eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660, anden del.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse IV

Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660
    - anden del, kap. IX

Kbh., G. E. C. Gad, 1885

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.

Ændringer i forhold til originalen: I den trykte udgave er kapitel IX fejlagtigt angivet som kapitel VIII


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

IX. Gaderne, deres Brolægning og Renlighed.

Regeringen havde altid sin Opmærksomhed henvendt paa, at Byen ydede et pynteligt Udseende. Saaledes befalede Kongen 1580, at alle de, der havde forfaldne Huse, Gaarde, øde Jorder og Grunde, som var liggende ud til Gader eller Stræder, skulde inden 3 Aar bygge med god Købstedbygning eller sælge Ejendommene til dem, der formaade at bygge;

[368]

369

gjorde de det ikke, skulde de forfaldne Gaarde, Huse og Grunde være hjemfaldne til Kongen og Byen, efterdi Kongen saa ofte tilforn havde advaret og paamindet derom. Derfor skulde Kæmneren en Gang hvert Aar kundgøre denne Befaling paa Bytinget, navngive saadanne Ejendomme og tage Tingsvidne derpaa 1). Dette siges ogsaa i Kæmnerens Instrux 1620. 1622 befalede Kongen, at da der var en gammel forfalden Bolig paa Gammeltorv, der tilhørte et umyndigt Pigebarn, skulde den sælges til den, der vilde opsætte bedre ny Bygning, Byen og Stedet synderlig til Forbedring og Anseelse, men det skulde ske med det snareste. Da der var adskillige Huse og Gaarde, der stod paa Fald, bød Kongen 24. Marts 1647 at tilholde disses Ejere med det snareste at nedbryde dem og opbygge andre i deres Sted, eller ogsaa skulde de sælge Grundene til andre, som var istand dertil, hvis de ikke vilde, at Kongen selv lod slige Huse nedbryde 2).

Husenes Ydre frembød dog næppe i Almindelighed noget afskrækkende Syn, der var endog mange smukke og anselige Huse, navnlig i Hovedgaderne. Værre forholdt det sig med Gadernes Overflade.

Enhver brolagde udenfor sin Grund, Kommunen udenfor offentlige Bygninger og Kongen udenfor sine, som naar han 1558 brolagde udenfor Mynten og 1635 udenfor Børsen. Men den uensartede Behandling var ikke til Gavn for Gaderne i det hele, hvorfor en kgl. Befaling af 5. April 1581 befalede Magistraten at tilsige Borgerne, "at de holde Gaderne for deres Huse og Gaarde smukt jevnt brolagte." 1589 beklagede Kongen sig for Magistraten over, at Gaderne ikke var stenlagte, som de burde, og samtidig blev det optaget i Byfogdens Instrux, "at fast allevegne her udi Byen ere Gaderne og Stenbroerne meget ujevne, saa at paa den ene Side er det højt og paa den anden lavt, somme Steder ogsaa en Sten eller flere liggende over hverandre, at

__________

1) K. D. II 408-09.

2) K. D. V 300-01.


370

man med stor Besværlighed maa (kan) fare derover, undertiden ogsaa Vogne sønderbrydes, naar den ene møder den anden og maa vige hverandre udi saadanne ujevne Veje;" dermed skulde Byfogden have alvorligt Tilsyn og tilsige og tilholde dem, hvem Gaderne tilhørte og for hvis Døre og Porte saadan Brøst fandtes, at de skulde lade anderledes brolægge inden en viss Tid, og hvis det ikke skede, skulde han tiltale dem og lade stenlægge foran deres Grund, som det burde være; af Adelens Gaarde skulde han i saa Tilfælde lægge Beslag paa Huslejen, "paa det at jo endeligen her udi Byen maa blive gode, jevne Gader og Stenbroer, saa menig Mand kan uden saadan Besværlighed, som nu findes, fremkomme." Dette blev indført uforandret i alle følgende Byfogders Instruxer, saa det fremgaar deraf, at Brolægningen stadig befandt sig i samme usle Tilstand. I Forordningen af 18. Marts 1620 om Gadernes Renlighed hedder det, at Renselsen ikke kunde ske ordenlig, med mindre Naboer og Genboer samtidig opbrød Stenbroen, hvor det var nødvendigt, og siden brolagde igen paa begge Sider af Gaden, "hvilket til des (hidtil) ikke sket er, af den Aarsag at høj og lav Stand hver efter deres Vilje har ladet bryde og brolægge og ikke skøtte Kongens, Fogdens og Kæmnerens Forbud." Nu skulde der altsaa i Fremtiden brolægges samtidig paa begge Sider og lægges Rygsten midt paa Gaden, hvorfra det skraanede ned mod Rendestenene paa begge Sider, saa alle Gader og Stræder, hvad enten de var brede eller smalle, paa Ryggen kunde have en lovlig og billig Højelse med fuldkommelige Nederfald til Rendestenene, "og skulle Rygstenene lægges midt paa Gaden midt imellem begge Rendestenene." Ingen maatte brolægge højere eller lavere, end Byfogden og Kæmneren foreviste, og ingen Rendesten maatte forhøjes anderledes end den havde været af Arilds Tid. Omkring ved Voldene udenfor Haver var der mange øde og ubebyggede Pladser, der ikke var brolagte, saa man ikke vel kunde komme frem der, og da der paa saadanne Pladser daglig henførtes allehaande


