eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Aarene 1660-1699.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse V

Kjøbenhavn i Aarene 1660-1699
    - bog III, kap. IV

Kbh., G. E. C. Gad, 1889

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.

Ændringer i forhold til originalen: Side 306 afs. 6: Indtog Staden, er rettet til, Indtog i Staden


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

IV.

Forlystelser. Skuespil. Kongehusets og fornemme Folks offentlige Fester. Tombolaer. Kortspil. The-, Kaffe- og Chokoladehuse. Værtshuse. Vinhuse. Boldhuset. Skydebaner. Fægtning. Dans. Aarets Fester. Dyrehaven.

Forlystelser kendte Borgerstanden ikke meget til i denne Periode. I Almindelighed levede man hjemme ved det daglige Arbejde, og naar Husfaderen eller de voksne Sønner gik

[300]

301

paa Vinhuse om Aftenen, sad Kvinderne hjemme ved Rok og Naal. Uden Theater var man dog ikke. Tydske Bander kom sikkert jævnlig hertil, og 1662 fik Hollænderen Andreas Joakim Wulff Bevilling paa tyve Aar paa et fast Theater paa Slotspladsen, hvor der hunde ageres "Tragedier, Komedier og andre saadanne Aktioner og Leg." Han maatte imidlertid rømme for Gæld, og i 1666 blev Komedianthuset solgt for at udlægges til Haveplads. Vi har ingen Midler til at faa Kundskab om de Skuespillerselskaber, der kom hertil, da de skulde have Magistratens Bevilling, og Raadstueprotokollerne er ikke til, undtagen for enkelte Aar, i hvilke slige Bevillinger ikke findes, men det er tydeligt, at en Sal paa Raadhuset er bleven benyttet dertil.

I Kæmnerregnskabet for 1673 findes følgende: Fra den 12. Jan. 1673 og til den 19. Febr. har Carolus Andreas Pauli været af Magistraten forløvet at agere paa Raadhuset, hvorfor han efter deres Høj- og Velvisheders egen Akkord om Ugen har betalt 6 Rdl., er 45 Sletdaler.

I Kæmnerregnskabet for 1674 findes følgende Post: Fra den 11. Avgust og til den 29. Sept. næst efter, som er 7 Uger, har Carl Andreas Pauli Komediant betalt af Raadhussalen efter gjorte Akkord udi velædle Magistratens Overværelse paa Raadstuen ugenlig 8 Rdl., er 84 Sletdaler.

For de næste 4 Aar er ikke saadan Leje opført og flere Regnskaber er ikke bevarede. Denne Pauli, der ikke er i Slægt med den danske Familie af samme Navn, er da den Carl Andreas, der "med sine underhavende Betjente" i Marts 1672 fik Tilladelse til at agere Komedie i Kjøbenhavn to Gange om Ugen. Han har altsaa været her tre Aar i Træk.

Werlauff henpeger ogsaa paa forskellige Udtryk i poetiske Skrifter, der vidner om, at Kendskabet til Skuespil har været almindeligt. 1676 nævnes Kongens Komedianter. Det ældste Hoftheater blev ifølge Meiborg indrettet i Slottets Riddersal 1685-86 og bestod til 1700, men var meget


302

tarveligt. Der er dog allerede en Ordre fra Rentekamret af 9. Juli 1682 til at udlevere Brædder til et Theatrum, som skal opsættes paa Riddersalen, og i den følgende Tid gives der flere Ordrer om Leverance dertil. I 1680 søger Nicolaus Løcke om Privilegium, idet han efter sin egen Mening havde samlet en Bande og Kærne af de fortræffeligste Komedianter og allerede faaet Magistratens Bevilling; hvad han kunde yde vilde blive i Modsætning til "eine so gar und überaus schlechte Bande", der nylig havde ageret her, men ingen Komedier havde kunnet udføre Tilskuerne til Kontentement. Hans Privilegium blev dog ikke løst, saa han næppe har givet Forestillinger her.

I 1681 blev der antaget et fransk Skuespillerselskab af Kongen, og dette synes at være blevet bestaaende som Hoftrup lige til 1720. Dette gav ogsaa offentlige Forestillinger i Skrædernes Lavshus i Brolæggerstræde. Noget efter blev der forskrevet et tydsk Operaselskab ogsaa for Hoffets Regning, der benyttede et Bræddehus ved Amalienborg, som afbrændte 1689, hvorved en Mængde Mennesker indebrændte, foruden at Slottet selv gik med i Løbet, hvorom mere i det følgende 1).

En Linedanser Jakob Petersen tog Borgerskab 14. Nov. 1688, saa han har altsaa ogsaa givet Forestillinger. Der fremvistes ogsaa af og til Mærkværdigheder. Saaledes meddeler de maanedlige Relationer fra Nov. 1673 følgende om en Kæmpe: "En Frislænder ved Navn Jakob Hansen Klein af en usædvanlig Højde, saa at sædvanlig høje Personer kunde gaa under hans Armhuller med Hat og andet paa Hovedet og dog ikke røre hans Arme, i sin Alders 23 Aar er her ankommen, som sig for en viss Penning af dem, som dertil havde Lyst, har ladet se og beskue." I Sept. 1674 berettes i samme Avis: "Haver her i Kjøbenhavn været en Mand, som lod et underligt Kreatur se for Penge, hvilket

__________

1) Om Theatret se Overskou, Den danske Skueplads I 101-19, Werlauff, Antegnelser til Holbergs Lystspil S. 285-92. Om Hoftheatret se R. Meiborg, Christian V's Hof S. 45-46.


303

han berettede at være kommet af Afrika og at være en Basilisk. Men uanset den saa kunstig var sammensat, at ingen lettelig kunde kende det, saa er der dog ingen Tvivl paa, at den jo var gjort med Kunst og overdraget med Skindet af en Skade eller Rokkefisk." Basilisken var et Dyr, der spillede en Rolle i Overtroen, det sagdes at blive udruget af et Haneæg og havde Aande og Øjne saa giftige, at Dyr blev dræbte og Planter visnede i dens Nærhed. Den har derfor sikkert samlet Tilskuere, om end de mere oplyste kunde indse, at det var Bedrageri.

En Art Skuespil var de mange Optog, som Kongehuset gav til Bedste, ligeledes Gesandters og fornemme Personers Illuminationer og Fyrværkerier, de store Begravelser og lignende. I en lille By, som Kjøbenhavn dengang var, vidste man Besked om, naar slige Festligheder fandt Sted, og der var sikkert altid talrige Tilskuere tilstede 1).

En af Kongehuset yndet Forlystelse var Ringridning. I Rosenborg Have kørte Dronning Sofie Amalie, den ældste af Prinsesserne og adskillige Damer til Rings med de danske Postkalescher. I samme Have har man engang tænkt at indrette en Plads til saadan eller lignende Idræt paa den yderste Del imod Adelgade, ti 1670 afstod Kongen en Plads imellem Adelgade og den brede Gade ved vor Have Rosenborg 2), til Frands Ribolt, der tidligere havde maattet afstaa samme Plads, "formedelst en Spilbane, som paa samme brede Gade skulde have været anrettet", men dog ikke var kommen til Anvendelse. Under Kurprinsen af Sachsens Besøg 1663 var der 5. og 6. Okt. Ringrenden foran Slottet. Først kørte Dronningen, Kurfyrstinden, de 3 Prinsesser og en adelig Dame i smukt prydede og forgyldte Vogne, forspændte med 2 Heste; Dronningen ledsagedes af sin Kammer-

__________

1) Her kun nogle Exempler og Uddrag. Udførligere Efterretninger om store Fester se R. Meiborg, Billeder af Livet ved Christian den Femtes Hof, 1882.

2) Denne Gade svarer omtrent til nuv. Kronprinsessegade, men den blev aldrig indrettet, se S. 31.


304

tjener Jakob Petersen, de andre Damer af Junkere. Derefter red Kongen og de fyrstelige Herrer. Da Hertugen af Gottorp, Kongens Svigersøn, 1668 var her i Besøg, morede man sig i Juli ogsaa med Ringrenden 1).

Kristian V havde megen Interesse for legemlige Idrætter. Saaledes beretter en svensk Gesandt 1685, at Kongen en Dag havde tilbragt Formiddagen i Stalden med Ridning og straks efter Maaltidet "exercerede sig med Ringrenden og Turnering, havende med sig alene Gyldenløve, Reventlov og Knuth saa og Trompeterne, der blæste op ved hvert Løb" 2). Af Jens Sten Sehesteds Digt 3) ser man, hvorledes det var tilladt for Tilskuere at være tilstede paa Slottets Ridebane, hvor der ogsaa maa have været Skydebane:

Tit maa jeg med Forundring se,
hvor Kongen Hesten vender,
mit Hjærte stikker i at le,
naar han til Ringen render.
Tit maa den cirkeltrinde Plet
et Mesterskud annamme,
ti Kongen skyder vist og ret,
han véd sit Maal at ramme.
Paa Ridebanen véd enhver
den kaade Hest at ride,
naar den ej gør, som de begær,
staar Sporen i hans Side.
Den ene sætter Fod for Fod,
den anden traver stærker,
den tredie løfter sig af Mod,
som man paa Tøjlen mærker,
den fjerde tumler uden Tvang,
den femte slaar og stryger,
det Sand og Grus saa mangen Gang
om Folkets Øren ryger,
ret bøjlefast med fravendt Hæl
beholder hver sit Sæde,
som gennem Livet stod en Pæl,
det er sin Hest at klæde.

__________

1) Beckers Saml. I 300, II 21, 232, 449.

2) Danske Saml. 2. R. V. 154.

3) Kjøbenhavns mistrøstige og villige Fangers ynkelige Klage.


305

I extraordinaire Relationer beskrives udførlig Hoffets Ringridning og Hesteballet i Ridehuset 3. Jan. 1678. En endnu prægtigere Karussel holdtes paa Kongens Nytorv 13. April 1685. I Spidsen for den festlig smykkede Skare red Fodermarskallen med 4 Furerer, derefter kom et Kompagni af Hestgarden og en Bataillon af Fodgarden. Efter disse fulgte 12 Trompetere og 1 Pavker, 34 Haandheste, Chefens Beridere med 12 Haandheste, alle Riddernes Lakajer ialt 40 og deres 24 Pager, Chefens 8 Lakejer og 6 Pager, de 2 Maitres de Camp Gehejmeraad Marcus Giøe og Etatsraad Mogens Skeel, den røde Eskadrilles Chef Gyldenløve efterfulgt af de andre 10 Medlemmer af Eskadrillen: Overmarskal Bülov, Overceremonimester Gersdorf, Oberst Løvendal, Etatsraaderne Otto Krabbe og Niels Krag, Marskal Lützov, Envoyé Ahlefeldt, Kammerjunkerne Winterfeldt og Bøynenburg, Staldmester Harstal.

