eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Aarene 1660-1699.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse V

Kjøbenhavn i Aarene 1660-1699
    - bog I, kap. IV

Kbh., G. E. C. Gad, 1889

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

IV.

Gadernes Urenlighed og Midler derimod. Brolægningen. Rendestenene. Forordninger til Fremkaldelse af anseligere Bygninger. Husenes Ydre førend den Tid. Særlige Begunstigelser for ny Huse. Gadeløgter.

10. April 1660 fik Johan Esmit Befaling om at fremkomme med et Forslag om Gadernes Renselse og til at foreslaa en Mand, der kunde indrette det saaledes, at de hele Aaret kunde være i god Renlighed, for at Fremmede ikke skulde frygte for Sygdomme og anden Ulejlighed af Urenligheden. Dette Forslag om, hvorledes Gaderne kunde holdes rene ligesom paa "andre vel policerte Steder", sendte Kongen Statskollegiet, og 12. Marts 1661 udkom en kgl.

[62]

63

Forordning, der paalagde en Afgift af hvert Fag Hus af 6 Sk. om Halvaaret, som skulde betales til en General-Renoveringsdirektør. Denne skulde holde 24 Heste og 24 lukkede Vogne eller Karrer med 24 Personer til at betjene disse, foruden at han skulde lønne en Person for hver af Stadens 11 Kvarterer, der skulde have Opsigt med, at ingen Uhumskhed kastedes paa Gaden; han skulde ogsaa lønne en Foged og Skriver og hvem der ellers behøvedes. Desuden skulle alle Fragtvogne, hvad enten de gjorde Rejse herfra eller hertil, og alle Bøndervogne, hver Gang de kom til Torvet, yde 1 Sk. dog skulde Generaldirektøren være forpligtet til straks at rense Torvene, naar der var Lejlighed dertil, saa de altid kunde holdes rene. For hvert Læs Gødning fra Møddinger, som Karrerne førte ud, skulde betales 4 Sk. 2 Gange om Ugen skulde der komme en Karre i hver Gade, og ved "et Liud og Advarsel" blev det tilkendegivet Beboerne, at de skulde feje Skarnet sammen foran Huset og læsse Urenligheden i Huset og Gaarden paa Karren. Til at sætte Værket i Gang skulde yderligere betales 1/2 Aars Afgift, saaledes at der til førstkommende 4. April altsaa betaltes 12 Sk. paa engang af hvert Fag Hus. Generaldirektøren - som saadan udnævntes Johan Esmit - skulde for de nævnte Indtægter være forpligtet til at holde alle brolagte Gader, Stræder, Pladser og Broer rene i Kjøbenhavn undtagen i Nyboder, ligesom bortføre Sne og Is, der var til Hinder for Færdselen; dog skulde enhver for sit Fortov opstøde Isen. Den aarlige Afgift, der ved første Overslag beregnedes til 2400 Rdl., viste sig dog for liden, hvorfor der 19. April gaves et yderligere Paalæg af 1/2 Skilling af hvert Fag 1).

Dette ny Skattepaalæg fremkaldte megen Uvilje, hvorfor Kongen 12. Juli lod udgaa et trykt aabent Brev, der truede dem, der var uvillige til at yde, hvad de skulde, til Renovationsværket.

__________

1) K. D. III 519-22, 523-24. IV 795-96. V 708. VI 355, 364.


64

Der var en Del, der holdt Heste og Kvæg, navnlig Bryggere, Bagere og Slagtere, og som hverken vilde lade deres Møddinger udføre ved Karrerne eller selv holde lovlige Vogne dertil, idet de med Forsæt spildte paa Gaderne og førte Læsset derhen, hvor det lystede dem; der var andre Koholdere, der sneg sig til at sprede Gødningen om Natten ud paa Gaden. Da Renoveringsdirektøren beklagede sig herover, ligesom over Vanskeligheden ved at faa Penge ind, blev det 2. April 1662 paalagt enhver, der holdt Heste og Vogn, aarlig at yde 1 Rdl., ligesom for hver Okse eller Ko 1/2 Rdl., og de, der selv udførte deres Gødning, skulde bringe den derhen, hvorhen Karrerne bragte deres; hvis de da spildte paa Gaden, blev Heste og Vogn anholdt, indtil der blev givet Bøde. Det blev atter forbudt Koholdere, der lod Karrerne bortføre deres Møddinger, at opdynge disse paa Gaden, men de skulde læsse paa fra Huset af. Det blev endvidere paabudt hver Borger at hjælpe med Paalæsningen og at lade sit Gadestykke feje 2 Gange om Ugen.

Ifølge en Ansøgning fra 1671 havde Johan Esmit 4 Aar været Konsul i Spanien, 12 Aar Tolder i Kbhn., havde indrettet Renoveringsværket med stor Bekostning, og tilsat 5000 Rdl. derved. Det er formodenlig den samme Esmit, der siden blev saa berygtet i Guinea. Han ejede i sin Tid den senere Collinske Gaard i Bredgade, men solgte den 1666 til Jørgen Bjelke.

Den ny Ordning tilfredsstillede ikke, hvorfor Kongen 1663 lod Synsmænd fra Kristianshavn undersøge Tilstanden. Generaldirektøren beklagede sig over, at der i de beregnede Indtægter manglede aarlig flere 100 Rdl. paa Grund af Folks Armod eller Uvilje, men selv med disse Penge vilde han have sat mange Penge paa dette Foretagende. Kongen bød derfor 29. Maj 1663 at forordne en dygtig Underfoged i hvert Kvarter, der kunde indkræve Renovationspengene, for hvis Udredning ingen kunde undslaa sig. Mange dulgte ogsaa deres Kvæg, naar det blev registreret, for at undgaa


65

den paabudte Afgift, for hvilken Overtrædelse dette i Fremtiden skulde være forbrudt, men iøvrigt blev Afgiften af Heste og Kvæg nu nedsat til det halve for dem, som selv vilde bortføre deres Møddinger. Derimod blev der paalagt dem, der havde Kældere og Skur, en Afgift af 1/2 Rdl., da saadanne Folk foraarsagede megen Urenlighed paa Gaderne. Det blev nu tilladt at have en Kiste ved sin Dør eller Port, hvori Gødning og Fejeskarn kunde lægges, indtil Karrerne kom. De, der ved Bygningsarbejde udkastede Grus og Kælderjord paa Gaderne, maatte ikke lade det ligge længer end 3 Dage, og de, der selv havde Heste og Vogn, skulde om Vinteren, naar det faldt i med stor Is og Sne, i Hast føre det bort fra deres Fortov.

25. Februar 1664 udgik atter en kgl. Befaling om at betale Afgift i rette Tid foruden Restancerne, saa den forrige Ordre til Byfogden altsaa ikke har baaret Frugt, hvilket vel ogsaa havde sin Grund i, at Generaldirektøren ikke skaffede Gaderne mere rene end tilforn. Magistraten og de 32 Mænd klagede over stor Misbrug og Urigtighed og foreslog, at Magistraten selv overtog Renovationen, hvilket efter deres Mening kunde ske med mindre Udgift for Borgerskabet. Dette tillod Kongen 5. April 1664, og der paalagdes en Afgift af 1 Skilling af hver Vogn, der kom ind af Portene, hvilken saakaldte Portskilling Magistraten skulde oppebære i Vesterport og Kristianshavns Port og derfor besørge Rengøringen af nogle "publique Pladser", nemlig Gammeltorv, Nytorv, Amagertorv, Vesterport og Kristianshavns Port. Af Nørre- og Østerport skulde Generaldirektøren have Portskillingen til Rengøringen af de andre "publique Pladser", nemlig Østerport, Nørreport med deres Raveliner, Slotspladsen forinden og foruden, Gaden fra Børspladsen til Kammen ved (Kongens) Nytorv. Magistraten skulde paase, at ingen lagde deres Skarn paa disse Pladser, og der skulde efterhaanden udvises bekvemme Pladser, hvor Skarnet kunde henlægges; Magistraten skulde ogsaa være Johan Esmit


66

behjælpelig med at faa hans Tilgodehavende inddrevet. Bortkørselen fordeltes efter gammel Vis paa Vognmændene, af hvilke enhver fik sit bestemte Stykke udvist. Betalingen her var 6-10 Sk. for Læsset og dermed bortfaldt den forhadte Fagskat 1).

Ved en Forordning af 13. Dec. 1664 stadfæstedes nævnte Overenskomst med Vognmændene, og de ældre Bestemmelser om Borgernes Pligter blev fornyde. Blandt ny Paalæg skal her alene nævnes, at Vognmændenes Skarnvogne skulde synes 4 Gange om Aaret af 4 forordnede Borgere og at Gadefogderne hver i sin Del af Byen skulde udraabe og tilsige til at sammedfeje Gadeskarnet foran Dørene og skaffe det bort, og at ingen maatte lade det ligge der Natten over. Der var haard Bøde forbunden med at udkaste Urenlighed paa Gader, Fortov, offentlige Pladser eller ved Stranden. Den, der paa den Maade lod Menneskeskarn udkaste, skulde bøde 40 Mk., og den, der paatog sig det, straffedes første Gang med Halsjærnet; skede det oftere, skulde han agtes for det Folk, som falder Natmanden i Bestillingen og længer ej bør at lides i Menigheden. Det samme skulde være Tilfældet med dem, der udkastede Aadsler, "efterdi sligt ved Rakkeren og hans Gesinde bør paa de Steder uden Byen at nedgraves, som dertil bestemte ere." Paa Grund af den megen Stank, der foraarsagedes ved Rendestenene, skulde disse holdes rene, ligesom de, der havde Brønde og Poster i deres Gaarde, skulde skylle Gaderne og Rendestenene ud, naar Skarnet var bortført, især om Somren. Det blev ligeledes forbudt, hvad mange gjorde, under stærkt Regnskyl at feje Gadeskarnet ud i Rendestenene, idet Havnen derved blev opfyldt.

I Jan. 1666 afstod Johan Esmit den Del af Renovationen af de offentlige Pladser, som han havde tilbage, til Nikolaj Gosau, der nu fik Portpengene af Østerport og

__________

1) K. D. III 556-57, 585-87, 596-97, 598-609 og VI 383.


67

Amagerport og særlig Betaling for hvert Læs, han udførte fra Skipperboderne. Portpengene for Nørreport blev overdragne Magistraten, der allerede tilforn havde sluttet Overenskomst herom med Johan Esmit.

1668 trues de med Halsjernet, der var Skyld i "den store vederstyggelige Uhumskhed" paa adskillige Pladser og Gader i den ny Stad," især ved Rosenborg Have.

