eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn under Kong Frederik den Fjerde (1699-1730)

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse VI

Kjøbenhavn under Kong Frederik den Fjerde (1699-1730)
    - bog II, kap. III

Kbh., G. E. C. Gad, 1892

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

III.

Læger. Jordemødre. Instrumentister. Dansemestre. Fægtemestre.

1701 fik Tydskeren Johan Kristof Folman (ogsaa kaldet Walmo), der Aaret i Forvejen havde taget Borgerskab som Okulist og "Zahnartz", Bevilling paa at øve sin Profession overalt i Kongens Riger og Lande, men han maatte ikke bruge eller sælge indvortes Medikamenter 2).

1718 søgte Kaspar Drevitz, Okulist, Sten- og Bruchschneider om Bevilling paa at være "Operatør" her i Staden. Han fremviste Attester for heldige Operationer fra Kalundborg, Viborg, Haderslev, Femern, Tønder og Rostock. Det medicinske Fakultet havde vel tilladt ham at bruge sin Profession, men han maatte ikke bekendtgøre sit Navn og Logemente ved trykte Sedler, og bad nu Kongen, om dette alligevel maatte tillades ham, og at det ikke maatte være nogen til Hinder at komme til hans Operationer 3).

Hvorledes disse fremmede "Operatører" opslog deres Boder paa Torvene, ses endnu af en kgl. Bevilling af 5. Juni 1722 for Frands Anthoni Creutzholer, Mund- og Tandlæge,

__________

2) K. D. VII, 621.

3) Pol. og Kom. Koll. Mem. Bog 1716-20, S. 381. Her findes en Anbefaling fra en Læge i Rostock, af hvilken man ser, hvorledes Kvaksalvere plejede at helbrede Brokskader.

[231]

232

til i 3 Maaneder paa de publiqve Pladser i Kjøbenhavn uden Vederlag eller Betaling at vise sin Kunst og Haandgreb for alle og enhver, og imidlertid sælge de dertil tjenende Tandlægemidler, Essenser og Tinkturer og for billig Betaling bruge sin Kunst for de Godtfolk i Husene, som begærede det. Da han nu havde gjort saa lykkelige Kure, at enhver havde været vel fornøjet med ham, fik han 18. Sept. 1722 Bevilling til at nedsætte sig i Kjøbenhavn og tage Borgerskab og der og andre Steder i Danmark fremdeles bruge sin lærde Kunst og sælge Essenser og Tinkturer. Han averterede ogsaa Aaret efter i Aviserne som kgl. privilegeret Tandlæge, der boede paa Østergade, hvor det islandske Vaaben udhænger.

1723 averterede ogsaa den kgl. privilegerede venetianske Tandlæge, der logerede i Hummergade.

En hamborgsk Lægesøn kom under Pesten hertil med et Universalmiddel og lovede at give de Fattige 5 Rdl., hvis der døde 1 af hver 10, men efter Sundhedskommissionens Erklæring døde ikke alene de Syge af hans Lægemiddel, men raske bleve syge deraf, ligesom han ej heller besøgte de Syge, men solgte sit Middel til enhver, der betalte derfor 1).

Den af Holberg forevigede Operatør, Okulist og Broksnider Salomon Povlsen von Qvoten 2), der 1716 havde faaet Privilegium som Komediant i de Byer, hvor han kunde faa Magistratens Tilladelse, søgte 30. April 1718 fra Randers Magistraten i Kjøbenhavn om Tilladelse til at spille her, ved følgende Ansøgning, der i Oversættelse fra Tydsk lyder saalede:

De velbaarne og samtlige høje Herrer takker jeg atter for den høje Godhed, som De have vist mig for mange Aar siden og tildelt mig den højgunstige Permission at agere offentlig saavel med mine italienske Marionetter som ogsaa

__________

1) Jfr. Mansa, Pesten 1711, S. 262-63.

2) Se om ham forøvrigt Werlauffs Antegnelser og Kbnh. paa Holbergs Tid S. 243-47.


233

sidst med levende Personer og fornøje kurieuse Lysthavende med mine Komedier. Efterat jeg nu Anno 1717, da jeg paa Grund af Fasten havde sluttet min Skuebane, havde lovet det samtlige Spektatorium igen at indfinde mig dette Aar med en god Bande, hvorfor jeg har gjort en Rejse til Hamborg og forsynet mig med duelige Agenter, som jeg ikke betvivler dermed tilstrækkelig at kontentere den kurieuse Verden; hvorfor min underdanige Bøn udgaar til Deres Velbaarenhed og samtlige høje Herrer ikke alene at tildele mig igen imod Udredelse af den skyldige Afgift Permission til igen at aabne mit Theater, men ogsaa at der ikke maatte tilstedes Bevilling for nogen anden Bande, som maaske maatte indfinde sig fra fremmede Steder. Da jeg lige nu er ifærd med saa hastig som muligt at fortsætte min Rejse til Kjøbenhavn, trøster jeg mig saa meget mere til at kunne faa Deres højgunstige Resolution ved min Ankomst, idet jeg dør i al profonde Respekt."