Derpaa kom den blaa Eskadrille med 12 Trompetere og 1 Pavker i Spidsen, efter dem 34 Haandheste, Chefens 24 Haandheste med 2 Beridere, 2 Kompagnier af Drabantgarden, alle Riddernes 40 Lakajer og 24 Pager, Chefens 16 Lakajer og 12 Pager, de 2 Maitres de Camp Gehejmeraad Otto Skeel og Gen. Major Hans Schack, Eskadrillens Chef Kong Kristian V efterfulgt af de andre 10 Medlemmer af af den blaa Eskadrille: Hertugen af Würtemberg, Grev Reventlov, Gehejmeraad Winterfeldt, Overkammerjunker Knuth, Overstaldmester Haxthausen, Obersterne Pless, Tramp, Bjelke, Palle Krag og Kammerjunker Donep. Derpaa sluttede Optoget med et Kompagni af Hestgarden.

Det meste af Torvet var en aflang Plads, der ikke var brolagt, og ind paa denne red Optoget. Lige for Gyldenløves Hus (Charlottenborg) var opstillet en Rendebane imellem 2 Plankeværk, hvor der skulde stikkes til en Ring, der hang i et Stillads. Da alt var stillet i Orden, viste sig i en Maskine Neptun og Æolus, der sang nogle tydske Vers, hvorpaa hver af de 26 agerende Herrer stak til Ringen.


306

Hver kunde løbe 3 Gange, og Prisen for dette og de andre Løb var massive Guldbægere, hvorpaa Festen var afbildet.

Derpaa boldtes Kopfrennen efter 9 Buster, af hvilke de 8 stod paa Søjler, det 9de Hoved stod paa Jorden. I et bestemt Løb skulde de 4 Hoveder tages med Lanser, de 4 afhugges med Kaarde og det paa Jorden tages paa Kaardespidsen, alt i ét Løb.

Dette efterfulgtes af Kvintløb og forskellige andre Kunstridt. Karussel bestod i, at 2 og 2 Riddere red efter hinanden i runde og aflange Kredse, 3 Partier ad Gangen, og søgte at ramme hinanden med Bolde.

Dommerne var: Storkansler Grev Ahlefeldt, Feltmarskal Comte de Roy tilligemed Gehejmeraaderne Jens og Niels Juel 1).

Denne prægtige Fest, der maa have samlet en talrig Tilskuerskare, er afbildet i et smukt udstyret Pragtværk, der opbevares i Gehejmearkivet. 23. April næst efter holdtes der paa Slottet en ikke mindre prægtig Fægteskole, der er afbildet i samme Værk, men ikke paa den Maade kunde ses af Stadens Borgere.

I Maj 1661 saa man en tartarisk Gesandt, der forærede Kongen 5 smaa Heste. 20. Jan. 1662 holdt en fransk Gesandt sit Indtog. Han blev modtaget af Kansleren udenfor Staden og baade Garnisonen og Rytteriet stod i Gevær paa Gaderne. I Avgust samme Aar gjorde Kurprinsen af Sachsen, der blev forlovet med en af Frederik III's Døtre, og hans Moder med et Følge af 150 Personer deres Indtog i Staden, ved hvilken Lejlighed Borgerskabet blev opstillet langs Gaderne, hvilket det holdt for en stor Ære, siger den svenske Gesandt, "da de ej havde været i Gevær, siden de blev Adelsmænd". 19. Nov. samme Aar holdt et russisk Gesandtskab et højtideligt Indtog "med mangfoldige Karossers Følge", og ved denne Lejlighed fik Stadshauptmanden

__________

1) Jfr. Meiborg, Christian V's Hof S. 53-58, hvor Festen er udførligere beskrevet.


307

Befaling til at "lade Borgerskabet udi deres behørige Gevær med tilbørlige Faner besætte Gaderne i tvende Rader fra de ryske Gesandters Logement til Porten ved Klædekamret her paa Slotspladsen, saa at det gemene Folk kan derfra holdes", og 1. Dec. blev de førte op til Slottet fra deres Logemente 1) med 16 Karosser. De Gaver, de havde bragt med til Kongehuset og som mest bestod i kostbart Pelsværk og forskellige levende Dyr, blev i en lang Række baarne af 150 Liv-Gardister 2).

17. Sept. 1663 holdt Kurprinsen af Sachsen, der nu kom for at holde Forlovelse, og hans Moder deres højtidelige Indtog fra Valby Bakke, hvor de var blevne modtagne af Kronprinsen med Følge. Ved denne Lejlighed var Borgervæbningen opstillet fra Vesterport til Slotspladsen, og Stadskaptejnerne bar de Guldkæder, Kongen havde givet dem efter Krigen. Paa Slotspladsen paraderede 25 Faner Militær 3). Kongen selv besaa Toget fra en Gallej, der førtes af Kort Adeler, hvis Tilstedeværelse her i Danmark da første Gang nævnes.

I Anledning af Hollændernes Sejr over Englænderne i Juni 1666 lod den herværende hollandske Gesandt antænde en Glædesild og afbrænde et Fyrværkeri.

13. Sept. 1666 kom Kurprinsen af Sachsen uformærket ind gennem Vesterport og fulgte Volden og Løngangen til Slottet, hvor Ingen bemærkede ham, førend han var i Prinsessens Gemak. Længe efter affyredes de Kanoner paa Volden og Flaaden, der skulde have ladet sig høre ved hans Indtog. Efterat have holdt Bryllup, rejste Brudeparret 20. Nov. uden Procession, men Borgerskabet og Garnisonen stod i Gevær og Kanonerne løsnedes.

I Februar 1667 viste sig et tartarisk Gesandtskab, 28 Personer stærkt, alle tilhest og uden Bagage, med en polsk

__________

1) De bode i Ulfeldts Gaard.

2) Beckers Saml. I 238, 275, 308, 315.

3) Danske Saml. 2. R. II, 144-77.


308

Trompeter foran sig. 18. Juli 1668 drog Dronningen med begge Prinsesser ud til Ny Hollænderby, hvor de i Prinsessernes Gaard, der er den Bygning, der ligger ved Indgangen til Frederiksberg Have, og som nylig var bleven bygget, modtog Hertugen af Gottorp Kristian Albrecht, der Aaret i Forvejen var bleven gift med den ene af Frederik III's Døtre.

Paa nævnte Prinsessegaard modtog man fra nu af i Almindelighed fyrstelige Gæster. Dette blev ogsaa Tilfældet med Ottoman Pasja, der blev indhentet 28. Sept. 1669 i Kongens Karos med 6 Heste for. Han gav sig ud for at være Pasja af Distriktet Jerusalem og for at have antaget Kristendommen. Den virkelige Ottoman Pasja var nu vel ogsaa en anden end den, han udgav sig for, men han endte dog som Prior over Dominikanerklostrene paa Malta, medens denne var en Jøde, der gik paa Eventyr. Her opdagede man ogsaa, at han var en anden end den, han gav sig ud for. Han sluttede sig vel til Guldmageren Burrhi, men dennes Indflydelse var allerede da meget formindsket, saa hans Beskyttelse og Venskab ikke skulde fremme den andens Anseelse. Han fik Betydning om at fjerne sig, og blev siden sat fast i Sachsen. Sidst i November 1669 ankom et nyt tartarisk Gesandtskab, men dette ansaas for mistænkeligt, hvorfor man skilte sig af med det ved ny Klæder og Rejsepenge 1).

13. Maj 1670 gjorde den engelske Gesandt sit Indtog fra Prinsessernes Gaard. Han hilsedes med Salut fra Voldene og fra 4 Krigsskibe i Kalvebodstrand. Fra Vesterport kørtes til Karl v. Manders Gaard paa Østergade (nu Nr. 15), hvor Gesandten tog Bolig, og under hans Indtog stod Militæret opstillet paa Gaden. Da Gesandten nogle Dage efter kørte til Slottet over den rødmalede Holmens Bro, blev han

__________

1) Beekers Saml. II, 175, 181-82, 231, 266-68, 271, 279, 281, 334-35.


309

hilset af Trompetere og Hærpavker, og paa Slotspladsen stod Kongens Livregiment.

Bordings Danske Mercurius melder i November 1673:

"En prægtig Slædefart af Kongen og hans Moder
saa vel som Dronningen og Prins Georg, hans Broder,
samt Hoffets bedste Mænd paa samme Vinters Sne
man her med største Lyst i Staden fik at se.
Livvagten red foran paa Banen Rum at gøre,
dernæst Hærpukken og Klarin man fik at høre,
ja den Sølvbjældre-Larm og Skrald, som fulgte dem,
gav noksom Tegn, at der en Konning kørte frem."

"Den hollandske extraordinære Ambassadør Hr. Werkendam har den 25. Martii 1674 om Aftenen til et Frydstegn over den ønskelige Fred, som er gjort imellem England og Holland, ladet rød og hvid Vin springe paa Gammeltorv og derhos et artigt Fyrværk antænde."