7. Juni 1668 blev Vedligeholdelsen af de offentlige Pladser overdraget til Havneinspektør Johan Heideman, der derfor skulde nyde Portpenge af alle 4 Porte. Det ses, at disse Portpenge krævedes af alle Fragtvogne, baade naar de rejste fra og til Byen, og af alle Bøndervogne, der kørte til Torvs med Fragt eller Læs. Foruden at sørge for "de publique Pladsers" Renholdelse skulde han vedligeholde selve Portene, brolægge Ravelinerne, forhøje og omlægge Brolægningen paa Slotspladsen. Da han maatte gøre Forskud til dette Arbejde, fik hans Arvinger Brev paa samme Portpenge indtil videre. Herpaa fik han 28. April 1676 Kristian V's Stadfæstelse med Forpligtelse til ogsaa at renholde det store Kongetorv og Graabrødretorv; ogsaa med Hensyn til disse Pladser gentages de ældre Forbud mod her at kaste Uhumskhed eller andet Skarn og Urenlighed fra de omkringliggende Huse og Gader 1).

27. Nov. 1668 gav Magistraten Byskriveren en Ordre om "Flittig Tilsyn og lidelig Exekution hvorledes eragtes Staden at kunne renholdes". Det paalægges her Gadefogden med to Betjente at gaa fra Hus til Hus og tilsige inden næste Dags Aften at lade bortføre Urenligheden fra Fortovet eller tage den ind i Gaardene, hvorefter Fortovet daglig skulde fejes. De skulde begynde med deres Tilsigelse i de fornemste Algader og fortsætte i de mindre Stræder. Naar der saaledes var advaret i de første 2 Dage, skulde de begynde forfra og se, om Befalingen var efter-

__________

1) K. D. III 618-22, 634. VI 454-55, 466-67, 671-72.

2) Geh. Ark. Reg. 30, 4, 2.


68

kommet. Ingen maatte udføre Urenlighed fra sin Gaard førend der stod en Vogn for Døren til at bortføre den.

Johan Heidemans Tilsyn med Pladserne var alt andet end tilfredsstillende. I Kæmnerregnskabet 1678 findes en Udgiftspost, fordi Kæmneren havde "ladet kaste en Grøft inden Vesterport, at Vandet kunde faa Fald fra Corps de Garden (Vagthuset) og Stedet, hvor baade Folk skulde vandre ind og ud af Porten og Borgerskabet løse hinanden af, eftersom Heideman det ikke efter ofte Begæring ved Broens Forhøjelse vilde forekomme, hvilket saaledes ved 4 Karle i 2 Dage er blevet forrettet, givet hver Karl om Dagen 24 Sk., ti de maatte gaa i Dynd til midt paa Benene hen i Oktober".

Magistraten indgav 21. Marts 1678 en alvorlig Klage over Heideman og tilbød selv at overtage Renholdelse af de offentlige Pladser. I denne Klage hedder det blandt andet: "Eftersom Stadens Torve, Porte og dens Broer med andre publique Steder her i Staden nu befindes med Urenlighed at være saa forfyldte, som de neppelig nogen Tid tilforn været har, saa derover højlig beklages ikke alene af Stadens Indbyggere, som paa Torvene handle og der søge største Del deres Næring, men vi og af Fremmede, som her ankomme, ilde eftertales, ligesom bemeldte Steders Renholdelse skulle bero hos Stadens Betjente under vores Direktion og fordi des Skyld og Aarsag os tillægges, da dog saadanne publiqve Steders Renholdelse og Renovering Johan Heideman alene vedkommer at vedligeholde efter den med ham oprettede Akkord og hans Reverses Tilhold, han og derfor af indkommende fremmede Vogne udi Portene lader oppebære de ham derfor bevilgede Penge, med hvilke eragtes, ham for forbemeldte Steder at holde rene hans Bekostning derpaa meget rundelig erstattet vorder, saa fordi han selv hans Pligt derudi vel saaledes burde observere, at vi ikke skulde behøve ham derom at paaminde, saasom vi dog skriftlig gjort og af ham flitteligen begæret har, han vilde gøre


69

den Anstalt, at bemeldte Torve og Pladser nu inden tilstundende Helligdage maatte vorde rensede og siden kontinue renligen vedlige holdes, saasom det en saadan vel beskikket Stads gode Politi kunde være gemæs og ved saadan Uskikkelighed ikke skulde vanhældes." Da han nu intet Hensyn havde taget til Magistratens Begæring, søgte denne Kongen om, at samme Steders Vedligeholdelse med tilbørlig Renlighed, Staden til Sir, Indbyggerne og Fremmede til Gefald, Tjeneste og bedre Bekvemlighed, herefter skulde forrettes af en særlig Betjent under Magistratens Direktion, der kunde oppebære Portpengene, og hvis der blev noget tilovers, kunde dette anvendes til Hjælp til Stadens andre store Udgifter, og Magistraten forgligtede sig til at lade vedligeholde Torve, Portbroer og publique Steder, i Heidemans Sted, saa Staden ikke vanhældedes eller nogen Klage foraarsagedes af Indbyggere eller Fremmede. Det hedder videre:

"Og eftersom Stadens Gader og Stræder i Almindelighed nu befindes saa meget urenlige, som fast ej nogen Tid tilforn, og vi ere forsikrede, at deres Remedation skulde have Eders K. M's. allernaadigste Behag, derfore vi allerunderdanigst gærne derpaa ville være betænkte efter vores Embedspligt, saa vidt det udi vores Myndighed og Evne bestaar, og saasom vi befinde saadan Uskikkeligheds Forekommelse fornemlig at bero udi saadan Anstalt, som kunde være belagt med en ringe lidelig Pengestraf og Exekution over enhver uden Stands Undersked, hvis Huses Gade og Fortov efter gjorte Anordning, Vedtægt og Advarsel ikke paa visse Dage om Ugen, naar Frost og Is ikke hindrer, befandtes fejede og renholdte, hvorfor bedes om kgl. Ratifikation, at den Anstalt og Vedtægt, Magistraten eragtede nyttig og fornøden til saadan Renholdelse, at den i alle Maader gjaldt alle Indbyggere uden Stands, Embeds og Konditions Forskel 1)."

__________

1). Afskrift i Raadstuearkivet.


70

Hvad der slog Hovedet paa Sømmet var dog det Syn, Kæmneren i Januar 1680 tog over den Tilstand, hvori nogle Pladser befandt sig. Den lyder i sin Grulighed saaledes 1):

"Jeg har straksen efter Ed. velædle Velvisheds Befaling været ved Kgl. M. Have, hvor jeg befinder Gaden langs den kgl. Haves Plankeværk noksom at være brolagt paa den venstre Side ud til Gotersgade, men ellers befindes den af uforskammede Mennesker meget ilde at være besmittet med Menneskers Urenlighed, hvilket at forekomme jeg ej kan vide noget Raad, eftersom saadant mest begaas af Soldater og Baadsfolk, som har deres Tilhold i de smaa Huse og Kældere der straks hos, ti Godtfolk, som bor tværs over Gaden, beklager dem, at naar de laster saadant, da staar dette Karnali op imod dem med Banden, Trusel og haanlige Ord, saa at de intet kan forbyde dem deres Uhøflighed. Desforuden er samme Gade mange Steder belagt med store Møgdynger, som mest er tilsammenbaaret af en Del der omkring boende allehaande Slags Folk. De hosboende, paa hvis Fortov det ligger, vil gærne gøre Pladsen ren, om Øvrigheden vil lade straffe dem, som fra andre Steder bærer deres Urenlighed derhen, hvortil en sær Vagt vilde gøres fornøden. Af de paastødende øde Pladser er Rantzaus Haveplads ud til Aabenraa den største, dens Ejer og vedkommende bør ligesaavel at holde sit Fortov rent som nogen af Naboerne 2).

__________

1) Indlæg til Reskript 21. Maj. 1680.

2) Sidstnævnte Plads er den, hvor Reformert Kirke og dens Præsteboliger kom til at ligge og som nogle Aar efter blev frataget Ejeren, fordi den ikke blev bebygget efter Planen. Her maa de gamle Stadsgrave længe have ligget hen utilfyldte, idet de ses at være opfyldte med Fejeskarn i Løbet af et halvt Hundrede Aar. Da Præsteboligerne blev ombyggede for et Par Aar siden, gjorde Klokker Mortensen sig fortjent ved at fremdrage og opbevare en stor Mængde interessante Sager, der i sin Tid er kastede i Grunden med Fejeskarnet.


71

"Udi Dronningens Bredgade langs Hendes Majestæts Have er allesteds rent og godt undtagen i denne Ende imod Kongens Nytorv, tvært overfor de smaa Huse, som berettes, at H. Ex. Hr. Gen.-Admiral Juel lader oppebære Lejen af; der findes paa dets Fortov en stor Hob Urenlighed meget vederstyggeligt, som ilde vanhælder saadan en skøn Gade; til dette at bortføre bør alle de Folk at kontribuere, som bor i denne Slip eller tillukte Gade udi Henseende til, at de alle lader bære derhen".

Magistratens forskellige Indstillinger fremkaldte da Forordningen af 21. Maj 1680 om Gadernes Renovation og Brolægning. "Eftersom vi daglig erfarer den store Uordning og Uskikkelighed, som sig her daglig jo mere og mere tildrager", skulde Kæmneren holde en Fortegnelse over dem, der lod Gaderne og deres Gaarde holde rene med egne Vogne, at Gadefogderne kunde skaffe Vognmænd til de andres Gader og Gaarde. Vognmændene skulde efter Tur byer Morgen møde, naar Stadens Porte blev lukkede op, og udkøre al Urenlighed, at deres vogne ikke skulde være til Hinder for Færdselen. Taxten afvekslede fra 6 til 12 Sk. for Læsset. De, der førte Skarnet andre Steder hen, end hvor Kæmneren paaviste, med mindre de vilde bruge det til deres egne Grunde, skulde sættes i Halsjærnet paa Nytorv eller i Porten uden Skaansel eller Forbøn, og samme Straf skulde Portnerne og Gadefogderne lide, hvis de saa gennem Fingre med nogen. Gadefogderne skulde hver Morgen ved Daggry gaa langs Gaderne med en Træskralle og tilsige Borgerne for deres Døre om at sammenfeje Skarnet og enten skaffe det bort eller føre det ind i deres Gaarde, at der ingen Urenlighed skulde kunne ses ved Dagen paa Gader, Stræder eller Fortov. De fleste af Bestemmelserne er iøvrigt optagne efter de tidligere Forordninger, men det ses, at en ny Forordning var nødvendig, ti der tales om, at en Del Gader var opfyldte med en stor Mængde Urenlighed, hvorfor alle og enhver fik Tilhold om inden 14 Dage at føre Skarnet


72

bort fra deres Fortov. Portpengene skulde nu igen oppebæres af Magistraten, der skulde overtage Rengøringen paa de publiqve Pladser og Portene; Kæmneren skulde gøre Regnskab for deres Anvendelse, og hvis der blev noget tilovers, skulde det anvendes til Stadens Gavn og Bedste. Dette varede imidlertid kun kort, ti 24. Juli 1683 blev Portskillingen overdraget Politimester Klavs Rasch, hvem nu de offentlige Pladsers Renholdelse skulde paahvile, til hvilket Øjemed der blev optaget et Syn over Tilstanden af de 2 Bygmestre Hans Steenvinkel og Kristoffer Groth. Klavs Rasch fik senere en Del Stridigheder med Magistraten, blandt andet om Portskillingen, og Kongen bestemte, at denne alene skulde ydes af Vognmænd, Møllere, Bønder og andre, som kom til Staden med Læs og Fragt, derimod ikke af Sandagere, Blegmænd og Urtegaardsmænd.

