eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Aarene 1660-1699.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse V

Kjøbenhavn i Aarene 1660-1699
    - bog I, kap. III

Kbh., G. E. C. Gad, 1889

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

III.

Stadens Udvidelse. Ny Kjøbenhavn. De store Grunde der. Amalienborg. Frederiksholm. Nybrogade. Frederiksborggade. Nygade. Voldgaderne. Slotsholmen. Kristianshavn.

Ifølge den oprindelige Plan skulde "Ny Kjøbenhavn" have indeholdt mange flere Gader, end det siden fik, som medfølgende Grundplan udviser. Omtrent hvor Toldbodgade nu findes, skulde gaa en Kanal ved Navn Kongens Kanal, der omtrent ved Forlængelsen af Fredericiagade afsatte Prinsens Kanal, der skulde gaa lige til Store Kongensgade; paa den anden Side af Prinsens Kanal hed Kanalen langs Stranden Dronningens Kanal og endte et Stykke indenfor Toldboden, hvor den afsatte en anden Kanal mod nord. Imellem Stranden og Kongens og Dronningens Kanal skulde være en Opdæmning, der hed Kongens og Dronningens Dam. Gaderne i den ny By skulde gaa aldeles lige. Hvor Amaliegade gaar, var Danmarks Gade, der skulde fortsættes over nuv. Charlottenborg Have, og begge de ældre Strandstræder skulde forsvinde. Fortsættelsen af Danmarksgade paa den anden Side Prinsens Kanal hed Ditmarskensgade. Den nuværende Bredgade hed Norgesgade og fortsattes hinsides Prinsens Kanal af Stormarngade. Imellem Bredgade og Store Kongensgade var

[30]

Planche indsat mellem side 30 og 31:
Plan til Bebyggelse af Ny Kjøbenhavn 1650.

Pl. s.30

31

Vendersgade, der hinsides Prinsens Kanal hed Holstensgade. Nuv. Store Kongensgade, der oprindelig skulde have heddet Gotersgade, ligesom Gotersgade hed Ny Kongensgade, hed paa den anden Side af Prinsens Kanal Slesvigsgade, men her maatte først borttages noget af de yderste Dele af Nyboder, for at den kunde blive lige. Borgergade og Adelgade var anlagte som nu, men allerede den Gang var Adelgade ansat med en lige Retning gennem Nyboder, hvad den først fik i vore Dage.

En stor Del af Rosenborg Have skulde ogsaa indtages til Byggegrunde; den nuv. Kronprinsessegade, der først blev anlagt i Begyndelsen af dette Aarhundrede, findes saaledes paa Planen med Navnet Herregade, og Rigensgade er fortsat tværs over Haven lige til Gotersgade. Sølvgade skulde ikke gaa længer end til Rigensgade; Klærkegade skulde fortsættes til Volden og endnu forbindes med Sølvgade ved Blygade; for Enden af denne sidste og langs Klærkegade var St. Anne Kirke med Kirkegaard. Kokkegade skulde hedde Kirkegade, idet den ogsaa førte til nævnte Kirke. Meriansgade skulde hedde Korngade og skulde ved Vitriolgade danne Forbindelse med 2 Gader langs indenfor Volden, Allungade og Stenkulgade, hvilket sidste Navn længe bevaredes som Navn paa en Del af Østervoldgade. Hjertensfrydgade skulde hedde Hestegade og førte som nu til den aabne Plads ved Enden af Rigensgade, udenfor hvilken den ny Østerport laa. Længer var Nyboder ikke bebygget den Gang, men paa Pladsen udenfor, der siden hed Grønland, var afsat langs Volden Kaabergade og Jærngade, der ved Vildtpretgade og Fægade stod i Forbindelse med Goterstorv, der laa mellem Adelgade og Borgergade lidt ind i Esplanaden. Imellem Borgergade og Store Kongensgade, i Esplanaden, laa Venderstorv, imellem Store Kongensgade og Bredgade, hvor Toldbodvejen og Husarkasernen nu findes, skulde være Danmarkstorv, der var bestemt til Korntorv, medens Pladsen østen for Frederiks Hospital skulde hedde Norgestorv.


32

I Overensstemmelse med denne Plan var Skøderne paa Grundene udstædte, og man havde indrettet de ny Bygninger efter de projekterede Gader, om Bebyggelsen end var forholdsvis ringe.

Kongen befalede 31. Okt. 1661 alle Grundejere inden Aar og Dag at lade deres Fortov brolægge, hvis de ikke uden videre Proces vilde have forbrudt deres Byggepladser, ligesom de ej heller havde opfyldt deres Forpligtelse til at opføre forsvarlige Købstedbygninger.

Paa Grund af den ringe Bebyggelse kunde det imidlertid ikke volde saa særdeles stort Besvær, om den første Plan for de ny Gadeanlæg blev fravegen, men det fremkaldte alligevel den største Uvilje, at Kongen 1662 lod Ruse lægge en ny Plan, hvilken er den, der ligger til Grund for den nuværende Bebyggelse. Ruse lod strax opsætte Pæle, hvorefter de ny Gader skulde anlægges, men Folk rykkede "mutvillig" Pælene op, hvorfor Kongen 12. Jan. 1663 truede Gærningsmændene med Straf som for vitterligt Tyveri. Endnu mere oprørt blev Stemningen, da der 18. Marts samme Aar udkom den Forordning, at Beboerne i Kongensgade, Borgergade og den ny anlagte Dronningensgade (Tværgade) straks skulde afbryde alle de Bygninger, der var til Hinder for de afstukne Gader, men de i Norgesgade skulde afbrydes indtil den gamle Gade 1). Inden 10 Dage skulde de saaledes afgrænsede Grunde hegnes med Plankeværk, og inden 1. Juni skulde Husene være nedbrudte. Inden samme Tid skulde enhver lade Gaden foran sin Grund forhøje og brolægge til Midten. Enhver Plads til Gaden skulde være bebygget, og der maatte ikke være Haver til Gaden. Havde nogen ikke Midler til at bygge, var han forpligtet til at afstaa sin Grund til andre for en billig Betaling eller ogsaa skulde den være forfalden til Kongen. Kongen ender sin Befaling med, at den alene gælder de nævnte 4 Gader, men

__________

1) Den gamle Bredgade gik ind paa det Thottske Palais' Grund.


33

ikke de andre, hvor imidlertid ogsaa Ejerne skulde være betænkte paa at rette deres Huse og Pladser efter det ny Bestik.

Den svenske Gesandt meddeler allerede 20. April: "Iværksættelsen af den kgl. Befaling om Gadernes Renovation 1) er sat i Bero; den Utaalmodighed og Desperation, som Almuen havde lagt for Dagen, synes at have bevirket denne Stansning. Medens Kongen var i Frederiksborg, har Monsieur Ruse ikke vovet at komme paa Gaden, da man offentlig har svoret ham Døden". Og 28. April skrev han: "Om Arbejdet med Kjøbenhavns Gader tales der ikke mere; Borgerne roser sig af, at de ved deres bevægelige og indstændige Bønner have bevirket en Opsættelse af dette Værk, som med saa stor Strenghed var blevet paabudt". Allerede en Maanedstid efter talte man dog om, at "Gaderenovationen" skulde begynde; da nogle Borgere havde ytret deres Utaalmodighed herover, mente nogle, at en pludselig Sammenkaldelse af Rytteriet og en Inspektion af alle Vagterne i en Nat havde til Øjemed at sætte Skræk i Borgerskabet.

Forordningen blev da ogsaa ordret gentaget 13. Juli 1664. Den svenske Gesandt meddeler nogle Dage efter, at den foraarsagede saa meget større Skræk hos Borgerskabet, som man havde ment sig forskaanet derfor, og man beklagede især dem, der havde bygget Huse i Henhold til den ældre Plan og nu igen maatte nedrive disse. Forordningen er uden Tvivl ogsaa bleven efterkommet, ti da der 10. Marts 1668 udkom en ny Befaling om Indplankning og Brolægning af Byggepladser, er der ikke mere Tale om de nævnte 4 Gader, men om Gotersgade; dog er her ikke Befaling om, at Grundene just skulde være bebyggede til Gaden 2).

Noget af Arbejdet lod Kongen dog udføre for egen Regning. 21. Avg. 1663 befalede han Ruse at lade op-

__________

1) Hermed menes ikke, hvad vi kalder Renovation, men Gadernes Fornyelse, Omlægning.

2) K. D. III 542, 571, 578-79, 611-12, VI, 454-55. Beckers Samlinger II. 1-2, 3, 5, 35-36.


34

fylde, brolægge og forfærdige den ny Kongensgade fra Staldmester Merles Hus (ved Gotersgade) 1) indtil den første Bro ved Kastellet og anlægge tre Hvælvinger eller Mure under Gaden, ligesom en bred Gade eller Stenbro igennem Kastellet; desuden skulde han lade det ny Torv jevne og brolægge 2). Dette var aabenbart det første gennemførte Gadeanlæg, hvorved der kunde haves Forbindelse med Kastellet og derigennem videre frem ad Helsingør til.

Hele Strækningen, der ogsaa officielt hed Ny Kjøbenhavn 3), men oftest S. Anna Kvarter, blev dog først efterhaanden bebygget. Store Strækninger var Havepladser.

