eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Aarene 1660-1699.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse V

Kjøbenhavn i Aarene 1660-1699
    - bog IV, kap. III

Kbh., G. E. C. Gad, 1889

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

513

III.

Kommunens økonomiske Forhold. Kæmnerregnskabet. Kæmneren. Raadstueskriveren. Udenbys Jorder. Veje. Raadhuset. Slutteriet.

Som det ses af nedenstaaende Regnskabsuddrag, var Kommunen efter Belejringen i en Gæld af omtrent 18000 Sletdaler = 42000 Kroner, og de aarlige Udgifter oversteg Indtægterne, saa der ikke var Udsigt til at komme ud af Gælden. Naar Tilstanden dog i Løbet af 40 Aar havde bedret sig saaledes, at Gælden 1699 var svunden til 6257 Sletdaler, laa Grunden dertil i at Indtægterne blev forøgede, dels ved Salg af Ejendomme, dels ved kgl. Privilegier.

    Indtægter     Udgifter     Gæld
1660 4844 Sldl. 9181 Sldl. 17956 Sldl.
1661 16477 -- 20764 -- 22243 --
1662 13369 -- 17705 -- 28361 --
1663 13265 -- 13682 -- 28485 --
1664 7900 -- 9895 -- 29980 --
1665 6194 -- 7756 -- 25628 --
1666 14985 -- 19312 -- 29415 --
1667 13743 -- 18704 -- 29194 --
1668 12127 -- 11211 -- 25866 --
1669 10856 -- 10689 -- 24487 --
1670 15508 -- 16210 -- 33731 --
1671 14021 -- 14170 -- 26129 --
1672 8680 -- 8675 -- 24774 --
1673 11904 -- 8083 -- 20959 --
1674 14312 -- 11624 -- 20591 --
1675 12204 -- 9270 -- 21547 --
1676 14091 -- 9783 -- 19872 --
1677 11600 -- 12737 -- 25317 --

514

    Indtægter     Udgifter     Gæld
1678 13879 Sldl. 15436 Sldl. 25738 Sldl.
1679 9923 -- 10216 -- 26095 --
1680 11614 -- 12268 -- 28560 --
1681 7825 -- 11004 -- 34736 --
1682 30423 -- 31883 -- 18656 --
1683 8209 -- 11166 -- 18352 --
1684 5554 -- 8650 -- 17972 --
1685 5644 -- 7356 -- 18088 --
1686 5131 -- 6778 -- 18881 --
1687 6800 -- 5348 -- 18041 --
1688 7742 -- 6832 -- 16626 --
1689 9581 -- 7151 -- ikke opført
1690 6630 -- 5247 -- 16430 --
1691 6509 -- 6640 -- 16245 --
1692 5975 -- 5960 -- 16069 --
1693 6411 -- 6431 -- 14208 --
1694 12374 -- 9340 -- 11633 --
1695 13313 -- 11749 -- 13103 --
1696 8350 -- 6390 -- 8974 --
1697 8625 -- 7334 -- 9644 --
1698 8827 -- 6250 -- 7988 --
1699 11355 -- 7267 -- 6257 --

Af Ejendomme solgtes det Skaanske Gods 1666 for 3525 Sldlr 1).

1671 solgtes Avlsgaarden i Springgade for 3000 Sldlr. til Trinitatis Kirke til Udvidelse af dens Kirkegaard og Indretning af en Indgang fra Springgade. Kongen var imidlertid misfornøjet med Salget, i det Avlsgaardens Stalde hidtil havde været brugte ved større Fester, naar fremmede

__________

1) Ovenfor S. 122 er det ved en Forglemmelse omtalt, at det skaanske Gods mistedes 1660.


515

Herrer kom til Staden, og Magistraten maatte undskylde sig med Byens store Gæld og at Avlsgaarden kun sjelden behøvedes til ovennævnte Brug; hvis der skulde ske Indkvartering i Fremtiden af fremmede Herrers Heste, lovede Magistraten at gøre Udveje derfor 1).

1682 solgtes Stadens Værtshus Store Lækkerbidsken for 10531 Sldlr. 2), to Huse i Kattesund for 1350 Sldlr., den danske Skole i Vimmelskaftet 3) for 4500 Sldlr. og det danske Kompagnihus for 7065 Sldlr. Da det danske Kompagni stansede 1650, var dette Hus næsten herreløst. Saaledes skrev Magistraten 1671 i en Ansøgning til Kongen: "Det danske Kompagnihus, hvis Indkomst liden eller ingen er uden af de faa Brylluper derudi holdes, hvormed det næppe i sig selv kan repareres og vedligeholdes, end sige Skatter deraf at udrede, tilmed hører det ej til Byen, at den nogen Nytte eller Fordel deraf haver, og derfor ej uden som et publiqve eller andre Ed. Majestæts Huse kan eragtes". 30. Maj 1671 resolverede Kongen, at det indtil videre var skattefrit. 1676-79 benyttedes det til Bolig for de svenske Fanger. Der er ikke opbevaret nogen som helst Bevilling for Kommunen til at sælge dette Hus til Stadens Gælds Betaling, men det har ligesom fulgt af sig selv, at det ansaas som tilhørende Kommunen 4).

I de følgende Aar solgtes 1694 Jødekirkegaarden for 200 Sldlr. og 1698-99 frikøbtes Fæstejorder for 1147 Sldlr., saa der i de 40 Aar er afhændet Ejendomme for 31318 Sldlr.

Bistrup Gods eller Roskilde Len, som det da mest kaldtes, afgav ikke Indtægter i de første Aar efter Be-

__________

1) Reg. 30, 2, 10 i Geh. Ark.

2) Se Kbnh. Hist. og Beskr. IV, 332.

3) Se S. 505.

4) Om Kommunens Ejendomsret til Kompagniets Ejendomme, se Kbnh. Hist. og Beskr. IV, 294.


516

lejringen. 1665 opføres første Gang 548 Sldlr. af det skaanske Gods og Roskilde Len tilsammen. Indtægten deltes mellem Byen og Magistraten og den udgjorde i de 6 Aar 1673-78 i Gennemsnit 1300 Sldlr. aarlig for hver Part.

1660 tilkom en Skat, der kaldes Voldarbejdspenge, der kun blev oppebaaren i dette Aar og indbragte 1407 Sldlr., men da den tilsvarende Udgift var 1811 Sldlr., kunde denne Skat ikke yde nogen Hjælp. Paa samme Maade forholder det sig med en 1661 paabudt Skat til Byens Reparation, der dette Aar løb op til 7368 Sldlr. og vel blev oppebaaren i flere Aar. En fast Indtægt var den tiende Del af Konsumtionen, som Kongen 19. Dec. 1660 bevilgede til lige Deling mellem Byen og Magistraten 1). Denne Indtægt udgjorde 1661 1938 Sldlr., men senere ændredes den til en fast Afgift.

1662 skænkedes der Staden af en Privatmand 1282 Sldlr. til Vesterports Bro og 1665-83 oppebar Byen afvekslende alle eller en Del af Portpengene til Renholdelse af de offentlige Pladser 2), i det første Aar 420 Sldlr.

22. Maj 1688 bevilgede Kongen Kopulations- og Græspenge, der hidtil havde været betalte paa Kongens Accisekontor, desuden Arvefaldsrettighed, Sagefald og Tiendepenge, som Byfogden hidtil havde oppebaaret 3). Denne Indtægt var betydelig, ti Kopulationspengene var

1688     509 Sldlr. 3 Mk. 8 Sk.
1689 1084 -- 1 -- 1 --
1690 761 -- 3 -- 15 --
1691 1245 -- 1 -- 15 --
1692 833 -- 5 -- 5 --

__________

1) K. D. III, 509.