At det ogsaa var Meningen, at de offentlige Pladser skulde fejes for Portpengene, ses af den Bestalling, Klavs Rasch 9. Nov 1687 gav Portneren i Kristianshavns Port, hvorefter han skulde lade den Urenlighed, som faldt paa Slotspladsen, jevnlig sammenskuffe og feje og give Politimesteren og hans Fuldmægtig tilkende, naar sligt var sket, ligesom naar der var Huller i Stenbroen 1).

Det er ovenfor fortalt, hvorledes Renovationen blev benyttet til at opfylde Stranden, men den brugtes ogsaa til at opfylde de sumpede Steder i den ny By; saaledes kom i Aarene 1663-66 meget til Rosenborg, Amalienborg og Mogens Fris'es Have 2).

En særlig Del af Gadernes Rensning paahvilede Natmanden eller Natmesteren; hans Arbejde fremgaar af følgende Taxt af 21. Avg. 1684 3).

"For en død Hest, Ko og Stud, som med Karren skal udføres, skal ham betales af hvert Stykke af den, som det

__________

1) K. D. VI, 728-35; VII, 51, 189, 355, 359-60.

2) K. D. VI, 385, 401, 404, 408, 412.

3) Raadstueprotokollen.


73

lader bestille, 2 Rdl. For en Hund, Kat og Svin, som Folkene kan bære ud, skal ham gives for hvert Stykke 3 Mk. Men af hvis Katte, Hunde og Svin, som paa Gaderne eller Byens Torve kan findes og Byen vedkommer og lader bestille, nyder Natmesteren aarlig af Byen 16 Sletdaler, og for det, som paa Karren udføres, som Byen vedkommer, betales Natmesteren for hvert Stykke 1 Rdl. (Dette fastsattes 19. Avg. 1691 til en fast Sum af 20 Rdl.). For Priveter, som skal renses, deres Besigtelse tillades Svendene 3 Mk. For Priveters Rensning skal gives Natmanden for hvert lovligt Læs, saa meget som Vognen kan tage uden at spilde paa Gaderne, 1 Rdl., og Svendene for en hel Nats Arbejde til Drikkepenge udi alt 1 Rdl. og for en halv Nats Arbejde 1/2 Rdl.

"Og saasom tit og mange Gange befindes adskilligt paa Stadens Gader og Torve udi langsommelig Tid at blive beliggende og efter Advarsler ej bliver borttaget, saa derover ond Luft og Stank foraarsages, da forelægges Natmesteren og hermed alvorligen anbefales, at hvis i saa Maade paa Stadens Torve og Gader dødt befindes, han det straks lader borttage og udbære, med mindre han derfor vil stande til Rette og straffes, som vedbør".

22. Sept. 1661 fik Magistraten kgl. Befaling om at lade Natmanden nedgrave i Jorden alle de Aadsler, som han herefter udførte af Staden, enten det var af Heste eller andre Dyr, under 10 Rdlr.s Bøde for hver Gang, han fandtes forsømmelig.

1680 paalagdes det Gadefogderne om Morgenen at give Natmanden tilkende, hvis der fandtes døde Hunde, Katte, Heste eller andre Aadsler paa Gaderne, at han uden Ophold kunde føre dem bort. 4. Maj 1682 fik Natmanden i Kjøbenhavn tillige Befaling om at nedgrave alle Aadsler, der fandtes i Kjøbenhavns Amt og i Særdeleshed ved Kongevejene og andre Veje foruden i Landsbyerne, og det i Løbet af


74

nogle Dage; desuden skulde han nedtage en Tyv af Smørum Herreds Galge og begrave ham 1).

Med Hensyn til Bortkørselen af Urenligheden fra Husene, der hidtil kun havde været udført af Natmanden i Læssevis, foregik der en Forandring til det bedre, idet Frdn. af 21. Marts 1685 forbød at give Hestegildere, Svinesnidere, Skorstensfejere, Natmænd og andre, der udførte uundgaalige Gærninger til Nytte og Tjeneste, eller deres Børn nogen uærlig Titel eller tilføje dem nogen Vanære, lige saa lidt som nogen maatte komme i ringeste Foragt eller Æresforklejning, om han selv eller ved sine Tjenestefolk vilde lade saadan Gærning udføre. 10 Aar efter klager Natmanden over, at siden denne Forordning "har baade en og anden Tid efter anden afskaffet og endnu fremdeles afskaffer deres gamle Nathuse, derved at menagere den Bekostning, som de ellers skulde gøre, naar de saadanne Huse lod rense, hvorimod de nu lader deres Gaarde og Nathuse saaledes indrette, at de ved egne Tjenestefolk og Sandagerne kan lade saadan Urenlighed tilligemed andet Fejeskarn bortføre". Dette gav Anledning til, at Natmandens Løn af Byens Kasse forøgedes til 200 Rdl. 2).

__________

Ogsaa med Brolægningen skede allerede nogen Forandring i Frederik III's Tid. 8. Nov. 1664 sendtes et Forslag fra Magistraten til Statskollegiet om Gadernes Renovation og Brolægning, og dettes Resultat blev en Forordning af 13. Dec. Hvad der i denne indeholdes om Renovationen er foran omtalt, men med Hensyn til Brolægningen bestemtes det, at ingen Stenbro eller Rendesten herefter maatte opbrydes, omlægges eller forandres, uden at den var paavist Brolæggerne

__________

1) K. D. VI. 367, 731; VII, 4-5.

2) K. D. VII, 452 og Indlæg dertil.


75

af Kæmneren eller Byfogden. Der skulde lægges Rygstene midt ad Gaderne, at Vandet kunde have Fald til begge Sider til Rendestenene. De tillukkede Rendestene, der ikke kunde modtage Vandet, skulde aabnes og forandres; det samme skulde ske med de Rister, der var satte i Rendestenene Vandet til Forhindring. Brolæggerne maatte ikke lægge nogen Brolægning højere, end Vandfaldet kunde taale. Hvor Gader og Stræder var saa forkørte og ujevne med Huller og Stød, at Folk ilde kunde komme frem, skulde Brofogden advare dem, hvem Gaderne tilhørte, at de skulde lade dem omlægge; skede dette ikke, skulde Kæmneren gøre det og udpante de forsømmelige for Beløbet. Brolæggerne skulde i Løn for hver Kvadratfavn have 12 Sk.; for Forsømmelser truedes de med Straf i Raadhuskælderen.

23. Jan. 1672 gentages i et Reskript til Magistraten Befalingen om, at enhver for sit Fortov skulde jevne og brolægge Gaden, saa snart Vinteren var forbi, "eftersom vi selv dagligen fornemmer, hvorledes Gaderne her i Staden ganske ere ruinerede", og iøvrigt henviste Kongen til Frdn. af 8. Nov. 1664.

En ny Forordning af 21. Maj 1680, der ogsaa handlede om Renovationen, bestemte, at alle Gader og Stræder skulde optages og paa ny omlægges efter Vaterpas efter Anordning af Fabrikmesteren, Ingeniøren og Kæmneren, og det var i Fremtiden forbudt Borgerne at brolægge Gaderne selv, medens dette skulde foretages af Magistraten paa "Ejermandens" Bekostning; det blev altsaa strængelig forbudt Brolæggerne at opbryde, omlægge eller forandre Stenbro eller Rendestene uden de omtalte 3 Personers Paavisning. Overalt skulde der lægges Rygstene midt ad Gaden 1).

Til Udførelse af dette Foretagende beskikkede Kongen 13. Sept. samme Aar en Kommission, der skulde overveje, hvor man bedst kunde begynde og ende denne Omlægning, og

__________

1) K. D. III, 618-19; VI, 404, 584, 728-29.


76

som skulde sætte et Mærke i alle Gader, hvorefter Rygstenene og Vandfaldet kunde lægges, at Værket kunde blive begyndt med det første og siden i god Skik tilendebringes. Som Hjælp for Kommissionen beskikkedes 2. April 1681 O. Rømer, idet det paalagdes Medlemmerne paa ny i Forening med ham at foretage Sagen og overveje, om der endnu kunde være noget at foretage til det gemene Bedste, hvorefter de skulde indgive en skriftlig Betænkning til Kongen. Man besluttede nu at begynde med Højbrostræde og Færgestræde, derfra gaa til Amagertorv, Vimmelskaft, Klosterstræde, Skindergade, Klædeboderne, Gammeltorv, Vestergade, Nørregade, Kjøbmagergade, Østergade, Kongenstorv og langs Holmens Kanal til Slotspladsen, men da man ikke kunde begynde i Vintermaanederne, befalede Kongen Kommissionen 8. April 1682, at da Magistraten tilligemed O. Rømer havde indgivet sin Betænkning, skulde Kommissiouen uden noget Ophold med Flid befordre og til fuldkommen Ende bringe dette Værk. Hvis nogen viste sig forsømmelig eller uvillig i at lade forandre sit Fortov og saaledes hindre "det gemene Bedste", skulde Magistraten lade det forrette paa hans Bekostning. Da Vingaardsstræde og andre smaa Stræder omkring S. Nikolaj Kirke ej var saa bekvemme, at man kunde fare samtidig med en Sluffe frem og en anden tilbage under Ildebrandstilfælde, langt mindre med en Karos, skulde Kommissionen saavel der som paa andre Steder sørge for, at der kunde, om muligt, skaffes fri Passsage for Vogne og Karosser. At Arbejdet ogsaa begyndte snart efter, ses af en kgl. Befaling, at da Kongen befrygtede, at det vilde gaa noget langsomt med Gadernes Forandring og Brolægning, skulde Magistraten tilholde vedkommende, især Beboerne af Kjøbmagergade og andre Gader, hvor Stenbroen var opbrudt, at de uden Ophold og Undskyldning lod deres Del brolægge, ligesom Magistraten skulde tilholde Stadens Bygmester og Kæmner at have Tilsyn med, at dette Værk det snareste muligt kunde befordres til Endskab.


77

27. Feb. 1683 befalede Kongen Magistraten at fordele alle Gader og Pladser blandt Brolæggerne, at enhver kunde vide, hvad han skulde vedligeholde. Naar der da var nogen Brøst, skulde vedkommende Brolægger advare Husherren, og hvis denne ikke inden 3 Dage tilvejebragte, hvad der behøvedes, skulde Kæmneren lade Broen lægge og Husherren betale den dobbelte Værdi.

