eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Aarene 1660-1699.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse V

Kjøbenhavn i Aarene 1660-1699
    - bog I, kap. II

Kbh., G. E. C. Gad, 1889

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

II.

Havnens elendige Tilstand. Kanalernes Udgravning. Nyhavn. Bolværk. Broerne. Inddæmninger paa Kristianshavn.

Den gamle Havn eller Kanalerne, som de allerede da kaldtes, lod meget tilbage at ønske. 28. Marts 1663 befalede Kongen Henrik Bjelke at have Tilsyn med, at de forsvarlig forsynedes med Bolværk og ikke, som det nu var

[15]

16

Tilfældet, blev opfyldte med Sand eller anden Urenlighed. 18. Marts 1667 advarede Kongen dem, der bode ved Stranden, mod at kaste Urenlighed, som førtes ud af deres Huse, i Havnen, "eftersom denne skammelig befindes med Skarn at opfyldes og fordærves"; Angiveren af en saadan Overtrædelse skulde hver Gang have 20 Rdl., eller ogsaa skulde den skyldige straffes paa Bremerholm i Jærn.

Ved den Side af Slotskanalen, der vendte ud mod Vandkunsten, var der ingen Forbindelse med Havet som en Følge af den paabegyndte Opfyldning af de Grunde, hvor siden Frederiksholm blev bygget. Kongen befalede derfor 23. Maj 1669 for at raade Bod paa "den usunde Stank, som af Kanalen kommer", at lade Dæmningen gennemskære, at Vandet kunde forfriskes ved frit Løb fra og til Stranden, og alle Stadens Beboere af hvilken som helst Stand, der holdt Heste og Vogn, blev tilholdte hver at bortføre 5 Læs Jord til dette Arbejdes Udførelse 1).

25. Juli 1671 udkom en Forordning, der forbød at udkaste Ballast eller anden Urenlighed af Skibe uden paa et bestemt Sted mellem Kristianshavn og Flaaden mellem 2 høje Pæle med Hænder ovenpaa, fra Pramme eller Baade; dette er altsaa Begyndelsen til Nyholm. De, der kastede Skarn fra Huse, Gader eller Broer, skulde første Gang bøde 4, anden Gang 8 Rdl. til Havnemesteren, og var det Tjenestefolk, der ikke kunde betale, skulde en Kvindesperson sættes i Børnehuset, men en Mand paa Bremerholm i et Aar.

Uagtet dette Forbud blev Havnen mere og mere tilstoppet, hvilket følgelig var bevirket ved Opdæmningen af Grundene ved Frederiksholms Kanal, saa der intet Udløb kom til den Side. Det er et sørgeligt Billede, de 32 Mænd 24. Juli 1674 giver af Havnens Tilstand: "Eftersom Stadens gamle Havn eller Revier befindes at være af Urenlighed saa forfyldt, at store Skibe er derved længe siden betaget den

__________

1) K. D. III, 655. VI, 381, 505-06.


17

skønne Belejlighed, som de tilforn har haft baade udi Ladning og Losning, da Revieren var ren og udi sin Esse, hvor de fra Slotsholms Bro og langs til og udenfor Bommen udi anselig Mængde har kunnet ligge, Staden til mærkelig Gavn, Sirat og Renommé, samt Borgerskabet, især de langs Revieren boende, til god Næring og Fordel, hvorimod nu fast intet andet end smaa Skuder og Fartøj, ja næppelig en Pram med sin fulde Last fra Bommen indtil Vejerhuset, og endda besværlig nok undertiden, særdeles ved lavt Vande kan indflyde, saa den Herlighed, Fordel og Belejlighed, Stadens Indbyggere i Almindelighed inden den afbrudte gamle Østervold, og særdeles de langs Revieren boende, har haft, derover befindes at lide stor Skade og Inkommoditet, idet at Skibsrummene, fornemlig Vedskuderne, nu søge den ved H. Høje Ex. Gyldenløves Plads nylig indrettede Kanal, hvorved Indvaanerne oppe i Byen boende, med hvis de derfra skal lade føre, højlig inkommoderes osv., og endelig foraarsager saadan Havnens Urenlighed en meget stor Stank, hvilken lettelig stor Svaghed kunde antænde 1)."