"14. Maj 1675 om Aftenen blev Stadsøversten Frederik Thuresen, som døde den 17. April, begraven. Klokken var 5, der Ligpsalmerne paa Sangværket til H. Gejstes begyndte at synges, og varede det, indtil Ligbegængelsen var tilende og Klokken halvgaaen 9. Der Klokken var imod 8, blev Liget udbaaret og var for det 4 Faner vel udrustet Borgerskab i sorte Klæder, de af Skolen, som bar Klæde og Vokslys med Flor og Vaaben paa, 3 Mænd med en sort, en rød, en sort og forgyldt Fane, en Mand med en forgyldt Degen (Kaarde) og to Herolder med deres med sort bedragne Heroldstave; dernæst Liget, som blev baaret af en Del af Borgerskabet. Alle disse fra Skolen hidindtil ommeldte Personer vare i sorte Klæder med side Kapper og Flor paa Hattene. Efter Liget kom en anselig Skare af høje kgl. Ministri (Betjente) og efter dem en lang Flok af gejstlige og verdslige Personer, som vare i sorte Klæder med side Kapper og Flor paa Hattene. Disse tilsammen vare paa begge Sider indesluttede med Borgerskabet. Paa det sidste efter dem alle kom atter 2 Faner vel udrustede sortklædte Borgere,


310

og paa denne Maade blev Liget baaret til S. Nikolaj Kirke 1) og sammesteds indført, men Borgerskabet blev stillet paa Kirkegaarden, og der Ligtalen, som blev holdt af den velædle og velbyrdige Hr. Niels Rosenkrantz til Holbygaard, R. af Danebrog, H. k. M. velbestalter Generalmajor, Oberst over Livregimentet til Fods, Assessor i Krigskollegium og Kommandant i Kbnh., var endt og Liget nedsat, blev 3 Feltstykker, som vare stillede paa Kirkegaarden til den Ende, tre Gange løsnede og tre Gange givet Salve af Borgerskabet."

Grev Mogens Friis døde 9. Juli 1675 og begravedes 27. Jan. 1676 i Trinit. Kirke. Dr. Hans Leth prædikede og derpaa løsnedes 9 Stykker, og nogle 100 Mand af Garnisonen gav 3 Gange Salve paa Kirkegaarden med Karabiner og Musketter. "Ligbegængelsen varede fra 8 om Morgenen, da Klokkerne begyndte at ringe, indtil efter 5 om Aftenen, da Sangværket først holdt op."

5. Okt. 1676 kom Kongen og Dronningen hertil. Enkedronningen kørte dem imøde med 9 Karosser ved Dyrehaven. Paa Voldene blev Kanonerne tre Gange løsnede, Helligaands Kirkes Sangværk spillede og der var saa stor Trængsel især paa Slotspladsen, at man næppe kunde komme igennem. Om Aftenen var Kongen og Dronningen, Prins Jørgen og andre fyrstelige Personer til Gæst hos Enkedronningen paa Amalienborg, og da de begav sig did Kl. 7, blev der fra Niels Juels Altan affyret 18 Kanonskud og fra 4 Orlogsskibe i Havnen, der var behængte med 1500 Lygter, blev svaret med lige saa mange Skud. I Amalienborg Have var 12 store Kolosser med Lys indeni og Vandkunsten der var besat med 8 Løgter, der var saaledes indrettede, at hver saa ud som 12 Stjerner. Imellem Havnen og Slottet var en Æreport med 9 Taarne og selve Slottet var prydet med

__________

1) Fra hans Bolig i nuv. Nr. 16 Ved Stranden.


311

400 Lygter med Enkedronningens Valgsprog og Navnetræk i Midten.

Banketten varede til Kl. 10, og hver Gang ny Retter blev indbaarne eller Skaaler udbragtes, fyredes med Kanoner, ligesom der fyredes, da Kongeparret drog hjem igen.

"Den 18. Feb. 1679 har Hans kgl. Højhed Prins Frederik udenfor Nørreport paa Peblingesø med en anselig Slædefart og Ringkøren ved Trompeters Lyd og klingende Hærpavker sig forlystet, og det udi en stor Mængde Folks Paasyn, hvilke sig over H. kgl. Højheds Nærværelse, som med Prinsessen af Tarante kørte foran, hjærteligen frydede. Derpaa fulgte nogle Grever og andre fornemme Kavallerer; disse førte, hver besynderlig (for sig) en af de højadelige Hofdamer i deres Kaner, hvilke med hel kostelige Dækkener vare bedækkede og Hestene ikke mindre overmaade herligen vare udstafferede."

"Den 8. Marts 1680 er den kgl. franske Ambassadeur hel magnifiqve her indhentet. Mange kongelige saavel som ogsaa af H. K. Majestæts Ministres Karosser, hver med 6 Heste forspændte, vare med samme Indtog, hvilke alle vare meget kostbare og prægtige. Imellem 3 og 4 slet om Eftermiddagen kom de meget ordentlig ind ad Nørreport, Ambassadeuren var meget prægtig beklædt og hans Kavallerer vare alle til Hest. Ambassadeuren havde selv tre herlige Karosser, hver med seks Heste forspændt. Imidlertid stod og Garnisonen her i Staden i Gevær, og lod Skytterne paa Voldene sig ved berørte Indtog tapper høre."

"Den 11. Marts ved 1 slet er ovenbemeldte kgl. franske Ambassadeur paa det kgl. Slot hel prægtig til Avdiens og Forhør bleven ophentet, hvorved vare samme Karosser, som ham indhentede, aleneste at de kgl. Karosser vare hver med 6 Heste, men de andre ikkun med 2 Heste forespændte. Han blev ledsaget fra hans Logemente igennem "Kjøbmandsgade" og Østergade over Kongens det store Torv og saa over Holmens Bro. Først havde han Avdiens hos H. K.


312

Majestæt, derefter hos H. M. den regerende Dronning, derpaa hos H. K. Højhed Prins Frederik og endelig hos H. Højhed Prins Georg. Efterat han havde faaet Avdiens, blev han igennem Højbrostræde til sit Pallais igen ledsaget. Regimenterne, som ere her i Garnison, stode og alle i Gevær, og var en stor Mængde Folk forsamlet, som, ikke mindre end ved ovenbemeldte Ambassadeurs Indtog, dette ansaa."

I Anledning af Prinsesse Ulrika Eleonoras Giftermaal 1680 med den svenske Konge gaves der store Festligheder.

3. April havde den svenske Ambassadeur Johan Gyllenstjerna med Følge opslaaet et Telt udenfor Nørreport, hvorfra han blev indhentet af Gehejmeraad Kristen Skeel og Overceremonimester Gersdorf med 24 Vogne, der i en storartet Procession efterfulgt af Ryttere og Karosser gjorde Indtog i Staden under Kanonernes Skydning. Paa Gammeltorv stod Kongens Livregiment, paa Amagertorv Prins Frederiks Regiment. "Igennem en utrolig Folketrængsel" blev Ambassadeuren ledsaget til sit Logemente. Den 5te afhentedes Ambassadeuren til Amalienborg i lignende Procession ad Østergade, over Kongens ny Torv, igennem "den kongelige Fru Moders Have til ovenbemeldte Residens", og den 6te gik Toget til Kjøbenhavns Slot, hvor begge det kgl. Huses Regimenter var opstillede paa Slotspladsen med flyvende Faner og klingende Spil.

21. April lod Kongen paa den kgl. Ridebane holde "en overmaade herlig Karussel samt Ring- og Hoved-Renden", der er beskreven udførlig i en tydsk Relation.

Om Prinsessens Afrejse den 1ste Maj berettes følgende: "Eftersom Borgerskabet her i Kjøbenhavn allernaadigst er blevet anbefalet sig imod den bestemte Bortfartsdag at holde i Beredskab, da at være tilstede og med deres Mandskab Gaderne paa begge Sider imod hinanden fra Sofie Amalienborg indtil Nørreport at besætte, imellem hvilke Processionen paafølgende af denne statelige og kostbare Bortfart skulde gaa for sig, da har fornævnte Borgerskab sig dertil


313

vel præpareret og med skønne udstafferede Klæder udmunderet kommet opmarcherende, hvorved paa efterfølgende Maade er tilgaaet. Først kom imod 6 slet om Morgenen enhver paa sin Kaptejns sædvanlige Samleplads, herefter marcherede de Kompagnivis med flyvende Faner og klingende Spil ad Gamle- og Nytorv saasom deres store Samleplads. Efterat de sig alle der havde kompleteret, har de imod 10 slet begyndt videre at marchere, og det med et Følgeskab. Foran red Stadshauptmand, han havde en lang Guldkæde paa, hvilken af Frederik III højlovligst Ikukommelse ham og deslige hver Borgerkaptejn, efterat Belejringen var endt, er bleven foræret. Hernæst ethvert Kompagni med dets foregaaende Kaptejn, hver Kaptejn havde tre Livskytter efter sig, som herligen vare beklædte og udstafferede. Men de marcherede fra Gamle- og Nytorv igennem Vimmelskaftet over Amagertorv ad Højbrostræde forbi det kgl. Slot og fremdeles forbi Børsen over Holmens Bro langs over det store Kongens Torv lige ad Sofie Amalienborg, derpaa begyndte de sig efter deres Orden derfra igennem Byen indtil Nørreport at postere. Men eftersom H. K. Majestæt, vor allern. Herre og Konge, sad for Vinduet paa Slottet, der Borgerskabet marcherede forbi paa Slotspladsen, saa præsenterede Fændrikerne deres Faner og svingede dem med god Maner."

Den egentlige Bortrejse foregik først Kl. 3, saa Borgerskabet har haft en lang Ventetid, i en prægtig Procession, hvorved vi ikke vil dvæle. Da den havde passeret Nørreport, løsnedes alle Kanoner paa Voldene og paa Flaaden, og noget udenfor Staden holdt 4 Regimenter til Hest og 3 Regimenter til Fods med 27 Feltkanoner, der "baade udaf de grove og smaa Stykker tapper kanonerede og gave sirlig Salve."

Der findes ogsaa i Extraordinære Relationer, hvoraf ovennævnte er taget, en Beskrivelse over et Fyrværkeri den 24de April Kl. 11 om Aftenen, dels udenfor Nørreport, dels


314

i Stadsgravene, hvilket varede i tre Timer "og havde vel endda varet længer, eftersom andre luftflyvende Værker skulde have været fremviste, dersom ikke Vinden lidet stærkere havde rejst sig."

27. Avgust 1682 holdt den franske Gesandt i Anledning af en fransk Prinses Fødsel et stort Gæstebud for de højeste Ministre; Vin sprang paa Gaderne og et Fyrværkeri forlystede baade Gæsterne og Kjøbenhavns Indbyggere 1).

15. April 1683 indbød Gyldenløve Kongefamilien paa Kongens Fødselsdag. Paa hans Gaard opførtes en Komedie, idet Kong Dan sang en dansk Vise paa 4 Vers til Kongen, derpaa holdt Mercur, Mars, Fama og Victoria Taler og sang til Kongens Pris og Helte dansede tilsidst; derpaa spilledes en fransk Komedie, kaldet den Ubekendte. Derefter dansedes et Par Timer. "Under Komedien blev dem, som stod paa Kongens Torv, til en liden Fornøjelse et Fyrværk forestillet."