Endnu 1684 paalægges det Stadsbygmesteren at have Tilsyn med Gadernes Brolægning, men 1691 henlægges ogsaa dette Tilsyn til Politimesterens Forsorg 1).

Foruden de gamle Gader blev følgende Steder brolagte fra ny af: Den kgl. Ingeniør og Officererne ved Voldarbejdet fik 1661 Befaling om at lade Kongens Laborant Nikolaj Holst faa saa mange Kampesten og saa meget Sand, som han behøvede til at brolæge en Strækning af omtrent 100 Alen fra Kongens Lønport til Porten for Rosenborg; den skulde være 9 Alen bred. 1663 fik Oberst Ruse Befaling om at brolægge Store Kongensgade og lade sig betale af Beboerne 1 Rdl. for hver Kvadratfavn, men udenfor Nyboder skulde der brolægges paa Kongens Bekostning. 1669 fik Gadens Beboere Tilhold om straks at betale Ruse, hvad der tilkom ham. 1664 fik Ruse Befaling om at brolægge det ny Fisketorv ved Frederiksholms Kanal i Nærheden af Stormgade. 1670 fik Kommandanten Frederik von Ahlefeldt og senere Niels Rosenkrantz Befaling om at lade det ny Kongetorv brolægge, hvorfor han skulde samle Brosten paa bekvemme Steder, og Magistraten maatte tilsige Borgerskabet at føre Sand og Sten til Torvet og befale Brolæggerne at udføre Arbejdet under Ingeniørens Tilsyn, hvilken Bekostning skulde afholdes af Fortifikationens Midler. Der blev ogsaa givet Soldater og Holmens Folk Befaling om at hjælpe til. Beboerne paa Torvet skulde lade brolægge hver for sin Plads, og Bønderne paa Amager maatte age de Sten til Stranden,

__________

1) K. D. VI, 744, 777; VII, 3-4, 8-9, 36, 87, 359.


78

som laa ved Kristianshavn. Halmtorvet derimod blev 1682 brolagt paa Stadens Bekostning. 1683 fik Magistraten Befaling om at lade den store Mængde Jord, der laa ved Vandkunsten, føre til Kongens ny Materialgaard eller andre Steder, da den laa til Hinder for Brolægningen og Lægningen af Rendestenen ned til Frederiksholm. 1688 bevilgede Kongen Mathias Moth og Johan Otto von Raben 100 Rdl. til at lade brolægge den Plads udenfor deres Gaarde fra Stormbroen indtil Dæmningen imellem Kanalerne 1).

I Forbindelse med Brolægningen stod en ny Indretning af Rendestenene. 1681 bestemtes det at gøre en Begyndelse med Højbrostræde og Færgestræde, der laa nærmest ved Slottet og havde stærk Færdsel, medens de var temmelig smalle. For at gøre Kørevejen bred, blev der lagt lukkede Trærender af Egeplanker eller af gullandsk Tømmer, 3 Kvarter i Kvadrat, hvis Dæksel var saa svært, at der kunde rides og køres derpaa; dog skulde dette kunne tages af, saa Renderne kunde renses. Imellem Husene og Rendestenen skulde være en Afstand af 5 Kvarter, og dette Fortov skulde lægges saa jævnt, at Folk og Vogne kunde færdes derover, medens dog Tagdryppet kunde have Fald i Rendestenskisten. Kælderne i disse Gader skulde have Trælemme saa stærke, at Vogne ogsaa kunde køre derover, og Trappetrin og Afvisere maatte ikke gaa længer end 2 1/2 Kvarter udenfor Husene i Højbrostræde, medens der i Store Færgestræde kunde tages Hensyn til Gadens ulige Bredde. Denne Bekostning blev afholdt af Husejerne. I Efteraaret 1681 fik Magistraten Befaling om at overveje, hvorledes Kjøbmagergade, Østergade, Stenboderne fra Helliggejststræde til Vimmelskaftet, Skindergade, Klædeboderne, den nordre Del af Gammeltorv og Vestergade paa begge Sider kunde indrettes paa samme Maade, dels for Vandfaldets Skyld og

__________

1) K. D. VI, 366, 390, 396, 516, 517, 539-40, 542, 544; VII, 10, 50-51, 223.


79

dels for Færdselens Skyld, men "ellers for Sirlighed for Staden, naar fremmede Ambassadører igennem Nørre- eller Vesterport op til vor kgl. Residens skal føres" 1).

Man var meget omhyggelig for den ny Brolægning. 12. Juli 1682 udsiger et kgl. Reskript: "Eftersom vi allernaadigst fornemmer, at Gaderne formedelst den idelige Kørsel med beslagne Arbejdsvogne meget fordærves, og i Særdeleshed nu, de blive omlagte og ikke kan have den Tid, at de sig retteligen kan sætte og naa fuldkommen Fasthed og Stadighed, førend de ganske paany igen blive opkørte", saa blev det forbudt herefter at have Jærnbeslag om Hjulene paa Arbejdsvogne. Af en Forordning af 10. Jan. 1685 ses det, at der "hidtil var foregaaet stor Uskikkelighed med Vognsvendenes umaadelige Kørsel", og det blev forbudt at køre "umanerlig fast" med Arbejdsvogne, saa syge Folk blev foruroligede og der tilføjedes Folk og Kvæg Skade, ligesom Arbejdsvogne ikke herefter maatte køre paa hinanden. Naar der skulde holdes for nogen Dør, skulde der holdes saa nær Huset som muligt, at Færdselen ikke stansede, og naar Køresvenden ikke rykkede til Side, men anstillede sig uvillig med Stilleholden og onde Ord, straffedes han med Bøder eller Vand og Brød. Fraspændte Vogne maatte ikke holde paa Gaderne, og der maatte der ej heller arbejdes paa Vogne af Remsnidere, Smede og Hjulmænd. Det var forbudt Bønderne at spænde Hestene fra Vognene og lade disse staa paa Gaderne, men de skulde holde enten i Gaardene eller paa de dertil anordnede Torve. Det var forbudt Amagerbønderne og Arbejdsvogne at køre over Højbro, men deres Vej skulde gaa over Holmens Bro. Ved Opførelsen af Bygninger maatte Gaderne ej heller spærres, og for at advare Folk, naar Huse blev reparerede, skulde der ud af Loftshullet eller Taget stikkes en Stang, hvori der hang en Snor med en Sten. Vandrender fra Husene maatte ikke gaa læn-

__________

1) K. D. VI, 786-87, 789.

2) K. D. VII, 10, 88-91.


80

ger ud, end at Regnvandet faldt i Rendestenene, og ikke saa langt ud paa Gaden, at gaaende og agende Folk besværedes og Varer ødelagdes, som tit og ofte skede.

Istedenfor det Tilsyn, der før var udøvet af Gadefogderne, der nu var afskaffede, antog Magistraten 21. Dec. 1692 en Mand, der skulde have Tilsyn med Rendestenes Kister og Dæksler, saaledes at der altid var Fald til dem, og at de blev rensede baade Sommer og Vinter.

__________

Ved Forordning af 21. Sept. 1671 blev der givet dem, der byggede paa de Steder, hvor der tilforn ikke havde staaet Bygninger, 10 Aars Frihed for Grundskat, dog paa den Betingelse, at de ny Huse ikke maatte være Boder, men grundmurede Huse, 30 Alen lange, 12 Alen brede og 2 Loft høje til Gaden. 20. Maj 1675 gav Kongen 3 til 6 Aars Frihed for alle Grundskatter efter de Bygningers Lejlighed, der blev opførte i de ny afstukne Gader, for at disse desto snarere kunde blive opfyldte og bebyggede, og da Kongen med sær Fornøjelse og Velbehag allerede havde fornummet, hvorledes en Del af hans kære og tro Borgerskab, uanset Tidernes Vanskelighed, havde "ladet sig af yderste Evne være angelegen denne vores Residensstad Kjøbenhavn med god og grundmuret Bygning paa nogle øde Steder at sire", gav han saadanne 3 Aars Frihed for Fortifikationsskat 1). Der byggedes meget i disse Aar. Imellem 1668 og 1677 var der 243 Huse byggede fra ny af eller ombyggede saaledes, at Grundtaxten maatte forhøjes 2).

Et betydningsfuldt Vendepunkt i Byens ydre Udseende danner Forordningen 27. Feb. 1683. I denne bestemtes det, at i alle Gader paa Strækningen fra Kongens Nytorv til

__________

1) K. D. VI, 655-59.

2) Krigsministeriets indkomne Sager April 1677.


81

Vesterport og desuden i Højbrostræde, Kjøbmagergade og Nørregade maatte i Fremtiden ingen Huse bygges til Gaden uden af Grundmur og i det mindste 2 Loft høje, men i store Færgestræde, Frederiksborggade til Nørreport og Raadhusstræde forbi Vandkunsten skulde Husene have grundmurede Gavle lige til det øverste og være af Grundmur paa alle 4 Sider i det mindste til Overgangsfoden. De, der for Øjeblikket byggede Huse af førstnævnte Slags over hele Grunden til Gaden eller mindst af 34 Alens Længde, fik Udsættelse til Udgangen af 1686 og for de andre Huses Vedkommende til Udgangen af 1685. Andre, som vilde bygge Huse paa 2 Loft af Bindingsværk over hele Grundens Bredde, maatte have Udsættelse til Udgangen af 1684, men de, som kun vilde bygge Bindingsværks Huse paa 1 Loft, skulde gøre det inden Udgangen af 1683. Enhver, der ejede nogen ubebygget Plads, skulde inden Aarets Udgang tilkendegive Magistraten, hvad Slags Bygning han vilde sætte derpaa, og skulde stille Sikkerhed for, at han fuldførte denne inden den omtalte Tid; skede dette ikke, skulde den, som vilde antage Pladsen og bygge inden den fastsatte Tid, have de deponerede Penge eller de Materialier, der laa paa Pladsen, tilligemed denne selv uden Vederlag. Dog kunde de, der ikke kunde undvære Pladsen til Gaden til Gaardsrum eller Have, have Lov til at lade den forblive ubebygget, naar den blev forsynet med Brandmur, medens Plankeværk ikke var tilladt.

De Trapper, som stod udenfor Husene paa Gaden, maatte fremdeles tillades, naar de ikke gik mere end 5 Kvarter ud fra Huset, da mange Huse var saaledes byggede, at man ellers ikke uden stor Umage kunde komme i dem, men i intet nyt Hus maatte Trappen gaa længer end 2 1/2 Kvarter ud.

