eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660, anden del.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse IV

Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660
    - anden del, rettelser

Kbh., G. E. C. Gad, 1885

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Tillæg og Rettelser.

_____

Første Del.

Spørgsmaalet om Kjøbenhavns Alder er genoptaget og drøftet paany af Overlærer Dr. Heise og Gehejmearkivar Jørgensen i Historisk Tidsskrift 5. Række II 489 flg., Aarbøger for nordisk Oldk. 1881 S. 281 flg., 1882 S. 239-63, hvorved dette Spørgsmaal er blevet Genstand for en grundig Undersøgelse af udmærkede Kritikere.

Side 21. L. 5 f. n. sønden, læs: østen.

-- -- L. 6 f. n. vestre, læs: østre.

-- 47. jus civitatis maa dog være Borgerskabspenge, i Overensstemmelse med Prof. Steenstrups Fortolkning.

-- 52. Bemærkningen om det formodede Fæstningstaarn i "Hotel du Nord"s Have gaar ud, jfr. mit Skrift: Kjøbenhavn paa Holbergs Tid S. 53.

-- 73. De sidste adelige Borgmestre var Peder Trudsen 1504, se K. D. IV 282 og Anders Ulf. Bernt Hakenbergs Segl var kun et Bomærke ifølge Meddelelse af Dr. Henry Petersen.

-- 74. L. 1. Niels Wider døde 1425, Resens Inscr. S. 59.

-- -- Hans Jakobsen var Borgmester 1406.

-- 75. Anders Ulf var Borgmester 1516 (D. Mag. 3. R. III 241).

-- -- I et Brev af 1387 nævnes 6 Raadmænd (K. D. I 126).

-- 76. Henrik v. Bergen førte en Tværbjælke i et Skjold.

-- 77. Gerlag Flor førte Bomærke endnu 1449.

-- -- Ditlev v. d. Bornes Skjoldmærke var en liggende Halvmaane med en Ibskal

-- -- Anders Nielsen nævnes i D. Mag. I 22-23 og i D. Mag. 3. R. I 153 i en Vise om Kong Hanses Tog til Sverig.

-- -- Henrik Dringenberg var Raadmand 1455 (K. D. IV 131); Bo Attesen 1491.

[459]

460

Side 78. Om Borgmestre og Raadmænd i Frederik I's Tid, se anden Del S. 117-21, i Grevens Fejde S. 174-79.

-- -- Anders Ulf var Raadmand 1519 og havde et Ulvehoved i et Skjold. Se om ham Anden Del S. 60.

-- 127. L. 6. Hans Vinke, der til 1527 var Tolder paa Falsterbo, var Byfoged 1531-32.

-- 151. 1522 stiftede Biskop Lage Urne et nyt Præbende.

-- 152. Degnegaardens (jfr. K. D. IV 177) Beliggenhed er fastsat i Tredie Del S. 6, ligesom Kantorens Gaard S. 7-8.

-- 166. Om Klostrets Port til Klosterstræde se K. D. IV 321.

-- 170. I Avgust 1530 tillod Kongen, at S. Klare Kloster endnu 1 Aar skulde blive ved Magt (Frederik I's danske Registranter S. 269).

-- 173. Den rette Datering for Gavebrevet paa Karmeliterklostret til Knud Gyldenstjerne antages at være 17. Feb. 1530 (Frederik I's danske Registranter S. 246).

-- 182. 13. Juli 1530 er en Retssag afgjort i Helliggesthus (Mag. for dansk Adelshistorie S. 41-42).

-- 190. Jfr. Omtalen af S. Gertruds Gilde i Helsingør i Geh. Ark.'s Aarsberetninger III, Tillæg S. 22-23 og H. Tausens Smaaskrifter ved Rørdam S. 129.

