eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Aarene 1660-1699.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse V

Kjøbenhavn i Aarene 1660-1699
    - bog III, kap. VI

Kbh., G. E. C. Gad, 1889

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

VI.

Mærkelige Begivenheder.

Kort efter Belejringens Ophør sammenkaldtes den Stænderforsamling i Kjøbenhavn, der fik saa stor Betydning i Henseende til de følgende to Aarhundreders Regeringsform. Vi kan dog kun her omtale Forhandlingerne i Korthed. De tre

[358]

359

Stænder, Adelen, Gejstligheden og Borgerstanden 1), holdt hver Møde for sig, Adelen i Holmens Kirke, hvor den var i Nærheden af Rigsraadet i Raadstuen foran Slottet, der stod paa Slotspladsen i Nærheden af Holmensbro; undertiden samledes Adelen ogsaa i det islandske Kompagnihus ogsaa paa Slotspladsen, men paa den anden Side af Højbro. Gejstligheden holdt Møde i Helligaands Kirke, undertiden i Konventhuset, en Udbygning til Vor Frue Kirke, og Borgerstanden i Bryggernes Lavshus paa Hjørnet af Klosterstræde og Skindergade. Naar alle Stænderne forhandlede i Fællesskab, mødtes de i det isl. Kompagnihus eller Bryggernes Lavshus.

10. Sept. 1660 gik Gejstlighedens og Borgerstandens Deputerede parvis, en gejstlig og en borgerlig sammen, som det oftere skede, fra det isl. Kompagnihus i Procession, og noget efter kom Adelstanden fra Holmens Kirke til Slottet, hvor Rigens Hovmester Joakim Gersdorf aabnede Mødet i Kongens Nærværelse.

Under Møderne ophidsedes Stemningen i høj Grad mod Adelen, der vægrede sig ved at deltage i de Paalæg, der var nødvendige forat bringe det ødelagte Land paa Fode, og som stadig talte om Adelens Frihed i Modsætning til de andre Stænder. Otto Krags Udtalelse, at ingen havde Privilegier uden Rigsraadet, Adelen og Kjøbenhavn, forbitrede de borgerlige, og da han engang spurgte nogle Deputerede om, hvad de bildte sig ind, om der ikke var Forskel paa en Herremand og en Bonde, svarede den kjøbenhavnske Borgmester Kristoffer Hansen: "Vi er ikke eders Drenge, at I har Behov at snurre os saa over". Rigsraadet lod ogsaa Kjøbenhavnerne høre, at deres Privilegier kun var 2 Aar gamle, medens Adelens var 300 Aar. Borgmester Hans Nansen talte derimod vægtige Ord om Fædrelandets Frelse og hvor egennyttigt det var, naar hver Stand alene tænkte

__________

1) For Kjøbenhavn mødte Borgmestrene Hans Nansen og Kristoffer Hansen og paa de 32 Mænds Vegne Hans Pedersen Klein og Frederik Thuresen.


360

paa sig selv, idet han henpegede paa Kjøbenhavns Privilegier, der var erhvervede paa en berømmelig Maade og dog ikke berettigede denne Stad til at undslaa sig for Delagtighed i de fælles Byrder.

26. Sept. leverede Hans Nansen tilligemed flere af Borgerstanden Kongen et Forslag om en Forandring i Lenenes Bestyrelse, hvorved Statens Indtægter vilde kunne formeres, Da dette var sket uden forudgaaet Samraad med Adelen, vakte det stor Uro hos denne, og der udbredte sig et Rygte i Staden om, at de borgerlige Stænder vilde sætte sig op mod Rigsraadet og Adelen, hvorover denne udstødte saadanne Trusler, at Kongen maatte forsikre Nansen og Biskop Svane, at de ikke skulde have noget at frygte. Nansen indestod Kongen for Stadsofficerernes og Underofficerernes Mod og Troskab og især godsagde han for Stadshauptmand Frederik Thuresen som "en tro, fornuftig og resolveret Mand". Det blev derefter aftalt med denne, at han skulde have Borgerne rustede, saa de kunde møde, hvis det var nødvendigt. 27. Sept. forstærkedes Borgervagten paa Nytorv, Amagertorv og i Vesterport, Kommandanten fik lignende Tilhold og Studenterne fik Befaling fra Universitetets Rektor om ikke at færdes paa Gaden efter Kl. 6 eller at bære Kaarder. Studenterne lod dog opslaa en latinsk Skrivelse ved Siden af Rektorens Opfordring til dem, at de var villige til at adlyde Øvrighedens Befaling, men deres Kaarder, som de med saa stor Ære og Berømmelse havde baaret imod Fjenden, vilde de ikke miste.

Der var iøvrigt den særegne Grund til Studenternes Afvæbning, at de i disse Dage førte mange Kampe med Adelens Tjenere; der var i de 14 Dage dræbt 6 Personer, men om det skyldes de nævnte Batailler, vides dog ikke bestemt. I alle Fald er disse Drab talende Vidnesbyrd om en frygtelig Ophidselse. Kammerjunker Korfits Trolle kom paa Gaden i Ordstrid med Søren Ravn, der ejede en Gaard i Skoboderne; tilsidst trak de Værgerne, Trolle blev ilde medtaget og Ravn


361

slog Kaarden ud af Haanden paa ham. Da der klagedes til Kongen, lo denne over, at en, der vilde være Kavaler, lod en Borger tage Værget fra sig. 1)

Kongen var meget naadig mod Studenterne, lod Rektoren tage sit Opslag ned og befalede ham med Høflighed at formane dem til at holde sig rolige, medens han ikke vilde berøve dem deres Kaarder, derimod fik Adelsmændene Tilhold om at fratage deres Tjenere deres Værger, og det blev dem forbudt under Rigsdagen at have niere end én Tjener efter sig paa Gaden. Ved Trommeslag blev det forkyndt alle Officerer, der var af lavere Rang end Majorer, at de skulde begive sig til deres Regimenter.

8. Okt. forhandlede de to borgerlige Stænder om Maaden, hvorpaa Kongen kunde opnaa en friere Stilling, og man vidste ikke noget bedre Middel end at indføre en Arveregering. Det er betegnende, at Hans Nansen og Kristoffer Hansen forebragte Sagen for den øvrige Magistrat og de 32 Mænd, der samtykkede heri, uagtet Regeringssager strengt taget ikke vedkom dem. Da det var Raadstuedag, vilde Magistraten lade læse en ny Forordning om det stemplede Papir, men da Borgerskabet erfarede, at der intet Hensyn deri var taget til de gejstlige og borgerlige Deputeredes Ønsker, vilde Borgerskabet (det vil vel sige de 32 Mænd) ikke have den læst, og med den Underretning mødte de to Borgmestre i Bryggernes Lavshus. Samtidig med at Biskop Svane foreslog Gejstligheden at tilbyde Kongen Kronen som Arvekrone, overtalte Hans Nansen her Borgerstanden til det samme, og der blev opsat et skriftligt Forslag, som af F. Thuresen og Hans Pedersen Klein blev forebragt Joakim Gersdorf.

Dagen efter overleverede Hans Nansen og nogle andre Deputerede Kongen et Indlæg om det stemplede Papir og Konsumtionen, og da de forlod Slottet, var det, de mødte Otto Krag paa Slotsbroen, der spurgte, hvor de havde været,

__________

1) Beckers Saml. I, 204.


362

og i det samme pegede paa Blaataarn med det Spørgsmaal til Hans Nansen, om han kendte det. Men H. Nansen pegede paa Vor Frue Kirketaarn og spurgte, om Krag vidste, hvad der hang deri, idet han hentydede til Stormklokken, der i kort Tid vilde kunne samle hele Borgerskabet, og dermed skiltes de.

Den 10. Okt. gik de to borgerlige Stænder parvis i en lang Række fra det isl. Kompagni til Raadstuen foran Slottet, hvor Hans Svane fremførte Forslaget om Arveregeringen. De tilstedeværende Rigsraader forlangte Udsættelse til om Eftermiddagen, men sendte siden Bud, at de kun vilde tage imod nogle faa Deputerede, hvortil de alle svarede, at de havde underskrevet tilhobe og derfor vilde følges ad. I Raadstuen vilde man kun lade nogle faa komme ind, men hele Skaren trængte sig ind med Magt og der faldt den Dag forbitrede Ord fra begge Sider. Borgerstanden begærede Adelens Svar inden 24 Timer. Niels Trolle, Fader til den Korfits Trolle, der nogle Dage i Forvejen var kommen tilkort i sin Strid med Søren Ravn, bebrejdede Borgerne, at de gik med Værge ved Siden, hvor de kun burde bære en Alen, hvortil en Borgmester svarede, at deres Privilegier havde de fortjent; "den Tid I gode Herrer eder bag Kakkelovnen forvarede, da maatte vi Dag og Nat staa paa Volden og forsvare vore Poster". Da Rigsraadet vægrede sig ved at tage nogen Beslutning, gik de to borgerlige Stænders Deputerede lige op paa Slottet og tilbød Kongen Arveregeringen. Samme Aften fordobledes Vagterne, Ordre udgik til Borgerskabet om at være beredt, naar Stormklokken lød, og ingen Adelspersoner fik Tilladelse til at forlade Byen. Dagen efter Kl. 9 blev Portene lukkede for enhver og alle Fartøjer lagdes ud paa Strømmen. Disse Foranstaltninger fremkaldte en stor Skræk hos Menigmand, mange lukkede Vinduer og Døre og næsten ingen turde vise sig paa Gaden, hvilket dog blev afhjulpet ved, at Kongen befalede F. Thuresen ved offentlige Trommeslag at


363

forkynde, at Ingen havde noget Ondt at frygte, men enhver kunde udrette sit Ærende og sin Gærning med samme Sikkerhed som før. Paa Adelen virkede dog dette saaledes, at den faldt tilføje og vedtog at gaa ind paa Forslaget.

13. Okt. fik Stænderne Bud om at møde paa Slottet og gik da i den sædvanlige Procession, senere kom Adelen til, hvorpaa Kongen blev udraabt som Arvekonge. 17. Okt. blev der paa alle Gadehjørner og aabne Pladser ved Hærpavker og Trompeter kundgjort, at Kongen var en Arvekonge i Danmark baade paa Mands- og Kvindesiden, hvorpaa der næste Dag skulde aflægges Ed.

Arvehyldingen foregik da i prægtigt Vejr den 18. Oktober. Kl. 7 om Morgenen blev der indladt i Staden 6 Standarter Ryttere, af hvilke de halve stilledes paa Amagertorv og de halve paa Slotspladsen. Nedenfor Børstrappen var oprejst et Stillads overtrukket med rødt Klæde, hvormed Vejen fra Slottet og hertil ogsaa var belagt. Bagved Stilladset eller Theatret, som det kaldtes, holdt Kongens Livregiment til Hest, og ligeoverfor stod Borgerskabet under 12 Faner i fuld Mundering med Stormhuer paa Hovedet og med Brystsmykker. Da Borgerskabet var opstillet, lod Kongen F. Thuresen og alle Borgerkaptejnerne kalde til sig og skænkede den første en stor og tyk Guldkæde, hvori hang Kongens Portræt besat med Diamanter, de andre fik hver en Guldmedaille med Kongens Portræt eller Stadens Vaaben tilligemed en Guldkæde. Lidt efter Kl. 12 begyndte Processionen fra Slottet med Hærpavkere og Trompetere i Spidsen, fulgte af Adelen, Hof- og Kancellijunkere; efter dem kom to Herolder, bagrved hvilke Regalierne blev baarne foran Kongen, Dronningen og de kgl. Børn, alle under en Himmel af rødt Fløjel med Sølvfryndser. Efter disse fulgte Rigsraadet, Gejstligheden, Købstædernes Deputerede med Kjøbenhavns Magistrat og 2 af de 32 Mænd i Spidsen og til Slutning over 100 Amagere, der skulde forestille den fjerde Stand.