26. Maj 1684 blev Grundstenen lagt til Kvæsthuset af Kronprins Frederik; han og hans Broder Kristian kom sejlende med Følge i adskillige Chalupper. Vejen fra Stranden var belagt med rødt Klæde og der kamperede et Regiment Marinere. Efterat den første Grundsten, der var udhulet, var nedhisset med en Vinde, blev der af Prins Frederik to skønne og rare Glas fyldte med rød og hvid Vin og satte ind i Stenen og der over lagt en Plade med latinsk Indskrift tilligemed et dansk Vers. Derpaa tog Prinsen Kalk og en Sølv-Murske og bedækkede Stenen, og i det samme sang alle omkringstaaende Murere under Ledsagelse af Cymbler og andre Instrumenter en tydsk Sang paa 3 Vers. Imellem hvert Vers blev der givet Salve af Marinerne, og fra det kgl. Admiralskib løsnedes 9 Stykker.

"12. Juli 1688 trakterede den engelske Gesandt i Anledning af Prinsen af Whales' Fødsel alle høje Ministre. Paa

__________

1) Bircherods Dagb. S. 219.


315

Pladsen udenfor stod 10 Stykker, som blev affyrede ved Skaalerne. "Af tvende Fontainer lod han Vin springe, imod Aften blev et kosteligt Fyrværk antændt med mange Slags Inventioner og skønne Emblemata, iblandt andet var en Brønd, som kastede Vand saa højt som Envoyéens Logement og var ved adskillige Slags Fyrværker ganske angenem, saa at det var meget lystigt at anse."

"Den 12. Februar 1689, som var Fastelavn, har den engelske Kok her i Byen en hel Stud paa Amagertorv ladet stege og trakterede alle dem, som kom derud, med et Stykke af den og et Glas Vin, dog lod han sig betale for saadan usædvanligt Traktement."

18. Avg. 1692 havde Grev Reventlov den kejserlige Envoyé med Gemalinde til Bal. "I Gaarden saavelsom Haven var nogle hundrede Løgter med skønne Pyramider og Tankebilleder at se. Af Haven op paa Salen, hvor de dansede, var en Allée af Pommeranstræer med et kunstigt Vandfald, hvilket gjorde en meget angenem Prospekt."

"9. Feb. 1694 om Aftenen er Justitsraad Kruses Kærestes Lig begravet. I bemeldte Hr. Justitsraad Kruses Gaard var nogle hundrede brændende Lamper i Vinduerne tændte og udenfra med ligesaa mange Løgter udprydet, hvilket gav en skøn Anseelse."

19. Feb. 1694 Fastelavns Mandag gjorde Grev Reventlov Gæstebud for Kongen, Dronningen og Prinsessen. Imod Aften blev der spillet Komedie, derefter spist og siden holdt Bal. "Grevens Gaard var ganske med Løgter omhængt og lige overfor Porten inde i Gaarden var en skøn Pyramide at se, hvilken med de antændte Lamper gav en meget skøn Anseelse. Fra Salen kunde man af (fra) et stort Krystalvindue se i Haven, hvor der var et artigt Perspektiv af Statuer, som iligemaade vare illuminerede med Lamper. Salen, hvor de spiste, var ikke aleneste for de mange Traktementer og den kostelige Konfekt, som stod paa Bordet,


316

men for de rare Inventioner, den var prydet med, meget herlig at se" 1).

10. Nov. 1694 havde Gyldenløve Kongefamilien til Gæst. "I en stor Sal blev St. Mortens Marked holdt, hvori var adskillige Boder med mange Slags Galanterier oprettede, ved hvilke Majestæterne, Prinserne og Prinsessen hos enhver i et sært Spil af adskillig Slags Manér, som ved enhver Bod var, vandt et og andet Galanteri. Kræmmerne vare alle sammen høje Standspersoner. Derefter blev de prægtigen trakterede, og medens de spiste, blev en artig Komedie paa et dejligt Theater ageret, og var Bordet saaledes indrettet, at enhver kunde se paa Theatret. Efter Maaltid et Bal, hvormed denne Festivitet blev sluttet."

25. Juni 1697 indbød Gyldenløve Kongefamilien paa Majestæternes Bryllupsdag. "De kom did først til Vands paa Brigantiner, Jagter og Baade i en dejlig Orden under Trompeters og Hærpavkers Lyd og Hofmarskal von Ostens Anførsel, og siden i ni Kareter igennem Haven, hvor de blev undervejs uforvarende forlystede af adskillige forborgne Musikantere. Paa Bordet var begge Majestæters Navnetræk sirligen og meget store lagte med kandiseret Sukker, og kunde begge Majestæterne se langt derfra og igennem Paladset den kgl. Fregat i Perspektiv, som ved hver Skaal fyrede, som og i et stort Spejl alt det, som passerede bag dem paa det store Kongenstorv. Imedens Maaltidet holdtes, blev det varme Vejr mærkeligen tempereret med idelig Sprøjten paa bemeldte Torv og Gaarden. - - - Om Aftenen blev denne Fest i Rosenborg Have kontinueret, hvor Bordet var af Hofmarskallen anordnet i et Lysthus imellem Pommerans- og Citron-Træer; alle Retterne vare garnerede med Roser og begge Majestæters Navnetræk repræsenterede paa Bordet med Pommeranser og Citroner. Stykkerne paa

__________

1) Grev Reventlovs Gaard var paa Købmagergade lige for Postgaarden. Kronprinsensgade er lagt gennem den store Grund.


317

Volden samt Trompeterne og Hærpavkerne lode sig ved hver Skaals Drikken lysteligen høre 1)."

For Tilrejsende var der ikke meget at se. Professor J. Bircherod fortæller 1693, at da han havde Besøg af sin Moder og Søster, gik han en Eftermiddag med dem til Bremerholm, hvor de saa alle Værkstederne og Fangernes Værelser, dernæst til Kongens Bibliothek og til Vartov og saa ud i Sundby paa Amager. Andet fortæller han ikke, at han viste dem, og han førte dog meget nøjagtige Dagbøger 2).

En offentlig Forlystelse har været Tombolaer, der blev opstillede paa Gaderne. Det hedder i en Indstilling fra Politimesteren, at der "befindes her og der paa Gaderne Doblere og Spillere at udstaa, som ved en og anden Træk udi Spillet sig mange, fornemligen unge Folk deres hos sig havende Midler tilbringer, hvorved gives Anledning ikke til meget godt, men adskillige onde Consequentia og Ungdommens Forførelse." Kongen befalede derfor den 10. Januar 1685, at dersom nogen deslige Dobler og Spiller saa vel som Lykkepottemænd herefter skulde findes enten paa Gaderne eller i Husene her i Staden noget Spil eller Dobbel uden sær Bevilling at anrette og de ikke efter Advarsel fra Politimesteren holdt op hermed, skulde deres Varer konfiskeres. At det har været almindeligt at gaa ind i Huse, eller i det mindste paa Værtshuse for at faa Gæsterne til at spille paa en eller anden Genstand, ses ogsaa af Sagen om Opløbet i Kannikestræde, der netop fra først af opstod i Anledning af saadant Spil 3).

Den 20. Juni 1690 behandledes en Sag for Raadstueretten, idet en Bedemand ved Navn Jens Højkarlen "havde bedet en Del Borgerskab og andre at spille paa en Okse, som Hr. Politimesters Fuldmægtig Hans Povlsen lod opsætte

__________

1) Efterretningerne om nævnte Fester er meddelte efter Extraordinaire maanedlige Relationer.

2) Bircherods Dagb. S. 270.

3) Foran S. 239.


318

(sætte paa Spil), og Hr. Politimester var kommen i Erfaring, at bemeldte Bedemand paa adskillige Steder skal have brugt Hr. Politimesters Navn, ligesom han lod samme Okse opsætte eller forspille, men han nægtede at have handlet paa anden Maade, end at dersom de vilde gøre Fuldmægtigen den Tjeneste, skede Herren derudi ingen Mishag, og tilstod, at Hans Povlsen ej havde begæret og sagt, at han skulde lægge Hr. Politimesters Navn dertil" 1).

Ved denne Tid kom Kortspil i mere Brug, end det havde været i Forvejen. I 1685 beretter den svenske Gesandt, at Kongen om Aftenen spillede Landsknægt, hvilket han mest yndede, skønt han ellers ikke havde stor Tilbøjelighed til Spil 2). Kongen spillede ogsaa kun i Almindelighed en Snes Aftener om Aaret, og ved Hoffet spilledes L'hombre, Skærvensel og Lanter 3); af Kortspil kendte man desuden Passe dix, Labete, Femkort, Piqvet; Cinque et Neuf, der nævnes hos Tøger Reenberg, var et Tærningspil.

I 1673 fik Frederik Jakobsen og Medinteressenter Eneret i 12 Aar paa at forfærdige Spillekort, men de var saa daarlig gjorte, at Kræmmerne ikke vilde tage dem i Handel, uagtet det i det kgl. Privilegium hed, at deres Kort skulde være lige saa gode som Peter Meffarts Kort 4). I en Lærekontrakt for en Kræmmerdreng 1688 hedder det bl. a., at han skal holde sig fra al Skødesløshed som Kortspil og des usømmelige Bedrifter 5).

Efterhaanden synes Tilbøjeligheden for Hasardspil at være vokset saa stærkt, at Kongen den 1. Oktober 1698

__________

1) Raadstueprotokollen.

2) D. Saml. 2. R. V 147.

3) Meiborg, Christian V's Hof, S. 39-40.

4) Jakob Worm skriver i sin Satire over Griftenfeldts Broder Albert Gyldensparre:

I lærde Skrifter er han en erfaren Mand,
Mefferdi opus var ham stedse udi Hand.

Mefferdi opus er hvad vi kalder Jakob Holmblads samlede Værker.

5) K. D. VI, 526. Meddelelser om Silke-, Ulden- og Lærredskræmmerlavet, S. 24-28.