-- 217. L. 14. If. Meddelelse fra Overlærer Kinch er Meningen, at af de 2 Oldermænd i det tydske Kompagni skulde den ene være en tydsk Købmand med og den anden en tydsk Købmand uden Borgerskab i Kjøbenhavn. Det er i Modsætning hertil, at det 1526 (S. 219) forbydes dem, der var Borgere, at være Medlemmer.

-- 226. Hvad her findes om Danske Kompagni er omarbejdet i Fjerde Del S. 289 flg.

-- 226. L. 13, fragte, læs: bortfragte deres Skibe til Tydskerne.

-- 231. L. 12, af Borgere, læs: uden af Borgere.

-- -- L. 13, hvert, læs: visse

-- -- L. 4 f. n., Borgerret, læs: Ret til Deltagelse i Stadens Styrelse.

-- 252. Bartskærernes Lav er stiftet 1501 og stadfæstet 1515 af Kristiern II.

-- 253. Et Brev om S. Knuds Lavs Jord 1510, se K. D. VI 4-5.

-- 255. S. Eriks Gilde omtales udførligere i fjerde Del S. 291-92.

-- 257. At Slottet ikke har heddet Stejleborg, er sikkert nok, men der maa dog have været en Aarsag til, at man i senere Tider har tillagt det dette Navn. Skarnholmen, der, som det ovenfor S. 441 ses, en Tid har været benyttet af Fiskerne til Baade og Garn, har formodenlig ogsaa heddet Stejleholm, efter de Stilladser, hvorpaa Garnene


461

Side 257. blev ophængte for at tørres, se Molbechs Dial. Lex.: Steiler, sammes Dansk Ordbog: Steile, der iøvrigt er samme Ord som Strafferedskabet Stejle. Noget saadant har en Forfatter ment, der i "Extraordinære Relationer" 29. Nov. 1727 omtaler Slottets Fortid og skriver, at Absalon byggede Slottet paa den Ø, "som kaldes Stegelborg, enten af de Træer, paa hvilke Fiskerne her udi Egnen ophængte deres Garn at tørres, eller af de der fangne og stejlede Sørøvere".

-- 267. Lille Kongensgades Sydside er opbygget af M. Anders Glob. K. D. IV 413.

-- 268. 1511 nævnes Planker bagved en Grund i Pilestræde. K. D. IV 316.

-- 293. Vombadstuen kom 1528 til S. Peders Kirke. K. D. IV 423.

-- 294. Kannikebadstuen 1530, se K. D. IV 440-41.

-- 301. L. 17-18, Blider, læs: Armbørster. Blidemester det samme som Værkmester, se O. Blom i Historisk Tidsskrift 5. R. V 64-87.

-- 315. Det ses af K. D. II 264, at de Ejendomme paa Kjøbmagergades vestlige Side, der laa nærmest ved Amagertorv, hørte til S. Nikolaj Sogn 1545.

-- 325. Om Kattesund i Aalborg se Jydske Samlinger 1879, S. 255.


Tredie Del.

-- 23. L. 16, Fredagsgudstjeneste, læs: daglig Gudstjeneste.

-- 28. Om Vikariegodsets Salg se et Brev fra 1641 i K. D. V 240.

-- 33. I Hjørrings "Dierum" nævnes Hr. Alexander som Hospitalsforstander efter Hr. P. Plog.

-- 35. I Danske Kancelliregistranter 1535-50 S. 75-76 har Udgiverne henført Privilegiet af 11. Dec. 1542 til 1538; at den af mig antagne Datering er den rette, ses af selve Originalen, der findes i Universitetskvæsturens Arkiv.

-- 37. Søllerød Kongetiende, læs: Kirketiende.

-- 40. Et Brev fra 1627 om Oprettelse af et eneste Hospital for hele Riget er trykt i K. D. V 98.

-- 49. Om Mogens Bertelsen, se Kirkehistoriske Sml. 3. R. III 242.

-- 55. Anders Hjørrings Beskrivelse af Ny Vartov er trykt i K. D. V 719.