2) Se foran S. 65-72.

3) K. D. VII, 281.


517

1693     922 Sldlr. 3 Mk. 4 Sk.
1694 1087 -- 5 -- 1 --
1695 1080 -- 2 -- 7 --
1696 1008 -- 1 -- 15 --
1696 1062 -- " -- 4 --
1697 926 -- 3 -- 6 --
1698 1175 -- " -- 8 --
1699 830 -- 3 -- 7 --

altsaa i Gennemsnit 900 Sletdaler aarlig.

I Frederik IV's Tid steg Kopulationspengene betydeligt, især efter 1711, hvilket stemmer overens med "Den Stundesløses" Bemærkning til den foregivne Bedemand om de mange Brylluper i de Aar efter Pesten.

Det var ogsaa aldeles nødvendigt at hjælpe den forarmede Kommune. Den Ansøgning fra Magistraten, der gav Anledning til Bevillingen af Kopulationspengene med mere, lyder saaledes:

"Saasom denne E. K. M.'s Residens og Hovedstad tilligemed hosføjede Kristianshavn befindes en Tid efter anden dybere og dybere at hensynke udi stor Gæld og Vidtløftighed, saa foraarsages derved, at Stadens Indtægter ved adskillige paakomne Forandringer meget ere forringede og formindskede, Udgifterne derimod daglig tiltager og forøges, ti Staden har af sine forrige Intrader maattet miste foruden Vagtskatten og Jordlejen af den gamle Forstads Grunde ogsaa Jordlejen af Skur og Boder her udi Staden, Græsgangspenge af de Pladser mellem Søerne og Gravene rundt omkring Stadens Befæstning, hvorudaf en Del Byen nu aldeles er betagen og af andre indhegnede, Jordskylden af de mange Pladser, som formedelst Stadens Forvidelse ere forvendte fornemlig udi St. Anne Kvarter, tilmed har ogsaa Staden lidt temmelig Skade ved Vandvæsenets Udenværker saa vel som de 4 Stadens Pumpe- og et Springvands Kompagnis Vedligeholdelse udi mange Aar indtil 1679, da Staden efter E. K. M.'s


518

naadigste Forordning og ny Reglement derfra, undtagen de 6 Springvands Portioner, blev entlediget, derforuden ophører nu ogsaa formedelst Grundskatten den Staden tilforn vedkommende femte Parts Husleje af de udenbys Folk tilhørige Huse og Gaarde. Indkomsten af Roskilde Len anlangende, da er den formedelst de høj paaløbende Rostjenester og Kontributioner, mange Durchmarcher, Misvækst og Hjemsøgelse paa Bøndernes Plovkvæg mærkeligen udi mange Aar aftaget og forringet, saavelsom Stadens Andel af Bøder og Sagefald, som Byfogden gør Regnskab for, men derimod fornemmes Stadens Udgifters aarlige Forøgelse baade ved store Rentepenges Erlæggelse af anselige Kapitaler, som af vores Formænd og i Sønderlighed udi de paa Belejringen næst efterfølgende Aaringer til en og anden Brug og paafulgte Udgifter paa Stadens Vegne paa Rente ere blevne optagne, saa vel som adskillige extraordinære paakommende Omkostninger paa gamle og ny anlagte publique Pladser og Torve, mange ny Gaders samt Rende-Stenenes Forandring og idelige Vedligeholdelse. Stadens adskillige umistelige Betjentes Formerelse og Løn, Broernes og Vejenes Reparation uden Staden, Lanternernes Underholdning paa Stadens sær Fortove, item Brandredskabets Vedligeholdelse, naar Brandtavlens Indkomster ej kan tilstrække, med andet mere, foruden endogsaa andre paahængende uforbigængelige Omkostninger med Raadhusets Bygnings tiltagende Brøstfældighed forderligst at remedere saa vel som Fontainens paa Gammeltorv og Stadens Rettersteds uden Porten nødvendige Reparation".

Følgende Udgifter ses at komme til i Aarenes Løb foruden de almindelige:

1663 Springvand til Fontainen 206 Sldlr. '

1666 Rytterholdspenge (af Bistrup Gods) 1538 Sldlr.

1674 Rostjeneste (af Bistrup Gods) 1031 Sldlr.


519

1680 Heste og Vogne til Renovation paa de publique Pladser 925 Sldlr.

1691 Raadhusets Reparation 3263 Sldlr.

1693 Stenbroernes Reparation udenfor Vester-og Nørreport 2523 Sldlr.

1694 ligeledes 2487 Sldlr.

1695 Stenbroen paa Nørre Fælled 1668 SJdlr.

1696 til den ny Vej og Stenbro fra Østerport til Acciseboden og Vejen paa Øster Fælled samt Broens Bekostning 2043 Sldlr.

1697 Broer og Veje uden Byen 2554 Sldlr.

1698 Landevejen imellem Ryvangen og Gammel Vartov samt Broerne uden Portene 633 Sldlr.

1699 Digerne, Stendæmningerne og Vejene, samt et nyt Bolværk om Peblingesøen 2037 Sldlr., i alt 2356 Sldlr. 1).


10. Febr. 1685 skede følgende Fordeling af Nøglerne til de Kister, hvori Stadens Obligationer bevaredes, der tilhørte Kristian IV's og Peder Oxes Gaver: "Raadstuekistens Nøgler blev iblandt Magistraten saaledes delte, at Præsidenten tog til sig den store Nøgle og den ene liden Nøgle Nr. 1, og den anden af samme Numer tog Borgmester Kristen Andersen til sig, den ene Nøgle af Nr. 2 tog Borgmester Bartholomæus Jensen til sig og den anden af samme Numer tog Borgmester Rasch til sig, den ene Nøgle af Nr. 3 tog Borgmester Bornemann til sig og den anden af samme Numer tog Raadmand Iver Kaspersen til sig. Af de 4 Raadstuesegls Nøgler tog Præsidenten og de 3 øverste Borgmestere hver sin til sig og Bøssen til Seglene indsat

__________

1) Oplysningerne om Stadens økonomiske Forfatning skyldes et Uddrag af Kæmnerregnskaberne 1660-1720, der findes i Raadstuearkivet, hvilket Arbejde er foretaget if. kgl. Befaling af 26. April 1720 (K. D. VIII, 489).


520

udi Præsidentens Skab". Der skulde saaledes 6 Medlemmer af Magistraten være tilstede samtidig, førend man kunde aabne Kisten.

Af de faa fuldstændige Kæmnerregnskaber 1) fra denne Tid, der er bevarede, gives her et Uddrag af det for 1673, af hvilket man kan se, hvorledes et Regnskab saa ud.

Kæmnerkassens faste Indtægter var følgende:

1. Jordskyld af Ejendomme indenfor Portene 53 Sldlr. 1 Mk. 4 Sk. 2 Alb.

2. Afgift af Boder, Skur og Udbygninger udenfor Husenes Vandfald og Fodstykker: 258 Sldlr. 3 Mk. 12 Sk.

3. Afgift af Møllebakker, (3 udenfor Vesterport, 1 udenfor Østerport, 7 udenfor Nørreport): 49 Sldlr. 2 Mk.

4. Jordskyld af Haver og Pladser udenfor Portene. 1673 var disse Pladser alene i S. Anne Kvarter, medens der endnu ingen var udenfor de daværende Porte; i alt 13 Sldlr. 2 Mk. 2 Sk.

5. Fæste og Afgift af Bryggervangen: 66 Sldlr. 3 Mk. 8 Sk.

6. I ældre Tid havde Staden haft to Bundgarnsstader udenfor Gammel Vartov og et udenfor Ny Vartov, men disse var øde og ubrugelige.