319

maatte udstede den Befaling til Politimesteren, at da stor Misbrug gik i Svang paa adskillige Steder "med fremmede Spil under Navn af Basette, Trente et Qvarante og Pour et Contre, saa og med Bank at holde, hvoraf lettelig en og anden Ulejlighed kunde foraarsages", skulde det tilkendegives alle Vintappere, Herbergerere, Theværter og andre deslige, at de ikke maaatte tilstede, at saadanne Spil øvedes i deres Huse, eller at der holdtes Bank 1).

En ret livlig Skildring fra Begyndelsen af Kristian V's Regeringstid giver Jens Steen Sehested i et utrykt Digt: "Kjøbenhavns mistrøstig dog villige Fangers ynkelige Klage", af et Drikkelag i et Vinhus med tilhørende Kortspil:

Mig drikkes til, jeg gør Besked,
saa længe som mig lyster;
det bedste Raad, som jeg da véd,
er: Tønden har en Søster.
Jeg bliver da som nylig født,
min Gæk vil til at svømme,
da faar mit Liv i Sorgen Død
af Bacchi søde Strømme;
da springer Hjertet i mit Liv
ret som en Lammerumpe,
tit lader jeg til Tidsfordriv
et Glas mod Gulvet dumpe.
Den søde Sang, Runda, Runda 2),
som meget artig stemmes,
begynder da, til man derfra
af Rusens Tyngsel klemmes;
da ser man først en Fandens Rej,
en gloer, den anden gaber,
den tredje siger ja for nej,
saa gør sig Folk til Aber.
Naar Fantasi, den Klage-Nar,
I Folkes Hjerne kimer,
da er man ikke den, man var,
man raser, støjer, primer
og lever som den rige Mand,

__________

1) K. D. VII, 529-30.

2) Det er vistnok denne Drikkevise, som Kristoffer synger i "Jakob v. Thybo".


320

hvis Rigdom kan da skattes ?
omskjønt man ej betale kan,
maa derfor intet fattes.
Man nævner hele Tønder Guld,
og ejer knap en Daler,
man siger, man har Kister fuld,
kort sagt, man er en Praler.
Man bygger ud i Luften Slot
og nævner mange Tusend,
men gør sig selv den største Spot,
naar man er meget rusend'.
Snart staar et Par og drikker Dus,
bekræfter sligt med Banden,
derefter kør de Glas og Krus
hverandre straks i Panden;
derpaa faar hver sin Daggert fat
og vil hinanden bore,
straks raabes: Hid du Kælderkat,
spænd af min højre Spore.
Der gaar det an: Herud din Hund,
jeg vil dit Blod udgyde,
den anden raaber: Hold din Mund,
jeg vil dig Halsen bryde.
Klink, Klank, der stødes Stød i Stød,
saa raabes straks: Forliges,
om en af eder fik sin Død,
hvad skulde derom siges!
De holder op, slaar Haand i Haand,
der viser de sig streger (?),
da kaldes paa den fule Aand,
som vistnok om dem kvæger,
han skal dem tage, stege, flaa,
besætte, splitte, rive.
Jeg tænker, nu er bedst at gaa,
hvad vil af Enden blive?
Jeg tier og ser nøje til,
jeg korser mig og tænker,
her bliver vist et Fandens Spil,
om Værten længer skænker.
De savner mig, ti maa jeg frem
og mod min Vilje drikke,
mig drikkes til med to og fem,
jeg maa mig deri skikke.
Man drikker fort og ikke sent,


321

to Glas til Bund og Prikke,
det andet er fem Fingre ment,
sligt vidste jeg før ikke 1).
Der skænkes i, jeg faar de to,
saa byder han mig Labben,
var han saa falsk som huld og tro,
da fik jeg vist paa Flabben.
Jeg sætter mig da Laar ved Laar,
som mig min Formand lærte,
derpaa med fem og to Godtaar
jeg gør, som han begærte.
Min Nabo siger: det var ret,
og er som halv af Lave,
hans Hoved tungt og Benen' let,
han ræpper af hans Mave.
En anden spruder Fraaden ud,
som rinder ned paa Hagen,
han nys, han fnys og svær om Gud,
at Rusen ham har slagen.
Den tredje raaber paa Tobak,
begynder straks at smøge
saa stærk, som nogen Pøkker 2) drak
og vild' en Ræv udrøge.
Den fjerde har et andet Sind,
hans Dobbelorm formeres,
han raaber: Hent os Brættet ind,
her skal en Leg forkeres.
Passe dix, Skærvensel og Labet
begyndes da med Glæde,
snart Lanter, Femkort og Piqvet,
da skifter hver sit Sæde.
Hver sætter da sin Daler til,
der ruttes da med Penge,
hvo Lykken ikke føje vil,
vil sig fortvivlet hænge.
Da hører man en Fandens Larm
og mest af den, som taber,
dog kan han ikke blive klog,
før han med Pungen slipper,
da sætter han sig i en Krog,
ti al hans Haabning glipper,

__________

1) At drikke to og fem maa være en Ceremoni ved Dusdrikken; to Glas og fem Fingre som Haandtag.

2) Matros.


322

da sjunger han først af Fortræd,
han hvisler, laller, raaber,
indtil han sorgfuld sidder ned
og falder snart i Staver.
Det holdes tit til Midnatstid,
det falske Kort at slide,
da faar enhver foruden Strid
hvad vundet er at vide.
Da spørges Kældersvenden ad,
hvad der er at betale osv.

I Januar 1669 skrives i Bordings Danske Mercurius:

"Ved dette Pas man først til disse Nordens Lande
fornemmer noget sært at føres over Strande,
man Sukkerlade, The samt Kaffe kalder det,
men om sligt Dansken tjen, kan jeg ej vide ret."

Disse ny Drikke blev først indførte i de fornemme Huse, der satte Pris paa at følge fremmede Moder; saaledes nævnes 1672 i Griffenfeldts Regnskabsbog Udgift til Kaffefad og Kaffepotte 1).

Noget senere opstod Traktørsteder, hvor man beværtede med de fremmede Drikke. 1691 tog Hans Kristoffer Borgerskab som The- og Kaffeskænker; han bode i Fortunstræde Nr. 5. Samme Aar tog Jaqves de Rose Borgerskab som Kaffe- og Chokoladeskænker, 1694 Klavs Biil som Theskænker; sidstnævnte Aar nævnes Theskænker Henrik Brun i nuv. Kjøbmagergade Nr. 55. 1699 nævnes Troels Svendsen. Oftest kaldes saadanne alene Theskænkere eller Themænd, derimod forekommer Benævnelsen Kaffeskænker næppe alene; de havde vistnok ofte anden Beværtning ned Siden, som Tilfældet var med Klavs Biil 2). Lejlighedsvis nævnes 1691 Themanden Marcus Boye.

En Avindsmand havde bestukket en Pige til at bringe Justitsraad Peder Lassens Enke i Vanry. Det var saaledes

__________

1) O. Wolff, Griffenfeldts Levned S. 80.

2) Om ham se Kbnh. paa Holbergs Tid S. 218-19.


323

fortalt om hende, at hun "ofte havde haft Bud til Marcus Boye, Themanden, at han skulde komme til hende, saa og haft hendes Vogn efter ham, item at hun (Pigen) havde set, at der har været en Karos nogle Gange med en Lakaj og hentet ham bort til Madam Lassens, nok at hun selv havde været med mundtligt Bud hos Fru Lassens, og at hun havde været der for en ung Person, som vilde tale med Fru Lassens og fornemme, om hun var inde, og at Fruen skulde have svaret, at hun vilde blive ham inde." Pigen tilstod for Retten, at der var lovet hende Penge, "om hun vilde vidne, at Fru Lassens havde været udi Themandens Hus" 1). Akterne til denne Sag, der synes at maatte kunne oplyse forskellige interessante Forhold, er desværre næppe til mere.

I en Sabbatsforordning af 24. Marts 1696 forbydes det om Søn- og Helligdage førend Aftensangens Tilendebringelse at udskænke Drikkevarer i "Vin-, Akvavit-, Brændevins-, Øl-, The-, Chokolade- og Kaffehuse."

1695 tog David Cortaud Borgerskab, idet han vilde handle med Parfume, Handsker, Kaffe, The og Chokolade, og 1699 fik den forrige kgl. Sukkerbager de la Croix kgl. Bevilling til at sælge adskillige Slags Konfekturer, Kaffe, The, Chokolade og Tobak 2).

1661 blev der givet 6 Kokke Eneret til at lade bruge deres Kunst og Haandværk med Kogen og Anretning til alle Bryllupper, som holdtes i det danske Kompagni, Lavshuse og andre borgerlige Huse; de havde nemlig beklaget sig over, at der skede dem stort Indpas af adskillige ny ankomne Fremmede og andre Fuskere, der aldeles vilde ødelægge dem, eftersom de under Belejringen næsten havde været næringsløse. Samme Aar fik Casper Gobers, der maa have været en Fremmed, lignende Rettigheder. Saadanne

__________

1) Raadstueprotokol 22. Okt. 1691.

2) K. D. VII, 540.


324

privilegerede Kokke kaldtes Stadskokke, og 1698 fik 5 paa engang lignende Privilegier 1).

Ovennævnte har sandsynligvis ogsaa selv drevet Beværtning i deres Huse, men de havde næppe noget at betyde ligeoverfor de fremmede Kokke, der indførte de lækre Retter fra det franske Køkken. Allerede 1666 bode den franske Kok Crequi ved Stranden, der var vel anset og ogsaa havde gode Logementer, saa mange Udlændinge logerede hos ham 2). I Kæmnerregnskabet 1674 nævnes Balthazar, fransk Kok, der bode i Johan Petersen Sværdfegers Vaaning paa Amagertorv i Frimans Kvarter, og 1678 nævnes Peter d'Ees, fransk Kok, der bode i Sofie Hans Mortensens Gaard paa Amagertorv i Strand Kvarter; i Griffenfeldts Regnskabsbøger omtales fra 1672 ofte den franzøske Kok. 1691 tog Honoré Pleyon Borgerskab som Kok og 1694 opføres den franske Kok Plantin som boende i Lille Kongensgade nuv. Nr. 17. En engelsk Kok Johan Reding bode 1694 i Admiralgade nuv. Nr. 8.