371

Urenlighed, blev dette forbudt, og de tilstødende Pladsers Ejermænd fik Tilhold om at lade brolægge.

10. Sept. 1622 kom en ny Befaling: "Eftersom Gaderne ere fast ujevne, saa man med stor Besværing maa (kan) fare over dem", skulde hver brolægge for sin Gaard og sit Hus eller Magistraten paa deres Vegne imod Godtgørelse i deres Husleje eller Bo.

Nogle Aar efter, omtrent 1624, ansatte Magistraten en særlig Brofoged, Albert Gosmand. Byen blev nemlig, efter Indstruxens Udtryk, mere end andre velordnede Stæder uskikkelig skamferet med ujevne Gader og Stenbroer, som ikke alene oplagdes og forhøjedes af Brolæggere, men opfyldtes med Urenlighed, saa Havnen, der for faa Aar siden var repareret med stor Bekostning, ved Regnvejr igen blev opfyldt med Urensel og Fejelse af Gaderne. Derfor befaledes det nu, at ingen Stenbroer eller Rendestene blev opbrudte eller omlagte anderledes, end det blev forevist, og Rygstene skulde allevegne lægges midt ad Gaderne. Ej heller maatte nogen Mands Brolægning være højere, end Vandfaldet kunde taale, da dette skulde beholde det Fald, det havde haft fra Arilds Tid. Da mange Gader var saa forkørte og ujevne med Huller og Stød, at Folk ikke kunde komme frem, skulde Albert Gosmand tilholde Husejerne at lade dem omlægge, og vilde de ikke, skulde det gøres paa Byens Bekostning og Beløbet skulde siden udpantes hos Husejerne. Ved Adelens og Gejstlighedens Gaarde og ved dem, der tilhørte andre, som ikke var Borgere, skulde man i saa Fald lægge Beslag paa Lejen. Brolæggerne skulde have 12 Sk. for hver Favn, men hvor Ejerne selv brød op og jevnede, 8 Sk., og Brofogden fik de 2 Sk. af hver Favn. 1590 fik Brolæggerne derimod i Dagløn 10 Sk. paa egen Kost, ellers 6 Sk. De samme Bestemmelser findes i den kgl. Forordning af 5. Maj 1647 om Gadernes Renlighed 1).

__________

1) K. D. I 630, II 410, 438, 444, 624-25, 754-55, III 29, 183, 278-79, V 50, 262, 301.


372

31. Maj 1643 befalede Kongen Korfits Ulfeldt at sørge for, at Gaderne blev vel brolagte og siden holdte vedlige og rene; 1647 befalede Kongen Byfogden at forskrive en Brolægger til at brolægge Stenbroen paa Husejernes Bekostning og lukke de Gader, der var under Arbejde, med Kæder.