7. Afgift af Blegdammene 390 Sldlr. og af Urtegaardsmænd 175 Sldlr.

8. Leje af Stadens Huse 532 Sldlr.

9. Femtedelen af den Husleje, som udenbys Folk oppebar i Kjøbenhavn: 396 Sldlr. 1 Mk. 13 Sk.

10. Vagtpenge med Restancer fra forrige Aar, 766 Sldlr. 11 Sk.

11. Græspenge af Fællederne 202 Sldlr. 3 Mk.

__________

1) De angaar Aarene 1673-78 og findes paa det store kgl. Bibliothek.


521

12. Pumpevandspenge: 283 Sldlr. 2 Mk.

13. Ny Pumpevandsledninger: 244 Sldlr. 2 Mk.

14. De halve Bøder ved Bytinget: 373 Sldlr. 12 Sk.

15. Sjettepenge af afdøde Udlændiges Bo.

16. Det halve af 1500 Rdl., som Kongen aarlig havde deputeret Magistraten og Staden af Folkeskatten.

17. Stadens Del af Accisekontorets Indtægt: 1410 Sldlr.

18. Af Roskilde Ladegaard, der var forpagtet til Borgmester Jørgen Jensen i Roskilde: 1200 Sldlr.

19. Landgilde af Roskilde Len: 1293 Sldlr. 5 Mk. 12 Sk.

20. Deponerede Arvemidler.


Kæmnerkassens Udgifter var følgende:

1. Renter: 1483 Sldlr. 7 Sk.

2. Jordskyld og Fortifikationsskat af Stadens Huse.

3. Lønninger:

Arent Berntsen Raadstueskriver .... 600 Sldlr. " Mk. " Sk.
Stadsphysicus Kasper Kølichen ..... 150 -- " -- " --
Byskriver Mikkel Klavsen ........ 80 -- " -- " --
De 32 Mænds Skriver Peder Villadsen . 100 -- " -- " --
Underfoged Peder Jørgensen ...... 50 -- " -- " --
Underfogdens 2 Tjenere hver 25 Sldlr. 50 -- " -- " --
Underfogden i Ny Kbnh. ........ 10 -- " -- " --
Vandmester Bent Knudsen ........ 100 -- " -- " --
Plidsfogeden ............... 25 -- " -- " --
Til et Par Støvler 4 Sldlr. og for Opsigt med Stadens Arbejdsfolk og Materialier 15 Sk. om Dagen ....... 69 -- 1 1/2 -- " --
Peder Mogensen for at tilsige de 32 Mænd og indkræve nogle Afgifter samt opvarte Overformynderne, i alt ... 117 -- " -- " --
Anders Olufsen, som stiller Raadhusværket................ 14 -- 2 -- " --

522

Markmand Jens Mogensen udenfor Nørreport ...... 13 Sldlr. " Mk. " Sk.
Rotgiter Johan Graf forat vedligeholde den store Stadens Sprøjte og de 6 smaa .................. 12 -- " -- " --
Tilsynsmanden ved Raadmandsvangen for at udsætte Hyltebroens Led og sætte Stænget i Stranden ved Vartov .. 9 -- " -- " --
Tilsyn med Slusen ved Langvadsdam .. 10 -- " -- " --
Tilsyn med Slusen for Utterslev Sø .. 2 -- 2 -- " --
Skarpretter M. Johan Adolf Saltvedel . 50 -- " -- " --
De tre Prammænd, som rense Pramme og Kister ved Stranden ...... 1 -- 2 -- " --
Slutteren ................. 31 -- " -- " --
Vangemanden ved Borgmester og Raads Vang ...... 7 -- " -- " --
Kæmneren istedenfor Teglgaardsvangen, der var tillagt ham, indtil den til Statholder Gabel blev solgt og afhændet ................ 60 -- " -- " --
Kæmneren i Løn for at føre Regnskabet 60 -- " -- " --
Bogbinderen for 2 Regnskaber ...... 3 -- " -- " --
Kæmneren for Blæk, Papir og Lys ... 9 -- " -- " --
Kæmneren for en Tjener til Kost og Løn 30 -- " -- " --
Præsidentens to Tjenere hver ...... 46 -- " -- " --
Borgmester Titus Bülches to Tjenere hver 46 -- " -- " --
Borgmester Fogh en Tjener ....... 46 -- " -- " --
Borgmester Sechmand en Tjener .... 46 -- " -- " --
Disse 6 Raadstuetjenere desuden hver om Maaneden i.e.: 4 Uger i Kostpenge 7 Sletdaler foruden hver en Klædning om Aaret, hver ........... 91 -- " -- " --
Søren Sørensen for Opvartning ved Raadstuen som Fyrbøder ........ 50 -- " -- " --

523

10 Trommeslagere, 1 i hvert Kvarter, hver ................. 10 Sldlr. " Mk. " Sk.
11 Gadefogeder, hver .......... 30 -- " -- " --
Portnerne ved de 3 Porte med 2 Mellemliggere, i alt .. 234 -- " -- " --
De ved Vesterport og Nørreport hver desuden i Husleje. ......... 24 -- " -- " --
Præsidentens Nattevagt ......... 42 -- 1 -- " --
Borgmester Titus Bülches Nattevagt .. 42 -- 1 -- " --
Borgmester Foghs Nattevagt ....... 42 -- 1 -- " --
Byfogdens Nattevagt ........... 42 -- 1 -- " --
De to Kurer i Vor Frue Taarn i alt .. 156 -- " -- " --
Vagtmesteren ............... 150 -- " -- " --
12 Raadhusvagter, hver ......... 52 -- " -- 9 --
Tran, Lys og Ved til Raadstuen og Frue Taarn ...... 82 -- " -- " --
Natmesteren og hans Svende forat rense Slutteriet og bortføre Aadsler ... 36 -- 3 -- " --

4. Søtøndernes Reparation, hvoraf Staden betaler en Sjettedel.

5. Reparation paa Vandrenderne.

6. Raadstuens Reparation.

7. Avlsgaardens     --

8. Slutteriets     --

9. Stadens Lejevaaningers Reparation. Portenes Reparationer. Løgter i hver Port.

10. Bekostning paa Brønde, Pumper og Vandlemme. (Ny Lemme lagdes over Posterne, hvor de gamle næsten alle blev stjaalne).

11. Bekostning paa Brandredskaber.

12. Rendestenes Broer og Kister.

13. Sluser og Overfald, Grøfter og Dæmninger.

14. Broer og Veje.


524

Kæmnerregnskabet blev 1673 revideret af 8, men fra 1674 af 4 af de 32 Mænd, der udnævntes dertil af Magistraten. 1679 godtgjordes der Kæmneren 6 Daler for hvert af de forløbne 6 Aar "for Udgifter til Fortæring, naar de Deputerede af de 32 Mænd har efterregnet hans Regnskab".

Følgende Kæmnere var ansatte i denne Periode:

Peder Rasmussen Juel 1659-63. Villum Danielsen 1663-65. Peder Thuresen 1665-70. Kristian Beverlin 1670-71. Niels Nielsen 1671-72 1). Arv Mikkelsen 1672-73. Hans Jensen Stampe 1673-79. Søren Rasmussen Hjortshøj 1679-81. Hans Levesen 1681-84. Der er ingen Regnskaber for de følgende Aar, hvorfor man ikke kan tilvejebringe en fuldstændig Liste.

Det var besværligt at være Kæmner. Hans Jensen Stampe klagede 1677 over, at han nu havde tjent som saadan i 5 Aar, hvilket var langt over den Tid, som bestemtes i Kristian IV's Reces. Han havde ofte søgt om at blive fri, da han havde samme Udgifter som de rigeste Borgere og maatte dog kedsommelig anvende sin meste Tid ulønnet i Stadens Tjeneste. De 32 Mænd indstillede ham til en aarlig Løn, men Magistraten svarede ikke derpaa. Hvad der var endnu kedsommeligere ved denne Forretning, var, at Kæmneren ofte maatte staa i Forskud for Udlæg og ved sin Afgang havde store Summer tilgode hos den fattige Kommune.

