigersønner Baron Gyldencrone og Etatsraad Povl Eggers, hvilke 1719 fordrede deres Part udlagt til Ejendom. Magistraten hævdede, at Moth alene havde faaet en Jord i Fæste afstaaet af Borgmester H. P. Blats Enke, men Jorderne vare Byens Ejendom. Endelig kom et Forlig i Stand, hvorved Etatsraadinde Eggers fik Livsfæste paa Jorden paa samme Betingelser, som andre Fæstere i Bryggervangen havde 1).

Ryvangen bortfæstedes 1728 paa 20 Aar til 12 Bryggere.

__________

1) Mag. Skr. 16. Avg., 4. Okt. 1719, 10. April 1726.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: ons apr 14 20:28:08 CEST 2005
Publiceret: ons apr 14 20:28:05 CEST 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:
Sidens top