eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Aarene 1660-1699.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse V

Kjøbenhavn i Aarene 1660-1699
    - bog III, kap. I

Kbh., G. E. C. Gad, 1889

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Tredie Bog.

Levevis og Tænkemaade.

_____

I.

Husenes Indre. Klædedragt. Levemaade. Tjenestefolk. Indskrænkning i Overdaadigheden ved Familiefester.

Det har altid stor Interesse at se, hvorledes Forfædrene færdedes til daglig. Ovenfor er Husenes Ydre beskrevet, men lige saa lidt som disse Beskrivelser fuldt ud kan træde i Originalernes eller Afbildningers Sted, kan efterfølgende Beskrivelser af Værelser andet end give et lidet tilfredsstillende Billede af disses Indretning og Bohavets Udseende, men de kan dog i mange Henseender være oplysende. Vi tager derfor nogle Inventarier fra 1681 og andre, der er 10 til 20 Aar yngre. De er ikke valgte i Flæng, men som særlig karakteristiske blandt de mange Hundrede, som er gennemgaaede.

Den velstaaende Brygger Isak Jakobsens Hus var saaledes indrettet: I Stuen til Gaden: et Ege udtrækken 1) Bord, et Tresur med fire Rum, en lang rød Kistebænk med to Rum, en stækkere (kortere) med to Rum. I Sengekamret: en rød Fyrre-Kistebænk med to Rum, en Ruslæders Løjbænk,

__________

1) Udtrækken = udtrækkende, som kan udtrækkes.

[187]

188

en Ege udskaaren Himmelseng, fire høje røde Læderstole, fire lave Læderstole. I Køkkenet en gammel Slagbænk. I Stuen ved Bryggerset: et enkelt Egebord, et lidet Fyrrebord, et Egeskab med fire Døre, en grøn Fyrre-Himmelseng, en Træ-Lænestol. Paa Salen: et Ege udtrækken Bord, to Fyrre Kistebænke, en gammel dito, to sorte beslagne Egekister, to Stykker med Rammer, et Papirsstykke, elleve Kontrafejer. Paa Kamret næst ved: et udtrækken Egebord, et gammelt Vraaskab, en rød Ege-Himmelseng, en gammel Ege-Himmelseng, en liden aaben Bænk. Paa Svalekamret: en Fyrre-Himmelseng, et Egebord med enkelt Blad, tre høje Læderstole, et lidet sort Spejl. Paa Kamret over Køkkenet: et Bord med Askeblad, en gammel grøn Fyrre-Himmelseng, en Kistebænk med to Rum, en Læder-Lænestol, en Træ-Lænestol, et lidet gammelt Spejl, en Kalendertavle, fire gamle Skilderier, tre Papirsstykker, en gammel Træ-Kirketavle. Paa det lange Kammer: en gammeldags Ege-Seng, en Ege-Himmelseng, en stor Egekiste, en mindre Fyrrekiste, en beslagen Halvkiste, en Fyrre-Badstue, et sort ottekantet Spejl, et Spejl med forgyldt Ramme, en rød Kistebænk, en Spolerok, en Haspe, et gammelt Brætspil, et Knipleskrin.

Hos den rige Kræmmer Lorens Mohr fandtes i Dagligstuen: et Stenbord med Ramme omkring, et Fyrreskab med Skuflader, et malet Fyrreskab med fire Døre, et Spejl med forgyldt Ramme, otte sorte Læderstole med Krydsfod, tre sorte lave Læderstole, en Tabulet, tre Fuglebure, en Fyrreudtrækken Himmelseng, et Fyrre-Klædeskab, et lidet Lyseskrin, tre gamle Skilderier. I Storstuen: et Egebord med Krydsfod, et hollandsk Tresur, en gul Fyrre-Himmelseng, to ubetrukne høje Stole, tre store Gibsbilleder, et stort og et mindre Skilderi, et lidet firkantet hollandsk Stykke, Hegerfeldts Kontrafej 1). Paa Salen over Storstuen: et udtræk-

__________

1) Formodentlig Herman Hegerfeldt, der døde 1631, se Kbnh. Hist. og Beskr., IV, 240.


189

ken Egebord, et rundt Bord, en blaa Fyrre-Himmelseng, ti ubetrukne Stole, en Lænestol med gul Plys overtrukken, en lav Læderstol, et Spejl med forgyldt Ramme, et Fyrreskab, en Klædekurv, en Kurvevugge, en Spinderok, et lidet beslaget Skrin, et Blækskrin beslaaet med Blik, en Løjbænk, betrukken med Trip, to høje Læderstole, en Fiol, et Klavikordium, en Luth med Foder til, et lidet Krucifix, to Gibsbilleder med forgyldte Rammer og Glas for, to Stykker med forgyldte Rammer, Jens Vissings Kontrafej 1), seks Skilderier, en Parykblok, et lidet Slagbord. Ammens Kammer: en Fyrre-Himmelseng, tre sorte Læderstole, en Slagbænk, et lidet sort Spejl. Folkenes Kammer: en Kurveseng, en høj Læderstol.

En Købmand paa Østergade, der ikke var velstaaende, havde i Storstuen: et Tresur, et udtrækken Egebord, et Spejl, otte høje og fire lave Stole, et Brætspil, seks Skilderier. Paa Salen: et Sengested, to Skiver (Borde) med Skuffe under, to Kistebænke, en Kiste. Det lidet Kammer: et Sengested, et lidet Bord, en Lænestol, seks Skilderier, et Spejl. Kamret over Salen: et Sengested, en Kiste, en beslagen Kiste, et Bord, to Kistebænke, et lidet Spejl, et forgyldt Spejl i Ramme, et Par Fyr-Pistoler, et Flaskefoder.

Hos en Glarmester paa Vestergade: i den store Stue: et Askebord med aaben Fod, en lang Kistebænk, en kort Kistebænk, tre Slagbænke, en Løjbænk, et Spejl, fem høje Læderstole, fire lave Stole. I Sengekamret: et nyt Egebord, en Fyrre-Himmelseng, et Fyrreskab med fire Døre, et Fyrre-Klædeskab, en sort Fyrre-Halvkiste, en Læderstol. Stuen ved Køkkenet: en Melbing, en Pakkiste, et Dejnetrug, tre Spinderokke, to Hasper og en Garnvinde. Af Vaaben ejede han to Fyrbøsser, en Musket, et Par Pistoler, en Kaarde, et Gehæng, en Patrontaske.

__________

1) Var Købmand i Kbnh., købte 1664 Aarhus Mølle, død omtrent 1675, se Lengnicks Stamtavle Jens Wissing S. 4.


190

Af meget simple Boer kan nævnes en Pottemagers. I Stuen: et Fyrre-Vraaskab, en Kistebænk med to Rum og en anden med et Rum, 4 gamle høje Læderstole, en lav Læderstol, en Siv-Lænestol, en lav Sivstol. I den lille Stue: en udskaaren Egekiste, en sort og en gul beslaaet Egekiste, et rødt Fyrreskab med to Døre, en Ege-Himmelseng, to Læderstole, fire lave Læderstole, en gammel Løjbænk med blaat Klæde, et lidet Skrin.

