eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Aarene 1660-1699.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse V

Kjøbenhavn i Aarene 1660-1699
    - Tillæg og rettelser

Kbh., G. E. C. Gad, 1889

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Tillæg og Rettelser.

_____

S. 2. Broen udenfor Vesterport var ligesaa daarlig bygget som alt andet i denne Tid. I Extraordinaire Relationer fortælles: "5. April 1684 nedfaldt en af de grundmurede Piller af Broen uden Vesterport, tvende Kvinder, som derover samme Tid vilde gaa, faldt ned og en deraf slog sig ihjel".

- 5. Af Kæmnerregnskabet ses det, at Østerport var lukket 1675 for Fortifikationens Skyld. I Maanedlige Relationer for April 1685 hedder det: "Østerport skal igen til bedre Magelighed og Bekvemhed for denne By forfærdiges og aabnes". Der er altsaa indrettet en foreløbig Port.

- 37. 1673 blev der if. Kæmnerregnskabet gravet en Rende langs midt ad Adelgade og Borgergade paa de Borgeres Bekostning, hvis Fortov denne berørte.

- 41. Om den nuv. Toldbodvej findes den Resolution i Søetatens Registratur 2. Juli 1685: at ikke alene den foreslagne Sti fra Nyboder til Toldboden skal foretages, men endog en Kørevej sammesteds anlægges, hvortil H. Majestæt vil lade betale 800 Rdl.

- 45-46. De omtalte Slagterboder paa Kongens Nytorv ved Sejlhuset maa være blevne nedlagte ved Salget af Charlottenborgs Grund, ti af Kæmnerregnskabet 1673 ses det, at Magistraten sluttede Kontrakt med Johan Spigelberg "om en øde Plads til nogle Slagterboders Oprettelse", men da Admiral Niels Juel betalte Magistraten den Sum, som Spigelberg skulde have, har han formodenlig købt Grunden til Ud-

[542]

543

videlse af sin egen Grund, og Slagterboderne er saa ikke paany byggede.

S. 56. Købmagergade udvidedes 1682 ved Trinitatis Kirke formodenlig omkring Skindergade, se K. D. VII, 8.

- 112. Det ses af et Andragende fra Slagterne af 4. Dec. 1670, at det var lovet, at Konsumtionsaccisen kun skulde oppebæres i 3 Aar, "derfor man og imidlertid altid levede i den visse og faste Forhaabning, at den efter bemeldte trende Aars Forløb skulde enten vorde ophævet eller og en naadig Forlindring erlanget".

- 171. I Indlæg til Reskr, af 21. Feb. 1682 findes flere Oplysninger om Sæbesyderierne paa Kristianshavn.

- 172. I Kæmnerregnskabet 1674-75 nævnes Peter Defract, Tobakspibemager, der bode paa den runde Kirkegaard.

- 224. I maanedlige Relationer fortælles: "Den 5. Juli 1679 blev ved offentlig Trommeslag al Duelleren og Knivdragen ved Livsstraf forbudt".

- 232. I nogle Dagbogsoptegnelser ses det, at Galgen paa Kongens Nytorv er rejst 1664, at man først trode, at den var oprejst som Trusel mod Borgerne, men siden saa, at den var til at straffe Soldater med (D. Saml. 2 R. II 131).

- 314. Om Kvæsthusets Opførelse se ogsaa H. Gerners Digt af 1685. Det ældre Kvæsthus i Sejlhuset nævnes ogsaa i J. S. Sehesteds ofte citerede Digt fra c. 1670.

- 325. Af Kommandantskabets Protokol 1664-71 har Hr. Kaptejn Meidell udskrevet følgende Gæstgivergaarde: Fløjten i Springgade, Kalvehovedet, Ritter St. Jürgen, Prinsen paa Nørregade, Den gyldne Rose ved Stranden, Holger Danske i Badstuestræde, Nr. 7 ved Holmens Kirke, Sorte Bjørn, Druen i Færgestræde, Ole Parsbergs Gaard ved Stranden, Røde Kors ved S. Nikolaj Kirke, Jydske Herberg i Larsbjørnstræde, Vognmands Herberg i Springgade, Drabant Didrik Boldmester i Skipperboderne, Prins af Oranien i Nyboder.

En anden Gæstgivergaard var Ordinarien, hvor Ove Juel 1674 tog ind og gav 21 Rdl. om Ugen; den laa tværs over for hans egen Gaard paa Købmagergade, som han havde lejet ud til Korfits Trolle. (Hist. Tidskr.


544

3. R. III, 635, 637). Værten i Ordinarien hed Glæde (jfr. her foran S. 225). Den Kusk, der nævnes foran S. 258, tjente "i Ordinarie", hvilket ikke er medtaget, da jeg da ikke forstod dette Udtryk.

S. 370. Af Extraordinaire Relationer Juni 1675 ser man, at Statholderens Kendetegn var en Guldstav; med en saadan blev nemlig Jørgen Bjelke benaadet ved sin Udnævnelse 7. Juni 1675.

- 405. Det kunde have været omtalt, at Magistraten paa den Tid fastsatte Taxter for Fødemidler. I Bordings Danske Mercurius hedder det i Marts 1668:

En visse Pris paa Vin og Kød og andet mere
i Kjøbenhavn er sat for dem, som sligt haandtere,
Raadstuens Øvrighed ej vel kan stede til,
at hver maa sit saa dyrt udprange, som han vil.

- 527. Garnisons Kirkegaard udenfor Østerport nævnes i Kommandantskabets Protokol 1664-71. (Meddelt af Hr. Kaptejn Meidell).


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: man mar 28 13:37:57 CEST 2005
Publiceret: man mar 28 13:37:55 CEST 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top