eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Aarene 1660-1699.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse V

Kjøbenhavn i Aarene 1660-1699
    - bog I, kap. I

Kbh., G. E. C. Gad, 1889

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Første Bog.

Stadens ydre Udseende.

_____

I.

Befæstningen. De ny Voldarbejder 1667 og følgende Aar. Vesterport. Nørreport. Østerport. Qvintus og Nyholm. Bastionernes Navne. Portenes Lukning. Demarkationslinie. Kastellets Anlæg.

Uagtet det heldige Udfald af Belejringen kunde man indse, at det ikke var Fæstningsværkernes Fortrinlighed, der havde frelst Kjøbenhavn, men at det for Fremtidens Skyld var af største Nødvendighed at befæste Staden paa en ganske anden Maade end hidtil. Man havde ogsaa set, hvilken Fare Forstaden frembød for den belejrede By, idet Fjenden vilde have sat sig fast deri, hvis den ikke var bleven afbrudt, medens han dog alligevel fandt nogen Dækning i dens Haver og Grøfter. Kongen befalede derfor 4. Juni 1661, at hele Pladsen mellem Fæstningen og Søerne ikke mere maatte bebygges, men at Grundejerne skulde have Vederlag i Ladegaardsmarken, hvilket sidste dog ikke skede, idet Ladegaardsmarken fik anden Anvendelse. Samme Aar begyndte man at anlægge en ny Ravelin ved Nørreport og i det hele at arbejde paa Voldenes Istandsættelse, hvilket udførtes ved Borgerskabets Folk, uagtet Borgerne samtidig

[1]

2

ansattes til Fortifikationsskat. Ogsaa paa Kristianshavns Befæstning arbejdedes der i dette Aar 1).

Noget større Arbejde foregik dog ikke førend 1667, da Niels Rosenkrantz var bleven udnævnt til Stadens Kommandant og med en Arbejdsstyrke af 3000 Mand begyndte paa Voldenes Udvidelse, saaledes at de fik den Skikkelse, hvori vi saa dem i vore Dage. Han begyndte ved Vesterports Bro og anlagde 2 Bastioner paa begge Sider af Porten. Dette beskrives af den svenske Gesandt som et anseligt og fast Værk, bestaaende af høje og tykke Volde samt dybe og brede Grave. Den ny Bro ved Vesterport blev 16. Novbr. indviet af Kongen, der skulde være den første, som kørte over det ny Værk 2). Det hedder herom i Bordings Danske Mercurius:

"Han gennem Vestervold, som er opbygt af ny,
indfór selv allerførst, der han kom hid til By,
han selv den første var, som højen Kat med Ære
paa sit Kartovemaal velkommen bad at være.
Hans Naade selv var den, som den nybygte Bro
paa sig at age frem først vilde sig betro".

Paa Kristianshavn havde Ruse faa Aar i Forvejen bygget en Port, men 1668 anlagde Niels Rosenkrantz de 4 Bastioner mellem Amagerport og Kalveboderne, desuden den ny Vesterport og de 2 Bastioner, Helmers (hvilken ikke blev færdig forrige Aar) og Hane Bolværker, der næsten blev fuldendte. 1669 endelig udførtes endnu 2 Bastioner for Kjøbenhavn, formodenlig de 2 paa hver Side af Nørreport, og 3 paa Kristianshavn foruden Broen over Stadsgraven ud til Amager; dog forsinkedes Arbejdet i dette Aar ved en vedholdende Regn i Oktober og

__________

1) K. D. VI. 343, 361-62, 366. P. W. Beckers Saml. I. 251, 254.

2) Arbejdet paa Broen stod ikke længe paa, ti Kontrakten om dens Opførelse af Johan Heideman og Jens Madsen er dateret 15. April 1667. (Krigsministeriets indkomne Sager 1667).


3

Vandflod i November 1). Soldaterne laa 1667 i Lejr udenfor Vesterport, de 2 følgende Aar paa Amager.