Et af de rigeste Borgerhuse paa den Tid var Kræmmer Johan Bøfkes, hvis Hus vendte ud til Færgestræde og Højbrostræde. Her var i Storstuen til Gaarden: et ovalt og et ottekantet Fyrrebord, to Par Geridoner, et Nøddetræs Kontor med flammet Fod, et Brætspil med Brikker, tolv Nøddetræs Stole med forgyldt Læder og med rødt Raskes Overtræk, et stort perpendicum Sejerværk med Fod og Tilbehør, et Fuglebnr indlagt med Elfenben, fire Vindueskurve, 30 Alen Maatter. I Dagligstuen: et sammenslaaet Egebord, et lidet firkantet malet Skænkebord, en Løjbænk med sorte Piller og grønt Klæde over, et lidet malet Kontor med Fod, en grøn Fyrre-Himmelseng, en Lænestol med Kurveværk, fem lave Lænestole. Den store Stue til Færgestræde: et Nøddetræs hollandsk Tresur, et Nøddetræs Bord, to Geridoner, tolv grønne Læderstole, 24 Alen Maatter. Den liden Stue næst ved: en hollandsk Kiste med udskaaret Værk af Nøddetræ, en stor hollandsk Kuffert med fortinnet Beslag, et lidet hollandsk Bord af Nøddetræ, to Geridoner af Nøddetræ, en fransk Egeseng, to flamske Lænestole af Nøddetræ med grøn Flos og grønne Raskes Betræk, ti høje Stole af samme Slags, en Tabulet. Dagligstuen til Færgestræde: et gammelt Ege udtrækken Bord, et Fyrrebord at nedslaa, et gammeldags Egeskab, en Ege-Kistebænk med to Rum, seks gamle sorte lave Læderstole. I Forstuen: et gammelt rødt Skab, en gammel rød Slagbænk. Den store Sal til Færgestræde: et stort aflangt Fyrrebord, en Løjbænk med blaat Klæde og to Hovedstykker ved Enderne, et lidet sammenslaaet hollandsk


191

Bord, et gammelt udtrækken Bord, en Klædeperse, en gammel Cypreskiste, et Danziger Skrin, en gammel sort Fyrrekiste, et stort gult Fyrreskab, elleve brune drejede Stole med sort Læder, to Klædekurve, en Brødkurv, en Fyrfadskurv, seks Kurve-Bordkranse 1), 7 Trug, 3 store Træskaaler, et Urteskrin, en Trælade med Laag.

Johan Bøfke havde ogsaa Værelser paa den øverste Sal baade til Højbro- og Færgestræde, som det vilde blive for vidtløftig at beskrive; paa et af disse Værelser var bl. a. to Ege-Vugger, en Køjeseng, en Fyrrevæv, to Egesenge med sorte Piller, en gammeldags udskaaren Seng m. m. I alt var der i Huset 4 store og 4 smaa Spejle, de fleste med forgyldte Rammer; der var en Mængde (54) Skilderier fordelte paa Værelserne i Stuen, blandt hvilke nævnes Kristian IV, Kristian V, Oberst Fuchs og hans Kæreste, Prinsessen af Altenburg, Kobberstik af Hans Nansen; de fleste Malerier var dog bibelske.

Alle ovennævnte Inventarier er fra 1681. Fra en senere Tid skal her medtages følgende:

Legatstifteren Jens Nielsen Hald, der døde 1693, havde følgende Bohave:

Den store Sal til Gaden: Et udtrækken Egebord med sorte Piller, en gul Fyrre beslagen Kiste, et lidet beslaget Skrin. I Kammeret paa Svalen: en stor Ege-Himmelseng med Billedhuggerarbejde, en anden dito indlagt med sort, en ny Fyrre-Himmelseng med sorte vredne Piller, en hvid Ege beslagen Kiste, en Fyrre beslagen malet dito, et gammelt Egebord, en gammel Fyrrekiste med sort Læder betrukken, et lidet beslaget Rejseskrin, et lidet Klavikordium, en grøn Symfoni, et beslaget Blækskrin, et rødt Urteskrin uden Laas, 6 Stole med Blomster syt, 4 høje røde Læder-

__________

1) 1684 nævnes en Jærnkrans til at sætte Tallerkener paa paa Kakkelovnen over Maaltid og et Jærn-Fyrfad til at varme Maden paa, til Kronprinsens Taffel (Rentek. Skr. 17. Nov. 1684).


192

stole, 2 sorte dito, en dito med flammet Tøj paa. I Sengekamret ved den store Stue: et udtrækken Egebord med sorte Piller. I det store Køkken: en aaben Bænk med en Hylde under, en mindre dito, en hvid Vinkelbænk med Hylde under, et gammelt rødt Fyrrebord, en gammel aaben Ege-Bænk. I den røde Stue næst ved: et gammeldags udtrækken Egebord, en sort malet Fyrreseng med 4 sorte Knapper, et gammeldags Ege-Tresur med sort udlagt og flammede Piller, en Løjbænk med Ruslæder overtrukken, et Spejl med sort Ramme om, en Lænestol med rødt Klæde overtrukken og to Kapper, en lav Stol, 12 hollandske Skilderier, smaa og store, I Bryggerset: et udtrækken Egebord med aaben Fod, en gammel rød Kistebænk med to Rum, en lang sort beslagen Egekiste, en lang rød Kistebænk med tre Rum. I Sengekamret i Gaarden: to Fyrreborde med Krydsfod og Skuffe under, et rødt Bogskab med Gitterværk for, en høj Læder-Lænestol, et Spejl med sort Ramme, en høj Stol med flammet Tøj, tre hollandske Skilderier med forgyldte Rammer, et Brætspil med Brikker, to gamle Papir-Skilderier, 4 store Landkort, to smaa dito. I Havestuen: en Egeseng med sort udlagt og sorte Piller, et Skiferstens Bord med Krydsfod, et Spejl med sort Ramme, 5 store hollandske Skilderier med forgyldte Rammer, 2 mindre dito, 10 Skilderier med sorte Rammer, et grønt Flaskefoder med 8 store og 4 smaa Flasker, et dito med 9 store og 4 smaa Flasker, en lav Stol med Ruslæder. Paa det nederste Loft over Bryggerset: en grøn Fyrre-Himmelseng med drejede Piller, en rød slet (glat) dito, et gammelt Egebord, en gammeldags Seng uden Bund, et gammeldags Ege-Skab, et lidet gammelt rødt dito, en gammel rød Bænk, en gammel Skibskiste.

Den rige Lorens Kreyer, der døde 1705 (se Side 170), men som en gammel Mand, hvis Bohave maa udvise, hvad der hørte til hos en rig Købmandsfamilie i Kristian V's Tid, havde følgende Møbler: I Storstuen: et hollandsk Tresur, indlagt med Ibenholt, et udtrækken Egebord med Laag paa, en gammeldags Egekiste sort indlagt med Laas for, fire


193

sorte Læderstole af Nøddebomtræ, et stort Spejl med forgyldt Ramme. I Folkenes Stue: et gammeldags Egetresur med en Opsats, to gamle ottekantede hollandske Borde, som slaas sammen, tre gamle Ruslæders Stole af Fyr, et gammelt Spejl med en sort Ramme. I Dagligstuen: et stort Fyrreskab med tre Døre, anstrøget, et gammeldags Egeskab med fire Døre, et gammelt rundt hollandsk Bord, ovalt, af Fyr, et dito lidet, ottekantet, en gammel Fyrre-Himmelseng, en Løjbænk med en Klap bagved, en høj Lænestol, en lav dito, gammel, tolv sorte gamle Stole, et lidet Skænkebord, et lidet sort Spejl. Moders Stue ud til Gaden: en gammeldags Fyrreseng, et forneret(!) Spejlbord med Geridoner, seks lave Stole af Nøddetræ med blaa Plys overtrukne, et lidet Spejl med forgyldt Ramme, en sort anstrøgen Tabulet. I Spisekamret: et gammelt Fyrreskab med to Døre. I Rullestuen: et langt gammelt Fyrrebord, en stor Lænestol med grøn Baj overtrukken. Paa Hjørnesalen: en gammeldags Egeseng, en liden Løjbænk med Ruslæder overtrukken, et udtrækken gammelt Egebord, tolv forgyldte Læderstole, gamle, otte høje Stole af Valnøddetræ med blaa Plys, en lav Lænestol med blaa Plys, ti høje gammeldags Stole med rødt Lammeskind betrukne, fire store Landkort i Rammer, 7 gammeldags Skilderier, smaa og store, et gammelt Messing Slag-Urværk med Hus, et dito af Jærn uden Hus. Paa Salen over Boden: et gammelt firkantet Bord, rødt anstrøget, en gammeldags Egekiste, en rød gammel Kistebænk med to Laase for, et lidet Spejl med sort Ramme. Udenfor begge Salene: fire gamle store Skilderier, fire smaa dito. Paa Steffens Kammers: et gammeldags Egeskab, Billedhuggerarbejde med fire Døre, en gammeldags Egeseng, Billedhuggerarbejde, et lidet rundt Stenbord med Fod, to gamle Ruslæders Stole, otte gamle Skilderier. Paa Salen over Køkkenet: en gammeldags Egeseng, et langt firkantet Stenbord med Træfod, en Kuffert overtrukken med forgyldt Læder, en gammel sort Egekiste, to smaa indlagte Egeskrin, to Flaskefoder med 12 Flasker