Der maatte tit anvendes Lønveje for at omgaa Militæretatens Forbud. Saaledes skrives i Regnskabet 1674-75:

__________

1) I et Begravelsesvers af Dorus over Ellen sal. Niels Nielsens Stadskæmners i Kbnh., der døde 1682, hedder det:

Hun var til Verden født af Rasmus Nielsens Lænder,
fornemme Handelsmand, hvis Navn vel Holbæk kender,
og Dorthe Jenses Barn hun hendes Moder var,
som sexten hundred syv til Verden hende bar.

O. Wolff, Journal 1812, IV, 251.


525

"Givet Kommandantens Tjener 2 Mk. for en Seddel fra Kommandanten paa 5 Læs Sten at sanke i Graven og igennem Porten at indføre, ti flere, sagde han, ej formedelst Spølingen paa Gravbredden, som med Sten skulde bedækkes, at kunne mistes; formedelst 5 Læs forslog intet eller lidet til saa megen Bro (ved Materialgaarden), hvor ingen Sten tilforn var, forsøgte jeg ved en Foræring at faa de Øvrige og derfor givet Konduktøren 4 Daler. Bekom jeg 90 Læs af Konduktøren Tyge, som han mig forundte og selv skaffede op af Graven. Foræret Vagten i Nørreport, formedelst de se igennem Fingre og lod passere saa mange flere Læs end Kommandantens Seddel om formeldte". "Den 11. Nov. forhvervet en Seddel hos Kommandanten paa 6 Læs Sten, for hvilke at indage betalt for Læsset, eftersom man tog dem i det største muligt var, 20 Sk." (ellers kostede Læsset 1 Mk.).

Et andet Exempel paa, hvorledes Magistraten maatte bruge Bestikkelser, ses af Magistratens Regnskab 1699: "Efter Ordre betalt en Foræring paa 40 Dukater á 9 Rigsort til Renteskriver P. R." (Peder Rasmussen).

Ifølge Kæmnerregnskabet opsattes der 1677 paa Nytorv et nyt Kag, der kostede c. 100 Daler. Herom fortæller "Maanedlige Relationer": "21. Maj begyndte man for Raadhuset paa det ny Torv at bygge et nyt Kag, hvortil Tømmermændene, Mestere og Svende, droge op med deres Faner og Trommer, og efterat Byfogden havde gjort en Tale til dem, hvorfor samme skulde bygges, tog han en Økse og hug de tre første Hug, og næst efter ham Stadskæmneren og Tingmændene hver et Hug i Bjelken, hvorpaa alle Tømmermændene lagde Haand derpaa, og der de om anden Dagen havde den færdig, ere de igen fra samme Arbejde med deres Faner og Trommer afdragne".

I Regnskabet for 1673 findes følgende Poster: "27. Nov. ladet opsætte en Gabestok ved ny Nørreport til Afsky for


526

dem, som der deres Urenlighed plejer at henlægge." "Givet for Stadens Halsjærn at opslaa ved Hjørnet af Esaias Apothekers Have uden gamle Østerport". I Raadstueprotokollen hedder det under 14. Jan. 1695: "Efter Politimesters Missive blev besluttet, at Stadens Kæmner straks skulde beordres at lade forfærdige Gabestokken med sit Halsjærn".

Af de foregaaende Regnskabsuddrag ses det, hvilke underordnede Betjenings mænd Magistraten havde.

Følgende Raadstueskrivere, der var det samme som Kontorchefer under Magistraten, virkede i denne Periode:

1. Arent Berntsen 1647-69, se Raadmændene. 2. Morten Jørgensen Hejder 1670-77. 3. Kristen Pedersen Helt. 20. Nov. 1667 forpligter Arent Berntsen, hvis Løn Magistraten havde forhøjet til 400 Rdl., sig til at udføre alle Mandtal og andre Skatteberegninger, hvoraf Tingskriveren hidtil havde gjort det halve; desuden skulde han forfærdige Kopier af kgl. og Magistrats-Befalinger, revidere Højesteretsstævninger og alle Domssager og forklare dem for Magistraten, ligeledes skulde han forfatte Dommene, naar det befaledes. Han skulde skrive alt, hvad der angik Roskilde Len og Raadstuen, foruden alt andet, hvad Magistraten behøvede, og skulde selv lægge Papir til. 13. Nov. 1678 bevilgedes der Raadstueskriveren 1/3 af alle Stevnepenge og 1685 2 Mk. for enhver beskreven Dom 1).

Paa Grund af de ovenfor S. 1 og 9 omtalte Forbud mod Bebyggelse udenfor Portene laa Jorderne indenfor Søerne hen som Marker. Der blev dog fra Tid til anden foruden Vejrmøller opført et og andet lille Hus, saa der 1682 var henved 50 Huse paa Byens Jorder og desuden Huse ved de 16 Blegdamme.

__________

1) K. D. VII, 106.


527

Udenfor Østerport, hvor Volden ved Vartov blev sløjfet 1661 1), blev, vistnok i Kristian V's Tid, anlagt Kongens Fiskerhus ved de Damme, der var opstaaede af de Afløb af Sortedamssø, der tidligere havde dannet en Del af Befæstningen 2); her bode en Fisker, der 1679 fik Bevilling paa at have Udskænkning af Øl og Vin og holde en Skydebane 3). Ved Enden af Sortedamssø var den store og smukke Harboeske Have, der for en stor Del svarer til den senere Classens Have og er anlagt af Gehejmeraad Jens Harboe, der 1688 frikøbte den af Staden 4). Rosenvænget eller Rosenengen købtes 1688 af Jens Rosenheim, der vel har givet det Navn; han solgte det til Biskop Bagger 5). Søetatens Kirkegaard blev udlagt 1666, og det er sikkert, at Garnisons Kirkegaard er anlagt ved samme Tid, men uvist, om den er udlagt af Kastellets Yderværker eller Byens Grund.

Udenfor Nørreport fik Johan Merhof udvist en Plads 1661 ved Sortedamssø, med Tilladelse til at bygge et Hus, hvor han kunde udtappe dansk og fremmed Øl til Vejfarende 6). Dette stødte vist op til Store Ravnsborg, hvis Grund Oversekretær Erik Krag 1662 købte af Hans Nansen og Borgmester Kristoffer Hansen, der her havde anlagt Fiskedamme. 1665 købtes Ravnsborg af Raadmand Peter Holmer, i hvis Bo der gjordes Indførsel 1669 og da ses her at være

__________

1) K. D. VI, 363.

2) 28. Sept. 1685 toges Syn paa en Jord ved Kongens Fiskerdamme: "den første Grøft er den Grav, som i forrige Tider har været om den daværende Fortifikation, som siden er bleven raseret, igennem hvilken Overfaldsvandet løber ned til Fiskedammene. Jorden er en Del af den gl. Fortifikation og de Udenværker, som siden er blevne nedkastede, og til Saaland gjort bekvem". Ved Fiskerhuset var endnu en gammel Rundel tilsyne. (Raadstuearkivets div. Dok. Nr. 141).

3) K. D. VI, 702-03. Om Fiskerhuset og dets Beliggenhed i den senere Classens Have se Kbnh. paa Holbergs Tid S. 271.

4) K. D. VII, 243-46.

5) K. D. III, 814.

6) K. D. III, 529.


528

et Hus, der var udlejet til en Gartner. 1699 ejedes Ravnsborg af Kammerjunker Vind 1).