462

Side 56. Krøblinge fra Landet sendes til Vartov 1633 (Christian IV's Breve 1633-35 S. 132).

-- 75. I Hr. Rasmus Reravius's Tid bevilgede Kongen Præsten i Hospitalet 25 Dlr. aarlig (Danske Sml. I 93).

-- -- Om Hr. Jens Sandersen se G. L. Wad: Dimitterede fra Herlufsholm, Fortsættelse 1882, S. 26.

-- 81. 1563 var Johan Friis og Frands Brokkenhus Statholdere (Hist. Tidsskr. 5. R. II 573).

-- 87. Valkendorfs Kollegium begyndte sin Virksomhed 1589 (Danske Sml. 2. R. II 183).

-- 100. L. 5 f. n. Oversættelsen er her ikke ganske nøjagtig. Meningen er, at Kongen bifalder Rantzaus Mening, at han er Rigens Statholder.

-- 137. L. 4, Kældre, læs: Kældres.

-- -- L. 2 f. n. saa tillige er det tydske sogleich.

-- -- L. 14 snart, læs: svart.

-- 178. Mikkel Skrivers Efternavn var Selle eller Zeel, se Rørdams Monumenta 2. R. I 721-22.

-- 189. L. 16 Pedersen, læs: Kristensen.

-- 193. Da Slotsfoged Kristoffer Mogensen 1556 blev Medlem af danske Kompagni og Raadmanden af samme Navn blev det 1576 (K. D. VI 43), ses det, at de 2 Personer var forskellige.

-- 203. Bemærkningen om Store Vibenshus gaar ud, sml. fjerde Del S. 407.

-- 205. Om Iver Povlsens Søn, Mag. Peder Iversen Munk, se Ny kirkehist. Sml. I 374.

-- 213. L. 11-12 f. n. Nikkel (ikke Peder) Hansen Ludt var Borgmester.

-- 215. Om Stemmegivningen i Anledning af Hans Nansens Valg, se nu den berigtigende Angivelse i Christian IV's Breve 1643-45, S. 454-55.

-- 217. Om Kristoffer Hansen, jfr. Pers. Tidsskr. II 146.

-- 234. Strange Madsen var 1597 Foged paa Færøerne. Hans Datter var gift med Kristoffer (ikke Hans) Trønner.

-- 235. Niels Hansen Folskenk var Borgmester Reinholt Hansens Broder.

-- 236. Lavrids Hansen er født i Kjerteminde.

-- -- Om Lavrids Eskilsen, se Christian IV's Breve II 110.

-- 242. Henrik Friis blev udnævnt til Borgmester, men døde inden sin Indsættelse. Om ham se G. L, Wad, E. C. Knuth og Søster Lerche S. 19-20.

-- 251. Af Byfogedregnskabet for 1623-24 ses det, at der da var Tag over Bytinget, vistnok alene over Retsbetjentenes


463

Side 251. Pladser. Der opføres Udgifter til: 48 Læs Blaaler brugt ud med Raadhuset, at Vand ikke skulde komme i Kældren, 82 Læs rød Sand, hvormed Tinget er forhøjet, 29 Læs Brosten til at brolægge inden paa Tinget. Endnu 94 Læs Sand og 17 Læs Brosten. Der omtales Hængsler til Tingdøren, Lemme over Taget, Tjære til Skuret over Tinget og grovt Lærred til at gøre det tæt med.

-- 254. Byfoged Peder Frandsen blev siden kgl. Herold og er begravet i H. Aands Kirke. Han var Broder til Prof. Hans Frandsen og Fader til Prof. Klavs Plum.

-- 303. 1630 paatænkte Kongen at tilforordne Magistraten udvalgte Borgere (K. D. V 117, 118), ligesom det 1618 bestemtes, at 8 Borgere og nogle Adelsmænd skulde gennemse Byens Regnskaber (K. D. V. 29). Det er dem, der har givet de i K. D. VI 194-205 meddelte Antegnelser for Aarene 1606-17.