194

hver, fire gamle lave sorte Læderstole, et gammelt Fyrrebord med Fod, en liden Salvetpresse, tre sorte gamle Skilderier og fem mindre med sorte Rammer, fem smaa Metal-Stykker (Kanoner) med Lavetter. I Gangen over Gaarden: to gamle Fyrrebordblade, et lidet Fyrreskab med Laas. Paa Kammerset derved: en Fyrre-Himmelseng med tre Knapper paa, et gammelt Slag-Urværk, et lidet gammelt Fyrrebord, en liden Kistebænk, anstrøgen. Paa Kammerset derved over Rullestuen med Salen derhos: en ganske gammel Seng, et gammelt udtrækken Egebord, et gammelt firkantet Fyrrebord, et lidet ovalt gammelt Fyrrebord, et Skilderi med sort Ibenholts Ramme, en Løjbænk med Ruslæder, en gammel Fyrre-Kramkiste, et gammelt Fyrreskab med to Døre for, anstrøget. Paa Kontoret: et hel gammelt Fyrrebord med en Dækkel paa, et lidet rundt Stenbord med Fod, et lidet gammeldags Vraaskab, Billedhuggerarbejde med to Døre, en gammel fransk Kuffert med Læder betrukken, et gammelt beslaaet Egeskrin, et lidet sort Egeskrin, to ganske gamle Stole, to Skilderier med sort Ramme. Paa Johans Kammer: en gammel anstrøgen Seng, en gammel Egekiste, to gamle Ruslæders Stole, et lidet Spejl med sort Ramme. Paa Kammerset lige over for: en hel gammel Fyrreseng, at lidet gammelt afrundt Fyrrebord, en gammel Træstol. Paa Svendenes Kammer: en lang Kistebænk, to hel gamle Stole 1).

Som det ses af de fleste af nævnte Skifter, havde velstaaende Folk ikke faa Malerier. En islandsk Købmand, der døde 1681, havde følgende: Præsident Hans Nansen, Borgmester Peder Pedersen, Kristian IV, "Kristian IV's døde Ligs Kontrafej", Veneris Kærlighedsspil med Jupiter, Skattens Mynt, Noe Bespottelse, Syndfloden. Byfoged Jens Movridsen († 1677) havde af Skilderier: En Urtepotte, de hellige tre

__________

1) Der var ikke alle Steder bedre Sengelejlighed for Tjenestefolk end nu til Dags. 1695 ses i en Skippers Hus, at Pigens Seng stod i Køkkenet, og de indkvarterede Soldater laa paa Loftet over Bagstuen. I Raadmand Arent Berntsens Hus var Pigekamret paa Kvisten.


195

Konger, Kristi Pinsel, David og Abigael, Kristian IV, en Morian, et Køkkenstykke, et Krucifix, Kristus i Urtehaven, Kristi Opstandelse, tre Officerer. Det var nu ikke saa meget dyrt at anskaffe sig en Malerisamling. En Skildrer, Hans Jepsen, der døde 1. Febr. 1700 1), efterlod ikke mindre end 67 færdige Malerier, der paa Avktion tilligemed hans Løsøre kun indbragte 592 Rdl. Af hans Tilgodehavende ses det, at han sædvanlig fik 10-12 Rdl. for et Portræt.

De fleste Skilderier, baade Kobberstik og Malerier, indførtes fra Holland. 1696 kunde endog en Mand nedsætte sig her alene for at sælge Skilderier, efter Navnet at dømme (Casper de Coquiel) en Franskmand 2).

Mange havde store Samlinger af Kostbarheder. Byfoged Jens Movridsen († 1677) efterlod sig Juveler og Guldsmykker til en Værdi af 1158 Sletdaler (deriblandt en Barnehue med Perler, en Balsambøsse med Granater og Ametyster, Guldkæder, Armbaand, Panserkæder, Ærtekæder. Han efterlod Guldmønter vurderede til 731 Sletdaler og Skuepenge til 45 Sletdaler.

Af forgyldt Sølv havde han: en stor dreven Kande, en Kande staaende paa Løver, en dreven Sukkerbøsse, en dreven Pokal med tolv skaarne Glas, et stort Bæger med Laag, seks store Bægere, seks smaa Vinbægere med to Laag og dertil en dreven Tallerken, et Saltkar med en Papegøje ovenpaa, en stor Snekke med Hanker og en mindre Brændevinssnekke, et stort fladt Saltkar, et Rinoseroshorn forfattet i et Bæger med forgyldt Laag og Fodring. Det forgyldte Sølv vurderedes til 688 Sletdaler.

__________

1) Hans Fader Hans Jepsen var Kræmmer i Sønderborg, hans Moder hed Margrete Nielsdatter. Hans Broder Jakob Jepsen havde været kgl. Foged i Oldenborg, hans Søster Sille var Enke efter Raadmand i Sønderborg Henrik Yberwasser, Søsteren Anne var gift med Skipper Jakob Klingenberg i Sønderborg og den tredie Søster Margrete med Skipper, siden Bager Niels Pedersen, ogsaa i Sønderborg.

2) K. D. VII, 497.


196

Det hvide Sølv var vurderet til 582 Sletdaler; deriblandt nævnes: en Pærekande med en forgyldt Skuepenge ovenpaa, en Kande med Løver under og en ovenpaa Laaget, en stor Kovsken, en Kovsken med 4 Knapper og en uden Knapper, tre smaa Snekker, otte Vindrueskeer af Kjøbenhavns Sølv, ti Skeer med Vindruer, 3 Skeer med Roser, en Perlemoders Pokal, et Porcellainskrus med Sølvlaag, et Sølv-Sejerværk.

Naar man paa den Tid finder saa mange Værdigenstande ikke alene i Jens Movridsens men i saa mange andre Borgeres Eje, kommer man til at tænke paa, at en stor Del heraf sikkert er den forarmede Adels uindløste Pantegods.

Raadmand Hans Stampe († 1699) havde Guld og Medailler (deriblandt ogsaa Dukater og Rosenobler), vurderet til 1466 Rdl., Skuepenge for 23 Rdl., Juveler og arbejdet Guld for 529 Rdl. (deriblandt Guldkæder, Armbaand, Tommelring, Treledsring, Rosensmykke med 25 Stene) og Sølvsager for 406 Rdl.

En 1681 afdød Glarmester, der ikke var nogen velstaaende Mand, ejede en Sølvkande paa 99 Lod, 16 Sølvskeer, et Sølvbæger, 2 Barnesølvskeer, 9 Par Sølvmaller og 3 Par Skjorteknapper, en liden Guldring og 3 Skuepenge.

Mange havde større Samlinger af Vaaben. Raadmand Hans Stampe ejede to Aalborger Bøsser, to riflede Bøsser, et Par riflede Stutzer, en Karabin, en lang Flint, en gammel Musket, tre Par Pistoler, et Sværd, to Kaarder, to Partisaner med Silkedusk. Brygger Isak Jakobsen († 1681) havde en liden Fisich med Flint, en Flint-Musket, en dito med Flint og Lunte, et Par Pistoler.

Gardiner til Vinduer nævnes af og til, men sikkert kun som Forhæng, som vi bruger Rullegardiner; saaledes allerede 1681 i et Bo: røde Gardiner med Kapper til Kikvinduer, to røde Katuns Gardiner, tre trykte Gardiner.

Af Bøger havde man i Almindelighed ikke mange, og det er sjelden, deres Titler nævnes. En islandsk Købmand efterlod 1681 bl. a. følgende Bøger: Jomfruernes Ærekrans,


197

Gylden Tankering, en Kristens daglige Liv, Sjælens aandelige Apothek, Sjælens faste Borg, Forgæt mig ikke, Syndernes Spejl. Lavrids Kristensen Bang († 1680 1) efterlod sig ikke andet end nogle Bøger, iblandt hvilke: Daniel Feddermands Historiebog, Astrææ Bøger udi to Tomer, De gamle Vises Exempler, en "Klucktbog", En lystig Købmandsdreng. Brygger Isak Jakobsen efterlod 1681: Kristian IV's Bibel, Frederik II's Bibel, Niels Hemmingsens Postil, Norske Kongers Krønike, Hoppener over Malachiam, Jydske Lovbog, Reinike Fos, Eucomion regni Danici, Ligprædiken over Dr. Hans Svane, De fire Monarkier, Kristelige Søfart, Kirke- og Hus-Vandrebog, Kristi Passion, Jersins Vera via vitæ, Davids Psalmer, Kingos Sangkor.