Paa den med nærværende Skrift følgende Grundtegning, der er forfattet i de sidste Aar af Kristian V's Regeringstid af Cornelius Lerche og dediceret Kronprinsen, vil man faa et Begreb om det ny Kjøbenhavns sparsomme Bebyggelse omkring Aar 1700, om der end i Kristian V's Tid blev bygget meget. I Aarene 1668-77 blev der saaledes bygget 87 ny Huse, og 1689 var der ialt 371 Ejendomme, af hvilke nogle havde flere Smaahuse til Udleje, i det ny Kvarter. Ud til Toldboden, der var anlagt i Kristian IV's Tid, gik en Vej gennem Vandet, den nuværende Toldbodvej, og hvor nu alm. Hospital og Pladserne mellem dette og Toldboden findes, gik Vand, der dog var bestemt til Opfyldning og derfor ved en smal Dæmning var skilt fra Havnen. Imellem Nyboder og Toldboden laa store Pladser men uden videre Bebyggelse. Den store Amalienborg Plads ligger hen som Have. Bredgade, Store Kongensgade, Borgergade, Adelgade og Dronningens Tværgade, der er fortsat lige til Rosenborg Have, ses, ligeledes Prinsensgade. Derimod vil man vanskelig paa Kort fra denne Tid finde Helsingørsgade; Grunden hertil er den, at denne Gade skulde have været reguleret, men den laa formodenlig længe hen

__________

1) Blev ved denne Tid nedrevet for Gadeanlæggets Skyld (Kbnh. Hist. og Beskr. IV, 390).

2) Geh. Ark. Reg. 30, 2, 1.

3) Saaledes 1688. K. D. VII, 241.


35

som Levning af den fordums Landevej og uden Bebyggelse, saa den regnedes ikke som Gade; den er dog opført som saadan i Grundtaxten 1689. Den skulde endog i Kristian V's Tid have været forlænget til Store Kongensgade, men en Haandværkers Hus laa i Vejen, og denne vilde ikke afstaa sin Grund. Det fortælles da, at Kongen selv red til Stedet med nogle Ministre og Stadsbygmesteren; Husets Ejer kom ud, men da Kongen tilbød ham Godtgørelse for Huset, svor han paa ikke at ville afhænde det, tog Kongens Hest ved Bidslet og drejede den om, idet han sagde, at der gik Veien til Slottet. Den godmodige Konge lo og red bort; Huset stod endnu ved Slutningen af forrige Aarhundrede 1).

Sølvgade gaar kun til Rigensgade, hvilken sidste Gade ikke er bebygget uden med nogle enkelte Bygninger, der er lagte som en Gaard med 3 Fløje og en lang Sidebygning, hvilket er de kgl. Uldmanufakturer. Kun den yderste Del af Rigensgade fra Stokhusgade af synes at være indrettet regelret. Langs Volden ved Rosenborg staar enkelte Huse, der neppe alle hørte til Slottet.

Mange af Grundene i Ny Kjøbenhavn var meget store, hvilket ses ved at forfølge Matrikelnumrene i Grundtaxten fra 1689 til vore Dage. Assessor Henrik Ehms Gaard med 3 store Huse og hosliggende smaa Vaaninger og Skibskraner er nu Nr. 59 i Nyhavn og de mellemliggende Ejendomme til Kvæsthusgade og Nr. 4 i sidstnævnte Gade. Admiral Markvard Rothsteens Gaard med hosliggende Have og Lejevaaning er nu Nr. 10-14 i lille Strandstræde og Toldbodgade Nr. 2-8, 5-11, hvilken sidstnævnte Gade altsaa er lagt gennem hans Grund. Admiral Jens Rothsteens Gaard med 4 Vaaninger og stor Plads er nu St. Annæ Plads Nr. 18-22 og Lille Strandstræde Nr. 22-26, altsaa hele Grunden mellem Toldbodgade og Strandstræde; det var her Kruses Hestemøller blev anlagte. Villum Lydersen

__________

1) Suhms samlede Skrifter XIII 16.


36

Garvers Gaard er nu Nyhavn Nr. 41-49; altsaa er Toldbodgade lagt igennem hans Grund. Lyder Vitkens Have og 12 Vaaninger er nu Store Strandstræde Nr. 13-33; Justitsraad Lerches Have og 7 Vaaninger er Nr. 35-43 i Store Strandstræde og Garnisons Kirkeplads; Frederik Gieses Gaard med hosliggende Lejevaaninger er hele den Firkant, der begrænses af Gotersgade, Grønnegade, Ny Adelgade og Kongens Nytorv; Monsieur Wittenbergs Enkes 6 Vaaninger og store Lysthave er nu Nr. 17-23 i Bredgade; Sekretær Fleischers Gaard, Haveplads og Vaaning Nr. 25 i Bredgade; Niels Christoffersens Lejevaaning og Gaard Nr. 27-31 i Bredgade; Oberst Plesses Hoved- og Lejegaard med en Byggeplads er Nr. 33-37 i Bredgade og flere Ejendomme i Dronningens Tværgade (Hotel Phoenix med omliggende Grunde); det senere Grev Danneskjold Lavrvigs Hotel, hvoraf en Del nu er Grev Moltkes Gaard, var 1689 for en stor Del Enkedronningens Pommeranshus, der gik ud til Store Kongensgade. Frederiks Kirkeplads tilhørte 1689 Arvingerne efter Maleren Abraham Wuchters; Grunden mellem denne Plads og Toldbodvejen var 1689 Hofraad Hesses Gaard, Have og Lejevaaning samt store øde Plads. Præsident ved Hofretten Niels Simonsens Hovedgaard med Byggeplads samt 8 ny Vaaninger er med Undtagelse af de 2 Hjørnegrunde hele Strækningen med de ulige Numre i Store Kongensgade mellem Gotersgade og Dronningens Tvergade og Nr. 17-27 i Tvergade. Møntmester Sessemands Gaard er Nr. 21-25 i Borgergade fra Hjørnet af Helsingørsgade. Sivert Malers 4 Vaaninger og Lysthave er Nr. 82-86 i Adelgade, Mester Michaels 2 Vaaninger og Have er Nr. 88 og 90 i Adelgade, der gaar ud til Borgergade, Anders Bentsen Tømmermands Byggeplads og Bleghave er Nr. 65-87 i Adelgade fra Dronningens Tværgade og ud efter. Bendix Grothschillings Gaard, Have og 2 Vaaninger er Nr. 20 og 22 i Helsingørsgade.

Den ny Del af Byen havde daarligt Afløb; saaledes


37

klages der 1684 over, at Kongens Køkkenhave (en Del af Rosenborg Have), det ny Manufakturhus (i Rigensgade) og en stor Del af Byens Gader led stor Skade af ideligt Spildevand fra Parkerne i Rosenborg Have og omliggende Render. Rentekamret resolverede derfor 14. Okt. 1684, at der skulde lægges lukkede Render fra Lemforts Plads; denne strakte sig langs Rosenborg Have fra Sølvgade til Dronningens Tværgade og et Stykke derover; i det Skøde, Sakarias Lemfort havde faaet, betingedes det, at Grave og Vandløb fra Rosenborg Have skulde beholde deres fulde Gang 1). Denne Grund har saaledes for en stor Del staaet i Morads, saa Vandet har staaet op i Sølvgade. If. Rentekamrets Befaling blev der nu lagt lukkede Render ned til Moradset ved Enkedronningens Palais (Amalienborg), hvilke Render skulde tages fra det nedlagte Rosenborg Springvands Værk 2). Nærmere Stranden ses det ogsaa, at der endnu langt senere var moradsigt og fuldt af Vandhuller, saaledes i Omegnen af Kastellet ved Enden af Store Kongensgade og især imellem Amalienborg og Toldboden.

1685 skriver Henrik Gerner:

"Hvor skulde vel min Pen Amaliborg optegne,
og al den Herlighed, som der er, ret opregne?
Der alt langt mere er, end jeg udsige kan,
ti Haven ene har Skov, Frugt og Springevand".

Ved Belejringen ødelagdes den Have, Dronningen havde paa Tivolis nuværende Omraade, hvorfor Sofie Amalie fik en anden anlagt ved Store Strandstræde og den islandske Reberbane. Det var et stort Areal, der gik fra nuv. S. Annæ Plads til Fredericiagade. 1664 udstedtes kgl. Befaling om at køre Renovation ud til Dronningens Have ved Reberbanen 3), og paa den Maade er den sumpede Grund bleven opfyldt; Fugtigheden baade af Grunden selv og fra

__________

1) K. D. VI, 621.

2) Rentek. Kjøbenh. Kontors Kopibog.

3) K. D. VI, 396, 401, 404.