364

Eden blev derpaa aflagt af alle Deputerede, saa mange paa engang, som kunde faa Plads knælende paa en Skammel, hvorpaa alle kyssede begge Majestæternes Hænder, medens der blev gjort en dyb Reverens for de kgl. Børn, dog fik af Amagerbønderne kun én Lov til at give Kongen og Dronningen Haand. Derpaa tog den konstituerede Kansler Peder Reedtz Borgervæbningen i Ed kompagnivis.

Den hele Akt var forbi imellem Kl. 3 og 4, da Processionen gik tilbage til Slottet, medens Kanoner paa Voldene og Flaaden gav 3 Gange Salut, hvorpaa først Borgerskabet og siden Soldaterne gav en tredobbelt Frydesalve. Det røde Klæde blev givet til Pris, og uagtet den store Trængsel skede ingen Ulykke.

A. Hjørring fortæller i "Lejres Politi": "Her var saadan en Mængde Folk som Spectatores, at alle Huse, Døre, Vinduer og Lofter op og neder vare ovnfulde, ja end op i Masterne og Mersene paa Skibe og Skuder, som laa udi Stranden der lige for Palladsen, at vi maatte undre, hvor saadant et Stykke Folk var i denne By, og de kunde opholdes saa rundelig". Endvidere: "De Bønner, Suk og Formaninger, man hørte af gemene Mand med store Ønsker over alle dem, som svor falskelig og ikke mente det kgl. Hus det trolig og oprigtelig, er ikke at udsige".

Kl. 7 gjorde Kongen et kosteligt Gæstebud for alle de Deputerede. Kongen drak paa hver Stands Velgaaende af høje Spidsglas og undertiden lod Kongen og Dronningen deres egne forgyldte Pokaler bringe til en og anden, som de vilde hædre. Efterat der var læst Bordbøn, rejste man sig og Dronningen og Gejstligheden gik bort. Derpaa begærede Kongen et Glas Vin af Overskænken og drak Hans Nansen til, tog ham derpaa ved Haanden og førte en lang og sagte Samtale med ham, idet de gik frem og tilbage. De andre kjøbenhavnske Borgmestere og Deputerede blev ogsaa hentede til Kongen, og de stod hos ham i tre Timer og drak stærkt; Kongen talte hele Tiden muntert med Hans


365

Nansen og Hannibal Sehested, ligesom Kronprinsen ofte underholdt sig med den første. "Der nu Borgmester Hans Nansen blev meget beskænket, absenterede han sig stiltiendes fra Majestæten, tog Hans Olufsen, Byfoged i Stubbekøbing, ham ved den ene Arm og en Stadsofficer ved den anden Arm og fulgte ham ned af Slottet over Slotspladsen, hvor Soldaterne præsenterede deres Gevær imod ham. Udenfor Slotsporten stod et ganske Kompagni Borgerskab i Gevær, og blev kommanderet nogle Roder af samme Borgerskab, som ham fulgte hjem; item hans Vogn stod for Kancelliet med to statelige Heste for, hvorhen de fulgte ham og hjalp ham i Vognen. Borgmester Fin Nielsen kom og ned i det samme og satte sig med i Vognen, som de skulde forbi Borgmester Fin Nielsens Dør. 1) Gik han hjem til sit. Hans Olufsen fulgte Borgmester Hans Nansen hjem i hans Hus, 2) og befalede han to af hans Tjenere, som maatte følge ham hjem, den ene med en Løgte, den anden med en Fakkel, og var Klokken 12 om Natten." 3)

19. Oktober blev alle Porte igen aabnede, efterat have været lukkede i 8 Dage, og det stod enhver frit for at forlade Staden.

30. Oktober aftakkedes Borgervæbningen paa højtidelig Maade paa Slotspladsen, efter nu i to Aar at have besørget Vagttjeneste i Portene og paa Volden. 4)

14. Nov. blev det af Herolder udblæst og forkyndt paa alle Hjørner, at næste Dag skulde Arvehyldingen ske for dem, der ikke havde deltaget i den første, og den foregik altsaa 15. Nov. paa Slottets Riddersal paa samme Maade som 18. Oktober, men følgelig uden den anselige Procession; Adelen kom fra Holmens Kirke, Gejstligheden og Borgerstanden fra S. Nikolaj Kirke og Bønderne fra Trinitatis

__________

1) Nuv. Nr. 48 ved Gammelstrand.

2) Nuv. Nr. 6 i Snaregade.

3) Riegels, Femte Christians Historie S. 52-53.

4) Kbnh. Hist. og Beskr. II, 365-66.


366

Kirke. Ved denne Lejlighed knælede Bønderne ikke paa Skamler, men paa det bare Gulv, og der blev ikke som forrige Gang tilladt Haandkys eller givet Haand, men enhver gjorde sin Reverens. Der blev ej heller holdt Taffel bagefter. En stærk Borgervagt beklædte de vigtigste Poster og paa Slotspladsen var der opstillet Soldater forat holde Mængden ude. Stænderforsamlingen endte 4. December. Efter den Tid blev Regeringen ledet af Kollegier, hvilket er Grundlaget for de nuværende Ministerier. 1)

Det Tryk, der hvilede paa Sindene i den nærmest følgende Tid, er foran omtalt, ligesom der (S. 297-98) er berørt de uhyggelige Begivenheder med Kaj Lykke og Kristianshavns Magistrat.

Korfits Ulfeldts Forræderi fremkaldte de vildeste Rygter, f. E. at han havde sendt Mordbrændere til Byen forat stikke Slottet i Brand og snigmyrde Kongen. 2) Vi vil her kun berøre, at hans Hustru Leonora Kristine, der ansaas for hans Medvider, 8. Avgust 1663 førtes fangen til Blaataarn og at hans eftergjorte Billede 13. Nov. derefter blev henrettet paa den indre Slotsplads, Legemet blev lagt paa Stejle, Haanden naglet paa Raadhuset og Hovedet opsat paa en

__________

1) Af Vigtighed for Historien om Enevældets Indførelse er en Række Dagbøger, der findes opregnede i Danske Saml. 2. R., II, 90-92 og er sammenarbejdede af Langebek i "Udkast til Souverainitets Historien", aftrykt i Sorø Akademis Skoleprogram 1881-84. Den egenlige Kærne i denne eller Spørgsmaalet, om det var de borgerlige Stænders Mening at give Kongen absolut Enevælde, eller om Kongen kun fik denne ved Intriger og Rænker efter en forud lagt Plan, har i den nyere Tid givet Anledning til interessante Afhandlinger af Chr. Bruun i Hist. Tidskr., 5. R., I., 1881 og "Enevældens Indførelse i Danmark og Kongelovens Tilblivelse", 1887, og af J. Fridericia "Frederik III og Enevældens Indførelse" i Hist. Tidskr., 5. R., VI. De i sidstnævnte Skrifter fremdragne ny Oplysninger giver et nyt Syn paa meget, men ovenfor har man alene kunnet fremsætte en kort Udsigt over de rent ydre Begivenheder.

2) Beckers Saml. II, 289.


367

Jærnpande, der stod ud fra Raadhusets Taarn, saaledes at Ansigtet vendte mod Løvstræde, hvor hans Gaard stod; denne blev nedreven, hvorved Kejsergade opstod og Løvstræde blev udvidet til en aaben Plads, hvor hans Skamstøtte blev opstillet.

I disse Aar var der ogsaa en stadig Frygt for Angreb af Svenskerne. I April 1661 hed det sig, at Feltherren Hans Schack havde faaet Befaling til at ile til Kjøbenhavn, hvor 100 Musketerer havde faaet Ordre til at nedrive Blegmændenes Hytter udenfor Nørreport. I Juli udspredte en Rytterordonnans det Rygte, at Svenskerne var faldne ind i Holsten. I November samme Aar viste sig i Staden nogle afskedigede svenske Officerer, der vilde til Tydskland, og da man frygtede for, at der stak noget under, fik Borgerskabets Officerer Befaling om at paalægge deres Undergivne at holde sig i Beredskab Dag og Nat, at de kunde møde, naar Trommen blev rørt, ligesom det blev befalet alle Indbyggere at gøre Anmeldelse til Kommandanten om alle de Udlændinge, der bode hos dem. 1)

Ved Rygtet om Ulfeldts Forræderi opstod en Nat i Maj 1663 en Panik, saa Rytteriet b]ev samlet paa Slotspladsen. Samme Frygt for et svensk Overfald gentoges i Juni, da en Nat ikke alene alle Soldater og Officerer, men Kongen selv mødte paa Voldene, og i det hele var der en stor Mistillid til Sverig. Da saaledes i Februar 1665 tre lybske Matroser var gaaede over Isen fra Landskrone, blev man saa allarmeret, at hele Rytteriet blev udkommanderet langs Stranden, og hele Natten maatte baade Borgerne og Soldaterne holde Vagt. Da Kulden de følgende Dage tog til, blev Havnen fra Holmen til Toldboden opiset og der vedligeholdtes 2 Vaager i Isen af Borgerne, der knurrede over dette besværlige Arbejde; der plantedes Kanoner paa Kastellet og Pladsen blev besat med stærk Vagt. I Februar 1666 blev alle

__________

1) Beckers Saml. I, 232, 250, 265-66.


368

Kanoner førte fra Voldene og opstillede ved Indløbet til Havnen, ved hvilken Lejlighed Kongen selv var tilstede i Karet, hvilket var noget usædvanligt, da han ellers plejede at køre i en simpel aaben Vogn med en Herre til at køre Hestene foran sig og en anden bagved sig. En Aften i April 1667 blev man i Kastellet opskrækket ved at høre det svenske Løsen skyde paa Reden, hvorved hele Besætningen kom under Vaaben, men det viste sig at være blind Allarm, idet en hollandsk Skipper, der førte et svensk Skib, havde haft Besøg af nogle andre hollandske Skippere og ved deres Bortgang lod løsne Æresskud for dem. 1)

løvrigt søgte Kongen at hindre Fornærmelser mod Sverig. Da der var forfærdiget nogle Medailler til Minde om Kjøbenhavns Belejring og den svenske Gesandt besværede sig derover, blev Ophavsmanden sat i Blaataarn, og der blev udstædt Forbud mod at sælge Skrifter, der kunde indeholde noget fornærmeligt mod Sverig. 2)

Under Krigen mellem England og Holland saa det en Tid ud, som Danmark skulde tage Parti for Holland, Sverig for England, men disse Krigsudsigter imødesaa man med stor Skræk, især var det nær ved Fredsbrud, da en engelsk Flaade 1667 angreb en hollandsk Flaade i Bergens Havn og beskød Fæstningen. 1669 havde man derimod Udsigt til Krig med Holland.