Ogsaa med Hensyn til Boder og Skur gjorde Forordningen stor Forandring. Kommissionen for Gaderne indstiller saaledes 4. Dec. 1680: "Det er noksom enhver vitterligt og daglig erfares og klages paa den store Ulempe, som følger


82

af disse Boder og Skur, saa baade E. K. M. selv og alt det kgl. Hus deraf inkommoderes, naar de frem og tilbage passerer, saa vel som ogsaa fremmede Herrer og Ministri samt andre kgl. Maj.'s høje Ministri og Tjenere der længe nu opholdes, førend de kan fremkomme til at forrette adskillige kgl. M.'s Tjenester. De, som har slige Boder og Skur ud paa Gaderne, er og ikke dermed fornøjede, men endogsaa lader Vinduesskrederne af samme Boder lægge ud paa Gaden med adskillige Varer, som de har fal, hvoraf og ofte kommer skadelige Klammerier og Ulykke, idet dem for den store Trang (i.e.: Trængsel) af Vogne køres for nær". Kommissionen mener i saa Henseende at være i sin Ret: "Det er ufejlbar, at alt hvis som bygges ud paa Gaderne, det bygges ikke paa Husenes Ejendoms Grund, men paa Byens" 1).

Om disse Udbygninger siger altsaa nævnte Forordning af 27. Feb. 1683, at alle Skur og Stakitter udenfor Husene, der ogsaa var hel brandfarlige, skulde afskaffes overalt undtagen ved Stranden mellem Vejerhuset og Holmens Bro, hvor Fortovene var brede. Ogsaa Karnapper og Udvinduer, der vanhældede Husenes Sirlighed og var Naboerne til Præjudice, blev forbudte ved ny Huse, ligesaa lidt som det øverste Loft herefter maatte bygges ud over det nederste. Magistraten tilligemed O. Rømer og Stadsbygmesteren skulde tage Syn over de smaa Stræder og Gange, hvor Vogne ikke kunde komme igennem og som var farlige baade i Henseende til Ildebrand og smitsomme Sygdomme, da de var fulde af Urenlighed, og de skulde stille Forslag om enten at tillukke og afskaffe dem eller udvide dem saaledes, at der magelig kunde køre Vogne til enhvers Dør. Men hvis dette ikke kunde lade sig gøre, skulde de sætte Maal, hvor langt Husene skulde flyttes ind, naar noget af dem skulde ombygges. De, der havde Huse under Bygning, fik dog Tilladelse til at blive ved deres oprindelige Plan, naar Husene kunde

__________

1) Indlæg til Frdn. 4. Jan. 1681.


83

fuldføres samme Aar 1). 17. Juni 1684 gav Kongen dem, der byggede Huse af Bindingsværk i de Gader, hvor det var tilladt at opføre saadanne, visse Aars Frihed for Grundskat og Indkvartering, nemlig for Huse paa 24 Alens Façade og derover 6 Aars, for 12-24 Alen 4 Aars og under 12 Alen 3 Aars Frihed, naar der ingen Bygning havde været i Forvejen. Husene skulde dog være 2 Loft høje og af godt, fast Tømmer.

11. April 1685 udstædtes særlige Privilegier for Fremmede, der vilde nedsætte sig i Staden; heri hedder det, at Kongen havde erfaret, at Forordningen af 1683 om Bygninger ikke endnu var tilbørlig efterkommet af alle, hvorved de øde Pladser altsaa skulde være hjemfaldne til Kongen, men han gav dog Ejerne endnu 4 Aars Udsættelse. Alle, som havde antaget øde Pladser og derpaa havde opført eller vilde opføre grundmurede Huse paa 3 Loft ud til Gaden, skulde have 10 Aars Fritagelse for al Grundskat og Indkvartering, og de, der byggede paa 2 Loft, Frihed i 8 Aar fra den Tid at regne, da Huset kunde bebos. De, der vilde bygge af Tømmerværk med Mur mellem Stolperne, 3 Loft høje og med Kælder, skulde nyde Skattefrihed i 8 Aar, men for Huse paa 2 og 1 Loft henholdsvis i 6 og 3 Aar. Lod nogen et gammelt Hus nedrive og et nyt opføre, fik han Frihed i 3 Aar. For end ydermere at fremme Lysten til at bygge, fik enhver ny Bygning af Bindingsværk eller Grundmur, der blev bygget af fremmede, Frihed for Grundskat og Indkvartering i 10 og 20 Aar. Privilegierne for dem, der byggede paa Frederiksholm, er foran omtalte 2).

Det var altsaa Meningen med disse Paabud at fremkalde Opførelsen af Huse paa 2 til 3 Etager, helst af Grundmur, og Bebyggelse af alle aabne Pladser til Gaderne. Hvad det sidste angaar, blev nævnte Paabud vel nok for største Delen efterlevede, medens Ombygning jo alene kunde ske,

__________

1) K. D. VII, 34-36, 48.

2) K. D. VII, 75, 108.


84

naar de ældre Huse skulde nedrives, saa det vilde vare en lang Aarrække, inden den gamle By kunde skifte Udseende. Derimod blev der følgelig bygget meget i de ny Kvarterer, ny Kjøbenhavn østen for Gotersgade, paa Frederiksholm, omkring Kvæsthuset og nogle Sider af Kongens Nytorv og hvad der ellers kom til af ny Gader.

Man kunde undertiden se Gaderne afspærrede med Jærnlænker, naar nogen fornem Person var syg. Disse Jærnlænker tilhørte Byen. Saaledes findes i Regnskaberne: "31. Maj 1675 betalt for en af Stadens større Jærnkæder at udføre til Feltherrens, hvor den blev brugt til at bespænde Gaden med i hans Svaghed". "8. Marts 1676 hængt tvende Jærnkæder tværs over Gaden ved Johan Sylings Hjørne (Skindergade Nr. 31-41), hvor Mag. Jakob Fos Rektor laa syg".

Konsumtionen gav Anledning til Udhængning af Skilte. 30. Nov. 1688 anmodede Rentekammeret Politimesteren om at være Mons. Ditlev Fasche, der havde forpagtet Konsumtionen, behjælpelig og i dette Øjemed tilholde de Borgere, der handlede "med alle Slags udtappende Varer", til at udhænge de Skilte og Tegn, hvorom Konsumtionsforordningen videre formeldte. Husene havde jo nok tidligere haft særlige Tegn, hvorved de kunde skilles fra Nabohusene, men Udhængsskilte, med Angivelse af, hvad der forhandledes i vedkommende Hus, kendtes næppe tilforn. Efterhaanden har saa Haandværkerne fulgt denne Skik 1).

Husene vare smaa og uanselige, mange paa 1 Etage, men de fleste havde dog sikkert 2, faa havde flere. At Facaden til Gaden optog hele Grundens Bredde, var førend Forordningen af 1683 næppe Tilfældet overalt, selv i

__________

1) Den Talemaade, at sætte Kronen paa noget, i Betydningen bringe til Fuldendelse, hidrører vistnok ogsaa fra Konsumtionen. 1683 klagede en Møller over en Overvisiterer, der havde frataget ham en Sæk Korn, der tilhørte Mølleren selv, "hvilken han straks førte sig til Nytte og satte Kronen derpaa", nemlig paatrykte Tegnet med en Krone i.


85

den gamle By, men mange, selv smaa Ejendomme, havde Side- og Bagbygninger. Af Skifterne fra 1681, der er et passende Aar midt i Perioden og forud for den kgl. Forordning om den forbedrede Bygningsmaade, vil vi her meddele, hvad der er fundet om Huses Bygningsmaade. Af Huse paa 1 Etage har vi her 9 i Kattesund, Skidenstræde, S. Pederstræde, Kjøbmagergade, Vestervold, Peder Hvitfeldtstræde, Vognmagergade, Regnfanggade og Nellikegade i Nyboder, nemlig:

En Savskærers Hus i Kattesund paa 7 Fag, hvori en Stue og et Sengekammer, begge med Panel og Hylder om Væggene, i Stuen en Jærnbilægger 1), i Gaarden et Hus paa 6 Fag, hvori Køkken og et Kammer, desuden et Halvtags-Tværhus paa 7 Fag, hvori Brændevinspande, desuden Vognskur og et Foderloft.

En Skræders Hus i Skidenstræde paa 3 Fag, Stuen med gamle malede Paneler og Hylder om Væggen, Jærnbilægger, et lidet Kammer og et Køkken. Loftet med 2 Tagvinduer var afdelt i 2 Kamre. I Gaarden 3 Fag Halvtag, hvori en Stue med Spaanmaatter og en liden Vindovn.

Et Hus i S. Pederstræde paa 4 Fag. Stuen med malede Drætter og et lidet Skab i Væggen, med en Jærnplade i Skorstenen og en liden Jærnbilægger, Loftet afdelt i 2 Kamre. I Gaarden en Jordkælder med Bræder over og 2 smaa Fjæleskur.

Et Hus i Kjøbmagergade paa 4 Fag med et Tværhus i Gaarden. I den forreste Stue et gammelt Panel, en Jærnovn, et fast Skab, i Mellemstuen en lille Jærnovn, i Kamret i Tværhuset en Jærnovn. Hertil hørte Have.

En Brolæggers Hus ved Vestervold 3 Fag, i Stuen et Stykke Væg med Panel og et Stykke med Spaanmaatter,

__________

1) Beskrivelse af Kakkelovne medtages i Alm. ikke i det følgende; de havde oftest 2 til flere Skruer og næsten altid Messingknapper, undertiden Træfod. Gulvet har Bræder, hvor ikke andet nævnes.


86

1 Jærnbilægger, et lidet Sengekammer med Hylder omkring Væggen, i Køkkenet aaben Skorsten.

En Murmesters Hus i Peder Hvitfeldtstræde paa 4 Fag, i Stuen rødt Panel, Hylder om Væggen, en liden Jærnbilægger, et lidet Kammers, Ildsted i Forstuen. I Gaarden 4 Fag Halvtag med Kælder, i Stuen en Jærnbilægger, hvorved et lidet Ildsted.

En Kandestøbers Hus i Vognmagergade paa 4 Fag, i Stuen Panel om Væggene og under Loftet, Jærnbilægger med Potter og 2 smaa Messing Piller under Potterne, i Gaarden et Halvtag Hus paa 4 Fag, i Stuen en Jærnbilægger, desuden bag i Gaarden en gammel Bygning med Halvtag paa 4 Fag.

En Murmesters Hus i Regnfanggade paa 6 Fag med Kvist. Stuen med malede Drætter og Brædder samt Hylder om Væggen, Jærnbilægger, et lidet Kammer med Bræder om Væggen og en liden Jærnbilægger, desuden et Køkken og 2 smaa Kamre. Loftet var afdelt med Bræder. I Gaarden 4 Fag Halvtag, forneden aabent, med et Kammer og et Ildsted over, endnu 4 Fag Halvtag med en Stue og et Køkken.