38

det tilløbende Vand blev optaget af en Grøft, der gik uden om Haven og bl. a. optog Vandet fra Rosenborg Have, hvis Afløb tæt ovenfor er omtalt; 1668 befalede Kongen at lade denne Grøft mellem Kongens og Dronningens Haver oprense ved Soldater 1). Dette Aar blev der foretaget en Del Arbejde paa Havens Udsmykning, om en Del end gaar paa Rosenborg i A. Hjørrings Beretning for 1668: "Her blev i dette Aar anvendt stor Flid og megen Omkostning paa Bygning og Lusterværk baade i Kongens og Dronningens Have paa de herlige og anselige Pommeranshuse og paa de store Lysthuse, Rendebaner og hine mange Billeder af Sten og Træ og meget Gardinsværk, som blev sat for Kvartererne om Urterne og udi Gangene, saa og ved Siderne af Haven udi stor Mangfoldighed, som og kunstige Pyramider og Spidse og Siratporte udi Haverne, item ny extraordinære Vandspring og kostbare Vandkonst der sammesteds, hvilket altsammen ikke er kommet til en Fuldkommenhed udi dette Aar, derfor gæmmes det til den fjerde Traktat at skrive om, naar den bliver fuldfærdiget 2)."

Da Haven var bleven færdig, byggede Dronningen et lille Slot, der efter hende fik Navnet "Sofie Amalienborg", hvilket laa i Baggrunden af Haven, nærved nuværende Fredericiagade, og altsaa omtrent hvor det nuværende Amalienborg findes. Det havde 3 Etager og en Kuppel paa Midten, en høj Stentrappe førte op til anden Etage og lige for denne var en Allée; paa begge Sider laa lange lave Bygninger, der hver havde en høj Pavillon. Slottet er vistnok bygget i Aarene 1669-73; fra 6. Avg. 1670 er der Regning paa Smedearbejde "udi H. M. Dronningens den store Bygning i den store Have." 12. Marts 1673 indviedes en Kirke paa Slottet, og der indrettedes Bolig til en Præst i Pommeranshuset; ved denne Tid maa Slottet an-

__________

1) K. D. VI, 483.

2) K. D. V. 769-70.


39

tages at være fuldendt. Samtidig omtales den store Vandkunst, der var 18 Alen imod Grotten og 18 Alen imod Gaden.

Her døde Sofie Amalie 1685 og Slottet blev ogsaa siden bebot af kongelige Personer, saaledes nævnes 1689 Prinsessens Forgemak og Kabinet, og Prinsens Forgemak og Sovekammer paa den anden Stok. Det vil siden blive fortalt, hvorledes en stor Del af Slottet brændte i April 1689, hvorpaa en Del af Møblerne flyttedes til Rosenborg og Kjøbenhavns Slot. Malerierne, der for en stor Del fremstillede fyrstelige Personer, især Enkedronningens nærmeste Slægt, førtes til Rosenborg. Kirken indrettedes til Garnisonskirke samme Aar fra Maj til Oktober; den stod endnu 1701 og er ventelig bleven benyttet lige til Indvielsen af den nuværende Garnisonskirke 1).

Amalienborg, der sædvanlig kaldtes Dronningens Have, gav Anledning til, at Rosenborg kaldtes Kongens Have som Modsætning, hvilken Benævnelse formodentlig skriver sig fra Kristian V's Tid. Man har kunnet køre gennem Amalienborg og Rosenborg Haver, ti det fortælles, at Kristian V i Januar 1696 en Morgen først gik i Staldene, derfra sin sædvanlige Tur til Tøjhuset, hvor han lod sig sætte over til Broen ved Amalienborg (nu Kvæsthusbroen), hvor han satte sig i en Chaise og kørte igennem Amalienborg og Rosenborg Have til Jægersborg 2).

Efter Amalienborgs Brand befalede Kongen O. Rømer at gøre Forslag om Pladsens Benyttelse. Hans Forslag, der approberedes af Kongen 16. Avg. 1690 med det Tillæg, at han selv skulde være "Direktør over Værket", gik ud paa, at Plantagen skulde af hugges og en ny plantes. Pladsen skulde langs Amalienborggade, hvorved forstaas S. Anne Plads, og ved Enden imod Grotten, hvorved forstaas Bredgade,

__________

1) I Kongerigets Arkiv opbevares en Del Regnskabsbilag for Amalienborg, men der er ikke noget fuldstændigt Regnskab.

2) Nyt hist. Tidsk. II 625.


40

omgives med en 30 Alen bred og 5 Alen dyb Grav, men imod Slottet og imod Stranden begrænses ved Plankeværk. Af denne Grav, der blev opfyldt ved Anlægget af det ny Amalienborg ved Midten af det 18. Aarh., var endnu Levninger ved Aar 1772, ti Rahbek omtaler i sine Erindringer 1) paa S. Anne Plads en Rendesten, som han faldt i, da den var for bred til at skræve eller springe over; der var vel en Bro derover, men den kunde han ved Aftenstid ikke faa Øje paa.

Fra Holland skulde forskrives saa mange unge Linde og Ypern, som behøvedes, og man skulde gøre sig Umage for at faa en Person hid, som forstod sig paa at opelske slige Træer. Slottet skulde helt nedbrydes til Fløjenes Platformer og desuden saa meget af den gamle Reberbane, som stod i Vejen for Plantagen, ligeledes Maskinhuset, der synes at have hørt til Reberbanen, saa at Gravene kom til at gaa tæt op til det grundmurede Hus ved Iskælderen ved Enden af Reberbanen, hvilket Hus, der maa have ligget et Stykke paa den anden Side af det nuværende Amalienborg, skulde blive staaende 2).

1701 stod, som omtalt, endnu Kirken, men ogsaa en hel Del andre Bygninger; der nævnes baade Modelhuset, Skriverstuen, Sukkerbageriet, Køkkenet, Grotten, Porthuset; en Mængde Smaahuse, i alt 38, der for en Del lejedes ud, blev længe staaende; nogle af disse Vaaninger var indrettede i den gamle islandske Reberbane, som Sofie Amalie havde erhvervet sig tilligemed dennes Grund 3).

I samme Forslag omtales den ny Gade, der skulde gaa fra Kvæsthuset forbi de ny Møller langs Graven ud til Norgesgade, hvilket er den nuværende S. Anne Plads, hvis halve Bredde altsaa blev optagen af Graven; Navnet

__________

1) Rahbeks Erindringer I 134.

2) Geh. Ark. Aflev. fra Just. Min. Skab 14, 147.

3) En Del af disse laa vistnok langs S. Anne Plads, hvor der længe laa Smaahuse (jfr. Carl Bernhards Novelle Tante Franciska).


41

Amalienborggade fik ingen Hævd. 1692 blev en Grund paa Hjørnet af Strandstræde udlagt til Gadens Anlæg og samtidig fritog Kongen alle Beboere paa Amalienborg Plads for alle Skatter 1). 13. Sept. 1692 bevilgede Kongen en Sum til Anlægget af en Toldbodvej, der skulde gaa fra Strandstræde ud imod Toldboden, hvilken ogsaa tildels blev anlagt og gik langs Amalienborg Haves Plankeværk, det er den nuværende Toldbodgade 2).

1694 tænkte Kongen paa af opbygge Amalienborg paa ny og underhandlede i den Anledning med den navnkundige svenske Bygmester Tessin, men Planen blev ikke udført 3).

Paa den ene Side af S. Anne Plads blev Garnisonskirke bygget, men den var endnu ikke færdig i denne Periode. 18. Dec. 1688 havde Kongen købt en Grund paa Hjørnet af Adelgade og Dronningensgade af Vincens Lerche for 1000 Rdl., hvilken han 6. April 1689 skænkede til Byggegrund for en luthersk Kirke for den hollandske Menighed, men 13. Sept. 1697 skænkede til en Garnisonskirke, ligesom han gav dertil alle Materialier, som kom tilveje ved Nedbrydelsen af Kirken paa Amalienborg og den dertil stødende Bygning. Endvidere bevilgede Kongen Bøder for 3 1/2 Aar, som ellers skulde have tilfaldet Kristianshavns Kirke 4).

De S. 40 omtalte ny Møller var de 6 Hestemøller, hvorpaa Kammerraad Edvard Kruse 11. Nov. 1690 havde faaet kgl. Privilegium, nu Nr. 18-22 paa St. Anne Plads.

Kvæsthusgade har Navn af det Kvæsthus eller Sygehus for saarede Søfolk, der imellem 1680 og 1690 blev bygget, hvor nu det forenede Dampskibsselskabs Lokaler findes.

Kvæsthuset, der 1659 5) var blevet indrettet i Seglhuset paa Holmen, forblev der til 1675, uagtet dets Midler nogen Tid var underlagte Børnehusdirektionens Bestyrelse 6).

__________

1) K. D. VII, 382-83.

2) Indlæg til Reskr. 13. Sept. 1692.

3) Secher, Danmark I, 170.

4) K. D. III, 512, 514-15, 516-17.

5) Kbnh. Hist. og Beskr. III, 356.

6) Indlæg til Reskr. 29. Dec. 1674. K. D. VI, 607-08, 650; VII, 43, 110, 292.