Af Glasvarer, der var indførte fra Udlandet, nævnes 1693: Spitz- og Stutz-Glas, Pokaler, Glas-Buteiller paa en Pot, engelske Spitzglas.

Det syntes en Tid, som om man ved Hoffet vilde give Tegnet til Tarvelighed. I Bordings Danske Mercurius for Marts 1671 hedder det saaledes:

"Endog Hans Majestæt vel kunde Lov opsætte
paa hvad Manér os bør vor Klædeskik at rette,
med sit Exempel han dog heller for vil gaa
og vise Dansken, hvad en Dansk kan vel anstaa.
Var det Adstadighed enhver at efterabe,
var det og Pungens Tarv sig hver Dag om at skabe,
nu paa sin Vælsk og Fransk, nu paa sin Polsk og Spansk?
Nej, Danerkongen vil, en Dansk skal klædes Dansk.
Hans Naade derfor sig lod nylig selv behage,
en egen Form og Skik paa Klædning op at tage,
som passer sirligen og dog er tarvelig,
vil derhos og, at den ej skal forandre sig.

__________

1) Se om ham Kbnh. Hist. og Beskr. IV, 322, 326.


198

De store Kongens Mænd, som hver Dag gaa til Hove,
de følge samme Skik, de mindre det og love,
saa snart dem muligt er. Saa gaar det gærne til:
er Kongen tarvelig, hans Folk ej bramme vil" 1).

Denne Dragt, der var gjort efter Snittet i Kristian IV's Dage og som Kongen selv bar ved sin Kroning, fik dog kun liden Indgang; de franske Moder sejrede her som overalt i Evropa, saa det kunde fremhæves som noget besynderligt, at Underfoged i Kjøbenhavn Peder Jørgensen, der døde 1692, indtil sin Død blev gaaende i den Art Klæder, man havde brugt i Kristian IV's Tid, og aldrig havde villet følge de ny Moder 2).

Vi er nu i Stand til efter Skifteforretningen efter hans Død at kunne se, hvilke Klæder han brugte. Han havde saaledes: en gammel sort Klædes Kappe, en gammel sort Grovgrøns Kappe, en gammel brun Klædes Kappe, en gammel sort Polemites Kjol, en gammel sort Polemites Trøje, en sort Skindtrøje med 37 smaa runde Sølvknapper, en gul Skindtrøje med 36 smaa Sølvknapper, en gammel Læderkøllert, 3 Par gamle sorte Klædes Bukser, et Par gule Skindbukser, 3 højpullede Hatte, en liden rød Fløjels Hue. Det originale ved ham bestod vel altsaa i, at han ved sine Embedsforretninger mødte i sin gule Skindtrøje med Sølvknapper, gule Skindbukser og højpullet Hat. Derimod var det næppe efter den gamle Skik, at han havde en sort Fløjels broderet Muffe 3).

De franske Moder trængte saa stærkt igennem, at man vanskelig i Skifter, der dog ikke haves i større Samlinger førend 1681, fra Kristian V's Tid vil finde hos Standspersoner den Art Klæder, som hos P. Jørgensen. Der er ikke længer Tale om Trøje, men om Kjol, Vest og Brystdug. Slaabrok er blevet et almindeligt Klædningsstykke baade for Mænd og Kvinder, Halskluden findes ogsaa overalt. Derimod

__________

1) Jfr. Tageregister, Christian V's S. 53.

2) Bircherods Dagbøger S. 256.

3) Han var iøvrigt en Bondesøn fra Hadsherred.


199

er bevaret fra ældre Tid den korte Kappe og den lange Sørgekappe; der var dog ogsaa korte Sørgekapper. Blandt Raadmand Ditmer Bøfkes Klæder († 1682), kan nævnes: en sort Klædeskappe, en Sørgekappe, en stakket Sørgekappe, en Polemites Kappe, en Rejsekjol, en sort Rejsekjol, en grøn Rejsekjol, en graa Regnhætte, en Ferandins Kjol med Graaværk, en Barattes Kjol med Foder, en Brystdug med Graaværk, en Atlaskes Jakke med Foder, en Graaværks Slaabrok.

En jevn Mand som Legatstifteren Brygger Jens Nielsen Hald († 1693) havde en sort Klædes Kjol med Maar under, en gammel Kjol med Rævefoder, en Sarsdenins Kjol med Rævefoder, en sort Klædes Kjol med Sars under tilligemed en Barattes Vest med Taft under og et Par Barattes Bukser, en sort Polemites Vest og Bukser af samme Stof, en brun Stoffes Kjol, en sort Klædes Kappe, 2 sorte Hatte.

Den rige Kræmmer Lorens Mohr († 1681) havde følgende Klæder: en Barattes Klædning, Kjol og Bukser, med Graaværk over, to sorte Klædes Klædninger, Kjol og Bukser, en Farendins Klædning, Kjol og Bukser, en brun Klædes Klædning med Ilderfoder under, en Fillemors Kjol med gammelt Rævefoder under, en brun Dragettes Klædning, Kjol og Bukser, et Par gamle brune Bukser, en gammel Barattes Klædning, en sort Klædes Klædning, Kjol, Vest og Bukser, et Par sorte vide Klædes Bukser med Trøje, et Par sorte Klædes Bukser og en Barattes Trøje, en brun Stoffes Vest, en Brystdug, et Par sorte Strikstrømper, en Katuns Slaabrok, en sort Klædes Trøje med afskaarne Ærmer, to Raskes Overærmer, en sort Hat, en gammel sort Hat med Flor paa, en graa Hat, et Hattefoder, et Par Støvler, et gammelt sort Gehæng, en brun Fløjels Hue.

En islandsk Købmand, der døde 1681, havde: en Sarsdenins Klædning, Kjol, Bukser og Vest, en tyrkisk Polemites Klædning, Kjol, Bukser og Vest, en sort tyrkisk Polemites Kappe, en sort Silkeklædning, Kjol, Bukser og Vest, en sort Klædes Klædning med Ilders Foder, Kjol, Bukser og


200

Vest, en Klædes Sørgekappe, en stakket sort Klædes Kappe, en sort Klædes Kjol med Bukser, en ny Sarsdenins Rejsekjol, en gammel Stoffes Kappe, to gamle Graaværks Foder, en ny Sarses Underklædning, en rød Skarlagens Uldenskjorte med smaa Sølvknapper udi, en Katuns Brystdug, en ny Hat med Baand, en graa Klædes Kjol med gammelt Rævefoder, et Par ny graa Strikstrømper, islandske flossede og uflossede Nattrøjer.

En Pottemager († 1681) havde en sort Klædes Kappe, en brun Sarses Klædning, en blaagraa Klædes Klædning, Kjol, Bukser og Trøje, en sort Klædes Kjol, en sort Hat, et Par sorte Strikstrømper, to Par gamle uldne Strømper, et Par gamle forede Vanter.

Badstuemand Johan Løve († 1681) havde en brun Klædning, Kjol og Bukser, en tyrkisk Polemites Kjol, en gammel brun Kjol, en sort Klædning, Kjol og Bukser, en Katuns Brystdug.

En Møller, der døde 1695, havde: en sort Klædes Klædning med Ilderfoder under Kjolen, en sort Fløjels Hue med Foder om, en stakket Klædes Kappe.