Alligevel svarede Magistraten: "Kan ej bevilges", men dette angik alene hans Eneret, thi det findes, at han spillede her 1718 og følgende Aar. Senere blev hans Komediespil ødelagt af den danske Skueplads og han blev reduceret til sin Lægekunst. Hvorledes det gik tilbage med ham, ses af følgende Skrivelse af 1. Feb. 1727 fra Rentekamret til Magistraten:

"Fra Amtmanden over Møns Land, Hr. Etatsraad Moltke, er os ved Skrivelse af 29. passato bleven tilmeldt, hvorledes at en Person, kaldende sig Salomon von Qvoten, i sidst afvigte Aars December Maaned 10 Dage før Julehelligt har indfundet sig der paa Landet med en liden Svite og taget Logemente i Stege By, hvor han har ladet udraabe paa Skuepladsen sammesteds, at han kunde kurere for adskillige Slags Sygdomme, og da derpaa har anmeldt sig hos ham en Del enfoldige Bønder af Landet, som med en eller anden Bræk og Svaghed fandt sig behæftet, har han antaget dem med Løfte at forskaffe dem deres forrige Helbred igen, imod


234

at de skulde betale ham, hvis de med hverandre bleve forenede om.

"Som nu denne Salomon von Qvoten, uagtet at Akkorden af deslige Bønderfolk med ham var indgaaet, han og derpaa af dem havde faaet Penge og det ligesom indesluttede vidimerede Kopi af den derover af velbemeldte Hr. Etatsraad og Amtmand forfattede Specifikation sligt videre udviser 1), dog alligevel strax derpaa uden at have forrettet Kur paa nogen af de Patienter, sig til ham i den Henseende har adresseret, skal være med de øvrige af hans Svite rejst hemmelig bort fra Landet og brugt derhos den Underfundighed: 1) at han ved Persvasion har bragt nogle til at give sig Attester, ligesom han havde vel kureret dem, da de dog alle skal være befængte endnu af den samme Svaghed, som de før hans Ankomst var klædte med, og 2) blot og alene under Prætext af Opvartning for Patienterne skal have ladet forblive efter sig sin Svoger, nemlig Henrik Christoffer Musheim, som dog fjerde Dagen derefter ogsaa tog sin Vej, tvært imod det lovlige Forbud, som af Byfogden sammesteds Sr. Mikkel Leth skede, hvilken Omgang og Forhold, hvorunder H. K. M.'s Bønder meget ere blevne fornærmede, ikke saaledes kan og bør hengaa."

Da det nu var venteligt, at denne Person opholdt sig i Kjøbenhavn, anmodedes Magistraten om at forhøre ham og derpaa tage ham i fornøden Arrest, samt underrette Rentekammeret derom.

Rentekammeret takker 6. Marts 1727 Magistraten, fordi den har ladet v. Qvoten arrestere, og meddeler, at den har givet den konstituerede Kammeradvokat Hans Ursin Ordre til at tiltale ham og begæret af Byfogden, at han skulde ordinere ham hans fornødne Underhold.

Samuel v. Qvotens Svigersøn Julius Christian Koch, Trompeter ved Livgarden til Hest, gik imidlertid allerede

__________

1) Ifølge denne havde 13 Bønder lovet at betale ham ialt 80 Rdl. og forud givet ham 53 Rdl. 3 Mk.


235

11. Marts i Kavtion for ham, i det han ikke alene tilbød at udrede de 53 Rdl. 3 Mk., af hvilke han kontant betalte 25 Rdl., men vilde holde Rentekamret skadesløst, hvis der maatte opdages videre at godtgøre; Resten vilde han betale inden 8 Uger og indestod for Svigerfaderens Tilstedeblivelse indtil Sagens Uddrag. Som en Følge heraf kom v. Qvoten ud af Arresten. Han drev Praxis her 1722, da han kom i Strid med sin Tjener Johan Georg Kruse. 18. April 1732 fik han kgl. Stadfæstelse paa sin Bevilling af 31. Jan. 1716 som Okulist, Sten- og Broksnider.