Det var dog vistnok sjelden, selve Brolægningen viste sig synlig for Øjet, den var sædvanligt belagt med et tykt Lag Urenlighed, der rigtignok mange Steder fremmede Færdslen og udfyldte Hullerne i Brolægningens ujevne Overflade. Da Kong Fredrik II var kommen i Erfaring om, at der baade paa Gader, Stræder, under Voldene og straks udenfor Portene var megen Urenlighed, bød han 28. April 1562, at Magistraten skulde paaminde Borgerne om, at de hver 8de Dag førte Urenligheden langt udenfor Byen. 14. Juni 1567 befalede Kongen Slotsbefalingsmanden i Forbindelse med Magistraten at undersøge, hvor der fandtes Brøst paa Gaderne, da der var overmaade stor Uskikkelighed med Gaderne og Rendestenene, saa at de var saa ujevne og uordenlig flyde, at med mindre anden Raad tilførtes, stod det ikke til at holde Gaderne rene og Byen fri for ond Stank og Lugt. 1581 paalagde Kongen Magistraten at holde Gaderne og Torvene smukt rene og befalede enhver mindst hver Lørdag ad Aften at bortføre fra sin Dør alt Skarn og ikke lægge det i Hobe paa Gaderne eller op til Husene eller langs Voldene, men føre det ud af Byen. Den, der ikke gjorde det, skulde bøde 3 Sk. og saa desuden være forpligtet til at udføre Skarnet inden Mandag Middag og fremdeles give Bøde for hver Dag, han undlod det. 16. Maj 1589 fik Magistraten et nyt Tilhold; der tildrog sig megen Uskikkelighed i Gaderne, idet der blev liggende meget Møg, og den paamindedes om at holde Gaderne rene og ryddelige. 6. Nov. 1600 tilskrev Kristian IV. Magistraten: "Her findes stor Uskikkelighed med skidne og urene Gader og Stræder af den Aarsag, at Borgerne udføre allehaande "Uhømsk" og Skarn af deres Gaarde og lader det lægge paa Gader og Stræder og det ikke straks lader bortage, som det sig


373

burde, men det lader ligge paa Gaderne eller i nogle Skarnkister under deres Huse og Vinduer paa nogle Dages Tid, førend de lader det udage, hvoraf snart stor Sygdom kan foraarsages, derforuden saa ligger det mange godt Folk i Vejen til Afsky, hvor deres Gang og Vej fremfalder." Derfor skulde Vognmændene tilholdes at holde Torvene og Stræderne rene, naar de blev tilsagte, og der skulde paalægges baade dem og Borgerne en Bøde for Forsømmelighed. 17. Jan. 1619 bød Kongen Borgerne, at de altid skulde renholde Gaderne, under stor Straf.

1620 paalagde Kongen Magistraten at komme overens om en Ordning "hvorledes den store Urenhed og Omflødighed udi Gader og Stræder og paa adskillige andre Steder her i Byen, som dagligen hver Mand til Vederstyggelighed og Afsky formeres og tiltager," bedst og med mindst Besvær kunde udføres af Byen. Der blev da paalignet enhver Ejendom en viss aarlig Afgift, der afvekslede mellem l Mark og 4 Sk. efter Gadernes Anseelse, fra hvilken Skat selv Kongens Ejendomme ikke var undtagne. For disse Penge skulde Kæmneren antage visse Personer med Heste og Karrer, der skulde fordeles over hele Byen, saa enhver havde sin Strækning til at udføre det Gademøg, der fandtes, og det der kunde opfejes af Rendestenene, ligesom det Fejeskarn, der daglig blev udbaaret af Husene, saa intet blev liggende, men strax blev bortført. Dog var heri ikke ment Halm og Urenlighed, som om Flyttedagen blev lagt paa Gaderne, ti dette skulde de Folk, der flyttede, selv bortføre. Alle Borgere skulde tilholdes at feje Skarnet sammen i Hobe, hver for sin Dør. De Folk, der saa-ledeg betjente Byen, skulde være fri for kgl. og Byens Tynge, have fri Huse med Staldrum og Plads til deres Heste og Karrer og i rette Tid have deres bestemte Løn.

Kærremændene var fritagne for at udføre Gødning af Heste, Øksne, Kør og deslige Husdyr, som samledes i Herberger-gaarde og andensteds, ligeledes for Grus og Jord. som udkastedes af ny Bygninger, og Urénlighed i Gaarde efter


374

Slagtning, hvilket skulde udføres af vedkommende selv og maatte ikke lægges paa Gaden, hver Mand til Stank og ond Lugt, men skulde straks bortkøres. Om Foraaret i Tøbrud efter Frost og streng Vinter skulde hver Borger være forpligtet til at opstøde Isen og Sneen foran sit Fortov og selv lade det udføre, saa Kærremændene kun havde med den Urenlighed at gøre, som fandtes under Isen. Det blev ogsaa strængelig forbudt at kaste saadan Urenlighed i Havnen, som vedkom Natmesterens Bestilling; skede dette første Gang, skulde der bødes 40 Mark, anden Gang blev vedkommende agtet som æreløs og forvist Byen.