42

7. Dec. 1674 indstiller Statskollegiet, at Kongen istedenfor de Værelser, som Frederik III havde forundt de Kvæstede i Seglhuset og som nu igen maatte bruges til Opbevaring af Flaadens Segl, vilde skænke Materialer til Opførelsen af et nyt Kvæsthus og tillade, at Tømmer, Lægter og Jærn maatte nedføres med Kongens egne Skibe. Allerede 1673 var en Del af de Kvæstede lagt ud i Børnehuset, men fra Nyaarsdag 1675 gik Direktionen over til Admiralitetet, og dette maa have sørget for andre Sygeværelser, men under den følgende Krig fik man Brug for de Lokaler, der kunde findes. Guldhuset i Rigensgade, der var indrettet til Manufaktur, blev nu overdraget Kvæsthuset, der fik en ny Fundats 1682, men allerede 1683 købte Kongen Huset igen for 5000 Rdl., og det er atter flyttet. 1688 ses Toldbetjent Søren Sørensen at have købt dets Plads med dets forfaldne Bygninger, men da havde man allerede faaet den prægtige Gaard færdig.

1688 omtales "den ny indrettede Kvæsthusgade" og 1690 faar en Mand særlige Privilegier, fordi han havde bygget i denne Gade "paa sligt et moradsigt og sumpigt Sted".

Toldbodgade kom ikke alene til at gaa fra St. Anne Plads til Toldboden, men den blev ført lige ud til Nyhavn. 1691 fik en Mand i Lille Strandstræde Godtgørelse for den Skade, hans Grund havde lidt ved Ny Kanals og Toldbodgades Indrettelse 1).

Begge Strandstræderne var ældre Gader, medens Gaden langs Nyhavn blev anlagt efter denne Kanals Gravning.

Størst Omhu anvendtes dog paa Udsmykningen af det ny Kongetorv.

Henrik Gerner synger 1691:

"Hvor nu er Kongens Torv, der var før Grav og Volde
om gammel Kjøbenhavn; hvor før var Hestestolde,
Morads og ringe Værk, der nu staar Hus og Mur,
opbygte regelret, foruden Bod og Skur".

__________

1) K. D. VII, 241, 331, 337.


43

Udenfor den gamle Østerport laa længe de nedrevne Volde og halv opfyldte Stadsgrave i en uordentlig Blanding i Bakker og Dale, hvilket gav Anledning til det skæmtefulde Navn Hallandsaas, idet man fandt en vis Lighed med den øde Strækning af dette Navn mellem Skaane og Halland. Saaledes laa Pladsen længe hen, en Del af Grunden var endog skødet bort til de nærmeste Grundejere, der langt ud paa det nuværende Kongens Nytorv mellem Østergade og Vingaardstræde havde anlagt Haver.

Paa Hallandsaas saa det end mere uhyggeligt ud med den store røde Vippegalge, som Ruse havde ladet opsætte, men som dog blev nedtaget 1668. Pladsens officielle Navn var dog allerede længe før Kongens Torv eller det ny Kongetorv, men først, da Kristian V. var bleven Konge, blev der sørget for et anstændigere Udseende især af Hensyn til det Palais, som Gyldenløve 1669 fik i Sinde at opføre. 4. Juni 1670 udstædtes Befaling til at brolægge Torvet uden nogen Forsømmelse og samtidig befaledes de, der havde Pladser til Torvet, at lade brolægge foran disse, saa vidt Ingeniøren paaviste, og opføre tilbørlige Købstedbygninger. Grundstenene af de gamle Huse blev det Gyldenløve tilladt at opgrave og bruge til sin Gaards Bygning. 4. Juli 1672 fik Grundejerne Befaling om, at de ikke maatte opføre Bygninger til Torvet, uden de var paa 2 Etager og saavidt muligt efter samme Model, og de, der ikke byggede inden Aar og Dag, skulde have deres Grunde forbrudt. Paa samme Maade skulde der forholdes med de tilstødende Kongens-, Dronningens- og Nordre (Norges) Gade. 28. April 1676 hlev der truffet særlige Bestemmelser med Hensyn til Torvets Renholdelse, og det blev forbudt at udkaste Uhumskhed og andet Skarn og Urenlighed her, hvilket hidtil var sket.

Paa Torvet var et Vagthus, der blev flyttet 1680 til det Sted, hvor Hovedvagten stod i vore Dage, og paa dets forrige Plads lod Kongen paa Beboernes Bekostning indrette


44

"noget andet til Stadens Sirat og deres Fornøjelse, som Huse og Gaarde der sammesteds ejer".

Det gik dog ikke saa rask hermed. I en Rentekammerskrivelse af 11. Okt. 1682 til Raadmand Hans Stampe hedder det: "Eftersom paa Kongetorvet i sig selv, foruden hvis Indbyggerne sammesteds paa den vestre Side (altsaa mod Østergade) allerede til Rendestenenes Forandring og Broens Sænkelse paa deres egen Bekostning for deres Fortov har ladet gøre, endnu en Del Jord skal være at bortføre og Stenbroer at lægge, som Raadmanden, saa vidt Aarsens Tid og Vejrlig vil tilstede, paa kgl. Majestæts Vegne har paataget sig at lade forrette", blev der givet ham Anvisning paa Betaling i næste Aars Regnskab for Grundskatten, hvilket han aflagde.

I Midten af Torvet blev nu indrettet en aflang Plads, der ikke blev brolagt og som gik temmelig nær ind imod Husene. 17. April 1683 befalede Rentekamret at købe Enebærstager og Skovle, "som til Træer at plante paa Kongens Nytorv skal bruges" 1). Denne Plads kaldtes "Krindsen" (Kredsen). Den kan dog ikke have været beplantet, dengang Kristian V 13. April 1685 holdt sit storartede Ridderspil indenfor Skranken 2).

1688 prydedes Pladsen med Kongens endnu staaende Rytterstatue 3).

Ved Forordningen 20. Nov. 1683 indrettedes der et Hestemarked paa Torvet hver anden Onsdag, hvilket var tjenligt "baade for Fremmede, som her ankommer og gode Heste til deres Ekvipage behøver, saa og for dem, som bor paa Landet og sig paa Stutteri at tillægge vil beflitte". Markedet skulde holdes "omkring det derpaa staaende Træværk". 1684 blev der tillige indrettet Halmtorv og Torv, for Brændsel og Fuglevildt 4).

__________

1) Rentek. Kopibog.

2) Meiborg, Billeder af Livet ved Christian den Femtes Hof, S. 53 flg.

3) Et Vers om denne Statue fra 1699 se D. Saml. VI, 66-67.

4) K. D. VI, 539, 542, 544, 596, 671, 739-740. VII, 78.


45

Den første Bebyggelse af den nyere Art var Gyldenløves Palais. Paa Grunden, af hvilken en Del havde tilhørt Ulrik Kristian Gyldenløve 1), fik Ulrik Frederik Gyldenløve Skøde af Kongen 22. Marts 1669; den sagdes da at strække sig fra det Sted ved Kvæsthuset (Sejlhuset) 2), hvor Slagterboderne staar, til Hjørnet af Gaden langs den projekterede Kanal og fra Torvet ud imod Stranden indtil Dybet 3). Gyldenløve, der 1670 af Kongen havde faaet Kallø i Foræring, men ikke kunde finde sig tilfreds i denne Afkrog, nedbrød det gamle Slot og benyttede Materialerne til sin Bygning 4), og 29. Sept. 1671 fritog Kongen ham for Grundskat og andre Paalæg af den Bygning, han agtede at lade opbygge ved den ny Kanal. Aaret efter blev Grundstenen lagt.

I Bordings Danske Mercurius for Marts 1672 skrives:

"Paa Kongens store Torv Hr. Gyldenløve figer
at faa sin Bygning op, før Sommeren afviger,
har og den Ære nydt, som sker ej hver gemen,
at Kongen dertil selv har sat den første Sten.
Den ædle Prins Georg og sin Sten dertil lagde,
de store Kongens Mænd og hjulpe til og sagde:
Gid Ejermanden her i Glæde, Fred og Ro
vel mangen Dag og Aar lyksaligen maa bo".

I Nov. 1673 klages sammesteds over, at Gyldenløve var i Norge:

"Hans herlige Palads, hvis Bygning skulde fremmes
ved hans Nærværelse, desmidlertid forglemmes".

Grunden til, at det gik langsomt med Bygningen, var dog Mangel paa Haandværkere. 16. Juli 1672 befalede Kongen Magistraten at skaffe Bygmesteren Evert Jansen 10-12 af de dygtigste Mursvende, som uden vidtløftigt Op-

__________

1) Jfr. Kbnh. Hist. og Beskr. II, 349.

2) Smstds. III, 355.

3) K. D. VI, 498-99.

4) K. Hansen, Ridderborge I, 194.

5) K. D. VI, 597.


46

hold og for billig Betaling kunde udføre Kongens saa vel som Gyldenløves Arbejde 1). Grunden til Forsinkelsen laa vistnok i Uvilje mod de af Gyldenløve indkaldte fremmede Haandværkere. Saaledes klagede Didrik Cornelius van Ysendich i Jan. 1678 over, at han for 5 1/2 Aar siden var forskreven af Gyldenløve for at tømre og arbejde paa dennes Hus paa Kgl. Majestæts Torv, men Krigen forhindrede hans Arbejde og siden fik han kun lidt at gøre der, da Tømrer- og Snedkerlavet formente ham at arbejde. Tømrerlavet erklærede derpaa, at denne Person, som var Katholik og hverken havde anmeldt sig for Øvrighedsn eller Lavet, ikke var anderledes kendt, end at han i nogle Aar saa vel som andre Fuskere her i Hobetal rev de indfødte Brødet af Munden, og Gyldenløves Arbejde kunde lige saa godt og billigt forrettes af Lavet 2).