1728 anbefalede følgende to Personer sig i Aviserne:

"For nogen Tid siden er her til Byen ankommen Alexander Cadot berømt fra Hamborg og andre Stæder fra 30 til 40 Aar af, som besidder den store Videnskab at kurere med Vished og af Grunden ved den Magnetiske eller Sympathetiske Kunst den største Del af alle fortvivlede Svagheder, som ej staa til at belbrede ved de sædvanlige Midler; han har indlogeret sig her i Byen hos Byfogden Sr. Herman Krøyer, og de, som ville vide den sande Beskaffenhed om deres Svagheds Tilstand, have ikkuns at melde sig hos ham og søge hans Raad, da han oprigtig derom siger sin Mening og med største Sikkerhed og Vished fordriver Svagheden og hjælper de under sin Kur antagne Patienter, saa at man med Forundring fornemmer udi de begyndte Kurer, at han i vedvarende Svaghed behandler Urinen af den Syge paa samme Maade, som ellers plejer at ske ved Legemet ved at rense samme ved Stolgang og Sved, for at hjælpe den Syge til sin Helbred igjen."

Medicus practicus Friderich Augustus Goer anbefaler sine heldige Cure helst med Personer af den militære Stand - han har og cureret en tydsk Præst for en skadelig om sig ædende Krebsskade paa Næsen, hvilken 4 Gange forgæves udi Tydskland er bleven plaget med en Salivations-

__________

1) R. A. Coll. Breve.


236

Kur - endeligen har han hjulpet et fornemme Fruentimmer ved den militære Stand, som har været 4 Aar ufrugtsommelig, idet han lykkelig har skilt hende ved hvis der hindrede hendes Frugtsommelighed, saa at hun nu er høj svanger. Alt dette beviser klarligen de ham meddelte Attester.

Det var ikke alene disse Markskrigere, der gjorde Bartskerne Bryderier, men de klagede jevnlig over militære Fuskere. 1726 udstødte de det Jammerraab, at naar de nuværende Chirurgi vare afgaaede ved Døden og i det hele siden Pesten, vilde man føle Mangel paa dygtige Chirurgi og Svende, da det var kommet saa vidt, at ingen Godtfolk vilde lade deres Børn lære Professionen, da man ikke kunde subsistere ved den 1).

Hertil kom jevnlig Strid med de tre Badere, der ogsaa øvede Lægekunst og havde en vis begrænset Ret. 1701 skrive Baderne, "at vi have bevist, at de Poster, som Bartskerne nu i saa mange Aar have hindret udi vores Profession at exercere, ikke alene er konform med kejserlige, kongelige, kurfyrstelige og fyrstelige til Baderne givne Privilegier, men endog paa de fornemste og fleste Steder udi Evropa udi Observans tages, særdeles hvor ikke Bartskerne ved en eller anden høj Patron har kunnet kuldkaste saa mange Baderes Rettigheder". Baderne fordrede Frihed til at læge gamle Skader, at aarelade uden- og indenfor deres Huse, at rage Skæg indenfor deres Døre og udhænge et eller to Bækken. Bartskerne vilde kun indrømme dem at rage Skæg i deres Huse de to Badstuedage i Ugen 2).

En Bader Baltzer Gotlieb Kretschmer fik 4. Maj 1712 kgl. Bevilling som Bader og Chirurgus. Han siger i sin Ansøgning, at han 1704 fik Bevilling paa at nedsætte sig i

__________

1) Pol. og Kom. Koll. Mem. Bog 1723 flg. S. 778-79.

2) K. D. VII, 577, 637 med Indlæg. Hertil hører Sager i en Pakke i Rigsarkivets 2. Afd. Sager om Kjøbenhavn 1702-35 i indkomne Sager til Kancelliet 1700-30. Topographica.


237

Odense, men søgte nu til Kjøbenhavn, hvor der var Mangel paa dygtige og erfarne Barberere og Badere, hvilke begge Professioner han havde lært. Ham vare Bartskerne særlig paa Nakken. Af en Politiretsdom af 26. April 1718 ses det, at en Barbersvend og en Dreng en Nat havde af deres Mester Chirurgus Hesses Hus udbaaret en opskaaren sort Hund og lagt den udenfor Kretschmers Dør med Hovedet op mod Dørtræet. De skyldige dømtes til at bede Kretschmer om Forladelse og erklære, at de ej havde nogen Intention at tilføje ham nogen Tort, og Hess, der kavde befalet Drengen at kaste Hunden bort, maatte bøde 2 Rdl.

Barberamtet lagde ligefrem Raad op om at faa ham dømt ved falske Vidner, hvorom der findes en Retssag.