Anden Urenlighed, der samledes ved de 5 Skarnkister langs Stranden og ved alle de 3 Porte, skulde fejes sammen af Borgernes Tyende og efter gammel Sædvane bortføres af Vognmændene. Men ved alle Kirkemurene skulde Urenligheden 1 eller 2 Gange hver Uge sammenfejes, saa Kærre- mændene strax kunde bortføre det.

Denne Indretning med Kærremænd varede kun kort, ti da Albert Gosmand faa Aar efter blev Brofoged, omtales det, at Kongen havde løsgivet Vognmændene fra den "Bebindelse og Tilsagn", de en Tid lang havde været i med at udage Gadeurenlighed for 1500 Daler, og undt dem som tilforn at oppebære Vognleje af Borgerne selv. Det blev nu paalagt Vognmændene mindst hver Onsdag og Lørdag at udage af Byen alt Gadesnavs, hver af sit Kvarter. Vognmændene i det store Lag skulde nemlig dele Byen indbyrdes i Forening med de smaa Vognmænd eller Sandagerne, og til deres Kørsel skulde de have gode, stærke og tætte Vogne med Gavl for og bag, at der ikke skulde spildes paa Gaderne. Det blev nu forbudt at have Skarnkister paa Gaden under Husenes Vinduer og Møddinger ud med Voldene 1), ved Kirkegaardene, Stranden og paa Gader, men naar Folk vilde have Møg ud af deres Huse og Gaarde

__________

1) Endnu 1636 fik Magistraten kgl. Befaling om at lade Skarn føre bort fra Klokkerhøjen (Nørrevold mellem Nørreport og Larslejstræde) og fra Jermer Skanse (K. D. V 194).


375

skulde de bestille Vognene og have dem tilstede, saa de straks kunde bortkøre, hvad der blev udbaaret. Hver Onsdag og Lørdag skulde enhver lade sammenfeje al den Urenlighed, der var paa hans Fortov, og skaffe Vogn til straks at bortage det, og flere kunde forene sig om en Vogn, naar de ikke havde fuldt Læs. Hvis nogen udbar Urenlighed af Huse eller Kældre og kastede det i Stranden, lagde det ud med Volden, paa Gaderne eller paa andre Folks Fortov, straffedes han med Bøder, "men bliver nogen Mand eller Kvinde saa uforskammet, at de gøre det tredie Gang, straffes de med 40 Mark og ikke lides udi Byen hos ærlige Folk." Udbar nogen Menneskeuhumskhed i Bøtter, Baller, Spande eller i andre Maader og kastede det ud med Volden, paa godt Folks Fortov for Døre eller andensteds paa Gaderne, "da agtes det for uærlig Gerning og saadanne Folk ikke heller efter den Dag at anses eller lides hos andre ærlige Folk." Det samme skede med dem, der udbar døde Hunde, Katte eller andne Aadsler, da sligt skulde udføres af Natmesteren og graves i Jorden paa de Steder, det var ham befalet.

Paa Grund at den megen Stank, der tiltog i Byen, skulde alle, der havde Poster eller Brønde i deres Gaarde, hver Onsdag eller Lørdag, naar Gaderne var fejede og rengjorte, øse Vand i Rendestenen og lade det løbe, at det kunde formindske og borttage den onde og skadelige Rendestens Lugt og Stank, som var skadelig for hver Mand.