1691 købte Borgmester Bartholomæus Jensen en Grund mellem Sortedamssø og Fælledvejen langs nuv. S. Hansgade 2).

1662 fik Kristoffer Gabel Skøde af Kongen paa S. Jørgens Sø med Tilladelse til at gøre sig denne Plads saa nyttig, som han bedst vidste og kunde, og Resen optegner, at Gabel af Byen købte Teglgaardsvænget, det er den Mark, der laa langs Peblingesøen, idet det var hans Øjemed at erhverve sig Grundene omkring Ladegaarden og dens Mark 4). Gabel udtørrede S. Jørgens Sø og brugte den som Engbund, men da man 1674 fik i Sinde at opdæmme Søen til Befæstning, erklæredes Skødet af 1662 for alene at angaa Fiskeriet - tvært imod Udtrykkene deri - og den blev uden videre frataget Gabels Arvinger og opdæmmet 5). Skatkamrets Erklæring herom er saalydende:

"Vi har med tilbørlig Flid overvejet den Memorial, som E. K. M.'s Kommandant her i Staden underd. har overleveret ang. S. Jørgens Sø at maatte inden Vinter vorde med Vand opdæmmet, hvilken Opdæmning han især formener at være til Fortifikationens Sikkerhed hel nødvendig, saa og naar til Voldene Tørv behøvedes, at man da en Del af samme Sø kunde lade udløbe og den siden igen opdæmme. Og fornemme vi saaledes med bemeldte Sø at være beskaffet, at efterat Dæmningerne i sidste Belejrings Tid ere mestendels nedbrudte, har afg. Statholder Kristf. Gabel efter et E. K. M. Hr. Faders sal. og højl. Ihukommelse derpaa ham og hans Arvinger til Ejendom allern. givet Skøde ladet samme Sø indhegne og gjort den til en Engbund, uanset vi befinde, at Fundamentet til samme Skøde skal være den

__________

1) K. D. III, 559, 776.

2) Se Kbnh. paa Holbergs Tid S. 249.

3) K. D. III, 551.

4) D. Sml. VI, 106.

5) K. D, VI, 645-46.


529

Adkomst, som E. K. M.'s Hr. Farfader Christianus IV, højl. Ihukommelse, d. 15. April 1619 af Magistraten paa Stadens Vegne bekommet ved en Transaktion og Forening, som er limiteret med denne formale Restriction, at denne St. Jørgens Sø dog skulde tilligemed de andre udi samme Brev specificerede Søer her for Staden være og forblive Byens Grave, hvorudinden højstbem. Herre for sig og sine Efterkommere Konger i Danmark vilde have aleneste Fiskeriet forbeholdt, hvoraf vi ikke kunne se eller slutte samme Sø, saa vidt dens Grund angaar, at være nogen Tid fra Byen afhændet eller abalieneret i Sønderlighed til nogen anden eller fremmed Brug, end den altid tilforn været har, men fast mere ved højstbem. E. K. M.'s Hr. Farfaders Brev beskikket stedse ved Byen at være og forblive. Derforuden betragte vi, at Vandet er en af de fornemste Poster, hvormed en By og særdeles denne E. K. M.'s Fæstning og folkerige Residensstad stedse bør være forsynet, hvorfor ogsaa de, som af Kongen var anbefalede at give Erklæring om Vandets Indrettelse, har agtet det fornødent, at Søen igen blev opdæmmet, det samme foregives til Fortifikationens Sikkerhed, og det derfor paa ingen Steder findes tilladeligt, at nogens partikulær Brug eller Nytte, i hvor god Adkomst man end dertil kan have, bør præjudicere eller komme det alm. Bedste til nogen Hinder eller Skade, hvorfor vi ikke heller kunne eragte, at det bemeldte K. Gabel meddelte Skøde kan tilstaa hans Arvinger den Brug, som de med Engbund har gjort af samme Sø, imod den almindelige Byens og Fortifikations Nytte, mere end at den Rettighed, som nogen E. K. M.'s Undersaatter af alle Stænder har haft baade ved Arv og Køb i deres Huse, har kunnet befri dem for samme deres Huse formedelst Fortifikationen, som de er befunden hinderlig at være, med deres største Skade endog uden noget Vederlag at afbryde".


530

Det er saaledes Kristoffer Gabel, der anlagde den senere saakaldte Blaagaard.

Ladegaarden var 1661 bleven skødet til Kristoffer Gabel 1), men den kom tilbage til Kronen igen. Saaledes udlejede Kristian V 1683 til kgl. Musikant Joh. Alter "den nederste Stok af forrige Ladegaards Hus her for vor Købsted Kjøbenhavn fra det Gemak, som har været vor elskelige kære Hr. Fader sal. Ihukommelse, hans Kammers, og langs ned igennem med den ganske Ladegaards Plads, som der nu forefindes med Volde, Grave og Parker", tilligemed det Græs, der voksede paa begge Sider af Vejen ved S. Jørgens Sø 2). Det ses heraf, at noget af den gamle Ladegaardsbygning igen er opbygget efter Ødelæggelsen af Svenskerne, Paa Ladegaarden holdtes ogsaa Beværtning og her bode Justitsraad Edvard Kruse til sin Død 1695, idet han havde forpagtet den af Kongen 3).

Udenfor Vesterport laa Dronningens Have øde efter Krigen og blev 1668 og 1670 indtil videre overladt til Græsning og Høavl til Kristoffer Gabels Frue. 1682 brugtes den til Græsning for Livgardens Heste 4). Langs Landevejen eller nuv. Vesterbrogade udstædtes Kroprivilegier: 1667 til Jens Madsen paa det Sted, hvor Mikkel Vibes Kro havde staaet, og et lignende til Niels Erlandsen 1671. 1676 udvistes en Plads til Gabriel Bauman til en Skydebane 5).

Ved det nuv. Vesterbros Torv findes allerede 1682 den Magistraten tilhørende Reberbane, der brændte 1692 og derefter blev opbygget efter en af Politikommissionen bestemt Plan 6).

__________

1) K. D. III, 533.

2) D. Saml. VI, 307.

3) 1686 bode Mathias Fischer paa Ladegaarden. Giessings Jubell. III, 349, Tab. 2.

4) K. D. VI, 464, 530; I, 778.

5) K. D. III, 660; VI, 438, 578, 664, 671-77.

6) K. D. I, 775; VII, 394, 396-97, 544.


531

5. Nov. 1674 bevilgedes der Staden Jordskyld af alle Grunde udenfor Vesterport, hvad enten de var Stadens Fæstegrunde eller bortskødede af Kongen, nemlig som Dele af den af Kristian IV købte Kalvehave. Denne Bestemmelse har i senere Tider fremkaldt ikke liden Forvirring med Hensyn til Ejendomsretten indenfor S. Jørgens Sø.

Byen havde nær mistet alle Jorderne nærmest udenfor Kastellet og Stadens Grave, hvor der førend Belejringen havde ligget skønne Haver og Vænger. Da Ruse lod Kastellet opføre, lod han indgrave en stor Plads forat bruge denne til Græsning for sine Arbejdsheste, men Magistraten erhvervede efter Kastellets Fuldendelse Frederik III's Brev 25. Maj 1667, at denne Jord skulde vedblive at tilhøre Staden, dog saaledes, at den skulde slettes og jevnes og kun bruges til Græsgang, for Staden, men ikke til Bebyggelse. Endnu 1672 har denne Jevning ikke kunnet ske "for Landfolkets aarlige Lejr og Arbejdet paa Fæstningen", som det hedder i en Besværing fra Magistraten fra dette Aar. Denne Besværing udrettede dog intet, Grunden blev ligefrem betragtet som Statsejendom, hvilket bl. a. ses af en Rentekammerskrivelse af 21. April 1682 om Leverance af 30 Tdr. Havre til at saa i "Hans Majestæts Vang mellem Øster- og Nørreport indenfor Peblingesø". Da Rentekammeret 1697 ligefrem vilde udforpagte Jorden, gjorde Magistraten en kraftig Indsigelse; den gjorde opmærksom paa, at da Fortifikationen blev udvidet og lagt længer ud, mistede Blegmændene en Del af deres Jord og maatte flytte hinsides Sortedam. Da Stadsgravene blev fordybede, brugtes Jorden til de Materialheste, der arbejdede derved, hvilket kun skulde vare, til Arbejdet var færdigt, men Fortifikationsbetjentene havde alligevel betjent sig af Jorden, pløjet og saat noget og bortlejet andet, hvorimod Magistraten vilde have gjort Indsigelse, "men formedelst Enighed og Fredelighed i adskillige


532

Maader endelig har maattet overse". 30. Marts 1697 resolverede da Kongen, at Byen skulde beholde Grunden 1).