En Købmand, der døde ugift 1695, efterlod: en sort Klædning, Kjol og Bukser, en gammel hvid Klædning, Kjol og Vest, en sort Taftes Kamisol, et Par blaa Plysses Bukser, en Katuns Slaabrok, en blommet fifskaftet stoppet Brystdug. Han havde to islandske Trøjer, en hvid og en blaa, en Danziger Plysses foret Hue, et Par hvide og et Par sorte gamle Strømper, et Par ny sorte "Strikstrømper", en Tobins Nathue, en liden Sølvfæstes Kaarde, to ny Muskes Parykker, 4 Hørgarns Skjorter, 4 Par Halværmer, en gammel Klud med Kniplinger for Enderne, 5 slette (glatte) Klude af Katun, tre gamle Halskraver, en Kniplings Nathat, en Muffe, et Par ny runde Korduans Sko, et Par gamle engelske Lædersko og et Par runde Tøfler.

En Bager († 1699) havde: en sort sid Sørgekappe, en sort stakket Kappe, en brun Stoffes Kappe, en graa Bercans Rejsekappe, en brun Klædning, Kjol og Bukser, en silkestribet


201

Vest, en brun Klædes Kjol, en fransk Stoffes Vest med Ilderfoder, en Barattes Vest, en graa Sarses Uldenskjorte, et Par sorte Barattes Bukser, et Par Læderbukser, en sort Hat.

En velstaaende Købmandssvend († 1699) havde en brun Klædes Kappe med violet Underfoder, en graa Stoffes Kappe, en lys Klædes Kjol, en sort og en graa Klædes Kjol med tilsvarende Bukser, et Par brune Klædesbukser, en graa Sarses Trøje og Brystdug, en gammel sort Vest, en opskaaren stribet Vest. Han havde 10 Par Strømper, hvilket var et usædvanlig stort Tal, en "naturel" Paryk, en broget ostindisk Halsklud, 13 lange Halsklude, en Kniplings Klud og et Par Manchetter.

Med mere i Øjne faldende Klæder viste sig Branddirektør Herman Garding († 1694). Han havde: en lys Kjol med Guldtraads Knapper og Guldgarnering, en rød Skarlagens Vest med Sølv Chamerering, en rød Klædes Kjol med sort Garnering, en violet Vest med Guldgarnering, en gammel lys Klædes Kjol med Silke- og Guldtraads Knapper, en gl. brun Klædes Kjol med Guldgarnering og violet Underfoder, en gi. rød Klædes Kjol med sort Garnering, en blommet Katuns Slaabrok, et Par sølvstribede gl. Tobins Bukser, et Par røde Klædes Bukser underforede med Læder, en violet Stoffes Kappe med rød Bajs Underfoder, en Katuns Brystdug, derimod kun et Par gl. sorte Strikstrømper med brogede Kraver og et Par hvide jydske Halvstrømper.

En 1699 afdød Kirurgs Klæder var følgende: en gammel lang sort Kappe, en kort Kappe, en lys Kjol underforet med stribet Lærred, en Polemites Vest med Ilderfoder under, et Par Plysses Bukser underforede med Skind, en Purpurklædes Vest med Sølvgalloner paa.

En Barbers vend, der kom fra Stokholm, maatte 1686 fortolde: en brun Klædes Kjol underforet med Silke og en Vest af Silke; han indførte desuden Klæde til en Kjol og Silketøj til Underfoder samt to Alen blommet Atlask til samme Kjols Staffering.


202

Af Skifterne fra 1681 ses det, at Parykkerne endnu ikke er trængte helt igennem, dog nævnes i dette Aar en Børneparyk.

Som Exempler paa Hovedbeklædning kan nævnes, at en Købmand, der døde 1703, havde 2 røde engelske Rejsehuer med sort Fløjels Underfoder, en rødstribet ny Modes Hue, en hvid Klædes Kabus med sort Fløjels Underfoder, 2 lokkede Parykker.

Af en Hattemagers Dødsbo 1698 ses, at hans Lager bestod af 70 Kommishatte à 2 Mk. 8 Sk. til 3 Mk. 8 Sk., Kabudser à 2 Mk., islandske Hatte à 2 Mk., ufarvede isl. Hatte à 1 Mk. 8 Sk. 1).

Det ses, at man yndede Foder af Pelsværk. Af en Bundtmagers Bo 1681 ses de forskellige Slags Pelsværk: 4 Sobels Halsfoder (vurderede til 285 Sletdaler), 2 Sobels Muffer (à 12 Sletdaler), et Sobels Foder (36 Sldlr.), et Maars Foder (30 Sldlr.), 4 Hermelins Klude (Halstørklæder), et Maars Benlingfoder, 20 Graaværks Foder, en Lukskattefoder, 7 Ræve Benlingfoder, 118 franske Ræve, 41 graa Ræve, 12 Ulve, 52 farvede Maar, 3 Filfras, 18 virginske Ildere, 4 Lukser (Losser, à 15 Sldlr.), 39 Maars Muffer, 13 farvede Ilders Muffer, 6 graa Rævefoders Huer, 9 adskillige Slags Huer.

Af Kvindeklæder kan nævnes fra 1681: En rig Kræmmers Hustru havde bl. a.: en Silke Grovgrøns Silke-Manto, en sort, stribet Silke-Manto, en Barattes Manto, en brun

__________

1) Denne Hattemager hed Henrik Pohlman og døde 27. Nov. 1698. Han var Fader til den berygtede Anne Hattemagers (se Kbnh. paa Holbergs Tid S. 224), der af Skiftet ses da at være 24 Aar og var af hans Ægteskab med en Datter af Hattemager Henrik Hjort; hun havde en Helsøster Margrete, der var 20 Aar gammel. Af andet Ægteskab med Sidsel Truelsdatter var Mette og Anneke. Han bode i Kristen Bernekovstræde. Besynderligt, at man kan finde Oplysning om saadanne Personer, medens saa mangen mere værdifuld Underretning er skjult.


203

Farendins Silke-Manto, et sort Kronraskes Skørt, et Stoffes Skørt, et hvidt Taftes Skørt med sorte Agramaner, et blaat Taftes Skørt, en gammel stribet polsk Kvindekjol.

En islandsk Købmands Hustru: en blommet Tobins Jakke, en rød Silke-Jakke, en Katuns Slaabrok, en sort Barattes Manto, en Barattes Halvkjol med Flos under, en sort Silke-Halvkjol med Taft under, en sort Silkeklædning, Trøje og Skørt, et sort Taftes Skørt, et rødt Skørt, et blommet Tobins Skørt, en rød Silke-Nattrøje, en rød ulden flosset Nattrøje, en Sobels Muffe, en Hermelins Klud, en Bondehue med Knipling og Baand, en med Flor og en affarvet, syt med Silke, to Flors Klude, et Hovedtaft, et Akseltaft, en Maars Muffe, en Odderskinds Muffe.

En mindre velstaaende Købmands Hustru: et Muskes Tobins Skørt og Jakke, en Podesays Kjol, et Barattes Skørt og Kjol, et brunt Stoffes Skørt, en sort Klædes Manto, en Muffe, et sort Forklæde, en Silke-Nattrøje, en sort Bondehue, et Par Silkehandsker.

En Skippers Hustru: en sort Barattes Klædning, Kjol og Skørt, to røde, et blaat og et graat Sarses Skørt, to gamle sorte firtraadede Skørter, et Par sorte Barattes Ærmer, et blaat og et grønt Raskes Forklæde, to gamle Silke-Forklæder, en sort Kronraskes Kjol, et sort Halsflor, to Huefoder, to Par røde Strikstrømper.

En Murmesters Hustru: en Barattes Kjol med Graaværk under Skødet, en brun Stoffes Jakke, et Snørliv, en Tirsenelle Trøje, en Kjol og en gammel Trøje, et Stoffes Skørt, et rødt Skørt, et perset Barattes Skørt, et Stoffes Skørt, et Sarses Forklæde, et blaat Raskes Forklæde, et Flosses Halsfoder, en Flosses Muffe, en broget og en sort Hue.

En Glarmesters Hustru: et sort Tobins Skørt, et rødt Taftes Skørt, et blommet Tobins Underskørt, en stakket Silke Grovgrøns Halvkjol, en sort Barattes Manto, en Vederskindstaftes Jakke, en sort Silke-Manto, et Silkegrovgrøns


204

Skørt, et Kaffes Forklæde, et blaat Fløjels Snørliv, et Akseltaft, et Hovedtaft, en sort Kvindehue, to Gyldenstykkes Huer, en sort Taft es Klud, en Fjelfras Muffe.