Et Paabud som nys nævnte opfyldte sikkert alt, hvad man kunde ønske, hvis det var blevet overholdt, men det laa ikke i Tidens Aand at følge Bestemmelser om Renlighed eller at vise Lydighed mod Paabud, om de end var aldrig saa strenge. Allerede 3. Maj 1625 fik Kansleren Befaling om at paase, at Forordningen blev overholdt. 17. Maj 1634 tillod Magistraten at tillukke et Stræde udenfor Østerport, hvor "megen stinkende og vederstyggelig Omflødighed og Urensel af slemme vanartige Mennesker, besynderlig om Nattetider, henbæres, sættes og kastes." 1647 udsiger


376

Magistraten, at denne By ilde skamferedes med Møg og Urensel, som ej alene fremkom paa ulovlig Brolægning, men tog Overhaand næsten over alle Gader og Stræder, "Byens Havn iblandt andet synderligen i Regnvejr formedelst Urenselses Fejelse udi og af Rendestenene til mærkelig Skade og Afbræk, saa vel som paa Torvene, ud med Volden, ja Kirkegaardene og langs Stranden slig Omflødighed udi Hobetal henbæres og kastes, saa det ej alene er vederstyggeligt, harmeligt og fortrædeligt, men længer at taales ulideligt." Der blev nu 30. April 1647 vedtaget nogle Bestemmelser, der 5. Maj stadfæstedes af Kongen. De er dog væsenlig af samme Indhold som de 20 Aar ældre. Her tales om Skarnfogder, der hver i sin Del af Byen skulde udraabe langs Gaderne, naar Borgerne skulde sammenfeje og bortskaffe Gademøget, og den, der saa lod det blive liggende foran sin Dør Natten over, blev udpantet næste Morgen, hvilket Pant han derefter maatte indløse paa Raadhuset. Vognmændene fik paany Befaling om at møde i de Gader, som var enhver af dem paavist at holde ren, hvorfor de skulde have 10 Sk. for hvert stort Læs og 5 for hvert lille Læs. Men den, der ikke mødte, skulde give 3 Mark i Bøde eller straffes med Raadhuskældren, den spanske Tønde eller Halsjærnet; skede Forsømmelsen fjerde Gang, skulde han udvises af Lavet, og hvis hans Heste blev udslaaede paa Fælleden, var de forbrudte til Byen. 4 Gange om Aaret skulde Vognmændene møde efter Byfogdens og Kæmnerens Tilsigelse med deres Skarnvogne til Besigtelse 1). Denne Forordning blev fremkaldt af en kgl. Befaling af 22. April 1647, der truer Magistraten selv med 1000 Dalers Straf, hvis Gaderne ikke holdtes rene.

1518 var det om Fredagen, at Vognmændene skulde levere det nødvendige Tal Vogne til at bortkøre det sammenskuffede Gademøg. 1543 hedder det, at de tillige skulde

__________

1) K. D. I 436-37, 648, II 410, 619-25, 654, 754-58, III 277-82, IV 575, 686, 760-61, V 302.


377

bortføre fra Gammeltorv og ved S. Peders Kirkeport de Dynger, som Magistraten der havde ladet sammenfeje, saa ofte det var nødvendigt, og ligesaa ofte skulde de rense og bortføre fra alle Stadens Skarnkister ved Stranden, dog skulde Magistraten som hidtil lade Gødningen opkaste. 1610 bestemtes det, at 5 Vognmænd af Lavet og 2 Sandagere skulde beskikkes til i hvert af Stadens 8 Kvarterer hele Ugen igennem og mindst hver Onsdag og Lørdag at udage hvad der samledes tilsammen paa Gader, Stræder, i Møgkister og under Vinduer eller hvad der blev udbaaret af Gaarde. En af disse 7 skulde have Tilsyn med de 6 andre, og det er dem der hed Gadefogder. Hvad der fejedes sammen paa Gammel- og Nytorv, i Byens Porte, ved S. Peders Kirkegaard og andre af Byens fri Pladser, opkastedes af Skarnkisterne og ikke bortførtes i Baade, skulde derimod alle Vognmændene tilsammen være pligtige til at udage. Dette gentages i Vognmændenes Lavsskraa af 1622.

De mange Forbud viser, at Urenligheden blev lagt mest indenfor Voldene, men ogsaa straks udenfor Gravene var der saadanne Oplagssteder. Saaledes fandt man i Grunden til Frøken Zahles Skole (Nørrevoldgade Nr. 7) en stensat Kule, der var opfyldt med al Slags Affald, ligesaa udenfor Gotersgade. Skarnholmen i Byens Havn har vi ovenfor omtalt som fremkommen ved en lignende Opfyldning. 6. Jan. 1635 fik Borgerne Befaling om at føre den Gødning, de ikke selv brugte i deres Haver, til en Plads ved Mikkel Vibes Kro paa Vesterbro, "paadet det ikke her og der paa utilbørlige Steder, som vel hidindtil sket er, skal henlægges." I det hele er en stor Del af Kalvebodstrand udfyldt paa denne Maade.