En Pottemagers Hus i Nellikegade i Nyboder; 8 Fag med Kvist over 1 Fag og med Kælder. I Stuen og i Sengekamret malet Panel, Hylder og malede Drætter, Jærnbilægger, et Køkken med Hylder og Vaskersten og et lidet Spisekammer. Ovenover en afdelt Sal, hvorpaa et Pottemagerværksted med Jærnovn, derover Lerloft lagt med Lægter. I Gaarden 7 Fag Halvtag paa 2 Loft, forneden et Brændehus med en Brændeovn og en indmuret Brændevinspande, og ovenover et aabent Kammer. Endnu 8 Fag Tværhus, hvori Stald, Lade og Foderloft.

Disse var Selvejendomshuse, medens der rundt om i Byen fandtes en Mængde smaa Lejevaaninger, der var opførte paa større Ejendommes Grund. Disse bestod sædvanlig af 2 Værelser og et Køkken, men havde den Fordel fremfor vor Tids Smaalejligheder, at Loftet ogsaa tilhørte Lejeren.


87

Flere af de foran og i det følgende nævnte Ejendommes Lejligheder i Gaardene var sikkert Lejehuse, og der var det samme Tilfældet; lejede man alene et Værelse i et Hus, fik man alt, hvad der var ovenover, i Købet, baade Sal og Loft, hvis Huset var paa 2 Etager.

Af Huse paa 2 Etager beskrives her følgende:

En Malers Hus i Helligkorsstræde paa 3 Fag, Stuen med gamle blaa malede Lærredsdrætter og Hylder om Væggene, en liden Jærnbilægger, et lidet Køkken; ovenover en liden Sal, afdelt med Bræder i 2 Kamre, det ene med nogle Spaanmaatter om Væggene og aaben Skorsten. I Gaarden 3 Fag Halvtag paa 1 Loft med Skorsten, deri Smedeværksted.

Et Hus i Teglgaardsstræde paa 3 Fag med en Trægavl, der tilforn har været Kvist, Stuen med enkelt Fyrrepanel, Hylder og et lidet Vraaskab, en liden Jærnbilægger, et lidet Køkken; ovenover en liden Sal, afdelt med Bræder. I Gaarden et lidet Fjæleskur til Kostald og et Brædehus med indmuret Brændevinspande, en Svaletønde og 2 Kar.

En Kammagers Hus paa Vestergade, nu en Del af Gadenr. 25, der er dannet af 3 mindre Steder, paa 3 Fag med Kælder. Stuen med malet Panel under Loftet og paa Væggene, 9 malede løse Stykker, som er indrettede efter Stuen, en Jærnvindovn med Potter. Ovenover et Kammer af Bræder. I Gaarden et Fjælehus paa 2 Loft, Halvtag, hvori en Stue med Panel og Hylder om Væggene, dønneket (gibset) under Loftet, Gulvet Bræder, Jærnbilægger med Potter, næst derved Køkken med Skorsten og Hylder, ovenover et Kammers; denne Bygning gammel og forfalden. Endnu i Gaarden en liden Lude (et Halvtagshus ved Enden af et andet) paa 2 Fag til et Spisekammer. Et Tværhus paa 2 Loft udi en "Smie" strækker sig til Mikkel Bryggersgade, forneden Bryggers, foroven Bødkerværksted.

En Bødkers Hus i Pilestræde paa 4 Fag, grundmuret til Vinduerne i Stuen, med Kælder, hvori en Stue med Jærnbilægger, et Kammers og Ildsted, ovenover en Stue,


88

malet under Loftet, med malede Drætter, Jærnbilægger, derved et Kammers og et Køkken med Hylder; Salen delt i 3 Kamre. Dette var et nyt Hus. I Gaarden 4 Fag Halvtag paa 2 Loft, forneden en liden Stue og Køkken, foroven et Kammers.

En Snedkers Hus i Studiestræde paa 4 Fag med Kvist, betegnes som gammelt. I Stuen 2 Stykker Panel og Hylder, et lidet Kammers, hvorved et Ildsted, ovenover en Sal afdelt med Bræder. Huset havde forinden klinede Vægge. Et Tværhus paa 4 Fag med Kælder; i Stuen en lille Jærnbilægger, næst derved et Ildsted, ovenover et Snedkerværksted med aaben Skorsten; hele dette Tværhus var nyt; endnu i Gaarden 4 Fag gammelt Sidehus, i Stuen en liden Bilægger, herved et lidet Kammer, ovenover Oplag af Tømmer og Bræder; i Gaarden en liden Svale, beklædt med Bræder.

Et Hus i Henrik Fyrens Gang, Plankeværk med lidt Gaardsrum til Gaden. Huset paa 4 Fag og med Kvist over de 2 Fag, Stuen afdelt med Bræder, dog med Panel og Hylder om Væggene, en Jærnbilægger; i Forstuen et lidet Ildsted eller aaben Skorsten, Loftet afdelt med Bræder.

En Bundtmagers Hus paa Hjørnet af Amagertorv, nu noget af Hjørnehuset til Niels Hemmingsensgade paa 4 Fag til Gaden, Gavl paa 3 Fag. Under Huset en Krambod med Reoler omkring Væggene. Stuen belagt med Fliser, Jærnvindovn, et lidet Kontor med Bræder i samme Stue, Væggene beklædte med malet Lærred og malet under Loftet. En Vindeltrappe gaar op til Salen, der har malede Vægge og et lidet Kammers med et Skab i Væggen. I Gaarden et Halvtags Hus med en liden Kælder. I dette et Sengekammer næst hos Stuen, med malede Vægge og Jærnvindovn; ovenover 2 afdelte Kamre med Jærnvindovne. Endnu et Halvtags Hus næst hos Sengekamret paa 1 Loft, hvori Køkken med aaben Skorsten og nogle Huller omkring Væggen, derved en Stue med Kakkelovn af Jærnplader, Spaanmaatter omkring Væggene, Halvdelen af Taget Bræder, Halvdelen Tagsten.


89

Bagved en liden Lysthave. I dette Hus var der altsaa en ret rummelig Lejlighed med Adgang fra Gadehuset til Sidehuset.

En Skippers Hus i Grønnegade paa 4 Fag med Kvist over 2 Fag, ny Bygning, dog klejnt og slet Værk. Stuen til Gaden med malede Bræder om Væggene, Jærnbilægger med Træfod, derhos et lidet Sengekammer og et Køkken; under Sengekamrct Jordkælder fuld af Vand. En Sal med en liden Jærnovn, næsthos et lidet Kammer.

En Slagters Hus i Skindcrgade paa 5 Fag med Portrum og Kælder. Stuen med malet Panel og Hylder om Væggene, et nagelfast Nøgleskab med 2 Laase, Jærnbilægger med Potter, Køkken med Hylder og Spiseskab. Sal med rødmalet Panel og Hylder om Væggene og aaben Skorsten, næst hos et lidet Kammers. I Gaarden et Halvtags aabent Skur med Slagterværksted, desuden i Gaarden 5 Fag Halvtag, hvori Stald og Foderloft.

Johan Løve Badstuemands Hus i Springgade paa 5 Fag med Kvist paa 1 Fag og Kælder, hvori er afdelt en liden Stue. Stuen over Kælderen er beklædt med Egepanel med Billedsniderarbejde, et lidet Skab i Væggen med Billedsniderarbejde, 16 Skilderier dønnekede under Loftet, Gulvet Bræder, Jærnbilægger og endnu 2 mindre Ovne. Ovenover Sal med malede Drætter og et Stykke Panel under Vinduerne, aaben Skorsten, derhos et lidet Kammers med Kakkelovn af Potter. I Gaarden 3 Fag Halvtags Hus med Kælder, deri Sengekammer med Panel, Jærnbilægger, 2 Kamre afdelte med Bræder. Et Tværhus paa 1 Loft med Badstuen, beklædt med Bræder, Jærnbilægger; dernæst en Bygning paa 6 Fag, 2 Loft, med Panelværk, Brædegulv, Jærnbilægger, Køkken med aaben Skorsten, ovenover Sal med Panel; det var et Træhus, takt med Tagsten. I Gaarden en firkantet Plads til at saa noget i. Huset er nu Gadenumer 68 i Pilestræde.

En Glarmesters Hus paa Vestergade, nu en Del af Gadenumer 10, 6 Fag med Kvist paa 3 Fag; Stuen afdelt med


90

Panel, Hylder om Væggene og under Loftet, og malede Stykker i Stuen efter dens Bygning indrettet, Jærnbilægger, Kammeret næst hos med malet Panel og et Nøgleskab (Skab til at lukke med Nøgle) i Væggen. En Trappe fører op til Salen, der er Snedkerværksted med aaben Skorsten og en liden Jærn-Vindovn. I Gaarden 6 Fag Heltag paa 1 Loft, hvori et Kammers, Køkken og Spisekammer og en liden indmuret Bryggerkedel, hvorover aabent Loft.

Et Hus i Gotersgade paa 6 Fag havde Bilægger og en indelukket Seng, Vraaskab med Panelværk om Væggene, under Huset en Kælder og Stentrappe til Døren. Paa Salen en Kakkelovn. Næst hos en Lejevaaning paa 9 Fag paa 2 Loft og 3 Fag til Møntergade paa 1 Loft, endnu en Lejevaaning til Møntergade paa 1 Loft og 3 Fag.

En Vævers Hus i Studiestræde paa 7 Fag, Stuen med Jærnbilægger, næst hos et Køkken, Salen delt med Bræder i 3 Kamre. 3 Fag Sidehus, hvorunder Kælder med aaben Skorsten; i Stuen en Jærnbilægger paa muret Fod; endnu i Gaarden 12 Fag Heltag paa 1 Loft, afdelt i 3 Vaaninger, de 2 med Potteovne, den tredie med Jærnbilægger.

En Købmands Hus paa Østergade, nu Gadenumer 57, paa 7 Fag, Hjørnehus (til nuv. S. Jørgensgade), med Kvist paa 2 Fag. Under Huset 2 Kramboder med en Stentrappe op til Huset samt Skur udenfor. To Stuer, den ene med gult Panel og Hylder om Væggene, med Jærnbilægger, derved et lidet Sengekammer med et Skab i Væggen, som vender til Køkkenet, den anden Stue med noget Panel om Væggene og en liden Jærnbilægger, et lidet Køkken og et lidet Bryggers med en liden Bryggerkedel. Ovenover en Sal delt i 4 Kamre, det første med malede Drætter, en aaben Skorsten og en Jærnovn, det andet med Spaanmaatter og aaben Skorsten, det tredie med trykte Drætter og en liden Jærn-Vindovn, det fjerde er et lidet Spisekammer.