Det hjalp kun lidet, at Kongen 16. Dec. 1674 befalede at rense Havnen og Kanalerne med Muddermaskine. Da der 1679 indkom Forslag om Gadeløgter, mente de 32 Mænd, at der var andre Ting af større Vigtighed, bl. andet "Stadens skønne Kanal, som nu med Skarn og Dynd ganske er opfyldt, saa at næppelig en Pram eller Baad til Stadens Vejerhus kan opflyde, hvilket er at beklage, og for alting fornøden var de Midler at optænke, at den jo før jo bedre kunde vorde renset."

1680 bestemtes det, at Udgifterne til Havnens Renselse skulde afholdes af Portpengene, og der blev nu fra næste Aar af foretaget grundige Rensninger. Da der i Somren 1685 skulde renses med den store Mudderpram og der behøvedes flere end de 10 dertil hørende Pramme, fik Magistraten

__________

1) Indlæg til Reskr. 12. April 1675.


18

Befaling om at skaffe saa mange andre Pramme til Hjælp, som kunde tilvejebringes.

En medvirkende Grund til Kanalernes Opfyldning var Udløbet af Rendestene og af de Render, der gik ud fra Husene ved Stranden. 10. Nov. 1681 befalede Kongen, eftersom der til næste Foraar skulde fortsættes med Havnens "Renovering", at der skulde gøres en Dæmning tværs over Kanalen ovenfor Holmens Bro, ligesom der var en Dæmning ved den ny Bro (ved Knabrostræde); der skulde sørges for, at Vandfaldet fra Rendestenene blev ledet andetsteds hen, dels ud i den ny Havn ved Kalveboderne, dels gennem Grønnegade til Gotersgade og derfra til Nyhavn, og hvad der ikke kunde komme den Vej, i bedækkede Trærender ud ved Knippelsbro; desuden skulde alle Afløbsrender fra Husene ved Stranden tillukkes. Et lignende Paabud udkom 31. Marts 1683.

Ved Forordningen 2. April 1682 blev det af samme Grund forbudt Skibene at indtage eller udskyde Ballasten i Havnen eller Kanalerne, men dette skulde ske paa det dertil forordnede Sted imellem de høje Pæle med Hænder ovenpaa (se foran S. 7). Hvor Rendestenene løb i Kanalerne, skulde der gøres tætte Kister, at Sandet ikke løb ud, og det blev paa det strengeste forbudt at kaste noget i Havnen; ej heller maatte der ske nogen Fortøjning, Kølhalen eller Kalfatring paa Skibe uden paa de dertil indrettede Steder, enten hvor det allerede var indrettet ved det ostindiske Hus eller hvor det blev indrettet herefter. Da Bolværker og Stenbroen ved Stranden led Skade ved at Brænde blev sat i Favn, skulde Havnefogden sørge for, at der var et flytteligt Favnemaal, der kunde benyttes paa Skibene selv; det blev ogsaa forbudt at fæste Skibenes Tov ved Bolværkerne, men der skulde rundt omkring Kanalerne nedrammes Pæle med store Ringe, hvori Tovværket kunde fæstes.

Ikke mindre Skade tilføjedes der Havnen ved det Sand, der indførtes af Sandbaade end ved det, som udskylledes med