For Rendestenenes Fald gjorde man dog af og til noget. 1607 mente Kongen, at Urenligheden kom af, at Rendestenene ikke havde deres Fald ned mod Stranden, især i Østergade, Højbrostræde og der omkring, saa at man ved pludselige Regnskyl kun med stort Besvær kunde komme fra


378

en Gade til en anden. Derfor skulde Rendestenene sænkes, saa der kunde blive Afløb baade i Østergade, Kongensgade, Store Færgestræde og Læderstræde. Af en kgl. Befaling af 24. Marts 1647 ser man, at mange Rendestene var forede med Tømmer; disse skulde Byfogden lade aabne og rense; de store Rendestene ved Torvet og andre Steder, der laa tværs for Gaden, skulde overlægges med Planker 1). Foran S. 94 omtales et andet daarligt Vandløb gennem Fortunstræde.

Gaderne var altsaa høje i Midten og her var den egenlige Færdsel for Fodgængere; paa begge Sider af denne var Kørevejen mellem Rygstenen og Rendestenene. Imellem Rendestenene og Husene var Fortovet, der betragtedes som privat Ejendom, saa vidt som Husets Tagdryp naade. Af den Grund kunde Husenes Ejere opføre Udbygninger over en Del af Fortovet, men denne Frihed udartede efterhaanden. 4. Okt. 1575 udstædtes et kgl. Brev til Magistraten, at "mange af eders Medborgere der udi Byen lader bygge og opsætte Hytter og smaa Boder ud med deres Huse paa Byens Grund og Frihed uden al Forlov eller Tilladelse, hvorover Gaderne bliver smalle, saa man undertiden ilde kan med Vogne, naar de mødes, fremkomme, og tilmed skal og en Part understaa sig at indtage af Byens Grund og Frihed og derpaa føre Bygning, og aldeles ingen Skæl og Fyldest Byen derfor sker." Magistraten skulde derfor paabyde, at saadanne Hytter og Boder blev afbrudte, men hvis nogle kunde blive staaende uden Hindring for Færdslen, skulde Ejerne yde Byen Skæl og Fyldest. 1581 paabød Kongen, at der engang om Aaret skulde tages Syn over alle Kælderhalse, Bislag, Skur og smaa Boder, der var byggede udenfor Husenes Tagdryp, og lade dem, der var byggede i saa snevre Gader, at 2 Vogne ikke godt kunde køre forbi hinanden,

__________

1) K. D. II 216, 261, 572, 573, 693, 698-700, V. 16, 33, 43, 78, 160, 301.


379

nedbryde, hvis Ejeren ikke kunde komme overens med Magistraten og Kæmnerne om at give en billig Leje deraf.

1609 vedtog Magistraten, at ingen Skur og Bislag maatte gaa ud over Rendestenen, undtagen paa de Steder, hvor Byen kunde taale det, og hvis Rendestenene af den Grund var lagte længer ud i Gaden, end de havde været tilforn, skulde de igen rettes efter Gadens Lejlighed. Ingen maatte bygge Skur, Trapper eller Bislag saa høje, at de kunde hindre deres Naboers Udsigt. Skur og smaa Hytter, der var opsatte ved Hjørnehuse, skulde igen afskaffes, og i Fremtiden maatte ingen opsætte Skur, Hytter, Kælderhalse eller Bislag, ej heller forandre deres Broer og Rendestene, førend det var dem forevist af en af Raadet, Byfogden og Kæmneren, hvorledes der gavnligst kunde bygges uden Skade for Gader og Stræder. Alle, som havde Skur at bortleje, skulde give Byen 2 Sk. af hver Mrk., og af alle Hytter og Skur, der kunde blive staaende, skulde gives en aarlig Jordskyld til Byen efter Strædernes og Brugens Lejlighed.