Den, der ønsker en udførlig Beskrivelse af Værkets Fremgang i 1668, henviser vi til A. Hjørrings Beskrivelse 2). Af denne ses, at der blev paalagt en Skat af 5 p. C. af Grundtaxten, at udgive i de 5 Sommermaaneder, hvilket beløb sig til omtrent 25,000 Rdl. De Soldater, der arbejdede, var saavel af den hvervede Garnison fra Kjøbenhavn og fra Kronborg, Laaland og Fyn, som ogsaa Bøndersoldater fra Sæland, hvor 5 Bønder lagdes i Lægd om at stille 1 Mand, og deres Tal i alt ansloges til 3500 3). Der arbejdedes dette Aar under heldige Forhold, idet Frosten først indfandt sig Nyaarsaften.

Den ny Vesterport, der i Stedet for den gamle ved Enden af Vestergade opførtes lige ud for nuværende Frederiksberggade, hvor den stod til vore Dage, prydedes med Kristian IV.'s udhugne Billede og andet Stenhuggerarbejde fra den gamle Port. Samtidig lagdes Vandhvælvingen igennem Volden udfor Studiestræde, til at lægge Vandrørene igennem; den var for en stor Del opført af Murstenene fra den nedbrudte Løngang fra Slotsholmen over Stranden, hvilken de 4 Murmestere, der skulde bygge Vesterport, Vandhvælvingen og Vagten indenfor Vesterport, fik i Betaling for deres Arbejde. En Forstyrrelse skede i Voldarbejdet 2. Juledag 1668, idet Kammen ved Vesterport, der dæmmede for Vandet i Gravene, gik itu og Vandet strømmede ind over de ikke færdige Fæstningsværker. Det var dog ikke noget stort Uheld, ti Kammen dæmmede for de gamle Grave, der dog skulde uddybes og føres igennem ud til Stranden.

__________

1) M. Henriksen, Ligprædiken over Niels Rosenkrantz. P. W. Beckers Saml. II. 207, 269, 270, 275.

2) K. D. V. 756-65.

3) Den svenske Gesandt anslaar Tallet til 15-1700, men dette er sikkert urigtigt.


4

Uagtet Hjørring fremstiller det hele i et røsenrødt Skær, fortæller den svenske Gesandt, at det stadige Regnvejr i Avgust Maaned 1668 gjorde stærk Hindring i Arbejdet og at Soldaterne ikke kunde udholde daglig at arbejde i Vandet, saa mange blev syge og døde 1). Med Hensyn til Betalingen ses det, at 1669 fik hver Soldat 3 Skilling om Dagen, men 1674 kun 2 Skilling. Civile Arbejdsfolk fik 5 Skilling.

Ved disse Befæstningsarbejder skede der ogsaa Forandring i andre Forhold; man ser, at der imellem Vester- og Nørreport var bygget Huse saa nær ved Volden, at de maatte nedbrydes. Jermers Taarn, der hidtil havde staaet synligt i Volden, blev nu skjult og det kunde ikke mere bruges som Straffeanstalt for Soldater. 6. April 1670 befalede Kongen Kommandanten at oprette et Stokhus paa et andet bekvemt Sted, eftersom det, der stod under Volden ved Helmers Bolværk, nu paa Grund af Jordens Opkastelse paa Volden var ubekvemt 2). 1670 flyttedes Soldaternes Hytter fra Amager til Egnen udenfor Nørreport; at der ogsaa arbejdedes 1671, ses af, at der da udstedtes Befaling om at give hver Soldat 2 Pd. Brød daglig 3).

9. Nov. 1670 befalede Kongen sin Bygmester Hans Steenvinkel at forfatte en sirlig Model til den ny Nørreport, at den kunde blive sat i Værk til Foraaret, og der blev givet Anvisning paa Sten fra Burrhis Laboratorium i Kongens Have 4). I Bordings Mercurius skrives fra Marts 1671:

"Som nu saa lystelig den milde Vaar sig skynder,
Soldaten her igen for Kjøbenhavn begynder
ved gavnlig Skanseværk at lade se sin Flid
og ej med Lediggang hendrive maa sin Tid.
Man stræber, om man skønt i Jorden dybt skal grave,
det salte Vand omkring den ganske Stad at have,
hvorfor man og den Port, som ud til Norden gaar,
har nederbrudt i Grund og om at gøre faar".

__________

1) Beckers Sml. II. 235.

2) K. D. VI. 532.

3) K. D. VI. 531, 542, 561.