I Januar 1670 stødte 2 hollandske Skibe paa Grund ved Amager og Skipperne sluttede Kontrakt med Amagerne om Bjergning af Ladningen. Men en Hob Folk fra Kjøbenhavn gik paa Isen til Skibet, jog Bjergerne bort og plyndrede Ladningen, der bestod af Rug, Hør og Hamp, hvoraf noget var svensk Ejendom; men den svenske og hollandske Gesandt gik til Kongen, og der blev sendt Ryttere til Stedet forat hindre Røveriet og fange de Skyldige. 3)

__________

1) Beckers Saml. II, 59, 60-61, 188, 287, 290-91, 409.

2) Smstds. II, 209, 244.

3) Smstds. II, 281-82.


369

Da i December 1672 de engelske Kapere gik op i de danske Farvande, tyde hollandske Skibe ind i Havnen. Extraordinære Relationer beretter herom: "Der den hollandske Købmandsflaade, paa 120 Skibe ungefær af Raa- og Gaffelsejlere, som var kommen af Østersøen i Sundet, fornam, at nogle engelske Orlogsskibe laa der udenfor og tog derpaa Vare, da fik den efter Begæring Forlov at gaa tilbage herop under Byen og indlægge sig indenfor Bommen, hvor den og har denne Maaned over fortøvet, men nogle deraf Tid efter anden, ligesom de kunde se Lejlighed og Medbør til, fordriste sig til paa Lykke og Fromme at begive sig paa Hjemrejsen".

Da der 1674 var Tale om Forbund med Sverig, skriver den svenske Gesandt, at Borgerskabet og den menige Mand i Kjøbenhavn viste stor Glæde derover, da dette ansaas for det eneste Middel, hvorved Riget kunde komme paa Fode.

1675 vandt Krigspartiet Overvægten i Regeringen under Krigen mellem Frankrig og Holland, og den krigslystne Kristian V haabede at kunne vinde de tabte Provinser østen for Øresund tilbage. Den hos Borgerne meget formaaende Griffenfeldt, mødte i Marts personlig paa Raadhuset forat forestille Borgerskabet, at Kongen ønskede, at det skulde yde Bidrag til, at Flaaden hastig kunde blive udrustet. Magistraten undskyldte sig rigtignok med, at Borgerskabet allerede var saa betynget med Skatter, at det vilde falde altfor svært at yde mere, men lovede at gøre, hvad den kunde, dog var den almindelige Stemning ikke for en ny Krig, da man endnu mærkede Følgerne af den forrige. Staden fik snart et krigerisk Udseende, Hververtrommen gik, og det var ikke nok med, at man ad den Vej opfordrede Folk til frivillig at gøre Tjeneste, men man tog ligefrem Folk med Magt og List. I Maj udviste en Hverver en saadan Adfærd i en Borgers Hus, at det kom til Slagsmaal, og hvis ikke Kommandanten var ilet til, kunde der let være kommet et stort Blod-


370

bad ud deraf. Løjtnanten blev sat i Stokhuset og 3 Underofficerer med Hænder og Fødder sluttede i Stokken. 1)

7. Juni blev Jørgen Bjelke beskikket til Overkommandant i Kjøbenhavn og Statholder i Sæland, og denne Mand, der var en Ven af Griffenfeldt, fik nu i nogen Tid en stor Betydning for Kjøbenhavn. Allerede inden Krigen var erklæret, skrev han 22. Avg. følgende Brev til Magistraten:

"Efterdi Hans K. M. alles vores allernaadigste Herre og Konge efter Traktat, for nogen Tid siden sluttet med sine Allierede, er tilforbunden til det gemene Bedste at befordre, ifald en ny Fjende sig imod dem skulde oprejse, da dem med sin Armée at komme til Hjælp og derfor sat sig fore Kurfyrsten af Brandenborg at succurrere, da er højstbemeldte H. K. M.'s naadigste Vilje, at al Korrespondance her imellem og Sverig skal være ophævet og ej længer enten Post, Færge eller anden Farkost maa passere, men hvad af Sverigs eller andre sorterende Provinsers Undersaatter, Betjente eller Gods, som antræffes kan, at arrestere, og her udi Residensstaden muligvis kan findes flere Personer af Sverig saavel som af dens sorterende Provinser, saavel som Gods, end som endnu tilkendegivet eller bevist, og en Part af Indvaanerne her i Staden muligvis af Uvidenhed skal allerede have praktiseret, at nogle Personer uden Forlov ere bortkomne," opfordrede han Magistraten til "at lade flittig inkvirere, hvad for Fremmede her ere saavelsom Gods, som bør arresteres, og mage, at det aabenbart vorder, saavelsom midle derhen for de skaanske, hallandske og blekingske Indvaanere, som her nu ere, at de ved deres Venner stiller nøjagtig Kavtion og Borgen eller borger for dem selv, hvortil K. M.'s Byfoged skal gaa eder tilhaande at lade tage dem saavelsom indfødte Svenske udi sikker Bevaring, trakterendes enhver med tilbørlig Underholdning paa deres egen Bekostning, imedens de arresterede forbliver, paadet at alle og enhver her i Staden kan

__________

1) Danske Sml. 2, R. III, 331, 351, 352.


371

leve udi Sikkerhed inden Portene samt fri og umolesterede ud og ind passere". Hvis nogen vilde begive sig til fremmede Steder, enten indlændiske eller udlændiske, skulde de først tage Pas hos Magistraten.

I dette Aar førtes Krigen i Nordtydskland og var saaledes fjern. Hvor knappe Statens Midler var, ses af, at da Kort Adelaer ikke kunde "udrette den skyldige Tjeneste med Flaaden for den store Svaghed iblandt Baadsfolkene" og han ikke uden rede Penge kunde hverve ny, laante han 3000 Rdl. af Grundskatten, som Magistraten havde i Gæmme, for hvilke Grev Schack, Henrik og Jørgen Bjelke, Otto Povisk, Holger Vind, Korfits Trolle, Peder Resen, Jørgen Fog og Titus Bülche gik i Kavtion 23. Okt.

1676 førtes Krigen en Tid mest til Søs, men i Juli gik Hæren i Land i Skaane. Kjøbenhavns Borgervæbning maatte fra 20. Juni overtage hele Vagten, hvormed den vedblev til September 1677. 1)

9. Maj fik Magistraten Befaling om at skaffe Matroser til Flaaden, hvilket skede ved at berøve Koffardiskibene deres Mandskab. Flaaderne tumlede sig i Østersøen. 1. Juni fik Magistraten Befaling til at være betænkt paa, hvorledes Indbyggerne godvillig kunde "disponeres" til at levere Sengeklæder til Kvæsthuset, da man hver Dag kunde vente et Hovedslag og det var for sent at tænke derpaa, naar de saarede kom; Kongen tvivlede ikke om, "jo alle og enhver derudi særdeles konsidererer deres kristelige Pligt og Medynk, som de billig bør at have imod dem, som deres Liv og Helbred saa godvillig opsætter til deres og det algemene Bedste og Frelse". Magistraten skrev til Lavene, og det ses, at Kræmmerne f. E. hver gav 1 til 2 Rdl. I Avgust kom der en ny Opfordring til Lavene om at sende gammelt Linned til de saarede i Skaane. Bagere og Bryggere sattes i Arbejde til Hærens Forsyning og fik endog Tilladelse til

__________

1) Extraordinaire Relationer.


372

at forrette deres Gærning om Søndagen i disse Tider. Transportflaaden udrustedes og der blev lagt Beslag paa alle tomme Tønder, Pramme, Baade og andre Fartøjer. Møllerne fik Befaling om uden Ophold at male alt det Korn, som Bagerne leverede dem, og Skomagerne maatte sy 2000 Par Sko. 1)

En ubehagelig Indkvartering fik Borgerne i Juni; der blev nemlig andraget hos Kongen, "at de fattige Soldaterkvinder, som her bliver og ikke med Mændene til Skibs komme, maatte alle nyde en kgl. Befaling til Præsident, Borgmestre og Raad her i Byen om Standkvarter at nyde, indtil deres Mænd igen tilbage komme, og ikke imidlertid paa Gaden blive udkastede eller husvilde, eftersom de dog ikke er saa mange, at hele Kjøbenhavn jo uden stor Besværing kan tage imod dem, indtil videre Lejlighed for dem at komme til Mændene kan forefalde". Herom udstædtes derpaa kgl. Befaling 30. Maj. 2)

2. Sept. skrev Magistraten følgende Andragende til Kongen:

"Efterdi Vinteren tilstunder, Nætterne blive lange og de fangne Svenske og andre fremmede ere her i Byen, om det var ikke fornødent, at Borgervagten blev forstærket saaledes, at af hvert Hus uden nogen Exception skulde skikkes en Person paa Vagt under den Kaptejn, udi hvis Kvarter de bor. Herforuden efterdi H. K. M. allern. har befalet os, at vi skal af ingen anden dependere uden af H. K. M. alene og ingen parere, i hvem de monne være, hvilken store Naade vi med allerstørste Underdanighed og allerpligtskyldigste Troskab og Tjeneste erkender og skal erkende", saa søgte den om, at det maatte skriftlig forundes, "eftersom i disse Dage noget er foregaaet, som os dertil tvinger, hvilket vore 2 Kolleger Borgmester T. Bülche og Johan Højer Raadmand allerunderdanigst kan referere, om det H. K. M.

__________

1) K. D. VI, 672, 674, 675, 676, 677, 678.

2) K. D. VI, 674 med Indlæg.


373

saa behager, fordi ved Pennen det at udføre er for vidtløftigt og for H. K. M. at læse mulig kedsommeligt, som ellers med besværlige Krigsaffærer er højt nok besværet".

Grunden hertil var den uhøflige Adfærd, som Oberst Sten Andersen Bille havde vist mod Magistraten, hvilket er omtalt foran S. 226-27, idet han havde villet have Magistraten stillet under de militære Avtoriteter.

Hertil svarede Kongen, at da Garnisonen inden stakket Tid vilde blive saaledes forstærket, at Borgerskabet kunde blive lettet for sin Besvær med Vagt, behøvedes der i den korte Tid ingen Forandring. De fangne svenske Officerer skulde indtinges i et eller to Huse paa Kongens Bekostning og de skulde holdes til at forblive der. Svenske Soldater og Underofficerer skulde sættes i Pesthuset og de svenske gejstlige og verdslige Personer med deres Familier, hvem det var anbefalet at forføje sig til Kjøbenhavn, skulde enten indlogeres i visse Huse og der holde sig inden Døre eller begive sig til en eller anden Købstad, hvor de kunde have mindst Lejlighed til at holde fordægtig Korrespondence.

4. og 5. Oktober var Kæmneren i Helsingør "forat fornemme, om Borgerskabet ved Hans kgl. M.'s lykkelige Hjemkomst fra Skaane maatte præsentere sig i Gevær, eftersom de paa denne Tid ej anderledes kunde kontestere den store Glæde og Lykønskning, de har over Hans kgl. M.'s lykkelige Vaaben". 1)

7. Nov. anbefalede Jørgen Bjelke Magistraten at forlægge de indkvarterede Soldater kompagnivis Hus ved Hus i hver Gade, hvilket vilde blive "en meget ønskelig Forretning til kgl. Majestæts Tjeneste, idet om Nattetide kan Officererne uden Trommeslag samle hvert Kompagni i Gevær og ellers vide tilvisse at finde og kommandere alle og enhver samt fornemme deres Tilstand. Naar saaledes er indkvarteret, kan ej nogen Soldat dølges eller skulke fra Vagt

__________

1) Kæmnerregnskabet 1676.