Baderen Joh. Henr. Beckman blev 1722 idømt en Bøde, fordi hans Svend havde trukket en Tand ud paa en Skræder og brækket hans Kæbeben.

En anden Bader Johan Pheifer og Hustru Karen Løve døde tilligemed alle deres Børn i Pesten 1711. Hans Fader Peter var død 1702 som Stolemager i Kjøbenhavn og var fra Schlesien, hans Moder hed Marie Grosmand, hvis Fætter Kristof Frederik Grosmand var Stadskirurgus i Nibe. Han maa have dyrket Lægekunsten ogsaa udenfor det tilladelige, hvilket ses af hans Bogsamling, der var meget righoldig paa alle Slags Lægebøger 1).

En Anders Lyre, der var Deltager i Sagen med at faa Kretschmer dømt ved falske Vidner, var en daarlig Person, der havde været dømt til Bremerholm. 1709 havde han taget en Person i Kur, der behandledes af Dr. Buchwaldt, og opereret ham, hvorpaa han var død. Lyre vilde imidlertid gøre gældende, at han havde lært Professionen og i nogle

__________

1) Badstuen har han arvet efter sin Svigerfader Johan Løve, hvis Søn Valentin havde en anden Badstue i H. Gejststræde. Hans og hans Kones Familieforhold omtales udførligt i Skiftet efter Pheifer 1713.


238

Aar været Regimentsbarber, men blev alligevel af Magistraten 23. Dec. 1710 idømt en Bøde af 12 Rdl. for hver af de 5 Operationer, han havde foretaget, og til at give en Revers for ikke oftere at foretage sig Kure eller rømme Staden.

I Juni 1710 blev der udskrevet 2 Barbermestere og 20 Svende til Flaaden. Lavet indvendte, at ved Paasketid var der leveret saa mange Svende, at Mestrene næppe kunde vedligeholde deres Officiner og tilmed sørge for de Saarede, saa mange af dem havde tilsat deres Helbred, og fremmede Svende var det ikke let at faa. Paa den Maade, som Udskrivningen var ordnet, tilføjedes der deres Kollegium den største Tort, og Lavet vilde sættes i den meget sensible Blame udenfor Riget, naar vi "sætte vore peregrinerende Svende fra deres Frihed i servil Tvang" og overlade dem til Dr. Buchwaldts Diskretion, idet han har sat en ung Barbersvend til Overkirurg hos Gen.-Admiral Gyldenløve og derved toucheret deres Honneur. Lavet fik imidlertid Ordre til ufortøvet at levere 2 Mestere og 11 Svende. Paa et følgende Lavsmøde meldte J. F. Chicorius 1) sig frivillig og en af de yngste Mestere maatte gaa tvungen med, men kun et Par tilbød at afstaa Svende, hvorfor Oldermanden henviste til Helsingør, hvor der var dygtige Mestere, der vare inkorperede i deres Amt 2),

Mange Kure udførtes gratis. Oldermanden skriver 1730: "Naar fattige Patienter komme, saa vide de nok at finde, hvor Barbererne bo, da de maa med Bandager, Medikamenter og andet mere betjene Patienterne og derfor snart aldrig nyde nogen Betaling, ligeledes naar der forefalder adskillige Obduktioner, maa Barbererne efter Byfogdens og Stadsphysici Ordre bivaane og forrette sligt uden ringeste Betaling" 3).

__________

1) Denne, der var født i Tydskland, tog Borgerkab 1700.

2) R. A. Coll. Breve 6. og 13. Juni 1710.

3) R. A. Coll. Breve 17. April 1730.


239

1704 overfaldt en Del Svende Barberen Henrik Christian Meinert i hans eget Hus 1). 1730 var en Svend kommen til en ny Mester, og da han lokkede den forrige Mesters Kunder over til den ny, dømtes han af Lavet til at rejse 1/2 Aar bort fra Staden, før han kunde faa Tjeneste her igen, hvilket ansaas for en mild Straf.

Den Barber, Mester Herman, der nogle Gange omtales i Holbergs Komedier, er Holbergs Nabo Herman Baumann, Chirurgus, der boede næst op til David Skolemesters Gaard. Han blev 1723 tilkaldt, da en Dreng var bleven skudt udenfor det Hus, hvor Holberg boede, i hvilken Sag dennes Vært optraadte som Vidne 2).

Det synes at have været Skik, at hvert Lav sluttede Overenskomst med en Kirurg om at betjene Lavets syge Svende. Saaledes gave Skomagerne en saadan Aar 1717 4 Rdl. maanedlig.