19

Rendestenene. Forordningen af 21. Maj 1680 forbød endog aldeles Indførsel af hvidt Sand, hvad enten det var Strø- eller Skuresand, men Husmødrenes Klager bevirkede, at det allerede 15. Jan. 1681 blev tilladt at indføre hvidt Sand gennem Portene. Dog nu kom Prammændene og klagede over, at de svækkedes i deres Næring, og Kongen tillod 9. Juni 1688, at Sand uforment maatte indføres ved Pramme og Baade, da der dog daglig indførtes Sand ved Vogne. Dette gav igen 1691 Anledning til Klage fra Politimesteren. Sandførerne havde nu i nogle Aar indført mere Sand end nogen Tid tilforn og næsten overalt i Kanalerne opkastet det, saa disse fyldtes igen, især hvor Prammene holdt Liggeplads, paa hvilke Steder der nu kun var 3-4 Fod Vand; værst var det ved Nybørs. Bolværkerne forfaldt ogsaa og Rendestenenes Udløb tilligemed de underjordiske Render fra Husene var ikke til ringe Præjudice. Politimesteren søgte derfor om et nyt Forbud mod Indførsel af Sand og om Nedsættelse af en Kommission, der kunde overveje, hvorledes Kanalen fra Oversekretær Moths Gaard (paa Slotsholmen) til Kristianshavns Bro kunde blive renset, saa Islandsfarerne og andre Skibe ligesom i fordums Dage kunde komme til at losse ved Vejerhuset; samme Kommission burde tillige finde en Plads for Ballastbaadene og forordne Pæle, de saakaldte Duc d'alber, paa begge Sider af Langebro og andre Steder indenfor Toldboden, hvorved Skibe kunde fastgøres, da der ingen saadanne maatte hefte ved Siden af Holmen eller nævnte Bro. En saadan Kommission blev nedsat 24. Marts 1691 1), og Politimesteren fik Befaling 30. Juni om at indrette en Sandkiste ved Frederiksholms Kanal ved Bugten ligefor Trompetergangen (paa Slotsholmen), altsaa hvor Sandkisten var til for faa Aar siden, og dette skulde være det eneste Sted, hvor Sand herefter maatte losses. Der blev taget strenge Forholdsregler mod

__________

1) K. D. VI, 734, 767, VII. 341-42 med Indlæg.


20

at spilde Sand, og det blev forbudt andre end Prammandslavet at indføre dette. Ogsaa Ballastbaadene anvistes der en bestemt Plads mellem Ballastpælene og Kristianshavns ny Værk (Qvintus). Samme Aar bestemte Kongen en Beholdning af Accisen til Rensning, og man skulde synes, at der nu maatte være raadet Bod paa den slette Tilstand, hvorfor man undrer sig over et kgl. Reskript af 21. Maj 1692, der begynder saaledes: "Saasom for os Tid efter anden er bleven foredraget den slette Tilstand, som en Del Kanaler og Bolværker skal befinde sig udi"; Kongen vilde derfor, at der i indeværende Aar skulde gøres en "Begyndelse" med deres Renselse og Bolværkernes Reparation, hvorfor han oprettede en Kanaldirektion bestaaende af Ole Rømer, Politimester Klavs Rasch, Raadmand Morten Nielsen og Bartold Stuve, der skulde sætte dette i Værk og fra Magistraten modtage de Kanalerne tilhørende Midler og gøre Regnskab derfor.

Denne Kommission skulde overveje og iværksætte, at Kanalernes Renselse og Bolværkernes Reparation kunde begynde dette Aar, og da der ingen Midler var tilstede, valgtes Morten Nielsen og Bertold Stuve, den første, "som bor ved Kanalen, der baade har Vilje og Evne til, om man trængte for et tusind Rdlr.s Forskud og ellers derudinden ikke er en uvittig Mand," den anden "en Mand, som hos Borgerskabet er myndig og vel lidt, der kunde have Videnskab, at alting vel employeres og dem forklare dessen Nytte, hvorved de saaledes faciliteredes og hvad Udgift til saadan Brug tilkommende og andre følgende Aaringer saa successive kunde behøves at paaskyde og udgive 1)". Denne Direktion blev 18. Jan. 1696 slaaet sammen med den over Gaderne 2).

Allerede 1661 blev en Raadmand og 4 af de 32 Mænd beskikkede til at have særligt Opsyn med Stadens

__________

1) K. D. VII, 83-85 med Indlæg.

2) K. D. VI, 568-69, 734, VII, 45, 104, 341, 347-48, 349, 385-86, 472-73.

3) K. D. III, 548-49, VI, 705-08, VII, 116-17, 178-79.