Af en Fortegnelse fra April 1680 over Vænger og Haver indenfor Søerne ses det, at de alle lige fra Øresund til Kalvebodstrand laa øde og ubebyggede. Saa godt som al Bebyggelse blev nemlig for Fæstningens Skyld jevnet med Jorden. 1679 klagede Hr. Anders Hjørrings Enke Sidsel over, at hendes sal. Mand, der var Præst ved den Helligaands Hospital "og tilliggende Annexer", i Belejringens Begyndelse med Hustru og smaa Børn havde maattet gaa fra Hus og Gaard, som af Kongens Folk til Byens Frelse jammerlig blev lagt i Aske, uden at han fik ringeste Vederlag. Det Vænge, hun endnu havde og som var det andet Vænge fra Østerports Landevej, havde hun pløjet og dels besaat, dels beplantet med Kaal, men nu havde hun af Stadsmajoren faaet Befaling om at rydde og nedrive et lille Hus, hvor de Folk bode, der havde Tilsyn med hendes Sæd og Avling. Hendes Mand havde købt Jorden 1647 og der bygget sig belejlig Bolig, der blev opbrændt i Belejringen. Kommandanten svarede hende, at dette skede if. kgl. Ordre, men hun udvirkede dog en kgl. Skrivelse, der befalede, at det skulde undersøges, om hendes Hus nødvendig maatte nedbrydes, og hvis det ikke kunde være andet, om hun da ikke kunde beholde Jorden 2).

Ovennævnte Fortegnelse over Vængerne er saa lydende:

Paa den østre Side af Landevejen uden Østerport, der har været, som nu er øde og ubebygget: 1. Jens Boisens Møllestavn. 2. Henrik Rotgers Have og Bygning. 3. Verner Kloumans Have og Bygning.

__________

1) Dokumenter i Raadstuearkivet.

2) K. D. VI, 722-23 med Indlæg. Allerede 30. Marts 1672 var der udstædt kgl. Befaling om Nedbrydelse af alle Huse indenfor Søerne. (K. D. VI, 590).


533

Paa den vestre Side af Østerports Landevej befindes indhegnet: 1. Jens Søgaards Vænge, strækker sig fra Acciseboden for Østerport indtil Hr. Anderses Vænge af Øster og udi vester 440 Alen, Bredden over den vestre Ende 228 Alen, samme Vænge spidser sig til den østre Ende. 2. Nu begynder Hr. Andersens Vænge, Bredden i den østre Ende af sønder udi nør 228 Alen, Længden af Øster og i vester indtil Licentiatus Lassons Ende 528 Alen. 3. Nu begynder Licentiatus Lassons Vænge og befindes Bredden i den østre Ende 248 Alen, Længden af Øster i vester 328 Alen, Bredden i den vestre Ende 408 Alen. 4. Nu begynder Trine Svends i Vandløse hendes Vænge, som Margrete sal. Borgmester Peder Pedersens har i Pant og Peter Dorn har i Brug, Bredden i den østre Ende 408 Alen, Længden af Øster i vester 230 Alen, Bredden i den vestre Ende 408 Alen.

Her er en dyb Revier, som gaar til Stadens Grave 1). Imellem disse Vænger og Stadens Grave af sønder udi nord saavel imellem den Østre Ports Vej indtil forskrevne Revier har adskillige Haver og Bygninger været indhegnede og bebyggede, saasom: 1. Niels Destillerers Have. 2. Hans Mars Glarmesters Have. 3. Anders Vogt Urtegaardsmands Have. 4. Hans Olsen Møllers Plads. 5. Klavs Skærs Urtegaardsmands Have. 6. Morten Jensen Urtegaardsmands Have, som nu alle er øde, undtagen Kirkegaarden, som der er anlagt.

Indtil Acciseboden for Nørreport er nu en øde Plads, hvorpaa de Fattiges Kirkegaard endnu er saa vel som den Plads, som Lejren stod, der Fæstningen blev repareret. Tilforn har der været 8 Blegdamme saavel som Præstens Bygninger og Have. Dette er alt imellem Sortedam og Stadens Fæstning.

__________

1) Den siden saakaldte Peymans Rende.


534

Nu følger den vestre Side af Acciseboden for Nørreport eller samme Ports Landevej, som gaar til Peblingebroen, hvorpaa har været afdelt adskillige Stræder og Gader, om hvis Deling nu ej kan haves nogen viss Kundskab, saasom: 1. Stadens Pesthus med dets Tillæg. 2. Jomfru Mette Gøyes Plads. 3. Herman Isenbergs Plads og Dam. 4. Samson Silkevævers Plads. 5. Kristoffer Gabels Plads. 6. Ditlev Wittes Plads. 7. Hans Stensens Plads. 8. Trine Mester Peders Plads. 9. Esaias Apothekers Plads. 6. Jakob Svartzes Plads. 11. Samuel Meyers Plads med mange flere smaa Pladser og Delinger indtil den Aa, som gaar fra Ladegaardens Dæmning og faldt i Stadens Grave.

Paa den sydvest Side af samme Aa har været: 1. Kongens Blegdam. 2. Rasmus Hellekandes Plads. 3. Jokum Slotsfogeds Plads. 4. Borgmester Kristoffer Hansens Plads. 5. Jakob Henriksen Urtegaardsmands Plads. 6. Maren Flechs Plads. 7. Mag. Simon tydske Præstes Plads. 8. Villum Hes Urtegaardsmands Plads. 9. Jørgen Krandses Plads. 10. Jens Bjørnsens Plads. 11. Lars Bomslutters Plads. 12. Rasmus Munchs Plads, 13. Kristen Sangers Plads. 14. Trine Mag. Peders Plads, indtil den Landevej, som gik fra gamle Vesterport.

Siden paa den søndre Side af denne Vej: 1. Karen Iver Povlsens Have. 2. Johan Mikkelsens Have. 3. Tydske Klavses Have. 4. Lavrids Hansen Urtegaardsmands Have. 5. Esaias Apothekers Have. 6. Hans Mandixens Have. 7. Dronningens Have. Alle disse Pladser er endnu ogsaa øde og ubebyggede.

Tæt udenfor Nørreport optoges Pladsen i mange Aar at Soldaternes Lejr, og paa Fællederne raadede Militæretaten uden Hensyn. I Kæmnerregnskabet 1676 skrives saaledes: "Har hine mangfoldige militariske Heste, som en Tid lang "vaccerede" frem og tilbage imellem Staden og Lejren (dette var en anden Lejr end den foran omtalte,


535

den laa længer ude) i denne Sommer, været Stadens Fælled med Bed og Kørsel til overmaade Besværing og Afbræk, foruden den største Del af Livgardens Heste, item hine mange Slagtestude, Faar og Lam, som og Vognmænds, Sandageres, Mølleres, Blegmænds og Urtegaardsmænds Heste, hvoraf Staden ingen Betaling nyder".