Det hændtes ofte, at en Syg ogsaa tilbød en bestemt Pris for Helbredelse af sin Sygdom. Saaledes stævnede Skarpretteren Jakob Langbøes en Enke for 12 Rdl., af hvilke Penge hendes Mand havde givet de halve strax og lovet det øvrige, naar han blev rask, men uagtet han døde, stævnede Mester Jakob dog Enken for de 6 Rdl., for hvilke hun paastod Frifindelse, "efterdi min sal. Mand ved hans Kur blev saaledes restitueret, at han maatte gaa saa glat af med sit Liv".

Doktor Verner Boyesen stævnede 1721 Ankersmed Morten Hansen paa Kristianshavn for 122 Rdl. 4 Mk. 4 Sk. for Medikamenter, Vognleje og Opvartning i 32 Uger, der var anvendt paa hans Hustru, hvis Sygdom var anset for uhelbredelig af alle Læger, af hvilke flere vilde have det daarlige Ben afsavet. Manden havde sagt, at han vilde give Hus og Gaard forat faa hende hjulpen, og hun bad Boyesen sætte alting til Side og opvarte hende og tage de bedste Medi-

__________

1) K. D. VII, 720.

2) Bytingsprot. 29. Nov. 1723.


240

kamenter og ingen Ting spare, hun vilde betale alt ræsonnabelt, "som jeg og da gjorde og kørte ud til hende Natten saa vel som Dagen, udi Regn og ondt Vejr, saa jeg fordærvede mine Klæder og opgav mange af mine Patienter". Efter hans Mening var Skinnebenet angrebet af Forraadnelse, saa der fandtes deraf mangfoldige Stykker som grove Savspaaner, Kødet var raadent med vildt opvoxet Kød, saa store som Æbler og forfærdelige dybe Huller med ulidelig Pine, ja Legemet var saa raadent, at der udfaldt saa stort et Stykke Kød som en Valnød. I hendes udpinte, udvaagede, udmattede og udhungrede Legeme fandt han en Overhaand tagende Rosenfeber, som var Aarsag til Benets Ulykke. Da de andre brave Mænd opvartede hende, havde hun ikke haft en Times Rolighed for Pine, men 2 Dage efterat han var kommen til hende, blev al Pine entlediget og 4 Uger efter gik hun paa Foden og havde siden været hjærtefrisk. Men da der ingen Fare var mere, toge de en anden Læge.

Morten Hansen nægtede derimod at være Monsieur Boyesen en Skilling skyldig, da han havde betalt ham 90 Rdl., men hvis Boyesen havde opfyldt sit Løfte at helbrede hans Hustru, havde han gærne givet ham en Diskretion til, men hun var ikke kureret endnu. Han fremlagde desuden en Attest fra Tobias Wirth, der underskriver sig "Medic. Cand.", men ellers kaldes Medicinæ practicus, at hun havde 4 aabne Huller paa Benet og at hendes Vanhelsen og Skade endnu ikke var kureret.

Om Wirth erklærer Boyesen, at han "kender nok den gode Mands Videnskaber i den Forfarenhed, men at kende Urter paa Marken og at vederkvæge sit Legeme, ved jeg Manden kan, thi jeg ræsonnerer, om udvortes Sager er han saa vel erfaren i som jeg i at gøre Skibsankere".

Ankersmeden fik videre Attest fra 2 Koner, at Boyesen kun havde sendt nogen Salve at smøre paa Benet, men Benet maatte hun selv lade forbinde, da han kun kom en eller to Gange om Ugen og undertiden gav hende ind at


241

svede paa, og i den Tid, han kom der, forbedrede Benet sig ikke, men da Boyesen udeblev i 2-3 Dage, henvendte hun sig til Badstuemanden, der har betjent hende i 16 Uger og kendelig kurerede den gamle Skade.

Under Sagen fremkom Modpartens Prokurator med nogle ubehagelige Spørgsmaal om Boyesens Studeringer, hvorover denne blev meget vred: "Jeg kan ikke noksom forundre mig over denne selvtagne Myndighed at forespørge mig om min Studering og Lærebrev, det hverken Professorer, Doctores eller andre brave Mænd nogen Tid af mig har forlangt, og det ej engang den Tid, det var dem vedkommende, hvorfor jeg ikke andet hertil svarer, end han og enhver bør være fornøjet og ære den, Gud og Kongen beviser Naade og Ære". - "Jeg er ikke forbunden til at give mine Patienter Recepter, men at ordinere Medicamenter og hvad der skal gøres, langt mindre at forbinde hende, thi det hører en Barbers Svend eller Dreng til" 1).