Af Gæstgivergaarde havde man Stadens Gæstehus eller Store Lækkerbidsken, der tilhørte Kommunen, men fra 1656 var udlejet til Dorthe Jakob Timmermands; hendes Søn Peter Timmermand købte det 1682. Det var Gaarden mellem Østergade, Amagertorv og Kirkestræde, nu Egholms Gaard med tilstødende Grunde. Det var i stor Anseelse og Regeringen indlejede her mange Gesandtskaber og fyrstelige Gæster 3). 1662 nævnes blandt Gæstgivergaarde Prinsen af Danmark paa Østergade nuv. Nr. 28, der tilhørte Henrik Dyre, som var Laalandsk Post og endnu havde Gaarden henimod 1689, Den sorte Rytter ved Nybørs, Den hvide Svane, vistnok Apotheker Kristoffer Herforts Ejendom ud til Højbrostræde og Færgestræde, Fortunen, siden Hotel Royal, Den gamle Prins i Lille Færgestræde, til-

__________

1) K. D. III, 524-26. VII, 527.

2) D. Saml. 2. R. I, 364

3) Kbnh. Hist. og Beskr. IV, 332.


325

hørte 1689 Johan Ejlersen, Havfruen, nu en Del af Fortunstræde Nr. 4, Tre Kroner paa Østergade, Den forgyldte Hjort, Druen i Færgestræde, især besøgt af hollandske Skippere, Wapen von Hamburg, Wapen van Holland, Kransen paa Kristianshavn, Den forgyldte Falk nuv. Nr. 32 ved Gammelstrand, Det Stralsundske Herberg, Vognmandsherberget i Springgade. 1663 nævnes Frankfurt am Main i Højbrostræde, Skibet ved Kristianshavns Bro, Heidelberger Vinfad i Skindergade, 1666 Engelen i Pilestræde, Det forgyldte Anker, Den hvide Rytter ved Børsen, Stadt Lybek bag Børsen, Odense, Den sorte Morian ved Stranden, Elefanten ligefor Holmens Kirke, Amsterdam, Det forgyldte Kors ved S. Nikolaj Kirke. 1668 nævnes Flensborg Vaaben, tilhørende Peder Lavridsen, nuv. Fortunstræde Nr. 7, Bergen i Norge, Den forgyldte Bjørn i Larsbjørnstræde, Den norske Løve, Sorte Ørn ved Stranden, Den forgyldte Sol ved Stranden, Det lybske Herberg paa Amagertorv 1), Røde Hest paa Vestergade, Rosen ved Stranden, Prinsen af Oranien i Nyboder. 1669 nævnes Den forgyldte Ørn i Kirkestræde, Paris og Cappadocia ved Trinitatis Kirke 2); Mogens i Cappadocia nævnes 1681 og Niels i Cappadocia 1694. 1677 nævnes Stadt Lybek, Den forgyldte Svane, Fynske Herberg og Nøglen i Kjøbmagergade, Kælderen under Nybørs, Prins Jørgen paa Østergade, Kurprinsen af Sachsen paa Nikolaj Kirkegaard.

1686 fik Jørgen Jørgensen Frihed for Byens Tynge og for Indkvartering, da han havde i Sinde at indrette et Stads-Værtshus i sin Gaard i Højbrostræde; han maatte

__________

1) Til hvad der er oplyst om dette i Kbnh. Hist. og Beskr. IV 333, kan tilføjes, at det 1637 tilhørte Verner Klaumann, 1641 hans Enke, 1652 Raadmand Verner Klaumann, 1667 Raadmand Peter Holmer, 1672 Erkebiskop Svanes Enke, 1686 Sekretær Linker.

2) Jfr. Kbnh. Hist. og Beskr. IV, 307.


326

ogsaa skænke alle Slags Vine og andre Drikkevarer for de Gæster, der logerede i Huset, men ikke for andre. Faa Dage efter fik han Magistratens Bevilling, af hvilken det ses, at han med stor Møje og Bekostning havde indrettet et Stadens Værtshus for rejsende Kavallerer og andre fornemme Folk og til den Ende ladet udhænge Kjøbenhavns Vaaben; Magistraten bevilgede ham de samme Friheder som Kongen, men tillod ham at udskænke alle Slags Øl, Vin og andre Drikkevarer ikke alene for Gæster, men for alle andre, der søgte der i Huset, og dette stadfæstede Kongen siden. Dette Værthus, der laa i den Del af Højbrostræde, der blev udlagt til Højbroplads, blev af Jørgen Jørgensens Enke 1722 overdraget til Matthieu Toyon 1).

Af Værtshuse af lavere Rang kan nævnes Paradis, der 1694 tilhørte Stadstambur Hans Høbsch; der var Kælder under Huset, hvor der sædvanlig bode en Øltapper. Dette Hus, der har sin Interesse ved sin Omtale i Holbergs Ellevte Juni, kan nu stedfæstes, idet det var det sydlige Hjørnested mellem Vestergade og Volden, en Del af Nr. 43 eller Jernbanehotellet. Der findes dog ingen Vært af Navnet Jakob, som Holberg kalder ham, imellem 1708 og 1722 2).

Flere Borgere, der havde store Lejligheder, beværtede ogsaa Rejsende uden egenlig at være Gæstgivere. Saaledes Mette Rode i Højbrostræde. Hun bode efter Ulfeldts Fald i dennes Gaard paa Graabrødretorv, hvor hun 1662 maatte beværte et russisk Gesandtskab i over 4 Maaneder, hvilket kostede Kongen henved 14,000 Rdl. 3). Desuden nævnes Johan Heidemanns Gaard paa Slotsholmen, nu Kristiansgade Nr. 3, Thomas Jensen Daabelstens Gaard paa Amagertorv. Thor Andersen Sejllæggers og Jens Bom-

__________

1) Om Gæstgivergaardene i Frederik III's Tid og om Lækkerbidsken se Burman Becker i D. Sml. 2. R. I og II.

2) K. D. VII, 142, 169-70. Kbnh. paa Holbergs Tid S. 213.

3) D. Sml. 2. R. II, 178-82.


327

slutters Gaarde ved Stranden modtog Rejsende af ringere Stand.

Den navnkundigste af saadanne Værter var dog Carl van Mander, hvis Gaarde husede mange Gæster af fornem Stand 1). Den ene var Østergade Nr. 15 og den anden Gammelstrand Nr. 24.

1689 og 1694 findes Gæstgivere paa følgende Steder, og disses Gaarde havde sikkert særlige Navne, der dog ikke fremgaar af Skattelisterne: Oluf Høyer, Boldhusgade Nr. 3 og Nr. 6 og 8 ved Stranden; Hans Larsen, Nytorv Nr. 3 og Nygade Nr. 3; Søren Rasmussen, Vestergade Nr. 12 (Tre Hjorter); Karsten Pedersen, Vestergade Nr. 16; Aage Mikkelsen, Vestergade Nr. 20, Peder Esbach, Frederiksborggade Nr. 9 og 11; Lars Olsen, Nørregade Nr. 24; Karl Decker, Klareboderne Nr. 6.

Af Vinhandlere nævnes 1694: Abraham Lehn i Dyrkøb 2), Godtkøb ved S. Petri Kirke 3) paa Nørregade, der da tilhørte Boet efter Vinhandler Frederik Knudsen Gamborg 4), men hvor Kælderen i de senere Aar havde været udlejet til Tydskeren Johan Sternberg, der døde 1694 og, som det ses af hans Dødsbo, skænkede mod Pant; der fandtes saaledes Panter fra begge Formandens Sønner Anders og Knud Gamborg, og blandt Debitorer, der ikke kunde findes, var 3 Studiosi; af andre Vinhandlere nævnes Peter van Hemmert, Kjøbmagergade nuv. Nr. 39, Gert Ackermann, Admiralgade nuv. Nr. 5, Nikolaj Kattenberg, Fortunstræde nuv. Nr. 3, Peter Peckel, Højbrostræde nuv. Nr. 15 og 17, Henrik Stybe, Gammelstrand nuv. Nr. 28, Henrik v. Essen i Højbrostræde, Otto Allewelt, Kjøbmagergade nuv. Nr. 30, Niels Nielsen, Vestergade nuv. Nr. 1, Ebbe Levesen, Nørregade nuv. Nr. 4.

__________

1) Se herom D. Sml. 2. R. I, 360-63. Beckers Samlinger I, 231, 238, 246, 256, II 73.

2) Se om Dyrkøb Kbnh. paa Holbergs Tid S. 215-16.

3) Jfr. Kbnh. Hist. og Beskr. IV, 307.

4) Dennes Portræt i C. Bruuns Kjøbenhavn II, S. 67.


328

I Aarene 1689-95 tog 16 Personer Borgerskab som Vintapper, Vinkyper, Vinforlatter, Vinskænker eller Vinhandler, hvilket vistnok er Betegnelser for samme Forretning, ti Folk med danske Navne kaldtes sædvanlig Vinskænkere eller Vintappere, medens de andre Prædikater tillagdes Fremmede.

Hvor Kancellibygningen nu staar ud mod Slotspladsen, fandtes det af Henrik Müller opførte Boldhus, der i 1658 var kommet i Kongens Besiddelse. I Kælderen, hvor under Belejringen nogle af de svenske Fanger sad, fik den kgl. Mundskænk Frederik Vinterberg i 1669 Privilegium paa i sin Livstid at holde fri og aaben Skænk af alle Slags Vin og Øl. Denne Kælder er den Frederiks Kælder, der omtales i J. S. Sehesteds "Kjøbenhavns mistrøstige, dog villige Fangers ynkelige Klage":

"I Fredriks Kælder er det svalt,
jeg hør med Potten klappe,
mit sidste Glas blev ubetalt,
ti vil mig ingen nappe",

det vil sige, der var ingen, som tog Hensyn til ham. Han gik derfor ovenpaa, og vi ser af hans Skildring, at Boldlegen var endnu i Brug her i Kristian den Femtes første Regeringstid:

"Jeg gaar derfra og ovenpaa,
der leger de med Bolde,
omskønt jeg og en Bold kan slaa,
maa jeg mig derfra holde;
det gælder der om Hul og Bræt,
saa skrap som Bolden springer,
der leges baade vel og net,
til man med Klokken ringer.
Paa Timen staar den snilde Dreng
med Boldene til rede
og kaster dennem hen i Sleng,
som det ej gærne skede.
Der leges tout à bon igen,
enhver faar mig at løbe,
er alle Bolde slagen hen,
da maa man andre købe."