21

og Havnens Bygning, saaledes at Stadens Bygmester eller Havnens Forstander ikke kunde afholde nogen Udgift uden deres, hele Magistratens og de andre 32 Mænds Samtykke. Men Havnens Bestyrelse gik snart ud af Magistratens Haand; 1679 er det Admiralitetet, der beskikker Fiskal Mikkel Mikkelsen til Havnemester Kaptejn Povl Justesens Efterfølger; hans Efterfølger Kaptejn Anders Horndal beskikkedes 1685 af Kongen, men hans Efterfølger Kaptejn Niels Olsen af Admiralitetet. I Mikkel Mikkelsens Instrux hedder det, at han efter Kristian IV's Anordning tilligemed 4 kgl. Skippere hvert Aar skulde være tilstede, naar Søtønderne blev lagte paa Strømmen, saa selv de største Orlogsskibe magelig kunde sejle der. Han skulde have Tilsyn med, at der intet blev kastet i Havnen eller Kanalerne, at Skibe ikke fortøjede ved Knippelsbro eller laa i Vejen i Havnene, at der under højeste Straf ikke kogtes paa Skibe indenfor Toldbodbommen eller havdes anden Ild. Som Løn fik han foruden sin Fiskalsløn en Hvid af hver Læstes Drægtighed af ethvert Skib, der kom indenfor Toldbodbommen.

Ved Forordningen af 15. April 1682 blev der paalagt dem, der havde Afløbsrender fra deres Gaarde ned i Kanalen, en Afgift af 5 Rdl. aarlig til Havnens Renselse, men dette blev ikke efterkommet, uagtet der ved Misbrugen med disse Render tilføjedes Havnen langt mere Skade, end Afgiften kunde oprette; ved Reskr. af 16. Maj 1693 befaledes Havnedirektionen at sørge for at inddrive denne Afgift, der i de mange Aar imidlertid var løbet op til ikke ubetydeligt. Paa Ejernes Klage nedsatte Kongen den imidlertid temmelig betydeligt 1).

Med Havnens ydre Form foregik der en stor Forandring, idet den gamle Kanal, der ved Løngangen ved Vandkunsten havde udmundet i Kalveboderne, 1681 blev forlænget.

__________

1) K. D. VII 417, 438-49.


22

Efterat Volden 1667 var forlænget fra Løngangsstræde til nuv. Langebro, blev Stranden imellem den ny Vold og Slotsholmen efterhaanden opfyldt, og der blev allerede dette Aar udstedt Skøde paa en Grund ud til den Gade, der nu hedder Frederiksholms Kanal, skønt den da ikke var til uden paa Kortet. Denne Kanal, ved hvilken Slotsholmen fik sin nuværende Form, blev først udgravet 1681, hvilket berettes af Mag. Henrik Gerner i et Brev af 30. Maj 1). Han fortæller, at der daglig arbejdedes paa dens Udgravning af Soldater, der laa i Lejr udenfor Vesterport, samtidig med at den gamle Havn blev renset, hvilket gav stor Stank i Byen, som kunde foraarsage Sygdom. I Mudderet og i Jorden fandt man mange nyfødte Børns Lig, saa der gik Forbøn i Kirken for, at Gud vilde aabenbare de skyldige, hvilket ogsaa opfyldtes med Hensyn til en Goldamme hos Vigant (der bode hvor nu Prinsens Palais er), der blev saa betaget af Formaningen i Kirken, at hun af sig selv bekendte, at hun paa et Sted havde nedsat to Børn. Ved denne Forlængelse fik den gamle Kanal altsaa ny Forbindelse med Stranden, om Forbedringen, som vi har set, end ikke blev saa stor, som man havde tænkt sig.

En anden Kanal var Nyhavn, der allerede var projekteret 1669, da U. F. Gyldenløve fik Skøde paa den Grund, hvor Charlottenborg staar. 28. Dec. 1670 fik Henrik Bjelke, Kort Adelaer og Oberst Niels Rosenkrantz kgl. Befaling om at overveje, hvorledes den kunde indhegnes paa begge Sider og ved Torvet og hvorledes Gaderne paa begge Sider af den kunde brolægges og vedligeholdes, da Kongen næste Aar vilde lade Havnen op til Torvet udføre. Dette skede dog ikke det Aar, ti 6. Sept. 1671 befalede Kongen, at da han "udi tilkommende Sommer" vilde lade Kanalen indskære, skulde de, der havde Pladser ud til denne, lade disse indpæle inden 6 Uger, og endnu 20. Juni 1673

__________

1) Bircherods Dagb. S. 207-08.