Som en Følge heraf blev der optaget et Syn over de nævnte Udbygninger. Det ses af dette, at Rendestenene i de fleste Gader skulde være 1 1/2 Alen fra Husene, i andre, som Snaregade, Farvergade, Vestergade, S. Klemensstræde, Nørregade, Klædeboderne og Landemærket 2 Alen, i Kongensgade, Østergade, Store Færgestræde 2 1/2 Alen og 4 Alen i den Del af Amagertorv, der var nærmest ved Højbrostræde; derimod var Fortovet i Raadhustræde, Vimmelskaft og Hyskenstræde kun 1 Alen og følgelig i mange af de smaa Gader mindre, men disse nævnes ikke nærmere.

Ved Gadehjørnerne stod ofte 3 store Sten ud paa Gaden, og disse befaledes flyttede; saaledes skulde af de 3 Stene paa Klosterstrædes Hjørne de 2 afskaffes og den 3die sættes 2 Alen fra Huset; i Stenboderne var ogsaa 3 Stene, af hvilke kun den ene skulde bevares og flyttes indenfor Rendestenen. I Klædeboderne skulde en Hjørnesten ud til


380

Vimmelskaft sættes en Alen nærved Muren, ligesom en Sten ved Byens Hus.

I Pilestræde udsatte Synet Møntmester Nikolaj Svabes tvende høje Trapper, af hvilke den ene var i Antonistræde, der skulde afskaffes og flyttes indenfor Rendestenen, men hvor lidet man efterkom Øvrighedens Paabud, ses af, at samme Udsættelse gjordes 1620 og 1633. Ved Stranden fandtes mest Drikkeboder, men i Højbrostræde var der Kramboder eller Krambænke, som de ogsaa kaldtes, ligeledes paa Amagertorv, men Udbygninger fandtes i øvrigt over hele Byen, om der end fandtes flest i Strand Kvarter. 1620 var der over 300 1).

Som vi ovenfor har set, optog begge Fortovene gennemgaaende mindst 3 Alen af Gaderne, Kørebanen var desuden saa bred, at 2 Vogne skulde kunde køre om ved hinanden, saa Afstanden mellem begge Husrækker dog i de fleste mindre Gader mindst var 9-10 Alen. Da nu Husene var lave, sjelden over 2 Etager, oftest 1, var Byen lys i det hele. Der var dog en Del snevre Gyder, de saakaldte Gange, der oprindelig var Færdselsveje mellem 2 Ejendomme eller Veje mellem Huse for Smaafolk, der tæt sammenbyggede var opførte paa en enkelt Mands Grund. I vore Dage var endnu Indgangen til Peder Madsens Gang gennem en Port paa Østergade og saadanne Porte fandtes ofte over Indgangen til slige Gyder. Portene er imidlertid ikke oprindelige, Overbebyggelsen af Indgangen til Strædet maatte ske efter særlig Tilladelse, hvis Gangen ikke var privat. Saaledes fik Raadmand Albert Albertsen, der 1575 vilde bygge et Hus i Snaregade vesten op til et lille Stræde, der løb til Stranden, Tilladelse til at mure en Hvælving og Svegbue ved sit Huses østre Ende over Indgangen til Strædet, dog paa den Betingelse, at Ejerne af hans Hus ikke maatte forhøje Jordsmonnet under Hvælvingen, indelukke Strædet eller gøre det smallere, saa den menige

__________

1) K. D. I 459, 603-11, II 410, 552-53.


381

Mands Vej forhindredes, men det skulde altid som hidtil forblive Byens fri Stræde. 1645 fik en senere Ejer af Gaarden, Hans Mandixen, Tilladelse til at tillukke det aabne Stræde med en Port ved hver Ende og holde den tillukt Nat og Dag, at ingen Urenlighed skulde kastes deri eller anden Misbrug begaas, som hidtil var sket. Han skulde selv bekoste de tilhørende Laase, men hans Naboer, der begærede at bruge Gangen, skulde tage Del i Udgiften og skulde saa hver have sin Nøgle 1). Denne Gang gik over det nuværende Assistenshuses Grund.

1593 forbeholdt Byen sig ved et Skøde paa en Grund tæt vesten for Helligaands Kirke en 3 Alens Indgang til det Stræde, der førte op til Graabrødre, og over denne skulde sættes en muret Hvælving (Jfr. S. 61). 1620 omtales derfor den hvælvede Udgang fra Høkerboderne til Gamle Fisketorv 2).

__________

1) K. D. I 458. III 254-55.

2) K. D. I 556, 599.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret:
Publiceret:
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top