4) K. D. VI, 553. 1672 blev der udvist 6 Kanoner fra Bremerholm til Portens Hjørnestøtter (K. D. VI, 502).


5

Man byggede altsaa 1671 den ny Nørreport, der stod til 1856 og som ogsaa paa sin ydre Portal bar dette Aarstal, om den end ikke blev ganske fuldendt dette Aar. Den var den anseligste af alle Stadens Porte 1). Den gamle Nørreport, der stod til vore Dage for Enden af Nørregade, blev anvendt til Krudttaarn. 1684 befalede Kongen, at Træværket ved Nørreport, nemlig Portene, Rækværket og Vindebroen i Lighed med Vesterport skulde males rødt 2).

Fra April til Oktober 1674 arbejdedes i Graven ved Østerport, ligesaa 1675. Sidstnævnte Aar opførtes et Krudttaarn i Tiger-Bolværk paa Kristianshavn, ligesom den store Corps de Garde paa Rosenborg Bolværk og en ny Corps de Garde ved Stranden ved Feltherrens Logemente; dette er den til vore Dage staaende Slotsholmsvagt ved Ministeriebygningen. 3) Befæstningsarbejderne blev afbrudte ved den skaanske Krig, men det maa antages, at de i Hovedsagen var færdige, da denne begyndte, ti Regeringen kunde med Fortiden for Øje ikke uden Hovedstadens Befæstning indlade sig paa en ny Krig.

1682 foretoges der Forandringer med Østerport. Rentekamret afskedigede 12. Maj 1682 alle derved ansatte Konsumtionsskrivere, Kontrollører og andre Betjente, eftersom Kongen "havde resolveret at lade noget forandre paa Fortifikationen ved Østerport og samme Port derover er befalet at skal ganske tillukkes og afskaffes". Det fremgaar heraf, at Østerport blev flyttet, men enten har den været 26 Aar under Bygning eller ogsaa er der bygget en foreløbig Port i den gamles Sted, der stod mellem Rosenkranzes og Peuchlers Bastion ved Enden af Rigensgade, hvor der endnu er en aaben Plads. Det berettes nemlig i Torms Opteg-

__________

1) Se Afbildningen i Kjøbenhavn paa Holbergs Tid. S. 258.

2) Rentekamrets Kopibog 13. Okt. 1684.

3) Kbhvns. Grundskatsregnskab 1674-75.


6

nelser: "Østerport var ikke hvor den nu er, ejheller med Mur, blev 1708 færdig 1).

1682 nævnes endnu Hytter udenfor Portene til Soldater, der arbejdede paa Befæstningen, men denne var vistnok nu i det hele færdig for Kjøbenhavns Vedkommende, dog for en Del temmelig ufuldkommen, ti fra Nørreport til Kastellet var Gravene uden Vand og kun forsvarede med Pallisader. Først 1704 og følgende Aar blev de lagt længer ud og uddybede; af en Skrivelse fra Rentekamret af 3. April 1684 ses det dog, at dette Aar en Del Soldater af Vicekommandant Sten Bille var kommanderet til Arbejde "ved Nørreport og andensteds ved Befæstningen".

Med Hensyn til Kristianshavn hedder det i samtidig Beretning: "9. Maj 1685 blev Begyndelsen gjort med at føre Kristianshavns Vold igennem Stranden til Toldboden, hvilket er naat til Fuldkommenhed med Bastioner og Kurtiner, saa at den hele Havn er bragt ind under Stadens Befæstning 2). I en svensk Gesandtskabsberetning fra Aaret 1689 omtales "det for 4 Aar siden anlagte Værk ved Kristianshavn hen ad Toldboden, hvilket Værk endnu ikke er i nogen Defension, men staar alene 2 à 3 Alen over Jorden, saa Vandet ikke kan skylle derover" 3). Samtidig med at denne Vold blev gjennemført, lagdes Grunden til Nyholm, paa det Sted hvor Flaadens Leje var "i Hukken"; udenfor Flaaden sænkedes en Kølhalingspram og Skibet "Svenske Didrik" for at beskytte denne mod Isgang, og allerede 1685 var der saa megen fast Grund, at Vagten kunde flytte fra Skibene paa Land, ligesom der 2 Aar senere kunde bygges 2 Vagthuse paa Nyholm 4). Det hele Værk var fuldendt 1692, i hvilken Anledning der blev slaaet en Medaille, paa hvis Revers ses Nyholm og det ny Værk. Opfyldningen var allerede ble-

__________

1) Suhms Ny Samlinger IV, 6.