En Savskærers Hustru: en sort Barattes Kjol med graat "wieretz" Underskørt, et brunt Stoffes Skørt, en graa Stoffes Jakke, et stribet Stoffes Skørt, en Polemites Kjol, et rødt Sarses Skørt, et rødt Atlaskes Snørliv, et sort Taftes Forklæde, en sort Kvindehue, to Muffer.

En Møllers Hustru: en Silkegrovgrøns Kvindehue med Baand og Knipling, en anden Taftes Hue, en sort Taftes Halsklud, to Taftes Ærmer, en Muffe, et sort Barattes Skørt, et Taftes Skørt, en rød flosset Nattrøje uden Ærmer, en sort Barattes og en sort Polemittes Kvindekjol, en grøn Klokke og Nattrøje, et graat Sarses Skørt, en gammel Jakke.

En fattig Blegmands Enke paa Blegdamsvejen havde kun en sort Barattes Kvindekjol og et sort fifskaftes Skørt.

Det ses, at Slaabrokker brugtes baade af Mænd og Kvinder.

De franske Moder fik en saa stor Overvægt, at Biskoppen i Ribe 1664 havde set sig nødt til at forbyde Studenter at bestige Prædikestolen "med Halsskjorter, lange Haandklapper, opskaarne Ærmer, ophægtede Trøjer og anden Fantasi" 1).

Hoffet gik i Spidsen med Luxus. Den svenske Gesandt skriver 1686: "Storagtighed, umaadeligt Vellevned, Pral og Pragt har nu saaledes taget Overhaand, at jeg ikke kan se, hvorledes det vil ende 2)". Alle fulgte efter, saa der maatte udstædes Forordninger, der bestemte, hvor vidt enhver Rangklasse maatte gaa i Klædedragt og Gæstebud, men hvad der her blev tilladt, blev snart en Regel, som ingen, der vilde anses for at være af anstændig Tænkemaade, kunde undslaa sig for. Pragtfulde Uniformer blev indførte for

__________

1) Giessings Jubellærere I, 316-10.

2) D. Sml. 2. R. V, 186.


205

Højesteret af rødt Fløjel og Damask, og for Advokaterne sorte Kjoler med rødt Underfoder 1).

At Regeringen havde Øje for Ødselheden i Klædedragt, der ytrede sig i, at alle vilde se ud som Rangspersoner, fremgaar af Forordningen af 13. Marts 1683, hvori der tales om "at den store Overdaadighed i Klæder samt Mad og Drikke saaledes tager Overhaand, at Gud højligen maa fortørnes og mange, fordi den ene den anden i saa Maade intet vil eftergive, deres Midler unyttig bortsætte og derover omsider geraade udi yderste Ruin". Hvad der særlig angaar Kjøbenhavn i denne Forordning, er, at de 32 Mænd, andre fornemme Negotianter og Handelsmænd og de, der havde Aktier i Manufakturerne for 500 Rdl., maatte bære sorte Fløjels Kjortler og anden ærbar Dragt af Silke-Grovgrøn, Tersenel, Ferandin, Taft og andet slet (glat) Silketøj, som gjordes her i Landet, saa og alle Slags ostindiske Silkevarer, som kom hid med Kompagniets Skibe; de maatte bære Pelsværk af Los, Maar og Graaværk og Ringe af 100 Rdl.s Værdi, medens andre kun maatte bære glatte Ringe. De, der ikke var i Rangen, maatte ikke lade deres Tjenere bære andre Liberier end saadanne, der var kantede i Sømmen med samme Slags Tøj som Underforet, men maatte lade dem bære Baand af hvilken Farve, de ønskede; de maatte ogsaa kun have tarvelige Karosser, der indeni kun var betrukne med uldent Tøj eller Læder.

13. Juni samme Aar blev ovennævnte Klædedragt ogsaa tilladt alle andre fornemme Folk i Landet, i Særdeleshed Borgere i Kjøbenhavn, saa vel som Kongens egne Betjente, Borgerkaptejner, Kunstnere og alle andre, naar de ikke ernærede sig ved noget Haandværk eller Høkeri. Deres Hustruer og Børn maatte foruden ovennævnte ogsaa bære affarvede, blommede Silkestoffer, dog uden Guld eller Sølv, de maatte ogsaa bære tarvelige indenlandske, men ikke

__________

1) P. W. Beckers Sml. I, 300. D. Sml. 2. R. III, 74.


206

kostbare Traad- og Silke-Kniplinger paa deres Hoveder. Det skulde endvidere ikke være nogen forment at bruge Fløjel, Tobin eller blommede Silkestoffer til Huer, Snørliv og Opslag paa Ærmer, Nathuer, Børnehuer og Børnekjortler. 15. Marts 1684 blev det endog tilladt alle og enhver uden Forskel - dog gemene Tjenestefolk undtagne - at bære indenlandsk Silketøj.

22. April 1699 blev det forbudt andre end visse Klasser Rangspersoner at bære Klæder, der var skrammererede og baldyrede med Guld og Sølv.

Indflydelsen fra de fornemme paa Borgerstanden fremgaar ogsaa af Tilbøjeligheden til at køre i Karos.

Frederik III skænkede 1662 Biskop Svane, de 4 Borgmestere og Stadshauptmand Thuresen hver en Karos. 1674 fik Griffenfeldt af den spanske Gesandt en overordentlig kostbar og skøn Karet, der var forfærdiget i Bryssel, men det varede ikke længe, inden alle Folk kørte i lukkede Vogne. Den franske Ambassadør skriver 1680, at der er saa faa rige Købmænd i Kjøbenhavn, fordi Folk er ligegyldige, elsker Magelighed og alligevel fører stort Hus, næsten alle holder Vogn og har et rigtbesat Bord, hvilket koster overordentligt her, hvor alt er dyrere end i Paris 1).

Af en Kogebog, der udkom 1675, faar man nogen Underretning om, hvilke Retter der tillavedes i borgerlige Huse.

Af denne læres, at man endnu nød Saltmad, denne gammeldags Ret, der bestod af kogt røget Flesk, Kød, Tunge, Faarekrop og Gaasekrop. Kaal var Havregryn kogt i Vand med et Par Rødløg i, og deri hakket Kaal og Smør eller Ister. Man fyldte salte Sild med Løg og stegte dem paa en Rist, eller fyldte dem med et Afkog af Byg- eller Havregryn, Peber og Korender i Mælk, kogte Sildene derpaa og spiste dem med Smørsauce. Vandsuppe bestod af Vand med grøn Persille, Smør og Æg og spistes med ristet Brød til.

__________

1) D. Sml. 2. R. IV, 158.


207

Tilmad som grønne Ærter, Hvidkaal, Roer, Ræddiker, ligeledes Æblegrød, kendtes. Saucer til Steg tillavedes af Vin, krydret med Ingefær, Peber, Sukker eller Honning; til Fisk brugtes Saucer af Vin eller Smør. Høns med Saad var kogte Høns med Suppen paa, der spistes med Ris og ristet Brød. Af Mælkeretter brugtes Melvælling; man kogte ogsaa Mælk paa Gryn, afside Grynene og tilsatte Rosenvand, Æg og Sukker. Af Æg lavedes mange kunstige Retter. Mos var hvad der trykkedes gennem Haardug og lavedes baade af Lunge, Lever, Gedder og af Æg, Jordbær, Æbler, Blommer.

Hvorledes Folk af Middelstanden levede, fremgaar af Kommunitetets Spisereglement 1683 1), og hvilke Fordringer fornemme Folk stillede, ses af Bestemmelserne om det ridderlige Akademi 1695.

Søndag Middag spiste man paa Kommunitetet Groffenbrad (Oksesteg), Kaal og Flesk; Aften sød Melkevelling med Kringler i, Steg og Fisk; Mandag Middag: sød Velling, Sild, salt eller fersk Kød; Tirsdag Middag: Kaal, Flesk, fersk Kød, stegt eller kogt; Onsdag Middag: Mælkevelling, Sild, Kød; Torsdag Middag: Groffenbrad, Kaal, Flesk; Fredag Middag: sød Velling, Sild, Kød; Lørdag Middag: Mælkevelling, Sild eller anden Fisk, Kød.