Paa Forhusets Skorstene staar Aarstallet 1677 som Vidnesbyrd om, naar Bygningens Murværk var tilendebragt 3). Der kan gærne endnu være gaaet nogen Tid, inden Bygningen var færdig, men 21. April 1683 havde Gyldenløve Kongefamilien til Gæst, hvilken han hædrede med Fyrværkeri 4).

Paa Kongens Nytorv var samtidig med Charlottenborg bygget det kgl. Kanonstøberi, Gæthuset, der i vore Dage var den militære Højskole og stod, hvor nu Tordenskjoldsgade og noget af det kgl. Theater findes. Det blev taget i Brug 1673. Paa Torvets andre Sider rejste sig snart ny Bygninger. Hvor det Thottske Palais staar, ejede Niels Juel allerede 1661 en Gaard, hvis Grund blev forandret ved de ny Gadeplaner, og 1683 ejede han 2 Gaarde paa Torvet. Da han samme Aar andragede, at han her vilde opføre "en real Bygning" af Grundmur, fik han 10 Aars Frihed for Grundskat og Toldfrihed for Materialerne; da Bygningen var færdig,

__________

1) K. D. VI, 597.

2) Afskrift i Raadstuearkivet.

3) P. Weilbach, Kunst og Æsthetik 1870, S. 171, hvor ogsaa Stilen omtales.

4) Bircherods Dagb. S. 221. I Reg. 30 i Geh. Ark. findes en Del Dok. og Tegninger af Gyldenløves Gaard.


47

fik han 1686 paa Grund af den store Bekostning 20 Aars Frihed 1).

Imellem Gotersgade og Ny Adelgade laa Sekretær Gieses Gaard (se foran). Det nuværende Hôtel d'Angleterre tilhørte 1661 Joakim Gersdorf, 1668 Niels Trolle, hvis anden Gaard paa Østergade var brændt 1666; 1689 er Pladsen forøget med Grund fra de gamle Fæstningsværker og tilhørte Grev Ahlefeldt, der tidligere havde ejet en Gaard bag Børsen, der tilligemed hans Bibliothek var brændt 1682 2). Paa det andet Hjørne af Østergade bode 1661 Jørgen Rosenkrantz, 1668 Rentemester Sten Hondorf og 1689 Gehejmeraad Otto Skeel. Hans Nabo var 1689 Hans Knudsen Leegaard. Den Gaard, hvori à Portas Kafé nu findes, tilhørte 1661-89 Fru Abel Sandberg. Gaarden mellem sidstnævnte og Hotel du Nord tilhørte 1661 Knud Urne og 1689 Kancelliraad Reinhold Mejer, og Hotel du Nord tilhørte Henrik Bjelke 1661 og til hans Død. Hans Søn Admiral Kristian Bjelke fik 1687 14 Aars Frihed for Grundskat, da han vilde indrette og forandre Gaarden "med videre og sirligere Bygninger" 3). "Erichsens Palais" tilhørte Raadmand Arent Berntsen til hans Død 1680 4). Det ses heraf, at for en meget stor Del var Pladsen omgivet af Bygninger, der tilhørte Standspersoner, hvis Midler tillod dem at opfylde Kongens Ønske om at gøre Torvet til den anseligste Plads i Staden.

__________

Den Havbugt, der gik ind mellem det nuværende Tivoli og Slotsholmen, og som vistnok var det Vand, der oprindelig hed Kalveboderne, var meget grundet og opfyldt med Smaaholme. Da Fæstningsværkerne 1667-68 blev førte ud

__________

1) K. D. VI, 363-64, 368. VII, 40, 44, 52, 151.

2) Bircherods Dagb. S. 215.

3) K. D. VII, 177.

4) Pers. Tidsk. 1887, S. 272.


48

lige til den nuværende Langebro, blev dette Vand, der i de senere Aar sikkert ogsaa var blevet opfyldt med Renovation, bestemt til helt at inddæmmes; men dette skede paa den Maade, at man tegnede et Kort over Grunden med afsatte Gader og Byggepladser og dernæst tilbød Grundene til Folk, der selv vilde og kunde have Bekostningen med Opfyldningen og dernæst forpligtede sig til at bygge inden en given Tid.

16. Jan. 1668 fik Generalmajor Ruse Befaling til at udføre et saadant Kort, hvorefter der kunde udvises Pladser til enhver af dem, der underdanigst supplicerede om Pladser udi "det ny Værk bag Slottet", og de første Skøder udstedtes derefter 7. Sept. samme Aar. I Løbet af 9 Aar blev alle Grundene afsatte, næsten alle til fornemme Folk, der fandt disse Ejendomme saa nær ved Slottet fordelagtige for sig. Denne Bydel fik Navnet Frederiksholm efter Kongen, men kaldtes ogsaa i daglig Tale Kalveboderne 1).

Slotsholmen var forbunden med Egnen omkring Vandkunsten ved Løngangen, en dækket Bro, der gik over Stranden, men havde fremkaldt mange Klager over, at Havnen blev tilstoppet ved den. Da nu Stranden skulde opfyldes udenfor den, blev den unyttig og blev brudt op 1668, i det dens Sten blev givne i Betaling til de 4 Murmestere, der skulde forfærdige den ny Vesterport med dens Vagt og Vandhvælvingen. Ad denne Bro kørte Kurprinsen af Sachsen, da han 1666 overraskede Kongefamilien med sit Besøg 2).

3. Juli 1673 nedsatte Kongen en Kommission, der skulde ordne Forholdene her, idet man skaffede sig Underretning om, i hvilken Henseende den ene Nabo besværede sig over den anden, da der klagedes over, at adskillige ikke bebyggede, indhegnede eller brolagde deres Pladser, men endog

__________

1) De fleste Bygninger i Kalveboderne blev opførte af Hans Wiedewelt, der ogsaa byggede Kapellet ved S. Petri Kirke, Reformert Kirke, Operahuset, Gyldenløves og Thotts Palais, ligeledes Højbro (F. G. Meier, Johannes Wiedewelt S. 14-15).

2) K. D. V, 762. P. W. Beckers Samlinger II, 167.


49

opfyldte dem med Tømmer, Grus og Sten, saa Naboerne ikke kunde have fri Fart og Kørsel til deres Gaarde og Bygninger. Det gik ikke saa hurtigt med Bebyggelsen, som det var bestemt i Skøderne, i hvilke det fordredes, at Grundene skulde være bebyggede inden 3 Aars Forløb, hvis Pladserne ikke skulde være forbrudte til Kongen 1). Paa Grund af Krigen 1675-79, da det var saa vanskeligt at tilvejebringe Tømmer og andre Bygningsæmner, saa Kongen igennem Fingrene hermed, indtil han 31. Maj 1680 truede med, at hvis øde Pladser baade her og paa Kristianshavn ikke inden et Aar var bebyggede med gode Købstedbygninger, skulde de uden videre Undskyldning være hjemfaldne til hvem, der vilde lade dem bebygge. Det hjalp næppe meget, at Generalfiskalen i den følgende Tid beslaglagde Grunde, men sikkert mere Betydning fik en kgl. Bevilling af 12. Maj 1683, der udlovede 10 Aars Skattefrihed for dem, der paa Frederiksholm enten havde bygget eller vilde bygge grundmurede Huse paa 2 Loft og 34 Alens Façade til Gaden. 23. Juni s. Aar gives der videre 6 Aars Skattefrihed for Bindingsværks Bygninger paa 2 Loft og med Kælder under, medens en Befaling udgik til Magistraten om endnu ikke at tiltale dem, der var saa vidt med deres Bygninger, at de kunde blive færdige inden Udløbet af 1683. Samme Aar fordeltes Gaderne saaledes, at alt, hvad der laa norden for Stormgade, skulde høre til vor Frue, og Stormgades Sydside med alt, hvad der laa derfra til Havnen, til St. Nikolaj Sogn 2)

Den ny Stadsdel beskrives saaledes af H. Gerner 1685:

"En lækker Bygnings By man vesten ser for Slottet,
der Kallebo før var; han havde blevet spottet,

__________

1) Det ses, at der 1677 var bygget paa Stormgades søndre Side 6 Huse og paa den anden Side 1, Løngangsstrædes søndre Side 3, nørre Side 4, Ny Vestergades søndre Side var ubebygget, men paa den nørre Side var 9, Ny Kongensgade søndre Side 1, nørre Side 4.

2) K. D. VI, 439, 475, 613, 736, VII, 47-48, 50, 53, 87-88.


50

som havde villet sagt, at inden tyve Aar
paa denne vilde Plads en prægtig Bygning staar.
Der fordum Fladvand var, moradsigt, uanseligt,
der var ej ryddet Grund, der var ej meget renligt,
men før den Grund blev klar og Bunden blev bered,
det kostede vel mer, end nogen tror og ved.
Før man fik gennemgaaet Søbunden og opnaade
den faste Blaalers Grund og fandt den rette Maade,
det sigend' salte Vand at hindre i sin Gang,
det kostede Umag og megen Pengeklang.
Der vel den Bygning er, hvis Fødders Undersaale
har meget mere kost, end Værten kunde taale,
det er dog dyre Sko, som mere koste kan
end Klæder til en Krop, med Hat og Hattebaand.
Dog hvad det haver kost, maa man nu ej fortryde,
man ved den gode Havn Oprejsning god skal nyde,
de Bygninger og selv er af den Pris og Værd,
at dertil Købmænd faas, som nok er uforfærd".