2) Kristian V's Tageregister S. 184-85.

3) D. Saml. 2. R. V. 291-92.

4) Garde, Den danske og norske Sømagt I, 296.


7

ven begyndt 1671 eller før, idet der nævnte Aar her fandtes 2 høje Pæle med Hænder ovenpaa for at betegne, hvor Skibene skulde udkaste deres Ballast. 1672 befalede Kongen at føre Natterenovationen sammesteds hen 1).

Der var med alt dette dog endnu næppe tilvejebragt de afskaarne Voldlinier, som vi saa i vore Dage, thi hvad mon Nutidens militære Avtoriteter vilde have sagt til Brolægningsinspektøren, om han havde bedt om Tilladelse til at tage Sand fra Volden. 1674 opføres følgende Post i Kæmnerregnskabet: "Givet Adjutanten 2 Rdl., fordi han bragte Bevilling fra Kommandanten til at tage Sand til Brolægningen i Ny Nørrevold". Det var hele 119 Læs, der blev kørt bort derfra.

Bastionerne fik Navn efter de øverste Officerer under Belejringen og de Ingeniørofficerer, der havde ledet Befæstningen, i følgende Orden: Rysenstens Bastion efter Ruse, senere Baron Rysensteen (se S. 10), dernæst Ulriks, siden Holchs, efter Kristian IV's Søn, den tapre Ulrik Kristian Gyldenløve, der døde under Belejringen; Gyldenløves Bastion efter Frederik III's Søn Ulrik Frederik Gyldenløve, der spillede saa stor en Rolle i Kristian V's Tid; Schacks Bastion efter Feltherren Hans Schack; Helmers og Hanens Bastioner beholdt de gamle Navne, som de havde haft den Tid, de kun kaldtes Bolværk eller Skanser; Ahlefeldts Bastion efter Generalmajor Klavs v. Ahlefeldt, der under Stormen kommanderede fra Vandkunsten til Helmers Skanse; Stadsoberstens Bastion efter Stadshauptmand Frederik Thuresen, der paa dette Sted havde sit Telt, det hed da Møllebolværket; derpaa kom Rosenborgs Bastion og Qvitzaus Bastion efter Oberstløjtnant Henning Qvitzau, der under Stormen holdt denne besat; Peuchlers Bastion efter den hollandske Kommandør Eustatius Peuchler, der holdt dette Punkt besat; Rosenkrantzes Bastion efter Niels Rosenkrantz, der baade

__________

1) K. D. VI, 586.


8

udmærkede sig under Belejringen og efter denne ledede en stor Del af Befæstningen.

Ogsaa mod Strandsiden blev der befæstet, skønt ikke saa meget som paatænkt fra Begyndelsen af. 7. Marts 1685 befalede Rentekamret at tage Syn over det Bolværk langs Strandsiden fra det nye Kvæsthus til Toldboden, der var anlagt 1680, og desuden over et Batteri udenfor Dronningens Have, en Bro ved Kastelsporten og en for Sofie Amalienborg Have 1). En Del af sidstnævnte Befæstningsarbejde var allerede bestemt 1664 at skulle udføres af Ruse i Forening med Kastellet mellem dette og den islandske Reberbane; det fremgaar af et Syn 1666, at det da endnu ikke var færdigt, men paa Grundtegningen fra 1674 ses mellem Kastellet og St. Anna Plads en Vold og en lille Bastion, hvori en Vejrmølle; da disse ikke ellers ses, er de sikkert forsvundne ved Indretningen af Amalienborg Have efter dette Slots Brand.