374

uden Officerernes og Borgernes Videnskab, som udgiver Servicepenge og bør vide, til hvilke Soldater de giver og betaler, omendskønt de ej tager dem i deres egne Huse".

To Dage efter tilkendegav J. Bjelke Magistraten, at det var Kongens Vilje, at alle de svenske civile Personer og Betjente skulde begive sig til Nakskov, idet de først skulde have Magistratens Attest og dernæst Pas fra Bjelke. Trommen skulde røres samme Dag forat advare dem, der uden Pas og Forlov var flygtede for Fjenden, at de straks skulde forføje sig til Hæren.

6. Dec. forkyndte Bjelke, at det nu var nødvendigt at sætte den Bestemmelse i Stadshauptmandens Instrux i Værk, at holde en Mand af hver Ejendom i Beredskab til at møde, naar de blev tilsagte af deres Kaptejner. Det begyndte nemlig at se noget betænkeligt ud i Skaane og Slaget ved Lund 25. Dec. var ingen Sejr. Den Omstændighed, at Hofbetjentene, eller hvad vi nu vilde kalde Ministerial-Embedsmændene, var fritagne for at staa under Borgerskabets Officerer og kun skulde møde paa visse Steder, vakte Misfornøjelse hos Borgerne, der alene maatte udføre al Vagt og Isning. Kongen befalede Statskollegiet at overveje, hvorledes "det gemene Bedste" i denne Henseende bedst kunde fremmes.

Der kom ogsaa Befaling om at benytte de Skibe, der laa i Havnen, til Kongens Tjeneste, hvorfor der 17. Dec. toges Syn over disse. Af disse 21 laa 4 bag Børsen, 3 foran Børsen, 11 ved Bommen, 1) 1 ved Mervigen, 2) 1 i Nyhavn og 1 i Grønnegaard (Kristianshavn).

I en Optegnelse i Raadstuearkivet fortælles: "Da Slaget havde staaet ved Lund 25. Dec. 1676, fik Generalmajor

__________

1) Vistnok den gamle Bom, se Kbh. Hist. og Beskr. IV., 190.

2) Mervigen er vel Begyndelsen af Kanalen omkring Holmens Kirke. Et Værtshus Merviben eller Mervigen nævnes oftere og tilhørte 1689 og 1694 Kristen Nielsens Enke, hvis Datter omkom ved Amalienborgs Brand. Det er nu Gadenr. 4 ved Stranden og Nr. 26 i Admiralgade.


375

Schack Bestalling som Kommandant, og da Kongen rejste herfra til Rügen, fik han kgl. Befaling at lade sætte 2 Skildvagter for Kansleren Grev Ahlefeldts, Rigens Admirals og Rigens Marskalks Porte, og fordi Statholderens Navn ikke var indført, lader han i Statholderens Fraværelse tage begge Skildvagter fra hans Port".

Jørgen Bjelke, der sikkert var en dygtig Mand, var nemlig i Kongens Unaade paa Grund af det Venskab, han og hans Hustru Magdalene Sybille Gersdorf havde for Griffenfeldt, og om han end ikke straks mistede sin Stilling, blev han dog udsat for mange Krænkelser af Hofpartiet. Den samme Beretning om Skilderhusene omtaler han selv i en Skildring af sine Genvordigheder, men fortæller tillige, at han fik det ene igen, da Kongen kom hjem. 1)

Da ikke al Slags Proviant var at faa for Penge i Skaane, fik Magistraten 28. Dec. Befaling om at sørge for, at det nødvendige blev sendt til Landskrone og der solgt til omtrent samme Priser, som det kunde haves for i Kjøbenhavn. Derfor anordnede Magistraten Oldermændene for Købmandslavet, Bryggerlavet, Vinhandlerne, Brændevinsbrænderne og Tobakspinderne at holde Varerne beredte til første aabne Vande. Da Lavene trykkede sig, maatte Magistraten og de 32 Mænd 16. Jan. 1677 gaa i Kavtion, "at naar de kommer til Landskrone og de ikke kunne sælge Varerne for rede Penge eller og ved nogen Gevalt eller ulykkeligt Tilfælde eller i andre Maader kom til nogen Skade", vilde de blive holdte skadesløse.

I et Brev fra Kjøbenhavn af 11. Jan. omtales "den store Konsternation og Frygt, hvilken Hafnienses paa nogle Ugers Tid havde vaaren udi, siden Fjenden i Skaane havde begyndt at colligere vices" (samle Tropper). 2) Man frygtede nemlig et Angreb paa Kjøbenhavn. 9. Jan. 1677 udstædtes kgl. Befaling om, at alle Bønderne paa Amager og alle andre, som

__________

1) Ny D. Mag. II, 141.

2) Bircherods Dagb. S. 182.


376

bode inden 3 Miles Afstand, "uden alt Ophold" skulde føre deres Kvæg og Foder hertil, hvorimod de skulde være fri for at møde paa Landeværn og for at føre Brænde hid. Amtmanden skulde i den Anledning i Forening med Statholder Jørgen Bjelke overlægge, hvor Kvæget og Furagen. bedst kunde sættes. 1)

Samme Maaned fik Byen en stor Indkvartering, der gjorde, at baade verdslige og gejstlige Embedsmænd maatte deltage, og det ikke alene af kampdygtige Soldater, men ogsaa af syge og saarede; saaledes befandtes der 27. Jan. 127 syge og saarede Ryttere og Dragoner, der endnu ikke havde faaet Kvarter, og Rodemestrene, der skulde sørge for Fordelingen, fik Tilhold om en anden Gang at tage Øvrighedens Befaling bedre i Agt.

I Marts blev der givet Fortegnelse over fremmede Logerende, hvis Tal var 147, deriblandt af Skaanske og Svenske (mest Fanger) 33, Løsgængere og Tjenesteløse 44, Holstenere og Tydskere 23, Franskmænd 10. En lignende Fortegnelse blev krævet 9. Feb. 1678.

12. Maj 1677 fik Stadthaupmanden Befaling om at holde Borgerskabet beredt til Vagt med en Mand af hvert Hus. Om det er dette eller hvad det er, der har gjort Borgerskabet uroligt, er ubekendt, men i et Kongebrev til Magistraten og Stadshauptmanden tales om "den store Tumult, som nogle af den gemene Mand for faa Dage siden har begaaet"; Magistraten skulde derfor se at udfinde de skyldige og straffe dem strengelig, men hvis sligt skulde ske igen, skulde Trommen røres forat samle en Del af Borgerskabet, som ikke alene kraftig kunde modstaa slige urolige Hoveder, men ogsaa bringe dem i Arrest. Førend Trommen rørtes, skulde der dog først holdes Samraad med Kansleren og Rigens Marskalk, og Kommandanten skulde have Underretning derom. 2)

__________

1) K. D. VI, 679, 681.

2) K. D. VI, 687, 688.


377

I Juni og Juli løsnedes Kanonerne paa Voldene 2 Gange i Anledning af Sejrvindinger til Søs, og der holdtes Takkefester i Kirkerne. Disse Kampe havde særlig Betydning for Kjøbenhavn, da de foregik i Køge Bugt. Følgen af Slagene var ogsaa ny Indkvarteringer af Saarede, idet Kvæsthuset længe havde været fuldt. Dronningen paatog sig at sørge for en Del, Ministre og kgl. Betjente fulgte hendes Exempel, Magistraten lejede et helt Hus til dem, den vilde underholde, og lod derpaa 29. Juni udgaa Skrivelse til alle Lav om "at vise kristelig Barmhjærtighed mod de arme fattige Folk, af hvilke en Del er nærmere død end levende". Et Lav, nemlig Kræmmerne, svarede hertil, at de vel var villige til at beholde dem, der allerede var indkvarterede hos dem og til at modtage dem, der selv kunde gaa til Bartskær og lade sig forbinde, men de bad om at forskaanes for saadanne, som hverken kunde gaa eller staa og for dem, som var beladte med smitsomme Sygdomme. 1) 1. Juli udstædtes Befaling til alle Bartskerne, "at I alle de Kvæstede, som er indlogerede, med forsvarlig Lægedom og Forbindsel opvarter, og hvis nogen ikke af yderste bliver opvartet, skal I for Forsømmelse tilbørlig vorde straffet. Om det sig hænder, at nogen Kvæstet, som ej endnu er indkvarteret, i eders Hus geraader og var Forbindsel begærende, da har I dem ej, som paa nogle Steder sket er, at bortvise, førend I dem forbundet har".

Dagen efter maatte Magistraten lade en ny Rundskrivelse udgaa til Lavene, at eftersom det var Bartskerne umuligt at forbinde og kurere de mange Kvæstede, som her var indkomne fra Malmø, med mindre de blev hjulpne med gamle Lagen og Linned, saa tvivlede Magistraten ikke om, at Lavet af kristen Medlidenhed godvillig vilde levere saadant til Bartskernes Oldermand til videre Uddeling. 2)

__________

1) Meddel. om Silke-, Ulden- og Lærredskræmmerlavet S. 30.

2) I Juni 1679 leveredes endnu 231 Lagen, deraf 181 af Borgerskabet og de øvrige af Adelen og kgl. Betjente.


378

Foruden vore egne var der mange fangne svenske Officerer indkvarterede. Af Fortegnelser fra Juni og Juli 1677 fremgaar det, at de var indlagte hos Goris Tillesen, Mogens Zakariasen, Hans Hansen i Vingaardstræde, Kristen Madsen paa Kristianshavn, Prins Jørgens Pavker paa Kristianshavn, Strange Helmer paa Amagertorv, Kort Kandestøber i Klosterstræde (han fik 9), Jørgen Berider i Grønnegade (der fik 4), Hans Trønner i Skindergade, Kaptejn Floresen, Marthe Johan Nielsens i Magstræde og i den hvide Bjørn i Skindergade. 1)

Borgerskabet havde foruden de mange Byrder med Indkvartering og Skatter maattet overtage Vagten fra 20. Juni 1676 til September 1677, og i November 1677 maatte det igen gaa paa Vagt og besætte Portene. 19. Juni 1679 udtalte et kgl. aabent Brev, at da de besværlige Krigstider ikke tillod at holde nogen Garnison, og Kongen behøvede saa meget større Mængde af Borgerskabet til at vedligeholde Vagten, skulde alle og enhver, baade Husejere og de, der havde Lejehuse, stille en god dygtig Karl, naar han blev tilsagt og Trommen blev rørt. 2) 17. Nov. 1679 udstædtes kgl. Befaling om Borgerskabets Befrielse for Vagthold, da Freden var sluttet. Stadshauptmanden skulde lade Afløsningen ske og "derpaa sammenkalde alle Kaptejner og dem nu for den Besværing, de saa vel som deres undergivne Officerer og Borgerskab med Vagter hidindtil haft har, betakke og fremdeles paa vore Vegne forsikre, vi dem deres allerunderdanigste Lydighed, Troskab og usparede Flid med al kgl. Naade igen vil erkende".