Gaderne havde i det hele de samme Navne som nu, ti vel var der et Forslag om at kalde dem Pave-, Kejser-, Kurfyrste-, Kardinal-, Abbed- og Munkegade, men i de kgl. Skøder bruges de samme Navne, som nu, dog hed Frederiksholms Kanal undertiden Slotsstranden, og Stormgade Slotsgade, medens ogsaa Løngangsstræde kan være kaldt Stormgade, men de nuværende Navne er alle fastslaaede ved Grundtaxten 1689. Ny Vestergade var det officielle Navn, men den hed i Folkemunde Vigantsgade efter Vigant Michelbecker, der byggede en anselig Gaard, hvor nu Prinsens Palais er. Ny Kongensgade hed ogsaa Prinsensgade.

Naar et saadant stort Arbejde som Frederiksholms Anlæg blev udført, skulde man tro, at der blev sørget for, at Omgivelserne kom til at ligge i nogenlunde ordentlig Stand. Tværtimod, om det nu skriver sig fra de militaire Avtoriteters Forsømmelighed eller Magistratens Raad-


51

vildhed, vides ikke, men det ser dog underligt ud, naar der skrives i Kæmnerregnskabet 1678: "Borttaget den store Mødding, som i nogle Aar var bleven samlet paa Hjørnet af Magstræde, 214 Læs". Eller naar Magistraten søger om at faa Pladsen ved Vesterport indrettet til Halmtorv, hvilket ogsaa skede ved Reskr. 11. Juli 1682, og da omtaler: "Eftersom i Hans kgl. Majestæts Fraværelse er gjort den Anstalt, at de store Bakker, som laa fra Vesterport til Hospitalet (Vartov), ere mestendels bortførte og hvad som endnu resterer skal blive bortført".

17. Juli 1683 befaler Kongen, at "den store Parti Jord, som ligger paa Vandkunsten, uforbigængelig maa bortføres", for at Brolægningen langs Frederiksholms Kanal kunde gaa for sig 1).

Ved Volden mellem Vartov og Blaataarn stod 43 Smaahuse, der kaldtes Rundelen, formodentlig fordi de stod inde i en endnu ikke opfyldt Bastion; de nævnes i Grundtaxten 1689 2). De tilhørte mest Soldater og Holmens eller Tøjhusets Folk; et af dem nævnes som et gammelt Vagthus. De er formodentlig Minder om den Tid, Fæstningsarbejdet blev udført.

En anden Udvidelse, der var bevirket af Kanalernes Udgravning, var Anlæget af Nybrogade. Da en Del af den forrige Havn her kunde udlægges til Bebyggelse, befalede Kongen 19. Jan. 1684, "at Gaden fra Broen (Nybro ved Enden af Knabrostræde) hen til Rundingen af Kanalen bliver 19 1/2 Alen, siden bøjer sig Linien forbi Rundingen op til den Gade, som Oberst Munch bor udi (Raadhusstræde, det forrige Vandmøllestræde), hvor den igen møder Linien, som kommer fra det grundmurede Hus paa Hjørnet af Magstræde, hvor Gaden for samme Huses Skyld ikke kan blive bredere end 17 Alen" 3). Nybrogade vedblev dog længe at være Baggrund til Magstræde.

__________

1) K. D. VII, 10, 50-51.

2) K. D. III, 695.

3) K. D. VII, 62-63 med Indlæg.


52

Over 2 tillukkede Stræder, der forbandt Snaregade og Læderstræde med Stranden, blev der taget Syn 14. Marts 1673. Det ene var ved Birgitte Hans Mandixens Ejendom i Snaregade (nu Assistenshuset), der med en Port var lukket i begge Ender, men dog af Arilds Tid havde været et frit Byens Stræde og de tilgrænsende Genboer til en fri Passage, hvilke Genboer gærne vilde have det aabnet. Det bestemtes, at det kunde holdes aabent om Dagen, men lukkes om Natten "formedelst Urenligheds Samling og anden Uskikkeligheds Begængelse". Det samme bestemtes om det andet Stræde, Nissegangen, men man mente ogsaa, at det kunde forblive ved det gamle, saaledes, at de af Genboerne, der begærede det, kunde faa Nøgle til Strædet 1).

Samme Skæbne havde Peder Madsens Gang nær lidt. I et Brev til Griffenfeldt fra Fru Else Parsberg af 3. Marts 1675 skrives: "Jeg talede vel et Par Ord forgangen med Ed. Højgrevelige Excellence, om han vilde være saa god og være mig behjælpelig med, at jeg maatte lade lukke Peder Madsens Gang, eftersom der bor kun Skarns Folk, de fleste der er, og er ikke nyttig til andet end til at skjule mange Skarns Folk, som, naar de gør Klammeri paa Gaderne, da retirere sig derind, og Pladsen har jeg købt til min Gaard, men har dog ladet tale med Borgmester og Raad derom, som nu endelig har resolveret, at jeg skulde supplicere til Hans Majestæt derom, som jeg tror nu vel, at er sket. Jeg har og bedet Kommandanten, at naar han har den Ære at tale med Eders Excellence, at han da vilde tale derom". Hun ejede formodentlig det nuv. Hotel d'Angleterre og vilde bygge, hvilket var afhængigt af, om Strædet maatte lukkes eller ikke 2).

Ogsaa nærmere ved Højbro udvidedes Færdselen. 7. April 1683 resolverede Kongen, "at der imellem Vejerhuset og Begyndelsen af Snaregade ned til Kanalen skal gaa en Gade,

__________

1) Raadstuearkivet.

2) O. Wolff, Griffenfeldts Levned S. 179.


53

som skal være 18 Alen bred, tæt forbi de Vaaninger, som ligge imellem Snaregade og Kanalen. Paa den anden Side ved Vejerhuset bliver en Plads ligesaa bred og saa lang, som Vejerhusets Bygning er, som Byen beholder at bygge paa, og som er i Linie med begge Ender af Vejerhuset, udenfor hvilken Pladses Begreb alle Slagterboder og Fjelleboder skal straks nedbrydes for at have en magelig Fart fra Husene ved Stranden igennem ommeldte ny Gade langs ned med Kanalen". Dette vurderedes til en Udgift for Staden af 2300 Rdl. 1)

Endvidere blev der if. kgl. Befaling af 19. Maj 1694 gjort en lige Linie langs med Kanalen fra Hans Ogelbys Gaard ved Vejerhuset paa det ene Hjørne af Snaregade (nuv. Assistenshus) og til Hjørnet af Knabrostræde, saaledes at Grundejerne fik de ubebyggede Pladser udenfor deres Ejendomme indtil den afstukne Linie efter deres Grundes Bredde, imod at de ud til Kanalen opsatte "en skikkelig grundmuret Bygning" eller en Brandmur af 4 Alens Højde og mod Betaling til Havnekassen af 1 Sletdaler for hver Kvadratalen. Bolværkerne var ved den Tid ogsaa komne i en lige Linie langs Kanalen, undtagen paa dette Stykke, hvilket nu ogsaa skede, hvorved Gaden langs Kanalen blev meget bredere end tilforn 3). Iøvrigt var der næppe alligevel ret god Færdsel langs Stranden. Fra Vejerhuset til Vandkunsten laa store Tømmeroplag 3) og Vejerhuset tilligemed de derved liggende Slagterboder og Vragerbroen opfyldte Pladsen henimod den Plads ved Højbro, hvor Fiskerkonerne sad.

__________


__________

1) Raadstuearkivet.

2) K. D. VII, 435 og Indlæg dertil.

3) Ogsaa paa Frederiksholm, og det formodentlig ogsaa langs Stranden, laa Tømmeroplag. Henrik Gerner skriver nemlig 1691:

"Anse kun Kallebo med sine Hus og Haver,
som ved Kanalen staar, hvor man sig flittig laver
paa et og andet godt, der er en Stabelstad,
der Tømmerlast og Bord med Stabler op paa Rad".


54

Frederiksborggade gik ikke længer end til Rosenborggade og stod gennem Mikkel Vibes Gade i Forbindelse med Rosengaarden. I Marts 1672 befalede Kongen, at Frederiksborggade skulde forlænges til Kjøbmagergade, og at som en Følge heraf saa mange Huse skulde afpæles, som det var nødvendigt at afbryde. Sagen trak imidlertid ud paa Grund af Krigen, saa Indpælingen ved Ingeniør Stenvinkel først foregik 1680, hvorfor Kongen befalede Magistraten 28. Sept. straks at lade Husene afbryde og godtgøre Ejerne deres Tab af Grundskatten, ligesom den skulde hjælpe Beboerne til at faa Boliger inden Vintren for billig Leje, hvilken Kongen ogsaa vilde lade betale af Grundskatten. Paa den Maade forsvandt 21 Huse i Mikkel Vibesgade helt eller tildels, og den ny Gade blev ført i lige Linie til Hjørnet af Pustervig og Kjøbmagergade 1). Allerede 1670 var det ny S. Gertrudsstræde, der omtrent svarer til det nuværende S. Gertrudsstræde og som ved Hjørnet af Rosenborggade var meget snever, blevet udvidet efter en lige Linie 2).