23

skrev Kongen, at han i denne Sommer vilde lade "den begyndte Kanal" kontinuere, hvorfor de, der havde Pladser, straks skulde udføre ovennævnte Arbejde. Dette foregik dog saa langsomt, at Kongen i Sept. lod Magistraten tilholde Kæmneren straks at lade Arbejdet gøre og lade Ejerne give de dertil anvendte Tømmermænd deres behørige Dagløn. Den, der forestod Kanalens Gravning, var ovennævnte Niels Rosenkrantz, om hvem det i den over ham udgivne Ligprædiken hedder, at han udførte den 1673 "med manges Forundring paa en ganske kort Tid". Fra Okt. 1673 hedder det i Bordings Danske Mercurius:

"Det ny begyndte Verk og vide Grøftes Rende,
som gaar til Kongens Torv, er kommen nu til Ende,
selv og Hans Majestæt tilstede var saa nær,
at se det salte Vand sig først indtrænge der.

Da Arbejdet var udført, havde man ingen Penge; blandt andre lovede Gyldenløve at forstrække med 2000 Rdl., for hvilke han ønskede Betalingen udlagt i Last-, Havne- og Vinterlejepenge af Skibe, der laa i Kanalen, men disse Indtægter tilkom Stadens Kasse fra gammel Tid af, saa dem kunde han ikke faa. Gyldenløve udbetalte ogsaa først Pengene 1675, og har vel da paa anden Maade faaet Sikkerhed.

24. Dec. 1679 fik Holger Vind, Niels Juel, Otto Skeel, Peder Resen, Hans Nansen og Peder Bladt Befaling om at indgive Forslag om den ny Kanals Reparation og Vedligeholdelse. Dens Bolværk var nemlig gjort meget slet, uagtet Magistraten og Rosenkrantz ofte nok erindrede om at forfærdigede det af stærkt Materiale og forsynet med stærke Hamre, Bolte og Pæle. Beboerne paastod derimod, at Grunden til Bolværkets Ødelæggelse var, at alt Stadens Brænde lossedes der og at det var Magistratens Pligt at vedligeholde det for Accisen. Imidlertid fik de 6. Juni 1680 kgl. Befaling til hver for sit Fortov at lade


24

Havnen reparere, hvis de ikke vilde have deres Pladser forbrudt 1).

Det var følgelig en stor Fordel at have Bolværk ud til en Havn, hvorfor der jo vel kunde være noget rimeligt i, at Grundejerne skulde rense den smalle Kanal udenfor en Grund, de havde faaet uden Vederlag, men dette var ellers ikke paabudt dem, der bode ved de ældre Havne. Bolværkerne skulde Ejerne selvfølgelig holde vedlige, da de havde Indtægt deraf. Bolværket mellem Vejerhuset og Holmens Bro var derimod Byens, og da det 1696 og foregaaende Aar var gjort i Stand, medgik dertil en saa stor Sum, at Havnekassens Midler slap op, hvorfor man lignede Udgifterne paa Grundejerne ved Stranden, af hvilke nogle ogsaa godvillig betalte, men andre gjorde Indsigelse, hvorfor de blev pantede, men derefter fritog Kongen dem for Betalingen 1699, og de udpantede fik deres Gods igen 2).

Da der klagedes over, at Havnen fra Holmens Bro og forbi Børsen paa Grund af Bolværkernes Brøstfældighed saaledes Aar for Aar tilstoppedes af Urenlighed, der ved Regnvejr flød ud i Kanalen, at man kunde frygte for, at med Tiden Skibe ikke kunde løbe af Stabelen paa Holmen, blev de, der ejede Fortovene her, tilholdte til straks at gøre Bolværkerne i Stand 3).

I en Indstilling fra Magistraten af 4. Jan. 1679 omtales dens Forhold til Bolværkerne. Fra Arilds Tid havde den og Staden oppebaaret Accisen, havde ladet opbygge Højbro grundmuret, som tilforn var af Tømmer, holdt den siden vedlige saa og Havnen derfra til den gamle Kongens Løngang, dog ikkun med at rense Grunden for Mudder ved Møller og Pramme. Fra Vejerhuset ned til Kanalen i Kallebo og siden derfra paa den søndre Side op til Højbro lader enhver for sit Fortov Bolværk opsætte og det underholde. Fra Vejerhuset til Holmens Bro paa den nordre Side under-

__________

1) K. D. VI, 570-71, 612, 622, 628, 634-35, 654-55, 716, 739.