Under Krigen indtraf en Begivenhed, der ikke kunde andet end gøre et stærkt Indtryk, nemlig Griffenfeldts Fald. Vinhandlersønnen fra Løvstræde, der ligesom var en Borgen

__________

1) En stor Del af ovennævnte Oplysninger om Krigstiden findes i en Pakke Afskrifter i Raadstuearkivet.

2) K. D. VI, 708-709.


379

for Overholdelsen af Privilegiet om, at Kjøbenhavns Borgere havde lige saa god Adgang til Officia og Honores som Adelen, idet han var blevet den mægtigste Mand i Riget efter Kongen, blev uden Forudanelse fængslet, ført til Retterstedet og benaadet med livsvarigt Fangenskab.

Samme Dag som han blev arresteret, 11. Marts 1676 sendes Grev Ahlefeldt og Rigsmarskalk Kørbitz til Griffenfeldts Gaard paa Kjøbmagergade, den nuværende Postgaard, og forseglede alt, hvad der var, medens "nogle Tusende" Mennesker samledes udenfor. Samtidig sattes Griffenfeldts Svoger, Stadsøverste og Borgmester Jørgen Fog i Blaataarn og hans Hus forsegledes paa samme Maade. 1)

Griffenfeldt havde et stort Navn i Kjøbenhavn, og han viste ogsaa, at han havde Forkærlighed for sin Fødeby. Da han var paa Magtens Tinds, lod Magistraten udføre følgende Æreminde over ham bagi Valkendorfs Bog i Raadstuearkivet:

"Den Høj- og Velbaarne Herre, Hr. Peter, Greve til Griffenfeld, Herre til Samsø, Brattingsborg og Visborg, kgl. Majestæts Ridder, højbetrode Rigskansler, Gehejmeraad, Præsident udi Collegio Status og Kancelliet og Befalingsmand over Tønsberg Amt, haver Aar 1674 in Augusto og Decembris Maaneder af synderlig højgunstig Bevaagenhed og Affektion foræret til Kjøbenhavns Raadstue alle danske Kongers Effigies eller Contrafejer fra Danmarks første Konning, Konning Dan, og til Kong Christian den 4de inclusive tilsammen [102] Stykker, alle med Farve malede og udi Rammer indfattede, hvilke Contrafejer udi Raadhuset ere opsatte, højstbemeldte høj lovlige Konninger til glorværdig Ihukommelse, Hans højgrevelige Excellence til Ære og Raadstuen til Sirat og Prydelse.

"Desligeste haver Hans højgrevelige Excellence af lige højgunstig Affection foræret til Raadstuen et stort sort

__________

1) D. Saml. 2. R., III, 30, 361.


380

Islandsk Horn med Sølv beslagen og Hans højgrevelige Excellences Vaaben og Navn paasat.

"Derforuden haver Hans højgrevelige Excellence til Helliggesthus Kirke, som er Hans højgrevelige Excellences Sognekirke, hvor Hans højgrevelige Excellence et vel ordineret Begravelsessted og Kapel haver ladet opbygge og bekoste, foræret som følger:

"Anno 1672 den 30. Martii haver hans højgrevelige Excellence foræret til forbemeldte Helliggesthus Kirke efter Gavebrevs Indhold Penninge 500 Rdl. in Specie.

"Anno 1672 den 17. Octobris forærede Hans højgrevelige Exc. til bemeldte Helliggesthus Kirke en Gyldenstykkes Messehagel med Guldknipling om og derudi 3 Par Guldhager med amelerede Roser at hægte den sammen med paa Axelen, saa og derpaa et Crucifix af violet Guld og Sølv samt Hans højgrevelige Exc.'s og hans sal. Frues Vaaben og Navne.

"Anno 1674 den 26. Septembris forærede Hans højgrev. Exc. til forbemeldte Helliggesthus Kirke et Alterklæde af Cramoisie Farve, Fløjel oven om forsat med Guld- og Sølv-Fryndser og rundt om siret med Guld- og Sølv-Knipling, desligest derpaa hans høj grev. Exc.'s og sal. Grevindes Vaaben, Navne og Aarstal.

"Anno 1674 d. 6. Octobris forærede hans højgrevelige Excell. til bemeldte Helliggesthus Kirke en Kapital Penge - 1000 Rigsdaler in Specie.

"Endnu er ved Hans højgrevelige Excell. højberømmelig Gunst og Bevaagenhed imod forbemeldte Helliggesthus Kirke indkommen til dens Fremtarv efterskrevne Kapitaler:

"Anno 1672 d. 30. Novembris af Velbyrdig Frue Karen Marsvin sal. Hr. Iver Krabbes Penge - 100 Rigsdaler.

"Anno 1673 d. 21. April af Tormoder Torffvesen Islænder, Penge - 100 Rigsdaler.

"Anno 1673 den 3. Maj af Velbyrd. Hans Oldeland, Landsdommer i Fyn, Penge - 100 Ridsdaler.


381

"Saadan stor Gunst, Ynde og god Affection Hans højgr. Excellence ikke alene udi dette forbemeldte men og mange andre Maader med højgunstig Befordring, Velvillende og Forfremmelse haver ladet kende og virkelig beteet imod Raadstuen, dens Kollegis og Betjente saavelsom imod forbemeldte Hans højgrev. Excellences Sognekirke. Paadet den ej alene hos denne Tids Magistrat, mens og hos Efterkommere billigen kan blive udi største tjenstskyldig og taknemlig Erindring, have Præsident, Borgmestere og Raad dette saaledes ladet vedtegne med inderlig Ønske:

"Den allermægtigste gode Gud vilde sig Hans Højgrevelige Excellence udi Naade lade være befalet til langvarig Livsfrist med Earskhed og lyksalig ønskelig Velstand, Gud til Ære, kgl. M. til behagelig Tjeneste og denne gode Stads Menighed og Magistrat til Glæde, Opkomst og Forfremmelse". 1)

Da Kristian V 1684 igen havde besat den hertugelige Del af Sønderjylland, maatte man være forberedt paa Krig. Kongen befalede derfor 12. Juli Magistraten at paalægge alle Borgere at forsyne deres Huse med Forraad af Rug og Malt, de velstaaende for et Aar, mindre velhavende for 1/2 Aar. Der blev rigtignok givet som Paaskud Misvæksten i dette Aar og som en Følge deraf Nedsættelsen af Tolden paa fremmed Rug. At man tillagde denne Befaling andre Grunde, ses af den svenske Gesandts Beretning, at Borgerskabet 17. Juli var blevet kaldt op paa Raadstuen og "haardt" tilsagt af Magistraten at proviantere, hvilket var svært for den fattige og uformuende. "Hvad det betyder gives billig Eftertænkning, men det er sandsynligt, at man befrygter nogen Usikkerhed i Søen, som maatte forstyrre Handelen og Tilførselen", 2)

__________

1) Nedenunder staar: Anno 1675, den 12. Feb. haver jeg efter de gode Herrer Magistratens Begæring skrevet dette ovenbemeldte. Bertram Treven.

2) K. D. VII, 76-77. D. Saml. 2. R., V. 125.


382

2. Maj 1691 befalede Kongen, at da han vilde, at Staden til alle Tider var forsynet med Brød og Øl, skulde enhver Borger i Forhold til sin Families Størrelse altid herefter være forsynet med Rug for 1/2 Aar, ligesom Bryggerne skulde have tilstrækkeligt Forraad af Malt. I Politimesterens Instrux af samme Aar paalagdes det denne at paase, at sligt herefter altid var Tilfældet. Dette Paabud var sikkert grundet paa at sikre Byen i Krigstid, om end den engelske Gesandtskabssekretær var ondskabsfuld nok til at mene, at Grunden var den, at man derved kunde faa Afsætning paa den fordærvede Rug fra de opbragte hollandske Skibe. Der var nemlig optaget en stor Mængde af saadanne, fordi engelske og hollandske Kapere havde taget 7 danske Skibsladninger med Vin fra Frankrig. Sagen ordnedes imidlertid ved, at Holland lovede Skadeserstatning. 1)

Af mærkelige Naturbegivenheder kan mærkes følgende:

I Juli 1662 omkastede en Hvirvelvind et Hus og en Vejrmølle, medens man paa andre Steder af Byen intet mærkede dertil.

Sidst i Oktober eller først i November 1665 hændte det en Nat, at der blev saa stort Lavvande, at de største Skibe laa helt tørre i Havnen. Om Morgenen steg derimod Vandstanden til større Højde end nogen Tid tilforn. Denne Omveksling af Vandstanden, der ellers kun plejede at afveksle med 2-3 Fod, vakte saa meget større Forundring, som Vejret var blikstille. 2)

I Avgust 1669 saa man ved Saltholmen en Havfrue, hvilket fremkaldte mange Betragtninger. 5. Nov. samme Aar steg Vandet under en stærk Storm af Nordvest saa højt, som det ikke havde været siden 1643, saa at alle Kældere ved Børsen og Stranden blev fulde af Vand. Vandet gik

__________

1) K. D. VII, 345, 362. D. Saml. 2. R., IV, 212-16.

2) Beckers Saml. I, 300, II, 400.


383

ogsaa over Dæmningen ved Knippelsbro, saa flere Amagerbønder, der vilde til Torvs, druknede eller mistede Heste og Vogne. En saa haard Storm kunde ældgamle Folk ikke mindes.

15. Avg. 1673 regnede det saa stærkt, at man i lavt liggende Gader kunde gaa i Vand til over Knæerne.

7. Avg. 1686 sendte Statskollegiet en Beretning til Kongen, hvori der bl. a. stod: "Af Søen er intet indkommet formedelst dette kontinuerlige strenge Regnvejr, som synderligen igaar og idag har været hel haardt, hvorudover ogsaa den Vejrmølle, som stod ved Hds. M. Dronningens Have, igaar er omblæst, hvorpaa de tvende Personer er straks blevne døde, trende desligeste dødeligen blesserede og desforuden endnu trende ilde beskadigede". 1)

"Den 1. Dec. 1690 efter Midnat oprejste sig en forfærdelig Storm af Nordnordost, hvilken drev Stranden saa højt ind, at man maatte gaa i Vand indtil Knæerne. Toldboden, saa og den ganske Vej derfra til det ny Kvæsthus var oversvømmet, ikke des mindre var og en Del Kældere ved Stranden samme Tid med Vand opfyldte. Et Skib, som vilde sejle til Lybæk og ved 4 Ugers Tid havde ligget paa Reden og biet efter Vind, er ved det ny Værk paa Amager med 11 Personer forulykket, en Del af dets Ladning har Vandet afkastet paa Amager Land".

15. Maj 1692 "saas paa Holmen Kl. 6 Morgen paa Himlen 3 Krigsflaader saa tydelig, at man saa Sejl og Flag, ligesom ogsaa hvorledes et Skib blev bugseret af en Baad".

Om en stor Mængde Fiskeres underlige Frelse af Havsnød fortæller "Extraordinaire Relationer" følgende:

"Den 5. Januar 1697 har det sig tildraget, at en Del

__________

1) Beckers Saml. II, 275. Bircherods Dagb. S. 146. Danske Kongers Historie i Geh. Ark. Christian V's Tageregister S. 204.

2) Extraordinaire Relationer. Christian V's Tageregister S. 266-67.