Om Hverdagsaftener var Spisningen paa Kommunitetet sød eller sur Grød, Fisk og Kød.

Paa Akademiet var der tre Slags Spisning 2). Betjentene skulde "spises efter Lands Maner med Frokost, med to lovlige Retter Middag og Aften, Brød og Øl efter Portion, med Fisk og Kød efter Dagene og Tidens Lejlighed".

Ved det andet Bord skulde gives fire gode Retter Mad, Brød og Bordøl, "hvilket skal være til Middag som til Aften Steg, Suppe, Ragout. Æbler, Svedsker, Bakkelser eller andet".

__________

1) Bircherods Dagbøger S. 223-24, jfr. C. E. F. Reinhardt, det kjøbenhavnske Kommunitets Historie S. 42.

2) Rentekamrets Kbnh. Kontors Kopibog 11. Maj 1695.


208

Om Morgenen til Frokost skulde der gives Brød, Øl, Smør, Ost, kold Steg og hvad der blev tilovers fra den foregaaende Dag.

Ved det første (Forstanderens) Bord skulde man have: "En god Kødsuppe eller Potage efter Aarets Tid, snart et snart et andet for første Ret, en god Ret Fisk, fersk, salt eller tør efter Tidens Lejlighed for anden Ret, et Stykke Oksekød, Ragout, af andet Slags Postej, Frikassé eller andet efter Tidens Lejlighed for tredie Ret, en lovlig Steg efter Tidens Lejlighed for fjerde Ret, hvortil undertiden, naar det behager H. Majestæt, skal blive leveret Vildt mod Betaling, en Tærte, Spinat, Æbler eller andet for femte Ret, en anden Ret derhos af et eller andet for sjette Ret". Om Aftenen fire forsvarlige Retter.

Skeer med flade Skafter kom i Brug i denne Tid og nævnes ofte i Inventarier fra 1695 som "ny Skeer" i Modsætning til "gammeldags Skeer", "Skeer med Vindruer" og deslige, hvorved betegnes Skeer med snirklede eller runde Skafter, der var forsynede med en eller anden Prydelse. Mindre velstaaende Folk brugte Hornskeer og Træskeer, og det er vel endog det sandsynligste, at kun meget fornemme Folk til daglig spiste med Sølvskeer; der findes ikke noget stort Tal af dem i Dødsboerne.

At man nød mange Slags Konfekt, ses af en Sukkerbagers Bo 1692-93, hvor der findes: Mandelkonfekt, Corianderkonfekt, Ambrakugler, Kanelkonfekt, Sukkerbilleder, Kandiseret, Zedever Konfekt, blaa Rosiner, Korender osv.

Fremmed Bagværk indførtes efterhaanden. 1683 fik en Mand fra Husum Privilegium paa at ernære sig med fransk og hollandsk Bageri. En Enke Margrete Reimers fik 1691 Tilladelse til som hidtil at bage det Slags Brød, som Bagerne ikke i Almindelighed bagede, og 1691 fik Jakob de Sarcis Tilladelse til at indrette et Franskbrød-Bageri i den Gaard paa Østergade, som han bavde ladet opbygge. Aaret efter havde en fransk Bagersvend understaaet sig til offentlig


209

at bage og sælge Franskhrød, hvilket stred imod den Eneret, som Sarcis havde. Naar det imidlertid i Frederik IV's Tid fortælles, at man ikke bagede Franskbrød i Kjøbenhavn, har der altsaa ikke været den Afsætning, at Jakob de Sarcis har kunnet bestaa.

Med Hensyn til Tjenestefolk og Hestehold havde Borgerne ikke noget stort Tal, saaledes som det senere blev Tilfældet. 1678 havde Borgmester Kristoffer Hansen en Kusk, en Dreng, en Stuepige, en Stegerspige, en Amme og et Par Heste; Borgmester Bartholomæus Jensen to Piger, en Kusk, en Dreng og et Par Heste, og i Henseende til almindelige Borgere var der ikke nogen særlig Overdaad at hemærke i den Retning. Derimod er der iblandt den højere Embedsstand et større Folkehold. Den yngre Hans Nansen havde en Præceptor, en Gartner, en Dreng, en Kusk, en Gaardskarl, fire Piger, et Par Karosheste og et Par Arbejdsheste; Jørgen Elers to Piger, en Dreng, en Kusk, et Par Heste; Henrik Müller en Skriver, seks Tjenestefolk, fire Piger, et Par "Kuskeheste" og to Par Arbejdsheste. Et fornemmere Hus førte Povl Klingenberg, der havde en Kammertjener, tre Lakajer, to Kuske, to Piger og tre Par Karosheste; Kort Adelaers Enke holdt en Præceptor, en Bogholder, fire Tjenestepiger, en Kusk, en Lakaj, et Par Karosheste; Korfits Trolle en Haandskriver, otte Tjenere, tre Piger, et Par Karoshopper, to Rideheste, to Arbejdshopper og fem andre Heste; Niels Juel en Fruerpige, en Jomfrupige, en Fadeburspige, en Kokkepige, en Præceptor, en Haandskriver, en Kammertjener, to Lakajer, en Kusk, et Par Vognheste.

1681 fik en Kokkepige hos en Kræmmer i Løn 10 Sletdaler om Aaret, det samme fik Dr. Kølichens Enepige 1687, men ved Skiftet efter ham blev der ytret, at 8 Sletdaler var det almindeligste (en Sletdaler er omtrent = 2 Kroner). Nævnte Doktors Kusk fik 20 Sldlr. om Aaret. I


210

et Skifte 1690 siges, at 16 Sletdaler er den ringeste Løn, nogen Kusk her i Kjøbenhavn ordinarie tjener for.

I Henseende til Bryllupper var den Skik efterhaanden trængt frem at foretage Vielsen i Hjemmet, men dertil skulde haves kgl. Bevilling. Foruden Familien maatte der ikke bedes mere end 12 Par, og der maatte ikke bedes Fremmede til at rede Brudesengen eller foretage anden Opvartning. Ingen Brud maatte bære andet, end hvad der tilhørte hende selv, hvorved Udsmykning med Raadstuens Brudesmykke altsaa ophørte. Der maatte ikke trakteres før Vielsen, efter denne maatte der ikke gives mere end 8 Retter, og der maatte ikke haves Pyramider af Sukkerbageri eller andre kostbare Retter. Til Brudestolen eller Brudeskamlen maatte kun bruges vævet Tapet uden Fryndser og Kniplinger, og det var alene visse Rangspersoner tilladt at bruge Himmel over Brudestolen eller over Brudebænken, hvor Vielsen foregik, eller over Bordet. Fornemme Borgere og Negotianter tilligemed de fornemste Gejstlige maatte bruge Taft eller Atlask til deres Brudeseng, Haandværkere og Tjenestefolk skulde derimod lade sig nøje med Rask eller andet uldent Tøj, dog uden Fryndser, Busker eller Snore; de sidste maatte ikke have større Følge end 6 Par og maatte kun give fire Retter. Brudgommen maatte ikke skænke Brudens Venner eller Søskende noget af Ædelstene, Perler eller deslige, men nok en Gave til Brudens Moder eller til de Folk, hos hvem hun var i Huset, dog ikke af højere Værd end 100 Rdl. Dette bestemtes ved en Forordning af 13. Marts 1683.

Ogsaa ved Barnedaab søgte Regeringen at indføre større Tarvelighed. Der maatte kun sendes Bud til Familien med Underretning om Barnefødsel, og der maatte ikke bedes Kvinder til at opvarte dem, der gjorde Besøg i Barselstuen. Der maatte kun bedes fem Faddere, kun 3 Par Kvinder maatte følge til og fra Kirken, og der maatte ikke gives noget Traktement af Mad, Konfekt eller Drik, dog maatte de indbudte Faddere beværtes med "ordinarie Spise".


211

Til almindelige Gæstebud maatte der kun gives 6 Retter Mad og intet Konfekt af Sukkerbageri, dog undtoges de højeste Rangspersoner.