2) K. D. VII, 499, 520, 561, 561, 569-70.

3) K. D. VII, 70.


25

holdes Bolværket af Havnens Penge. Fra Højbro forbi Slottet til Kristianshavns Bro lader Hs. kgl. Majestæt Bolværkerne sætte og vedligeholde; i den Kanal mellem Holmen og Staden, paa den ene Side H. kgl. Majestæt og paa den anden Side enhver for sit Fortov. I den Havn bag Børsen og i Havnene paa Kristianshavn enhver for sit Fortov 1).

Iøvrigt havde man ved Havnens Regulering borttaget det smukke Bolværk af hugne Sten, som Kristoffer Valkendorf i sin Tid havde ladet opsætte paa begge Sider af Højbro, og anvendt Stenene til Amalienborg, uden at Byen fik nogen Godtgørelse derfor 2).

Under Havnevæsenet hørte de Broer, der førte over Kanalerne. Omtrent 1681 anlagdes en Gangbro, Nybro, for Enden af Knabrostræde over til Slotsholmen, hvilken Bro maatte træde i Stedet for den 1668 nedbrudte Løngang, da der under Opfyldningsarbejderne paa Frederiksholm ikke kunde være nogen Udgang fra Slotsholmen den Vej. Efter Nybro fik Nybrogade Navn. Den hed ogsaa Rødebro, saaledes 1699, da der ansattes en Bromand, der skulde have Tilsyn med den og Holmens Bro 3).

Over Frederiksholms Kanal anlagdes Stormbro og Prinsensbro. Først anlagdes Stormbro, men denne blev, som det hedder i en Skrivelse fra 1682 "saa falskelig muret og forarbejdet, at den hel udygtig er og ganske af Grunden vil optages, fordi Kalken ikke har været ret tilberedt", og Murmestrene dømtes ved Retten til at gøre den om. Prinsensbro, der laa med den ene Ende til Prinsensgade (nu Ny Kongensgade) og med den anden Ende til Ridehuset paa Slotsholmen, hvorfor den ogsaa hed Ridehusbroen, blev opført af den hollandske Murmester Evert Jansen, med hvem der sluttedes Kontrakt i Maj 1682; han skulde for hver af dens

__________

1) Afskrift i Raadstuearkivet. Om Havnene paa Kristianshavn se Khvn. Hist. og Beskrivelse IV, 270-73.

2) Kbnh. Hist. og Besk. IV. 183.

3) K. D. VI, 792 VII, 576.


26

6 murede Piller have 600 Rdl. og, naar Arbejdet var færdigt, en Diskretion af 50 Rdl. Til begge Broerne behøvedes der efter Evert Jansens Overslag 278,000 Vaterklinker.

Man fik nu 2 forsvarlige Broer, hvad Nederdelen angik, men det øverste forfaldt snart. Materialforvalteren G. Vosbein sendte 18. Juni 1695 følgende Klage til Rentekamret: "Eftersom de to Broer for Storm- og Prinsegade over Kanalen, hvor det kgl. Herskabs Passage daglig falder, er saa brøstfældig, at ingen Kørsel er mere og hans prinselige Højhed Prins Karl, da han for faa Dage siden over Prinsensgades Bro kørte, snart var kommen til Ulykke, saasom en af hans Pager med Hesten styrtede og gjorde en Revolte paa Broen, som jeg tit og ofte for at forekomme videre Ulykke Havnefogden har foreholdt sligt Magistraten at tilkendegive, men dog var der intet gjort" 1).

Det er næsten utroligt, at Adgangen til Kongens Residensslot var livsfarlig, men Grunden har sikkert været den, at den ene Avtoritet har villet skyde Vedligeholdelsen over paa den anden; Pengemidlerne var knappe i alle Kasser. Uagtet Rentekamret 18. Juni 1695 skrev til Magistraten om denne Sag, blev det dog Havnevæsenets Pligt at vedligeholde de to Broer.