329

I 1673 blev Boldhuset overladt Hofmarskal Kørbitz, og F. Vinterberg fik som Godtgørelse for Vinkælderen Tilladelse til at holde samme Slags Udskænkning, hvor han vilde 1).

En yndet Fornøjelse var vistnok Skydebaner. I 1661 fik Klejnsmed Gabriel Baumand kgl. Privilegium til at oprette en Skydebane udenfor Porten, "hvor Borgerskabet og andre, som dertil Lyst haver, sig udi Skyden sig des bedre exercere og øve kunde", og fik dertil udvist en Plads ved den Vold og Grav, der overskar Vesterbrogade; det er nuværende Nr. 37 paa Vesterbrogade, hvis Grund strakte sig ned til Stranden. Denne Skydebane var endnu i Brug i 1676 2).

I 1673 gav Kongen en Bevilling til et Skydeselskab, men det vides ikke, om dette var knyttet til Gabriel Baumands Hus eller til det Gæstgiversted, paa hvilket Peder Hansen Korsør i 1668 havde faaet Bevilling, og som laa længer ude paa Vesterbro (nuv. Øhlenschlägersgade); her var der i det mindste senere en Skydebane.

Det forbydes i Selskabets Artikler at sværge, bande og bruge bespottelige Ord, at klamres og udskælde hinanden paa Ære og gode Navn, beskylde hinanden for at fare med Løgn eller i det hele fornærme hinanden. For at forebygge Ulykker var det ogsaa forbudt at drikke og ryge Tobak og møde drukken, "eftersom Drukkenskab er en Rod til alt Ondt." Bestyrelsen bestod af en Oldermand og to Bisiddere, der alle skulde være Borgere. Man skød baade med glatte, riflede og haarriflede Bøsser, og den ene maatte ikke skyde for den anden. Til Indgangspenge skulde der gives 4 Rdl. 3).

En Skydebane med tilhørende Lysthave anlagdes i 1688 af Kongens Mundkok Johan Statius Baden mellem Klærkegade og Sølvgade, hvilket nu er Gadenumer 14 til 22 i

__________

1) K. D. VI, 522-23, 606, 623.

2) K. D. III 516-17, VI, 664, 677.

3) K. D. VI, 614-19.


330

Sølvgade og i Klærkegade Trøstens Bolig og Nr. 31, men hans Hus laa i Klærkegade med Gavlen til Gaden og en Sidebygning; Have og Keglebane udgjorde alene 11,680 Kvadratalen. I hans Ansøgning til Kongen hedder det, at han for nogle Aar siden til sin store Fortræd og Skade havde tilforhandlet sig en Haveplads mellem Rosenborg og Østerport, som han vilde have indrettet til Køkkenhave, men da den laa altfor langt fra Haanden - han bode nemlig i Admiralgade - kunde den ikke forrente den Kapital, for hvilken den var købt. Med gode Venners Assistance havde han derfor besluttet at købe nogle tilstødende Pladser, "hvorved Haven kunde blive saa stor og fuldkommen, at den til en og anden Kavallers og Dames samt andre fornemme Godtfolks Lyst og Divertissement med adskillige Lysthuse til enhvers bekvemme Magelighed samt en færdig Skydebane og andet, som paa fremmede Steder er brugeligt, kunde indrettes, hvor enhver for billig Betaling kunde vorde trakteret med Spisning, Vin og Øl efter Behag, eftersom ingen saadan bekvem Ort her udi Staden findes, hvor nogen Standsperson kunde have nogen Fornøjelse eller blive pro Dignitet akkomoderet; men som til saadan en Haves Indrettelse samt behørige Husværelse, hvor jeg selv skulde bo og holde Hus til Gæsternes tilbørlige Opvartning, en temmelig Summa Penge erfordres," saa begærede og fik han den 15. Maj 1688 i sin og sin Hustrus Levetid 1) Frihed for Skatter og Indkvartering, saafremt de skikkelig og forsvarlig holdt deres Værtskab uden billig Klage.

Dette Etablissement var altsaa for den fornemme Verden. Da Justitsraad Povl Eggers i 1698 havde maattet overtage Stedet for Gæld, udvirkede han de samme Friheder som Mester Statius, men det saaledes, at de altid skulde følge denne Ejendom, hvem der end ejede den. Skydebanen

__________

1) Hun indebrændte ved Amalienborgs Brand 1689.


331

forblev længe i Brug; saaledes havde en Søkadet i 1715 igennem Plankeværket skudt en Borger med en Riffel fra den saakaldte Statzes Have, og i Opmaalingsprotokollen for 1756 opføres Ejendommen endnu som fri for Indkvartering, saa længe den brugtes til Skydebane 1).

I 1694 genoplivedes det danske Kompagni, der i henved halvtredsindstyve Aar ikke havde været i Virksomhed. Det var fornemmere end det foran omtalte Skydeselskab, idet der her blev givet dobbelt saa stort Indskud; Politidirektøren blev Direktør og fire fornemme Borgere blev Dommere, alle udvalgte af Kongen. Det genoptog Papegøjeskydningen og fik sin Bane udenfor Nørreport ved Fuglestangen (paa hin Side Jagtvejen ved Tagenshus). hvor Kronprins Frederiks Brud Prinsesse Lovise af Meklenborg i 1695 modtoges ved et Telt af sin Brudgom og hvorfra Toget kørte til Østerport 2).

Ogsaa Fægtning hørte til Forlystelser, men Øvelse deri var aldeles nødvendig for enhver paa en Tid, da selv Skrædersvende bar Kaarder. I 1666 fik Pierre de Bellegarde kgl. Tilladelse til at holde Fægteskole for alle og enhver, "som sig udi slig Kunst Lyst haver at exercere og øve", og 1668 fik Wulff Kristoffer Kratz et lignende Privilegium, men det ses af hans, at man i en Fægteskole øvede "slig Kunst i alle Slags Gevær saa vel som udi Fanesvingen" 2). I 1672 beskikkedes en Stadsfægtemester Hans Henrik Eller, der maatte holde fri Fægtebod for alle og enhver, inden- og udenlandske, og i 1678 fortolkedes hans Privilegium saaledes, at han alene skulde være Stadsfægtemester, dog uden Præjudice for dem, som tilforn havde faaet kgl. Bevilling paa Fægtemesteri. Hans Fader havde i sin Tid været Fægtemester ved Sorø Akademi og siden hos

__________

1) K. D. VII, 228-29 med Indlæg, 536-37, VIII, 347.

2) K. D. VII, 440-45, 463.

3) Fanesving var en særlig Øvelse med en kort Fane, jfr. Peder Paars 4. Bog 2. Sang.


332

Prins Jørgen og tjent Kongen til sin Død i 29 Aar. Han selv havde forsøgt sig udenlands og var Fægtemester hos Grev Ditlev Rantzau, førend han blev Stadsfægtemester 1). Den 3. Avgust 1692 tog Kr. Fred. Dyssel Borgerskab som Fægtemester. 1694 bode Didrik Liebendantz, Fægter, i Pilestræde nuv. Nr. 6.

Fremmede Danselærere forekommer ogsaa, efter at de Fornemme havde givet Tonen an med Indførelse af Baller, hvor man i Modsætning til de gammeldags alvorlige Danse morede sig med de lettere franske. Allerede i Frederik den Tredies Tid omtales Baller. I 1664 var den svenske Gesandt til Bal hos Rigsadmiral Henrik Bjelke, og i 1666 havde Feltmarskal Hans Schack den kongelige Familie til Gæst og gav et Bal bag efter. I 1685 gav Grevinde Moth et meget splendidt Bal, hvor Kongen og de fornemste Kavalerer og Damer indfandt sig og diverterede sig til Kl. to om Natten 2).

Assembleer og store Aftenselskaber omtales i denne Tid ved Hoffet. I 1686 skriver den svenske Gesandt, at Kongehuset visse Aftener om Ugen vilde holde aabent Hus, hvor enhver kunde spille og underholde sig saaledes, som det skede i Frankrig. I 1691 begyndte den franske Gesandt hver Aften at holde publique Assemblée i sit Hus, idet alle de Fornemste i Staden, baade Kavalerer og Damer, ubudne samledes bos ham, hvor man først spillede og siden blev herlig trakteret. Ham efterlignede Gyldenløve, Grev Reventlov og Jens Juel, der vel hidtil havde holdt aabent Taffel, men nu ogsaa visse Dage om Ugen havde Aftenselskaber, hvor man tilbragte Tiden "udi stor Vellyst og kræseligt Levned". I 1692 holdtes der hver Torsdag Assemblee paa Slottet, hvor Gæsterne tilbragte Tiden med Spil, og de, som ikke havde Lyst dertil, drak Kaffe, The og Chokolade, ligesom der dækkedes Borde for dem, der ønskede at spise.

__________

1) K. D. III 646, VI, 456, 595, 692.

2) P. W. Beckers Sml. II 47, 174. D. Sml. 2. R., V, 154.


333

Mandag og Fredag i samme Vinter holdt Gyldenløve og Reventlov Assembléer i et fornemt Borgerhus for at undgaa den store Besvær med at holde Sammenkomster i deres eget Hus. De havde lejet dette Hus i Forening med andre, hvor de fornemste Damer og Kavalerer kom sammen og tilbragte Tiden pae samme Maade som ved de kongelige Assembleer 1).

I Januar 1696 fortælles i et Brev fra Kjøhenhavn, at der hver Aften holdtes Assemblée lige som forrige Aar hos den engelske Kok 2), som dertil havde lejet et stort Hus, hvor Grev Niels Fris, en Ahlefeldt og Jomfru Gabel holdt Bank, medens andre spillede andre Spil. Fornemme Folk som Grev Reventlov holdt deres Gæstebud i dette Hus. Ogsaa fornemme Damer kom der paa egen Haand. Brevskriveren beretter ogsaa om, at Ballerne var begyndte med et hos Niels Juel 3).