Af den Art Sager var der mange. Derfor faldt den Replik i Holbergs "Melampe": "Vi Doctores lar os min Tro ikke spille paa Næsen" saa træffende for hans Samtid.

1723 søgte en Formynder Magistratens Tilladelse til at betale Amtmester Hess 30 Rdl., som han forlangte forat helbrede et Pigebarn for Svulster paa Halsen, hvorom Hess vilde have skriftlig Kontrakt. Samme Hess omtales i Extr. Relationer Juni 1724 og Sept. 1725 som dygtig til at operere for Sten. Herfor roses ogsaa Brødrene Buchwald.

1727 var der 21 Mestere; det var da Skik, at en ny Mester betalte 300 Rdl. til Arvingerne efter den afdøde, i hvis Sted han indkom i Lavet 2).

Apothekerne havde undertiden Rivaler i Urtekræmmere, undertiden i andre Personer. 1725 udstedtes følgende Avertissement :

__________

1) Han var dog kun Barber og hans Doktortitel var selvlavet.

2) Mag. Kopibog 26. Avg. 1727.


242

Hos Mr. Johan Meyer i Admiralgaden faas til Købs efterfølgende Medicinal-Sager: "Essentia miraculosa, Augen-Wasser, Elixir Vitæ, Lebens Balsam, Engelsk Cordial, Essentia mineralis, Gesundtheits The, Glieder Spiritus". Prisen saa vel som Brugen og disse Medikamenters Nytte er at se af de trykte Specificationer, som følge med enhver af Flaskerne og disse Medikamenter.

23. Nov. 1718 fik Justitsraad Lelius's Enke, eftersom hun ikke havde andet at leve af, Tilladelse til at sælge nogle "medicinske Piller", der vare tjenlige for adskillige Slags Svagheder, men vare konfiskerede af Apothekerne 1).

1706 fik Bartholomæus Kyblich, der hidtil havde været Apotheker i Kallundborg, Privilegium paa at oprette et Apothek paa Kristianshavn, hvor der intet havde været før.

10. Okt. 1704 nedsatte Kongen en Kommission, der kunde overveje, hvorledes den Misbrug, der hidtil havde været med Jordemødre, bedst kunde forekommes. 1713 fik Magistraten kgl. Befaling om, at da den Misbrug endnu gik i Svang, at Jordemødre ikke vare beskikkede af Øvrigheden og endnu mindre overhørte af erfarne Medici og Chirurgi, skulde der gives Indberetning om, hvor vidt Befalingen var efterlevet. Sidstnævnte Befaling var en Følge af en Klage fra Stadsphysicus Johan Eichel over den Ulempe og Skade, der tilføjedes en Del Barselkvinder af uerfarne Jordemødre. Kongen bestemte derfor 8. Dec. 1713, at Eichel og to andre Læger skulde examinere de herværende Jordemødre og afsætte dem, der ikke viste sig kyndige. De, der viste sig brugelige, skulde derpaa melde sig hos det medicinske Fakultet, der i Forening med andre praktiserende Medici skulde examinere og dernæst approbere dem til Jordemødre. De fleste viste sig imidlertid "hel slette in examine", hvorfor der blev opsat nogle Regler om Jordemødres Forhold 2).

__________

1) Kgl. Res. skrevne paa Suppliker.

2) K. D. VII, 729. VIII, 297, 304, 316, 325.


243

Til Stadsinstrumentist udnævntes 1710 efter Krøpelins Død Jost Henrich Bechstedt med den Tilsigelse, at hvis nogen gjorde ham Indpas i hans Næring, skulde den skyldige bøde 10 Rdl. 1711 fik han Strid med Hautboisterne j Garnisonen, hvorfor Kongen bestemte, at Bechstedt alene skulde betjene ved de Brylluper, hvor Bruden var af Borgerskabet og naar Bryllupet stod i en Borgers Hus; Hof- og Militæretaten samt de under Universitetet hørende kunde til Brylluper og Værtskaber betjene sig af hvem de vilde. 1712 vilde Schoutbynacht Judicher til Trompetere ved Søetaten udskrive tre af hans Svende, hvilke han umulig kunde undvære, saafremt Kirkemusikken ikke skulde forsømmes; han fremlagde derfor en Liste over Trompetere, der intet havde at bestille og ikke havde lært andet end at blæse paa en Trompet og spille paa Fiol, og dem mente Magistraten ogsaa, at Judicher først burde tage 1).