Højbro, hvis Vedligeholdelse tilkom Staden og Kongen i Forening, blev ogsaa ombygget i denne Periode. I Christian V's Tageregister anføres, at Højbro er begyndt at bygges af ny 7. April 1694. Samme Aar blev O. Rømer paa Grund af andre overvældende Forretninger fritaget for at have Tilsyn med Højbros Bygning, hvorimod den øvrige Kommission, Klavs Rasch, Raadmand Morten Nielsen og Bertel Stuve fik Befaling om straks at foretage denne Bygnings Anordning og Tilendebringelse. Til denne Reparation i

__________

1) Om disse Broers Opførelse se Rentekamrets kjøbenhavnske Kontors Kopibog for disse Aar. Breve om kgl. Slotte 1677-79 i Kongerigets Arkiv. Indlæg til Reskr. 30. Maj 1682.


27

Forbindelse med Kanalens Rensning og Forfærdigelse blev der paabudt en Havneskat af 2 1/2 p. C. af Grundtaxten 1).

Holmens Bro, over hvilken Amagerbønderne skulde køre, da det var dem forbudt at færdes over Højbro, synes ikke at være underkastet nogen større Reparation i denne Periode.

Knippelsbro derimod siges 1671 at være meget brøstfældig, hvorfor der blev taget Syn over den. Kongen befalede, at den straks skulde repareres, uagtet det var vanskeligt at tilvejebringe de 4764 Rdl., en Istandsættelse skulde koste, der for en Del blev tagne af Havnepengene. Allerede 1670 var det blevet forbudt at fortøje Skibe ved Broen, da disse tilføjede den stor Skade, hvilket Forbud oftere gentoges. 21. Maj 1684 fik Klavs Rasch kgl. Approbation paa et Forslag til en ny Reparation og Befaling til at have Tilsyn med Arbejdet, for hvilket der blev anvist Betaling paa Rentekamret. Denne Bygning stod paa i 3 Aar og kostede over 15,000 Rdl. Allerede 1664 blev der ansat en "Broknægt" ved denne Bro ligesom en anden ved de 2 andre Broer paa Kristianshavn. 1687 fik Brovægteren Instruktion om baade at sørge for, at den ikke beskadigedes af Skibe og at den holdtes ren. Vindebroen var aaben visse Timer, og udenfor disse maatte Brovægteren have særligt Tilsyn med, at Broen ingen Overlast led. Idet altsaa Broen var aaben for alle Fartøjer længre Tid ad Gangen, kan det forstaas, at samme Brovægter baade kunde være Portner i Kristianshavns Port og holde Slotspladsen ren 2). 1692 tilskrev den kgl. Bygmester Hans Stenvinkel Rentekamret, at Vindebroens Arme nødvendig maatte beklædes med Kobber, "saafremt Vindebroen skulde blive ved Magt og ikke foraarsage større Omkostning og befrygtende Ulykker, som ellers deraf snarligen komme kunde". Denne Udgift blev derpaa udredet af Portpengene 3).

__________

1) K. D. VII, 410-11, 434.

2) K. D. VI, 538, 564, 569, 707, VII, 71-72, 136, 200-01. Suhms ny Saml. I, 31.

3) Rentek. Kopibog 20. Avg. og 1. Sept. 1692.


28

Fra ældre Tid var der til Broens Vedligeholdelse henlagt en Afgift, der udrededes af Amagerbønderne, hvilke Penge udbetaltes af hver Bys Foged, saaledes gav Store Magleby 83 Rdl. 2 Mrk.

Paa Kristianshavn var den røde Bro, der gik over Kanalen ved Torvet; om denne hedder det 1688: "Hvad den røde Bro angaar, hvoraf Rækværket paa den ene Side ligger nedfaldet og ellers er saa brøstfældigt, at man med Frygt og Fare maa køre derover, er den ingen Tid bleven repareret af Byens Kæmner, men er holdt vedlige af Hans kgl. Majestæt for 300 Rdl., som Amagerne aarlig kontribuerer til denne saa vel som til Langebros Vedligeholdelse" 1).

14. Nov. 1695 toges der if. den foran S. 19 omtalte Befaling Syn over, hvor der i Havnen mellem Toldboden og Müllers Havn paa den anden Side af Knippelsbro skulde sættes "Duc d'alber" eller Pæle til Søfartens Bekvemhed. Man fandt da, at foruden de gamle Pæle, der skulde istandsættes, burde der opsættes 23 ny, næsten alle omkring Kvæsthusgade; en siges at skulle sættes "for Pynten af St. Anne Bro", hvoraf ses, at denne forlængst forsvundne Lokalitet endnu bevaredes i Mindet og har ligget et lille Stykke fra Toldboden, thi efter denne nævnes Enkedronningens Slot (Amalienborg) og de 2 Pynter af Kvæsthuset; en Del skulde sættes paa den østre Side mellem Kongens Flaade og Ballastpælene (Nyholm) og ved disse sidste, hvor Vinterlejeskibene laa.