I øvrigt var Voldene nu lukkede for Borgerne, hvorover disse følte sig haardt krænkede. Ogsaa Hundene var fredløse der, og der udleveredes Krudt og Kugler til Soldaterne, naar de skulde paa Hundejagt. Om Søndagen holdtes Portene lukkede, men Kongen bevilgede 24. Jan. 1680, at de Personer, der bode uden for Portene, om Søn- og Helligdage imellem Prædikenerne maatte gaa ud og ind ad Portene, hvorfor Klapperne paa Vindebroerne skulde nedlades og Dørene paa Portene aabnes for dem; der skulde gives dem Tegn, som de kunde levere tilbage ved deres Tilbagekomst, for at forebygge Misbrug. En ny kgl. Befaling af 4. Sept. 1680, der under Stadens Segl blev opslaaet paa Portene, udtalte, at foruden for de nævnte Personer maatte Portene Søn- og Helligdage og om Fredagen ikke aabnes for nogen, hvem det være vilde, undtagen for de Præster, der skulde forrette Gudstjeneste udenfor Byen, og saaledes skulde de holdes lukkede, indtil Aftensang var ude.

__________

1) Rentekamrets Kopibog.


9

De, der bode i Byen og havde lovligt Ærende, kunde dog Kl. 12-1 komme igennem Dørene paa Portene, og i den Tid var det uforment at gaa ud og ind uden Ophold eller Fremvisning af Sedler 1). En saadan Afspærring blev dog utaalelig i Længden. Ved Frdn. af 2. og 23. Juli 1695 tillodes det, at Nørreport maatte være aaben en Time, efterat Vagtklokken havde ringet, i hvilken Tid der dog skulde ydes en vis Betaling; ligeledes vilde Porten være aaben alle Dage, paa hvilke der prædikedes, imod at man under Gudstjenesten betalte samme Portpenge.

For at hindre en Fjende i at sætte sig fast i Byens Forstæder var det, som omtalt, forbudt at bygge Huse udenfor Portene. Kristian V. befalede 30. Marts 1672, at alle Huse mellem Søerne og Gravene skulde nedbrydes, og at Grundene der skulde være ubebyggede 2). Som en Følge deraf flyttede Blegmændene ud paa den anden Side af Sortedamssø 3). Ved kgl. Res. af 3. Okt. 1685, der er paategnet et Kort, der nu findes i Geh. Arkivet, sættes Demarkationslinien et Stykke udenfor Blegdamsvejen tværs over Fælleden, saaledes at den skar Østerbrogade en 4-500 Alen udenfor Blegdamsvejen, Nørrebrogade i samme Afstand udenfor Fælledvejen, Ladegaardens yderste Grav og gamle Kongevej ved Værnedamsvejen. Den kgl. Resolution lød saaledes, at der skulde anlægges en Allé langs hele Linien, og hvor denne skar Østerbrogade, Nørrebrogade og Gamle Kongevej, skulde der bygges tre Værtshuse; endvidere hed det: "alle Husene baade uden saa vel som inden for denne Allé, undtagen Ladegaarden og Blegdamshusene, skal afbrydes og her i Byen indflyttes, og som Møllerne mere Huse ved Møllerne sætter end som allernaadigst tilladt er, saa ville vi, at alle Huse, som dennem ej bevilget er, i lige Maade afbrydes og indflyttes skal".

__________

1) Afskrift i Raadstuearkivet.

2) K. D. VI. 590.

3) Det ses af deres Fæstebreve (K. D. III. 809-10), at disses ældste Dateringer er fra 1669-74.


10

Alléen kom aldrig i Stand, lige saa lidt som de tre Værtshuse, om hvis Opførelse Magistraten 12. Dec. 1685 fik kgl. Befaling 1).

Grunden til, at man ikke gjorde Fæstningen saa stærk hen imod Øserport som paa de andre Sider, var den, at man i Kastellet mente at have et fast Værn paa den Kant.