Han havde mange andre Fortrædeligheder, thi hvert Øjeblik blev der musiceret af Fuskere, og Næringen var i de daarlige Tider taget af. Magistraten skriver saaledes 1. Marts 1713: "Tjenesten er i disse Tider meget ringe, nu Folk af ringe Stand have ikke Raad til noget til Musikanter at depensere og andre af højere Stand og bedre Vilkaar ikke uden Aarsag i saa Maader, det meste muligt er, menagere, saasom de desforuden have temmelig store Udgifter", Han havde nemlig besværet sig over den Skade, der tilføjedes ham af Artilleribetjente, Soldater, Tamburer, Baadsmænd og Hautboister ved Garnisonen og Holmen. Saadanne Folks Uforskammethed gik endog saa vidt, at han 1715 maatte klage over, at de smed hans Folk paa Døren og tog Instrumenterne fra dem, hvorfor han ønskede visse faste Bestemmelser om hans Eneret til Brylluper, hvor en af Parterne var af borgerlig Slægt 2).

__________

1) K. D. VIII, 139, 147. Mag. Skr. 27 Juli 1712.

2) K. D. VIII, 352.


244

Det var mangfoldige Klager, der indkom til Magistraten fra Bechstedt. Saaledes i Løbet af et Aar følgende: I Nov. 1717 over en Slagter paa Vandkunsten, der i 2 Dage lod Fuskere spille til Bryllup, hvorfor han blev idømt en Bøde af 4 Rdl. I Marts 1718 opvartede Bechstedt ved et Jøde-Bryllup hos Jakob Franco i Farvergade, og da Brudefolkene beklagede sig over at være uformuende, tog han 10 Rdl. den første og 5 Rdl. den anden Dag, men den tredie Dag lode de sig betjene af Hautboisterne ved Garden under det Paaskud, at de vare Husejerens Børns Informatorer. I Maj havde en Høkerdatter ved Volden Bryllup, ved hvilket man betjente sig af Fusker-Spillemænd, og da Bechstedt lod dem advare, at dette stred imod hans Privilegium, sendte man ham Bud, at hvis han vilde opvarte for intet, kunde han komme med sine Folk, med flere spodske Ord. En Møllersvend, der havde Bryllup udenfor Nørreport overfor Mester Adams Hus, havde ogsaa betjent sig af Fuskere, der afviste ham med Haan, sigende, at de vel vilde se paa den, der vilde gøre dem noget derfor, stolende paa, at en Officer præsenterede sig, som sagde, at han for sin Plaisir havde bestilt dette Spil. Jøden Bernt Jacob holdt i Juni sin Datters Bryllup og lod sig betjene af ham den første Dag for 16 og den anden Dag for 9 Rdl., men havde Lystighed den tredie Dag og dertil bestilt en Fusker, der spillede paa Harpe, og da han klagede, udøste Jøden en Hob spotske Gloser, menende, at han vel kunde gøre sligt uden at adspørge Bechstedt.

I Jan. 1721 klagede han over "Marionetspilleren", der brugte Fuskere til at spille, de bleve dog enige om at slutte en fælles Akkord.

En Rival havde Bechstedt i Peder Kurrepind, der havde kgl. Bevilling som Musikant i Kjøbenhavns Amt. Da der 1720 var Bryllup i Vibenshus, trængte Bechstedt sig ind i Huset ledsaget af Politibetjente og uddrev Kurrepind, men da Vibenshus var matrikuleret under Gentofte Sogn og hørte under Ryttergodset, maatte Bechstedt give Kurrepind 10 Rdl.


245

i Godtgørelse for Næringstab og 16 Rdl. for ubillig Tort, desuden 24 Rdl. i Bøde. "Parternes øvrige Disputer om den Indpas, de ellers tilforn kunne have gjort hinanden, da som samme paa ingen af Siderne betimelig er bleven paatalt, gaa de lige op imod hinanden" 1).

1720 skriver Magistraten om det store Indpas, han har lidt af uberettigede Personer, "til hvis Opvartning den gemene Mand for adskillige Aarsagers Skyld mere har inklineret end at lade sig betjene af ham", hvilket Magistraten ikke havde kunnet hindre, da disse havde hørt under andre Jurisdiktioner. Bechstedt havde nu forfattet et Reglement, som den anbefalede. Magistraten ønskede bl. a., at naar fornemme Borgere forlangte Musik til Brylluper og ikke vilde, at Gæsterne skulde betale for Fordansen, skulde han have i alt for sin Opvartning 14 Rdl., men hvor Gæsterne betalte for den, da kun 4 Rdl. Magistraten ønskede ogsaa, at han uden Betaling hver Mandag skulde musicere fra Slotstaarnet og desuden ved de Lejligheder, hvor det blev paalagt Borgerskabet at gaa i Optog under Gevær 2).