1678 skrives i samme Regnskab: "Aarsagen , hvorfor Græsgangspengene ej i dette Aar beløber sig højere, er denne, at hverken Borgerskabet eller de udenbys boende har kunnet haft Heste paa Græs formedelst Livgardens Tilladelse af forrige General Arenstorf, at de maatte lade deres Heste gaa paa Stadens Fæled og Fang uden Betaling, hvilken derfor blev mager og bar for Borgerskabets Kvæg". Der var imidlertid ogsaa andre, der ødelagde Græsningen: "Derforuden misbruger Slagterne deres Frihed og lader ej alene deres egne Stude men endog andres under deres Hjorder i 100 Tal drive Nat og Dag, tilmed har Kongens Køkkenskriver samt mange fra Skaane fattige fordrevne Folk sig i Græsningen for deres Fæ og Kvæg i dette Aar gjort delagtige, som i alle Maader formedelst Medynk ikke har været at hindre, og vil jeg intet tale om de mange Stude, som mange af Kjøbenhavns Borgere i particulær saavel som Prangere i Almindelighed dette Aar har fra Skaane hidført og sneget sig til, somme længe, somme kort, at lade gaa paa Stadens Grund uden ringeste Betaling".

At der var Exercerplads udenfor Nørreport, ses af følgende Optegnelse i "Maanedlige Relationer": "Tredie Maj 1686 har Kongen, Dronningen og Prinserne det Regimente af Fodgarden med stor Fornøjelse udi deres ny Mundering paa Mønsterpladsen udenfor Nørreport beset, og man maa sandelig bekræfte, at det er af de skønneste og bedste munderede Regimenter, som nogensteds kan findes".

20. og 21. Feb. 1679 omtales sammesteds en Mønstring "udenfor Nørreport". Denne Mønsterplads kunde tænkes


536

at have været indenfor Søerne, i Nærheden af det Sted, hvor Soldaternes Lejr var, men antageligt er det dog, at det var Nørre Fæled, hvor der altid senere er exerceret. Større Mønstringer holdtes længer borte, saaledes i Juni 1681 over 8600 Mand hinsides Ny Amager 1).

Stadens Veje var i en maadelig Forfatning. Saaledes skriver Kongen 1663, at Stenbroerne paa Vejene til Roskilde og Køge var saa brøstfældige, at Rejsende ikke kunde komme frem uden med største Besværlighed, hvorfor Magistraten skulde gøre sin Del deraf istand indtil Valby, ligesom ogsaa Vejen udenfor Nørreport skulde gøres bekvem og brugelig til at fare over med Kongens store Vogne og Kareter. 1662 klager Kongen over, at den alfare Vej til Frederiksborg baade straks udenfor Staden og paa den lange Stendam ved Hyltebro (Løgten) var meget brøstfældig, hvorfor Magistraten skulde lade sin Del af Vejen gøre istand med Træ- og Stenbroer samt Grøfter og anden Nødtørft.

1673 klager Kæmneren over, at man vel havde sluttet Overenskomst med en Vognmand om at holde Vejen istand til Valby Bakke for 20 Sletdaler aarlig, men han havde forsømt den saaledes, at den ikke kunde istandsættes for under 100 Rdl. Derimod havde Kæmneren dette Aar ladet Vejen brolægge fra Bommen til Acciseboden. Magistraten overtog nu selv denne Vej, saaledes blev der 1675 lagt en ny Bro over Graven udenfor Vesterport (ved nuv. Vesterbros Torv) og Vejen derfra til Acciseboden blev gjort istand, da den var ganske forkørt og fuld af Huller. 1676 blev Stenbroen over Nørre Fæled istandsat 2).

1692 overdrog Kongen Tilsynet med Stadens Veje til O. Rømer og Klavs Rasch, men Aaret efter blev det dog igen overdraget Magistraten, der 26. April s. A. befalede Mellemliggeren i Vesterport, at da Stadens Stenbro og Vej

__________

1) Extraord. Relationer.

2) K. D. VI, 375-76. 381, 387.


537

udenfor Vesterport behøvede Opsyn og Agt, eftersom den nu paany bliver anlagt og forfærdiget, skulde han have Tilsyn med, at Gødning, der blev udført af Staden, ikke blev lagt paa Stenbroen og Vejen som hidtil til Forhindring og Skade for Færdselen, men paa de Steder, hvor Kæmneren anordnede det. Det ses af de foran S. 519 meddelte Uddrag af Kæmnerregnskaberne, hvor meget der i disse Aar blev anvendt paa Vejenes Forbedring.

Om Peblingebroen vedtog Magistraten 4. Juni 1684, "at saasom H. K. Majestæt allernaadigst havde anbefalet Peblingebroens Forfærdigelse med det allerforderligste og der allerede var betinget adskilligt dertil behørigt Tømmer hos Klavs Byssing, saa godt som det her i Staden nu var at bekomme", saa vedtoges det "at General-Bygmester tilligemed Steenvinkel skulle derom konsuleres først, eftersom det var et publiqve Værk, hvilket blev sluttet at skulle ske til imorgen Kl. 2, da vilde Magistraten tilligemed Klavs Byssing, Hans Levesen, Kristoffer Gros, Stadsbygmester, Kristen Nielsen og Hans Kaspersen, Tømmermænd, dem uden Nørreport begive og derom deliberere, førend videre foretoges."

Vi vil paa dette Sted ikke nærmere omtale Raadhuset 2), kun maa nævnes, at der 1674 plantedes 7 hollandske Lindetræer langs med den søndre Side ud mod Nytorv. I øvrigt prydedes Forsalen med 102 Portræter af de danske Konger fra Kong Dan til Kristian IV, der 1674 var skænkede af Griffenfeldt 3). Samme Aar gav han til Raadstuen et stort islandsk Horn, paa hvilket Magistraten lod Guldsmed Jørgen

__________

1) K. D. VII, 395-96, 411-12.

2) Det er beskrevet i Kbnh. Hist, og Beskr. IV, 362-65. Kbhn. paa Holbergs Tid S. 353-56.

3) 1674 opføres under 25. Marts i Kæmnerregnskabet: "Leveret Søren Sørensens Hustru til Lys, som blev forbrugt om Aftenen ved Tilsyn paa Raadhuset, da den hollandske Ambassadeur lod brænde Frydenfeuer".


538

Stilche gøre et Beslag, der kostede 10 Rdl. 2 Mk. Til Nyaarsgave gav han 1. Jan. 1676 et Sangværk, der hver Time spillede et Salmevers; dette stod i Forsalen, hvor der ogsaa var indmuret en Kugle og 2 Brandtænger, af dem, som man brugte i Belejringen til at gribe de gloende Kugler med. Her hang ogsaa 5 Messing-Lysekroner, der 1675 var førte fra det danske Kompagni, da dette blev solgt.

Paa den ene Væg i selve Raadstuen hang et Maleri, der forestillede Kong Salomons Dom, men hvor Kristian V var afbildet i Salomons Sted; det er vistnok dette Stykke, for hvilket Magistraten 1675 betalte Kontrafejer Henrik Ditmer 50 Rdl. Af andre Mærkværdigheder havde Raadstuen 1673 faaet af Raadstueskriver Morten Heider et Kyrads med Kasket, For- og Bagstykke, Handsker, Arme- og Laarskinner, samt et Slagsværd. Præsident Resen gav 1. Oktober et Slagsværd. 1674 gav Resen to Exemlarer af det af ham udgivne Kaaberstykke, der forestillede Kjøbenhavn i Fugleperspektiv.