Fra Holland indkaldtes 1661 Ingeniøren Henrik Ruse (udtales Ryse), der havde gjort sig bekendt ved Befæstningen af Haarburg. Han nævnes af den svenske Gesandt i et Brev af 7. Juni 1661, hvori der fortælles, at han havde forlangt 200,000 Rdl. for at anlægge et Citadel, men at denne Fordring ansaas for ubillig. Samme Sommer lod han i en Have opkaste en Model af det paatænkte Citadel, ligesom han forfærdigede en Model til en ny Befæstning om Kjøbenhavn. 26. Juli samme Aar sluttedes Kontrakt med ham om Kastellets Anlæg, der skulde være færdigt til Mortensdag 1664. At Opførelsen af Kastellet i det mindste i visse Kredse vakte Misfornøjelse, fremgaar af nysnævnte Gesandts Beretninger, hvori det i Febr. 1662 siges, at den indgav de fleste "sælsomme Tanker", og at man har ment, at Øjemedet med dets Anlæg var at holde Byen i Ave og sikre Kongens Person, fremgaar af Rygterne om, at der skulde anlægges et andet ved Slottet med Grave omkring, omtrent som Engelsborg i Rom; ja i Marts skal "Borgerstandens og Gejstlighedens Deputerede", det vil sige nogle Borgere og Præster fra Kjøbenhavn have 2 Gange søgt Avdiens hos Kongen og forestillet denne, at han havde tilstrækkelig prøvet Borgernes

__________

1) Efter en Tegning, der ledsagede Reskriptet, skulde Hovedbygningen bestaa af et Bindingsværks Forhus med 78 Alens Façade og Indkørsel gennem Husets Midtparti, der havde 2 Etager. I øverste Etage skulde være en Sal og 3 smaa Kamre, forneden i Forhuset og i 2 Sidefløje 10 Gæstekamre og 2 større Logementer for adskillige Personer, desuden en stor Stue "til det gemene Folk" og 3 Værelser med Køkken til Værten. Bag i den rummelige Gaard skulde være Stalde.


11

Troskab, saa han ikke behøvede noget Kastel for sin kongelige Persons Sikkerhed. Imidlertid var Opførelsen besluttet, og i April hedder det, at der arbejdes paa Kastellet med Flid og Alvor. Da der nu samtidig kom Befaling om Gadernes Regulering i den ny By og derfor flere Huse og Haver maatte nedrives, fik man den Tanke, at Meningen hermed var, at man fra Citadellet skulde kunne beskyde alle de Gader, der gik ud imod det, og Misfornøjelsen tiltog, ligesom ej heller Alle billigede Anlægget fra et militært Standpunkt. Den Trøst, som man gav Borgerne, at de alene skulde have Magt over denne Fæstning og Laas og Nøgle til den, var næppe tilstrækkelig til at borttage deres Mistanke, og dette Løfte opfyldtes da ej heller 1). Hvad de lige Gader angaar, der skulde gaa til Kastellet, da var disse allerede afsatte paa Planen fra 1650 og Ruse fortsatte i saa Henseende kun den ældre Plan, der ikke kunde falde ham til Last. En Gennemførelse af Bebyggelse paa denne Maade med regelrette Firkanter og snorlige Gader er da ogsaa noget, den nyere Tids Bygningskunst har godkendt.

At Kastellets første Opførelse skriver sig fra 1662, ses ogsaa af en kgl. Befaling af 1. Maj, at Oberst Ruse skulde have "til at bruge i det ny Kastel" den Klokke, som stod ved Vandet i Nærheden af Tøjhuset, formodentlig for at bruges som Signal for Arbejdsfolkene; i Oktober udgik der Befaling om at levere 100 Pæle og Vragmaster fra Bremerholm til Pæle og en Bom, ligesom der skulde hugges Fasciner ved Papirmøllen 2).

Borgerskabets Misfornøjelse vendte sig til Had mod Ruse; da Kongen i April 1663 var paa Frederiksborg, fortaltes det, at Ruse ikke turde vise sig paa Gaden, da man offentlig havde truet ham paa Livet. Den kgl. Befaling om Gadernes Omlægning blev foreløbig ogsaa stillet i Bero. Derimod arbejdedes der paa Kastellet. 1663 udskrev man

__________

1) P. W. Beckers Saml. I. 243-44, 251, 254, 276, 279-80, 282, 286, 291, 293-94, 309.

2) K. D. VI, 374, 377.