En voldsom Ildebrand fremkaldte Nygades Anlæg. "15. Nov. 1685 straks efter Midnat opkom i Badstuestræde en stor Ildebrand, som formedelst en temmelig Blæst samme Tid hastig formerede sig og holdt ved indtil under Højmesse, da Bøn udi alle Kirkerne blev gjort for saadan Guds Vredes Afvendelse, og imidlertid lagde henved 40 Gaarde, store og smaa, udi Aske, af hvilke nogle vare udi Vimmelskaftet, de andre udi bemeldte Badstuestræde og Endeløsstræde foruden adskillige smaa Vaaninger ibidem, item nogle af deres Baghuse, hvilke bode paa Gammeltorv, som og bleve ruinerede" 3).

Endeløsstræde gik ud fra Brolæggerstræde, men var lukket ved den Ende, der vendte mod Vimmelskaftet, hvor det begrænsedes af nuv. Nr. 47. Knabrostræde gik da ikke længer

__________

1) K. D. VI, 587, 747-48. De nedbrudte Huse vurderedes til 9613 Rdlr.

2) K. D. VI, 530-31.

3) Bircherods Dagb. S. 236.


55

end til Brolæggerstræde, saa det maa have været vanskeligt for Brandvæsenet at komme frem til Ilden. Der fremstod derfor en Plan om at forlænge baade Endeløsstræde og Knabrostræde til Vimmelskaftet, hvilket dog ikke skede, men derimod bestemtes det at nedlægge Brygger Lavrids Ibsens Gaard paa Gammeltorv, der var en langagtig Grund, og udlægge den til Gade ligesom at føre Gaden videre gennem to andre Grunde til Vimmelskaftet, at der kunde blive en lige Gade mellem Gammeltorv og Amagertorv.

Det var nu ikke saa let at faa en Ejendom nedlagt, ti Pengene var ikke tilstede. Lavrids Ibsen kunde derfor 1687 faa Tilladelse til at brygge i Gaarden, saa længe han blev boende der, medens han var fri for Grundskat. Først 17. Febr. 1691 befalede Kongen, at Gaarden straks skulde sættes til Avktion og derpaa nedrives, da Gaden skulde "indrettes med forderligste" og straks brolægges. 18. Juli samme Aar fik Politimesteren Ordre til at sørge for, at dette skede snarest muligt og det efter Ole Rømers Anvisning.

Lavrids Ibsen var imidlertid død, og hans Enke havde endnu i Juni 1692 ikke faaet sin Betaling, hvorfor hun udvirkede en kgl. Befaling om at udrede de 5000 Sletdaler (= 3333 Rdl). Desuden blev Gaden lagt igennem Justitsraad Peder Lassons Enkes og Jørgen Liebendahls Grund, hvorfor den sidste fik 500 Rdl., medens Fru Lasson, der ejede Gaarden paa Hjørnet af Klædeboderne og Skovbogade, fik Udlæg i noget af Jørgen Liebendahls Grund. Efter Forordningen skulde hun, der fik Façade til den ny Gade, opføre Bygning ud til denne. 1693 fik hun Udsættelse i et Aar, men da hun endnu 1695 ikke havde bygget, maatte hun stille Forsikring for til næste Aar at ville bygge en grundmuret Bygning eller i det mindste en forsvarlig Mur, og gjorde hun ikke dette, skulde Politimesteren lade opføre Muren paa hendes Bekostning. Hun satte imidlertid alene et Plankeværk op og Politimesteren skred ikke ind; dette gik ogsaa indtil 14. April 1703, da den ny Konge gentog sin Faders


56

Befaling, men Plankeværket blev endda staaende, indtil det i samme Efteraar faldt ned af sig selv, og da befalede Kongen paany Politimesteren at tilholde hende straks at efterleve den udgangne Forordning, og da skede det vel. Der hvor Fru Lassons Plankeværk stod, er nu Nygade Nr. 4 1).

Nygade blev paa en Maade indviet ved Kronprinsesse Lovises Indtog 5. Dec. 1695, da Processionen gik igennem den, istedenfor at man i tidligere Tider havde maattet gaa igennem Klædeboderne og Skovbogade 2).

Paa Kort fra Kristian V's Tid ser man Gammelholm og Grundene østen for Kristianshavn indenfor Kvintus opfyldte med Gader, hvilket kun er et Projekt, der aldrig kom i Gang. Herom synger H. Gerner 1691:

"Nu er vort Kjøbenhavn omcirkelet med Skanser,
her bygges skal endnu en liden lækker Stad,
som Frihed have skal i nogle Aar paa Rad.
Her Jøder bygge maa og andre Gæster flere,
de være hvo de vil; hvo Byen vil formere
og søge hendes Gavn, sit eget uforgæt,
ham skal det lades til at nyde Friheds Ret".

Det var altsaa Meningen at oprette en Stad for fremmede Religionsbekendere ligesom Fredericia og Frederiksstad.

Eftersom man skred frem med den indre Bys Regulering, fik man Øje for den forfaldne Tilstand i Voldgaderne, hvis de da kunde kaldes Voldgader, ti det var snarere Renovationskuler, der laa mellem Voldene og Borgernes Huse og Plankeværk, end Gader. Der var gjort en Begyndelse med Strækningen mellem Gotersgade og Nørreport, og Kommissionen for Gaderne indstillede til Kongen 19. Sept. 1685:

__________

1) Om en efter Fru Lassons Død i hendes Gaard 1707 fanden Skat se P. Lassons Fundationer og K. D. VIII, 11, 130.

2) K. D. VII, 178, 184, 312, 316, 335, 336, 349, 351, 386, 387, 418, 456-57, 463, 702, 711. VIII, 105.


57

"Da med de fornemste af Stadens Gader er kommet saa vidt, at man bør, ligesom imellem Rosenborg Have og Nørreport sket er, være betænkt paa at begynde med Fartens og Vandfaldets Indrettelse udi den Distrikt langs Volden indværts fra Krudttaarnet (den gamle Nørreport) for Enden af Nørregade og til Vesterport, hvor os fornemlig tvende Ting møder, som herhos vil udi Agt tages, nemlig en Del af Bygninger og Haverum paa den ene Side, af Voldens Irregularitet, megen henkastet Fyld og Urenlighed paa den anden Side, for des Aarsag man sammesteds intet kan foretage, førend man den rette Bredde til Gadens Fuldkommenhed kan faa at vide, eftersom paa begge Sider en Del vil nedbrydes og bortrømmes, saa fremt der en ret Gade og almindelig Kørsel og Gang skal være" 1).

Oberst Gotfred Hofman fik derfor 19. Sept. 1685 Befaling om at afpæle Voldgaden, og Magistraten maatte udmelde Folk, der kunde taxere de Grunde, der gik bort til Gadens Indretning. Formodentlig fordi man ikke kunde blive enig med Ejerne om Godtgørelsen, blev der dog intet foretaget herved for det første. 15. April 1693 beskikker Kongen en Kommission, der skulde slutte en billig Akkord med Grundejerne, men man har vel ej heller den Gang kunnet blive enig, ti 21. Feb. 1699 beskikkede Kongen en ny Kommission, der alene skulde taxere Grundene mellem Nørreport og S. Pederstræde, og Betalingen blev paalignet Grundskatten. Endnu i Juni 1700 var Pladsen ikke ryddet, idet nogle ikke vilde give Afkald paa deres Grunde, førend de fik Betaling, men Kongen befalede nu Politimesteren at tilsige alle de Indbyggere i hele Staden, der havde Heste og Vogne, til at føre al Jord og Urenlighed bort fra denne Strækning 2).

Paa Strækningen fra S. Pedersstræde til Vesterport har man derimod vistnok faaet Arbejdet fuldført mellem 1693

__________

1) Indlæg til Reskr. 19. Sept. 1685.

2) K. D. VII, 114-15, 414, 549-50, 565-66, 597-98, 617.


58

og 1699, ti i samme Periode ordnede man Voldgaden mellem Vesterport og Blaataarn, det Fangetaarn, der ved den Tid var blevet anlagt ved den nuværende Langebro. Det Vandløb, som for en Snes Aar siden løb langs Filosofgangen og som i dette Aarhundrede var blevet skjult af et Overlag af Træ, blev reguleret 1696, og Kongen betalte Omkostningen derved fra Materialgaarden til Blaataarn, medens den øvrige Strækning betaltes af dem, der havde Grunde derimod 1).

Kongen havde hidtil haft en Materialgaard ved Østerport, paa Hjørnet af Rigensgade og Stokhusgade (senere Søetatens Sejldugsfabrik), men før 1689 blev en ny anlagt paa Frederiksholm, hvilken nu er den der liggende Kaserne, Civiletatens Materialgaard og Hjørnehuset til Bryghusgade. 1696 klager Materialforvalter Gunde Vosbein over, at Bolværket for den kgl. Materialgaard var sunket over et Kvarter og truede med at falde ned paa Grund af de store Kampesten, som Bygmester Johannes Bache havde lagt der. Kørselen til Materialgaarden var ganske betagen paa Grund af den Grøft, der var gjort til det ny Akademis Opbyggelse, hvorfor han søgte om at faa et Plankeværk opsat mellem Materialgaarden og Akademiets Plads samt en ny Indkørsel, hvoraf det ses, at man havde tænkt paa at bygge det ridderlige Akademi ved Frederiksholms Kanal 2).