Paa Kristianshavn foretoges ogsaa flere Inddæmninger. Det vil erindres, at Strandgade fra først af var den yderste Gade mod Kjøbenhavn og at den kun var bebygget paa Amagersiden, medens hver Grund havde Bolværksret paa den anden Side af Gaden mod Kjøbenhavn. Her foretoges stadig Opfyldningsarbejder; det største var dog langs den Dæmning, der førte til Knippelsbro; den var 1689 bleven saa bred, at der havde kunnet dannes en Gade, den nuværende

__________

1) Indlæg til K. D. VII, Nr. 350.


29

Brogade, og som var bebygget paa begge Sider. Brogade kunde dog ikke anlægges uden Stridigheder, thi Johannes Mooch, der ejede nuv. Nr. 16 og 18 i Strandgade, paastod, at Grunden paa den vestre Side af Dæmningen var hans Fortov, og lod den indhegne 1681, medens Underfogden paastod, at den tilhørte Byen. Kommissionen for Gadernes Indrettelse lod imidlertid Gaden anlægge og der beskikkedes flere Gange Mænd, der skulde taxere den Skade, Joh. Mooch led, men der kunde ikke komme nogen Overenskomst i Stand. 1691 befalede Kongen Klavs Rasch, at Gaden med det forderligste skulde anlægges og bringes i god Stand, og der skede da ogsaa en Vurdering af Joh. Moochs Grund, der ikke beregnedes til mere end 1400 Kvadrat Alen, og vurderedes til 351 1/2 Rdl., der endnu ikke var betalt 1709 1).

Hvor meget der iøvrigt blev inddæmmet, er noget vanskeligt at se, thi hele Strækningen inden for Qvintus er paa somme Kort betegnet som fast Land med afsatte Gader, medens de andre Kort ikke viser andet end Vand. Der er dog én Plads, der ved denne Tid var ved at komme frem nemlig Kristiansholm. Kaptejn Johan Georg Motzman fik nemlig 7. Sept. 1695 kgl. Tilladelse til her at opfylde en Grund, der skulde indrettes til en Kølhalingsplads. 1697 bevilgedes det ham selv at holde Pram for at føre hans eget Gods til og fra hans Plads og Bygning i Vandet lige overfor Kvæsthusgade. Han havde imidlertid ikke Formue til at fuldende Værket, der 1714 blev tilkendt Krigshospitalet til Dækning af hans Gæld til dette; siden kom Holmen til Søetaten, og da Arsenalet skulde bygges her under Kristian VI, fik Motzmans Plads Navn af Christiansholm 2).

1675 fik Grev Hans Schack af Kongen 2 Grunde mellem Strandgade og Overgade med 400 Alens Bredde til hver af disse Gader; desuden havde han 1671 faaet en Plads ved

__________

1) K. D. VI, 769, 777. VII, 177, 370, 589, 598, 611, 657, 696. VIII, 104-05.

2) Sterms Beskrivelse af Kbnh. S. 441-43, K. D. VII, 519.


30

Overgade; han opfyldte saa Grunden og byggede Hus der, men solgte det hele Aaret efter for 3000 Rdl. til Militær- og Søetaten, der her anlagde et Laboratorium 1), der bestod, indtil det i nyere Tider maatte vige for Burmeister & Wains Maskinværksteder. Grunden blev 1676 betegnet som liggende tværs over for Tøjhuset, hvilket var rigtigt paa en Tid, da Strandgade ikke var bebygget imod Kjøbenhavn.

Efter at have omtalt Byens ydre Omkreds, Fæstningsværkerne og Havnen, vil vi gaa over til de Forandringer, som foregik med det Indre af Byen i det foreliggende Tidsrum.

__________

1) K. D. VI, 652, 664.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: man mar 14 19:46:35 CET 2005
Publiceret: man mar 14 19:46:32 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top