12

500 Bønderkarle til at gøre Arbejdet, men Ruse tilstedede ingen Uvedkommende Adgang; saaledes blev Axel Urup, der i sin Tid havde forestaaet Kjøbenhavns Befæstning, udvist, da han en Gang havde forsøgt at komme ind; Ruse undskyldte sig rigtignok med Kongens strenge Forbud. Oberst Mikkel Skov fortæller i sine Optegnelser, at han 27. Juli 1663 tilligemed sit Følge var den allerførste, der paa en Rejse til Helsingør med en Vogn og 2 Rideheste kom over Kastellets ny anlagte men ikke ganske færdige Broer 1). I September var Arbejdet vistnok vidt fremrykket - paa Porten imod Byen staar endnu Aarstallet 1663 -, ti Kongen med nogle Raader iagttog da fra Kastellet et svensk Orlogsskib, medens Dæmningerne dog ikke endnu var blevne faste, naar en stærk Pladskregn i Juni 1664 kunde anrette Skade derpaa. Imidlertid havde man dog i Foraaret 1664 kunnet plante Træer paa Voldene ved Gartner Klavs Hettave, idet der var udstædt Befaling om at lade ham faa fra Kronens Skove de unge Træer, han behøvede, nemlig Ypern, Lind, Abild, Esk, Bøg, Eg, Pil, Birk, "Qveckentræer" (Rønnebær), vilde Pære- og Æbletræer, samt Hagedorn (Hyben).

Feltmarschal Würtz, der var meget misfornøjet med det hele Arbejde, bevægede Kongen i Dec. 1664 til at nedsætte en Kommission, bestaaende af ham selv, Axel Urup og Jørgen Bjelke, der fra Grunden af skulde undersøge Befæstningen, og den Mand, der har optegnet dette, føjer til: "Skulde den Ulykke møde Ruse, som de her i Staden i Almindelighed ønske ham, vilde det blive til Fornøjelse for dem". Det hed sig ogsaa efter Kristian V's Tronbestigelse, at Ruse ikke kunde komme til Kjøbenhavn, da denne Konge aldrig havde været tilfreds med hans Opførelse af Kastellet og andre af hans Værker. Om dette Syn kom i Stand den Gang, er dog uvist, men 8. Sept. 1666 fik Hans Schack, Axel Urup og Frederik v. Ahlefeldt kgl. Befaling om tilligemed den kgl.

__________

1) D. Mag. 3. R. I, 282.


13

Bygmester Albertus Mathisen, Kronprinsens Ingeniør Krüger, og 2 af de bedste Murmestre og Tømmermænd at syne ikke alene Bygningerne men ogsaa Værkerne, Fæstningen og Fortifikationen og derefter give Beretning om, hvad Ruse havde udført efter sine Kontrakter og hvad han endnu ikke havde fuldbragt og efterkommet.

De nævnte Synsmænd afgav deres Erklæring 4. Dec. 1666. De havde først efterset de med Ruse sluttede Kontrakter og dernæst undersøgt, hvorledes disse var blevne opfyldte. Der var 5 Kontrakter; den ene af 26. Juli 1661, der alene angik selve Anlægget; den anden af 3. April 1663 om Opførelse af Kommandanthus, Provianthus, 31 Barakker (Kaserner), 3 Sortier, 1 Pælehus; den tredie af 31. Avg. 1663 om Opførelse af 7 Corps de Garder (Vagthuse), 34 Skilderhuse og Kastellets Brolægning; alt dette skulde være færdigt til Mortensdag 1664; den fjerde Kontrakt af 20. April 1664 angik et Officershus, Tøjhus, 12 Barakker, Fundament til et kongeligt Hus og Kristianshavns Port, der skulde være færdige til St. Hansdag 1665; den femte Kontrakt angik egentlig ikke Kastellet, men Graven ved Østerport, Borttagning af de 4 Triangler (er det hvor Vartov stod?), Opførelsen af den ny Ravelin med en Corps de Garde, Reduten, Kastellets Forbindelse med Stadens Befæstning mod Søen, Corps de Garden i det halve Pæleværk, 143 Favne Pallisader ved Toldboden, alt til St. Hansdag 1665.

Af Synet fremgaar det, at Kastellet i det hele var færdigt; Kommandanthuset var den forhenværende Toldbod, der var nedrevet og genopbygget i Kastellet, hvor Ruse, saa længe Arbejdet stod paa, havde Tilladelse til at bruge det til Bryggers og Bagers. Iøvrigt fandt man, at Husene ikke var de 8 Tommer over Stenbroen, som det var bestemt, Vinduerne var af Fyr istedenfor af Eg og var i det hele ikke, som de burde være, Loftsbjælkerne var vel af godt

__________

1) Beckers Saml. II, 2-3, 4, 20, 32, 50, 207. K. D. III, 595. VI 415-16. Danske Samlinger 2. R. III, 35.