384

Fiskere og Baadsmænd saavel af kgl. Majestæts som af Koffardifarere og fremmede, i Tallet henved 100 Personer, efter Sædvane var udgangne paa Isen forat fiske om Morgenen tidlig. Imod Middag gik Isen her paa Reden formedelst Storm og højt Vand løs, hvilket de dog i Henseende til det tykke og taageagtige Vejr selv ej kunde fornemme, men Fiskerne blev det endelig var paa deres Liner og Fiskeredskab, at de drev, hvorover de af stor Bestyrtning søgte at komme til Landet, en Del søgte at frelse sig ved Skovshoved, nogle ved Amager Land. De, som søgte hen ad Skovshoved, blev udi deres Mening bedragne, idet at Isen af Nordenstorm vidt fra Landet var bortdrevet. Men de, som søgte Amager, kom udi Behold og bragte os med stor Jammer og Veklage Tidende om deres Kammeraters ynkelige Tilstand og Fare, de var udi. Indbyggerne paa Dragør gjorde deres Flid til at redde disse arme Mennesker og skikkede Baade ud til deres Frelsning, dog var det alt forgæves, ti Taagen forhindrede deres gode Forsæt, at de de nødlidende ej kunde se, og ihvorvel de baade skød med Musketter saa og raabte stærkt, indtil det blev mørkt, fornam de dog ingen, langt mindre gav dem noget Svar, undtagen en Mand, som kom drivendes paa et Stykke Is, hvilken ingen anden Efterretning kunde give, end at han om (for) sig at salvere havde forladt sine Kammerater, som var over 50 Mænd. Han kunde nok høre, at de sang og læste til Gud i Himlen, men saasom han hørte straks derefter et stort Skrig og Bulder, formente han, at Isen af Vandet var slaaet isønder og Folkene druknede. Her i Staden holdtes de ogsaa alle sammen for forlorne, ti Stormen af N. N. V. den hele Nat kontinuerede; den 6te, som var Hellig tre Kongers Dag, kom Bud fra Saltholmen, at der var ingen kommen til Lands.

"Disse arme i Nød bestædte Mennesker kom dog den almægtigste Gud til Hjælp og reddede dem, idet de af Dødsens Angst og Elendighed i den haardeste Storm kom paa et Stykke Is, som kunde være 4 Roder langt og bredt,


385

hvorpaa de sig samtlig retirerede. Ved Aftenstide tælte (talte) de sig indbyrdes imellem hinanden og befandt sig at være 52 Personer stærk. De frimodigste trøstede dem, som af Banghed og Dødsangst var forsagte, tilbragte saa Natten med Bønner og Sang og befalede sig udi Guds Haand. Samme Tid kastede de et Lod ud og fandt 8, 7, 6 og 5 Favne Vand indtil om Morgenen ongefær imellem 2 og 3, da Isen paa 2 Favne Vand blev staaendes, hvoraf de gjorde Gisning at maatte være ankomne ved fast Land. I saadan Stand blev det, indtil Dagen begyndte, da saa de, at de var drevne under Skaane Land. Enhver af dem søgte saa først at komme til Lands, men saasom de løse Stykker Is var imellem dem og den faste Is, maatte de med Fare krybe paa Hænder og Fødder, og var det deres Lykke, at de havde Kæppene hos sig, hvormed de deres Telte opspænder 1). Med disse Kæppe hjalp de sig igennem, saa vidt de kunde, indtil Indbyggerne af Skanør, som gik til Kirke, dem fornam og skikkede dem Baade til Hjælp og lod deres Fromhed og Godhed se imod dem udi Gærningen, tog dem til sig udi deres Huse, plejede og varmede dem kristeligen og broderligen. Ved deres Ankomst paa Landet tællede de sig igen, og var de da ikkun 51, saa tænkte de straks, at den gamle Mand var borte, som om Aftenen tilforn gav sig fortabt og bandt selv et Tørklæde for sine Øjne og befalede sig Gud i Vold.

"Iblandt disse 51 Personer var 27 Kongens Baadsfolk, de andre var Koffardifolk. De kan ikke noksom rose Gen. Guvernøren i Skaane Baron Wellings store Gavmildhed mod dem, som dem baade med Penge og Pas forsynede, indtil de kom til Helsingborg, og derfra til Helsingør, hvorfra de her den 12. Jan. igen ankom. Hans kgl. Majestæt har ikke aleneste bemeldte Gen. Guvernør for beviste Generositet med et Par

__________

1) Det ses, at Fiskere da rejste Telte paa Isen.


386

skønne Heste af stor Værdi regaleret, men ogsaa Præsten samt andre i Skanør givet en Foræring."

For den, der interesserer sig for Vejrliget, findes der mangfoldige Oplysninger i "Extraordinaire Relationer". I Januar 1684 er en Beretning om strenge Vintre i Danmark. I Modsætning dertil findes i Bordings "Danske Mercurius" følgende Vers om Februar Maaned 1668:

"For fjorten Dage vel (om mig ej Minde glipper),
vor ædle Dronning selv Fioler og Tulipper
samt andre Blomster fler i deres fulde Skik
udaf sin Urtegaard til første Grøde fik."

Af Ildebrande, der paa den Tid, da Husene for den største Del var Bindingsværk og daarligt byggede, fremkaldte en uhyre Rædsel, saa man ikke kunde nævne Ordet uden med det samme ønske Guds naadige Afvendelse, kan der nævnes følgende:

Natten mellem 27. og 28. Juni 1666 var her et Tordenvejr, hvis Lige man aldrig havde haft. Lynet slog ned paa 3 Steder, nemlig i et Orlogsskib, hvor det splintrede Stormasten og dræbte en Matros, i Rosenborg, hvor det slog ned i Rustkamret, og i et Bryggers, hvor Ilden dog snart slukkedes.

4. Nov. 1666 var der Ildløs paa 3-4 Steder, dog blev Branden slukket af Beboerne, undtagen i Rigsraad Niels Trolles Gaard paa Østergade (nu Nr. 52), der brændte til Grunden med alt Indbo. Denne Brand var meget farlig, da det stormede fra Sydsydost. Et Bal, hvortil den kgl. Familie var indbudt hos Rigens Admiral, gik overstyr, Kongen mødte selv paa Brandstedet, og det lykkedes ved kraftige Forholdsregler at indskrænke Ilden til dette Hus 1).

__________

1) P. W. Beckers Samlinger II 149, 173, 337-38.


387

"Den 14. Feb. 1674 om Natten opstod i S. Nikolaj Sogn i Peder Madsensgang en ulykkelig Ildebrand, hvorved 4 Huse, dog smaa, ødelagdes, og i samme Brynde blev nogle Mennesker opbrændte og nogle siden af en Skorsten, som faldt, lemlestede, men af Ilden, der da endnu varede, blev tre Børn, som sad i Luen, uskadte udreddede."

"Den 4. Marts 1679 om Natten ved 11 slet har det desværre hændt sig, at Monsieur Hans Nansens anselige Gaard og Residens paa Slotsholmen, uvitterlig af hvad Tilfald, er kommen udi Brand og inden kort Tid ganske afbrændt og lagt udi Aske tilligemed mange herlige Mobilier og kostelige Husgeraad. Iblandt andet er billigen at beklage de begge herlige Bibliotheker, udaf hvilke det ene bestod af idel danske, tydske og hollandske Historiebøger, hvilke snart ikke havde Lige, eftersom den salig Præsident Hans Nansen udi mange Aar, ikke mindre forbemeldte Monsieur Hans Nansen store Omkostninger har anvendt, fast alle Krøniker, saa mange som nogen Tid bleve trykte, at indkøbe og tilsammen samle, saavel som ogsaa det andet Bibliothek, som bestod af fortræffelige og rare Bøger i adskillige og mange Slags Sprog, som den 16. Juni førstkommende skulde have været avktioneret og udraabt 1)."

"Den 7. Avg. 1679 blev et engelsk Købmandsskib her paa Reden ved Uagtsomhed af sit eget Krudt saaledes tilredt og beskadiget, at det bagtil, Spejl og Mast, sprang i Luften, og Resten blev nødt til at løbe paa Grund. Nogle af dets indehavende Folk ere og derudover blevne kvæstede."

"Den 9. Sept. 1679 er paa Reden her for Kjøbenhavn den kgl. Fregat Lossen kommen udi Brand og derved ganske ruineret."

"Den 4. Juni 1680 om Morgenen var her i Møntergaden en Ildebrand, som formedelst Uagtsomhed haver taget

__________

1) Dette sidste var det, der havde tilhørt Griffenfeldt.


388

Begyndelsen udaf en Destillererovn, hvorved nogle nær sammenbyggede Baghuse bleve ruinerede og nedrevne."

"Imellem den 7. og 8. Juni 1680 ved Midnatstide kom en flensborgsk Skude, som laa nær ved den kgl. Flaade, i Brand formedelst den uagtsomme Tobakssmøgen, hvilken dog hastig ved de kgl. Baadsfolk blev udslukt, saa at den kgl. Flaade aldeles derfor blev befriet og ingen Skade derudaf kunde tilføjes."

"Den 21. Avg. 1680 ved 1 Klokkesiet var her i Store Strandstræde en meget farlig Ildebrand, der som den nylig afdøde Møntmester har bot, hvilken, dersom Gud ikke et stille Vejr havde forlenet og den Naade derhos, at Vinden sig i det samme havde omdrejet, da skulde den vel stor Skade have foraarsaget, eftersom det havde den Anseelse, at begge de andre Gader, i Synderlighed den ene, lige den samme Fare var undergiven, ti man havde nok dermed at bestille, den formedelst overflødig Vandspøjten for den store Hidsighed og Antændelse at befri. Imidlertid ere dog to Huse derved ganske afbrændte og ruinerede."

"Den 21. Okt. 1680 var en stor ag forskrækkelig Ildebrand i Kompagnistræde, hvorved den Kvadrat eller Firkant i Kompagnistræde, Knabrostræde, Brolæggerstræde og Raadhusstræde tilhørende Gaarde og Vaaninger ere afbrændte eller og blevne ruinerede og nedrevne, paa det Branden sig ikke videre skulde udbrede". Ilden begyndte i den som Legatstifter bekendte Brygger Jens Nielsen Halds Gaard i Brolæggerstræde og varede fra KL 8 om Aftenen til næste Morgen. Skaden vurderedes ifølge den endnu bevarede Synsforretning til 29012 Rdl. I Pers. Tdskr. 2 R. I 48 flg. beskrives en pudsig Scene, hvortil denne Ildebrand gav Anledning.