Bechstedt var Broder til Stadsmajor Bechstedt.

Efter Bechstedts Død beskikkedes Andreas Berg 1725. Han holdt ogsaa paa sine Rettigheder. 1727 anklagede han Danselærer Cyriacus Dyssing, hvorom det hedder i en Dom, at saa utilladeligt det er, at Dyssing om Søndagene og Helligdagene har holdt Danseskole, hvorfor han med rette burde have været anset, dersom han af vedkommende havde været tiltalt, saa ubeføjet søger Stadsinstrumentisten Dansemesteren for Indpas udi hans Privilegium, fordi han bruger en Person til at spille for sig. Dyssing holdt kun den ene Karl til at spille for sine Skolarer, og havde Attest fra to Barberere, at han var svag i sin ene Arm og derfor ikke alle Tider selv kunde spille 3).

__________

1) Raadstueprot, 23. Avg. 1723.

2) Mag. Skr. 9. Sept. 1720.

3) Pol og Kom. Koll. Dom 24. Jan. 1727.


246

16. Jan. 1728 bestemtes det, at man i Fremtiden kunde akkordere med Stadsmusikanten om Betalingen, men Ingen var tvungen til at bruge ham ved Brylluper, dog skulde han, hvis hans Tjeneste ikke blev begæret, have noget vist af hvert Bryllup efter Folks Stand.

Dyssing havde taget Borgerskab som Dansemester 1725, Aaret efter blev et lignende erhvervet af Johan Samuel Brede; det er de to eneste i denne Periode, og af disse gjorde Brede det endda kun for at sikre sin Stilling 1). 1718 nævnes de to Dansemestere Brinchman og Lambert, der fik Eftergivelse af Skatter i Lighed med Komedianterne; de vare i Virkeligheden ogsaa ansatte ved Hoftheatret, hvor nævnte Brede vel ogsaa hørte til. I et Kopskatsmandtal fra 1704 nævnes saaledes blandt Hof komedianterne fem Dansemestere: Pilloy, Brede, Le Suer, Lambert og Le Fevre. Disse Mænd vare formodentlig ogsaa søgte Danselærere.

Som en dygtig Musiker anbefaledes 1725 Didrik Kristian Decker af Oversekretær Møinichen og J. S. Simonsen, da han søgte om Organistembede: "Supplikanten har den Naade og Ære at være kendt af Deres Majestæter og det ganske Hof for en i Musikken, særdeles hvad Klaver og Generalbasso angaar, meget erfaren Person, saa at faa skal findes hans Lige, men ingen udi Staden hans Mester derudinden" 2).

Offentlige Koncerter begynde 1727. I Juni 1728 averteres paa Tydsk en Koncert af Vokal- og Instrumental-Musik i det store Hus ved Stranden imellem begge Færgesteder, hvor forrige Aar Generalpostamtet havde været. Derover klagede Skuespiller Montaigu som Indgreb i Theatrets Rettigheder, medens der blev gjort gældende, at hvis her gjordes Indgreb imod nogens Ret, var det imod Stadsmusikantens 3).

__________

1) Kbnh. paa Holbergs Tid, S. 255.

2) R. A. Koll. Breve 26. April 1725.

3) V. C. Ravn, Koncerter og musikalske Selskaber i ældre Tid, Musikforeningens Festskrift, I, 27.


247

1723 levede her en Instrumentmager Georg Edvard Hertel, der forfærdigede Trompeter og Valdhorn og anbefaledes af de kgl. Hoftrompetere og Stadsmusikanten, som glædede sig over, at man nu ikke længer behøvede at sende sine Instrumenter til Udlandet forat repareres 1).

Prøve paa Færdighed som Fægtemester bestod i "saavel med en Floret imod en derudi erfaren Person som ved at give Lektioner". Magistraten mente, at en enkelt Person ikke skulde have Monopol, men Tilladelse til at søge sit Brød som en anden Borger, "saasom enten Dansemester, Spillemester og andre slige Informatorer, hvoraf flere ernære sig her end En". I. C. Reersløfs Bestalling 1726 som Stadsfægtemester hedder det, at han "enhver, som hans Information udi Fægten og deslige Exercitier forlanger, paa en offentlig Fægteskole imod billig og ordinaire Betaling maa lære og undervise" 2).

__________

1) Pol. og Kom. Koll. Mem. Bog 1720-23, S. 792-95.

2) Mag. Skr. 20. Dec. 1723. Se iøvrigt Kbnh. paa Holbergs Tid, S. 115.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn apr 10 19:14:12 CEST 2005
Publiceret: søn apr 10 19:14:10 CEST 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:
Sidens top