14

Træ, men daarligt tømrede, Skorstenene paa italiensk Maade, saaledes at Skorstensfejeren ikke kunde gaa igennem dem. Iøvrigt ses det, men det anføres ikke som Dadel, at den halve Del af hver Vinduesaabning var af Træ, og den halve med Glasruder.

Af Ruses Svar herpaa ses det, at man da allerede tænkte paa at flytte Østerport, thi han siger, at "naar man staar paa Stadens Contrascarpe, kan man se noget af den foran Kastellet liggende Plan, men der bliver Plads til 4000 Mand som ganske bliver dækkede, og det vil alt blive afhjulpet, naar Østerport bliver lagt derhen".

Grunden til, at Husene ikke kom højere op over Brolægningen, var den, at den sumpige Grund sank, og naar der fandtes nogen Ting i daarlig Stand, var det, fordi Garnisonen stjal Træ, Jærn, Sten og hvad den kunde, hvilket vilde vare ved, indtil Kastellet blev bebot og forsynet med en Kommandant.

Han fremstillede iøvrigt de mange Vanskeligheder ved dette Foretagende, Soldaternes store Uvillighed, Arbejdslønnen, der var bleven en halv Gang større end beregnet, Besværligheden ved Optagelsen af de mange og store Sten, Dødeligheden blandt Materialhestene, af hvilke han i et Aar havde mistet over 100. Vandet havde gjort stor Skade og havde brudt over Dæmningerne, saa man 4 Gange havde maattet begynde fra ny, 3 store Ladninger skønt Træ var forliste, Fasciner maatte hentes 4 1/2 Mil borte, og Skibene, der skulde hente dem, blev ofte holdt tilbage af Modvind. Hvad der endnu mere gjorde hans Arbejde besværligt, var, at de 138,258 Rdl., han skulde have, kom saa langsomt ind, at han kun i rede Penge havde faaet 60,200 Rdl., medens han for de øvrige havde faaet Udlæg i Jordegods, der ikke gav 3 p. Ct. af Kapitalen. Alene ved Jordarbejdet havde han tilsat 42,000 Rdl.

Det Jordegods, Ruse fik i Udlæg for Arbejdets Udførelse, var det kgl. Slot Bøvling ved Lemvig. Ruse, der var bleven adlet 1664, fik sit Gods 1671 ophøjet til et Baroni


15

under Navnet Rysensteen, og Navnet Rysensteens Bastion og Rysensteens Badeanstalt har bevaret hans Navn i Kjøbenhavn, ligesom hans Efterkommere gennem hans Datter findes i den adelige Familie Juul Rysensteen.

Den svenske Gesandt Liliencrona fik 1672 Lejlighed til at bese Citadellet og beskriver det i en Beretning til sin Konge. Det var forsynet med dobbelte brede Grave og havde 5 store Bastioner, de tre mod Søsiden og Indløbet til Havnen; det var vel forsynet med tilhørende Batterier og grove Stykker (Kanoner); ligeledes var Udenværkerne ud til selve Stranden forsynede med 24 smaa Stykker. De to Bastioner mod Landet og Staden havde kun forlorne Batterier og faa Stykker, og den ene Kurtine var brøstfældig, men blev nu istandsat. Paa alle Bastionerne eller Bolværkerne, som de endnu kaldtes, var 56 store og smaa Stykker, deriblandt 5 hele og 12 halve Kartover, de andre Stykker var mest grove Jærnstykker. Garnisonen bestod af 400 Mand under en Oberstløjtnant og var fordelt i Barakker, der, om fornødent kunde huse 2000 Mand. Det var vel forsynet med Ammunition og Proviant, men Stedet var sumpagtigt, hvilket fremkaldte usund Luft, saa Mandskabet ofte led af Sygdomme 1).

1687 blev det tilladt at opføre en Vejrmølle paa Volden ved Kongens Port 2).

__________

1) D. Sml. 2. R. III, 322.

2) K. D. VII, 165.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn mar 13 19:55:06 CET 2005
Publiceret: søn mar 13 19:55:03 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top