Det ses, at Magistraten 1678 endnu sad paa Bænke, hvorover der var lagt Hynder, de saakaldte Bænkedyner, medens de 32 Mænd allerede 1674 havde faaet Stole. I Raadstuen stod en hvid Damaskes Standart, hvilket vistnok har været Byens Fane under Belejringen, medens 6 andre gamle spolerede Standarter stod paa Kæmneriet. 1682 skænkede Oversekretair Bolle Luxdorph og M. Høyer hver et Sølv-Skrivetøj, hvilke endnu staar paa Magistratens Bord. Endnu er ogsaa bevaret et Exemplar af Danske Lov, indbundet i rød Fløjel, beslaaet med forgyldt Sølv, foræret 1683 af Kancelliraad Kaspar Schøller og forsynet med hans Vaaben. Derimod er 1859 Griffenfeldts Drikkehorn og Dronning Dorotheas Brudesmykke afgivne til den kronologiske Samling paa Rosenborg, "dog kun saaledes, at disse Genstande vedblivende anses som Staden Kjøbenhavns Ejendom og tilbage-


539

leveres i uforringet Stand, naar saadant af Kommunens Bestyrelse maatte forlanges" 1).

Stadskælderen, eller Vinkælderen under Raadstuen, var en Tid udlejet til Peder Villumsen Deichman, der 1675 blev Byfoged. Det omtales, at i hans Tid havde Kælderen "været meget ilde og slet med sit tilbørlige Forraad forsynet, Magistraten ej alene til liden Reputation, men endog til temmelig Skade". Han indrettede en Stue under Raadhusets Altan, "hvorudi de, som vilde være for sig selv og drikke et Glas Vin, kunde have deres Magelighed". I selve Kælderen var der to Stuer, Kælderstuen og Skænkestuen. 1685 udlejedes Stadskælderen paa 5 Aar for 300 Sldlr. om Aaret til Johan Daniel Klein paa de Betingelser, at han skulde forsyne Kælderen ligesom andre udenlandske reputerlige Stadskældere med rinske, spanske og franske Vine saavel som andre Slags Vine og allehaande fremmed Øl, og hvis Magistraten i de 5 Aar kunde opnaa yderligere Privilegier, var den ikke forbunden til at beholde ham som Lejer for samme Afgift. Lejen skulde betales Dagen før S. Thomæ Dag og da skulde hver Borgmester have 1/2 Anker og hver Raadmand 10 Potter god Rinskvin. 1691 udlejedes Kælderen til Kristian Søbøtker paa samme Betingelser, men han opsagde Lejemaalet 1694 paa Grund af de daarlige Tider og de mange Værts- og Vinhuse i Nærheden, som daglig tiltog. Han vidste ikke, om den ringe Søgning "kommer af en Frygtelse formedelst Deres Velbyrdigheder, som altid mesten er her i Nærværelsen og moksen kontinuerlig frem og tilbage passerer". Magistraten slog 50 Dlr. af i Lejemaalet, som Søbøtker 1697 overdrog til Johan Sohl 2).

__________

1) Worsaaes Revers 14. April 1859. Om 2 Sølvbægre se Kbnh. Hist. og Beskr. IV, 298.

2) Dokumenter i Raadstuearkivet.


540

Slutteriet var gammelt og forfaldent, saa Fangerne med Lethed kunde undslippe 1). Byfoged Kristen Viborg lod derfor gøre et Overslag, over hvad Opførelsen af et nyt vilde koste, og søgte Kongen om Tilladelse til at lade det opbygge, eftersom Magistraten og Staden betalte den halve Del af den Sum, hvortil Omkostningen var beregnet. Kongen gav derpaa Skatkamret 21. Okt. 1674 2) Ordre til at udbetale 927 Rdl. 2 Mk., forat Bygningens Opførelse snart kunde gaa for sig. Skatkamret havde som sædvanligt ingen Penge, hvorfor Kongen bevilgede 800 Rdl. (= 1200 Sldlr.) af et konfiskeret Dødsbo, men der indkom i Virkeligheden kun 950 Sldlr. I Kæmnerregnskabet for 1678 nævnes det for første Gang: "Slutteriet, som i dette forledne Aar for sær Middel dertil deputeret, men den største Del paa Stadens egen Bekostning er af ny forfærdiget". Det ses, at det kostede Byens Kasse 1350 Sldlr., foruden 350 Sldlr. Bøder, der var bevilgede dertil.

Det ny Arresthus beskrives af Resen som 2 Loft højt, grundmuret forneden og Bindingsværk foroven, "hvorudi oven og under er meget gode Værelser for Honoratfolk, som er i Arrest for Skyld". Over Døren var Kongens Navnetræk udhugget i Sten tilligemed hans Valgsprog: Pietate et Justitia. I Kæmnerregnskabet opføres følgende Post: "Efter gammel Vis og Vane givet Murmesternes Folk til Grundslag, der de havde Slutteriet færdigt, 1 Td. Øl for 4 Rdl. 4 Sk., i lige Maade Tømmermændenes Svende og Folk deres ordinære Rejsetønde Øl 4 Rdl. 4 Sk. og til et Fad Saltmad 1 Rdl. 2 Mk.

Dette Arresthus var vel bestemt for Stadens Borgere, men da Blaataarn paa Slottet ophørte med at være Arresthus, gav Kongen ofte Byfogden Befalinger om at modtage

__________

1) Jfr. foran S. 232, hvor det omtales, at en Slagter havde brudt Hul i Muren i det ny.

2) K. D. VI, 644.


541

Arrestanter, der havde Sager for Højesteret eller andre Retter, i Slutteriet, hvor de blev underholdte af de uvisse Indtægter 1). Et Reskript af 4. Marts 1684 paalægger Byfogden endog ligefrem at modtage Gældsarrestanter, af hvilken Stand de end var, naar de var dømte af Højesteret, "efterdi fornemmes, at udi Stadens Arresthus skal være adskillige Værelser efter Folks Kondition". Hvorledes det gik til i disse særlige Værelser ses af, at en Kreditor 1685 2) fordrede, at hans Skyldner skulde "forvares i det Logemente, som saadanne Delinkventer tilkommer, og ikke sidde at drikke og spille i et Arresthus som i et andet Krohus og der i sin Ondskab styrkes".

Paa Kristianshavn havde man Fængsel i Volden, hvorom Byfogden beretter i sit Regnskab 1668-72: "Da Kristianshavns Volde for nogle Aar forleden blev reparerede, da blev det Fængsel udi Volden, som kgl. M.'s Byfoged paa Kongens og Magistraten paa Byens Vegne havde og brugte at indsætte og straffe mutvillige, fortrædelige og Voldsfolk med og udi, forvystet og øde og endnu er, saa her siden ingen Fængsel udi Staden findes, hvorudi man kunde indsætte og forvare Volds- og andre mutvillige fortrædelige Folk og Gesinde, som ikke paa anden Sted kan tvinges og gæmmes, hvorover mange Mænd og Kvinder tit og ofte maa lide Fortræd og jeg selv alleroftest og mest". 1670 skriver han: "Føres til Udgift, som til Varetægt og Ophold er bekostet paa Jørgen N. Smedesvend, da han om Nattetide overfaldt og med sit Selskab hug, stak og forvundede nogle H. K. Majestæts Sadelmagersvende, saa man tvivlede om deres Liv og Førlighed". Da der intet Fængsel var paa Kristianshavn, maatte Byfogden Nat og Dag forvare og bevaage ham i sit eget Hus, indtil Byfogden i Kjøbenhavn forbarmede sig og annammede ham i Kjøbenhavns Stadsfængsel.

__________

1) K. D. VII, 450, 546.

2) Magistratens Domprotokol 1685 Bl. 489.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: man mar 28 13:31:40 CEST 2005
Publiceret: man mar 28 13:31:37 CEST 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top