"Den 16. Juni 1683 om Morgenen ved halvgaaen 7 Klokkeslet er det paa Kristianshavn staaende Laboratorium, hvorudi Granater og Fyrkugler vorder forfærdigede, ganske


389

og aldeles med alt det, som var derinde, løst og fast, tilligemed Bygningen, "opfløet" (opfløjet) saa aldeles, at end ikke noget af Bygningen kan finde eller ses, hvor den har staaet, og det med et saa fast ubeskriveligt Slag, hvorved Husene her og der har rystet ikke anderledes, end et Jordskælv havde været for Haanden, ja i mange og end temmelig vidt derfra beliggende Huse er Dørene og Vinduerne sprungne ud af Skablerne, men de nærstaaende Huse har lidt stor Skade paa Tag og Vinduer. Men den allerstørste Skade er denne, at ved denne Ulykke over 10 Mennesker er blevne forbrændte og faaet ubodelig Skade. Det var et ynkeligt Spectacul, idet man hist og her de i Stykker slagne Mennesker, en Del døde og forbrændte saa sort som Kul, en Del halvdøde og parterede har set ligge. Men eftersom det ved Livsstraf havde været forbudt, at ingen i fornævnte Laboratorium med noget brændende torde indkomme og ingen af de derinde værende er bleven i Live, som kunde referere og berette, formedelst hvad Tilfald det er "opfløet", saa kan man ikke heller den egentlige Aarsag tilkendegive, aleneste man gør en Gisning, ligesom noget i Krudtet, der man det har seldet og poleret, enten Sten eller Sand kunde have været imellem, som kunde give Ild fra sig, eller, som andre mener, formedelst en Knivs Skærpen nogle Gnister havde foraarsaget. Ved denne Ulykke var end dette en Lykke, at Dagen tilforn af merbemeldte Laboratorium de Bomber og Granater, som var færdige, er bleven bortførte, saa og dette, at de hid og did flyvende Fyrbolde, som for Sukker- og Salthuset, item paa Børsen hist og her, samt for Holmens Kirke er nedfaldne, hverken paa Mennesker eller Huse har gjort ringeste Skade. De fra Landet her indkommende, og det nogle Miles Vej herfra, beretter, at de der ude har kunnet høre samme Slag og sig har indbildt, at det maatte være et Jordskælv. Man er nu i Værk med at bygge et


390

andet Laboratorium, hvilket noget videre imod Strandsiden vor der oprettet".

Aaret i Forvejen havde Lynet slaaet ned i samme Krudtværk, hvilket foraarsagede, at mange Vinduer og Tage, selv i temmelig fjærne Huse, sprang i Tusind Stykker 1). Dette Laboratorium laa omtrent, hvor nu gamle Kvæsthus er, medens det ny for en Del nu optages af Burmeister & Wains Etablissement.

Den store Ildebrand mellem 14. og 15. Nov. 1685, der gav Anledning til Nygades Anlæg, er beskreven foran S. 54.

"Paa Kristianshavn er den jammerlige Casus med den tydske og danske Kapellan Mag. Søren Arctander den tredie Juledag 1687 tildraget, idet han sad om Aftenen paa en Stol og efter Vane til Klokken var 12 studerede, er han falden i en dyb Søvn, hvor han imidlertid efter Mening Lyset, som stod paa Bordet, har anrørt, hvis Gnister hans Slaapkjol, som var stoppet med Bomuld, antændte, at han af slig Røg og Brand ynkeligen er bleven kvalt og overalt saaledes forbrændt, at han ej lignede et Menneske. Nogle Penge, som han havde hos sig i Lommen, vare saaledes af Ilden forbrændte, at de saa ganske sorte ud. Paa denne Maade fandt man ham om Morgenen tidlig i sit Studerekammer liggende død paa Jorden, og er at forundre, at ej det ganske Hus derved er geraadet i Brand, besynderlig mere derover, at Ilden sig hos ham selv paa Livet udlæskede (udslukkede), og er ikkun lidet af Siden paa et Skab, der han laa, blevet brændt" 2).

Ingen Ulykke kunde dog maale sig med Amalienborgs Brand, hvorom en samtidig Beretning fortæller:

"Den ulykkelige Tilfælde, som tildrog sig udi Kjøbenhavn den 19. April 1689 ved den ulykkelige Ildebrand, som

__________

1) K. D., III 798.

2) Beretninger om Ildebrandene 1674-87 er tagne af Extraordinaire Relationer.


391

ikke alene lagde det af Tømmer og Brædder ved Amalienborg opsatte Operahus tilligemed det dejlige Amalienborg Slot 1) udi Aske, men endog kvalte og forbrændte mange Mennesker, er ikke uden Graad og Jammer at erindre, og har man ellers derom af dem, som da var nærværende og endnu lever, denne Beretning:

"Det havde allernaadigst behaget H. K. Majestæt at lade sig paa sin Fødselsdag den 15. April 1689 divertere med en herlig Opera og Musik og til den Ende et aparte Hus af Tømmer og Brædder tæt ved Amalienborg (i Extraordinaire Relationer: "paa den vestre Side imellem Haven og Slottet afsides ved den nordre Vinge 2)) opsætte, hvorudi var forfærdiget et med mange Maskiner og Forandringer dejlig udsiret Theatrum, som med Oliefarve overalt var malet; Parterren saavel som de derudi gjorte Bænke var med Enebær-Træer og Buske net og proper stafferet, saa det lignede en grøn Løvsal, og var ligeledes Theatrum dermed udsiret, hvorhos var hængt og opslaaet mange Lamper og Illuminationer, saa det gav en herlig Parade og Anseende, og som Operaen samme Dag af veløvede Personer til det højkongelige Herskabs saavel som alle nærværendes største Fornøjelse og Behag lykkeligen blev præsenteret og forestillet, saa behagede det H. K. Majestæt allernaadigst at bevilge, at samme Opera igen paa den næstfølgende 19. April maatte ageres forat unde sine kære Undersaatter den Fornøjelse, at de og kunde blive delagtiggjorte i de Divertissements, hvormed, som meldt er, det kgl. Herskab sig paa højstbemeldte H. K. Majestæts Fødselsdag havde fornøjet, allerhelst det var noget usædvanligt og af de fleste i Kjøbenhavn ikke tilforn set.

"Men denne ulykkelige og fatale Dag den 19. April 1689 var næppe halv forløben, førend de begærlige Tilskuere

__________

1) Om Amalienborg se foran S. 37-40.

2) Fløj.


392

sig udi stor Mængde indfandt og Pladserne besatte, og næppe var gjort Begyndelsen med Operaen, førend til de nærværendes største Elendighed begyndtes en heftig Ild ved Theatro, om hvis Udspring og Aarsag maa dette fortælles, nemlig:

"At som Operaen, der kaldtes "der vereinigte Götterstreit", handlede om Krig og Fred og hvorledes Krigs- og Fredsguderne omsider blev forenede, saa var i den første Actus de fire Krigsguder, Mars, Pollux, Castor og Perseus, i en Sky nedkomne paa Theatro under Pavker, Trompeter og Stykkers (Kanoners) Lyd og Knald og ellers kastet fra sig Ild og Raketter, af hvilken Ild til al Ulykke de omstaaende Enebær-Træer og Buske blev antændt og straks begyndte at brænde og tog i et Øjeblik saadan Overhaand, at alting kom i fuld Flamme, og i en Tid af et Kvarter laa den ganske Tømmerbygning i Aske, hvormed det dog ikke blev, men denne forskrækkelige Elemente angreb og det derved staaende prægtige og kostbare Amalienborg og lagde det med alle sine skønne Møbler i Aske 1), ja Branden var saa overnaturlig og heftig, at man for denne Rasen ikke aleneste intet fik reddet, men var og i Frygt, at de omflyvende Funker skulde angribe de i Havnen liggende Skibe samt foraarsage større Skade.

"Saa bedrøveligt det end var at anse, at dette herlige Slot og Bygning saa ulykkelig ved Ilden blev fortæret og ødelagt, saa var det dog ikke at regne imod den Elendighed, de arme og ulykkelige Tilskuere var bestædte udi, ti som denne rare Præsentation havde lokket nogle Tusende Sjæle til sig og Dørene paa Huset var meget enge, Ilden derimod meget hastig, saa er let at slutte, i hvad erbarmelig Tilstand, Angst og Elendighed de arme Mennesker maa have

__________

1) En Del blev reddet, se S. 39.


393

været; enhver søgte Døren, de sidste vilde være de første og de første forhindrede de sidste, indtil Ild, Damp og Røg ikke alene betog mange baade Syn og Aande, men endog Livet.

"Om nu endskønt de næst ved Udgangen værende Personer frelste Livet af Branden, saa var dog 50 Personer deraf saa forbrændte, at de fleste af dem kort Tid derefter bortdøde og de andre med stor Nød beholdt Livet. Man mener, at 260 Personer udi denne ulykkelige Ildebrand er omkomne, ihvorvel den kommunicerede Liste, som herved føjes, ikkun specificerer 171 Personer, som jammerlig dels halv og dels ganske ere forbrændte og brændte til Aske, og var det det beklageligste, at deriblandt var de fleste Kærnen af de fornemste Indbyggere, ypperlige Subjekter og Officerer, samt af det skønneste Fruentimmer, unge og velopdragne Børn, og at mange Familier derved ganske og aldeles er undergaaede, eller de efterlevende ved saadan jammerlig Skilsmisse sat i saa stor Bekymring, at de uden Trøst i saa stor Sorg maatte forgaa, ja den Bedrøvelse og Elendighed, der var at anse, da man de forbrændte Legemer mest stykkevis af Asken uddrog, hvoraf mange ikke kunde kendes, og fandt mange her og der, som havde omfavnet hinanden med Armene, uden Tvivl for at redde hinanden, samt en Brudgom, der allerede havde været i sin Frelse, men i Haab at frelse sin Brud havde begivet sig ind i Faren igen og tilligemed hende bleven brændt, er ikke med nogen Pen at beskrive.

"Sandelig det Menneske maatte være haardere end en Klippe, der kunde uden Bevægelse beskue, hvorledes en Fader med to Børn i Armen og nogle frugtsommelige Kvinder af den hede Aske blev uddragne, de dejlige Børn med højt opsvulmede Ansigter og halv forbrændte Legemer ligge for deres Øjne, som tilforn havde haft største Ærbødighed for dem, man hørte derover allevegne Jammer og Elendighed, Suk og Graad, en Hustru søgte sin Mand, en Mand sin


394

Hustru, Børn Forældrene og Forældrene Børnene, en Ven den anden og en Broder sin Søster og med Hjertens Taare beklagede deres Ulykke, in summa saadan højstbeklagelig Hændelse er utænkelig og tilforn aldrig hørt, ej heller saa jammerfuld kan beskrives, som den i sig selv var, ti der var fast ingen fornem Familie eller Hus i Kjøbenhavn, som jo maatte beklage eller begræde sine Paarørende og for dem anlægge Sorg.

"Det Tab af Klæder, Guldkæder, Armbaand, Ringe, Klenodier og andre Sirater, som med de elendige Personer i Branden er omkommet og forloret, er beregnet til nogle Tusende Rdl. og Slottet med de herlige Møbler til nogle Tønder Guld. Dog var i denne Ulykke dette dog en Trøst, at hverken Kongen, Dronningen eller nogen af det kgl. Hus var med udi dette Sørgespil."

171 Personer omkom paa denne Maade, enkelte døde dog først efter nogle Dages Forløb; af de fundne var otte saa forbrændte, at de ikke kunde kendes og de blev begravede paa offentlig Bekostning; for dem, hvis Jordefærd blev besørget af deres Familier, skede der Fritagelse for de sædvanlige Afgifter til Kirker og Skoler. Blandt de omkomne nævnes Gehejmeraad Plesses Frue og Datter 1), Gehejmeraad Vibes yngste Datter, Overrentemester Brandts Datter og den

__________

1) Sønnen Karl Adolf v. Plessen, Gehejmeraad og Overkammerherre, skænkede som gammel Mand 1754 et forgyldt Sølvbæger til Rebslager Bertel Jakobsen Møller i Store Færgestræde den 13. Jan. "efter Overværelse ved Gudstjeneste og Middagsmaaltid" og "til Erindring af den skyldige Taksigelse, som han ydede Gud for sin forunderlige Redning af Amalienborg Operahuses og Slots Brand", hvor han var tilstede som Page. Man ser af Indskriften, at Møller "samme Dag paa Gaden, hvor han stod tvært over, saa denne Jammer og endnu denne Dags Dato paa det nøjeste kunde erindre, hvad der passerede ved denne store forskrækkelige Ulykke".