Allerede ved Forordningen af 7. Nov. 1682 havde Regeringen søgt at sætte en Grænse for Udgifterne ved Begravelser. Det hedder i denne Forordning, at Kongen "ugærne fornemmer, at megen stor Overdaadighed og unyttige Omkostninger af de fleste over deres Stand og Vilkaar med deres afdøde Forældres, Børns og Venners Ligs Begængelse og Jordefærd gøres, hvorved ikke aleneste Gud høj ligen fortørnes, men endog mange, for at efterfølge de daarlige Exempler og af en vrang Indbildning, at derved de afdøde sker nogen Ære og Tjeneste, saaledes over deres Evne forsætter deres Midler, at de det sent eller aldrig kan forvinde", hvorimod det anbefaledes hellere ved Sparsomhed og Gavmildhed imod fattige og nødlidende end ved en skammelig Ødselhed og syndig Overdaadighed at søge sig et berømmeligt Eftermæle.

Kjøbenhavns Borgmestere og Raad og Gejstlige, der havde murede Begravelsessteder, maatte lade deres Kister overtrække med Baj, Klæde eller Læder og bruge Jærnbeslag, dog uden Fortinning, Forsølvning eller Forgyldning og uden at beklæde dem indvendig, og ovenpaa Kisten maatte der være en Messingplade med fire Hjørnebaand og Messingsøm uden Fryndser. Folk uden Rang maatte ikke bruge mere end én Kiste, der kun maatte være beslaaet med Jærn og med 8 Haandgreb; ovenpaa maatte være en Jærn- eller Blikplade med Aarstallet og den afdødes Navn.

Til at klæde Liget maatte i det højeste bedes to Kvinder og seks Personer til at lægge det i Kisten, hvilket skulde foregaa uden nogen Skænkning, Spisning eller Konfekt. Vaagestue over Lig inden Begravelsen var aldeles forbudt og der maatte kun sendes Bud til de nærmeste Paarørende om Dødsfald; de Besøgende, der kom i Huset, medens Liget stod oven Jorden, maatte ikke opvartes, og


212

der maatte ikke sendes Bud efter Dragekvinder, men al Dragning af Værelserne skulde ske ved Husets Folk eller ved Folk, der lod sig leje dertil; ved selve Begravelsen maatte der ikke trakteres med Mad, Drikke eller Konfekt, Dragning af Værelserne maatte dog kun finde Sted hos Rangspersoner og Adelen.

Det var blevet almindeligt at begrave Ligene om Aftenen, men dertil skulde altid haves kgl. Bevilling, og der maatte kun bruges tolv Løgter 1). Foruden Familien maatte der kun følge 6 Par Mandfolk og aldeles ingen Kvindfolk, enten det var Dag eller Aften. Ved Aften begravelser maatte Præsten holde en kort Tale i Kirken over Folk af Rang eller af Adel, men ikke over andre, ej heller maatte der ved saadanne Lejligheder tales over nogen om Dagen.

Det var vel tilladt som hidtil at opsætte Epitafier i Kirkerne, men kun med Indskrifter og uden Portræter og ikke kostbarere end 300 Rdl. Tjenestefolk maatte ikke forlange Sørgeklæder som Ret, og da der blev skrevet mange "unyttige" Vers til Begravelser, maatte ingen Bogtrykker trykke saadanne eller nogen anden uddele dem, uden skriftlig Tilladelse fra Arvingerne eller Formynderen; det har altsaa været en Spekulation af Bogtrykkere og Poeter ved Dødsfald paa egen Haand at udgive Vers og gøre sig betalt derfor af Boet.

Disse Bestemmelser blev, som man kan tænke sig, ikke overholdte, kun toges det maaske nok alvorligt med Kisternes Udstyrelse.

I Skifterne findes kun faa Regninger for Begravelser; her meddeles to, den første over en Kræmmerenke, der døde 1671 (Skifte 1681):

__________

1) 1694 fik Kaspar Bauman Bevilling paa 10 Aar til at udleje Løgter ved Ligbegængelser saavel til at ophænge i Gaardene som til at bære for og ved Ligene paa Gaderne (K. D. VII, 425-26).


213

Til den sal. Kvindes Lig at beklæde saa vel som og ellers udtaget. ...... 39 Sldlr. 2 Mk.
For Lærred og Katun ........... 7 -- 2 --
Ligkisten .................. 12 -- " --
Mag. Buch for Ligprædiken ........ 10 -- " --
Kantoren for Testamentet 1) at skrive . . 3 -- " --
Kirkeværgen for Lejersted, Lys og Stager 31 -- 3 --
Kantoren for Seddelen at udskrive paa Lejerstedet............... " -- 3 --
Den hele Skole 2) med Kapper ...... 15 -- 3 --
Skolemesteren for sin Gang ved Liget . . 4 -- 2 --
Konrektoren for sin Gang ......... 3 -- " --
Ligklædet .................. 4 -- " --
For deres Traktemente, som bar Liget . . 36 -- " --
Graveren for Graven at grave, Lysestagerne og Lyset at frembære......... 4 -- 2 --
Til Bedemanden .............. 3 -- " --
Bedekvinden for sin Umage ........ 2 -- " --
Lærred som blev brugt til Liget og til andet Sørgetøj ............. 20 -- " --
Syløn .................... 5 -- 1 --
Smeden for Beslag ............. 17 -- 2 --
Skræderen for Sørgeklæder ........ 20 -- 2 --
Skomageren for Sko til Børnene ..... 5 -- 2 --
Vin og 01 udi Ligstuen og til Begravelsens Fornødenhed ... 22 -- 1 --
_______________
280 Sldlr. 1 Mk.

En fattig Kandestøberenke, hvis Bo udviste en Underballance af 151 Sletdaler, blev 1681 begravet med følgende Udgifter:

__________

1) Den afdødes Levnedsløb.

2) Vor Frue Latinskole.


214

Kisten ................ 9 Rdl. 2 Mk. " Sk.
Ringene ............... 3 -- 2 -- 12 --
Jorden, Klokkerne, Graven at grave og Ligbaaren. ..... 8 -- " -- 8 --
For Ligbaaren at bære....... " -- " -- 8 --
For Skolens 2 Lektier 1) ....... 1 -- 1 -- 10 --
Brolæggerlavet for Ligklædet og Stager ............. 4 -- 2 -- " --
Præsten ................ 1 -- 2 -- " --
Omkostning, der Liget blev klædt, lagt i Kisten og Vaagen den sidste Nat ........... 1 -- 3 -- 8 --
Bedekvinden............. 1 -- 2 -- " --
Ole Jensen for at bede til Liget og Testamentet at skrive ... 3 -- " -- " --
Skamler i Kirken at sætte ..... " -- 1 -- 8 --
_____________________
Ialt   34 Rdl. " Mk. 6 Sk. 2)

Regeringen var selv Skyld i den store Overdaadighed, idet dens Rangforordninger indførte en Forfængelighed, hvortil Fortiden ikke havde set Mage. Alle vilde være Rangspersonernes Lige i Klædedragt, i selskabelig Optræden og bære fornemme Navne, ligesom de, der blev adlede. Som et Par Exempler af mange kan anføres, at Rentemester Henrik Müllers Hustru, der døde 1669, blev i hendes levende Live aldrig kaldt andet end Sofie Hansdatters eller Sofie Henrik Müllers, men hun blev efter sin Død adlet kort efter sin Mand, og da der efter dennes Død 1692 skulde indrettes en ny Begravelse, prangede hun i Æreversene med Navnet Rosenstjerne 3). Af samme Grund var det, at Abel Katrine, der aldrig skrev sig med noget Tilnavn, efter sin Død endelig skulde bære sin adelige Faders Tilnavn von der Wisch,

__________

1) Klasser.

2) De kostbare adelige Begravelser som f. E. Niels Rosenkrantzes (D. Sml. V, 353-59), der kostede 13,500 Rdl., vedkommer os ikke her.

3) Bircherods Dagb. S. 123.


215

uagtet hun var et uægte Barn, og hendes Mand, der aldrig hed andet end Proviantskriver Hans Hansen og var en sønderjysk Bondesøn fra Egnen omkring Løgumkloster, efter sin Død fik Tilnavnet Osten, hvilket siden blev til von Osten.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn mar 20 16:48:47 CET 2005
Publiceret: søn mar 20 16:48:45 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top