Paa Slotsholmen laa alt fra Tiden førend Belejringen en Række store Gaarde imellem Højbro og nuv. Stormbro. Paa den anden Side af Slottet laa Boldhuset, Proviantgaarden og Tøjhuset, men deres Omgivelser blev meget forandrede og forsynede med ny Bygninger. Saaledes byggedes 1665-72 det store kgl. Bibliothek 3) og 1668 lod Kongen bekoste "det skønne Hus og Gaard med 4 Huse indbyggede, som er ved Kongens Stald ved Enden ud mod Stranden lige for Kongens

__________

1) K. D. VII, 491.

2) Rentekamrets Kbnh. Kontors Kopibog 9, Maj 1696.

3) Se Chr. Bruun: Det store kgl. Bibliotheks Stiftelse, 1873.


59

Bryggers, til en Residens for den kgl. Staldmester, at Staldmesteren altid kunde være i Nærværelsen hos Stalden til Majestætens Opvartning og Tjeneste" 1). Denne Staldmestergaard laa paa samme Sted som den nuværende. En stor Del forskellige Bygningsforetagender lod Kongen 1668-77 udføre ved Slottet, saasom Ridehus, Judicerhus; af mindre Huse nævnes Løvehuset, Ulvehuset, Hundehuset. I de pengefattige Tider kunde Kongen ikke selv afholde Udgifterne, men Pengene blev forstrakte af Købmand Klavs Byssing, der derved fik store Krav paa Statskassen 2). Ved Enden af Prinsensbro laa i Kristian V's Tid Prins Jørgens Ridebane 3), medens Kongens Ridebane var begrænset af Staldene, Vognhusene, Slottet og de ovennævnte private Bygninger.

Paa Slotsholmen indrettedes 1668 en Stald til Livgarden, hvilken 1696 indrettedes til Kronprinsens Stald og Vognhus 4). 1682 byggedes en ny Garderstald ved Kanalen i Nærheden af Højbro, omtrent hvor nu Thorvaldsens Museum staar. Ombygningen af den ældre Stald blev foretagen af Bygmester Johannes Bache, der if. en Opgørelse af 1696 ses, foruden Arbejde paa Slottene, at have bygget paa Hans kgl. Højheds Vognhus, Raadstuen, Kancellierne og Rentekamret, kgl. Majestæts Stalde, det kgl. Akademi, Proviantgaarden, Falkonergaarden og Børsen 5).

Disse store Forandringer, der i Løbet af en halv Snes Aar var foregaaede med Kjøbenhavn og som svarer til dem, i vore Dage, der kun er i en mer storartet Stil, fremkaldte ogsaa Samtidens Forundring. Den som Sprogmand og Digter og for sine Lidelser under Karl Gustavs Angreb bekendte Henrik Gerner har udgivet et Digt "Om Canalen eller dend Nyhaffn i Kalleboe kalded Frederichs-Haffn Vesten for Slotted

__________

1) K. D. V, 770.

2) Se dennes Regnskaber i Kongerigets Arkiv.

3) Her var siden Staldmesterens Have (Suhms Ny Samlinger, II, 4).

4) K. D. VI, 464. Rentek. Skr. 9. Juni 1696.

5) Rentek. Skr. 8. Maj 1682, 12. Sept. 1696.


60

saa oc Kiøbenhaffns Forbedring fra 1680 til 1685", en Del af hans "Christian den Femtes Ilias", og skrevet en utrykt Fortsættelse, "Kiøbenhavns Forbedring udi Bygninger og Manufakturer paa 6 Aars Tid". Det hedder her:

"Ej nogen Konge har paa korter' Tid indvidet
sin Hovedstad saa vel, at det, som synes lidet,
saa herlig er udbredt, at med det samme Navn
man sige kan, her er et andet Kjøbenhavn.
I gammel Kjøbenhavn hvo har tilforne vandret,
han frilig sige maa, her meget er forandret;
i Gaderne man ser jo meget større Rum,
end saas for nogle Aar, naar man i Byen kom.
Vandfaldet haver faaet og nu en anden Maade,
at intet stavne kan paa nogen Stadens Gade,
men altid være ren, hver Kælder være tør,
som udi Tøbrud stor tog Vandet til sig før.
Ti Gaderne, som var ulige fordum lagte,
blev sjunkne ordentlig og Renderne saa magte,
at de med Planker blev saa sikkerlig beklædt,
saa Vandet fik sit Fald hen til sin rette Sted".

Gerner beskriver dernæst sin Vandring omkring i Staden og omtaler Opfyldningen, Kalveboderne, Langebros Ombygning, Kristianshavns forfaldne Kirke og Grundlæggelsen af den ny, Amalienborg, Kvæsthuset og Kastellet.

"Saa er nu Byen fast og dagligen tiltager,
ti man med største Flid derpaa med Alvor mager,
at af Manufaktur man selv berede kan,
det som tilforne blev indført fra andre Land.
Al saadan Landets Gavn er Kongens største Ære,
som altid gærne ser at alle sig kan nære
og nyde Velstand god. Gud Kongens Leveaar
formere, at hans Navn i evig Minde staar".


Planche, mellem side 60 og 61:
Kjøbenhavn omtrent 1699

Pl. s.60

61

I sit andet Digt skriver han:

Hvad om en vaagned op, som var for faa Aar siden
bortsovet og nu saa, hvor Alting var ved Tiden
saa ganske plat omvendt, han vil da undre sig,
og tvivle, hvor han var, han ikke kendte dig.
Man efter Kjøbenhavn i Kjøbenhavn maa lede,
som ej i Kjøbenhavn har længe vær't tilstede,
ti Kjøbenhavn nu er saa stor som aldrig før,
det første Kjøbenhavn os nepp' en Fjerding gør".

Med Kristianshavn gik det langsommere.

16. Avg. 1680 lod Kæmneren opbyde de øde og uindhegnede Pladser paa Kristianshavn, forat Ejerne kunde vide at rette sig efter kgl. Majestæts udgivne Breve.

Disse Pladser var: 1) i Baadsmandsstræde næst op til Volden 1); 2) næst op til Feltherrens Plads ud til 3 Gader, nemlig Strandgade, S. Sofiegade neden Vandet og Kongensgade; 3) en stor Plads begrænset af Kongensgade, Baadsmandsstræde, Overgade neden Vandet og S. Annegade neden Vandet; 4) op til Esben Bryggers imellem Kongensgade, S. Sofiegade neden Vandet og Overgade neden Vandet; 5) næst derop til paa den vestre Side til Kongensgade, S. Sofiegade neden Vandet og Overgade; 6) 2 Pladser mellem Nikolaj Skibbyggers Gaard ud til Overgade over Vandet og Dronningensgade; 7) en Plads derop til langs Overgade over Vandet; 8) 2 Pladser næst op til Søndervoldstræde og langs Overgade over Vandet; 9) imellem Bernt Thomesen og Anders Vognmands Huse ud til Dronningensgade og Prinsensgade; 10) Hjørneplads mellem Dronningensgade og S. Sofiegade; 11) en stor Plads ved Børnehuset op til Johannes Christensens Hus og Plads ud til Dronningensgade, S. Annegade over Vandet og Prinsensgade; 12) ved Kirkegaarden ud til S. Annegade over Vandet, Dronningensgade og Volden; 13) en Hjørneplads mellem Store Torvegade og Prinsensgade; 14) langs Prin-

__________

1) Det ses, at der dengang endnu var Vold udenfor Baadsmandsstræde.


62

sensgade imellem Niels Mikkelsens og Skipper Svend Mortensens Huse; 15) en stor Plads i Amagerstræde imellem Volden og Gaden; 16) paa Hjørnet af Store Torvegade og Amagerstræde; 17) en Hjørnegrund mellem Store Torvegade, Amagerstræde og Volden; 18) en Hjørnegrund mellem Store Torvegade, Amagerstræde og Volden; 19) en Plads langs Amagerstræde, grænser med 2 Sider til Volden og med den fjerde til Kristen Povlsen Rebslagers Plads.

Det ses heraf, at Kristianshavns Yderkanter endnu ikke var bebyggede og at der laa store Pladser øde selv i det Indre; Baadsmandsstræde var aldeles ikke bebygget paa den yderste Side, lige saa lidt som den Del af S. Sofiegade, der skulde fortsættes til Strandgade; paa den Side af Strandgade, der vendte mod Kjøbenhavn, var ej heller Huse. Der foregik dog en Del Forandring i de følgende Aar, hvilket ses af Grundtaxten 1689 1).

__________

1) Om Kristianshavns Forening med Kjøbenhavn 1674 og 1685, se Kjøbenhavns Hist. og Besk. IV. 288-89.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: tir mar 15 17:22:08 CET 2005
Publiceret: tir mar 15 17:22:05 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top