Nuv. Nr. 55 paa Kjøbmagergade og Nr. 4 i Peder Hvitfeldtstræde, tilhørende en Brygger, var til Kjøbmagergade


91

15 Fag, grundmuret indtil det første Loft, med Kælder under hele Huset. Den store Stue havde slet (i.e.: glat) Egepanel og Fyrrepanel under Loftet, Jærnkakkelovn med Potter; den lille Egepanel og Jærnvindovn. Salen afdelt i 4 Kamre med Lukkelser og Laas for, det første med Spaanmaatter og Panel om Væggene, aaben Skorsten, det andet ligesaa, det tredie med malede Drætter og en liden Jærnovn, det fjerde var forseglet, I de 15 Fag var indbefattet en Lejevaaning paa 4 Fag med Halvtag, i Kælderen var Køkken og Spisekammer, i Stuen Panel, en Jærnovn og Jærnstænger i Vinduerne ligesom i Hovedbygningen. I Gaarden var en Sidebygning paa 6 Fag og 2 Loft, Tømmerbygning med Kælder; her var Køkken, hvori en Skorsten med Døre for, Hylder og et Køkkenskab, og et med Brædder afdelt Spisekammer; derved en liden Stue med grønt Fyrrepanel paa Væggene og under Loftet, Jærnvindovn, ovenover et Kammers med Spaanmaatter paa Væggene og en liden Jærnvindovn. En anden Sidebygning paa 12 Fag og 2 Loft, det nederste grundmuret, nedenunder Fadekælder, i Stuen Bryggers, ovenover Kornloft. Bag i Gaarden var et Tværhus, en gammel Bygning paa 2 Loft, hvori en Hestemølle, Vognskur og Hestestald, Maltkammer og Foderloft. Paa den søndre Side i Gaarden et Halvtags Hus paa 9 Fag, hvori Vedhammer, og endnu et Halvtag-Hus paa 3 Fag og 2 Loft, hvori en Bryggerkedel. Til Peder Hvitfeldtstræde var 3 Vaaninger paa 1 Loft og 14 Fag med 7 Fag Vinduer; i hver Vaaning en Stue, et lidet Sengekammer og et Køkken, et lidet Gaardsrum til hver; de havde Paneler og Hylder om Væggene.

Af Huse paa 3 Etager nævnes:

Nuv. Gadenumer 17 i Lille Kongensgade, 4 Fag til Gaden, Grundmur forneden, Tavlværk foroven, Kælder. For Døren til Gaden var Træ-Stakitværk og Bislag med 4 Stentrin til Indgangen. I Forstuen var et langt naglfast Slagbord, Storstuen med gammelt Egepanel og Hylder om Væggene, Jærnbilægger med Potter, der var dønneket under


92

Loftet, og omkring Kakkelovnen var malede hollandske Sten. Gulvet her og i Forstuen lagt med Fliser. Herved et lidet Kammers med malede Drætter og Hylder omkring Væggen, Jærnvindovn, Gulvet Astrag. Mellem de 2 Stuer var en aaben Skorsten som et lidet Ildsted. Ovenover 2 Kamre, afdelte med Brædder, og paa det øverste Loft var Vinde og Tagl med Krog. I Gaarden et Hus paa 4 Fag og 2 Loft med Kælder under. Her var en Stue med Panel, Bilægger og Skab i Væggen, og et Køkken; ovenover et Kammers med 4 Stykker Panel; paa Loftet var en rund Vinde. I Gaarden var en Trappe og en Svale, som gik op til begge Huse.

En Parykmagers Hus paa Østergade paa 5 Fag var grundmuret forneden med Kælder under, hvori en Bryggerkedel. Stuen havde Panel og Hylder og et Nøgleskab i Væggen, Jærnvindovn, var dønneket under Loftet med et Skilderi midt i, Brædegulv; derved et lidet Sengekammer med malede Drætter om Væggen og en liden Jærnbilægger. Salen var ved Brædder delt i 2 Rum, i det ene aaben Skorsten og Jærnvindovn. Ovenover en Sal, der var delt i 2 med Brædder. Paa Loftet var Tagl med Vinde. I Gaarden var et Halvtags Hus paa 3 Fag og 1 Loft med Køkken og et lidet Kammer; ovenover var Kølle.

Nuv. Gadenumer 3 i Fortunstræde, der dengang kaldtes Nikolaj Kirkestræde, tilhørte en Vinhandler og var 5 Fag til Gaden. Forstuen var paa 2 Fag og heri et lidet Kammers med gult Panel og Vindeltrappe til de øverste Værelser. Stuen var 3 Fag til Gaden, deri en Jærnkakkelovn og et indmuret Skab, rødt Panel. Salen derover paa 5 Fag, Gulvet Astrag, paa Væggene gamle tykke Drætter, Jærnkakkelovn. Ovenover Salen 2 Kammerser afdelte med Bræder. I Gaarden et Hus paa 2 Loft og 7 Fag, deri en Stue paa 4 Fag, med en udhuggen Skorsten, Jærnkakkelovn, Gulvet Fliser, Væggene dels Panel, dels Drætter; en Stue paa 3 Fag med Jærn-Kakkelovn, omdraget med malede Drætter, Gulvet Fyrredæller; under dette Hus Kælder; paa Salen 2 Kammerser


93

afdelte ved Brædder, Gulvet Astrag, Væggene omdragede med Drætter, 2 Jærnkakkelovne; derved det lidet Kontor og Forstue, Kontoret med malet Panel; det er over et lidet Kammers, der fra først af var indrettet til en Svale, var 3 Fag langs i Gaarden og 1 Fag i Bredden. Tværs i Gaarden et Hus paa 4 Fag og 2 Loft, i Stuen Køkken og Spisekammer, Gulvet Fliser, derover et Kammers paa 3 Fag med Drætter og Panelværk, Jærnkakkelovn, Gulvet Astrag. I et Hus paa 2 Loft og 6 Fag var Bryggers og Stald og ovenover en Sal med Jærnkakkelovn, Gulvet Fyrrebræder, Væggene malede Drætter.

Kræmmer Johan Bøfkes Gaard i Højbrostræde var grundmuret og havde 12 Fag til Gaden. I Stuen en Krambod med Hylder paa den søndre Side af Forstuen, paa den nordre Side 2 Stuer, den ene med stribet Kammerhængsel, dønneket under Loftet, Flisegulv, Jærnvindovn, den anden med Panel om Væggene med Skab i, dønneket under Loftet, Brædegulv, Jærnvindovn. Derunder en hvælvet Kælder. Ved samme Skur er i Gaarden en ottekantet Rundel, hvori en Vindeltrappe fra Grunden til de øverste Værelser. Salen er delt i 3 Kamre med Kakkelovne og Dræt paa Væggene. Herover en Sal med en slet aaben Skorsten. Ud til Færgestræde laa en grundmuret Bygning paa 12 Fag og 3 Loft høj med Kælder under; den ene Stue med "Gulvpæl" (Guldpel) om Væggene, dønneket og skildret under Loftet, Gulvet sorte og hvide Fliser, Jærnvindovn og en udhuggen Skorsten med malede hollandske Sten paa Væggene; den anden Stue med malede Drætter paa Væggene, dønneket under Loftet, Gulvet Fliser, Jærnvindovn; den tredie Stue med slet (glat) Fyrrepanel, dønneket under Loftet, Gulvet Bræder, Jærn-Vindovn. Salen afdelt med Skillerum, hvori en aaben Skorsten. Herover en Sal. I Gaarden et Halvtags Hus med Kælder, deri Køkken, et afdelt Spisekammer og en Forstue, ovenover 2 Kamre, dønnekede under Loftet og paa hvert en aaben Skor-


94

sten, derover igen et Kammers. Opgangen ved de 2 Sider var dobbelte Svaler.

Disse Beskrivelser kan være tilstrækkelige til i Almindelighed at give et Indtryk af Husenes Indretning og Udseende.

Som en Følge af de nævnte Skattelettelser blev der sikkert bygget ikke lidet, men det er ikke let at oplyse fuldt ud, hvad Forordningen virkede. Kongen gav ogsaa særlige Begunstigelser for enkelte større Ejendomme. Den bekendte Admiral Niels Juel fik 1683 Skattefrihed paa 10 Aar og 1686 paa 20 Aar for sin grundmurede Gaard paa Kongetorvet, det nuv. Thottske Palais, og sidstnævnte Aar fik Oberst Samuel Kristof von Plessen samme Privilegium for sin nybyggede Gaard i Norgesgade og hele Grunden, der gik ud til Store Kongensgade; dette var senere det Gyldensteenske Hotel, og en Del af det er nu Hotel Phoenix. 1687 fik Rigsadmiral Henrik Bjelke 14 Aars Frihed for sin Gaard paa Kongetorvet, som han vilde lade indrette og forandre med videre og sirligere Bygninger 1); dette er nu Hotel du Nord.

Toldbetjent Jens Sørensen Brock fik 1688 10 Aars Frihed for Opførelse af et Bindingsværks Hus paa 2 Loft ud til Kvæsthusgade og Bygning ud til Store Strandstræde, nu Nr. 16 og 18 i Lille Strandstræde. Assessor Henrik Ehm fik samme Frihed 1689 for Bebyggelse og Opfylding af den moradsige Grund nuv. Kvæsthusgade Nr. 4 og Nyhavn Nr. 59-69 2). 1690 fik Peder Lange 10 Aars Frihed for sin grundmurede Bygning (nu Kvæsthusgade Nr. 5), og i Henseende til Pladsens Belejlighed og Sirat for Havnen saa og til den Omkostning, han paa Opfyldelse paa sligt et moradsigt og sumpigt Sted allerede havde anvendt 3).

Omkring ved Frederiksholms Kanal fik Kongens Kældermester Wigant Michelbecker 1687 20 Aars Frihed for en

__________

1) K. D. VII, 52, 151, 153, 177.

2) K. D. VII, 241, 261.

3) K. D. VII, 331.


95

Gaard med tilliggende Huse og Vaaninger, som han havde ladet opbygge, "Staden til god og mærkelig Sirat"; det er nu en Del af Prinsens Palais, og for den anden Del af Palaiset fik Dr. Henrik Møinichen 1688 14 Aars Frihed. Samme Aar fik Toldforvalter Lavrids Eskildsen 10 Aars Frihed i Henseende til den store Bekostning, han havde anvendt paa nuv. Nr. 16 og 18 ved Frederiksholms Kanal, der var Staden til god og mærkelig Sirat. Nr. 20 i samme Gade, hvortil hørte Nr. 4-6 i Ny Kongensgade, opbyggedes af Johan Jurgen, der 1683 fik 3 Aars Skattefrihed for sin ny opbyggede grundmurede Gaard, der betegnes som bygget paa Hjørnet af Slottets Gade (der altsaa da var Benævnelse for Ny Kongensgade). Slotsfoged Johan Jægers Enke fik 1688 8 Aars Frihed for sit 2 Loft høje Hus paa Frederiksholm, der var bygget af Grundmur indtil Salen. Grunden indbefattede Ny Vestergade Nr. 1-5.