Dette er kun nogle Exempler, og til disse Selskaber kom Borgerfolk ikke. Men saadanne ny Skikke gik efterhaanden ud i de ringere Samfundslag, og de franske Moder fremdroges ydermere ved de mange indvandrede franske Reformerte, der havde nedsat sig her. Derfor hører vi i 1694 om et Bal, som Danselærer Lackman holdt i sit Hus for sine Elever 4). 1689 brændte paa Amalienborg Clemen Dansemesters Hustru, dennes Moster og Søster.

Foruden disse nævnes 1694 Dansemester Henrik Marchal og 1703 holdtes Skifte efter Dansemester Vilhelm Frederik Choqvet; hans Enke hed Maria, der antages for den i Holbergs Komedier nævnte franske Marie.

Ved Aarets forskellige Højtider var der Fornøjelser nok. Nyaarsdag saa man Kongens Hærpavkere og Trompetere, der hele Dagen gik omkring i Gaderne og blæste Nyaar ind, hvorfor de blev "med en Foræring regalerede" 5).

__________

1) D. Sml. 2. R. V 122, 328-29, 335-36.

2) Se foran S. 324.

3) Secher, Danm. i ældre og nyere Tid I, 225-26.

4) Foran S. 222.

5) Bircherods Dagb. S. 282.


334

Det hedder ogsaa i Extraordinaire Relationer: "1. Jan. 1677 blev Nytaarsdag paa sædvanlig Vis med Stykkeskud (Kanonskud) og Trompete- og Pavkespil højtideligholdt." Helligtrekongers Aften højtideligholdt man ogsaa paa forskellig Maade. Da der i 1692 var Tale om, at de Studenter, der fik Spisning paa Kommunitetet, ikke herefter skulde have Godtøl om Helligaftener, men maatte nøjes med det simple Øl, mente man dog, at dette ikke gik an denne Aften, "fordi det er en gammel Sædvane i Kommunitetet, at Hellig Tre Kongers Aften ved hvert Bord sker en liden Harangue (Tale) af Dekanerne, som en Taksigelse til Kongen og et Votum for kgl. Majestæts og det ganske Huses Velgaaende, hvor der drikkes af Alumnerne alle saadanne høje Skaaler, hvorfor det maaske vilde mishage til Hove, om saadan god Skik blev ophævet" 1). I det hele plejede Januar at være en urolig Maaned. Den 21. Januar 1688 udstedte Kongen en Befaling for at forebygge, at nogle skulde understaa sig til om Aftenstide at begaa adskillige Insolentier maskeret, formummet eller sværtet. Den 8. Decbr. 1685 udkom et Forbud i Anledning af, at "nogle vanartige Mennesker Tid efter anden lod sig forlyste med Nøglebøsser at skyde, Raketter at lade afgaa, Sværmere, Buddeker og andet deslige, opfyldte med Krudt, at antænde og bortkaste iblandt Husene, hvoraf ulykkelig Ildebrand og anden Skade lettelig maatte entstaa." Ved Fastelavnstider havde Lavene deres Optog, men den 18. Febr. 1682 forbød Kongen "den Vane, som Haandværksfolkene hidindtil har været udi med deres Kroer og Skilte aarligen ved Fastelavnstider at forandre, hvilket stor Uskikkelighed har foraarsaget" 2).

Majfest holdtes en Tid af Soldaterne og Holmens Folk paa Slotspladsen 3), men senere holdt de sidste Fest i Nyboder, som det ses af det Side 247 omtalte Opløb.

__________

1) Bircherods Dagbøger S. 246,

2) K. D. VI, 798, VII, 120, 210.

3) Meiborg, Kristian V's Hof, S. 43.


335

St. Hans Aften søgte man til Kilden ved Gammel Vartov; saaledes fortæller en Samtidig 23. Juni 1675: "Om Eftermiddagen lod jeg mig forlyste at spasere hen til den "Kilde, som er ved Gammel Vartov, hvilken mange Folk denne St. Hans Aften efter aarlig Sædvane søgte til, fordi man indbilder sig, at den skal have nogen Lægedoms Kraft i sig, i hvor vel den dog ikke er i saa stor Estime som Helenæ Kilde" 1).

Om Sommeren kom man vel ogsaa længer ud paa Landet. I Raadstueprotokollen for 8. Avgust 1689 hedder det om en Mand ved Navn Krakowitz, at han i 1681 havde bedet Hans Tidemand fra Norge til Gæst i Dyrehaven, "og lod ham køre til sit Hus om Aftenen i en Karet vel tilpakket." Dyrehaven paa den Tid var det nuværende Charlottenlund. Frederik III's Kammertjener Jakob Petersen havde nemlig i 1663 af Kongen faaet Skøde paa den lille Dyrehave ved Ibstrup med Tilladelse til der at indrette Værtshus, som skulde være det eneste i en Mils Afstand fra Kjøbenhavn, hvor der maatte udskænkes Vin og fremmed Øl, og det var enhver tilladt her at anrette Bryllup, Barsel eller andet Samkvem og Konvent. Han maatte videre her lade anrette allehaande Leg og Spil til Tidsfordriv, saasom Pirkentafel, Klodsbane, Paillemaille, Skydebane og deslige, og holde Hyrekarosser, Spiljægter (Lystbaade), Baade og allehaande Slags smaa Fartøjer til at spasere med paa Vandet 2) Da Jakob Petersen imidlertid forlod Landet i 1664, har han næppe kunnet faa Stedet indrettet efter Ønske. Den 29. Marts 1672 fik Ulrik Frederik Gyldenløve kgl. Stadfæstelse paa "den liden Dyrehave ved Skovshoved", som han havde købt af Generalmajor Henrik Ruse, der havde

__________

1) Bircherods Dagbøger S. 163. Om Kilden se Kbnh. paa Holbergs Tid S. 198.

2) Nyerup, Frederik III, S. 407-8. Prof. Ed. Erslev har i sit Skrift Fra Bernstorff og Omegn S. 26-27 først vist, at den lille Dyrehave er Charlottenlund Skov.


336

tilforhandlet sig den af den forrige kgl. Kammertjener Jakob Petersen.

Kongen stadfæstede ogsaa Gyldenløve alle de Privilegier, som Frederik III havde lagt til Stedet, og som det hid til Dags nydt havde, "men endog udi Henseende til adskillige store Omkostninger, som han til dets Indrettelse med Bygning, Grøfter, Damme og Lystgange hidindtil gjort har og herefter agter at lade gøre, skøder til merbemeldte Hr. Ulrik Frederik Gyldenløve og hans Arvinger samme Sted med al dets tilliggende Grund, Skov og Mark samt Fægang saavelsom Fiskeri i fersk og salt Vand, med Drift og anden Herlighed ved hvad Navn det er eller nævnes kan, saavidt den opkastede Grøft sig nu strækker indtil Stranden, som er udi Længden 305 Roder eller 1830 Alen og udi Bredden 200 Roder eller 1200 Alen" 1). Dette Maal giver 156 Tdr. Land og svarer til Charlottenlunds nuværende Udstrækning. Det er bekendt nok, at Ejendommen efter Gyldenløve fik Navnet Gyldenlund, og det ses, at det er ham, der har indrettet de første Forlystelsessteder her, der formodenlig er vedblevne, efter at Kongen 1683 havde købt Gyldenlund af ham. Men det er vel næppe sandsynligt, at alle de Herligheder, som Jakob Petersen havde i Sinde at indrette her, nogensinde kom til Fuldførelse.

1677 nævnes i Kæmnerregnskabet Johan Sørensen, Kok i Dyrehaven, som Ejer af en Gaard paa Kongens Nytorv, hvoraf det altsaa ses, at der var et Traktørsted i Gyldenlund allerede i dette Aar.

I 1684 holdt Kongen en stor Fest her. I et Brev fra Rentemester P. Brandt til Oberst Lavrids Munk hedder det: "Til den Maskerades Fornødenhed udi Gyldenlund, som Hs. kgl. Majestæt der holdt den 26. September, har jeg ladet begære af velb. Oberst Munk 100 smaa Skibsløgter, som til dito Gyldenlund er blevne brugte langs Vejen op til

__________

1) Sæl. Registre XXVIII, 631-32.

2) Om Jakob Petersen se Beckers Saml. paa forskellige Steder, ogsaa Statskollegiets Dokumenter 24. Maj 1669.


337

Løvhytterne og 23 Løgter bortkomne, som af Folk om Natten, da Herskabet indrejste til Kjøbenbavn, er borttague at lyse sig hjem med, men har forglemt dem igen at levere". 1).

Musik dyrkedes formodenlig ikke ret meget i private Huse, dog findes undertiden i Inventarier enkelte Instrumenter. Derimod brugtes Musik, navnlig Blæseinstrumenter sikkert meget ved festlige Lejligheder. Der var en særegen Stadsmusikant eller Stadsinstrumentist, hvortil 1696 Lukas Jakob Krøpelin blev udnævnt 2). Hans Formand hed Frederik Gan eller Jan, der 1691 tiltalte Abraham Lehn og dennes Svoger Kristian Schup, Hans Dreyer, Henrik Spiring og Karl Vinskænker, "formedelst de dem har understaaet paa deres Bryllupsfester at lade sig betjene af Skalmejeblæsere". 1694 klagede Enken over, at Folk understod sig at antage omløbende Fuskere og andre til deres Bryllupper og Værtskaber. En af disse Fuskere forklarede: "Peder Murmestersvend kom til mig engang i Vinter en Aften Kl. 9 og bad, at jeg vilde følge med ham hen paa Rosengaarden; en af Kokkedrengene paa Slottet havde bedet ham at komme derhen med en til at spille en Time eller to for nogle Børn, som var Dr. Møinichens, da gik jeg derhen og var der en Times Tid, og fik hver af os 10 eller 12 Skilling".

1691 tog Daniel Holst Borgerskab som Fiologamist, hvis Instrument altsaa ikke kunde gøre Indpas i Stadsmusikantens Næring. Jakob Kristoffer Bahr tog 1690 Borgerskab som Bækkenslager, hvilket imidlertid næppe betyder andet, end en, der forfærdiger, og ikke en, der slaar paa Bækkener.

__________

1) Rentekamrets kjøbenhavnske Kontors Kopibog 29. Okt. 1684. Det ses der, at der var 2 Løvhytter og at de ogsaa kaldtes Løvsale eller Løvhuse.

2) K. D. VII, 493.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: tor mar 24 15:38:53 CET 2005
Publiceret: tor mar 24 15:38:50 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top