-- 321. Skolebørnenes Bager omtales K. D. V 550.

-- 330. Her burde have været omtalt David Reichs Skole, der var til før 1660, se Geneal. biog. Arkiv S. 168.

-- 350. En Datter af Povl Fechtel var gift i Køge, se Pers. Tidsskrift II 308, 313, en anden i Helsingør, se Hist. Tidsskrift V 457.

-- 355. I K. D. V 676 siges Baadsmændenes Sygehus at ligge ved Gl. Østervold og det ses i Fjerde Del S. 443, at dette sidste er det rette.

-- 379. Klosterlærred blev indført fra Tydskland og lavedes ikke her.


Fjerde Del.

-- 2. L. 4 f. n. Hr. Oberst Lehmann har gjort mig opmærksom paa, at kagstryge paa Tydsk hedder: Zu Staupe schlagen eller stäupen, saa der er ingen Tvivl om, at Stup betyder Kag.

-- 3. L. 23. Skønt jeg antog, at Bernhytter var et almindelig kendt Ord, der havde faaet et Slags Borgerret ved Badens Oversættelse af Horats, har Hr. Oberst Lehmann gjort mig opmærksom paa, at det trængte til en Forklaring og meddelt Oprindelsen fra Tydsk, idet "auf der Bärenhaut liegen" betyder at holde Vintersøvn som en Bjørn, dernæst at drive ørkesløs om, og deraf er dannet Ordet Bärenhäuter i Betydning af Dagdriver, ikke Bjørnetrækker, som man nærmest skulde tro.

-- 61. Lille Helliggeststræde nævnes 1516, K. D. II 207.


464

Side 98. Af Jens Munks Levnedsløb S. 24 ses det, at der 1623 igen blev Mønt i Holmens Kirke.

-- 119. Om Anskaffelse af Metalpiller til S. Anna Rotunda 1643, se Christian IVs Breve 1643-45 S. 338.

-- 129. Springvandsfiguren paa Gammeltorv er støbt 1608 i Helsingør (Blom: Christian IV's Artilleri S. 11).

-- 155. Kongen vilde sælge Vandmøllen 1643 (Christian IV's Breve 1643-45 S. 323).

-- 189. L. 9. Hieronimus Karl er ham, der ellers kaldes Kohl.

-- 204. L. 6. Kasmerknæ maa være Fejlskrivning for Kastrupknæ.

-- 210. Om den østersøske Handel, jfr. Hist. Tidsskr. 4 R. IV 229-30.

-- 216. De Oplysninger, Lavridsen har samlet om Jens Munks Levned i hans Udgave af dennes Navigatio septentrionalis, kan udfyldes med flere af de her nævnte Enkeltheder, som han ikke har kendt, ligesom han har en og anden Oplysning, som jeg ikke havde fundet.

-- 260. Det ses nu af et Brev i K. D. VI 605, at Kristianshavns Kirke skulde have ligget paa Torvet.

-- 273. Vartegnet, Leda med Svanen, stod endnu i Tyverne i en Gaard ved Frederiksberg Allée, tilhørende Murmester Qvist (Olufsens Collectanea S. 160).

-- 332. At Oksekopen var Østergade Nr. 56, ses af et Skifte 1727 efter Brandmajor Fuxes Enke. Den solgtes 1641 af Tønne Friis, Henning Valkendorf og Henrik Rammel til Prinsens Kammertjener Søren Jensen, der samme Aar afhændede den til Tolder Henrik Müller, der 1647 skødede den til Hofapotheker Samuel Meyer. 1664 solgte Henrik Müller den paa egne og sin Plejesøn Henning Meyers Vegne til kgl Konditor Johannes Madsen. 1680 skødede Kristen Lavridsen Krarup den til Robert Makuloch og 1700 købtes den af Gotfred Fux.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør mar 5 19:56:10 CET 2005
Publiceret: lør mar 5 19:56:08 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top