Paa Kjøbmagergade Nr. 46 fik 1686 Johannes Bache 6 Aars Frihed for et grundmuret Hus paa 2 Stokværk, og paa Nr. 44 fik Brygger Jens Nielsen Hald 1687 10 Aars Frihed. Østergade Nr. 48, Hjørnet af Pilestræde, opbyggedes 2 Loft højt af Grundmur af Bøssemager Morten Nielsen Kjerulf, der 1686 fik 3 Aars Frihed, og 1696 og 1697 fik Jakob de Sarcis 5 Aars Frihed paa sin Gaard paa Østergade. Hans Rasmussen Essenbæk fik 1686 3 Aars Frihed for sin Gaard i Lille Kongensgade paa Hjørnet til S. Nikolaj Kirkeport (nu Nr. 36 paa Hjørnet af Halmstræde), der var 3 Loft højt, med 3 Alen Grundmur under, uagtet det var bygget førend den kgl. Forordning om Bygninger udkom 2).

Assessor Hans Nielsen fik 1687 6 Aars Frihed for Nr. 22 i Kompagnistræde, der var paa 3 Loft, 32 Alen langt og 12 Alen vidt, og Nr. 20 i samme Gade blev efter en Ildebrand 1680 opbygget af Brygger Jens Nielsen Hald, der fik

__________

1) K. D. VII, 43, 181, 223, 237, 231.

2) K. D. VII, 130, 137, 143, 178, 488.


96

10 Aars Frihed. 1691 bevilgedes 6 Aars Frihed til Hans Jørgensen Ogelby, der med stor Bekostning havde opbygget sin Gaard i Snaregade (nuv. Assistenshus). 1687 fik Assessor Johan Sechman de Privilegier, som Forordningen af 11. April 1685 hjemlede dem, der opsatte Huse paa øde Pladser, overførte paa sin Gaard i S. Gertrudstræde (nu hele Kultorvet mellem Pustervig og det nuværende S. Gertrudstræde) og de tilhørende Vaaninger ud til Pustervig og Tornebuskegade (nu Aabenraa), der for en Del var ganske ny og for en Del reparerede og saa godt som ny. Holmens Kanal Nr. 16 var 1682 opbygget af Grundmur af afdøde Sognepræst til Holmens Kirke Jens Hansen, hvorpaa Enken 1688 fik 10 Aars Frihed 1).

Paa Slotsholmen fik Adam Levin Knuth 1688 10 Aars Frihed for sin grundmurede Gaard, som han for nogle Aar siden havde ladet opbygge paa en øde Plads. Paa Kristianshavn fik Nikolaj Jansen Arf 20 Aars Frihed for de Pakhuse, han havde ladet opbygge paa 2 øde Pladser, hvor der før var Morads, den ene bag ved hans Hus mod Kanalen og den anden mod Dybet. De var opførte paa den ham tilhørende store Grund mellem Vildersgade, Overgade, St. Annegade og Baadsmandsstræde.

Ogsaa inden Forordningen udkom, var der givet Friheder for enkelte Gaarde, saaledes 1671 for Charlottenborg, 1674 for det nuv. Folketheater paa Nørregade, der byggedes af Arv Mikkelsen Edelberg, 1675 for Amagertorv Nr. 8, der opførtes af Bartold Henrik Bischop.

Af Grundtaxten for 1689 ses det, at paa den Tid foruden de nævnte følgende Bygninger nød Frihed som nyopførte: Halmtorvet Nr. 75, Kattesund Nr. 14, Stormgade Nr. 2-8 og Frederiksholms Kanal Nr. 6, der var bebygget mod Stormgade, Ny Vestergade Nr. 4, Løngangsstræde Nr. 35,

__________

1) K. D. VII, 168, 172, 178, 215, 343.

2) K. D. VII, 184, 233.

3) K. D. VI, 641, 656; VII, 85-86.


97

Nybrogade Nr. 24, Kompagnistræde Nr. 18 og Knabrostræde Nr. 15, Kompagnistræde Nr. 32, Knabrostræde Nr. 13, Snaregade Nr. 8, Brolæggerstræde Nr. 9, Badstuestræde Nr. 12, Gammelstrand Nr. 26, Østergade Nr. 25 og 50, Holmensgade Nr. 23, Slotsholmsgade Nr. 18, Kjøbmagergade Nr. 39, Pilestræde Nr. 51, Niels Hemmingsensgade Nr. 6, Nørregade Nr. 9 og Studiestræde Nr. 1, Gotersgade Nr. 103, paa Kristianshavn Brogade Nr. 3, Vildersgade Nr. 46.

__________

Endnu har vi tilbage af Skildringen af Byens ydre Udseende Gadernes Belysning ved Nattetid, i hvilken Henseende der ogsaa gjordes et stort Fremskridt i Kristian V's Tid.

1679 indgav Johan Huusman et Forslag til de 32 Mænd om Indrettelse af Gadeløgter, hvilket derpaa 5. Dec. sendtes til Erklæring af Hr. Holger Vind, Sten Hondorph, Oberst Sten Andersen Bille, Peder Scavenius, Rasmus Bartholin, Thomas Walgesten, Lambert von Haven og Hans Jensen Stampe, med Paamindelse til dem om inden en Uge at indgive deres Betænkning. Sagen kom dog foreløbig ikke videre, end at den 2. Okt. næste Aar sendtes til Magistraten, der 14 Dage efter fik Befaling om at gøre en Prøve i Højbrostræde, paa Kjøbmagergade lige til Nørreport og om muligt langs Stranden fra Hjørnet af Naboløs til Holmens Bro. Udgifterne dertil blev lagte paa Beboerne i de nævnte Gader under Straf af Exekution.

De 32 Mænd var ikke velvillig stemte mod Forslaget. "Vi befinder vel nytteligt og gavnligt at være, dersom samme Lanterner her i Staden kunde indrettes, men saasom til deres Indrettelse og Underholdning en stor Summa Penge udkræves, som skulde komme Indbyggerne og Borgerskabet meget besværlig, helst udi denne Tid, da Folks Evne og Middel


98

ikkun er ganske slet og ringe formedelst store Skatter og Udgifter, tilmed udkræver den høje Fornødenhed store Penges Middel udi andre Maader, som nødvendig behøves til Stadens mere Gavn og daglige Brug og Nytte". De nævner saaledes "det meget brøstfældige og nu moxen ruinerede Vandværk udi Perfektion og god Skik at bringe" og "Rensningen af Stadens større Kanal" og beregnede Udgifterne til 6500 Rdl. om Aaret.

21. Feb. 1681 beskikkedes Strange Helmer af Magistraten som særlig anbefalet af de 32 Mænd til at indrette og betjene de ny Løgter, og 25. Juni udkom en kgl. Forordning, der bestemte, at de skulde forfærdiges af Kobber og opsættes paa malede Stolper. Hvis nogen fordristede sig til at beskadige dem, skulde han straffes med Bremerholms Jærn i 3 Aar, og hvis han ikke vilde lade sig gribe, men gjorde Modstand og derved blev slaaet ihjel, skulde han ligge paa sine Gærninger.

Selve Løgterne skulde betales af Husejerne, men deres Underholdning af Beboerne. For hver Løgte skulde betales aarlig 6 Rdl. 4 Mk., men til dem, der havde Tilsyn dermed, 1 Rdl. af hver Løgte, hvilken disse selv skulde indkræve. Hvis de var forsømmelige i deres Forretninger, skulde Magistraten tilbørlig lade dem straffe og, hvis de var trodsige og modvillige, straks afsætte dem og indsætte andre i deres Sted. Med Undtagelse af de lyse Nætter og naar der var Maaneskin, skulde Løgterne tændes hver Aften ved Solnedgang og først slukkes, naar Solen stod op, og de skulde holdes rene og klare. 1683 fik Politimesteren Overtilsyn hermed 1).

Det var Øjemedet med denne Belysning "at hindre og afværge den Røveri og Overlast, som slemme Mennesker tilforn ved Aften- og Nattetid plejede sammesteds at øve" 2).

__________

1) K. D. VI, 715, 749, 750, 770, 783-84. VII, 60-61.

2)Bircherods Dagb. S. 208-09.


99

20. Jan. 1686 beskikkede Magistraten Johan Huusman som Inspektør ved Løgterne, der næppe endnu alle var opsatte, ti det hedder i hans Bestalling, at naar Ejermanden (nemlig af Husene) har ladet Lanternerne opsætte, skal han (Huusman) aarlig i rette Tid lade dem anstikke, udslukke og renholde saavelsom Vægternes Brug dirigere.

1687 beskikkede Kongen en Overdirektion for Brandvæsenet og dets Betjente samt for Lanternernes og Vægternes Besolding, der skulde udarbejde en ny Ordonnans for disse Værker og navnlig indrette en Kasse til deres Fremme 1).

I et Andragende fra Magistraten 1688, hvori den klager over, at Kommunens Udgifter er større end Indtægterne, taler den om den store Udgift til Løgterne, af hvilken Afgift en Del efter dens Mening burde tillægges Stadens Kasse, eftersom Løgterne ikke var til synderlig Nytte om Vinteren, da enhver, der færdedes paa Gaderne om Aftenen, dog maatte betjene sig af sin egen Løgte; det vilde være tilstrækkeligt, naar nogle enkelte Løgter holdtes vedlige.

Man søgte nu at bevæge Johan Huusman til at nedsætte sit Vederlag for de 523 Løgter, ban underholdt, men da han ikke kunde nøjes med mindre end 4 Rdl. for hver om Aaret, overtog Branddirektøren Herman Garding dem 1689 for 3 Rdl. 2 Mk. hver, og Vægterne fik Tilhold om at vedblive med at tænde og holde dem vedlige.

Der har formodenlig været pekuniære Vanskeligheder forbundne med Johan Huusmans Bestyrelse, ti senere gør Kræmmer Lorens Kreyer Fordring gældende paa Byens Kasse for 1700 Rdl. for en Levering 1688-89 af et Parti Tran til Lanternerne, for hvilken han skulde have haft Betaling i Løgteskatten, men da Garding traadte til, fik han intet. 1691 fik han en Del af sin Fordring udbetalt af Grundskatten, men endnu

__________

1) K. D. VII, 126, 182, 184-85. Klavs Raschs Forpligtelse af 9. Juli 1684 til at paatage sig Inspektionen med Løgterne og Vægterne findes i Raadstuearkivet.


100

Aar 1700 havde han ikke kunnet faa den øvrige Sum udbetalt. Løgteskatten var det iøvrigt ikke let at faa indbetalt, ti 1691, da Politimesteren havde faaet Direktionen over Løgtevæsenet, fik han kgl. Befaling til at hjælpe Huusman til at faa sine Restancer inddrevne.

1703 besværede man sig over, at der flere Steder var Mangel paa Gadeløgter, uagtet Skatten dertil krævedes af alle Huse 1).

__________

1) K. D. VII, 230, 239, 263, 312, 363, 370, 426-29, 620, 699, 700.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: ons mar 16 21:20:06 CET 2005
Publiceret: ons mar 16 21:20:04 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top