395

franske Mademoiselle, Etatsraad Elers's 2 Børn 1) og hans Frues Søster, Etatsraad Niels Benzons Frue og hendes Datter tilligemed hendes Broder Professor Scavenius, Kancelliraad Gieses 2 Døtre og yngste Søn, Kancelliraad Linckers 3 Sønner og Bogholder Steckelmann, Kancelliraad Hiorts Søn, Assessor Pipers ældste Datter, Grev Otto Rantzaus Søn Baron Otto Henrik Rantzau, Hofjunker Gregers Daa, Jomfru Lene Juel, der var demoiselle d'honneur hos Vicestatholderen, Jomfru Bülow hos Gehejmeraad Plesses Frue, Staldmester Harstals Datter med Pige, Landsdommer Jens Lassens Datter Madam Elisabeth Vinterberg, Amtmand Ove Langes Frue og Stivdatter fra Norge, Landraad Reich, Amtsforvalter i Segeberg, Ritmester Huusmann, Tolder i Ribe, Oberstløjtnant Bassewitz, Kaptejn Reedtz, Kaptejn Ulrich, Løjtnant Volrath ved Artilleriet, Oberst la Foret's 2 Sønner, Lagmand Hans de Fine af Trondhjem, Page Lützou, Overførster Augustus Maas fra Haderslev, Renteskriver Hans Carstensens Hustru, Materialforvalter Vosbein, hans Broder og Barn, Materialskriver Jakob Froms Søster, Krigsfiskal Succovs Stivsøn Daniel Glasboch.

Blandt Hofbetjente nævnes: Mademoiselle Trefort med 3 Piger fra Slottet, Gyldenløves Sekretair Msr. Wilchen, Fyrsten af Glycksborgs Informator, Msr. Gothard Hartzau, Hovmester hos Greven af Lavrvig, Prins Kristians Barbér Msr. Balthazar Flech og hans Svend, Hofsnedker Hans Balcke, Kongens Gartner Msr. Andreas og Hustru, Kongens Guldsmed Msr. Blochs Hustru og Datter, Kongens Kok Msr. Ferdinandus's Hustru og dennes Søster, Kongens Kok Msr. Vilkens Hustru, Kapelmester Chaveau's Hustru, Dronningens Hofprædiker Musculi Stadsmø, Dronningens Gartner Msr. Levins Hustru, Enkedronningens Snedker Msr. Eriks Hustru, 2 Svende og en Dreng, Hoffurer Reusses Hustru, Hoffurer Pachs Hustru og Datter, Prinsessens Lakaj Kristian Schultz, Kongens

__________

1) Da Elers derved blev barnløs, stiftede han Elers Kollegium.


396

Skræders Kones Søster, Kavallergarde Hagemanns Hustru, Grev Reventlovs Kammertjener Johan Post og hans Kæreste Vildtmesterens Datter af Nykøbing, Grevinde Reventlous Kammerpige, Borgmester Lornsens Datter, Dronningens Morian Kristian Karl, en liden Morinde hos Madam Gabell, Kongens Trompeter Wetters Datter, Kongens Mundskænk Statius's Hustru, Kongens Blikkenslager Gotfred Fuxes Hustru, Mestersvend i Kongens Køkken Frands Frandsens Hustru, Kongens Musikants Datter, Kongens Nar Trompins Stivsøn.

Af Borgere, der mistede Slægtninge, nævnes: Apotheker Beckers Hustru, 2 Døtre og Broderdatter, Apotheker Herforts Datter og 2 Broderbørn, Apotheker Kirchhofs Hustru, Organisten ved S. Nikolaj Kirke Johan Lorentzen tilligemed hans Hustru og 2 Børnebørn, Organist ved Helligaands Kirke Geistes Hustru og Datter, Organist Geill Paarup, Peter Vinbergs Hustru, den liden fransøske Doktor og hans Datter, Raadmand Hans Trønners Hustru, Kræmmer Kristen Lorentzen med Hustru og hendes Søster, Bogfører Msr. Hubolt, Sr. Vigant Michelbeckers Datter, Sr. Johan Baches Datter Eleonora, Sr. Morten Movridsens Datter paa Gammeltorv, Sr. Jens Jakobsens Datter hos Borgmester Andreas Jakobsen, Sr. Johan Jürgen i Børnehuset hans 2 Døtre, Fru Lindemans Datter, Johan Alsteens Datter hos Jakob Feltman (Mag Iver Brinchs Kæreste), Jens Parykmagers Datter, Niels og Frederik Møllers Søster og Datter paa Kristianshavn, Raadmand Johan Drøges 2 Børn, Kristen Nielsens Datter i Mervigen, Erik Vestindiefarers Datter, der var Stadsmø hos Bramsteds, Edvart Veinmans Søn, Msr. Been, Bogholder hos Vigants, Studenterne Drusius, Asmus Rosenfelt, Niels Pallesberg, Sal. Frederik Verdelmans Søn, Kræmmer Jakob Feltmans Hustru Dorothea Kruse, den franske Kræmmer Tilliers Hustru og Datter, Parykmager Scharre og hans Hustru, Skræder Johan Schmits Hustru, Thekonen Maria Boyes og hendes Søster fra Kirkestræde, Jonas Hall Blikkenslager, Msr. Bruun (Bruno) paa


397

Manufakturhuset hans Datter og en Svend, en Kvinde der tode for Komedianterne, Jakob Brydelsen, Pitzerstikker (Signetstikker) Peder Dreyers Søn, Guldsmed Klavs Lavridsens Hustru, Skolemester Enicellis Datter Augusta Marie og Hustrus Broderdatter, Johan Frederik v. Dibbern, Peder Jakobsen Musikant, Frederik Drejers Enkes Søn i Pilestræde, Povl Schindters Hustru og Datter, Hans Nikolaj Arien, Skriver i det tydske Kancelli, Bartold Trompeters Hustru og Barn, Adjutant Klavs Jakobsens Hustru.

Af Udlændinge nævnes Mrs. Reimert af Prøjsen, Gotschalck Schultz fra Lybek.

Blandt dem, der kom slemt til Skade uden at miste Livet, nævnes Grev Frederik Gyldenløve med Hovmester og Kammertjener.

Den svenske Gesandt beretter om denne Brand, 1) at der Søndagen efter i alle Kirker blev prædiket saa bevægeligt, at alle græd, hvortil ogsaa selve Evangeliet om Kristi Bortgang bidrog, idet det gav særlig Anledning til at give Hentydninger til den sørgelige Begivenhed. Der var næsten intet Hus, hvor der ikke var Sorg over Slægt eller Venner, og der var de Familier, som savnede 16, ja 20 Personer. Man saa de nærmeste Dage de Døde blive baarne bort, en Del til Graven, andre til deres Hjem, men aller ynkeligst var det at se, at ingen fandtes hel, saa enten Hovedet, Arme eller Ben var borte, og det kostede stor Møje at genkende dem. De, der var slupne derfra med Livet, var for det meste saa ilde tilredte af Ilden, at de aldrig kunde forvinde det. Ilden var opkommen ved, at en Lampe var sprungen, fordi der ingen Olie mere var deri, og Vægen faldt i de Enebærris, hvormed Væggene var beklædte. For tre Uger siden var der fængslet en Karl fra Fyn. der havde spaat, at Kjøbenhavn skulde forgaa ved Ild den 18. eller 19. April,

__________

1) D. Saml. 2. R. V. 304.


398

og da Spaadommen dog tildels var gaaet i Opfyldelse, blev han sluppen løs.

En anden samtidig Beretning skriver følgende: "Det var et erbarmligt Spektakel om Morgenen derefter at se, hvorledes alle de, som vare udkørte af deres Huse med al den Pragt og Herlighed, de vidste at hænge paa sig og maaske vare med deres Sind og Tanker af Verdens bedragelige Lyst indtagne, de samme laa nu som nogle forbrændte Brande udi en Dynge, og var fast intet Menneskeligt paa dem at se. Der var faa af de fornemste Familier, som jo havde mistet nogle af deres Paarørende".

I Anledning af Branden udkom mange Sørgevers, hvormed vi ikke vil sysselsætte os. 1)

Endnu en uhyggelig Begivenhed vil vi nævne:

Skibet Havmanden afgik i Slutningen af 1682 herfra til Vestindien med Guvernør Jørgen Iversen og nogle Fanger, der var dømte til Arbejde i Vestindien. I Nordsøen gjorde nogle af Matroserne Mytteri tilligemed Fangerne, dræbte og kastede i Vandet Guvernøren med dennes nyfødte Barn, Kaptejnen Johan Blom, Overkøbmand Brochorst og flere andre. Ophavsmændene vilde imidlertid ikke dele Byttet med alle de ombord værende, hvorfor de landsatte nogle af Mandskabet paa en Ø og sejlede ad Irland til for der at afhænde Ladningen. Imidlertid sluttede igen nogle af de danske Fanger, der var tvungne til det første Mytteri, sig

__________

1) Ovenstaaende Beretning er efter Ny kgl. Samling i Kvart Nr. 678, hvor der findes to Lister over de omkomne; den først meddelte er som den paalideligste meddelt foran med nogle nærmere Oplysninger fra andre Lister. Ny kgl. Sml. 679 og 680 indeholder nemlig to andre Lister, uafhængige af de nævnte. Alle tre Manuskripter er Afskrifter fra Midten af det 18de Aarhundrede. I maanedlige Relationer findes en kortere Beretning, der engang har været optrykt i O. Wolffs Journal.


399

sammen med andre Landsmænd, overmandede de 5 Hovedmænd og styrede ad Kjøbenhavn, men strandede paa den svenske Kyst 30. Marts 1683, hvorfra Guvernøren i Gøteborg sendte de Skibbrudne hjem, hvor de idømtes de haardeste Straffe. Hovedmanden, der var Højbaadsmandsmath, skulde knibes med gloende Tænger i Brystet, den højre Haand skulde afhugges, Arme, Laar og Ben knuses med et Hjul og lægges paa Stejlehjul, og de 4 næste skulde lide samme Straf med Undtagelse af Knibningen med Tænger. Ved Exekutionen, der foregik 3. Juli 1683, blev de dog af synderlig Naade kvalte og saaledes befriede for at lægges levende paa Stejle. Fire andre blev halshuggede, Hovederne satte paa Stejle og Kroppen pan Stejlehjul, og tre dømtes til Arbejde i Jærn paa Holmen 1).

__________

1) Maanediige Relationer, April og Juni 1683. En aldeles unøjagtig Beretning herom findes i Origines Hafn., S. 427-28; hvad der dog vistnok der er rigtigt, er det der fortælles, at Exekutionen foregik ved Galgen udenfor Vesterport. Maanedlige Relationer siger, at den foregik "udi mange Tusende Personers Paasyn".


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: fre mar 25 19:03:04 CET 2005
Publiceret: fre mar 25 19:03:01 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top